Kommunalbestyrelsen

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagens kerne

Godkendelse af anlægsbevilling til fjernvarmeudbygning i området Valhøj, etape Irmabyen.

På anlægsbudgettet (Investeringsoversigten) i budget 2015 er der til Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning (RKF) udbygningsplaner afsat samlet rådighedsbeløb på 20.000.000 kr.

Der søges om anlægsbevilling på 5.000.000 kr. til dækning af gennemførelse af fjernvarmeudbygning i erhvervsområdet Valhøj, etape Irmabyen.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at der gives en anlægsbevilling til frigivelse af rådighedsbeløb på 5.000.000 kr. til fjernvarmeudbygning i erhvervsområde Valhøj, etape Irmabyen.

Bestyrelsen for RKF 10-03-2015
Anbefales.

Økonomiudvalget 18-03-2015
Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

På Kommunalbestyrelsens møde den 26.02.2013 (Sag nr. 19) blev det endelige udbygningsforslag for Valhøj godkendt.

Etape Irmabyen var i det oprindelige forslag benævnt "byudviklingsområdet ved Korsdalsvej".

Det vedrører etablering af fjernvarmeledninger videreført fra etape 1A, Fjeldhammervej, samt nødvendige tekniske anlæg i forbindelse med at området er udlagt til lavtemperaturfjernvarme. På bilaget er etape Irmabyen markeret med rød skravering.

Etapen inkluderer etablering af hovedledninger og i muligt omfang også stikledninger samt tilslutning af varmecentraler m.v. hos de kunder der indgår leveringsaftale. Det er ikke muligt for RKF at oplyse det endelige entreprisemæssige omfang eller den økonomiske værdi af udbygningen, i det dette aftales med projektudvikleren. Projektudvikleren har ved tidligere kontakt med RKF givet udtryk for selv at ville stå for en del af entreprenøropgaven.

Gennemførelsesperioden for entreprisearbejdet forventes primært at være i andet halvår 2015 - første halvår 2016. Endelig udbygning forventes afsluttet om ca. 5 år. Dette afhænger af projektudviklerens muligheder for at gennemføre sin plan med området.
Tilslutning af varmecentraler vil ske løbende.

Fjernvarmeudbygningen forventes ikke i sig selv at medføre gener for trafikken i området Valhøj, da entreprisearbejdet sker på privat grund. Trafikale gener vil bestå i form af transport til og fra byggepladsen. Håndtering af disse gener sker i tæt samarbejde og koordination med Vejafdelingen i Teknisk Forvaltning.

Lov- og plangrundlag

Varmeplan Rødovre 2010 for Rødovre Kommune. Godkendt på Kommunalbestyrelsens møde den 21.12.2010.
Udbygningsplan 2010 for Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning. Godkendt på Kommunalbestyrelsens møde den 25.01.2011.
Projektforslag for Valhøj. Endeligt godkendt på Kommunalbestyrelsens møde den 26.02.2013.

Økonomiske konsekvenser

RKF forventer anlægsbevilling på 5.000.000 kr. til fjernvarmeudbygning i erhvervsområde Valhøj, etape Irmabyen, hvor der til RKF udbygningsplaner budget 2015 er afsat samlet rådighedsbeløb på 20.000.000 kr.

Tidsplan

Forår 2015: Entrepriseomfang fastlægges med projektudvikler.
Medio 2015 - medio 2016: Hovedledninger lagt i jorden.
2016 - 2021: Stikledninger og varmecentraler tilsluttet.

Bilag

Sagens kerne

Godkendelse af tilslutning af nye forbrugere til det eksisterende fjernvarmenet udenfor udbygningsområderne.

På anlægsbudgettet (Investeringsoversigten) i budget 2015 er der afsat et rådighedsbeløb på 500.000 kr.

Der ansøges om en anlægsbevilling på 500.000 kr. til tilslutning af nye forbrugere i 2015 udenfor udbygningsområderne.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at tilslutning af nye forbrugere godkendes, samt
2. at der gives en anlægsbevilling til frigivelse af rådighedsbeløb på 500.000 kr. til tilslutning af nye forbrugere i 2015 uden for udbygningsområderne.

Bestyrelsen for RKF 10-03-2015
Anbefales.

Økonomiudvalget 18-03-2015
Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning (RKF) forventer, at tilslutte 3-5 nye forbrugere til fjernvarmen i 2015 udenfor udbygningsområderne.

Den samlede anlægsbevilling på 500.000 kr. søges frigivet nu for, at kunne igangsætte konverteringsarbejder med kort varsel.

Der er p.t. indgået leveringsaftale med Lisbjergvej 16 og 18 (Gartnerdistrikt Nord).

De potentielt nye forbrugere ligger i de eksisterende fjernvarmeområder iht. Rødovre Kommunes varmeplan eller i grænseområderne mellem fjernvarme og naturgas.
Alle med mulighed for forsyning fra det eksisterende fjernvarmenet.

Lov- og plangrundlag

Takstblad, Vedtægt og Tekniske bestemmelser for RKF.

Økonomiske konsekvenser

Forventet anlægsudgift til etablering af 3-5 nye fjernvarmestik og forbrugerinstallationer skønnes til 500.000 kr.

Tidsplan

Udførelse i 2015.

Sagens kerne

I forbindelse med den kommende revision af kommuneplanen igangsættes arbejdet i 2015 med udarbejdelse af Kommuneplanstrategi 2015. Der er derfor behov for midler til igangsættelse af analyser mv.

På anlægsbudgettet (Investeringsoversigten) i budget 2015 er der afsat rådighedsbeløb på 110.000 kr. (og i overslagsårene 2016 og 2017 henholdsvis 110.000 kr. og 220.000 kr.).

