Kommunalbestyrelsen

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen vedtog på mødet den 24.02.2015 (sag nr. 29) principaftale for etablering af et fælles beredskab mellem 9 kommuner i Københavnsområdet. De 9 kommuner har efterfølgende arbejdet videre med etableringen af det fælles beredskab pr. 01.01.2016, således at vedtægter og rammer for budget 2016 nu kan godkendes.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at kommunen indtræder i Hovedstadens Beredskab I/S pr. 01.01.2016 i overensstemmelse med vedlagte udkast til vedtægter,
2.  at bemyndige den politiske forberedelsesgruppe til i udkast til vedtægter at foretage redaktionelle ændringer og mindre indholdsmæssige ændringer, som er påkrævet for at opnå Statsforvaltningens godkendelse,
3. at godkende de økonomiske konsekvenser for Rødovre Kommune,
4. at godkende rationaliseringsmålsætninger for perioden 2016-2018 for Hovedstadens Beredskab I/S,
5. at tage principper for overførsel af medarbejdere til Hovedstadens Beredskab I/S til efterretning,
6. at godkende nedlæggelsen af Rødovre Kommunes Beredskabskommission pr. 01.01.2016,
7. at tage til efterretning, at borgmesteren indtræder i Hovedstadens Beredskabskommission pr. 01.01.2016,
8. at Kommunalbestyrelsen med virkning fra den 01.01.2016 og for den resterende del af valgperioden udpeger et af Kommunalbestyrelsens medlemmer som borgmesterens stedfortræder i Hovedstadens Beredskabskommission samt
9. at Kommunalbestyrelsen finder det vigtigt, at sikre eksisterende lokalkendskab og nærhed i samarbejdet mellem kommunen og det nye beredskab ved brandsyn, brandteknisk byggesagsbehandling og øvrige myndighedsopgaver i Rødovre Kommune.

Økonomiudvalget 10-06-2015
Indstilles godkendt, idet Jan Kongebro indtræder som stedfortræder for borgmester Erik Nielsen.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte den 24.02.2015 (sag nr. 29), at Rødovre Kommune indgår i etableringen af et fælles beredskab mellem 9 kommuner i Hovedstadsområdet (Albertslund, Brøndby, Dragør, Frederiksberg, Glostrup, Hvidovre, København, Rødovre og Tårnby kommuner) samt principaftale for etablering af det fælles beredskab som et fælleskommunalt selskab efter § 60 i den kommunale styrelseslov.

Efterfølgende har den nedsatte implementeringsorganisation indenfor de i principaftalen beskrevne rammer arbejdet videre med henblik på etablering af det fælles beredskab pr. 01.01.2016. Ud fra den i principaftalen indeholdte tidsplan fordrer det, at kommunalbestyrelserne forelægges vedtægter for det fælles beredskab og rammer for budget 2016 til godkendelse i maj-juni 2015.

Vedtægter for det fælles beredskab, Hovedstadens Beredskab I/S

Vedtægter for Hovedstadens Beredskab I/S er vedlagt som bilag.

Vedtægterne skal godkendes af Statsforvaltningen efter den politiske godkendelse. Den politiske forberedelsesgruppe bemyndiges til at foretage mindre indholdsmæssige ændringer i vedtægter, som er en forudsætning for at opnå Statsforvaltningens godkendelse, samt ændringer af redaktionel karakter. Ændringer til vedtægter herudover vil blive forelagt kommunalbestyrelserne til godkendelse.

Som anført i vedtægternes § 1.3 etableres Hovedstadens Beredskab I/S med København som hjemsteds- og administrationskommune. Interessentskabet etableres dog med selvstændig administration, hvorfor Københavns Kommune kun i begrænset omfang/særlige situationer skal levere administrationsydelser.

I medfør af vedtægternes § 5 overdrages alle kommunale opgaver på området til Hovedstadens Beredskab, hvilket vil sige alle opgaver efter Beredskabsloven, Fyrværkeriloven og Lov om beskyttelsesrum, herunder myndighedsopgaver i det omfang lovgivningen giver mulighed herfor. Der er pt. alene hjemmel til - med enkelte undtagelser, jfr. nedenfor - at overføre myndighedsopgaver i henhold til Beredskabsloven, men vedtægterne muliggør, at myndighedsopgaver på de øvrige områder overføres, når der som forventet er vedtaget ændringer af de pågældende love. Hovedstadens Beredskab kan, i det omfang der er hjemmel hertil, indgå aftale med deltagende kommuner eller andre om udførelse af sideordnede aktiviteter til minimum kost- og markedspris, jfr. vedtægternes § 6.7.

Der nedsættes, jfr. vedtægternes § 9.1, en fælles beredskabskommission til at varetage den umiddelbare forvaltning af de opgaver, der er henlagt til Hovedstadens Beredskab. Beredskabskommissionen udøver sin virksomhed i møder og vedtager en forretningsorden for sit virke. I medfør heraf kan der nedsættes et arbejdsudvalg med 5 medlemmer og i øvrigt som anført i principaftalen, som dog er fraveget derved, at beslutning herom er overladt til Beredskabskommissionen. Dette er begrundet i et ønske om at sikre beredskabskommissionen mulighed for at justere i forhold til arbejdsudvalget, uden at dette skal gennemføres via en vedtægtsændring. Beredskabskommissionens dagsordner og referater er som udgangspunkt åbne for offentligheden – undtaget er punkter, som fordrer behandling på lukket dagsorden.

Den fælles beredskabskommission nedsættes som anført i vedtægternes § 9.2 med 17 medlemmer, og afviger i forhold til principaftalen derved, at også politidirektørerne i hhv. Københavns og Københavns Vestegns Politi efter Beredskabsloven skal være medlemmer, dog uden stemmeret i bevillingsmæssige spørgsmål. Det frivillige beredskab og medarbejderne tildeles i henhold til § 9.6 hver en observatør til møder i beredskabskommissionen. Beredskabskommissionen kan beslutte, at der ydes medlemmerne diæter, erstatning for tabt arbejdsfortjeneste mv., jfr. vedtægternes § 9.4.

I overensstemmelse med principaftalen er i vedtægternes § 9.10 anført, at formandsposten i beredskabskommissionen skal gå på skift mellem hhv. København/Frederiksberg og de øvrige 7 kommuner, så formandsposten frem til næste valgperiode besættes fra de 7 kommuner, herefter af enten København eller Frederiksberg og i efterfølgende perioder på skift.

I medfør af vedtægternes § 8.1 og 8.4 skal udkast til fælles plan for den risikobaserede dimensionering, en på basis heraf udarbejdet plan for beredskabet i den enkelte kommune samt beslutninger om lån, garantistillelse, leje og leasing, jfr. lånebekendtgørelsen, godkendes i den enkelte kommunalbestyrelse. I den fælles beredskabskommission er der, jfr. § 9.17, krav om tilslutning fra mindst ¾ af medlemmerne til vedtagelse af budget, entreprisestrategi og væsentlige ændringer heri, godkendelse af større investeringer, beslutninger om lån mv. samt udkast til risikodimensioneret dimensionering. I forhold til sidstnævnte kræves dog enstemmighed og repræsentation af samtlige interessenter, hvis udkastet indebærer nedlæggelse af en eller flere brandstationer, jfr. § 9.18. Vedtægterne anses i forhold hertil udformet i overensstemmelse med principaftalen.

I konsekvens af etableringen af Hovedstadens Beredskab I/S og en fælles beredskabskommission nedlægges de deltagende kommuners beredskabskommissioner pr. 01.01.2016.

Som anført i hhv. vedtægternes § 9.2 og § 9.8, indtræder borgmesteren i Hovedstadens Beredskabskommission, og der udpeges en stedfortræder blandt Kommunalbestyrelsens medlemmer.

Principper for Hovedstadens Beredskabs økonomi

Notat med beskrivelse af principper for Hovedstadens Beredskabs økonomi er vedlagt som bilag. Der henvises derudover til økonomiafsnittet nedenfor.

Det samlede budget for Hovedstadens Beredskab dannes med udgangspunkt i:

A. omkostningsniveauet i 2014 i de deltagende kommuner (inkl. reguleringer)

B. diæter mv. til beredskabskommissionen og

C. budget vedr. serviceydelser, som indgår ved etableringen.

Den enkelte kommunes ejerandel, som anført i vedtægternes § 4.1, beregnes på basis af A. Udgifter vedr. B fordeles efter ejerandele, mens udgifter vedr. C afholdes af den kommune eller anden offentlige myndigheden, som modtager serviceydelsen.

I forhold til kommuner, hvorfra der sker overførsel af tjenestemandsansatte til Hovedstadens Beredskab I/S, er valgt en model, hvorefter interessentskabet til kommunen månedligt indbetaler et aktuarberegnet pensionsbidrag for tjenestemanden fra 1. januar 2016 indtil pensionering, hvorefter kommunen foretager udbetaling af den pågældendes tjenestemandspension. Modellen er økonomisk neutral, idet kommunen oppebærer betalingen fra Hovedstadens Beredskab, men finansierer betalingen via sit bidrag til interessentskabet, ad A. ovenfor.

Hovedstadens Beredskab indtræder i Københavns Kommunes kontrakt med Region Hovedstaden om ambulancekørsel for perioden 01.02.2016 – 31.01.2022 (med mulighed for forlængelse i to gange 1 år). I forhold hertil gælder i medfør af vedtægternes § 6.8, at Københavns Kommune dækker et evt. dokumenteret underskud respektive oppebærer et dokumenteret overskud, der måtte opstå ved opfyldelse af kontrakten i perioden frem til 31.01.2018. Såfremt det måtte blive konstateret, at kontrakten medfører et underskud eller overskud på mere end 1 mio. kr. pr. år i disse første to år af kontraktperioden, reguleres Københavns Kommunes bidrag til Hovedstadens Beredskab for den resterende del af kontraktens løbetid.

Rationaliseringsmålsætninger

I aftale om kommunernes økonomi mellem KL og regeringen er det forudsat, at beredskabssamordningen skal kunne levere rationaliseringsgevinster og effektivisering for 175 mio. kr. i 2016 og frem. Andelen for de 9 kommuner udgør ca. 28 mio. kr.

Rationaliseringsmålsætninger baseres på følgende:

• 2016 bliver et initialt år, hvor der kan forventes en række organisatoriske udfordringer efter dannelsen, der vanskeliggør en implementering af den forudsatte besparelse fra dag 1.
• Forudsatte besparelser bør i øvrigt udmøntes så hurtigt, det kan lade sig gøre.
• En ændring af den risikobaserede dimensionering er et vigtigt element til imødekommelse af de forudsatte besparelser. En sådan dimensionering må forventes at kunne være på plads senest pr. 1. januar 2017.

På den baggrund anbefales den forudsatte besparelse udmøntet under følgende rammer:

• 2016: 20 %, svarende til 5,6 mio. kr. eller ca. 1,5 pct. af driftsudgifterne til lovbundne opgaver
• 2017 og frem: 100 %, svarende til 28 mio. kr. eller ca. 7,5 pct. af driftsudgifterne til lovbundne opgaver.

Den kommende direktør for Hovedstadens Beredskab, som forventes at være ansat pr. 01.08.2015, skal i løbet af efteråret 2015 præsentere en nærmere plan for, hvordan rationaliseringskravene til Hovedstadens Beredskab indfries.

Principper for overdragelse af medarbejdere

Overgangen til det nye kommunale fællesskab hviler for de overenskomstansatte medarbejderes vedkommende på reglerne i virksomhedsoverdragelsesloven, hvilket betyder, at de medarbejdere der fuldt ud eller overvejende er beskæftiget med opgaver, som overføres til selskabet, overgår til det nye selskab. Samme kriterium følges for tjenestemandsansatte.

I hovedtræk er principperne for overdragelse af medarbejdere til det fælles beredskab følgende:

Samtlige medarbejdere får meddelelse om overførslen til det nye fællesskab ultimo juni. De operative medarbejdere overføres til fællesskabet med nuværende opgaver og arbejdsplads. De administrative medarbejdere/ledelsesniveauet afventer fastlæggelse af organisering mv. Hvis der bliver behov for tilpasninger, varsles medarbejderne efterfølgende. Ansættelsesområdet ændres til hele det nye geografiske område, men fortsat med et angivet tjenestested ”indtil videre”.

Der nedsættes en forhandlingsgruppe, der danner sig deltaljeret overblik over det eksisterende personaleadministrative grundlag i de deltagende beredskaber. Sammen med den nye direktør for det fælles beredskab fastlægges en strategi for forhandling af nye aftaler.

Der nedsættes et forhandlingsorgan og indledes forhandlinger om MED-aftale for det fælles beredskab i løbet af efteråret 2015.

De frivilliges medlemskab af Beredskabsforbundet berøres ikke, men kontrakten med de enkelte kommuner erstattes af en ny kontrakt med Beredskab Hovedstaden. Dette forventes at ske i løbet af efteråret 2015.

Der er på nuværende tidspunkt ikke lovhjemmel til at overføre opgaver i henhold til Fyrværkeriloven og Lov om beskyttelsesrum. Indtil en forventet lovændring håndteres problemstillingen i praksis ved, at medarbejderne har bibeskæftigelse i kommunerne. Opgaverne og budgettet bliver således i kommunerne, men varetages i praksis af medarbejdere i Hovedstadens Beredskab.

Den kommende direktør for det fælles beredskab har ansvaret for, at der gennemføres HR-aktiviteter og intern kommunikation med det formål at fusionere beredskaberne og skabe fundamentet for en ny fælles organisation og kultur.

Medarbejdersiden i Forberedelses-MED er orienteret om processen vedr. etablering af Hovedstadens Beredskab.

Lov- og plangrundlag

Beredskabslovens § 10 om samordning af beredskaber.
Styrelseslovens § 60 om kommunale selskaber.

Økonomiske konsekvenser

For Rødovre Kommunes vedkommende indebærer etableringen af Hovedstadens Beredskab, at Rødovre Kommune fremover skal betale Hovedstadens Beredskab for leverance af de ydelser, som i dag ydes af Vestegnens Brandvæsen, samt af kommunens egne beredskabsmedarbejdere.

Betalingen i 2016 beregnes konkret som summen af omkostningerne i 2014 reguleret pris- og lønmæssigt til 2016-niveau og reduceret med Rødovre Kommunes andel af rationaliseringskravet på 5,6 mio. kr. i 2016.

De samlede omkostninger for Rødovre Kommune tager udgangspunkt i Rødovres bogførte udgifter i 2014 på 7,7 mio.kr. til beredskab. Hertil skal lægges et overheadbidrag og evt. en korrektion for genanskaffelse af materiel, inden Rødovres andel af rationaliseringsgevinsten fratrækkes. De endelige beregninger af korrektionerne vil foreligge til endelig godkendelse i september 2015.

I 2017 vil betalingen blive yderligere reduceret, svarende til andelen af den yderligere rationalisering fra 5,6 mio. kr. i 2016 til 28 mio. kr. i 2017.

