Forretningsorden

Forretningsorden

Forretningsorden for Seniorrådet i Rødovre Kommune

Fold alle ud

§ 1

Seniorrådet træder sammen senest 1 måned efter afholdelse af valg iht. vedtægterne.

§ 2

Stk. 1.

Seniorrådet vælger blandt sine medlemmer en formand og en næstformand.

Næstformanden varetager formandens opgaver i dennes fravær.

Stk. 2.

Formanden har til opgave at forberede Seniorrådets møder, udsende dagsorden og følge op på beslutninger.

Stk. 3.

Seniorrådet er ansvarligt for Rådets økonomi og aktiviteter.

§ 3

Stk. 1.

Forvaltningen stiller sekretærhjælp til rådighed ved ordinære møder samt efter aftale med ældrechefen. Rådet vælger en ordstyrer blandt Seniorrådets medlemmer.

Stk. 2.

Seniorrådet vælger medlemmer til følgende faste udvalg blandt Rådets medlemmer:

  • Informationsudvalg: Seniorrådets formand samt x antal medlemmer
  • Kultur/aktivitetsudvalg: x antal medlemmer
  • Omsorg og sundhed: x antal medlemmer
  • Bolig- trafik og miljø: x antal medlemmer
  • Bruger-pårørenderåd /
  • madpanel: 1 medlem for hvert af de 4 plejehjem samt personlige suppleanter
  • Skovtursudvalget: 5 medlemmer
  • Regionsældrerådet: 2 medlemmer
  • Danske Ældreråd: Seniorrådets formand samt x antal medlemmer
  • Vestbadet: 2 repræsentanter
  • Seniorråd / Seniorrådets formand samt 2 medlemmer Ældrerådsamarbejde på Vestegnen:

Stk. 3.

Seniorrådet kan, til løsning af specielle opgaver nedsætte, ad hoc udvalg.

Stk. 4.

Udvalgene konstituerer sig med en formand / tovholder. Det er udvalgenes opgave indenfor eget ansvarsområde at komme med skriftlige indstillinger og udkast til høringssvar til forelæggelse for Seniorrådet.

Høringssvar eller henvendelse fra borgere eller andre optages så vidt muligt, som et dagsordenspunkt til drøftelse og vedtagelse i Seniorrådet, før der afgives svar.

§ 4

Stk. 1.

Seniorrådets ordinære møder afholdes den sidste torsdag i måneden, dog undtaget juli og december. Seniorrådet udarbejder en gang årligt en mødeplan til vedtagelse i januar måned. Ekstraordinære møder indkaldes af formanden, eller når 3 medlemmer af Rådet ønsker det.

Stk. 2.

Er et medlem forhindret i at møde meddeles det til formanden.

Stk. 3.

Suppleanter indkaldes, når et medlem er forhindret i at møde i en periode af mere end 3 måneder eller udtræder af Seniorrådet. Suppleanter indkaldes i henhold til det opnåede antal stemmer ved valget.

Suppleanten forelægges de ledige udvalgsposter og har 1.ret til at indtræde i udvalgene. Hvis vedkommende ikke har interesse i dette, foretages nyvalg til udvalgene.

§ 5

Stk. 1.

Dagsordenen for Seniorrådets møder udarbejdes af formanden, og udsendes senest 8 dage før mødet med relevante bilag. Ønsker et medlem punkter på dagsordenen, skal de være formanden i hænde senest 10 dage før det pågældende møde.

Presserende punkter kan fremsættes og vedtages på selve mødet.

Stk. 2.

Dagsorden til ordinære møder skal mindst indeholde følgende punkter.

  • Godkendelse af dagsorden
  • Godkendelse af referat fra forrige møde
  • Meddelelser fra formand
  • Nyt fra Seniorrådets medlemmer
  • Referat fra udvalgene
  • Referat fra bruger-pårørende råd / madpanel
  • Nyt fra forvaltningen
  • Eventuelt

Forslag til fremadrettede aktiviteter optages som særskilte punkter på dagsordenen.

§ 6

Seniorrådet er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede. Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.

§ 7

Stk. 1.

Referenten udarbejder et referat fra Seniorrådets møder. Et hvert medlem kan forlange sit standpunkt ført til referat. Referat udsendes til medlemmerne.

Stk.2.

Referatet godkendes på det efterfølgende møde. Referatet udsendes herefter til Social- og sundhedsudvalget samt lægges på Seniorrådets hjemmeside.

§ 8

Stk. 1.

Formanden udtaler sig på rådets vegne. Breve og andet skriftligt materiale, der udgår fra Seniorrådet, skal underskrives af formand, medmindre andet besluttes.

Stk. 2

Informationsudvalget er ansvarligt for udarbejdelse af Seniorrådets PR.

§ 9

Ændringer i eller tillæg til forretningsordenen kræver vedtagelse af et flertal på 2/3 af Seniorrådets medlemmer.

§ 10

Den foreliggende forretningsorden er vedtaget på Seniorrådets møde den 25. oktober 2018.