Der ansøges om anlægsbevilling på 110.000 kr. til frigivelse af rådighedsbeløbet til igangsættelse af arbejdet med Kommuneplanstrategi 2015 og Kommuneplan 2018.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at der gives en anlægsbevilling på 110.000 kr. til Kommuneplanstrategi 2015.

Økonomiudvalget 18-03-2015
Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

I henhold til Planloven har Kommunalbestyrelsen pligt til at vedtage og offentliggøre en strategi for planlægningen inden for den første halvdel af Kommunalbestyrelsens valgperiode.

Kommunalbestyrelsen fastsætter en frist på mindst 8 uger for fremsættelse af ideer, forslag mv. og kommentarer til den offentliggjorte strategi. Herefter tager Kommunalbestyrelsen stilling til fremkomne bemærkninger, og kan i den forbindelse vedtage ændringer af strategien. Hvis der vedtages ændringer af strategien skal dette offentliggøres.

Når der er foretaget offentlig bekendtgørelse af den endelige strategi kan Kommunalbestyrelsen udarbejde et sådant kommuneplanforslag eller ændringer til kommuneplanen, som der er truffet beslutning om i strategien.

Det forventes, at der foretages en fuld revision af den gældende Kommuneplan bestående af Rødovre Kommuneplan 2010-2022 med bilag og temarevisionen Rødovre Kommuneplan 2014. Teknisk Forvaltning anbefaler en fuld revision af næste kommuneplan, da der er behov for en gennemgående revision af samtlige af kommunens rammeområder samt en generel ajourføring af den hidtil gældende kommuneplanlægning for alle de emner, der skal medtages i en kommuneplan, jf. Planlovens § 11a.

Arbejdet med Kommuneplanstrategi 2015 og Kommuneplan 2018 kræver bl.a. forudgående analyser, herunder en samlet detailhandelsanalyse.

Lov- og plangrundlag

Planloven.

Økonomiske konsekvenser

Godkendelse af anlægsbevilling medfører frigivelse af rådighedsbeløb på 110.000 kr.

Tidsplan

Det forventes, at der forelægges proces og tidsplan for Kommuneplanstrategi 2015 til politisk vedtagelse i foråret 2015.

Sagens kerne

I forbindelse med udarbejdelse af forslag til Lokalplan 138 for om- og nybygning af Plejehjemmet Ørbygård, er det nødvendigt at ændre kommuneplanens rammer for området, således at rammerne tilpasses i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser vedrørende anvendelse, etagehøjder og bebyggelsesprocent.

Samtidig ønskes bevaringsværdien ophævet i kommuneplanen for 2 ejendomme fra 1939 beliggende på Roskildevej 327 og 329.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at Forslag til Tillæg 4 til Kommuneplan 2014 vedtages og derefter fremlægges til offentlig høring i 8 uger sammen med Forslag til Lokalplan 138, samt
2. at bevaringsværdien for ejendommene på Roskildevej 327 og 329 samtidig ophæves i kommuneplanen.

Teknik- og Miljøudvalget 10-03-2015
Anbefales.

Økonomiudvalget 18-03-2015
Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Ændring af rammeområder

I forbindelse med udarbejdelse af forslag til Lokalplan 138 for om- og nybygning af Plejehjemmet Ørbygård, vil det være nødvendigt at ændre kommuneplanens rammer for området, således at rammerne tilpasses i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser vedrørende anvendelse, etagehøjder og bebyggelsesprocent. Samtidig ønskes bevaringsværdien for 2 ejendomme fra 1939 beliggende på Roskildevej 327 og 329 ophævet i kommuneplanen. Formålet med Forslag til Tillæg 4 til Kommuneplan 2014 er således at revidere kommuneplanens rammebestemmelser indenfor lokalplanens område både for det eksisterende- og planlagte byggeri.

Lokalplanområdet omfatter kommuneplanramme 7F02 og 7B09. Lokalplanens delområde A og B er beliggende i ramme 7B09 og lokalplanens delområde C er beliggende i ramme 7F02.

Kommuneplanramme 7F02 fastsætter anvendelsen til blandet bolig og erhverv i maksimalt 3 etager med en bebyggelsesprocent på 70. Det eksisterende byggeri indenfor lokalplanens delområde C er i denne ramme op til 3 etager med en bebyggelsesprocent på 120. Kommuneplantillægget udskiller derfor den del af ramme 7F02, der ligger indenfor lokalplanområdet øst for Agerskovvej, til en ny ramme 7F05 til blandet bolig og erhverv op til 3 etager med en bebyggelsesprocent på 120.

Ramme 7B09 fastsætter anvendelsen til etageboliger med maksimalt 3 etager med en bebyggelsesprocent på 70. Det planlagte- og eksisterende byggeri indenfor lokalplanens delområde A har en samlet bebyggelsesprocent på ca. 72. I delområde B er der et eksisterende byggeri i 8 etager med en bebyggelsesprocent på 140. Kommuneplantillægget ændrer derfor ramme 7B09 til etageboliger op til 8 etager med en bebyggelsesprocent på 140. I ramme 7B09 tilføjer kommuneplantillægget desuden, at den fremtidige anvendelse også kan være dagcenter og plejeboliger.

Ophævelse af bevaringsværdi af bygning

I Kommuneplan 2014 for Rødovre Kommune er 2 ejendomme beliggende på Roskildevej 327 og 329 registreret som bevaringsværdige. Udpegningen af de 2 bevaringsværdige bygninger i kommuneplanen er sket på baggrund af udpegninger i Kommuneatlas for Rødovre Kommune udarbejdet i 1991. Denne registrering udpeger bevaringsværdige bygninger på en skala fra 1-9, hvor 1 er den højeste bevaringsværdi. Bygninger med bevaringsværdi fra 2-4 er de bygninger, som i kraft af deres arkitektur, kulturhistorie og håndværksmæssige udførelse er fremtrædende eksempler indenfor deres slags. De udpegede bevaringsværdige bygninger på Roskildevej 327 og 329 er registreret med en relativ lav bevaringsværdi 4. Der er i forbindelse med udarbejdelsen af Forslag til Lokalplan 138 sket en revurdering af de 2 bygninger. Bygningerne skønnes ikke længere at tilføre lokalområdet en særlig kvalitet og bevaringsværdien foreslås derfor ophævet.