I medfør af ovenstående, jfr. vedtægternes § 4.1, udgør Rødovre Kommunes ejerandel af Hovedstadens Beredskab I/S 2,28 %.

Der kan komme mindre korrektioner til ovenstående tal i den nærmere gennemgang af det økonomiske grundlag, som finder sted hen over sommerferien, og hvor resultatet forelægges til politisk behandling i september. I det omfang, det bliver tilfældet, forventes det at blive marginale ændringer.

Tidsplan

Indtil den nye beredskabsdirektør tiltræder – forventeligt den 01.08.2015 – fortsættes kortlægningen af de eksisterende beredskaber for at opnå et detaljeret og opdateret grundlag for etableringen af Hovedstadens Beredskab. Fra direktørens tiltræden overgår det daglige ansvar for implementeringsprojektet til denne. Der udarbejdes et kommissorium, som beskriver direktørens opgaver og ansvar i det videre arbejde med implementeringen.

Beslutninger træffes fortsat af den politiske forberedelsesgruppe.

Kommunalbestyrelserne forelægges i september 2016, koordineret med behandling af budgetter for 2016, indstilling med flg. punkter:

• Godkendelse af budget 2016 for Hovedstadens Beredskab.
• Fremlæggelse af indikatorer for serviceniveau.
• Overførsel af aktiver til selskabet.
• Evt. mindre ændringer til budgetgrundlag.
• Evt. større ændringer til udkast til vedtægter, som er påkrævet for at opnå Statsforvaltningens godkendelse.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Priseftervisningsregnskabet 2014 for Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning (RKF) viser en overdækning på 8,2 mio. kr. Af disse er de 6,1 mio. kr. allerede indregnet ved fastsættelse af fjernvarmetakster i RKF budget 2015.

Vestegnens Kraftvarmeselskab (VEKS) har tilsvarende haft en overdækning i sit priseftervisningsregnskab 2014. En del af denne overdækning har VEKS besluttet at tilbagebetale til sine kunder i maj 2015, herunder RKF.

RKF har på det grundlag udarbejdet fornyet prisregulerende budget 2015, med tilhørende nyt takstblad gældende fra 01.07.2015.

Den variable takst foreslås nedsat med 96 kr./MWh for 2. halvår 2015 (ekskl. moms). Øvrige takster er uændret.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at takstblad 2015 gældende fra 01.07.2015 godkendes, samt
2. at RKF reviderede budget 2015 gældende fra 01.07.2015 godkendes og anmeldes til Energitilsynet.

Bestyrelsen for RKF 02-06-2015
Anbefales.

Økonomiudvalget 10-06-2015
Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Priseftervisningsregnskabet 2014 for Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning (RKF) viser en overdækning på 8,2 mio. kr. Af disse er de 6,1 mio. kr. allerede indregnet ved fastsættelse af fjernvarmetakster i RKF budget 2015.

RKF’ reviderede budget 2015 viser med indregning af den konstaterede overdækning fra 2014 på 8,2 mio. kr. en forventet overdækning på 4,7 mio. kr.
RKF anmodede derfor Energitilsynet om tilladelse til at indregne den forventede overdækning for 2015 (4,7 mio. kr.) i budget 2016.
Energitilsynet har afslået RKF anmodning.

I tiden efter RKF sendte anmodning til Energitilsynet, har VEKS’ bestyrelse på sit møde nr. 169 afholdt den 23.04.2015 godkendt VEKS priseftervisningsregnskab for 2014.

Regnskabet for VEKS’ aktiviteter i 2014 udviser en samlet overdækning på ca. 100 mio. kr. Overdækningen er fordelt med ca. 52 mio. kr. fra varmeudvekslingen mellem VEKS og CTR og ca. 48 mio. kr. fra forhold, der i stor grad har baggrund i, at 2014 har været et varmt år.

Som udgangspunkt foreskriver varmeforsyningsloven, at en overdækning/underdækning skal indregnes i varmeprisen i det efterfølgende regnskabsår, hvilket er den proces, VEKS hidtil har anvendt ved overdækninger/underdækninger.

På grund af den specielle sammensætning af overdækningen for 2014 har bestyrelsen for VEKS på sit møde nr. 169 den 23.04.2015 besluttet, at den del af overdækningen, som kan relateres til varmeudvekslingen mellem VEKS og CTR – ca. 52 mio. kr. – ekstraordinært tilbagebetales til kunderne i maj 2015, herunder RKF.

RKF har på det grundlag udarbejdet fornyet revideret budget 2015. Der er budgetteret med følgende ændringer i forhold til oprindeligt budget 2015 (Godkendt på Kommunalbestyrelsens møde den 30.09.2014, sag nr. 189):
Yderligere overdækning fra 2014: 2,1 mio. kr. (8,1 mio. kr. - 6,1 mio. kr.)
Ekstraordinær udbetaling af overdækning fra VEKS i maj: 3,4 mio. kr. (Beregnet med udgangspunkt i model for fordeling af fast afgift 2015 til VEKS, RKF 6,5%)

Ialt 5,5 mio. kr.

RKF’ overdækning fra 2014 samt overdækning fra VEKS indregnes i RKF’ revideret budget 2015 som takstnedsættelse af den variable takst.

Takstændringer må kun ske fremadrettet, og takstnedsættelsen skal derfor fordeles på det forventede varmesalg i 2. halvår 2015.
Forventet årligt varmesalg 2015 er 143.000 MWh, hvoraf de 40 % typisk ligger i 2. halvår.

Takstnedsættelsen for 2. halvår 2015 bliver derfor: 5.500.000 kr./143.000 MWh/40 % = 96 kr./MWh. (Ekskl. moms) (120 kr./MWh inkl. moms).

Lov- og plangrundlag

Varmeforsyningsloven.
Anmeldelsesbekendtgørelsen.

Økonomiske konsekvenser

RKF forventes at få et årsresultat på 0 kr. iht. varmeforsyningsloven.

For Energitilsynets standardforbruger betyder det (priser inkl. moms):
Enfamilieshus, 130 kvm., forbrug på 18,1 MWh, falder fra 15.780 kr. til 14.911kr. En besparelse på 869 kr.
Lejlighed, 75 kvm., forbrug på 15 MWh, falder fra 12.444 kr. til 11.724 kr. En besparelse på 720 kr.

Tidsplan

Taksterne skal træde i kraft den 01.07.2015.

Revideret budget 2015 med tilhørende takstblad gældende fra den 01.07.0215 skal anmeldes til Energitilsynet ultimo juni 2015, for ikrafttræden pr. 01.07.2015.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Region Hovedstaden har udsendt Forslag til den regionale vækst og udviklingsstrategi (ReVUS) med titlen Copenhagen - hele Danmarks hovedstad.

Forslaget er udsendt i høring fra den 24.04.2015 til den 19.06.2015.

Sagen behandles samtidig i alle fagudvalg.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at det vedlagte høringssvar til Region Hovedstaden fremsendes.

Alle fagudvalg 02-06-2015
Anbefales.

Økonomiudvalget 10-06-2015
Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Den regionale vækst- og udviklingsstrategi redegør for den fremtidige udvikling i hovedstadsregionen. Strategien indeholder derfor både vækstrettede og udviklingsrettede dele. Den bygger på dialog med politikere, kommuner, virksomheder, organisationer, universiteter og borgere. Den indeholder en række vækst- og udviklingsmål, som skal realiseres i de næste år.

Region Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi tager udgangspunkt i en ambitiøs politisk vision om at skabe en grøn og innovativ metropol med høj vækst og livskvalitet. Visionen realiseres gennem fokuserede investeringer inden for to rammevilkår og fire strategiske væksttemaer. Under hvert rammevilkår og strategisk væksttema beskrives regionale udfordringer, målsætninger og investeringer, som tilsammen bidrager til at realisere visionen for hovedstadsregionen og Greater Copenhagen.

Rammevilkår

For at opnå succes med at skabe livskvalitet og stærke erhvervs- og vidensmiljøer på det sunde, det grønne, det kreative og det smarte område, må de rette rammevilkår være til stede. Region Hovedstaden har fokus på to rammevilkår, der understøtter både sund, grøn, kreativ og smart vækst:

1. Effektiv og bæredygtig mobilitet, herunder eksempelvis sammenhæng i regionen og grønne drivmidler.
2. Kompetent arbejdskraft og internationalisering, herunder eksempelvis kvalificeret faglært arbejdskraft og tiltrækning af internationale talenter.

Strategiske væksttemaer

Virksomheder og vidensinstitutioner i Greater Copenhagen er blandt de bedste, når det kommer til områder som grøn omstilling, sundheds- og velfærdsteknologi samt smarte og kreative løsninger, fordi der er en lang tradition for at specialisere sig inden for disse områder. Det skal der bygges videre på. Derfor er den regionale vækst- og udviklingsstrategi bygget op om fire strategiske væksttemaer:

Sund vækst, herunder eksempelvis øget offentligt-privat samspil om forskning og innovation.
Grøn vækst, herunder eksempelvis omstilling af energi- og transportsystemet og grøn jobskabelse.
Kreativ vækst, herunder eksempelvis flere turister til regionen og professionalisering af de kreative erhverv.
Smart vækst, herunder eksempelvis regional bredbånds- og mobildækning og deleøkonomi som vækstdriver.

Bemærkninger Rødovre Kommune

Overordnet kan Rødovre Kommune tilslutte sig strategiens visioner og målsætninger. Rødovre Kommune arbejder allerede med mange af strategiens temaer.

I forhold til strategiens rammevilkår 1 om Effektiv og bæredygtig mobilitet finder Rødovre Kommune det væsentligt, at der tænkes helhedsorienteret og ikke efterlades områder udenfor det effektive højfrekvente kollektive trafiknet.

Med forslaget om en letbane fra Glostrup letbanestation over Hvidovre Hospital til Ny Ellebjerg Station bliver størstedelen af Rødovre Kommune ikke tilknyttet det nye kollektive trafiknet.
Derfor er det væsentligt at fastholde en fremtidig udvidelse af metrolinjen gennem Rødovre fra Vanløse til Rødovre Station. En forlængelse af metrolinjen gennem Rødovre fremgik også af Den regionale udviklingsplan fra 2008, side 51 og ligesom det i Den regionale udviklingsplan 2012, side 36 peger på at letbane og metrosystem skal udbygges, så der skabes en sammenhængende banebetjening. Rødovre Kommune forventer derfor, at dette stadig er en del af Region Hovedstadens visioner.
Følgende sætning på side 19 ”En ny letbanelinje, som knytter den kommende letbane i Ring 3 med den kommende Sydhavnsmetro, en strækning via Hvidovre Hospital, mellem Glostrup letbane station og Ny Ellebjerg station, som er endestationen for Sydhavnsmetroen.” foreslås derfor ændret til: ”Denne linjeføring bør føres videre fra Hvidovre Hospital og tilknyttes det øvrige letbane- eller metronet.”

Lov- og plangrundlag

Lov om planlægning.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Høringsfrist 19.06.2015.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen vedtog på mødet den 24.02.2015 Forslag til Lokalplan 133 (sag nr. 25) og Forslag til Tillæg 3 til Kommuneplan 2014 (sag nr. 26) med tilhørende VVM-redegørelse og Miljørapport for IrmaByen. Planforslagene har været i 8 ugers offentlig høring i perioden 04.03.2015 til 29.04.2015. På baggrund af de emner, der er behandlet i VVM-redegørelsen samt de høringssvar, der er indkommet i den offentlige høring, anbefaler Teknisk Forvaltning, at der meddeles VVM-tilladelse til IrmaByen. At meddele VVM-tilladelsen er en nødvendig forudsætning for, at Lokalplan 133 og Tillæg 3 til Kommuneplan 2014 kan vedtages endeligt.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at der meddeles VVM-tilladelse til IrmaByen med de i sagsfremstillingen beskrevne vilkår, samt
2. at Kommunalbestyrelsen retter henvendelse til Trafikministeren omkring støjbelastning fra Motorringvej 3.

Teknik- og Miljøudvalget 02-06-2015
Anbefales.

Økonomiudvalget 10-06-2015
Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Rødovre Kommune har udarbejdet en kombineret VVM-redegørelse og Miljørapport for IrmaByen, som har været i 8 ugers offentlig høring i perioden 04.03.2015 til 29.04.2015 sammen med Forslag til Lokalplan 133 og Forslag til Tillæg 3 til Kommuneplan 2014. Endelig vedtagelse af Lokalplan 133 og Tillæg 3 til Kommuneplan 2014 er på dagsordenen som to selvstændige punkter.

På baggrund af de emner, der er behandlet i VVM-redegørelsen samt de høringssvar, der er indkommet i den offentlige høring, vurderer Teknisk Forvaltning, at IrmaByen kan etableres og drives uden væsentlige negative virkninger på miljøet. Teknisk Forvaltning anbefaler derfor, at der meddeles VVM-tilladelse til IrmaByen. At meddele VVM-tilladelsen er en nødvendig forudsætning for, at Lokalplan 133 og Tillæg 3 til Kommuneplan 2014 kan vedtages.

I VVM-redegørelsen er der identificeret en række væsentlige miljøpåvirkninger og givet forslag til, hvordan de kan begrænses mest muligt. Dette kaldes afværgeforanstaltninger. På baggrund af VVM-redegørelsens forslag til afværgeforanstaltninger foreslår Teknisk Forvaltning, at VVM-tilladelsen meddeles med 7 vilkår, der har til formål at begrænse de væsentlige miljøpåvirkninger, der er påvist i VVM-redegørelsen. De 7 vilkår handler om trafik, støj- og vibrationer, jordforurening, overflade- og spildevand, råstoffer og affald samt natur, flora og fauna.

De stillede vilkår sikrer, at tung trafik i anlægsfasen kører til området sydfra, og dermed ikke belaster mindre boligveje i området. Endvidere sikres, at der forud for anlægsarbejdet udarbejdes en støjhåndteringsplan, en byggeaffaldsplan og en jordhåndteringsplan. Endelig sikrer vilkårene, at der ved udviklingen af området tages hensyn til at forebygge udklækning af myg og mitter samt at de flagermus, der findes i området, forstyrres mindst muligt.

ELF Development har haft udkast til VVM-tilladelsen i høring. Elf Development foreslog, at vilkåret om at udarbejde en støjhåndteringsplan blev præciseret, så det tydeligt fremgik, at støjhåndteringsplanen kun skal gælde for byggeperioden. Da dette er i fuld overensstemmelse med Teknisk Forvaltnings hensigt med vilkåret, er Elf Developments bemærkning indarbejdet i tilladelsen.

I VVM-tilladelsen skal der stilles de vilkår, der er nødvendige for at begrænse de identificerede væsentlige miljøpåvirkninger. Nogle af de væsentlige miljøpåvirkninger kan afhjælpes ved vilkår i tilladelser, der skal indhentes efter anden lovgivning, eksempelvis byggeloven, vandforsyningsloven, miljøbeskyttelsesloven eller jordforureningsloven. I disse tilfælde er det derfor ikke nødvendigt med vilkår i VVM-tilladelsen. I VVM-tilladelsen er der redegjort for alle de identificerede væsentlige miljøpåvirkninger, både når der stilles vilkår med det formål at afhjælpe dem, og når der ikke gør.

