Afsluttede høringer

Hvis du vil vide mere

Planerne udarbejdes i overensstemmelse med Planloven. Du kan læse planloven på www.retsinfo.dk. For yderligere information om det danske plansystem for fysisk planlægning kan du med fordel se på borger.dk eller Erhvervsstyrelsens hjemmeside.

Statslige planer

Alle planer udarbejdes endvidere i henhold til statslige og regionale planer som for eksempel Fingerplanen 2013, som omhandler Landsplandirektivet om hovedstadsområdets planlægning af byudvikling, byomdannelse, grønne kiler, trafikanlæg med mere. Fingerplanen udstikker retningslinjerne for placering af arealer til byformål og for anvendelsen af arealer i det åbne land.

Høringssvar fra Agenda 21 Gruppen i Rødovre

Forslag til Lokalplan 144

Sagsnummer: 01.02.05-K04-3-18 SvarID: 113
Indsendt af Agenda 21 Gruppen i Rødovre
Dato 08.04.19
Rødovre, den 8. april 2019

Til Rødovre Kommunalbestyrelse
Rådhuset,
Rødovre Parkvej 150,
2610 Rødovre


Forslag til Lokalplan nr. 144, Næsbyvej og Egegårdsvej og Forslag til Lokalplan nr. 145, Karrébyen