Miljøvurdering

I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer skal Rødovre Kommune gennemføre en miljøvurdering, hvis Forslag til Tillæg 4 til Kommuneplan 2014 må antages at få væsentlig indflydelse på miljøet. Det er ved den indledende screening vurderet, at de ændringer som lokalplanforslaget vil give mulighed for, er uden væsentlig indvirkning på miljøet, idet bebyggelsens omfang ikke vil blive væsentligt forøget. Ligeledes vil planen ikke have en væsentlig indvirkning på trafikforholdene. Forholdene i området vil blive forbedret og forskønnet. Det anbefales derfor, at der ikke bliver udarbejdet en miljøvurdering af Forslag til Tillæg 4 til Kommuneplan 2014.

Lov- og plangrundlag

Lov om Planlægning.
Lov om Miljøvurdering af Planer og Programmer.
Kommuneplan 2014.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Vedtagelse af forslag - marts 2015.
Offentliggørelse af forslag - april 2015.
Høring i 8 uger - april til maj 2015.
Endelig vedtagelse - august 2015.
Offentliggørelse - september 2015.

Bilag

Sagens kerne

Forslag til Lokalplan 138, Plejehjemmet Ørbygård, der muliggør en tidssvarende om- og nybygning af det eksisterende plejehjem med tilhørende servicefunktioner, fremlægges til vedtagelse og offentlig høring i 8 uger.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at Forslag til Lokalplan 138 vedtages og sendes i offentlig høring i 8 uger, samt
2. at der ikke udarbejdes en miljøvurdering af lokalplanforslaget, da ændringerne, i forhold til gældende planlægning, ikke antages at få væsentlig indflydelse på miljøet.

Teknik- og Miljøudvalget 10-03-2015
Anbefales.

Med ny formulering af Delområde A
"6.1
Der skal inden for delområde A udlægges, dvs. reserveres plads til, parkeringspladser svarende til 0,5 p-plads pr. bolig. Parkeringspladserne skal placeres i princippet som vist på kortbilag 4.
Inden ibrugtagning skal mindst 2/3 af de krævede parkeringspladser være anlagt. De resterende skal anlægges, når Rødovre Kommune kræver dette."

Økonomiudvalget 18-03-2015
Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Lokalplanens baggrund og formål

Baggrunden for udarbejdelsen af lokalplanforslaget er et ønske fra Rødovre Kommune om at modernisere og ombygge Plejehjemmet Ørbygård, så plejeboligerne lever op til nutidens krav til plejeboliger med attraktive faciliteter. Plejehjemmet Ørbygård er beliggende på Medelbyvej 6 ved Roskildevej.

Lokalplanområdet er en del af lokalområdet Hendriksholm og omfatter i alt et areal på 20.499 kvm. Lokalplanområdet afgrænses af Roskildevej, Agerskovvej, Varnæsvej og Medelbyvej. Området er i dag omfattet af Byplanvedtægt nr. 20 fra 1962, samt Tillæg 1 til Byplanvedtægt nr. 20 fra 1974.

Lokalplanforslaget skal modernisere de bebyggelsesregulerende bestemmelser i Byplanvedtægt nr. 20 og muliggøre en tidssvarende om- og udbygning af plejehjemmet Ørbygård. Lokalplan 138 fastlægger områdets fremtidige anvendelse, disponering og bebyggelse for at muliggøre følgende:

• udvidelse af etageantal, bygningshøjde og ændring af byggefeltet
• etablering af nye fælles grønne friarealer til plejehjemmets beboere
• fastlægge en ny placering af p-pladser ud mod Medelbyvej, samt sikre ialt 2 overkørsler fra Medelbyvej
• sikre en parkeringsnorm på 0,5 p-pladser pr. boligenhed til det nye plejehjem - indenfor delområde A
• muliggøre etablering af en ny attraktiv forplads ud mod Roskildevej
• sikre bevaringsværdige træer indenfor lokalplanens område
• aflysning af en parkeringsreservation til plejehjemmet Ørbygård på matriklerne 4fy, 4fz og 4fæ som vist på kortbilaget i Tillæg 1 til Byplanvedtægt nr. 20.

Lokalplanens indhold

Lokalplanen indeholder 3 delområder. Delområde A: Plejehjemmet Ørbygård med tilhørende servicefunktioner (matr.4bn), delområde B: en 8 etagers boligblok med tilhørende materialegård ejet af Rødovre Boligselskab, afdeling 17 (matr.nr. 4tq), samt delområde C: En 3 etagers boligejendom fra 1939 beliggende på hjørnet af Agerskovvej og Roskildevej (matr.4fæ, 4fz og 4fy).

De eksisterende boligfløje på Ørbygård ønskes nedrevet og erstattet med to nye sammenhængende boligfløje i henholdsvis to og tre etager placeret omkring nye fælles grønne friarealer. Den nye bebyggelse omkranser et lukket gårdrum og et åbent sydvendt haverum, hvorfra der er adgang til terrasse eller altan. Den eksisterende ankomstbygning mellem dagcenteret og plejeboligerne ombygges og centerets café og produktionskøkken ombygges og udvides.

