Høringer

Jeg har følgende bemærkninger og spørgsmål til udpegningen af bevaringsværdige træer i lokalplanforslag 148A.

Først og fremmest er det prisværdigt, at kommunen ønsker at bevare byens grønne udtryk, beskytte biodiversiteten og sikre en positiv effekt på byklimaet – alt sammen til gavn for borgernes velfærd. Det står dog udokumenteret hen i det uvisse, hvorvidt den trussel, der må formodes at være mod disse i Rødovre, retfærdiggør midlet, i form af udpegning af bevaringsværdige træer, som reelt gør (endnu) et nyt indhug i den private ejendomsret i Rødovre. Har der været udført en analyse, som dokumenterer at det grønne udtryk, biodiversiteten og byklimaet er i tilbagegang i Rødovre? Og har man inden udpegningen gjort sig tanker om præcist hvor meget mere grønt udtryk, bedre biodiversitet og bedre byklima der er brug for? Eller er ”mere” bare altid bedre?

Planforslaget virker meget ensidigt fokuseret på fordelene ved store træer i byen. Selvfølgelig er de mange nævnte fordele mere eller mindre vigtige, men det er grænsende til det manipulatoriske, at der stort set ikke med et eneste ord nævnes de ulemper, der jo også kan være ved at have store træer i parcelhushaver. Til præsentationerne på borgermødet den 27/3 blev der sjovt nok heller ikke nævnt en eneste ulempe ved store træer, udelukkende fordele. Men hvis der reelt kun var fordele ved store træer i byen, så er det jo uforståeligt at der overhovedet er brug for tiltaget her, for så ville folk vel beholde de store gamle træer på deres grunde? Når en grundejer vælger at fælde et stort træ på sin grund, så er der jo nok på grund af en eller anden form for ulempe eller gene som træet forårsager.

I lokalplanforslaget nævnes skygge som en fordel ved et stort træ, men skygge kan også være en ulempe. Fx hvis man gerne vil nyde solen i sin have. En parasol kan man flytte rundt på og få skygge eller sol der hvor man gerne vil have det – det kan man ikke med et træ, som i øvrigt over tid bliver større og større og dermed skygger mere og mere. Et andet skyggeproblem kan relatere til hvilke planter man gerne vil have i sin have. Fx kan det være svært at få en grøn hæk til at gro i skyggen under et stort træ – alternativet bliver så måske et plankeværk, som i hvert fald ikke er bedre for biodiversiteten. Og i blomsterbedet under det store træ må man nøjes med skyggetålende planter, mens tomaterne i drivhuset aldrig får sol nok til at modnes rigtigt. Endvidere vil store træer i parcelhushaver ofte stå så tæt på et hus, at der i perioder vil være skygge på dele af hustaget. Hvis man har solceller på taget, vil ens elproduktion påvirkes negativt af skygge – og så er spørgsmålet om sådan et træ så reelt er klimavenligt. Det er selvfølgelig et overordentligt svært regnestykke, men hvis man er i den situation at man overvejer at sætte solceller op på taget af sit hus, så vil denne usikkerhed potentielt afholde folk fra at gøre det – og det understøtter ikke den ønskede og nødvendige grønne transition.

En anden gene knyttet til en bestemt type træer, er birkepollenallergi. I gennemsnit har hver 12. dansker birkepollenallergi – dvs. for mere end ca. 3.700 Rødovre-borgere medfører birketræerne helbredsproblemer og reduceret livskvalitet – og det er tal der forventes at stige i takt med at klimaet bliver varmere. Om end det enkelte birketræ i sig selv formentlig har begrænset påvirkning, da birkepollen kan flyve langt, så er der ingen tvivl om at store gamle birketræer (fx som det på billedet på s.8 i lokalplanforslaget!) kan have stor lokal påvirkning, særligt i relativt vindstille perioder af pollensæsonen. At udpege birketræer som bevaringsværdige er en decideret hån mod birkepollenallergikerne, og det kan undre at kommunen tilsyneladende endnu ikke har udarbejdet en træartsstrategi i den henseende.

Endnu en gene ved de store træer, er de mange blade, nåle, kogler og grene, der lander i tagrender og drænbrønde. Det er selvfølgelig altid husejerens eget ansvar at sørge for at tagrender og brønde er funktionsdygtige, men jo flere store træer der er, jo mere nedfald vil der være og dermed større behov for at tømme tagrender. Med et skiftende klima, hvor vi får hyppigere ekstremregn, vil dette blive endnu mere vigtigt for at undgå vandskader på huset, som følge af tilstoppede tagrender og drænbrønde.