Det er ikke muligt i en VVM-tilladelse at regulere forhold uden for det område, som tilladelsen dækker. Derfor kan der ikke stilles vilkår om opførelse af en støjskærm langt Motorringvej 3, selvom det formentlig ville være den mest effektive måde at afhjælpe den støjpåvirkning, der er påvist i VVM-redegørelsen.

Teknisk Forvaltning anbefaler, at Kommunalbestyrelsen retter henvendelse til Trafikministeren og gør opmærksom på problemet med støjbelastning fra Motorringvej 3, og hvad den betyder for den nye bydel IrmaByen.

VVM-tilladelsen er vedlagt mødesagen som bilag 1.

Lov- og plangrundlag

• Planloven, lovbekendtgørelse nr. 587 af 27.05.2013.
• VVM-bekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 1184 af 06.11.2014.

Økonomiske konsekvenser

At meddele VVM-tilladelse til IrmaByen har ikke i sig selv direkte økonomiske konsekvenser for Rødovre Kommune.

Tidsplan

VVM-tilladelsen gælder fra den dato, hvor den bliver meddelt og bortfalder jævnfør Planlovens §56, stk. 1, hvis den ikke benyttes inden for 3 år.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen vedtog den 24.02.2015 Forslag til Tillæg 3 til Kommuneplan 2014, Lokalplan 133 IrmaByen med tilhørende VVM-redegørelse og miljørapport (sag nr. 26). Planforslagene har været i offentlig høring fra den 04.03.2015 til den 29.04.2015. Tillæg 3 til Kommuneplan 2014 med tilhørende sammenfattende redegørelse indstilles nu til endelig vedtagelse.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at Forslag til Tillæg 3 til Kommuneplan 2015 vedtages endeligt samt
2. at Tillæg 3 til Kommuneplan 2014 redegørelse offentliggøres.

Teknik- og Miljøudvalget 02-06-2015
Anbefales.

Økonomiudvalget 10-06-2015
Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Tillæg 3 til Kommuneplan 2014 omhandler Irma-grunden beliggende på Korsdalsvej 101 (COOPs tidligere erhvervsgrund). Området er i dag omfattet af Partiel Byplan nr. 6 af 10.03.1956, hvor arealet er udlagt til fabrikker og oplag.

I Kommuneplan 2014 er arealet beliggende i rammeområde 4F01 med fremtidig anvendelse for blandet bolig- og erhvervsområde.

I Lokalplan 133 IrmaByen er der planlagt en bebyggelsesplan, som tilgodeser både en landskabelig åbenhed, en urban tæthed samt mulighed for etablering af en del fællesfaciliteter. Planen følger imidlertid ikke kommuneplanens rammeområdeafgrænsning mellem rammeområde 4F01 for blandet bolig- og erhvervsområder og rammeområde 4D02 for Offentlige områder.

Lokalplan 133 IrmaByen og sag om meddelelse af VVM-tilladelse fremlægges på samme møderække, som nærværende sag.

Kommuneplantillægget ændrer rammeområdeafgrænsningen mellem rammeområde 4F01 og 4D02, således at den del af matrikel 10o Rødovre By, Rødovre, der er beliggende i rammeområde 4D02, overføres til rammeområde 4F01 for blandet bolig- og erhvervsområde, med en bebyggelsesprocent på 85. Hovedparten af det overførte areal vil stadig i Lokalplan 133 IrmaByen være sikret, som et offentligt tilgængeligt areal for rekreative- og kulturelle formål.

Kommuneplantillægget tilføjer og uddyber desuden rammebestemmelserne vedrørende den fremtidige anvendelse i rammeområde 4F01: Der tilføjes mulighed for villabebyggelse og bebyggelse med store rækkehuse (Townhouses), liberalt erhverv uddybes til også at omfatte mindre håndværksvirksomheder, og kulturelle formål uddybes til at omfatte idræt, kunst, caféer/restauranter, samt rekreative anvendelser.

Ændringen er nødvendig for at kunne realisere den i Lokalplan 133 IrmaByen ønskede bebyggelse.

Miljøvurdering og sammenfattende redegørelse

I forbindelse med udarbejdelse af planforslaget blev der udarbejdet en miljøvurdering. Miljøvurderingen er en vurdering af planens indvirkning på miljøet. Når en lokalplan vedtages endeligt afløses miljøvurderingen af en sammenfattende redegørelse. I den sammenfattende redegørelse er der blandt andet redegjort for, hvordan miljøhensyn er integreret i planen, og hvordan de bemærkninger, der er indkommet i den offentlige høring, er taget i betragtning. Den sammenfattende redegørelse indgår i Tillæg 3 til Kommuneplan 2014, på side 6 - 8.

Høringssvar

Kommuneplantillægget har været i offentlig høring i otte uger. 11 indsigelser med 45 punkter er indkommet (Ét af høringssvarene omhandler to kommentarer til Forslag til Tillæg 3 til Kommuneplan 2014). Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i Tillæg 3 til Kommuneplan 2014. De to høringssvar fremgår af bilag 2, som er suppleret med Teknisk Forvaltnings kommentarer.

De fremførte bemærkninger og indsigelser fra borgere, grundejerforeninger, HOFOR og projektudvikler/bygherre handler om:
Belysning som LED / krav til solceller / krav om opladerstationer for el-biler / miljøcafé / affaldshåndtering / offentlig transport /respekt for fredningsbælte ved indvindingsboring.
Lokal trafikafvikling / støjforhold / støjdæmpende foranstaltninger (lokalt og ved M3) / krav om udarbejdelse af ny støjrapport.
Rækkehuse på lejebasis, handicapboliger- og H-parkeringspladser / tilgængelighed / etagearealoverførelser, bebyggelsesprocenten, sol/skygge orientering og kabelnet kontra paraboler.

Der er ikke, på baggrund af behandling af høringssvar, sket ændringer i Tillæg 3 til Kommuneplan 2014.
I forbindelse med høringsperioden er konstateret en manglende tilretning af mindre grundstørrelser ved åben/lav boligbebyggelse til 500 m2. Forholdet er tilrettet i den foreliggende endelige udgave af lokalplanen.

Alle der har indgivet høringssvar vil få tilsendt bilag 2 og 4 efter vedtagelsen af kommuneplantillægget.

Afholdelse af borgermøde

I forbindelse med høringen blev der den 15.04.2015 afholdt borgermøde i Loen på Rødovregaard. Dagsordenen for borgermødet var præsentation af Forslag til Tillæg 3 til Kommuneplan 2014 og Forslag til Lokalplan 133 (del 1 og del 2) med tilhørende VVM-redegørelse og miljørapport. Der er skrevet mødenotat fra borgermødet, som indeholder borgernes kommentarer og Teknisk Forvaltnings svar - bilag 4.

Lov- og plangrundlag

Lov om planlægning (LBK. nr. 587 af 27.05.2013).
Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK. nr. 939 af 03.07.2013).

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Endelig vedtagelse - juni 2015.
Offentliggørelse - juli 2015.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen vedtog på møde den 24.02.2015 Forslag til Lokalplan 133 IrmaByen med tilhørende VVM-redegørelse og miljørapport (sag nr. 25) til otte ugers offentlig høring, i perioden fra den 04.03.2015 til den 29.04.2015. Lokalplanen med tilhørende sammenfattende redegørelse indstilles nu til endelig vedtagelse.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at Lokalplan 133 IrmaByen vedtages endeligt med de ændringer der fremgår af sagsfremstillingen,
2. at Lokalplan 133 IrmaByen offentliggøres, samt
3. at Kommunalbestyrelsen vedtager den til sagen vedlagte udbygningsaftale med Korsdalskvarteret ApS.

Teknik- og Miljøudvalget 02-06-2015
Anbefales.

Økonomiudvalget 10-06-2015
Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Korsdalskvarteret er beliggende i den sydvestlige del af Rødovre Kommune og udpeget, som én af kommunens 5 byudviklingsområder i Kommuneplan 2014. Med Lokalplan 133 skabes der mulighed for en omdannelse af COOPs tidligere erhvervsarealer ved Korsdalsvej til en ny bydel – IrmaByen – for en blandet bydel med boliger og erhverv. En bydel med ca. 1.000 nye boliger og ca. 3.500 nye indbyggere, når området er udbygget. I planen er der fokus på at skabe en levende by med en bred vifte af boligtyper, og varierede og attraktive byrum, hvor sociale, kulturelle og sportslige aktiviteter naturligt udspilles.

Tillæg 3 til Kommuneplan 2014 og sag om meddelelse af VVM-tilladelse fremlægges på sammen møderække, som nærværende sag.

Lokalplanens formål er, at muliggøre etablering af et nyt blandet byområde der skal rumme en mangfoldighed af boligtyper, boligstørrelser og aktivitets mulighe­der for hele byen. En bebyggelse, som opføres med en variation i bygningstypologier og en høj arkitektonisk kvalitet. En bydel, hvor der er mulighed for at etablere en grøn struktur, bestående af grønne områder og pladser, der henvender sig til de forskellige boligbebyggelser og til de omkringliggende områder.

Der sikres en velfungerende vej- og stistruktur med et hierarki af veje og stier, som kan afvikle byområdets trafikbehov og forbindelser mellem den nye bydel og Rødovres ek­sisterende byområder og grønne områder.

Lokalplanens formål er desuden at sikre, at den nye bebyggelse skal kunne håndtere forsinkelse af regnvand på egen grund gennem etablering af regnvandsbassiner og sy­stemer til at lede regnvandet til disse bassiner og, at disse bassiner skal udformes, så de tilfører området rekreative kvaliteter.

Det sikres, at der i planlægning og realisering er fokus på en bæredygtig udvikling i området. En bæredygtighed som ligger i forlængelse af visionerne i Kommuneplan 2010-2022 og Kommuneplan 2014 samt at bydelen udformes, så den bliver tryg at færdes og opholde sig i, og således at indretningen af byen sker med kriminal­præventive løsninger.

Miljøvurdering og sammenfattende redegørelse

I forbindelse med udarbejdelse af planforslaget blev der udarbejdet en miljøvurdering. Miljøvurderingen er en vurdering af planens indvirkning på miljøet. Når en lokalplan vedtages endeligt afløses miljøvurderingen af en sammenfattende redegørelse. I den sammenfattende redegørelse er der blandt andet redegjort for, hvordan miljøhensyn er integreret i planen, og hvordan de bemærkninger, der er indkommet i den offentlige høring, er taget i betragtning. Den sammenfattende redegørelse indgår i lokalplanen, på side 72 - 75.

VVM-redegørelse og VVM-tilladelse

I forbindelse med projektet for IrmaByen er der udarbejdet en VVM-redegørelse, som giver en samlet beskrivelse af projektet og dets miljøkonsekvenser. En VVM-redegørelse danner grundlaget for den offentlige debat og for den endelige beslutning om projektets gennemførelse. I VVM-redegørelsen er der peget på løsninger, så negative miljøpåvirkninger fra projektet kan mindskes, kompenseres eller helt undgås. Sådanne løsninger kaldes afværgeforanstaltninger, og de kan indarbejdes før og under anlægsfasen og i driftsfasen.
I henhold til VVM-reglerne er det Rødovre Kommune, der på grundlag af VVM-redegørelsen og på baggrund af den gennemførte offentlige høring, træffer afgørelse om, hvorvidt anlægget kan tillades.

Høringssvar

Forslag til Tillæg 3 til Kommuneplan 2014, Forslag til Lokalplan 133 IrmaByen med tilhørende VVM-redegørelse og miljørapport har været i offentlig høring i otte uger. I denne periode modtog Rødovre Kommune 11 høringssvar, som omhandler 45 punkter.

Alle høringssvar fremgår af bilag 3 med Teknisk Forvaltnings kommentarer indskrevet. Kommentarerne til trafikstøj, støjdæmpende foranstaltninger og øget trafik i området har fyldt mest. Alle der har indgivet høringssvar vil få tilsendt bilag 3 og 5 (et mødenotat af borgermødet) efter vedtagelse af Lokalplan 133 IrmaByen.

De fremførte bemærkninger og indsigelser er fra borgere, grundejerforeninger, HOFOR og projektudvikler/bygherre og vedrører følgende emner: Belysning som LED / krav til solceller / krav om opladerstationer for el-biler / miljøcafé / affaldshåndtering / offentlig transport /respekt for fredningsbælte ved indvindingsboring. Lokal trafikafvikling / støjforhold / støjdæmpende foranstaltninger (lokalt og ved M3) / krav om udarbejdelse af ny støjrapport. Rækkehuse på lejebasis, handicapboliger og H-parkering / tilgængelighed / etagearealoverførelser, bebyggelsesprocenten, sol/skygge orientering og kabelnet kontra paraboler.

Et overblik over antallet af høringssvar, hvem der har gjort indsigelse og om hvad, samt Teknisk Forvaltnings kommentarer hertil fremgår af bilag 3.

Forslag til ændringer

På baggrund af den offentlige høring foreslår Teknisk Forvaltning, at lokalplanen vedtages med følgende syv ændringer (i kursiv) tilføjelser midt i sætninger (i fed kursiv):

HOFOR gør opmærksom på, at de har en indvindingsboring med et fredningsbælte omkring boringen på 10 meter. Inden for fredningsbæltet må der ikke gødes, bruges bekæmpelsesmidler eller i det hele taget anbringes eller bruges stoffer på en sådan måde, at grundvandet udsættes for forurening. På kortbilag 1-5 er ændret et stiforløb i delområde 19:

Stien er flyttet væk fra fredningsfeltet for eksisterende vandindvindingsboringen.

ELF Development A/S ved Gröning Arkitekter foreslår i forbindelse med den nærmere bearbejdning følgende ændringer på bebyggelsesplanen, som vil give mere luft og bedre funktionelle anvendelser. Der er foretaget ændringer i bebyggelsesplanen, på kortbilag 1-5 er der ændret følgende:
Et punkthus i delområde 12 er vinklet lidt i forhold til planen i lokalplanforslaget. Arealet til markedsplads / skøjtebane er ændret til et cirkelformet areal.

I redegørelsen (side 21) er der indskrevet tekst om udbygningsaftale, som er indgået mellem Korsdalskvarteret ApS og Rødovre Kommune og vedlagt som bilag 6 til den politiske sag.

I redegørelsen (side 32) er tilføjet følgende i teksten om Vejlov:
Etablering samt udformning og placering af overkørsler fra offentligvej og private fællesveje til ejendomme skal godkendes af kommunen.

I § 6.1 (sidste afsnit) er tilføjet følgende:
For området, som helhed anlægges der p-pladser til handicapparkering på terræn og i parkeringskældre med tilstrækkelig højde for kassebiler.