Det om- og nybyggede etageareal af Plejehjemmet Ørbygård udgør 6.333 kvm og der etableres 82 nye plejeboliger. Det nuværende plejehjem rummer 67 plejeboliger. Endvidere er der 73 lejemål i naboejendommen på matr. 4tq, der ejes af Rødovre Boligselskab, afdeling 17. Der bliver således i alt 155 boliger indenfor delområde A og B. I øjeblikket er der 84 parkeringspladser til at dække det samlede parkeringsbehov. Der anlægges nu yderligere 3 parkeringspladser, så der indenfor delområde A i alt bliver 87 parkeringspladser til at dække det samlede behov for parkering, både for boligselskabet og for plejehjemmet.

Der er i dag 2 vejadgange til Plejehjemmet Ørbygård fra henholdsvis Agerskovvej og Medelbyvej. Vejadgangen fra Agerskovvej lukkes for almindelig trafik og bruges fremover kun som brandvej. Biladgang til Ørbygård og etageboligerne vil i fremtiden kun ske fra Medelbyvej via den eksisterende overkørsel. Herudover anlægges endnu en overkørsel fra Medelbyvej til den planlagte parkeringsplads langs Medelbyvej.

I forbindelse med fornyelsen af Plejehjemmet Ørbygård er det også ønsket at skabe mulighed for en ny og mere attraktiv forplads ud til Roskildevej. Pladsen kan udformes som en ankomstplads for det nye plejehjem og rummer en mindre andel af parkeringen til Plejehjemmet Ørbygård, samt et afsætningsareal i tilknytning til plejeboligernes hovedindgang. Samtidig kan forpladsen fungere som et lokalt åndehul med opholdsmuligheder og beplantning.

Det vurderes, at de ovenfor nævnte planmæssige ændringer som Lokalplan 138 muliggør, er nødvendige for at sikre et moderne og tidsvarende plejehjem med attraktive ude- og ankomstarealer. Endvidere understøtter Forslag til Lokalplan 138 kommuneplanens intentioner om forskønnelse af Roskildevej ved at muliggøre etablering af en ny rekreativ forplads ud mod Roskildevej og bidrager til et løft af lokalområdet som helhed.

Udarbejdelse af kommuneplantillæg

Da Lokalplanforslaget ikke er i overensstemmelse med de gældende kommuneplanrammer, skal der i forbindelse med udarbejdelse af Lokalplanforslaget udarbejdes et Tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2014. Kommuneplantillægget behandles i en særskilt mødesag i samme møderække.

Miljøvurdering

I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer skal Rødovre Kommune gennemføre en miljøvurdering, hvis Forslag til Lokalplan 138 må antages at få væsentlig indflydelse på miljøet. Det er ved den indledende screening vurderet, at de ændringer som lokalplanforslaget vil give mulighed for, er uden væsentlig indvirkning på miljøet, idet bebyggelsens omfang ikke vil blive væsentligt forøget. Ligeledes vil planen ikke have en væsentlig indvirkning på trafikforholdene. Forholdene i området vil blive forbedret og forskønnet. Det anbefales derfor, at der ikke bliver udarbejdet en miljøvurdering af Forslag til Lokalplan 138.

Lov- og plangrundlag

Lov om Planlægning.
Lov om Miljøvurdering af Planer og Programmer.
Kommuneplan 2014.
Rødovre Kommunes Arkitekturpolitik.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Vedtagelse af forslag - marts 2015.
Offentliggørelse af forslag - april 2015.
Høring i 8 uger - april til maj 2015.
Endelig vedtagelse - august 2015.
Offentliggørelse - september 2015.

Bilag

Sagens kerne

Inden der kan etableres en letbane på Ring 3, skal Transportministeriet ifølge Lov om Letbane på Ring 3 gennemføre en VVM-proces for projektet.

Linjeføringen for letbanen på Ring 3 er i VVM-redegørelsen beskrevet fra Lundtofte i nord til Ishøj i syd. Letbanen er 27 km lang og passerer gennem kommunerne Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe, Herlev, Rødovre, Glostrup, Brøndby, Vallensbæk og Ishøj. Den tangerer desuden Albertslund Kommune, så en betydelig del af Hersted Industripark i Albertslund Kommune bliver stationsnær i forhold til letbanen.

Udkast til VVM-redegørelse for Letbanen er nu i høring hos kommunerne og Region Hovedstaden. Frist for bemærkninger til VVM-redegørelsen skal sendes til Transportministeriet senest 10.04.2015.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at Rødovre Kommune afgiver høringssvar til Transportministeriet som beskrevet i sagsfremstillingen.

Teknik- og Miljøudvalget 10-03-2015
Anbefales.

Økonomiudvalget 18-03-2015
Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Inden der kan etableres en letbane på Ring 3, skal Transportministeren ifølge Lov om Letbane på Ring 3 gennemføre en VVM-proces for projektet. VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. Det er en procedure, som VVM-myndigheden skal følge for at kunne tillade anlægsprojekter, der forventes at kunne påvirke miljøet væsentligt. Proceduren stiller krav om, at der skal udarbejdes en redegørelse for projektets forventede, væsentlige påvirkninger af miljøet, ligesom alternativer til projektet skal belyses.

Transportministeriet har den 06.02.2015 sendt udkast til VVM-redegørelse for Letbanen i høring hos kommunerne og Region Hovedstaden med frist for bemærkninger 10.04.2015.

VVM-redegørelsen skal påvise, beskrive og vurdere anlægsprojektets direkte og indirekte virkninger på miljøet. Ved miljøet forstås mennesker, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klima, landskab, materielle goder og kulturarv, og samspillet mellem disse faktorer. I forbindelse med udarbejdelsen af VVM-redegørelsen vurderes det hvilke hensyn, der skal tages under projektets anlægs- og driftsfase for at forebygge eller begrænse påvirkninger på miljøet. På den baggrund fastlægges projektets afværgeforanstaltninger.

