Høringer

Rødovre Kommunes høringsside er målrettet brede offentlige høringer.
På høringssiden har du som borger i Rødovre mulighed for at afgive høringssvar samt se de allerede afgivne svar.

Processen bag høringssvar

Forslag til planer skal fremlægges i offentlig høring for at kommunens borgere kan få kendskab til planlægningen og lejlighed til at komme med indsigelser inden kommunalbestyrelsen vedtager planerne endeligt. Hvis der kommer indsigelser, kan planen først vedtages endeligt 4 uger efter høringsperiodens udløb. Hvor lang tid høringen skal være afhænger af planens omfang og type. Den typiske høringsperiode for en lokalplan er 4 til 8 uger.

Høring:

Forslag til Regulativ for husholdningsaffald

Officielt navn: Offentlig høring af Forslag til Rødovre Kommunes Regulativ for husholdningsaffald
Høringsperiode: 12.02.20 - 11.03.20
Sagsnummer 07.01.00-P24-1-19

Kommunalbestyrelsen har den 28. januar 2020 vedtaget at sende Forslag til Regulativ for husholdningsaffald i offentlig høring i 4 uger. 


Se Forslag til I Regulativ for husholdningsaffald her 


Forslag til Regulativ for husholdningsaffald

Rødovre Kommune indfører nye ordninger i affaldsindsamlingen pr. 1. juni 2020.
Indsamlingsordningen for pap hos villaer og rækkehuse ændres fra at være en del af storskraldsindsamlingen, til at være en frivillig frameldeordning med beholder til pap. Frameldeordning betyder, at de enkelte husstande har mulighed for at frabede sig en beholder til pap, og i stedet fortsætte med at aflevere pap bundtet ved fortov.


Storskraldsindsamlingen udvides med en indsamlingsordning for tøj og sko samt en indsamlingsordning for farligt affald i rød miljøboks hos villaer og rækkehuse. Den røde miljøboks er en obligatorisk ordning, da vigtigheden af, at miljøfarlige stoffer og sjældne metaller fra småt elektronik kommer ud af restaffaldet, vurderes meget højt.


Ud over de nye ordninger er der markante ændringer i ordning for bygge- og anlægsaffald, hvor blandt andet nye regler omkring screening for PCB og anmeldepligt er taget med.

Høringsperiode

Forslag til Regulativ for husholdningsaffald er fremlagt i offentlig høring i perioden fra den 12. februar 2020 til den 11. marts 2020. Enhver har ret til at se og kommentere forslaget. Kommentarer, ændringsforslag, eller indsigelser til regulativet skal senest den 11. marts 2020 afgives på Rødovre Kommunes digitale høringsportal. Yderligere oplysninger om forslaget kan fås i Miljø og Affald i Teknisk Forvaltning, Tæbyvej 77, tlf. 36377000.  

Opret høringssvar

Høringssvar

Cookies

Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Når du benytter sitet, samtykker du til vores anvendelse af cookies. Læs mere om vores cookiepolitik.

OK