Endelig er der en markant ulempe knyttet til det faktum, at træer er levende – og dermed også på et tidspunkt vil dø. Og når træer dør, vælter de. At lade træer dø og forfalde naturligt giver god mening i skoven, men i langt mindre grad i byen. På en typisk 600 m2 (20x30m) parcelhusgrund i Rødovre med et 150 m2 hus, vil et stort gammelt træ (fx 15-20 m højt) stort set altid stå tæt nok på bygninger/biler/mennesker til at gøre markant skade når (og altså ikke hvis, men når!) det en dag vælter.

Planforslaget og udpegningen af bevaringsværdige træer virker meget statisk, og forholder sig på forunderlig vis tilsyneladende stort set ikke til hvad der skal ske, når de store gamle træer bliver syge og dør. Men det ligger implicit i bestemmelserne, at når et træ først er udpeget som bevaringsværdigt, så skal det blive stående indtil det dør, eller i hvert fald er meget tæt på at dø. Her synes der at være to muligheder for den enkelte grundejer. Enten kan man bare læne sig tilbage og vente på at træet vælter (hvilket kun i yderst få tilfælde vil være en reel mulighed pga. de medfølgende materielle skader der typisk vil være når bytræer vælter), eller man kan anmode kommunen om tilladelse til at beskære eller fælde træet. Men det er uklart hvilke kriterier kommunen vil anlægge her? Hvem skal vurdere om og hvornår et træ må beskæres/fældes? Forventes det at grundejere i Rødovre har træ-faglig indsigt til selv at vurdere hvornår deres gamle træer er ved at blive syge og dør? Kan man bare ringe til kommunen og bestille en træ-fagligt funderet vurdering? Og hvem skal betale for det, den enkelte grundejer eller Rødovres borgere via kommuneskatten?

Og hvem bærer i øvrigt ansvaret når et bevaringsværdigt træ vælter ned i et hus, en bil eller mennesker? I udgangspunktet er det vel den enkelte grundejers eget ansvar. Men hvad hvis kommunen har afvist at give grundejeren tilladelse til at fælde træet, og træet så vælter ned i huset i den næste storm – så har kommunen vel erstatningsansvar eller hvad? Hvor lang sagshåndteringstid kan man forvente? Hvis et træ vælter ned i taget på huset mens man går og venter på tilladelse fra kommunen til at fælde træet, så er det vel kommunens ansvar? Og har kommunen allerede et erstatningsansvar i forbindelse alene med udpegningen af et bevaringsværdigt træ? Netop fordi det at kunne identificere et træ som et ”risikotræ”, der er ved at dø og i fare for at vælte, kræver træ-faglig ekspertise, som man ikke kan forlange eller forvente at grundejeren har. Hvis svaret er, at det uanset hvad er den enkelte grundejers erstatningsansvar når træet vælter ned i hustaget, bør man så ikke som minimum indhente samtykkeerklæringer fra alle de berørte grundejere? Dvs. så den enkelte grundejer selv aktivt accepterer det ekstra ansvar og den øgede risiko, som udpegning af et en bevaringsværdigt træ på ens grund vil medføre. Og har ejendomsmæglere pligt til at oplyse om dette særlige ansvar og ekstra risiko, når de sælger en grund hvorpå der står et bevaringsværdigt træ?

I relation hertil talte Anders Tærø Nielsen fra SkovbyKon på borgermødet 27/3 meget stærkt for nødvendigheden af såkaldt veterantræforvaltning. Men det kræver en faglig ekspertise som det vel kun er de færreste af Rødovres parcelhusejere der har? Et helt basalt spørgsmål er hvor meget kommer det her til at koste hhv. den enkelte grundejer som har et eller flere bevaringsværdige træer på sin grund (dels øgede omkostninger til fældning/beskæring, dels eventuelt reduceret huspris som følge af den indskrænkede private ejendomsret) og teknisk forvaltning (omkostninger til administration og forvaltning), dvs. borgernes skattekroner som kunne bruges på andre ting. På borgermødet 27/3 blev det fra kommunens side påstået, at udpegningen af bevaringsværdige træer ikke ville koste den enkelte grundejer noget. Men det er ikke desto mindre et faktum, at det er meget lettere, og dermed altså også meget billigere, at fælde et midaldrende og sundt træ på 6-8 meters højde, end et gammelt og sygt træ på 12-15 meters højde. Sidstnævnte vil ofte kræve professionel topkapning, som kan være en bekostelig affære. Hvis man er i tvivl, så ring blot til et træfældningsfirma. Vil man som grundejer kunne søge tilskud fra kommunen til at dække disse ekstra omkostninger? Hvis træerne skal bevares fordi de skaber et grønt bylandskab til glæde for alle Rødovres borgere, så kunne man sagtens retfærdiggøre at alle borgerne i kommunen er med til at betale de ekstra omkostninger for de enkelte grundejere, som reelt leverer dette fælles gode til det omgivende samfund.