Linjeføringen for letbanen på Ring 3 er i VVM-redegørelsen beskrevet fra Lundtofte i nord til Ishøj i syd. Letbanen er 27 km lang og passerer gennem kommunerne Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe, Herlev, Rødovre, Glostrup, Brøndby, Vallensbæk og Ishøj. Den tangerer desuden Albertslund Kommune, så en betydelig del af Hersted Industripark i Albertslund Kommune bliver stationsnær i forhold til letbanen. Desuden beskrives "DTU-alternativet" hvor linjeføringen føres forbi DTU og "0-alternativet" som udgør den situation, hvor Letbanen på Ring 3 ikke etableres.

Letbanen får 27 stationer, herunder de seks trafikknudepunkter; Lyngby Station, Buddinge Station, Herlev Station, Glostrup Station, Vallensbæk Station og Ishøj Station, som i forvejen er betjent med S-tog og bus. Navnene på øvrige nye stationer er endnu ikke fastlagt, og de kaldes i VVM-redegørelsen derfor f.eks. ”ved Lundtofte”. Stationernes endelige navne fastlægges senere i en særlig proces.

Linjeføringen og stationsplaceringerne for hele strækningen fremgår af VVM-redegørelsens figur 3-1. I bilag 1 og 2 til VVM-redegørelsen er strækningen vist kommuneopdelt i A3-format fordelt på drifts- og anlægsfase.

Trafik

I forbindelse med anlæggelsen af Letbanen skal der ske ændringer på følgende vej- og stiforhold i Rødovre Kommune:

• Udvidelse af underføringen af stien og af Harrestrup Å under Nordre Ringvej.
• Anlæggelse af et signalanlæg på Nordre Ringvej ved den nordlige nedkørsel til Nordre Ringvej fra Slotsherrensvej.
• Anlæggelse af et signalanlæg på Slotsherrensvej ved nedkørslerne til Nordre Ringvej.

I forbindelse med anlæggelsen af Letbanen står Ring 3 Letbane I/S for udvidelse af underføringen ved Harrestrup Å og anlæggelsen af signalanlægget på Nordre Ringvej. Rødovre Kommune står selv for anlæggelsen af signalanlægget på Slotsherrensvej.

Forhold for blødtrafikanter

Langs Ring 3 er der planlagt en supercykelsti mellem Lyngby og Ishøj. Der arbejdes med at overholde en minimumsbredde på 2,5 m, som er den vejledende bredde for supercykelstier. I Rødovre arbejdes der derfor ligeledes med en minimumsbredde på 2,5 m for cykelstien.

Trafikudvikling uden Letbane

Hvis der ikke anlægges en letbane langs Ring 3 regnes for 2020 en trafikstigning på ca. 11 % i forhold til 2014. Kollektiv trafik vil have en stigning på ca. 13 % og cykeltrafikken vil stige med ca. 7 %.

Trafikhåndtering i anlægsfasen

I anlægsfasen vil der være spærret spor langs Ring 3 i det meste af anlægsperioden. For at formindske de trafikale konsekvenser forventes det, at sporlægningen kommer til at ske af 100 m delstrækninger i anlægsperioden. Hastigheden langs Ring 3 vil blive nedsat til 50 km/t ved anlægsarbejder.

Trafikhåndtering i driftsfasen

I driftsfasen er det nødvendigt at sænke hastigheden på delstrækninger langs Letbanens tracé. For Rødovre vil det betyde, at hastigheden langs Ring 3 i Herlev Kommune frem til kommunegrænsen til Rødovre vil blive nedsat til 50 km/t. I Rødovre forbliver hastighedsgrænsen 70 km/t. Samlet set forventes det, at bilister kørende langs letbanens strækning vil opleve en stigning i kørselstiden på 12-13 minutter afhængig af, om det er morgen- eller eftermiddagsmyldretid. Ved nedkørsel til Nordre Ringvej fra Slotsherrensvej forventes det, at der i 2020 med letbane vil være op til 11-20 sekunders ventetid for trafikken. Forringelsen forventes kun at kunne opleves i morgenmyldretiden.

Letbane tracéet vil nogle steder medføre en øget barriere effekt for krydsende fodgængere og cyklister. I Rødovre forventes der ikke en øget barriere effekt, da der vil komme et signalanlæg, hvor det antages, at der er krydsningsmuligheder for lettere trafikanter. Den eksisterende stitunnel under Harrestrup Å bibeholdes.

Trafikanalyserne af forslagene for Letbanen viser, at anlæggelsen af Letbanen kun vil have en mindre effekt på trafikudviklingen. Det forventes, at letbaneprojektet vil bidrage med en reduktion på 2.000 cykelture og 4.000 bilture pr. hverdagsdøgn, mens Letbanen vil give en stigning på 7.000 ture pr. hverdagsdøgn med kollektiv trafik. Samlet set svarer det til, at etablering af Letbanen vil give en stigning på 1 % i kollektiv trafik og en reduktion af biltrafikken på 0,1 % i forhold til 0-alternativet. Den samlede rejsetid for kollektiv trafik falder dog med ca. 680-700.000 persontimer afhængig af alternativet. I Rødovre vil tidsgevinsten i den kollektive trafik mest komme borgerne i Islev til gode, heraf forventes det, at de opnår en tidsbesparelse på ca. 4.000 persontimer/år. På det overordnede vejnet forventes Letbanen at flytte biltrafik væk fra Ring 3. Trafikken overføres til mindre sideveje. Effekten af den trafik kan påvirkes med lokale tiltag, heraf mindre trafiksanering af veje eller hastighedsnedsættelse. I Rødovre vil trafikken blive reduceret med 9-11 % ved Nordre Ringvej, mens der vil opleves en stigning på 1-5 % ved Jyllingevej på ramperne til Frederikssunds Motorvejen.

