Kommunalbestyrelsen

28-10-2008

Sager 246 (ØU 280/08) - 264

Fold alle ud

Regional udviklingsplan for Region Hovedstaden
Sag nr. 246 (ØU 280/08)

Sagens kerne

Region Hovedstaden har den 28.08.2008 udsendt den endelig vedtagne regionale udviklingsplan for hovedstadsregionen med titlen ”Danmarks hovedstadsregion – en international storbyregion med høj livskvalitet og vækst”.

Rødovre Kommune har med høringssvar af 03.06.2008 fokuseret på de dele af planen, som vil have betydning for Rødovre Kommunes udvikling.

I høringssvaret blev der blandt andet lagt vægt på en udbygning af det kollektive trafiknet i Rødovre Kommune. Dette ønske er blevet indarbejdet som et muligt fremtidsbillede for regionens kollektive trafik i den endelig vedtagne regionale udviklingsplan i form af en forlængelse af metrolinien fra Vanløse, gennem Rødovre til den påtænkte letbane langs Ring 3.

Sagen forelægges samtidig i alle fagudvalg.

Teknisk Forvaltning indstiller,
  1. at der arbejdes videre med intentionerne om udbygning af den kollektive trafik og højklasseforbindelser i Kommuneplan 2010 – 2022, samt
     
  2. at den regionale udviklingsplan for hovedstadsregionen fremlægges til efterretning.
 
Alle fagudvalg:

Anbefales.

Økonomiudvalget:

Indstilles godkendt.
  
 
Klik her for at se sagsfremstillingen
 

Beslutning

Godkendt.

Endelig vedtagelse af Tillæg 3 til Kommuneplan 2006 - 2018 for boliger ved Islevbro Vandværk
Sag nr. 247 (ØU 281/08)

Sagens kerne

Endelig vedtagelse af Tillæg 3 til Kommuneplan 2006 – 2018 for boliger ved Islevbro Vandværk.

Forslaget til kommuneplantillægget har været udsendt i offentlig høring i perioden 16.07.2008 til 09.09.2008.

Der er indkommet en bemærkning fra DONG Energy A/S. Bemærkningen gav ikke anledning til ændringer.

Teknisk Forvaltning indstiller,

at Tillæg 3 til Kommuneplan 2006 – 2018 for boliger ved Islevbro Vandværk vedtages endeligt.

Teknik- og Miljøudvalget:

Anbefales.

Økonomiudvalget:

Indstilles godkendt.
 
 
Klik her for at se sagsfremstillingen
 

Beslutning

Godkendt.

Forslag til Tillæg 1 til Lokalplan 93 for Dorthe Mariehjemmet
Sag nr. 248 (ØU 282/08)

Sagens kerne

Vedtagelse af Forslag til Tillæg 1 til Lokalplan 93 for Dorthe Mariehjemmet, med henblik på fremlæggelse i offentlig høring i 8 uger.

Lokalplantillæggets formål er at forhindre, at den eksisterende spillehal udvides, og at der etableres yderligere spillehaller i området.

Spillemyndigheden vil ikke længere give afslag til gevinstgivende spilleautomater på baggrund af bestemmelserne i kommuneplanen, og har tilkendegivet, at det kun er lokalplaner der anses som plangrundlag ved afslag til gevinstgivende spilleautomater. På den baggrund bør Rødovre Kommune sikre kommuneplanens bestemmelser om gevinstgivende spilleautomater ved at udarbejde en temalokalplan der dækker de områder, hvor spilleautomater kan blive aktuelle.

Teknisk Forvaltning indstiller,
  1. at Forslag til Tillæg 1 til Lokalplan 93 for Dorthe Mariehjemmet vedtages med henblik på fremlæggelse i offentlig høring i perioden 19.11.2008 – 14.01.2009, samt
     
  2. at der udarbejdes en temalokalplan for hele Rødovre Kommune som opfølgning på Kommunalbestyrelsens vedtagelse af Tillæg nr. 5 til Kommuneplan 2002 – 2014 om placering af spillehaller.
 