Det er i øvrigt meget prisværdigt, at man har lavet en fagligt funderet multikriterietilgang til udpegning af de bevaringsværdige træer. Men lokalplanforslagets slående fravær af omtale af ulemper ved store træer i byen rejser mistanke om, at man i multikriterietilgangen måske ligeledes (bevidst eller ubevidst?) har valgt at undlade negative faktorer fra modellen (fx uønskede skyggepåvirkninger). Metodebeskrivelse og datamateriale fra multikriterieanalysen bør lægges frem for borgerne, dvs. specifikke registreringer for alle de udpegede træer såvel som alle de træer, der blev bedømt, men ikke udpeget. Dels grundet, at det vel er Rødovreborgernes skattekroner der har betalt for dette arbejde, og dels grundet at det vil være interessant og relevant for den enkelte grundejer at få indsigt i den faglige vurdering af de træer man har på sin grund (særligt relevant hvis fagfolkene har vurderet et træ som begrænset restlevetid eller endda som risikotræ, og dermed til fare for sine omgivelser). Dette materiale burde rettelig være lagt frem ved høringsperiodens start. Derfor bør høringsperioden udvides, så borgerne også får mulighed for at blive hørt i forhold til denne del. Vil kommunen lægge dette materiale frem for borgerne og følgelig også udvide høringsperioden?

Når man gennemfører ny politik og nye tiltag, bør man altid grundigt overveje potentielle utilsigtede konsekvenser. Har man her overvejet de mulige konsekvenser for alle de træer i folks haver, som ikke er blevet udpeget som bevaringsværdige i denne omgang? Det synes ikke urealistisk, og ej heller irrationelt, at en del grundejere nu vil være tilskyndet til at fælde de træer på deres grunde, som potentielt kunne risikere at blive udpeget som bevaringsværdige i næste runde. Hvis man udpeger 1000 store træer som bevaringsværdige, men der som sideeffekt bliver fældet 2000 halvstore træer rundt omkring i haverne, er det formentlig så som så med klima og biodiversitetseffekten. Har man fra kommunens side gjort sig tanker om sådanne potentielle sideeffekter?

På borgermødet 27/3 snakkede man fra kommunens side om at have tillid til borgerne, så vidt jeg husker i relation til, at der reelt ikke er ressourcer i forvaltningen til at kommunens folk skal rende rundt og holde øje med om grundejerne nu også passer godt på deres bevaringsværdige træer (i diskussionen på mødet blev der i øvrigt indirekte lagt op til en form for ”stikker-samfund”, hvor naboer så skulle melde til kommunen hvis et træ pludselig forsvandt – men er det virkelig det Rødovre vi gerne vil have?). Hvis nu kommunen reelt havde tillid til borgerne, så kunne man overveje en mere blød reguleringstilgang. I stedet for at udpege træerne som bevaringsværdige og med en række medfølgende retslige krav og restriktioner, kunne man udpege præcis de samme træer som særlige ”Rødovre-træer” (andre steder fx kaldet "generationstræer". I stedet for hårde restriktioner kunne man så prøve at skabe en fællesskabsfølelse og noget stolthed over at have sådant et træ stående i sin have, fx ved at tildele grundejeren et diplom (eller noget lignende) og information om alle de positive effekter som træet har for Rødovre og samfundet som helhed, og om at man bidrager positivt til fællesskabet og ”det grønne Rødovre” ved at passe godt på træet – måske endda også noget information om hvordan man så rent faktisk passer godt på træet. Det kunne bidrage til et Rødovre, som i højere grad er baseret på tillid, stolthed og fællesskabsfølelse.