Ordet er dit

Velkommen til Rødovre Kommunes debatforum

Her kan du komme med din mening om lige netop det, der optager dig mest som borger i Rødovre. 

Alle indlæg i ’Ordet er dit’ udgør tilsammen en fri og åben debat om forholdene i Rødovre. Du har mulighed for at være med ved at skrive et indlæg med din mening, eller at kommentere andres indlæg. Debatforum er et frit og åbent tilgængeligt forum, som kan læses af alle besøgende på kommunens hjemmeside på internettet. For at undgå misbrug af vores debatforum forbeholder vi os ret til at slette indlæg med kommercielt indhold eller med links til kommercielle websites. 

Vi læser naturligvis alle indlæg og vi bestræber os på at svare på alle spørgsmål.

 

Udendørs fitnessarealer 06. jun 2016

Hej Rødovre Kommune,

Jeg ville høre om mulighederne for et udendørs areal hvor man kunne træne, jeg søger nogle alternativer for folk der ikke har så mange penge til at træne i fitnesscenter måned efter måned. Udendørs fitness er rigtig udbredt i mange andre byer og er fx. også rigtig stort i USA, er det en mulighed i vil kigge på?

Mvh
Jannik

Oprettet af: Jannik den 06. jun 2016, kl. 16:53
Besvar

Hej Jannik

Vi er glade for din forespørgsel, da borgere i Rødovre Kommune har adgang til flere gratis udendørs træningsbaner/arealer.
En af banerne ligger i forbindelse med Sundhedscenteret (Egegårdsvej 77), hvor vi netop nu har fokus på udendørs fri træning. Vi har åben træning med instruktør hver mandag kl. 11.00-12.00, samt om torsdagen fra kl. 17.00- 18.00.
Aktivitetsbanen ved Sundhedscenteret er åben 24/7. Følg evt. Sundhedscenteret på Facebook (www.facebook.com/Roedovresundhedscenter), hvor vi har vist en gennemgang af diverse trænings muligheder i Rødovre
Derudover er der en forholdsvis ny træningsbane nede langs Damhusengen, udendørstræningsbanen ude foran Vestbadet. Af andre trænings faciliteter kan vi nævne Hjertestien og Sundhedssporet ved Volden.
Ydereligere er der planer om at bygge en udendørs træning facilitet ved Stadionhallen.

Håber du kan bruge svaret, ellers er du meget velkommen til at kontakte Sundhedscenteret på tlf.: 36378190.

Med venlig hilsen
Rødovre Sundhedscenter

Oprettet af: Rødovre Sundhedscenter den 07. jun 2016, kl. 10:26 Besvar

Hejsa,

Er der kommet nyt omkring dette?
Det er en helt vildt god idé, og jeg ville elske at benytte mig af muligheden, hvis den kom.

Er Sundhedssporet ved Volden endvidere stadig åben? Og hvordan med Stadionhallen - er der bygget udendørs træningsfaciliteter?

Dbh,
Signe

Oprettet af: Signe den 22. aug 2018, kl. 13:26 Besvar

Kære Signe.

Der er kommet nogle træningsstationer ved Stadionhallen, som frit kan benyttes af alle, og ja - Sundhedssporet ved Volden er forsat åbent.
Den gamle trim-bane ved volden er også blevet renoveret (indgang ved Jyllingevej).
Du skal også være meget velkommen til at benytte vores udendørs træningsbane ved Sundhedscenteret (Egegårdsvej 77). Her har du også mulighed for at låne lidt redskaber, hvis du kommer forbi i vores åbningstid.
Du er også altid velkommen til at kontakte os i Sundhedscenteret og høre mere.

Dbh Rødovre Sundhedscenter

Oprettet af: Rødovre Sundhedscenter den 24. aug 2018, kl. 09:52 Besvar

Hej, jeg var nede og benytte Trim-banen ved volden. Jeg kan godt se at et par brædder er skiftet ud. Men det er ganske umuligt at finde ud af, hvor den starter og slutter, hvilken vej man skal, og hvad forhindringerne går ud på. Derudover var den så overgroet at det slet ikke var muligt at benytte halvdelen af forhindringerne.
Er det noget man vil gøre noget ved?

Oprettet af: Henriette Darlie Dyring den 01. okt 2018, kl. 19:14 Besvar

Kære Henriette.
Der vil i næste uge blive igangsat rydning omkring forhindringerne på forløbet nord for Jyllingevej, så det bliver nemmere at bruge forhindringsbanen. Vestvolden er fredet og det er derfor ikke muligt at opsætte store informationsskilte mht. brugen af forhindringerne. Du er dog velkommen til at kontakte Park- og Naturafdelingen vedr. dette.
Med venlig hilsen
Park- og Naturafdelingen

Oprettet af: Park- og Naturafdelingen den 05. okt 2018, kl. 10:34 Besvar

Indtast din besked:

* skal udfyldes
  

Indtast venligst det ord der er vist på billedet. Dette er for at beskytte imod misbrug.

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her.
 

Cookies

Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Når du benytter sitet, samtykker du til vores anvendelse af cookies. Læs mere om vores cookiepolitik.

OK