Borgerforslag: Flere fartdæmpende bump og øget trafiksikkerhed på Korsdalsvej

Afgiv din stemme på dette forslag: Flere fartdæmpende bump og øget trafiksikkerhed på Korsdalsvej

Du kan kun stemme på et forslag, hvis du bor i Rødovre Kommune.

Jeg foreslår, at der etableres flere fartdæmpende bump på Korsdalsvej, mellem Fjeldhammervej og Rødovre Parkvej. Ligesom der er fartdæmpende bump på Korsdalsvej derefter.

Dette er til for at øge trafiksikkerheden og reducere bilernes hastighed. Vejen benyttes dagligt af både børn, fodgængere og cyklister, samtidig med at mange bilister efter vores oplevelse kører med en hastighed, der ikke er passende i forhold til de bløde trafikanter, der færdes på og langs vejen.

Særligt børn kan være svære at forudse i trafikken. De kan pludselig krydse vejen eller komme ud på kørebanen på cykel, og derfor kan selv en mindre reduktion af bilernes hastighed have stor betydning for sikkerheden. Problemet handler ikke kun om den tilladte hastighed, men også om den faktiske hastighed og oplevelsen af tryghed.

Når biler passerer med høj fart, skaber det utryghed for børn, forældre, fodgængere og cyklister og gør vejen mindre sikker at færdes på. Forslag Jeg foreslår derfor, at kommunen:

  • undersøger den faktiske hastighed på vejen og vurderer de nuværende trafikale forhold
  • etablerer flere fartdæmpende bump eller tilsvarende effektive fartdæmpende foranstaltninger på relevante steder,

Formål Formålet er ikke at genere biltrafikken, men at sikre, at hastigheden bliver tilpasset et område, hvor biler deler vej og nærområde med mange bløde trafikanter. En lavere faktisk hastighed vil skabe en tryggere og mere sikker vej for alle – og særligt for børnene. 

Afstemningen løber frem til: 19. august 2027

Forslaget er stillet af: Amar Alispahic

Stem på forslaget

Afstemningen er anonym.

Når du opretter eller stemmer på et forslag, registrerer og behandler Rødovre Kommune dit navn, e-mail (og adresse). Formålet med at behandle oplysningerne er at kunne sikre, at betingelserne og proceduren for ordningen overholdes samt give mulighed for at evaluere ordningen. Dine personoplysninger opbevares i op til et halvt år efter et forslag er blevet slettet/behandlet af kommunalbestyrelsen.

Felter med (*) skal udfyldes

Antal indsendte besvarelser 2