Afsluttede høringer

Hvis du vil vide mere

Planerne udarbejdes i overensstemmelse med Planloven. Du kan læse planloven på www.retsinfo.dk. For yderligere information om det danske plansystem for fysisk planlægning kan du med fordel se på borger.dk eller Erhvervsstyrelsens hjemmeside.

Statslige planer

Alle planer udarbejdes endvidere i henhold til statslige og regionale planer som for eksempel Fingerplanen 2013, som omhandler Landsplandirektivet om hovedstadsområdets planlægning af byudvikling, byomdannelse, grønne kiler, trafikanlæg med mere. Fingerplanen udstikker retningslinjerne for placering af arealer til byformål og for anvendelsen af arealer i det åbne land.

Høringssvar fra Jytte Andresen

Forslag til Lokalplan 156 - Boligkvarteret ved Korsdalsparken

Sagsnummer: 01.02.05-K04-2-24 SvarID: 404
Indsendt af Jytte Andresen
Dato 04.09.24
Vedr, lokalplan 156 Korsdalsvej

Jeg skal gøre opmærksom på parkeringsproblemer for høje handicapbiler.
Det er ikke umiddelbart muligt at se højden på portene og planlagte handicapparkeringer.
Der må være nem og tilgængelig adgang for alle højder af handicapbiler og med lift i siden og bagpå. Jeg går naturligvis ud fra, at der er elevatoradgang til parkeringskælderen
Der må også være adgang til parkering for disse typer biler i niveau på gaden.Der må indtænkes afstande til bolig og bil.
Alle typer handicap bør indtænkes f.eks blinde , kognitive handicap og fysiske ( kørestole, rollatorer)på alle planer - veje, adgange m.v.
På et overordnet plan må man udtrykke betænkelighed omkring støj fra motorvejen, bebyggelsesprocent og befolkningstæthed og parkeringsforhold i hele kvarteret, Jvf. Nuværende parkeringer på Fjeldhammervej og ikke at forglemme gæsteparkeringer.
Vh.
Jytte Andresen