I høringsperioden har bygherre og arkitekter skitseret mere detaljeret på bygningerne i IrmaByen. De arbejder nu i en anden skala, hvorved boligernes lejlighedsplaner og bygningsvolumener bliver mere tydelige. Volumenstudier viser, at område 3 er meget presset (mindre lys og friareal) og tætheden belaster desuden naboområderne (delområde 2, 24 og 4). I bestemmelserne er indarbejdes følgende ændringer:
§ 7.10 for delområde 3 (punkthuse) ændres det samlede etageareal fra 9.000 m² til 8.000 m².
§ 7.16 for delområde 9 (etageboliger, erhverv og kulturelle formål) ændres det samlede etageareal fra 8.000 m² til 8.120 m².
§ 7.19 for delområde 12 ((punkthuse) ændres det samlede etageareal fra 8.900 m² til 9.480 m².
§ 7.26 for delområde 19 (punkthus og rækkehuse) ændres det samlede etageareal fra 2.600 m² til 2.900 m².

Agenda Gruppen mener, at det skal sikres, at der etableres legepladser i området - i § 10.8 er tilføjet:
For etageboliger og tæt/lav boligbebyggelse, herunder rækkehuse og kædehuse mv. skal en passende del af opholdsarealet anlægges som legeområde. Hvor stort legeområdet skal være, afgøres af Kommunalbestyrelsen og skal fremgå af byggetilladelsen.

Tilføjelse i § 10.11: Træer der skal bevares, skal i byggefasen beskyttes med hegning i hele rodnetzonen.

SeniorRådet mener, at en støjvold på én meter ikke er tilstrækkeligt, som støjværn mellem Korsdalsvej og delområde 14. I bestemmelserne for ibrugtagning er teksten ændret, så den sikrer, at bygherre skal påvise, at det er tilstræbt, at støjforholdene overholder Miljøstyrelsens vejledning:
§ 12.2 Sidste afsnit er slettet til fordel for præcisering i§ 13.6 Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før der er foretaget en støjberegning, og det er dokumenteret tilstræbt, at boliger, erhverv og udendørsophold i umiddelbar tilknytning til boligerne ikke belastes med trafikstøj, som overskrider Miljøstyrelsens vejledning om trafikstøj nr. 4/2007 Støj fra veje.

I § 13.3 (tredje afsnit) er teksten præciseret vedrørende krav om udarbejdelse af en kote-plan: Der er indsat en ny bestemmelse (§ 13.4), som sikrer udarbejdelse af planer for byggesagsbehandlingen:
Der skal udarbejdes en kote-plan for hele lokalplanområdet, med angivelse af vigtige koter for terræn, kanaler, veje, stier, bevaringsværdige træer, bygninger tættest på skel og regnvandsafledning. Planen vil indgå i byggesagsbehandlingen, og skal godkendes af Rødovre Kommune. Forud for byggesagsbehandlingen til de enkelte delområder skal der udarbejdes en specifik plan for det aktuelle delområde. Planen skal forholde sig til kote-planen når der planlægges for terræn, beplantning /træer, veje/stier, belægninger, bygninger og regnvandshåndtering i henhold til lokalplan og designmanual. Planen skal godkendes af Rødovre Kommune.

Afholdelse af borgermøde

I forbindelse med høringen blev der den 15.04.2015 afholdt borgermøde i Loen på Rødovregård. Dagsordenen for borgermødet var præsentation af Forslag til Tillæg 3 til Kommuneplan 2014 og Forslag til Lokalplan 133 (del 1 og del 2) med tilhørende VVM-redegørelse og miljørapport. Der er skrevet et mødenotat af borgermødet, som indeholder borgernes kommentarer og Teknisk Forvaltnings svar - bilag 5.

Frivillig udbygningsaftale

I henhold til Planlovens § 21b er udarbejdet en udbygningsaftale mellem Korsdalskvarteret ApS og Rødovre Kommune om infrastrukturudbygning, som omfatter etablering af intern belysning på veje og stier i IrmaByen, ombygning af trafikkrydset ved Korsdalsvej/Fjeldhammervej med signalanlæg, justering af krydset og cykelsti på Fjeldhammervej samt flytning af busstoppesteder ved IrmaByen - se udbygningsaftalen i lokalplanen på side 21.

Lov- og plangrundlag

Lov om Planlægning (LBK. Nr. 587 af 27.05.2013).
Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK. nr. 939 af 03.07.2013).
Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning (BEK. nr. 1184 af 06.11.2014).
Rødovre Kommunes Arkitekturpolitik ”Rammer om Livet”.
Rødovre Kommunes registrant ”Arkitektoniske og kulturhistoriske kvaliteter i Rødovre”.

Økonomiske konsekvenser

I henhold til en udarbejdet ”Tilflytningsanalyse” forventes det, at det stigende antal borgere på sigt vil bidrage positivt til den kommunale driftsøkonomi.
Der vil være kommunale anlægsinvesteringer og driftsudgifter på sigt til bl.a. en forventet ny børneinstitution, en tilpasning indenfor den eksisterende skolestruktur og en sammenbinding af det kommunale stisystem med IrmaByens.
Der er indgået en frivillig udbygningsaftale mellem Korsdalskvarteret ApS og Rødovre Kommune om infrastrukturudbygning: Ombygning af trafikkrydset ved Korsdalsvej / Fjeldhammervej, intern belysning på vej og stier i IrmaByen samt flytning af busstoppesteder ved IrmaByen.

Tidsplan

Endelig vedtagelse - juni 2015.
Offentliggørelse - juli 2015.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Forslaget til Tillæg 1 til Kommuneplan 2010-2022 er udarbejdet i forbindelse med et ønske om ændret anvendelse af grunden, hvor Damhus Tivoli lå, og af Damhustorvet samt ønsket om bevaring af Damhuskroen. Kommuneplantillægget fremlægges sammen med Forslag til Lokalplan 124 for Damhusparken, Damhuskroen og Damhustorvet.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at Forslag til Tillæg 1 til Kommuneplan 2010-2022 vedtages og sendes i offentlig høring i 10 uger, samt
2. at der ikke udarbejdes en miljøvurdering af planforslaget, da ændringerne i forhold til gældende planlægning, ikke antages at få væsentlig indflydelse på miljøet.

Teknik- og Miljøudvalget 02-06-2015
Anbefales med 3 stemmer for (A+V) og 1 stemme imod (F).

Svend Erik Pedersen (F) stemmer imod idet bebyggelsesprocenten på Damhusgrunden (5E01) ønskes fastholdt på maks. 40 og byggehøjden på maks. 2,5 etager.

Økonomiudvalget 10-06-2015
Indstilles godkendt med 4 stemmer for (A, V, O) og 1 stemme imod (Ø).

Peter Mikkelsen (Ø) stemmer imod, idet bebyggelsesprocenten på Damhusgrunden (5E01) ønskes fastholdt på maks. 40 og byggehøjden på maks. 2,5 etager.

Beslutning

Godkendt med 14 stemmer for (A, O, V) og 3 stemmer imod (C, Ø).

Gruppe Ø stemmer imod, idet bebyggelsesprocenten på Damhusgrunden (5E01) ønskes fastholdt på maks. 40 og byggehøjden på maks. 2,5 etager.

Gruppe C stemmer imod, idet bebyggelsesprocenten på Damhus Tivoli-grunden ønskes fastholdt på maks. 40 og maks. 2,5 etager, indtil der foreligger en byudviklingsplan for Damhusområdet/Roskildevej Øst.

Sagsfremstilling

Kommuneplantillægget muliggør en anvendelse af området til en blanding af boliger, publikumsorienteret erhverv og offentligt tilgængelig park ved at ændre anvendelsen for rammeområde 5E01 fra forlystelsespark til boliger, publikumsorienteret erhverv og park. Tillægget fastlægger en samlet bebyggelsesprocent for rammeområdet på 85 %. Samtidig fastlægger tillægget en bebyggelsesprocent på 75 % for erhverv, 135 % for etageboliger og tæt-lav boligbebyggelse og bebyggelse i maksimalt 6 etager. Tillægget fastlægger desuden et friareal i forhold til etageareal på minimum 50 % for tæt-lav boliger. Rammeområdets udstrækning ændres til at indeholde hele Damhuskroens bebyggelse, dvs. inkl. den bevaringsværdige del af Damhuskroen.

Der er gennemført en forudgående foroffentlighed i foråret 2013 om den forestående planlægning af området i henhold til Planlovens § 23.

Rødovre Kommunalbestyrelse behandlede på deres møde den 24.09.2013 resultatet af den forudgående høring. Dette forslag til kommuneplantillæg er i overensstemmelse med Kommunalbestyrelsens beslutning på mødet om at sikre bevaring af Damhuskroen, sikre mulighed for et nyt boligområde med et integreret offentligt tilgængeligt grønt område og mulighed for flere opholds- og anvendelsesmuligheder på Damhustorvet.

Kommuneplantillægget skal ikke miljøvurderes

Der er gennemført en undersøgelse af planens indvirkning på miljøet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer (lbk. nr. 939 af 03.07.2013 med senere ændringer).

Planen muliggør, at der kan bygges nye boliger på ejendommen.
Derudover giver planen mulighed for, at der bliver skabt et attraktivt byrum på Damhustorvet og en ny park på tivoligrunden. Tiltagene vurderes at være positive for beboerne og brugerne af området, men ikke at have en væsentlig indvirkning på miljøet.

Denne afgørelse er sendt i høring hos Kroppedal Museum, Københavns Kommune og i Rødovre Kommunes forvaltninger, som er de eneste berørte myndigheder.

Københavns Kommune har kommet med bemærkninger i høringsperioden. De deltager gerne i et samarbejde om området, men tager dog forbehold for, at der endnu ikke er taget stilling til finansiering af de foreslåede anlæg, og at der kan opnås de nødvendige tilladelser.

Offentlig høring

I henhold til Planloven skal planforslaget fremlægges i offentlig høring i minimum 8 uger. Teknisk Forvaltning foreslår at lokalplanforslaget og miljøscreening fremlægges i offentlig høring i 10 uger, da offentliggørelsen sker i sommerferieperioden. På denne måde vurderer Teknisk Forvaltning, at man mest hensigtsmæssigt giver alle interesserede mulighed for at deltage i høringen.

Lov- og plangrundlag

Lov om planlægning.
Lov om miljøvurdering af planer og programmer.
Kommuneplan 2010.
Rødovre Kommunes arkitekturpolitik.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Vedtagelse af Forslag til Tillæg 1 til Kommuneplan 2010-2022– juni 2015.

Offentliggørelse af Forslag til Tillæg 1 til Kommuneplan 2010-2022 – fra juli 2015.

Høring i 10 uger – fra juli til september 2015.

Endelig vedtagelse af Tillæg 1 til Kommuneplan 2010-2022 – november 2015.

Offentliggørelse – december 2015.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Forslag til Lokalplan 124 for Damhusparken, Damhuskroen og Damhustorvet, der muliggør boliger og et større offentlig tilgængeligt rekreativt areal bag Damhuskroen mellem Auroravej og Damhussøen, fremlægges til vedtagelse og offentlig høring i 10 uger.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at Forslag til Lokalplan 124 vedtages og sendes i offentlig høring i 10 uger, samt
2. at der ikke udarbejdes en miljøvurdering af lokalplanforslaget, da ændringerne, i forhold til gældende planlægning, ikke antages at få væsentlig indflydelse på miljøet.

Teknik- og Miljøudvalget 02-06-2015
Anbefales med 3 stemmer for (A+V) og 1 stemme imod (F).

Svend Erik Pedersen (F) stemmer imod idet bebyggelsesprocenten på Damhusgrunden (5E01) ønskes fastholdt på maks. 40 og byggehøjden på maks. 2,5 etager.

Økonomiudvalget 10-06-2015
Indstilles godkendt med 4 stemmer for (A, V, O) og 1 stemme imod (Ø).

Peter Mikkelsen (Ø) stemmer imod, idet bebyggelsesprocenten på Damhusgrunden (5E01) ønskes fastholdt på maks. 40 og byggehøjden på maks. 2,5 etager.

Beslutning

Godkendt med 14 stemmer for (A, O, V) og 3 stemmer imod (C, Ø).

Gruppe Ø stemmer imod, idet bebyggelsesprocenten på Damhusgrunden (5E01) ønskes fastholdt på maks. 40 og byggehøjden på maks. 2,5 etager.

Gruppe C stemmer imod, idet bebyggelsesprocenten på Damhus Tivoli-grunden ønskes fastholdt på maks. 40 og maks. 2,5 etager, indtil der foreligger en byudviklingsplan for Damhusområdet/Roskildevej Øst.

Gruppe C indstiller, at formuleringen på side 6 i redegørelsen: "De seneste år har tivoliet dog ikke været rentabelt" ændres til: "Ejeren af Damhus Tivoli ønsker at opføre boliger på grunden".

Sagsfremstilling

Forslag til Lokalplan 124 skal danne grundlag for en udvikling af arealet, hvor Damhuskroen er og Damhus Tivoli har været, samtidig med, at der sikres bestemmelser for, hvordan Damhuskroen skal bevares som en del af Rødovres kulturarv.
I forbindelse med en udvikling af grunden med Damhus Tivoli og Damhuskroen skal også Damhustorvet opgraderes, sådan at funktionerne omkring torvet kan benytte sig af torvet til andet end kun parkering.

Ejeren af Damhuskroen og det tidligere Damhus Tivoli har flere gange udtrykt ønske om at udvikle grunden med boliger, da det ikke længere er økonomisk muligt at drive tivoliet.

Der har tidligere været gennemført en offentlig høring af et lokalplanforslag for området. Indenfor lokalplanforslagets rammer kunne der bygges ca. 6100 m2 ny bebyggelse til bolig og erhverv fordelt i rækkehuse mod Auroravej og et punkthus i parken. Lokalplanforslaget blev ikke endeligt vedtaget og nuværende lokalplanforslag foreslår en anden bebyggelse på det område, hvor Damhus Tivoli har været. Nærværende lokalplanforslag muliggør ca. 5800 m2 boliger i sammenbyggede rækkehuse og etageboliger langs Auroravej og parken friholdes dermed for større byggeri.

Lokalplanens indhold

Damhuskroen udgør sammen med Damhustorvet en vigtig byport til Rødovre. Lokalplanen skal være med til at forskønne denne ankomst til Rødovre.

Torvet og kroen markerer, udover kommunegrænsen, et krydsfelt i forholdet mellem trafik (gennemskæres af Roskildevej) og det rekreative område (Damhusengen/-søen og forbindelsen videre til Vigerslevparken). Området rummer således interessante muligheder som igangsætter for en positiv byudvikling, både på arealet, hvor Damhus Tivoli har været, og for torvet som helhed.

Denne placering åbner mulighed for at skabe en markant og værdifuld tilknytning til Damhussøen, som Damhus Tivoligrunden og Damhuskroen i dag ’vender ryggen til’. Lokalplanen har til hensigt at bevare den karakteristiske bygning og træk i området omkring Damhuskroen og at omdanne området med det tidligere Damhus Tivoli til en blanding af boliger og offentlig tilgængelig park i tilknytning til Damhussøen. På den måde kommer området til at gavne flere end bare de kommende beboere på ejendommen, så der genereres liv i området. Det er vigtigt, at den fremtidige udvikling tilgodeser den attraktive placering ved Damhussøen.

