Kommunalbestyrelsen

28-02-2006

Sager 23 - 32 (ØU 36/06)

Fold alle ud

Konstituering 2006-2009 / I/S SMOKA
Sag nr. 23

Sagens kerne

Valg af 1 medlem og 1 suppleant til repræsentantskabet for I/S SMOKA, der vælges af og blandt Kommunalbestyrelsens medlemmer.

Valget er gældende for Kommunalbestyrelsens funktionsperiode.

Økonomiudvalget:

Det indstilles godkendt, at Dora Arvidsen (A) konstitueres med Vivi Skriver (A) som suppleant.

Beslutning

Godkendt.

Roskildevej 382-388- Dispensation til etablering af taglejligheder
Sag nr. 24 (ØU 28/06)

Sagens kerne

På vegne af Ejerforeningen Roskildevej 382-388 har tegnestuen Trio Syd den 08.11.05 ansøgt om dispensation fra rammebestemmelserne for delområde 4B09 i Kommuneplan 2002 – 2014.

Formålet er at bebygge hele tagfladen på ejendommen Roskildevej 382-388 med tagboliger og samtidig tilføre ejendommen et glasbeklædt elevator- og trappetårn ved den nordlige gavl.

Efter møde i Teknisk Forvaltning den 05.12.2005 ønskes ansøgningen i brev af 19.12.2005 opretholdt med nogle tilføjelser og alternative forslag vedrørende antal boliger. Ansøgningen er siden konkretiseret med brev af 13.01.2006, som indeholder ønsket om tilladelse til et projekt med 16 boliger.

Den oprindeligt planlagte bebyggelse af tagfladen med boliger vil føre til en overskridelse af bebyggelsesprocenten på 60 for delområde 4B09 med min. 5,5 %.

Der søges om dispensation fra rammebestemmelsen, for at kunne gennemføre projektet.

Teknisk Forvaltning indstiller,

at der ikke meddeles dispensation fra den i kommuneplanen fastlagte bebyggelsesprocent på 60 for delområde 4B09.

Teknik- og Miljøudvalget:

Forvaltningens indstilling anbefales.

Økonomiudvalget:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Tillæg til anlægsbevilling til udgifter til forureningsoprensning på genbrugsstationen
Sag nr. 25 (ØU 29/06)

Sagens kerne

Ansøgning om tillægsbevilling til anlægsbevilling på Rødovre Kommunes Genbrugsstation på 1.300.000 kr. Merudgifterne vedrører oprensning af forurening, erstatningsmaterialer og deraf fremkomne ekstraydelser til entreprenørarbejde, kørsel og deponering af forurenet jord.

Endvidere ansøges der om frigivelse af rådighedsbeløb på 1.300.000 kr.

Teknisk Forvaltning indstiller,
  1. at der gives en tillægsbevilling på i alt 1.300.000 kr. til udgifter til oprensning af forurening, erstatningsmaterialer og deraf fremkomne ekstraydelser til entreprenørarbejde, kørsel og deponering af forurenet jord,
  2. at tillægsbevillingen finansieres af overskud på driften for renovation i 2005, samt
  3. at rådighedsbeløbet på 1.300.000 kr. frigives.
Teknik- og Miljøudvalget:

Anbefales.

Økonomiudvalget:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Evalueringskultur for Rødovre Kommunes skolevæsen
Sag nr. 26 (ØU 30/06)

Sagens kerne

Genoptagelse af sag nr. 99 fra 8.11.2005.

I novembermøderækken behandlede Børne- og Skoleudvalget forslaget til ”Evalueringskultur i Rødovre Kommunes skolevæsen” og besluttede at sende forslaget til høring i skolebestyrelserne og i skolernes MED-udvalg.

På baggrund af høringssvarene foreslås forslaget revideret således at der tilføjes en beskrivelse af hvordan skolebestyrelsen inddrages samt en plan for evaluering af forslaget.

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,
  1. at de reviderede forslag godkendes og
  2. at forslaget træder i kraft den 1. april 2006.
Børne- og Skoleudvalget:

Anbefales med de faldne bemærkninger.

Økonomiudvalget:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Evaluering af lukning af SFO'erne mellem jul og nytår 2005
Sag nr. 27 (ØU 31/06)

Sagens kerne

Genoptagelse af sag nr. 31 fra Børne- og Skoleudvalgets møde den 08.03.2005.

Børne- og Skoleudvalget besluttede på sit møde den 08.03.2005, at forlænge forsøgsordningen med lukningen af SFO’erne mellem jul og nytår 2005, samt at Børne- og Kulturforvaltningen skulle udarbejde en evaluering af ordningen.