Teknik- og Miljøudvalget:

Anbefales.

Økonomiudvalget:

Indstilles godkendt.
 
 
Klik her for at se sagsfremstillingen
 

Beslutning

Godkendt.

Affald - Dagrenovation - Klager over gebyrer
Sag nr. 249 (ØU 283/08)

Sagens kerne

Q8 Service, Tårnvej 300 har med mail af 12.08.2008 klaget over tilmelding af servicestationen til ordningen for afhentning af dagrenovation med 7 enheder af 100 liter pr. uge svarende til en 660 liters rullecontainer. Q8 Service mener, at 1 sæk à 100 liter pr. uge må være tilstrækkeligt. Servicestationen har udsalg af ferske fødevarer, friskt brød og grillmad.

Teknisk Forvaltning indstiller,

at det godkendes, at Q8 Service, Tårnvej 300 tilmeldes ordningen for indsamling af dagrenovation med 7 enheder à 100 liter pr. uge.

Teknik- og Miljøudvalget:

Anbefales.

Økonomiudvalget:

Indstilles godkendt.
 
 
Klik her for at se sagsfremstillingen
 

Beslutning

Godkendt.

Jyllingevej - ansøgning om anlægsbevilling til genopsætning af gangbro
Sag nr. 250 (ØU 284/08)

Sagens kerne

I forbindelse med reparation og genopsætning af gangbroen over Jyllingevej ved Højrisvej ansøges om en anlægsbevilling på 1.300.000 kr. og en anlægsbevilling på -1.300.000 kr. (indtægt) fra forsikring.

Teknisk Forvaltning indstiller,
  1. at der gives en anlægsbevilling på 1.300.000 kr. til udførelse af ovennævnte arbejder,
     
  2. at der gives en anlægsbevilling på -1.300.000 kr. (indtægt) fra forsikring,
      
  3. at der afsættes rådighedsbeløb på henholdsvis 1.300.000 kr. og -1.300.000 kr. i budget 2008,
     
  4. at der frigives rådighedsbeløb på 1.300.000 kr., som finansieres af kassebeholdningen, samt
     
  5. at der frigives rådighedsbeløb på -1.300.000 kr., som tilgår kassebeholdningen.
 
Teknik- og Miljøudvalget:

Anbefales.

Økonomiudvalget:

Indstilles godkendt.
 
 
Klik her for at se sagsfremstillingen
 

Beslutning

Godkendt.

Fremtidig ungdomsklubstruktur
Sag nr. 251 (ØU 285/08)

Sagens kerne

Genoptagelse af sag nr. 173 på Kommunalbestyrelsens møde 24.06.2008.

Børne- og Kulturforvaltningen har udsendt sagen til høring i klubber, bestyrelser, elevråd og MED-struktur, jfr. Kommunalbestyrelsens beslutning af 24.06.2008.

Børne- og Kulturforvaltningen har desuden gennemført en brugerundersøgelse blandt eleverne i 7. – 10. klasse med fokus inden for tre hovedtemaer:
  • Hvad bruger du din fritid til?
     
  • Går du i ungdomsklub?
     
  • Hvordan synes du rammer og indhold skal være i et eventuelt nyt ungdomshus?
 
Endelig har der været afholdt møde med de unge 24.09.2008 i Kulturhus Viften, hvor temaet var ”Din fritid – din fremtid – dit aftryk” om ny ungdomsklubstruktur.

Sagen forelægges samtidig i Kultur- og Fritidsudvalget, Børne- og Skoleudvalget, samt Social- og Sundhedsudvalget.

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,
  1. at høringsmateriale og brugerundersøgelse indgår i det videre arbejde med den fremtidige ungdomsklubstruktur, og
     
  2. at der afholdes et temamøde for Kommunalbestyrelsen primo 2009 om ungdomsklubstrukturen.
 