Det er intentionen, at en lokalplan skal sikre, at Damhuskroen bevares som det markante historiske element, der definerer byporten til Rødovre, og at Damhustorvet bidrager til denne byport gennem en fornyelse af torvet. Samtidig skal en lokalplan sikre, at området omkring Damhuskroen og det tidligere Damhus Tivoli fastholdes som et sted, hvor borgerne i Rødovre har ret og lyst til at komme.

Lokalplanområdet

Lokalplanområdet omfatter matrikel nr. 3ab, Roskildevej 244, Rødovre By, Rødovre og Damhustorvet. Damhustorvet afgrænses af kommunegrænsen mod øst og af bygningsfacaderne mod syd og vest. Lokalplanområdet udgør i alt ca. 17.850 m2.
Lokalplanområdet opdeles i fire delområder. Delområde A, der omfatter Damhuskroen, delområde B, der omfatter et område udlagt til grønt område, delområde C, der omfatter et område med tæt-lav og etageboligbebyggelse og delområde D, der omfatter Damhustorvet. Delområdernes afgrænsning kan ses på bilag 2 i lokalplanen.

Hensigten med at opdele lokalplanområdet i fire delområder er, at Rødovre Kommune kan sikre, at Damhuskroen bevares og at der samtidig åbnes for udviklingsmuligheder for Damhus Tivoligrunden og Damhustorvet.

Lokalplan 124 bygger på en helhedsplan "Damhusparken" udarbejdet af Gröning Arkitekter ApS. Visionen med projektet "Damhusparken" er at åbne det kommercielle og privatejede område op mod Damhussøen og skabe et parkareal mellem bebyggelsen og vandet, til glæde for mange borgere i Rødovre. Helhedsplanen kan ses på bilag 5 i lokalplanen. Disponeringen i bebyggelsesplanen giver mulighed for et større grønt areal, der sikrer et offentligt tilgængeligt område med forbindelse mellem byen og Damhussøen tværs gennem lokalplanområdet. Det betyder samtidig, at bebyggelsesprocenten for delområde C bliver relativ høj. Samlet set har delområde B og C en bebyggelsesprocent på 85%.

Udarbejdelse af kommuneplantillæg

Da lokalplanforslaget ikke er i overensstemmelse med de gældende kommuneplanrammer, skal der i forbindelse med udarbejdelse af lokalplanforslaget udarbejdes et Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2010-2022. Kommuneplantillægget behandles i en særskilt mødesag i samme møderække.

Lokalplanen skal ikke miljøvurderes

Der er gennemført en undersøgelse af lokalplanens indvirkning på miljøet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer (lbk. nr. 939 af 03.07.2013 med senere ændringer).

Planen muliggør, at der kan bygges nye boliger på ejendommen.
Derudover giver lokalplanen mulighed for, at der bliver skabt et attraktivt byrum på Damhustorvet og en ny park på tivoligrunden. Tiltagene vurderes at være positive for beboerne og brugerne af området, men ikke at have en væsentlig indvirkning på miljøet.

Denne afgørelse er sendt i høring hos Kroppedal Museum, Københavns Kommune og i Rødovre Kommunes forvaltninger, som er de eneste berørte myndigheder.

Københavns Kommune har kommet med bemærkninger i høringsperioden. De deltager gerne i et samarbejde om området, men tager dog forbehold for, at der endnu ikke er taget stilling til finansiering af de foreslåede anlæg, og at der kan opnås de nødvendige tilladelser.

Offentlig høring

I henhold til Planloven skal lokalplanforslaget fremlægges i offentlig høring i minimum 8 uger. Teknisk Forvaltning foreslår, at lokalplanforslaget og miljøscreening fremlægges i offentlig høring i 10 uger, da offentliggørelsen sker i sommerferieperioden. På denne måde vurderer Teknisk Forvaltning, at man mest hensigtsmæssigt giver alle interesserede mulighed for at deltage i høringen.

Udbygningsaftale

I forbindelse med lokalplanforslaget indgår ejer af ejendommen med matr.nr. 3ab en udbygningsaftale i overensstemmelse med planlovens regler herfor, jf. § 21b. Udbygningsaftalen indgås efter ønske fra grundejeren med henblik på at opnå en højere kvalitet af den planlagte infrastruktur i området. Der er udarbejdet et udkast til udbygningsaftale mellem Tommy Wessmann p.v.a. Damhus Tivoli A/S og Rødovre Kommune.

Vedtagelse af udbygningsaftalen sker samtidig med endelig vedtagelse af lokalplanen. Lokalplan og udbygningsaftale bekendtgøres, jf. Planlovens §§ 30 og 31.

Lov- og plangrundlag

Lov om Planlægning.
Lov om Miljøvurdering af Planer og Programmer.
Kommuneplan 2010-2022.
Rødovre Kommunes Arkitekturpolitik.

Økonomiske konsekvenser

Der indgås en frivillig udbygningsaftale mellem Tommy Wessmann p.v.a. Damhus Tivoli A/S og Rødovre Kommune.

Tidsplan

Vedtagelse af Forslag til Lokalplan 124 – juni 2015.

Offentliggørelse af Forslag til Lokalplan 124 – fra juli 2015.

Høring i 10 uger – fra juli til september 2015.

Endelig vedtagelse af Lokalplan 124 – november 2015.

Offentliggørelse – december 2015.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Forslag til Lokalplan 137 - rækkehuse på Fortvej muliggør opførelse af 3 rækkehuse på ejendommen Fortvej 151. Lokalplanforslaget skal vedtages som forslag og fremlægges til offentlig høring i 8 uger.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at Forslag til Lokalplan 137 - rækkehuse på Fortvej, vedtages som forslag til fremlæggelse i offentlig høring i 8 uger, samt
2. at der ikke udarbejdes miljøvurdering af lokalplanforslaget efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer.

Teknik- og Miljøudvalget 02-06-2015
Anbefales.

Økonomiudvalget 10-06-2015
Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Forslag til Lokalplan 137 giver mulighed for at nedlægge det fritliggende enfamiliehus på Fortvej 151 og udstykke ejendommen til 3 rækkehuse i 1 etage. Fortvej 151 er beliggende i den sydvestlige del af Tinderhøj Kvarteret tæt på Vestvolden. Tinderhøj Kvarteret er domineret af rækkehuse typisk opført i 1960erne og 70erne. Fortvej 149 og Fortvej 151 er de 2 eneste ejendomme i området, der endnu ikke er lokalplanlagt og bebygget med rækkehuse. Tilbage i 2011 forelå der fælles planer om en ny samlet rækkehusbebyggelse på ejendommene Fortvej 149 og Fortvej 151. Projektet blev dog ikke realiseret, da ejeren af Fortvej 149 alligevel ikke ønskede at opføre rækkehuse på sin ejendom.

Ejeren af Fortvej 151 har derfor nu søgt om tilladelse til at nedrive det eksisterende fritliggende enfamiliehus og i stedet opføre 3 nye rækkehuse på sin ejendom. Da ejendommen ikke er lokalplanlagt er det kun kommuneplanrammen, der er gældende. Rammen udlægger området til tæt-lav bebyggelse med en maksimal bebyggelsesprocent på 40. Teknisk Forvaltning skønner, at der skal udarbejdes en lokalplan, jf. Planlovens § 13.

Formålet med lokalplanen er at fastlægge de 3 rækkehuses omfang, placering og udformning så de tilpasses arkitektonisk med områdets øvrige rækkehuse. Endvidere skal lokalplanen sikre bestemmelser vedrørende hegn og ubebyggede arealer, så der skabes en god sammenhæng med områdets grønne præg med nærhed til Vestvolden. Opførelse af rækkehuse på ejendommen understøtter endvidere kommuneplanens intentioner for området og bidrager positivt til lokalområdets helhed.

Ejendommen er beliggende indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen til Vestvolden og åbeskyttelseslinjen til Fæstningskanalen. Der kræves dispensation fra begge beskyttelseslinjer for at gennemføre byggeri og større ændringer indenfor lokalplanområdet. Kommunens Park- og Naturafdeling træffer afgørelse om dispensation. Det forventes, at der opnås dispensation fra begge beskyttelseslinjer.

Planforslaget er screenet efter lov om miljøvurdering af planer og programmer. På baggrund af screeningen vurderer Teknisk Forvaltning, at den miljøpåvirkning, som planen medfører ikke er så væsentlig, at der skal udarbejdes en miljøvurdering.

Det anbefales, at Forslag til Lokalplan 137 vedtages som forslag og fremlægges til offentlig høring i 8 uger.

Lov- og plangrundlag

Lov om Planlægning.
Lov om miljøvurdering af planer og programmer.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Vedtagelse af forslag - juni 2015.
Offentliggørelse af forslag - juli 2015.
Høring i 8 uger - fra juli 2015 til september 2015.
Endelig vedtagelse - oktober 2015.
Offentliggørelse - november 2015.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

De statslige vandområdeplaner 2015-2021 og to bekendtgørelser er i 6 måneders offentlig høring frem til 23.06.2015. Vandområdeplanerne fastlægger ingen indsatser i Rødovre. I høringssvaret til bekendtgørelse om miljømål anbefaler Teknisk Forvaltning, at målene om opnåelse af god kemisk tilstand og god økologisk tilstand i Harrestrup Å og Fæstningskanalen udsættes, da det ikke er realistisk, at de opstillede mål kan nås på de angivne tidspunkter.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at der ikke afgives høringssvar til de statslige vandområdeplaner 2015-2021 og til Udkast til bekendtgørelse om indsatsprogrammer, samt
2. at der afgives høringssvar til Udkast til bekendtgørelse om miljømål med det indhold, der er beskrevet i sagsfremstillingen.

Teknik- og Miljøudvalget 02-06-2015
Anbefales.

Økonomiudvalget 10-06-2015
Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Miljøministeriet har udarbejdet udkast til vandområdeplaner 2015-2021 og to bekendtgørelser, som er i offentlig høring. Vandområdeplanerne skal sikre, at Danmark lever op til kravene i EU´s vandrammedirektiv om, at alle vandområder som udgangspunkt opfylder miljømålet "god tilstand" inden den 22.12.2015. For en del vandområder er målopfyldelse dog udskudt til 22.12.2021.

I Rødovre findes der følgende vandområder, der er omfattet af vandområdeplanerne:

• Harrestrup Å (vandløb)
• Fæstningskanalen (sø)
• Grundvandsforekomster

I vandplanperioden 2009-2015 fastlægges miljømålene og kravene om indsatser i selve vandplanerne. I den kommende planperiode 2015-2021 er der ingen miljømål eller krav om indsatser i vandområdeplanerne. Miljømålene og kravene om indsatser er i stedet fastsat i to bekendtgørelser, der er i offentlig høring sammen med vandområdeplanerne.

Bekendtgørelse om indsatsprogrammer indeholder ingen indsatser i Rødovre i den kommende planperiode 2015-2021. Teknisk Forvaltning foreslår derfor, at der ikke afgives høringssvar til hverken vandområdeplanerne eller til bekendtgørelse om indsatsprogrammer.

Bekendtgørelse om miljømål fastlægger følgende miljømål for vandområder i Rødovre:

• Harrestrup Å: Godt økologisk potentiale senest 22.12.2021 samt god kemisk tilstand senest 22.12.2015.
• Fæstningskanalen nord: Godt økologisk potentiale efter 22.12.2021 samt god kemisk tilstand senest 22.12.2015.
• Grundvandsforekomster: God kvantitativ tilstand senest 22.12.2015 samt god kemisk tilstand og vending af trend senest 22.12.2015.

Teknisk Forvaltning finder, at det er tvivlsomt, om målet om god kemisk tilstand senest 22.12.2015 kan opnås for Fæstningskanalen og Harrestrup Å.

For så vidt angår Harrestrup Å er årsagen, at indsatsen på spildevandsområdet endnu ikke er afsluttet i de kommuner, der leder vand til Harrestrup Å, herunder Rødovre Kommune. Det er ikke teknisk og økonomisk muligt at afslutte spildevandsindsatsen allerede i 2015, hvilket i de gældende vandplaner blev anerkendt ved, at kun 40% af indsatsen skal være afsluttet inden udgangen af 2015. Derfor er det ikke realistisk at fastholde et mål om, at god kemisk tilstand skal være opnået senest 22.12.2015.

For så vidt angår Fæstningskanalen fremgår det af Naturstyrelsens basisanalyse, at vandområdet pt. ikke har god kemisk tilstand. Da der ingen indsatser er foreslået i Fæstningskanalen i hverken de gældende vandplaner eller den nye bekendtgørelse om indsatsprogrammer, er der ingen udsigt til, at dette vil ændre sig inden 22.12.2015.

Teknisk Forvaltning anbefaler derfor i høringssvaret, at målene om god kemisk tilstand i både Fæstningskanalen og Harrestrup Å udsættes til et tidspunkt, hvor det er realistisk, at de kan opfyldes.

Hvad angår målene om godt økologisk potentiale i både Fæstningskanalen og Harrestrup Å senest 22.12.2021, så er disse mål ifølge Naturstyrelsens basisanalyse ikke opnået i dag. Da der ikke fastsættes nogen indsatser for at opnå målene, er det ikke realistisk at forvente, at de vil være opfyldt 22.12.2021.

Teknisk Forvaltning anbefaler derfor i høringssvaret, at målene om godt økologisk potentiale i både Fæstningskanalen og Harrestrup Å udsættes til et tidspunkt, hvor der er fastlagt de indsatser, der skal til for at nå målene og skaffet den nødvendige finansiering hertil.

Lov- og plangrundlag

• EU´s vandrammedirektiv, direktiv nr. 2000/60 EF.
• Miljømålsloven, Lovbekendtgørelse nr. 932 af 24.09.2009.
• Lov om vandplanlægning, Lov nr. 1606 af 26.12.2013.
• Bekendtgørelse om indholdet af vandområdeplaner, bekendtgørelse nr. 1401 af 15.12.2014.
• Bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets, grundvandets og beskyttede områders tilstand og om naturovervågning af internationale beskyttelsesområder, bekendtgørelse nr. 1399 af 15.12.2014.
• Bekendtgørelse om basisanalyser, bekendtgørelse nr. 1400 af 15.12.2014.
• Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, bekendtgørelse nr. 1398 af 15.12.2014.
• Bekendtgørelse om karakterisering af vandforekomster, opgørelse af påvirkninger og kortlægning af vandressourcer, bekendtgørelse nr. 1355 af 11.12.2006 med senere ændringer.
• Udkast til bekendtgørelse om miljømål (er i høring samtidig med udkast til vandområdeplan).
• Udkast til bekendtgørelse om indsatsprogrammer (er i høring samtidig med udkast til vandområdeplan).

Økonomiske konsekvenser

Da vandområdeplanerne ikke fastlægger indsatser i Rødovre, har de ingen økonomiske konsekvenser.

