Høringer
Rødovre Kommunes høringsside er målrettet brede offentlige høringer.
På høringssiden har du som borger i Rødovre mulighed for at afgive høringssvar samt se de allerede afgivne svar.
Hvis du vil vide mere
Planerne udarbejdes i overensstemmelse med Planloven. Du kan læse planloven på www.retsinfo.dk. For yderligere information om det danske plansystem for fysisk planlægning kan du med fordel se på borger.dk eller Erhvervsstyrelsens hjemmeside.
Statslige planer
Alle planer udarbejdes endvidere i henhold til statslige og regionale planer som for eksempel Fingerplanen 2013, som omhandler Landsplandirektivet om hovedstadsområdets planlægning af byudvikling, byomdannelse, grønne kiler, trafikanlæg med mere. Fingerplanen udstikker retningslinjerne for placering af arealer til byformål og for anvendelsen af arealer i det åbne land.
Høringssvar fra Jimmy Wichmann Danielsen
Forslag til Lokalplan 148
Det er en stor ekstra omkostning at skulle integrere nye solceller i et eksisterende tag og totalt spild af resurser at fjerne og smide tagsten ud som ingenting fejler.
Vi ville meget gerne investere i solceller og batteri, så vi kan være med til at spare miljøet ved at producere vores egen strøm på vores eget hus.