Kultur- og Fritidsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget:

Anbefales.

Børne- og Skoleudvalget:

Anbefales, idet udvalget ønsker, at forvaltningen i forbindelse med temadrøftelsen i Kommunalbestyrelsen udarbejder en etapeopdelt plan for gennemførelsen af elementerne i oplægget.

Økonomiudvalget:

Børne- og Skoleudvalgets anbefaling indstilles godkendt.
 
 
Klik her for at se sagsfremstillingen
 

Beslutning

Godkendt.

Valhøj Skole - renovering af lofter/ændring af belysning, regnskab
Sag nr. 252 (ØU 286/08)

Sagens kerne

Godkendelse af anlægsregnskab for ovennævnte projekt.
Bevilling 30.03.2004 1.517.000 kr.
Bevilling 31.05.2005 1.549.000 kr.
Bevilling 28.03.2006 1.581.000 kr.
Bevilling 27.03.2007 1.670.000 kr.
I alt6.317.000 kr.
Forbrug
 

6.240.628 kr.
 

Mindreforbrug 76.372 kr.
 
Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,
  1. at anlægsregnskabet godkendes, og
     
  2. at mindreudgiften på 76.372 kr. tilgår kassen 2008.
 
Børne- og Skoleudvalget:

Anbefales.
 
Økonomiudvalget:

Indstilles godkendt.
 
 
Klik her for at se sagsfremstillingen
 

Beslutning

Godkendt.

Koldt drikkevand på skolerne - regnskab
Sag nr. 253 (ØU 287/08)

Sagens kerne

Godkendelse af anlægsregnskab for ovennævnte projekt. 
 
Bevilling 25.09.2007 600.000 kr.
Forbrug 598.181 kr.
Mindreforbrug 1.819 kr.
 
Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,
  1. at regnskabet godkendes, og
     
  2. at mindreudgiften på 1.819 kr. tilgår kassen 2008.
 
Børne- og Skoleudvalget:

Anbefales.

Økonomiudvalget:

Indstilles godkendt.
 
 
Klik her for at se sagsfremstillingen
 

Beslutning

Godkendt.

Bedre kvalitet i daginstitutionerne
Sag nr. 254 (ØU 288/08)

Sagens kerne

Som led i en aftale mellem KL og regeringen, har sidstnævnte reserveret 200.000.000 kr. til en forbedring af kvalitet i børnepasningen.

Rødovre Kommune har i den forbindelse fået udbetalt 1.300.000 kr., som skal være anvendt senest i 2009.

Børne- og Kulturforvaltningen foreslår midlerne anvendt til en opkvalificering af det pædagogiske personale i daginstitutionerne i forbindelse med et naturprojekt, som planlægges at forløbe over et år. Alle kommunes børn over 2 år vil få mulighed for at deltage i projektet sammen med pædagogisk personale fra deres institution.

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at 1.300.000 kr., der er reserveret til forbedring af kvalitet i børnepasningen, anvendes til etablering af naturprojekt i Rødovre Kommune.

Børne- og Skoleudvalget:

Anbefales.

Økonomiudvalget:

Indstilles godkendt.
 
 
Klik her for at se sagsfremstillingen
 

Beslutning

Godkendt.

Omlægning af skoledistrikter
Sag nr. 255 (ØU 289/08)

Sagens kerne

For at opnå en bedre sammensætning af elever med dansk og elever med anden etnisk baggrund end dansk på kommunens 6 folkeskoler har Børne- og Kulturforvaltningen udarbejdet forslag til ændring af skoledistriktsgrænserne.

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,
  1. at forslag til ændring af skoledistriktsgrænserne sendes til høring i skolebestyrelserne, og
     
  2. at indskrivningen til børnehaveklasserne udsættes til januar 2009 på grund af høringsfristen.
 