Tidsplan

Vandområdeplanerne og de to tilhørende bekendtgørelser er i 6 måneders offentlig høring frem til 23.06.2015. Vandområdeplanerne gælder fra de bliver vedtaget og frem til udløbet af 2. planperiode 21.12.2021. Når vandområdeplanerne er vedtaget, skal Rødovre Kommune inden for 12 måneder udarbejde en ny vandhandleplan til erstatning for det forslag til vandhandleplan, der pt. er i 8 ugers offentlig høring.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Inden der etableres en letbane på Ring 3, skal Transportministeriet ifølge Lov om Letbane på Ring 3 gennemføre en VVM proces for projektet.

Linjeføringen for letbanen på Ring 3 er i VVM-redegørelsen beskrevet fra Lundtofte i nord til Ishøj i syd. Letbanen er 27 km lang og passerer gennem kommunerne Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe, Herlev, Rødovre, Glostrup, Brøndby, Vallensbæk og Ishøj. Den tangerer desuden Albertslund Kommune, så en betydelig del af Hersted Industripark i Albertslund Kommune bliver stationsnær i forhold til letbanen.

VVM-redegørelsen for Letbanen er nu sendt i offentlig høring og bemærkninger skal sendes til Transportministeriet senest den 10.07.2015.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at Rødovre Kommune afgiver høringssvar til Transportministeriet som beskrevet i sagsfremstillingen.

Teknik- og Miljøudvalget 02-06-2015
Anbefales.

Økonomiudvalget 10-06-2015
Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Lov- og plangrundlag

VVM-bekendtgørelsen, Bek. nr. 1184 af 06.11.2014.
Lov om Letbane på Ring 3, Lov nr. 165 af 26.02.2014.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Rødovre Kommune.

Tidsplan

Frist for indsendelse af bemærkninger til Transportministeriet er 10.07.2015.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Metroselskabet har fremsendt dispositionsforslaget for letbane på Ring 3 til kommentering i kommunerne, Transportministeriet og Region Hovedstaden.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at der fremsendes et høringsvar i overensstemmelse med sagsfremstillingen.

Teknik- og Miljøudvalget 02-06-2015
Anbefales.

Økonomiudvalget 10-06-2015
Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt, idet gruppe C ikke ønsker, at hastigheden sænkes til 50 km/t i sydgående retning.

Sagsfremstilling

Det vedlagte dispositionsforslag, se bilag 1, er en sammenfatning af det omfattende tekniske materiale, som vil danne grundlag for de videre drøftelser med kommuner og Region Hovedstaden om tekniske og myndighedsmæssige spørgsmål.

Dispositionsforslaget

Forslaget er udarbejdet med henblik på at give kommunerne og Region Hovedstaden en relativt kort og overskuelig beskrivelse af letbaneprojektet, som kan danne grundlag for deres videre beslutninger. Heraf om letbanens tilpasning til forholdene i kommunerne og til særlige forhold, som Regionen Hovedstaden og Transportministeriet skal varetage i forhold til trafikale forhold og design, arkitektur, landskab samt til letbanens tekniske elementer og deres tilpasning til omgivelserne.

Dispositionsforslaget retter sig især imod letbanens endelige udformning, funktionalitet og indpasning i omgivelserne. I en senere fase, når udarbejdelsen af udbudsmaterialet er længere fremme, vil der i et nært samarbejde med de enkelte kommuner og lokale myndigheder blive udarbejdet en mere detaljeret beskrivelse af tilrettelæggelsen af arbejdet i anlægsfasen.

Sammenhæng med kundekoncept, byrumsprogram og stationskoncepter mv.

Kundekoncept

Dispositionsforslaget skal sikre en letbane, der samlet set får attraktive rejsetider og høj driftsstabilitet, hvilket er afgørende for en god kundeoplevelse og dermed et højt passagertal. For at banen bliver et attraktivt produkt for kunderne er det afgørende, at letbanen som helhed udformes med udgangspunkt i kundernes behov. Banen skal således fra starten planlægges, designes og udbydes med ambitionen om at skabe en god og sammenhængende oplevelse for kunden på hele dennes rejse. Til at sikre dette, har Metroselskabet udarbejdet et såkaldt ”kundekoncept” for letbanen. Kundekonceptet er bygget op omkring fem værdier, som skal danne grundlag for kundeoplevelsen:

• Sikker
• Pålidelig
• Tilgængelig
• Synlig
• Nem

Kundekonceptet er beskrevet nærmere i notat om dispositionsforslaget, se bilag 2.

Letbaneprojektet som beskrevet i dispositionsforslaget udgør fundamentet for at understøtte kundeoplevelsen. Herudover er de tilstødende arealer – ikke mindst stationspladserne – også af stor betydning for kundeoplevelsen og skiftet mellem transportmidler (letbane, busser, tog, cykler, gående og biler). Som input til kommunernes videre arbejde med indpasning af letbanen i byen udarbejdes materiale om byrumsprogram, stationskoncepter og grøn afskærmning af letbanens spor. Disse materialer, der forventes færdiggjort i de kommende uger, beskrives nærmere i det følgende.

Byrumsprogram

Dispositionsforslaget viser, at letbanen gennem et enkelt og klart design vil kunne blive et markant nyt element i Ring 3, som kan tilføre de meget forskellige by- og landskabsrum, som letbanen passerer igennem, nye kvaliteter. I det videre arbejde er der forudsat en yderligere bearbejdning af letbanens indpasning i disse byrum, blandt andet for at sikre et harmonisk samspil med den omgivende by og de tilstødende landskabselementer og en hensigtsmæssig beplantningsstrategi og for at mindske en barrierevirkning, som letbanen nogle steder vil kunne få.

Ringbysamarbejdet har fået udarbejdet et byrumsprogram, som giver et samlet overblik over de landskabsarkitektoniske udfordringer, muligheder og potentialer langs letbanens strækning og på de kommende stationspladser.

Byrumsprogrammet har til formål at sikre, at byrummene omkring de nye stationer bliver udformet ud fra et overordnet helhedssyn med udgangspunkt i den lokale identitet samt give anbefalinger til hvordan områderne langs letbanen skal retableres. Formålet med udarbejdelsen af byrumsprogrammet har derudover været at kvalificere drøftelsen om snitfladen mellem den enkelte kommune og Ring 3 Letbane I/S’ ansvarsområder.

Byrumsprogrammet præsenterer således en række anbefalinger for potentielle projekter, der knytter sig til letbanen, men som ikke er en del af letbanens anlægsprojekt - eksempelvis udpegning af områder til stationsplads, cykelparkering, forbindelser m.v. Byrumsprogrammet bliver med sine analyser af både strækninger og stationspladser et vigtigt afsæt for kommunernes videre planlægning.

Byrumsprogrammet er præsenteret for Ringbysamarbejdets ressourcegruppe den 29.04.2015. Kommunerne kan med udgangspunkt i det fælles byrumsprogram påbegynde arbejdet med at detailprojektere stationspladserne og virkeliggøre hele eller dele af byrumsprogrammets forslag, se bilag 3.

Stationskoncepter

Letbaneprojektet omfatter selve banen med stationer og tog, samt det vejanlæg banen bliver en del af. Dette betyder, at det ikke er en del af letbaneprojektet at projektere og anlægge stationspladser i forbindelse med stationerne. Stationspladser skal forstås som et eller flere arealer op til en station, hvor stationsnære funktioner som for eksempel cykelparkering og skiltning er placeret. Stationspladser kan som byrum ligeledes indeholde andre vigtige funktioner, såsom adgang til anden kollektiv transport (bus og tog), opholdsmuligheder, rekreative arealer og lignende.

Letbaneselskabet er, efter ønske fra Ringbysamarbejdet, ved at udarbejde et koncept for stationspladser med forskellige eksempler på funktioner og overvejelser til inspiration til kommunerne og deres videre proces i arbejdet med Letbaneprojektet og de tilstødende arealer til banen.

I konceptet indgår beregning af hvilke transportmidler, passagerne til letbanestationerne kommer fra/skal hen til samt en beregning af cykelparkeringsbehovet. Disse data kan kommunerne anvende til at dimensionere stationerne i forhold til passagerstrømme og parkeringsbehov.

Grøn afskærmning af spor

Dispositionsforslaget nævner, at afskærmning af letbanen på udvalgte strækninger evt. kan udføres med hækbeplantning eller anden grøn afskærmning. Letbaneselskabet arbejder med at lave en kort beskrivelse af mulighederne for grøn afskærmning med hække eller lignende langs sporet, det forventes udsendt i april til orientering.

Teknisk Forvaltnings bemærkninger til dispositionsforslaget

Vejteknisk

I dispositionsforslaget ved Rødovre antages det, at der kan foretages en hastighedsnedsættelse, fra 70 km/t til 50 km/t, kun for nordkørende bilister ved den kommende letbanestation. Sydkørende bilister kan stadig køre 70 km/t. Teknisk Forvaltning har som udgangspunkt ikke noget problem med, at hastigheden nedsættes, da det vil formindske trafikstøjgener og reducere skadesgraden ved trafikuheld på strækningen. Teknisk Forvaltning anbefaler derfor, at der arbejdes videre med at få nedsat hastigheden i begge retninger til 50 km/t.

Hastighedsniveauet på veje hænger sammen med kørebanebredderne. Hastigheden på vejene har derfor direkte indflydelse på, hvor meget plads der er til letbanen og de andre trafiktyper indenfor den nuværende vejmatrikel. Derfor bør hastighedsspørgsmålet afklares inden den videre projektering.

Teknisk Forvaltning ønsker, at der i dispositionsforslaget fokuseres mere på, hvordan fodgængere og cyklister skal komme fra og til kontrol- og vedligeholdscenteret, samt stisystemet langs Harrestrup Å fra letbanestationen, da dette ikke fremgår klart i forslaget. Hvis Metroselskabet ikke forholder sig til dette spørgsmål kan det betyde, at mange bløde trafikanter vil prøve at krydse Nordre Ringvej ved letbanestationen. Dette vurderer Teknisk Forvaltning ikke at være hensigtsmæssigt i forhold til trafiksikkerheden. Teknisk Forvaltning ønsker derfor, at det undersøges om det er muligt at anlægge en fodgængerovergang i det nye signalanlæg ved nedkørsel fra Slotsherrensvej. En signalreguleret fodgængerovergang vil kunne afhjælpe problemet med krydsende fodgængere, og øge adgangsmulighederne for lettere trafikanter til kontrol- og vedligeholdscenteret.

Andre forhold

I dispositionsforslaget ser det ud til, at ca. 11 ejendomme i kolonihaveområdet og Slotsherrensvej 400 i en eller anden grad bliver påvirket af letbanen i forhold til ekspropriering. Teknisk Forvaltning bemærker, at letbanens linjeføring i dispositionsforslaget kræver mere areal ved Slotsherrensvej 400 end det fremgik af den tidligere udredning om Letbanen. Det er dog ikke muligt ud fra forslaget at sige præcist, hvor meget areal, der muligvis bliver påvirket af en ekspropriering. Indgrebet på Slotsherrensvej 400 får betydning for det planlagte lagerhotel på ejendommen, hvor kørsel rundt om den planlagte bygning ikke vil være muligt efter eksproprieringen.

Bemærkninger til Natur- og Miljøforhold i letbane-projektet er afsendt til Transportministeriet ultimo marts 2015, da Rødovre Kommune fremsendte bemærkninger til VVM-redegørelsen for projektet.

Lov- og plangrundlag

Projekteringslov og fremtidig anlægslov for letbanen.

Økonomiske konsekvenser

Større ændringer i dispositionsforslaget kan medføre større anlægsudgifter til letbanen.

Tidsplan

Offentlig høring af VVM-redegørelse: maj-juli 2015. Svarfristen er 03.07.2015.
Hvidbog og forslag til anlægslov: juli-september 2015.
Fremsættelse af anlægslov: efterår 2015.
Vedtagelse af anlægslov: omkring årsskiftet 2015/2016.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I fortsættelse af sag nr. 53 behandlet på Kommunalbestyrelsesmødet den 24.03.2015, foreslås forsøgsåbningen af tunnelen under M3 forlænget og resterende anlægsbevilling frigivet.

På investeringsoversigten for 2015 er der afsat 4.500.000 kr. til projektering og ombygning af Islev Torv. Heraf blev 630.000 kr. frigivet til projektering og indkøb af specialfremstillede klinker på Kommunalbestyrelsesmødet den 24.03.2015. Resterende 3.870.000 kr. af rådighedsbeløbet søges frigivet til anlæg af Islev Torv.

Detailprojekteringen har vist, at det af trafiksikkerhedsmæssige årsager er hensigtsmæssigt at bibeholde signalanlægget, opgradere belysningen og udskifte en del af bærelaget. Tillægsbevillinger søges til ombygning af signalanlæg, opgradering af vejbelysningen og til udskiftning af bærelag.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at forsøget med ensrettet trafik gennem tunnelen forlænges til juni 2016,
2. at der gives en anlægsbevilling til frigivelse af rådighedsbeløb på 3.870.000 kr. til Islev Torv, hvor anlægsarbejder udføres i henhold til vedlagte projektmateriale samt
3. at der gives en tillægsbevilling på 1.520.000 kr. ombygning af signalanlægget, opgradering af vejbelysningen og udskiftning af bærelaget under torvet. Tillægsbevillingen finansieres af kassen og rådighedsbeløb frigives.

Teknik- og Miljøudvalget 02-06-2015
Anbefales.

Økonomiudvalget 10-06-2015
Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

På Kommunalbestyrelsesmødet den 24.03.2015 (sag nr. 53) blev der frigivet midler til projektering af Islev Torv.

Projekteringsgrundlaget er ensrettet biltrafik over torvet, som følge af forsøget med åbning af tunnelen under M3 for ensrettet biltrafik.

På baggrund af evaluering af tunnelforsøget (se bilag 1), skal der i juni 2015 træffes beslutning, om tunnelen skal åbnes permanent for biltrafik. Teknisk Forvaltning foreslår, at evalueringsperioden forlænges frem til sommeren 2016, så evalueringen finder sted efter at torvet er åbnet for biltrafik.

Ved at åbne torvet for biltrafik opstår der et komplekst rum at færdes i, hvor mange forskellige trafikanttyper skal tage hensyn til hinanden. Det største konfliktpunkt opstår, hvor torvet krydses af Sommerfuglevej/Viemosevej. I bilag 2 er der beskrevet to forskellige trafikale løsningsmuligheder – en med signalanlæg og en uden signalanlæg. Torvet benyttes som skolevej, hvor entydige vigepligtsforhold er ekstra vigtige. Detailprojekteringen har vist, at den mest trafiksikre løsning er at bevare signalanlægget, der dog skal ombygges. Teknisk Forvaltning foreslår en trafikal løsning med signalanlæg, som kræver en tillægsbevilling på 610.000 kr., til ombygning af eksisterende signalanlæg.

