Bestil webtilgængelige udvalgsbilag og arkivsager

Hvad er Webtilgængelighed?

Webtilgængelighed handler om, at alle borgere skal kunne anvende Rødovre Kommunes hjemmeside, mobilapplikationer og andre tekniske løsninger – også borgerer med funktionsnedsættelser og handicap. Når tekster, udvalgsbilag etc. på hjemmesiden er webtilgængelige, er vi med til at sikre, at rødovreborgere, der har udfordringer med syn, hørelse, motorik, hukommelse, farve- og ordblindhed og lignende kan deltage i samfundslivet på lige fod med andre.

Regler om tilgængelighed: Bilag, der er offentliggjort på kommunens hjemmeside efter den 23. september 2018, skal være webtilgængelige. Bilag offentliggjort før den 23. september 2018 skal også være tilgængelige, hvis de er ”nødvendige for aktive administrative processer”. Bestiller du et PDF-bilag fra før 23. september 2018, vil kommunen foretage en konkret vurdering af, om bilaget er nødvendigt for aktive administrative processer, inden det eventuelt udleveres i en webtilgængelig version.

Kommunen bestræber sig på, at alle PDF-bilag tilknyttet en udvalgsdagsorden er webtilgængelige. Skulle du alligevel støde på et ikke-tilgængeligt bilag, som du har behov for at få gjort webtilgængeligt, kan du bestille bilaget i en webtilgængelig PDF-version. Et tilgængeligt bilag er struktureret, så borgere, med ordblindhed, synsproblemer, motoriske- eller kognitive udfordringer etc. kan læse og navigere rundt i teksten ved brug af hjælpeværktøjer –  f.eks. et skærmlæserprogram eller ved brug af tastatur i stedet for mus. Du bestiller udvalgsbilaget via linket/ ikonet ’Bestil tilgængelig version af denne PDF’, som er vedhæftet på alle udvalgsbilag. Du vil modtage det webtilgængelige bilag inden for 3-5 dage.

Arkiverede udvalgssager

På hjemmesiden kan du læse politiske udvalgsreferater fra indeværende og forrige valgperiode. Har du behov for at læse en ældre udvalgssag, kan du bestille sagen ved at skrive til Stab for Politik og Kommunikation, g8@rk.dk.

Bemærk: Der må IKKE sendes personfølsomme eller fortrolige oplysninger via denne kanal.

Kontaktinformation

Rødovre Kommune
Rødovre Kommune
Rødovre Parkvej 150
2610 Rødovre

Telefon
36 37 70 00

Skriv sikker Digital post til Rødovre Kommune

Kontakt og åbningstider