Børne- og Skoleudvalget:

Anbefales idet det tilføjes, at forvaltningen skal tilbyde Rødovre Skole den nødvendige støtte til at håndtere eventuelle udfordringer i forbindelse med den nye elevsammensætning.

Økonomiudvalget:

Børne- og Skoleudvalgets anbefaling indstilles godkendt, idet Integrationsrådet også høres.
  
 
Klik her for at se sagsfremstillingen
 

Beslutning

Godkendt.

Revision af kvalitetsstandarder 2008
Sag nr. 256 (ØU 290/08)

Sagens kerne

Ændringerne til kommunens krav til leverandører og kvalitetsstandarder har været til høring i SeniorRådet og Handicaprådet. Sagen blev behandlet i Kommunalbestyrelsen d. 30. september 2008 (sag nr. 235).

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,
  1. at høringssvar fra SeniorRådet og Handicaprådet tages til efterretning,
     
  2. at de foreslåede ændringer i krav til leverandører og kvalitetsstandarder 2008 godkendes til ikrafttrædelse d. 1. november 2008,
     
  3. at sagen genfremlægges i april 2009 med henblik på at vurdere effekten af de tiltag, der igangsættes/er igangsat.
 
Social- og Sundhedsudvalget:

Pkt. 1: Indstilles taget til efterretning.

Pkt. 2: Anbefales.

Pkt. 3: Anbefales.

Økonomiudvalget:

Indstilles godkendt.
 
 
Klik her for at se sagsfremstillingen
 

Beslutning

Godkendt.

Nedlæggelse af kommunelægestillingen i.f.m. overdragelse af varetagelsen af ind- og udskolingsundersøgelserne til Sundhedsplejen
Sag nr. 257 (ØU 291/08)

Sagens kerne

En ændring af sundhedsloven ophæver kravet om, at ind- og udskolingsundersøgelser skal varetages af en læge, og giver kommunerne mulighed for at opgaven i stedet for kan varetages af Sundhedsplejen.

På baggrund af, at Rødovre Kommune – i lighed med flere andre kommuner – har haft svært ved at rekruttere til kommunelægestillingen, og den dermed har stået vakant gennem en længere periode, foreslår Social- og Sundhedsforvaltningen, at ind- og udskolingsundersøgelserne fremover varetages af Sundhedsplejen.

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at sundhedsplejerskerne umiddelbart efter gennemført efteruddannelsesforløb overtager opgaven med ind- og udskolingsundersøgelserne, og som konsekvens heraf nedlægges kommunelægestillingen.

Social- og Sundhedsudvalget:

Anbefales.

Økonomiudvalget:

Indstilles godkendt.
 
 
Klik her for at se sagsfremstillingen
 

Beslutning

Godkendt.

Sundhedsprofil for region og kommuner 2008
Sag nr. 258 (ØU 292/08)

Sagens kerne

Baggrunden for sagsfremstillingen er ”Sundhedsprofil for region og kommuner 2008”.

Undersøgelsen giver et overblik over sundhedstilstanden blandt borgerne og udpeger de områder, hvor det er vigtigt at sætte ind med forebyggelses- og sundhedsfremmetiltag.

Sundhedsprofilen er et vigtigt planlægningsværktøj, som vil danne basis for handleplan på sundhedsområdet 2009.

Sagsfremstillingen indeholder udvalgte data for Rødovre Kommune med særlig fokus på demografi og sociale forhold, sundhedsadfærd, generelt helbred, biologiske mål samt kronisk sygdom.

Derudover præsenteres en tids- og handleplan for det videre arbejde med sundhedsprofilen.

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,
  1. at sundhedsprofil for region og kommuner 2008 tages til efterretning,
     
  2. at tids- og handleplan for det videre arbejde med sundhedsprofilen godkendes.
 
Social- og Sundhedsudvalget:

Pkt. 1: Indstilles taget til efterretning.

Pkt. 2: Anbefales.

