Borgerdrevne forslag

Her kan du oprette og støtte forslag, som du ønsker dine lokalpolitikere skal drøfte.
Et forslag udløber 12 måneder efter det er oprettet.

Borgerdrevne forslag

Fold alle ud

Opret forslag

Som borger i Rødovre Kommune har du mulighed for at oprette et forslag, som du ønsker dine lokalpolitikere skal drøfte. For bl.a. at sikre at forslaget er relevant for andre end bare dig, skal det bakkes op af stemmer fra andre borgere. Det kræver 500 stemmer at få et forslag drøftet i Kommunalbestyrelsen.

Du skal være opmærksom på, at dit forslag skal have relevans i forhold til den type opgaver kommunen løser, ligesom forslag ikke kan drøftes, hvis der allerede er truffet beslutning. Det er udelukkende Rødovreborgere, der må oprette forslag.

Et forslag udløber 12 måneder efter det er oprettet.

Du skal angive dit navn, din adresse og e-mail, men kun dit navn vil være synligt for andre.

Stem på et forslag

Er du enig i et forslag, der er stillet af en borger i Rødovre, har du mulighed for at stemme på forslaget. Du skal angive dit navn, din adresse og e-mail, men dine kontaktoplysninger vil ikke være synlige for andre. Du skal være borger i Rødovre for at stemme på et forslag.

Der foretages regelmæssige tjek af navne og adresser for at sikre, at det kun er Rødovreborgere der opretter og stemmer på forslag.

Fysiske underskrifter

Du har også mulighed for at indsamle fysiske underskrifter til dit forslag. De Rødovreborgere, der støtter forslaget skal angive navn, adresse og underskrift. Det skal være tydeligt, hvilket forslag borgerne støtter. De fysiske underskrifter skal afleveres til Rødovre Kommune, staben for Politik, Strategi og Digitalisering.

Information om datahåndtering

Dine personoplysninger vil blive brugt i forbindelse med behandlingen af borgerdrevne forslag. 

Et forslag udløber 12 måneder efter det er oprettet. Alle personoplysninger knyttet til et forslag, herunder oplysninger om forslagsstiller og støtter, vil blive slettet, når forslaget udløber.

Opnår et forslag 500 stemmer inden for 12 måneder, og opfylder forslaget kriterierne for en drøftelse i Kommunalbestyrelsen, vil personoplysninger knyttet hertil blive slettet, når forslaget er færdigbehandlet.

 

Bevar Terminalen 09. sep 2023

Vi er mange der er meget kede af at Terminalen skal lukkes, fordi der skal bygges flere boliger omkring Irmabyen. Terminalen er et hyggeligt socialt åndehul, som samler mange mennesker fra de efterhånden talrige boliger der er bygget i området. Terminalen laver mange gode arrangementer der appellerer til et bredt publikum . Endvidere tiltrækker disse arrangementer gæster fra omkringliggende kommuner. Terminalen lægger grund til bl.a livemusik, løbeklubber, paddletennis, banko og meget andet. En nedlukning vil derfor medføre et stort tab for lokalområdet. Vi håber at kommunen kan forstå at der i Irmabyen, med øgningen af befolkningstallet helt naturligt opstår et behov for steder som Terminalen der kan samle beboerne og skabe fælleskaber og sociale relationer folk imellem.
Oprettet af: Anonym den 09. sep 2023, kl. 17:12

farlig trafik 22. aug 2023

Jeg vil gerne foreslå at biltrafikken i tunnellen under ringvejen fra islevbrovej til islev torv nedlægges. Cykler og el løbehjul og fodgængere med hunde, indkøbsposer, trætte børn osv er dagligt ved at tørne sammen.. mit forslag er at dirigere bilerne udenom, og så bruge bilbanen til hurtige trafikanter som cykler (el) rulleskøjter el løbehjul samt ladcykler. Med en hvid stribe i midten så de ved hvor de selv skal forholde sig, og derved ikke heller tørner sammen.. bilerne skal alligevel udenom når de skal tilbage.. håber i vil se positivt på mit foreslag og forhåbentlig inden nogen bliver slået ihjel dernede. Jeg går der dagligt når jeg handler og ser det helt tæt på. Børn og dyr bliver nærmest kørt over og folk råber ad hinanden og det skaber en rigtig øv stemning.. har boet her på min adresse i snart 20 år og kan skrive under på at det var meget bedre da den ikke var til biler. Og nu er der oveni købet et solidt hegn til at adskille cykler fra fodgængere.. det kunne være så dejligt hvis i kunne opfylde min og sikkert 1000 andre nærdøds ofres bøn. Vh Dannie
Oprettet af: Anonym den 22. aug 2023, kl. 17:24

Opret dit forslag

* skal udfyldes
 

Kontaktinformation

Rødovre Kommune
Rødovre Kommune
Rødovre Parkvej 150
2610  Rødovre
Telefon
36 37 70 00

Skriv sikker Digital post til Rødovre Kommune
Kontakt og åbningstider