Høringer
Rødovre Kommunes høringsside er målrettet brede offentlige høringer.
På høringssiden har du som borger i Rødovre mulighed for at afgive høringssvar samt se de allerede afgivne svar.
Hvis du vil vide mere
Planerne udarbejdes i overensstemmelse med Planloven. Du kan læse planloven på www.retsinfo.dk. For yderligere information om det danske plansystem for fysisk planlægning kan du med fordel se på borger.dk eller Erhvervsstyrelsens hjemmeside.
Statslige planer
Alle planer udarbejdes endvidere i henhold til statslige og regionale planer som for eksempel Fingerplanen 2013, som omhandler Landsplandirektivet om hovedstadsområdets planlægning af byudvikling, byomdannelse, grønne kiler, trafikanlæg med mere. Fingerplanen udstikker retningslinjerne for placering af arealer til byformål og for anvendelsen af arealer i det åbne land.
Høringssvar fra Finn Andersen
Forslag til Lokalplan 148A
For to år siden bad jeg om tilladelse til at fælde træet - blandt med begrundelse i, at vi i husstanden har udviklet pollenallergi overfor birk.
Når der sammenlignes med træer på omkringliggende grunde (7 stk. hvor der ikke er registreret bevaringsværdige træer) giver det absolut ikke mening.
Jeg vil derfor bede om, at Skovbykon (som har varetaget vurderingen) genbesøger mit "bevaringsværdige" træ og begrunder deres vurdering med sammenligning af øvrige træer i nabolaget.
Birketræet er tidligere blevet topkappet, hvorfor det absolut ikke giver mening, at det har en æstetisk værdi på 2 (skala 0-3) og ender med at være kategoriseret som bevaringsværdigt.
Umiddelbart virker vurderingerne fra Skovbykon meget subjektive og rent ud sagt trukket i en automat.