Agenda 21 Gruppen ønsker at bemærke følgende til lokalplanforslagene og designmanualen under ét:
Planforslagene er fremsat samlet og er indbyrdes afhængige. De bør derfor behandles samlet.
Gruppen fremsendte i 2017 bemærkninger til ’Bykerneplanen’ og gjorde her opmærksom på, at vi overordnet støttede en indsats for at skabe bymæssige sammenhænge på et bæredygtigt grundlag. Men vi påpegede også, at der delvis manglede realisme i de fremlagte ’bykerne-visioner’. Vi fremhævede således, at der kun var påtænkt egentlige bykerne-funktioner i et begrænset område og i stærkt begrænset omfang. Desuden påpegede vi bl.a. at planens grønne del, ’parkbyen’ mod øst, hvilede på meget usikre forudsætninger.
De foreliggende lokalplanforslag omfatter 1. etape af ’karrébyen’ og dermed kun en mindre del af bykerneplanen. Hverken LP 144 eller LP 145 er beliggende inden for den såkaldte ’bymidte’, der i Kommuneplan 2018 fastlægger, hvor butikker kan etableres i større omfang.
Planforslagene lægger de bindende rammer for, hvordan bykerneplanen føres ud i livet. Og de viser, at der er sket en viderebearbejdning med en række forbedringer til følge. Karréplanen er blevet modificeret, torvet benævnt ’Byhaven’ er gjort en del større (men har også fået flere funktioner, herunder LAR). Det er også positivt, at der indgår en række bestemmelser med henblik på miljømæssig bæredygtighed. Der er tale om et større puslespil på grund af planernes byfornyelseskarakter, og der er tilført mange spændende detaljer.
Til gengæld står det nu klart frem, at bebyggelsernes mulighed for at danne noget, der minder om en tiltrækkende bykerne, vil være stærkt begrænset. Kun to små butikker kan godkendes, og ser man på LP 144, som viser den første karré i spil, blegner visionerne. Stueetagen domineres af bilparkering, og facaderne er præget af et monotont udtryk. Mod øst vil facaden danne væg mod det planlagte, grønne torv, hvilket i øvrigt forudsætter, at en nyere kommunal bygning fjernes. Mod torv og mod hovedstrøget er der i § 8.1.3 særlige krav til arkitekturen: Stueetagen skal beklædes med grå eller mørkegrå mursten med forskydninger i murværket. ”De øvre facader kan dermed forblive mere monotone..” (citat fra Designmanualen).
Vil man se, hvordan dette i praksis udformes, skal man lede længe. På borgermødet den 1. april 2019 blev den projekterede strøgfacade ikke fremvist. I redegørelsen til LP 145 er facaden direkte retoucheret væk på illustrationen øverst s. 19 (t.v. bag det blomstrende træ). I redegørelsen til LP 144 vises kun de andre facader, men ikke denne vigtige facade mod torvet. Først på side 62, i bilag 7, kan den findes: Ikke nogen arkitektonisk perle, overhovedet. Tillukket og uden elegance – dette er ikke nogen strøgfacade, og det er et dårligt varsel for karrébyens attraktivitet.
I øvrigt er det et tvivlsomt udgangspunkt at fremhæve krav til stueetagen på de øvre etagers bekostning. Det ses i bilismens fædreland, men når karrébyen skal tiltrække fodgængere og cyklister, skal hele bybilledet leve op til en høj standard. De viste illustrationer bliver forhåbentlig ikke retningsgivende for byggeriet, men desværre giver lokalplanernes arkitekturbestemmelser ikke grundlag for megen optimisme.
- 2 -
I tekst og illustrationer fremføres visioner om et livligt strøg- og byliv for fodgængere og cafégæster. Men de cyklende, der nok især kommer til at bidrage til bylivet, er væk! Vi vil efterlyse mere realistiske planer for cykelfærdslen gennem området - og samtidig efterlyse grundige trafikanalyser og tiltag for biltrafikken.
Området vil blive Rødovres tætteste bykvarter, og alt efter om der regnes med karrébyen eller bykernens fulde udbygning, skal der skaffes areal til op mod 300 institutionsbørn og 500 skolebørn, offentlige parkeringspladser, offentlige og private servicefunktioner, rekreative arealer, sikre stiforbindelser o.m.a. De sandsynlige konflikter mellem de forskellige byfunktioner synes ikke ordentligt løst i planerne.
Begge lokalplanforslag ledsages af en fyldig ’Designmanual’, som kommer vidt omkring. Vi foreslår, at de første 10 sider overføres til lokalplanernes redegørelses-del, hvor det burde kunne findes. Samtidig vil det være til gavn for forståelsen af planerne, hvis illustrationen side 8, volumenstudiet, fik en mere fremtrædende placering, og gerne også blev visuelt opgraderet. Den illustration kan spare en masse ord!
Agenda 21 Gruppen har tidligere i forbindelse med Lokalplan 133 fremført, at en designmanual kan have stor værdi, men at de afgørende vigtige krav til byggeriet skal være indeholdt i den tinglyste del af lokalplanen. Erfaringerne fra Irma-byen synes at bekræfte dette.
Den foreliggende Designmanual er ikke konsistent med lokalplanforslagene, den er simpelthen for vidtløftigt. Et eksempel er det såkaldte ’pejlemærke’ eller ’ikonbyggeri’, der i følge lokalplan 145 skal opføres i røde teglsten, mens det illustreres både i lokalplan og i manual med brun facade – for så at optræde i manualens afsnit om ’typologier’ med en hvid facade og en noget tilfældig arkitektur. Rødovre er hjemkommune for en række ikoniske bygningsværker og bør kunne hæve fanen højere!
Vi foreslår, at der enten sker en væsentlig opstramning af designmanualen – eller at det præciseres, at manualen blot er et idékatalog.
Agenda 21 Gruppen savner i materialet en række grundlæggende facts, som kan bidrage til forståelsen af planernes økonomiske bæredygtighed. Dette er ikke mindst en mangel set i lyset af, at et mål angiveligt skulle være at ’sikre en økonomisk robust kommune’ (dette er dog ikke et mål hjemlet i planloven).
Når det så fremgår af materialet, at adskillige kommunale kontorer skal fjernes og genlokaliseres i området, samt at Bystrøget og pladserne helt overvejende skal etableres på grunde, der er ejet af kommunen, må man spørge ind til økonomien bag det hele. I november sidste år oplyste borgmesteren til Lokal Nyt, at det nye strøg vil koste kommunen 40-50 millioner kr., men at økonomien dengang ikke var klarlagt, selv om planerne stod foran vedtagelse i byrådet. Heller ikke på borgermødet den 1. april 2019 kunne økonomien belyses.
Agenda 21 Gruppen skønner, at planerne rummer byggemuligheder i størrelsesordenen 80.000 m2, og at de omfattede ejendomme vil opnå en værdiforøgelse på flere hundrede millioner kr., allerede inden spaden er sat i jorden. Det må være rimeligt at forvente, at disse forhold belyses, og at værdiskabelsen tilføres byen i form af et bymiljø, præget af kvalitet, bæredygtighed og af offentlige funktioner, som en bykerne naturligt bør rumme.
Det er et godt skridt på vejen, at Viften udbygges med musikskole. Projektet indgår ikke i lokalplanområderne, men det vil klart øge ikke bare kulturmidtens, men hele områdets attraktivitet. Agenda 21 Gruppen har tidligere fremsat forslag om ’Rødovre Miljø- og Energicafé’ – som vi forventer kunne være en værdifuld nyskabelse, og som burde finde sin naturlige plads i bykernen.
Gruppen vil desuden pege på, at behov, som ellers har svært ved at blive tilgodeset i byudviklingen, passende kunne prioriteres i karrébyen. Det gælder f.eks. både ungdoms- og ældreboliger, gerne i nye boformer. Her bør kommunens Boligpolitik, vedtaget i 2016, vise sin værdi.

- 3 -
Også behovet for grønne områder og naturområder skal fremhæves. Når størstedelen af ’Parkbyen’ er udskudt til en uvis fremtid, må det være relevant at tilføre karrébyen det grønne tilskud, der var planlagt, og som op mod 2.000 nye borgere, voksne og børn, vil efterspørge. Der er ganske enkelt for mange af de grønne løfter fra Bykerneplanen, som ikke er udmøntet i lokalplanerne, og planerne bør derfor gennemgå en ekstra kvalitetssikring inden endelig vedtagelse.
I den forbindelse bør kommunen også søge at styrke de øst-vest-gående grønne forbindelser og økologiske korridorer, som vist i kommuneplanens afsnit om Det grønne Danmarkskort.

På vegne af Agenda 21 Gruppen i Rødovre

Jann Larsen Jørgen Munch

Cookies

Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Når du benytter sitet, samtykker du til vores anvendelse af cookies. Læs mere om vores cookiepolitik.

OK