Trafiksikkerheden vil overordnet set ikke blive påvirket, da ændringer i trafikmængderne er relativt små. Det forventes, at de største problemer med trafiksikkerheden vil være i kryds, hvor Letbanen skal igennem. Det er derfor et emne, der skal tilgodeses ved udformning af vejkrydsene.

Emissioner fra trafik i driftsfasen

Anlæggelsen af Letbanen vil forøge CO2 udledningen fra den kollektive trafik. Det skal dog ses i sammenhæng med, at pladsmængden i det kollektive transportnetværk udvides væsentligt. Fra trafikken i Hovedstadsområdet vil være mindre reduktioner af SO2/år og NOX/år, mens der ikke sker nogen stor ændring i partikelemissioner. Det vurderes, at en trafikstigning på mindre sideveje ikke medfører væsentligt forøgede koncentrationer af luftforureningskomponenter. De ændrede CO2-udledninger som følge af Letbanens etablering er begrænsede og vurderes derfor ikke at kunne medføre betydende kumulative effekter.

Rødovre Kommunes bemærkninger til VVM-redegørelsen

Trafik

Af VVM-redegørelsen fremgår, at én af lukningerne af nedkørselsramperne fra Slotsherrensvej til Nordre Ringvej ligger i Rødovre Kommune. Begge vejlukninger ligger i Glostrup Kommune.

Natur

Det ønskes at der undersøges mere i forhold til de rekreative stier og tværgående forbindelser. Der er bl.a. ikke taget stilling til vigtige rekreative stiforbindelser på tværs af letbanen (herunder stien langs Harrestrup Å). Med letbanen forstærkes Ring 3’s barriere, hvilket der bør kompenseres for ved at sikre forbindelserne på tværs.

Støj

Der udarbejdes en støjhåndteringsplan inden projektet påbegyndes. I anlægsfasen vil forekomme en del natarbejde. Arbejdet varsles overfor berørte naboer, hvilke i Rødovre primært er Kolonihaveforbundets Sommerhuskoloni.
Støj i driftsfasen - Der bliver etableret en Ø-perron på Islevbro Station. En Ø-perron er en fælles perron placeret mellem to spor. Der installeres højtaleranlæg på stationen. Det bør undersøges nærmere, hvorvidt boligområdet (med åben-lav bebyggelse) på den vestlige side af Vesterhusvej vil blive generet af højtaleranlægget.

Der forligger ikke oplysninger om, hvilke aktiviteter, der skal foregå på arbejdsplads arealerne langs Ring 3. Det skal bemærkes, at der skal udstedes særlige tilladelser vedrørende støj, arbejdstider, vibrationer, ud/indkørsel mv. inden ibrugtagning af arbejdspladserne (Miljøgodkendelse efter kap. 5 i Miljøbeskyttelsesloven). Desuden forventes det, at der i forbindelse med projektet skal ansøges om dispensationer fra kommunernes forskrifter vedrørende bygge- og anlægsaktiviteter.

Jord

Der udarbejdes en Jordhåndteringsplan inden projektet påbegyndes. I VVM-redegørelsen henvises generelt til jordhåndteringsplanen. Jordhåndteringsplanen er ikke endeligt afklaret. Jordhåndteringsplanen bør henvise til gældende lovgivning, bekendtgørelse og regulativer for jordhåndtering. Endvidere skal analysefrekvenser, analyseparametre og analysetider afklares.
Overskydende jord skal anvendes til nyttiggørelse. I VVM-redegørelsen anvendes fejlagtigt betegnelsen deponi om jord der skal anvendes til nyttiggørelse. Betegnelsen ”råjord” er ikke klart defineret, istedet bør begreberne intaktjord og fyldjord anvendes (bruges i Miljøstyrelsens vejledninger m.m.).

Grundvand

Indvindings-oplandene på figur 13-1 bør opdateres med Naturstyrelsens nye kortlægning i Herlev-Glostrup området. Der mangler helt indvindingsoplande for Rødovre Vandværk og Espevang Vandværk samt Kilde X, som ligger i København Kommune, men hvor oplandet går ind i Rødovre.

Affald

Langs Ring 3 skal i forbindelse med projektet nedrives flere bygninger og anlæg. Det bør beskrives og undersøges nærmere hvilke nedrivninger der kræver en PCB-screening i henhold til Affaldsbekendtgørelsen.

Visuelle forhold og bæredygtighed

Letbanens kontrol- og vedligeholdelsescenter, som placeres i Glostrup Kommune, vil medføre en stor visuel påvirkning af det oplevede opland (også set fra Rødovre Kommune). Pga. af centrets omfang og beliggenhed tæt på grænsen til Rødovre bør Rødovre Kommune høres med hensyn til udformning, arkitektur og indhegning/beplantning mod Nordre Ringvej. Bæredygtighed bør desuden indtænkes i valget af byggematerialer - og eksempelvis kan de store haller etableres med grønne tage.

I VVM-redegørelsen vurderes desuden, at påvirkningen af haveforeningerne i driftsfasen er lille. Det er uklart hvad der ligger til grund for denne vurdering. Denne vurdering bør beskrives og evt. undersøges nærmere.

Lov- og plangrundlag

VVM-bekendtgørelsen, Bek. nr. 1184 af 06.11.2014.
Lov om Letbane på Ring 3, Lov nr. 165 af 26.02.2014.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Frist for indsendelse af bemærkninger til Transportministeriet er 10.04.2015. VVM-redegørelsen forventes sendt i offentlig høring primo maj 2015.

Bilag

Sagens kerne

Forud for anlæg af letbanen skal der foretages betydelige omlægninger af forsyningsledninger. Der er 50 individuelle ledningsejere fordelt på 8 kommuner langs Ring 3, hvor nogle er gennemgående i alle kommuner, nogle i flere kommuner og andre kun tilstede i en enkelt kommune.