GHB Landskabsarkitekter har udarbejdet et detaljeret projektforslag for Islev Torv, med henblik på at skabe simple rammer for ophold og incitament for tiltrækning af flere butikker. Følgende projektmateriale er vedlagt:

• Projektbeskrivelse (bilag 3)
• Illustrationsplan med signalanlæg (bilag 4)
• Principsnit (bilag 5)

I projektforslaget er der indarbejdet tre parkeringsbåse på torvet, som foreslås skiltet med 30 minutters tidsbegrænsning. Sammen med torvets øvrige elementer i form af mure, bakker, bænke og træer (se projektmateriale) ledes den ensrettede biltrafik over torvet uden yderligere afmærkning. Dette forventes, at holde hastigheden nede og synliggøre, at man færdes på de gåendes præmisser. På et af murstykkerne foreslås betonrelieffer (kunsthåndværk fra Statens Pædagogiske Forsøgscenter) monteret, hvilket vil være med til at give stedet identitet. Som andet identitetsskabende element på torvet foreslås en overdimensioneret rød standerlampe placeret med Rødovrebænkene samlet omkring.

I projektforløbet har de erhvervsdrivende, der også repræsenterer formand og kasser for Foreningen for Islev Torvs Fremme, været inviteret til at komme med input blandt andet til placering af juletræ og eludtag på pladsen.

Torvegrillen indgår ikke i den nye indretning af Islev Torv. Der arbejdes på at få denne fjernet. Anlægsarbejdet kan ikke påbegyndes før Torvegrillen er fjernet.

En undersøgelse af materialerne under torvet viser, at disse er uegnet til trafikbelastning. Rådgiver anbefaler, at bærelagene under torvet udskiftes i en dybde af 40 cm. Hvis ikke bærelagene udskiftes, er der stor risiko for, at der vil komme sætninger i den nye klinkebelægning, når torvet belastes med trafik. Det vil kræve en ekstrabevilling på 700.000 kr. at bortskaffe eksisterende materiale og indbygge nye bærelag. Det eksisterende bærelag består blandt andet af slagger og det er forudsat, at en tredjedel af de eksisterende materialer der bortskaffes, er forurenet i klasse 4. Teknisk Forvaltning foreslår, at bærelagene udskiftes til godkendte grusmaterialer.

Vejbelysningen på Sommerfuglevej/Viemosevej suppleres med 3 Rødovremaster for at overholde gældende lystekniske krav. Desuden bør der etableres 3 nye parklamper på den østlige del af torvet, for at opnå den anbefalede lysklasse. Eksisterende parkarmaturer på det nuværende torv er udgået af produktion. For at opnå en ensartethed og en sammenhæng med den nye del af torvet mod øst, der overholder den anbefalede lysklasse, foreslås ny belysning etableret. Det vil kræve en tillægsbevilling på 210.000 kr. at opgradere belysningen på torvet og i krydset, så de lystekniske krav og anbefalinger overholdes.

En undersøgelse af afvandingsforholdene viser, at området ikke er egnet til nedsivning, og at det er separatkloakeret. I projektet er det forudsat, at størstedelen af de eksisterende rendestensbrønde kan genbruges, hvilket betyder at overfladevand fortsat vil ledes til Harrestrup Å. Området har ikke tidligere været plaget af oversvømmelse ved kraftige regnskyl, og er ikke udnævnt til risikoområde i klimatilpasningsplanen.

Lov- og plangrundlag

• Lov om offentlige veje (lovbekendtgørelse nr. 1520 af 27.12.2014) med senere ændringer.
• Færdselsloven (lovbekendtgørelse nr. 1386 af 11.12.2013) med senere ændringer.
• Investeringsoversigt 2015.

Økonomiske konsekvenser

Teknisk Forvaltning forventer, at anlægsarbejdet på Islev Torv i henhold til vedlagte projektmateriale kan gennemføres for 3.870.000 kr. eksklusiv ombygning af signalanlæg, eksklusiv udskiftning af bærelag og eksklusiv opgradering af belysningen.

Det forventes, at signalanlægget ved Sommerfuglevej/Viemosevej kan ombygges for en tillægsbevilling på 610.000 kr.

Det forventes, at eksisterende materialer under torvet kan udskiftes til egnede materialer, som kan holde til trafikbelastning for en tillægsbevilling på 700.000 kr.

Belysningen på torvet og i krydset kan opgraderes til gældende lystekniske krav og anbefalinger for en tillægsbevilling på 210.000 kr.

Tidsplan

Med godkendelse af nærværende indstilling om frigivelse af anlægsmidler på baggrund af vedlagte projektmateriale, forventes anlægsarbejdet gennemført i perioden august - november 2015.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I henhold til budgetresolution 2015 på vej- og parkområdet er der udarbejdet en analyse, som udpeger konkrete udfordringer og forudsætninger i forbindelse med et udbud af driftsopgaverne.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at Teknisk Forvaltning til stadighed vurderer, hvilke ydelser der er rentable at få udført af fremmede entreprenører, samt
2. at der ikke arbejdes videre med at konkurrenceudsætte driften på vej- og parkområdet.

Teknik- og Miljøudvalget 02-06-2015
Anbefales med 3 stemmer for (A+F) og 1 stemme imod (V).

Økonomiudvalget 10-06-2015
Indstilles godkendt med 4 stemmer for (A, Ø, O) og 1 stemme imod (V).

Beslutning

Godkendt med 14 stemmer for (A, O, Ø) og 3 stemmer imod (C, V).

Sagsfremstilling

Teknisk Forvaltning har foretaget en analyse, som udpeger konkrete udfordringer og forudsætninger i forbindelse med et udbud af driftsopgaverne på vej- og parkområdet.

I den vedlagte rapport er Vej- og Trafikafdelingens samt Park- og Naturafdelingens omfang og driftsopgaver beskrevet, herunder myndighedsopgaver, vintervedligeholdelse, service- og akutopgaver og opgaver for andre forvaltninger, men også opgaver, der allerede i dag, udføres af fremmede entreprenører.

Forhold omkring medarbejdere og socialt ansvar er beskrevet, opgavernes gensidige afhængighed og fordelingen af omsætningen på hovedelementer.

Desuden er der undersøgt erfaringer fra andre kommuner, udbudsformer, muligheder, konsekvenser og fordele og ulemper.

Analysen viser, at ud af områdets samlede budget på 96,2 mio. kr. (heraf udgør anlægsarbejder 26,7 mio. kr.) konkurrenceudsættes næsten alle anlægsopgaver 99,6 % og 26 % udføres af fremmede entreprenører. De øvrige 74 % af driftsopgaverne er det pt. vurderet, at det er rentabelt at udføre internt, heraf udgør udgifterne til materialer, henholdsvis 47 % og 15 % for de to afdelinger.

Som udgangspunkt kan alle driftsopgaver konkurrenceudsættes, dog undtaget myndighedsopgaver og udkaldsfunktionen i forbindelse med vintervagten.
Såfremt der skal konkurrenceudsættes anbefales det, at alle driftsopgaver konkurrenceudsættes i ét udbud frem for flere deludbud eller at udbyde delområder, men evt. at bibeholde en mindre gruppe medarbejdere til akutopgaver eller specielle opgaver.
Det vil primært være store entreprenører, der forventes at kunne deltage i et udbud.

Såfremt opgaverne konkurrenceudsættes vil det blive nødvendigt, at ansætte medarbejdere til en entreprisestyringsenhed.

Der er indhentet erfaringer fra 10 omegnskommuner. 5 af kommunerne har en drift, der ligner Rødovre Kommunes. Tre kommuner (Ballerup, Herlev og Lyngby-Taarbæk Kommuner) har udbudt væsentlige dele eller hele driften. En kommune udbyder en mindre del hvert år svarende til 1½-2 mio. kr. og en kommune har hjemtaget opgaver, der tidligere har været udbudt. Erfaringsindhentningen er vedlagt som bilag til rapporten.

Udliciteres driftsopgaverne vil synergien i Teknisk Forvaltning reduceres og kompetencer, historik og lokalkendskab gå tabt.

Lov- og plangrundlag

Budgetresolution 2015 på vej- og parkområdet.

Økonomiske konsekvenser

Såfremt det vælges, at konkurrenceudsætte driftsopgaverne på vej- og parkområdet skal der afsættes ca. 2,1 mio. kr. til udarbejdelse af udbudsmateriale og afgivelse af kontroludbud. Desuden skal der afsættes et stort antal administrative timer fra både mark- og administrativt personale i Teknisk Forvaltning til registreringer og beskrivelser.

Tidsplan

Hvis det besluttes, at konkurrenceudsætte vil det i alt tage godt 2 år at gennemføre en udbudsproces, heraf 1 år til registreringer og udarbejdelse af udbudsmateriale, samt 1 år til selve udbudsprocessen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

En del af Vestvolden er udover fredningen beskyttet som fortidsminde med en tilhørende beskyttelseszone på 100 meter. Beskyttelseszonen omfatter både motorvej og udbyggede boligområder i Rødovre, hvor beskyttelsen reelt ikke giver mening. Det foreslås derfor at indstille overfor Naturstyrelsen, at beskyttelseszonen indskrænkes til de områder, hvor den reelt har en betydning for fortidsmindet.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at forslag til indskrænkning af fortidsmindebeskyttelseslinjen godkendes, samt
2. at forslaget oversendes til Naturstyrelsen med henblik på at træffe afgørelse om indskrænkning af fortidsmindebeskyttelseslinjen.

Teknik- og Miljøudvalget 02-06-2015
Anbefales.

Økonomiudvalget 10-06-2015
Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Vestvolden med tilhørende arealer er fredet efter Naturbeskyttelsesloven og selve voldarealet er tillige beskyttet som fortidsminde efter Museumslovens § 29 e m.fl. og med en tilhørende beskyttelseszone på 100 meter fra fortidsmindets fod efter Naturbeskyttelseslovens § 18. Indenfor denne beskyttelseszone må der ikke foretages ændringer i tilstanden af arealet. Der må bl.a. ikke etableres bebyggelse, så som bygninger, skure, opstilles campingvogne, master mv. Ligeledes må der ikke foretages ændringer i terrænet, beplantningen eller hegning. Kommunalbestyrelsen kan dog give dispensation efter konkret ansøgning. Afgørelser kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet.

Kulturstyrelsen har mulighed for at godkende indskrænkninger i fortidsmindebeskyttelsen efter anmodning fra Naturstyrelsen.

Selve Vestvolden blev fredet som fortidsminde i 1988, hvor en stor del af Rødovre Kommune allerede var fuldt udbygget. I de udbyggede boligområder giver bestemmelsen reelt kun mening for de nærmeste parceller, idet ændringer i de bagvedliggende områder ikke kan ses fra Vestvolden, og dermed ikke har indflydelse eller kan påvirke oplevelsen af voldanlægget. I forhold til Motorvej Ring 3 sker ændringer oftest efter en anlægslov, hvor bestemmelserne ophæves med loven, og det vil således kun være den nærmeste vejrabat, hvor det kan give mening i forhold til hegning mv.

Vestvolden forløber gennem 4 kommuner, og i Københavns Kommune var mange områder tilsvarende fuldt udbygget. Her blev beskyttelseslinjen omkring Vestvolden gennemgået i samarbejde med Naturstyrelsen med henblik på ansøgning om en permanet indskrænkning svarende til, hvor beskyttelsen gav mening. Der ville derved opnås en administrativ lettelse. Kulturstyrelsen gav tilladelse til forslaget med brev af 20.05.1996.

I forbindelse med den igangværende revision af Pleje- og Anlægsplan for Vestvolden er Naturstyrelsen indstillet på, at få reduceret beskyttelseslinjen i de øvrige beliggenhedskommuner, såfremt de enkelte kommuner fremsender et forslag. Teknisk Forvaltning har derfor udarbejdet et forslag, som er vedlagt sagen. Principperne svarer til det godkendte forslag for Københavns Kommune, samt de retningslinjer som Naturstyrelsen i øvrigt har udmeldt. De vedlagte bilag udgør det materiale, der skal fremsendes til Naturstyrelsen.

Det skal bemærkes, at ændringer først kan træde i kraft efter Kulturstyrelsen tilladelse, samt at sagsbehandlingen skønnes til at tage mellem 6 – 12 måneder.

Lov- og plangrundlag

Museumsloven § 29 e.
Naturbeskyttelsesloven § 18.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Gruppen af unge, der begår alvorlig og/eller banderelateret kriminalitet i Rødovre kommune er lille, og der er primært tale om unge i alderen 16-25 år. De få er dog desværre toneangivende både i kriminalitetsstatistikkerne og i bybilledet, og de er medvirkende til, at lovlydige børn og unge påvirkes i en negativ og uhensigtsmæssig retning.

Børne- og Kulturforvaltningen og Social- og Sundhedsforvaltningen fremlægger hermed forslag til en kriminalitetsforebyggende indsats målrettet unge op til 25 år. Med udgangspunkt i nærværende beskrivelse for det reaktive kriminalitetsforebyggende arbejde, foreslås en samarbejdsstruktur med henblik på at sætte særligt ind over for denne gruppe af toneangivende kriminelle unge.

Sagen behandles samtidig i Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at oprettelse af SSP+ godkendes.

Børne- og Skoleudvalget 02-06-2015, Social- og Sundhedsudvalget 02-06-2015 og Beskæftigelsesudvalget 02-06-2015
Anbefales.

Økonomiudvalget 10-06-2015
Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Formålet med indsatsen er at sikre en struktureret, tæt koordineret og målrettet indsats over for målgrupperne - på tværs af forvaltninger, afdelinger og eksterne samarbejdspartnere.

Målet er en målbar nedgang i tilbagefald blandt kriminelle unge mellem 16 og 25 år, og at en større andel af målgruppen inkluderes i uddannelse og/eller beskæftigelse. Målet er ligeledes at sikre kriminalitetstruede unges muligheder for et ungdomsliv uden kriminalitet.

Der opsættes to effektmål : 

1. Fald i den registrerede kriminalitet inden for aldersgruppen og 
2.  Større tilknytning for målgrupperne til uddannelse og arbejdsmarked.

SSP+ indsatsen retter sig imod Rødovreborgere, der er dømt eller sigtet for at have begået gentagen alvorlig kriminalitet, og Rødovreborgere hvis adfærd og handlinger indikerer, at de er på vej til at blive det.

For at sikre en sammenhæng og en hurtig myndighedsudøvelse er en sagsbehandler fra ungeenheden i Jobcenteret for kriminalitetstruede koordinator for SSP+ samarbejdet. SSP-konsulenten for det forebyggende arbejde med børn under 18 år deltager i SSP+ samarbejdet for at sikre en sammenhængende indsats mellem SSP og SSP+ arbejdet.

Indsatsen for reaktiv kriminalitetsforebyggelse falder inden for to målgrupper:

1. Primær målgruppe: Kriminelle unge mellem 16 og 25 år, som er del af et organiseret bandelignende fællesskab, som udøver bandemotiveret og banderelateret kriminalitet.
2. Sekundær målgruppe: kriminalitetstruede unge mellem 16 og 25 år, der udøver situationelt betinget kriminalitet, samt unge som er kriminalitetstruede.

Der arbejdes ud fra Servicestyrelsens "Køreplan for god løsladelse - en samarbejdsmetode for kriminalforsorgen og kommunerne".

