Høringer
Rødovre Kommunes høringsside er målrettet brede offentlige høringer.
På høringssiden har du som borger i Rødovre mulighed for at afgive høringssvar samt se de allerede afgivne svar.
Processen bag høringssvar
Forslag til planer skal fremlægges i offentlig høring for at kommunens borgere kan få kendskab til planlægningen og lejlighed til at komme med indsigelser inden kommunalbestyrelsen vedtager planerne endeligt. Hvis der kommer indsigelser, kan planen først vedtages endeligt 4 uger efter høringsperiodens udløb. Hvor lang tid høringen skal være afhænger af planens omfang og type. Den typiske høringsperiode for en lokalplan er 4 til 8 uger.
Forslag til Tillæg 3 til Kommuneplan 2022
Kommunalbestyrelsen har den 28. januar 2025 vedtaget at sende Forslag til Tillæg 3 til Kommuneplan 2022 vedr. bevaringsværdige bygninger i offentlig høring i 10 uger.
Forslag til Tillæg 3 til Kommuneplan 2022 - Bevaringsværdige bygninger
Forslag til Tillæg 3 til Kommuneplan 2022 har til formål at medtage alle bygninger og bebyggelser som er udpeget med en høj bevaringsværdi ifm. SAVE-registrering 2022/23, for således at opnå et samlet administrationsgrundlag, for en ensartet og klar praksis i planlægning og byggesagsbehandling.
Det samlede administrationsgrundlag vil derefter omfatte resultatet af: Bygningsregistrering 2016/17 i 6 områder/bykvarterer, Kulturmiljøregistreringen 2022/21 samt Bygningsregistrering 2022/23/24 i 25 områder/bykvarterer, som er omfattet af følgende retningslinjer i kommuneplanen:
• Bevaringsværdige bygninger skal respekteres og bevares i henhold til SAVE-registreringen.
• Bygninger, beplantning og træer der er udpegede som bevaringsværdige i kommuneplanen må ikke ændres eller fjernes uden Kommunalbestyrelsens tilladelse.
• Ny bebyggelse og om- og tilbygninger indenfor Udpegede værdifulde kulturmiljøer skal ske i henhold til Anbefalingerne i kulturmiljøbeskrivelsen for det pågældende kulturmiljø.
Borgermøde
Der afholdes Borgemøde om SAVE-registrering generelt og Forslag til Tillæg 3 til Kommuneplan 2022, mandag den 17. marts kl. 19 til ca.kl. 21 i Loen på Rødovregård. Alle som har spørgsmål eller bare gerne vil høre nærmere, er velkommen til at deltage i Borgermødet - også hvis dit område var omfattet af den tidligere SAVE-registrering af 2016-2017.
Midlertidige retsvirkninger
Når et planforslag er offentliggjort, må der i henhold til § 17 i Planloven ikke bygges på de omfattede ejendomme eller i øvrigt ske en udnyttelse, der skaber risiko for en foregribelse af planens indhold. De midlertidige retsvirkninger gælder indtil det endeligt vedtagne Tillæg 3 til Kommuneplan 2022 er offentliggjort, dog højst et år efter forslagets offentliggørelse.
Planen er ikke miljøvurderet
I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer skal Rødovre Kommune gennemføre en miljøvurdering, hvis planer må antages at få væsentlig indvirkning på miljøet.
Der er ved indledende miljøscreening og –scoping vurderet, at planen ikke er omfattet af lovens krav om, at der skal foretages en decideret miljøvurdering. Dette begrundes i, at planen antages at få en positiv indvirkning på kulturmiljøet.
Klagevejledning vedr. miljøvurdering
Inden fire uger fra dette brev kan der klages over afgørelsen om ikke at foretage en miljøvurdering jf. Planlovens § 60 stk. 1. Afgørelsen kan påklages af enhver med retlig interesse i sagens udfald samt landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelse af natur og miljø eller bevarelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen jf. Planlovens §§ 58 og 59. Den fulde klagevejledning kan læses på side 5 i planforslaget.
Høringssvar
- 23.04.2025 - 15:51 Jørgen Munch
- 08.04.2025 - 23:48 Christian Ringsted
- 08.04.2025 - 17:54 Sammenslutningen af Grundejerforeninger i Rødovre
- 08.04.2025 - 15:38 Lars Bøtker-Rasmussen
- 07.04.2025 - 13:12 Christina Bidstrup
- 04.04.2025 - 07:47 Patrick Melsted
- 03.04.2025 - 14:01 Kasper Ullegård
- 02.04.2025 - 10:36 Inge Hansen
- 30.03.2025 - 22:29 Ulrik Ahrensbøll-Friis
- 27.03.2025 - 11:43 Jacob Birkbøll
- 23.03.2025 - 22:12 Iwan S. Marcussen
- 21.03.2025 - 12:24 John krogh
- 18.03.2025 - 22:35 Anny Kofoed-Larsen
- 27.02.2025 - 16:49 Peter Dahl
- 25.02.2025 - 12:57 Jens Christen Bjerg
- 24.02.2025 - 15:46 ole gjøl
- 22.02.2025 - 20:04 Lone Jensen
- 20.02.2025 - 11:44 Suzanne Lisbeth Ekelund
- 17.02.2025 - 14:58 Ronni Honoré
- 16.02.2025 - 12:09 Sofie Schultz Pedersen
- 14.02.2025 - 09:44 Gitte Oberbossel