Det foreslås, at der i forbindelse med det arbejde dannes et fælles kommunalt kontor, som skal stå for koordineringen af ledningsomlægningerne.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at der gives et positivt tilsagn om dannelsen af et fælles kommunalt kontor til ledningsomlægninger i forbindelse med anlæggelsen af Letbanen langs Ring 3,
2. at midlerne til et fælles kontor i 2015 finansieres af vejdriften,
3. at der i forbindelse med budget 2016 tages stilling til finansieringen, samt
4. at nærmere organisering af fælleskontoret sker administrativt med henblik på, at kontoret kan være i drift 01.08.2015.

Teknik- og Miljøudvalget 10-03-2015
Anbefales.

Økonomiudvalget 18-03-2015
Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunerne i letbanesamarbejdet har oprettet en række myndighedsgrupper med henblik på, at koordinere den kommunale myndighedsbehandling i forbindelse med etableringen af letbanen langs Ring 3. Letbaneselskabet, Ring 3 Letbane I/S, deltager i gruppernes møder og tager sig af sekretærfunktionen.

En af grupperne i samarbejdet tager sig af trafikale spørgsmål og har nedsat en mindre arbejdsgruppe omkring trafikhåndteringen i forbindelse med ledningsomlægninger.

Forud for anlæg af letbanen skal der foretages betydelige omlægninger af forsyningsledninger. Der er 50 individuelle ledningsejere fordelt på 8 kommuner langs Ring 3, hvor nogle er gennemgående i alle kommuner, nogle i flere kommuner og andre kun tilstede i en enkelt kommune. Den samlede tid afsat til ledningsomlægninger gør, at flere omlægninger må ske på samme tid langs Ring 3, hvorfor en større koordination af trafik og gravetilladelser er nødvendig for at sikre fremkommeligheden og undgå nedbrud i trafikken. Hertil kommer, at forsinkelser i forbindelse med ledningsomlægningerne vil forsinke anlægget af letbanen. Ledningsomlægningerne skal foregå i perioden fra oktober 2015 til udgangen af 2017.

Med henblik på en nødvendig optimering af koordineringen foreslår myndighedsgruppen i letbanesamarbejdet for Veje og Trafik, at der etableres et fælleskontor for trafikhåndtering, jf. bilag 1. Det fælleskontor skal tage sig af behandling af ledningsprotokoller, forberedende myndighedsbehandling i forbindelse med gravetilladelser, tilsyn og opfølgning, afleveringsforretninger samt henvendelser fra trafikanter og borgere afstemt med kommunen på den aktuelle vejstrækning.

Fælleskontoret bemandes med interne eller eksterne personaleressourcer efter den respektive kommunes eget valg. Det er arbejdsgruppens vurdering, at fælleskontoret skal bemandes med personaleressourcer svarende til 5 årsværk pr. år svarende til en samlet årlig udgift på ca. 3,0 mio. kr. pr. år, idet det skal vurderes om kontoret kan starte op med lidt færre ressourcer i starten, hvor belastningen kan være lidt mindre, og hvor ressourcerne tilpasses belastningen.

Udgifterne til kontoret eller alternativt interne personaleressourcer fordeles efter fordelingsnøgle for Letbanen. Nøglen er blevet tilpasset, så den kun indeholder kommuner, der skal udstede gravetilladelser i forbindelse med ledningsomlægningerne.

Fordelingsnøgle er følgende:

• Lyngby-Taarbæk Kommune 24,09 %
• Gladsaxe Kommune 24,24 %
• Herlev Kommune 12,91 %
• Rødovre Kommune 3,86 %
• Glostrup Kommune 13,81 %
• Brøndby Kommune 8,04 %
• Vallensbæk Kommune 6,06 %
• Ishøj Kommune 6,96 %

For Rødovre Kommune betyder det, at den årlige udgift skønsmæssigt vil udgøre ca. 116.000 kr. eller svarende til 0,19 årsværk pr. år til bemanding af kontoret.

Teknisk Forvaltnings vurdering

Det vurderes, at forslaget vil sikre en god koordinering af de mange ledningsarbejder, som skal udføres før sporlægning af letbanen kan påbegynde. Erfaringerne fra et fælleskontor kan der bygges videre på i forhold til håndtering af myndighedsopgaver i forbindelse med anlæggelsen af Letbanen.

Kommunen kan som vejmyndighed ikke videregive sine myndighedsansvar til andre. Rødovre har derfor altid sidste ord i forhold til kontorets myndighedsbehandling af letbaneforholdene i kommunen.

Teknisk Forvaltning anbefaler, at Rødovre deltager i et fælleskontor og at finansieringen af det fælleskommunale kontor sker via midler afsat til vejdrift for 2015, og at der i 2016 tages stilling til den videre finansiering af kontoret.

Lov- og plangrundlag

Lov om offentlige veje.
Lov om letbane på Ring 3.

Økonomiske konsekvenser

I den forslået udgiftsfordeling for et fælles kommunalt myndighedskontor skal Rødovre Kommune afholde 3,86 % af udgifterne.

Med udgangspunkt i de 5 årsværk pr. år og en årlig udgift på 3,0 mio. kr., skal Rødovre afholde en skønsmæssigt udgift på ca. 116.000 kr. pr. år.

Det foreslås, at midlerne til et fælles kontor afsættes via midlerne til vejdriften for 2015 samt at der tages stilling til den videre finansiering i forbindelse med budgetlægningen.

Tidsplan

Kommunerne meddeler deres tilsagn til fælleskontoret inden 01.04.2015 for at sikre den nødvendige tid til mobilisering og opstart.