Børne- og Kulturforvaltningen forelægger evalueringen af julelukning i SFO’erne i skoleåret 2005/06.

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,
  1. at evalueringen tages til efterretning,
  2. at der fremover holdes lukket på samtlige SFO’er mellem jul og nytår. Såfremt der er forældre, der har behov for pasning af deres barn mellem jul og nytår, kan de ansøge Børne- og Kulturforvaltningen om pasning, hvorefter de vil få anvist en plads i en SFO.
Børne- og Skoleudvalget:

Anbefales.

Økonomiudvalget:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

IT plan - folkeskoleområdet
Sag nr. 28 (ØU 32/06)

Sagens kerne

Der ansøges om en anlægsbevilling på 1.903.000 kr. til udmøntning af de afsatte ressourcer til implementering af IT-planen i årene 2004-2008 samt frigivelse af tilsvarende rådighedsbeløb.

Planen for udbygning af IT på skoleområdet blev godkendt på Kommunalbestyrelses mødet den 22.06.2004.

Beløbet er afsat på investeringsoversigten 2006.

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,
  1. at der gives en anlægsbevilling på 1.903.000 kr. til implementering af IT-handleplanen 2004-2008.
  2. at der frigives en anlægsbevilling på 1.903.000 kr. afsat i investeringsoversigten 2006 under ”IT-plan folkeskoleområdet”.
Børne- og Skoleudvalget:

Anbefales.

Økonomiudvalget:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Diverse skoler m.v. - IT-plan - anlægsregnskab
Sag nr. 29 (ØU 33/06)

Sagens kerne

Godkendelse af anlægsregnskab for ovennævnte projekt.
Bevilling 31.07.20011.742.000 kr.
Bevilling 28.02.20021.785.000 kr.
Bevilling i alt3.527.000 kr.
Forbrug 3.524.035 kr.
Mindreforbrug2.965 kr.

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,
  1. at anlægsregnskabet godkendes.
  2. at der gives en negativ tillægsbevilling til anlægsbevillingen på 2.965 kr.
  3. at mindreudgiften tilgår kassen i 2006.
     
Børne- og Skoleudvalget:


Anbefales.

Økonomiudvalget:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Vækstfora i Region Hovedstaden
Sag nr. 30 (ØU -/06)

Sagens kerne

I forbindelse med etablering af de nye regioner skal de enkelte regionsråd, jf. Lov om erhvervsfremme § 8, nedsætte et eller to vækstfora til at varetage den regionale erhvervsudvikling.

Vækstforum er et partnerskab mellem erhvervsliv, forberedelsesudvalget/regions-rådet, kommunerne, videns- og uddannelsesinstitutioner samt arbejdsmarkedets parter i regionen, der har til formål at styrke samarbejdet omkring udviklingen af de regionale vækstvilkår og sikre en koordineret og sammenhængende regional indsats.

Forberedelsesudvalget for Region Hovedstaden har den 7. februar 2006 behandlet spørgsmålet om antallet af vækstfora i Region Hovedstaden og besluttet at anbefale, at der etableres ét vækstforum, som geografisk dækker hele Region Hovedstaden (excl. Bornholm, som opretter sit eget vækstforum).

Forberedelsesudvalget/Regionsrådet træffer beslutning om antal fora efter høring af regionens kommuner og erhvervsorganisationer. Forberedelsesudvalget/Regionsrå-det er forpligtet til at følge en indstilling, som støttes af mindst 2/3 af kommunerne i regionen.

Rødovre Kommune skal således forholde sig til, hvorvidt kommunen ønsker at følge forberedelsesudvalgets anbefaling om oprettelse af ét vækstforum, eller finder det hensigtsmæssigt at oprette yderligere et vækstforum.

De regionale vækstfora består, jf. lovens § 11, stk. 1, af 20 medlemmer, hvoraf 6 medlemmer udpeges efter indstilling af kommunalbestyrelserne i regionen. Mindst et medlem skal repræsentere yderområderne

Kommunaldirektøren indstiller,
  1. at kommunalbestyrelsen bemyndiger borgmesteren til i fællesskab med kommunalbestyrelsernes/sammenlægningsudvalgenes repræsentanter i regionen at træffe beslutning om, hvorvidt man ønsker et eller to vækstfora i regionen og
  2. at borgmesteren bemyndiges til i fællesskab med kommunalbestyrelsernes/sammenlæg- ningsudvalgenes repræsentanter i regionen at indstille 6 medlemmer til et eller to vækstfora i regionen.
Økonomiudvalget:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Diverse
Sag nr. 31 (ØU 34/06)

Beslutning

Taget til efterretning.

Optagelse af lån vedrørende budgetår 2005
Sag nr. 32 (ØU 36/06)

Beslutning

Godkendt