Høringer

Rødovre Kommunes høringsside er målrettet brede offentlige høringer.
På høringssiden har du som borger i Rødovre mulighed for at afgive høringssvar samt se de allerede afgivne svar.

Processen bag høringssvar

Forslag til planer skal fremlægges i offentlig høring for at kommunens borgere kan få kendskab til planlægningen og lejlighed til at komme med indsigelser inden kommunalbestyrelsen vedtager planerne endeligt. Hvis der kommer indsigelser, kan planen først vedtages endeligt 4 uger efter høringsperiodens udløb. Hvor lang tid høringen skal være afhænger af planens omfang og type. Den typiske høringsperiode for en lokalplan er 4 til 8 uger.

Høring:

Forslag til Kommuneplan 2018

Officielt navn: Offentlig høring af Forslag til Kommuneplan 2018 – Sammen om et bæredygtigt Rødovre
Høringsperiode: 24.01.18 - 21.03.18
Sagsnummer 01.02.03-P15-1-18

Kommunalbestyrelsen har den 19. december 2017 vedtaget at sende Forslag til Kommuneplan 2018 med tilhørende miljøvurdering i offentlig høring i 8 uger.

Hent: Miljøvurdering af planforslaget her

Hent: Brev om offentlig høring af Forslag til Kommuneplan 2018 - Sammen om et bæredygtigt Rødovre her

Hent de forskellige afsnit i Forslag til Kommuneplan 2018 - Sammen om et bæredygtigt Rødovre her:

Forslag til Kommuneplan 2018 – Sammen om et bæredygtigt Rødovre

Kommuneplan 2018 "Sammen om et bæredygtigt Rødovre" er en fuld revision af Kommuneplan 2014. Med udgangspunkt i den politiske vision "Sammen om Rødovre" er kommuneplanen revideret med fokus på bæredygtig byudvikling. 

Høringsperiode

Forslag til Kommuneplan 2018 er fremlagt i offentlig høring i perioden fra den 24. januar 2018 til den 21. marts 2018. 

Kommentarer, ændringsforslag, eller indsigelser til planforslaget skal senest den 21. marts 2018 afgives på Rødovre Kommunes digitale høringsportal. 

Yderligere oplysninger om forslaget kan fås i Byplanafdelingen i Teknisk Forvaltning, Tæbyvej 77, tlf. 36377000. 

Planen er miljøvurderet 

I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer skal Rødovre Kommune gennemføre en miljøvurdering, hvis Forslag til Kommuneplan 2018 må antages at få væsentlig indflydelse på miljøet. Det er ved indledende miljøscreening og -scoping vurderet, at der, ved den byudvikling som forslaget giver mulighed for, kan være væsentlige indvirkninger på miljøet. Der er derfor sideløbende med udarbejdelsen af kommuneplantillægget blevet udarbejdet en miljøvurdering, som er afgrænset til at omfatte 4 parametre: "Midlertidig anvendelse", "bevaringsværdige bygninger og områder", "bebyggelsesprocent i åben/lav boligområder" og "detailhandel".
Afgrænsningen af miljøvurderingen har været fremsendt i stjernehøring hos Kroppedal Museum, HOFOR A/S og Rødovre Kommunes forvaltninger. 
Rødovre Kommune modtog ingen høringssvar til afgrænsningen af miljøvurderingen.

Retsvirkninger 

Kommunalbestyrelsen kan efter Planlovens § 12, stk. 2 og 3 udstede forbud mod udstykning og bebyggelse i strid med rækkefølgebestemmelserne og forbud mod bebyggelse eller ændret anvendelse i strid med rammebestemmelserne.  

Klagevejledning

Lov nr. 1715 af 27. december 2016 om Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Der kan klages over afgørelsen om at foretage en begrænset miljøvurdering jf. Planlovens § 60 stk. 1. Afgørelsen kan påklages af enhver med retlig interesse i sagens udfald samt landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelse af natur og miljø eller bevarelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen jævnfør Planlovens §§ 58 og 59.

Hvis du vil klage over en afgørelse, truffet af Rødovre Kommune, kan du klage til Miljø- og Fødevarekla-genævnet via Klageportalen, som du finder et link til på www.borger.dk og www.virk.dk. Klagen sendes via Klageportalen til Rødovre Kommune. 

På Miljø- og Fødevareklagenævnets hjemmeside www.nmkn.dk er en vejledning til, hvordan man klager. Privatpersoner skal betale 900 kr. og virksomheder og organisationer skal betale 1.800 kr. i gebyr for at klage (2016-niveau). Gebyret tilbagebetales, hvis du får helt eller delvist medhold i klagen. Klagen bliver først sendt videre til behandling, når gebyret er betalt.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fri for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Rødovre Kommune rk@rk.dk eller til Rødovre Kommune, Rødovre Parkvej 150, 2610 Rødovre. Rødovre Kommune videresender anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. 

Spørgsmål til domstolsprøvelse af afgørelser, der er truffet af kommunen i henhold til Lov om planlægning, skal være anlagt inden seks måneder efter, at afgørelsen er meddelt, jf. planlovens § 62, stk. 1. 

Klagefristen er fire uger fra annoncering på kommunens hjemmeside om vedtagelsen af at sende planforslaget i offentlig høring.

Når kommunen har modtaget klagen via Klageportalen, videresender kommunen som udgangspunkt senest tre uger senere klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet med en udtalelse. Du og eventuelt øvrige involverede får meddelelse om evt. bemærkninger og en frist på tre uger til at fremsætte bemærkninger til kommunens udtalelse. Disse eventuelle bemærkninger skal sendes til Miljø- og Fødevareklagenævnet via Klageportalen. 

Miljø- og Fødevareklagenævnet kan, hvis klagen indeholder flere klagepunkter, begrænse sin efterprøvelse til de væsentligste klagepunkter. 

Der kan kun klages over retlige forhold, som bl.a. kan være:  

  • om planen er tilvejebragt i overensstemmelse med planlovens procedureregler om borgerinddragelse mv. 
  • om planloven og kommuneplanen er fortolket korrekt 
  • om et anlæg forudsætter en VVM-vurdering 
  • om almindelige forvaltningsretlige regler vedrørende habilitet, partshøring, ligebehandling m.m. er fulgt.

Opret høringssvar

Høringssvar

Cookies

Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Når du benytter sitet, samtykker du til vores anvendelse af cookies. Læs mere om vores cookiepolitik.

OK