God løsladelse – hvordan arbejder vi med det:

• Rådgivnings- og behandlingscenteret koordinerer deltagerne ved løsladelsesmødet, og invitation skal fremsendes hertil. De enkelte afdelinger i kommunen prioriterer deltagelse i mødet.
• Den løsladte får et ”grønt kort” i kommunen gennem løsladelsesfasen. Det vil sige, at kommunen tilstræber at sikre den løsladte fortrinsret i forhold til aftaler uden ventetid i Jobcentrets visitation, Økonomisk Team samt rådgivning- og behandling. Rådighedsvurdering finder sted i Jobcentrets visitation. Kriminalforsorgen kan anmode relevant sagsbehandler om at få ansøgningspapir fremsendt inden løsladelse.
• Jobcenteret og Økonomisk Team – Rådighedsvurdering kan finde sted 14 dage før løsladelse. Kriminalforsorgen kan bestille tid i Jobcentrets visitation.
• I forhold til varetægtsfængsledes forsørgelse i forbindelse med løsladelse får den løsladte et ”grønt kort” i kommunen gennem løsladelsesfasen. Det vil sige, at kommunen tilstræber at sikre den løsladte fortrinsret i forhold til aftaler uden ventetid i Jobcentrets visitation, Økonomisk Team samt rådgivning- og behandling.
• Unge kriminelle under 18 år, surrogatfængslede og dømte unge under 18 år vil som hovedregel altid have en fast rådgiver i Børne- og Familieafdelingen. Hvis ikke vil Rødovre Kommunes visitationsteam varetage den akutte sagsbehandling og vurdere, om den unge skal viderevisiteres til Kommunens undersøgelses- og foranstaltningsgruppe.

Samarbejdsmodellen er blevet til i et samarbejde mellem repræsentanter fra Børne- og Kulturforvaltningen og Social- og Sundhedsforvaltningen.

Lov- og plangrundlag

Beskæftigelsesloven - ret til koordinerende sagsbehandler.
Retsplejeloven § 115a.
Serviceloven.

Økonomiske konsekvenser

Det koordinerende samarbejde holdes inden for forvaltningernes samlede rammer.

Tidsplan

SSP+ samarbejdet startes op ved den politiske beslutning.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger udkast til høringssvar til fælles uddannelsesstrategi for KKR Hovedstaden.

Sagen behandles samtidig i Børne- og Skoleudvalget og Social- og Sundhedsudvalget.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

1. at vedlagte udkast til fælles uddannelsesstrategi drøftes, og
2. at Social- og Sundhedsforvaltningen meddeler KKR, at Rødovre Kommune ikke har yderligere bemærkninger til udkastet

Beskæftigelsesudvalget 02-06-2015, Social- og Sundhedsudvalget 02-06-2015 og Børne- og Skoleudvalget 02-06-2015
Anbefales.

Økonomiudvalget 10-06-2015
Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Som led i styrkelse af kommunernes fokus på uddannelsesområdet er der i regi af Embedsmandsudvalget for Vækst, Uddannelse og Beskæftigelse udarbejdet et udkast til en fælles uddannelsesstrategi for KKR Hovedstaden. Uddannelsesstrategien fokuserer primært på de velfærdsuddannelser, som kommunerne som arbejdsgivere er aftagere af, og adresserer ud fra et arbejdsgiverperspektiv kommunernes fælles interesser i udviklingen af uddannelserne.

Strategien skal understøtte kommunernes interessevaretagelse over for uddannelsesinstitutionerne og bidrage til at skabe et fælles kommunalt ”fodslag” om de forbedringer, der skal arbejdes for i velfærdsuddannelserne.

Uddannelsesstrategien er dels tænkt som et ståsted for de repræsentanter, som KKR Hovedstaden udpeger til bestyrelser og uddannelsesudvalg på professionshøjskoler mv., og dels som et udgangspunkt for kommunernes arbejde med som arbejdsgivere at udvikle kvaliteten i velfærdsuddannelserne bl.a. i forbindelse med praktikophold.

KKR Hovedstaden drøftede strategien på seneste møde og besluttede, at strategien sendes i høring i alle kommunalbestyrelser frem til sommerferien. Der var enighed om, at strategien på sigt skal udvides til også at omfatte efter- og videreuddannelser. KKR Hovedstaden besluttede endvidere, at strategien evalueres efter en passende periode på fx 2 år.

Formålet med strategien er sikre bedre sammenhæng mellem udbuddet af nyuddannet arbejdskraft og kommunernes opgavemæssige udfordringer. Kompetent personale er afgørende for en effektiv opgavevaretagelse i kommunerne. Strategien skal derfor bidrage til at styrke kommunernes samlede indflydelse på udviklingen af velfærdsuddannelserne via fælles strategiske udviklingsmål.

Strategien omhandler strategiske pejlemærker rettet mod:

• Udbydere i form af uddannelsesinstitutionerne
• Aftagere i form af kommunerne selv
• De enkelte uddannelser – dvs. indholdsmæssige krav til de enkelte velfærdsuddannelser.

Pejlemærkerne rettet mod uddannelsesinstitutionerne omhandler bl.a. sikring af sammenhæng mellem skole og praktik, samt fokus på tværfaglighed, kommunikation og brug af ny teknologi.

Anbefalingerne rettet mod kommunerne selv vedrører især muligheden for via praktikforløbene at skabe de bedste rammer for de studerende og medvirke til at sikre sammenhæng i uddannelserne samt opfordring til, at kommunerne stiller praksisviden til rådighed for uddannelsesinstitutionerne.

Endelig er der opstillet en række pejlemærker til konkretisering af udviklingsbehovet for de enkelte velfærdsuddannelser, som er omfattet af strategien. Der vil blive igangsat en proces med henblik på at forankre strategien.

Social- og Sundhedsforvaltningen er enig i strategien og anbefaler, at KKR meddeles, at Rødovre Kommune ikke har yderligere bemærkninger til strategien.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen godkendte på sit møde den 25. februar 2014 (sag nr. 40) ansøgning til pulje til løft af ældreområdet. Rødovre Kommunes andel af puljen var 7,6 mill. kr., og det endelige regnskab viser et mindreforbrug på 1.647.877 kr.

Social- og Sundhedsforvaltningen har, under forudsætning af Kommunalbestyrelsens godkendelse, indsendt ansøgning om anvendelsen af de uforbrugte midler.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at forslag til anvendelse af restbeløbet fra puljen til løft af ældreområdet 2014 godkendes.

Social- og Sundhedsudvalget 02-06-2015
Anbefales.

Økonomiudvalget 10-06-2015
Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Udmøntningen af pulje til løft af ældreområdet, anvendes til fire aktiviteter:

Hovedrengøring.
Hovedrengøring tilbydes til de borgere, der er visiteret til rengøring. I 2014 har 770 borgere modtaget hovedrengøring

Hverdagsrehabilitering
Hverdagsrehabiliteringen styrkes ved at sikre en sammenhæng imellem den træning, borgeren modtager i træningscenteret, og den videre træning og vedligeholdelse af færdigheder, der skal ske i borgerens eget hjem. Indsatsen visiteres således som en ydelse i hjemmet udført af kommunal eller privat leverandør af hjemmehjælp.

Sociale aktiviteter på plejehjemmene
For at styrke de sociale aktiviteter på de fire plejehjem i Rødovre Kommune, er der afsat midler til ansættelse af en aktivitetsmedarbejder på hvert plejehjem. Medarbejderen har ansvar for at skabe liv og aktiviteter i dagligdagen på plejehjemmene.

Styrket indsats på demensområdet
For at kunne imødekomme det stigende behov, og sikre et kvalitativt bedre tilbud er der etableret af døgn- og dagaflastningspladser for borgere med demens i underetagen på plejehjemmet Engskrænten.

Aktiviteterne er videreført i 2015, og en endelig evaluering af aktiviteterne vil blive forelagt Social- og Sundhedsudvalget i oktober 2015.

Mindreforbruget af puljemidlerne fra 2014 skyldes primært, at aflastningstilbuddet på Engskrænten først kunne starte i juli måned 2014. Afdelingen skulle klargøres, og medarbejderene skulle ansættes og introduceres til opgaven. Derudover har der været færre borgere igennem rehabiliteringsindsatsen end forventet.

Social- og Sundhedsforvaltningen har ansøgt ministeriet om overførsel af uforbrugte midler, idet midlerne ellers skal tilbagebetales til ministeriet. Der er ansøgt om finansiering af følgende aktiviteter:

Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats.
Ansættelse af to fysioterapeuter i 6 måneder, så flere borgere vil kunne tilbydes et rehabiliteringsforløb.

Styrke den forebyggende og sundhedsfaglige indsats
Ansættelse af en diætist i hjemmeplejen i 6 måneder, med henblik på en ernæringsscreening af borgere, der modtager hjemmehjælp. Formålet er:

• at forebygge utilsigtet vægttab hos ældre hjemmeboende,
• at iværksætte en individuel ernæringsindsats,
• at forbygge indlæggelse på hospital på grund af ernæringsbetingede årsager.

Velfærdsteknologiske løsninger Der etableres et åbent Wi-fi på de fire plejehjem i Rødovre Kommune. Formålet er:

Der etableres et åbent Wi-fi på de fire plejehjem i Rødovre Kommune. Formålet er:

• at understøtte den offentlige digitalisering, idet mange pårørende administrerer beboernes digitale post,
• at beboerne, de pårørende og brugere af plejehjemmenes faciliteter får mulighed for internetadgang,
• at tilvejebringe muligheden for visuel kommunikation mellem beboerne og deres pårørende.

Lov- og plangrundlag

Finanslovsaftalen for 2014.

Økonomiske konsekvenser

De planlagte initiativer er udgiftsneutrale for Rødovre Kommune, da de finansieres af mindreforbruget af puljemidlerne fra 2014.

Lønudgifter til to fysioterapeuter og en diætist i 6 måneder: 747.877 kr.
Anlægsudgiften til etablering af åbent Wi-fi : 900.000 kr.

Udgifterne til de nye aktiviteter vil blive bogført på separate konti, så det kan dokumenteres, at puljemidlerne bliver anvendt til de nævnte formål.

Tidsplan

Opstart juli 2015

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Projektet om velfærdsfornyelse, Sammen om Rødovre, afrapporteres med en række anbefalinger, således at projektet bevæger sig fra en udviklingsfase til forsøgsfase eller som en del af den almindelige drift. Samtidig skal Kommunalbestyrelsen tage stilling til udmøntningen af velfærdspuljen og fremtidig finansiering.

Kommunalbestyrelsen vil fremover følge velfærdsfornyelsen enten som en del af den almindelige drift eller særskilt for nogle af projekterne.

Sagsfremstilling og anbefalingerne svarer til præsentationen på budgetseminaret.

Indstilling

Direktionen indstiller:
at anbefalingerne godkendes, jfr. vedlagte afstemningshæfte.

Økonomiudvalget 10-06-2015
Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Projektet om velfærdsfornyelse har sit udspring i virksomhedskonferencen, der blev afholdt i maj 2013. På baggrund af ideerne herfra besluttede Kommunalbestyrelsen i februar 2014 visionen Sammen om Rødovre, som skal realiseres af de fire veje:

1. Vi vil styrke den offentlige samtale
2. Borgerne skal være med til at samskabe velfærden
3. Vi skal løse opgaverne i fællesskab
4. Hjælp til dem der har behov

Samtidig godkendte Kommunalbestyrelsen 11 projekter fordelt på 6 temaer. Det er disse 11 projekter, der afrapporteres her med henblik på, at det samlede projekt bevæger sig fra en udviklingsfase til forsøg eller drift. Kommunalbestyrelsen blev senest orienteret om Sammen om Rødovre i oktober 2014. Visionen og de 11 projektbeskrivelser er vedlagt som bilag.

For at give kommunalbestyrelsen det bedst mulige overblik over projektet er fremstillingen udarbejdet i tre dele

1. Denne dagsorden, som er den samlede indstilling for hele projektet inklusiv oversigt over økonomien
2. En sammenfattende sagsfremstilling, er vedlagt som bilag 1. Her beskrives de 11 projekter meget kort med samtlige indstillinger. Her er også en oversigt over samtlige indstillinger, jfr. dagsordenens indstilling
3. Bilagene, som er den egentlige afrapportering. Det er de enkelte projekters strategier, handleplaner o.lign.

De 6 temaer og de 11 projekter er følgende:

Tema 1. Medborgerskab og borgerinddragelse
1. Demokratisk laboratorium

Tema 2. Fællesskab og frivillighed
2. Rammer for netværk og dialog
3. Netværk på tværs af generationer

Tema 3. Vejen til velfærd
4. Invester før det sker
5. Anvendelse af velfærdsteknologi
6. Velfærdskommunen - nye roller og kompetencer

Tema 4. Sundhed
7. Sundhed og trivsel - nøglen til et aktivt arbejdsliv
8. Sunde og glade børn i Rødovre

Tema 5. Skole og beskæftigelse
9. Flere unge i erhvervsuddannelse

Tema 6. Digitalisering
10. Digitale muligheder i hverdagen
11. Den digitale arbejdsplads

Kommunikation
Ud over de 11 projekter er der et forslag om en selvstændig kommunikationskampagne til borgerne om Sammen om Rødovre.

Økonomiske konsekvenser

Forskelligt for de enkelte projekter anbefales 3 former for finansiering af aktiviteterne

1. Puljen til velfærdsfornyelse
2. Indenfor eksisterende budget
3. Forslag til den kommende budgetlægning

1. Puljen til velfærdsfornyelse
Der er afsat en pulje på 3 mill. kr. i budget 2014 til opfølgning på virksomhedskonferencen. Denne pulje og resten af profileringspuljen er samlet i en velfærdsfornyelsespulje på 3,442 mio. kr. Heraf besluttede Kommunalbestyrelsen i marts måned at finansiere de digitale informationsskærme det første år. Der er fra administrativ side bevilget 530.000 kr. i 2014 til gennemførelse af projekterne, jfr. Kommunalbestyrelsens sag i juni 2014.

Det bemærkes, at direktionen har prioriteret i projekternes oprindelige indstillinger af hensyn til den samlede økonomi. Der forekommer således forslag med andre beløb i bilagene, end der indstilles i dagsordenen.

2. Indenfor eksisterende budget
Flere projekter anbefaler, at aktiviteter afholdes indenfor eksisterende budget. Økonomien i disse aktiviteter er skønnet for nogle projekter og ikke for andre. Følgende projekter indeholder anbefalinger om aktiviteter, der afholdes inden for eget budget.

Projekt 5. Velfærdskommunen - nye roller og kompetencer
Projekt 7. Sundhed og trivsel - nøglen til et aktivt arbejdsliv
Projekt 9. Flere unge i erhvervsuddannelse (450.000 kr.)
Projekt 10. Digitale muligheder i hverdagen
Projekt 11. Den digitale arbejdsplads

3. Forslag til den kommende budgetlægning
Nogle projekter anbefaler forslag, hvis finansiering indgår i prioriteringen i den kommende budgetlægning. Det er følgende:

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Protokollen oplæst. Mødet afluttet kl. 20.21.