Økonomiudvalget:

Indstilles godkendt.
 
 
Klik her for at se sagsfremstillingen
 

Beslutning

Godkendt.

Udvidelse af personaledækningen i Bofællesskaberne i Rødovre Kommune.
Sag nr. 259 (ØU 293/08)

Sagens kerne

Godkendelse af udvidelse af personaledækningen i Bofællesskaberne i Rødovre Kommune.

Udvidelsen sker som følge af, at beboerne er blevet ældre og tiltagende dårligt fungerende.

Da udvidelsen kædes sammen med merindskrivning samt takstforhøjelser for primært udenbys borgere, vil opnormeringen medføre en beskeden merindtægt for Rødovre Kommune på ca. 40.000 kr.

Social- og sundhedsforvaltningen indstiller,
  1. at Bofællesskaberne i Rødovre Kommune opnormeres med en fuldtidsstilling pr. 1/1 2009,
     
  2. at Bofællesskaberne udvides fra 29 til 30 pladser,
     
  3. at taksten for en almindelig plads nedsættes svarende til pladsudvidelsen,
     
  4. at taksten for 9 beboere øges med godt 53.000 kr. årligt,
     
  5. at der gives en tillægsbevilling på 440.000 kr. til Social- og Sundhedsudvalget, strukturkontonummer 05.38.52, beløbet finansieres af kassebeholdningen,
     
  6. at der gives en indtægtsbevilling på 480.000 kr. til Social- og Sundhedsudvalget, strukturkontonummer 05.38.52, beløbet tilgår kassebeholdningen.
 
Social- og Sundhedsudvalget:

Anbefales.

Økonomiudvalget:

Indstilles godkendt.
 
 
Klik her for at se sagsfremstillingen
 

Beslutning

Godkendt.

Samarbejdsaftaler til godkendelse - KKR Hovedstaden
Sag nr. 260 (ØU 294/08)

Sagens kerne

KKR har fremsendt to samarbejdsaftaler om det kommunale samarbejde i Region Hovedstaden på social- og specialundervisningsområdet til godkendelse – en generel aftale samt en aftale, som specifikt handler om det mellemkommunale specialundervisningsområde.

Samarbejdsaftalerne er spillereglerne for, hvordan kommunerne skal agere i forhold til hinanden for at sikre den samlede forsyning og udvikling af henholdsvis social- og specialundervisningsområdet.

Sagen behandles samtidig i Børne- og Skoleudvalget.

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at den generelle samarbejdsaftale samt aftale om det mellemkommunale specialundervisningsområde godkendes.

Social- og Sundhedsudvalget og Børne- og Skoleudvalget:

Anbefales.

Økonomiudvalget:

Indstilles godkendt.
 
 
Klik her for at se sagsfremstillingen

Beslutning

Godkendt.

Pulje til opbremsning af udgifter
Sag nr. 261 (ØU 295/08)

Sagens kerne

I budget 2009 indgår en pulje til opbremsning af udgifter på 16 mio. kr. i 2009, og på 32 mio. kr. i 2010-2012 og efterfølgende år.

Med denne sag beskrives rammer og tidsplan for, hvordan puljen udmøntes i konkrete forslag til effektiviseringer og besparelser.

Økonomi- og Personaleforvaltningen indstiller,

at rammer og tidsplan for udmøntning af pulje til opbremsning af udgifter godkendes.

Økonomiudvalget:

Indstilles godkendt.
 
 
Klik her for at se sagsfremstillingen
 

Beslutning

Godkendt.

Diverse
Sag nr. 262 (ØU 296/08)

Sagens kerne

 
 
 

Beslutning

Taget til efterretning.

Projektkonkurrence vedr. matr. nr. 8a af Rødovre
Sag nr. 263 (ØU 298/08)

Beslutning

Godkendt, idet mødet den 4. november er aflyst.

Diverse
Sag nr. 264

Beslutning

Taget til efterretning