Fælleskontoret forudsættes bemandet fra 01.08.2015 til 31.12.2017.

Bilag

Sagens kerne

Teknik- og Miljøudvalget er i august 2013 blevet orienteret om en kommende retssag, hvor Banedanmark 29.05.2013 har stævnet Rødovre Kommune i en sag om vedligeholdelse af jernbanebroen over Avedøre Havnevej.

Retten i Glostrup har afsagt dom i sagen den 13.02.2015.
Desværre får Banedanmark medhold i sine påstande, og Banedanmark frifindes for de af Rødovre Kommune nedlagte påstande.
Sagen er anket.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at sagen tages til efterretning.

Teknik- og Miljøudvalget 10-03-2015
Anbefales.

Økonomiudvalget 18-03-2015
Indstilles taget til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Jernbanebroen blev anlagt på Rødovre Kommunes foranledning i 1963. Det kan dokumenteres, at de dermed forbundne omkostninger er afholdt af Rødovre Kommune primært via et statstilskud. Der findes tilsyneladende hverken notater, bemærkninger eller lign. fra dengang, som implicerer de omkringliggende kommuner – hverken i form af aftaler, (ensidige) hensigtserklæringer eller lignende.

I forbindelse med afleveringsforretningen i 1963 underskrev Rødovre Kommune en aftale, hvor man vedkendte sig vedligeholdelsesansvaret for broen.

Teknisk Forvaltning undersøgte sammen med en juridisk rådgiver kommunens fortsatte vedligeholdelsesansvar. Derefter påbegyndte vi en forhandling med Banedanmark med henblik på, at afklare i hvor lang tid en skadevolder har betalingsforpligtigelsen, idet der kunne argumenteres for, at der ikke efter 47 år fortsat kan henvises til skadevolderprincippet. I tilfælde af etableringen af en tunnel under jernbanen betragtes ejeren af det nye anlæg, som værende skadevolder.

Den 09.06.2011 blev der afholdt et forhandlingsmøde mellem embedsmænd fra Banedanmark og Teknisk Forvaltning. Banedanmark var imidlertid ikke lydhør overfor Teknisk Forvaltnings argumentation, men understregede i stedet det påtrængende behov for reparationer – og fastholdt den holdning, at Rødovre Kommune skal bekoste nuværende og fremtidige reparationer. Den opfølgende brevveksling, omfatter Rødovre Kommunes uddybende og underbyggende argumentation, samt Banedanmarks modargumentation og afvisning af sagen.

Banedanmark vurderede, at det hastede med at gennemføre reparation af broens mellem-understøtninger, hvilket kommunen var enige i. Såfremt kommunen ikke selv tog initiativ til reparationsarbejderne, ville Banedanmark udbedre de kritiske skader og sende regningen til Rødovre Kommune.

Arbejdet er udført i 2012 til en udgift af 508.557,65 kr., som Rødovre Kommune afviste at betale, hvorefter Banedanmark stævnede Rødovre Kommune.

Den 13.02.2015 er der faldet dom i sagen. Rødovre Kommune tilpligtes til at betale Banedanmark 508.557,65 kr. med tillæg af renter, samt fremtidig vedligehold af broen. Desuden skal Rødovre Kommune betale sagsomkostninger til Banedanmark på 87.520 kr.

Vi anker dommen af flere årsager:

1. Sagen er principiel og vidtrækkende, da dommeren fastslår, at vi har vedligeholdelsesforpligtelsen i al fremtid.
2. Hvis der sker ændringer af dommen i en tilsvarende sag - Vallensbæksagen, som er afsagt den 18.07.2014 og er anket til Østre Landsret, kan landsrettens afgørelse alene få betydning for vores sag, hvis vi også anker.
3. Byrettens dom synes ikke velargumenteret på flere punkter. Navnlig tager dommen ikke stilling til ejerforhold, men kommer alligevel frem til, at der foreligger en aftale, som kommunen ikke kan opsige. Umiddelbart strider dette imod et sædvanligt princip om, at længerevarende aftaler altid kan opsiges med passende varsel.

Lov- og plangrundlag

Underskrevet aftale fra 1963 vedr. overtagelse af vedligeholdelsesansvar.
Dom afsagt den 13.02.2015 i sag nr. BS 10C-1827/2013.

Økonomiske konsekvenser

Der er ikke afsat midler til vedligeholdelse af broen.
Betaling for udbedring af skader på broen udført i 2012 er 508.557,65 kr. med tillæg af renter fra den 04.01.13 til betaling sker.
Sagens omkostninger til Banedanmark 87.520 kr.
Advokatomkostninger til vores advokat er endnu ikke opgjort.
Eventuel fremtidig vedligehold på broen er af ukendt størrelsesorden.

Tidsplan

Ankefristen er 4 uger, men hvis anken sker inden for 14 dage, vil der ikke skulle betales sagsomkostninger nu.

Bilag

Sagens kerne

For at sikre at Danmark får bedre adresser, har Regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner indgået en aftale om ”Gode grunddata for alle” og dermed etableret grunddataprogrammet. Som en del af grunddataprogrammet skal kommunerne tildele adresser til blandt andet haveforeninger. Formålet er at stille korrekte adresseoplysninger til rådighed på en ensartet måde for borgere, erhvervsliv, offentlig administration og beredskab.

Kommunalbestyrelsen er adressemyndighed og har ansvaret for kommunens samlede bestand af vejnavne og adresser. Nye vejnavne i Rødovre Kommunes haveforeninger fremlægges til godkendelse.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at vejnavnene godkendes,
2. at registreret vejnavn Statskonsulent Laurits Nielsens Alle erstattes af Veststien,
3. at udgifter til skiltning på privat grund pålægges grundejerne, samt
4. at der opsættes skilte, der følger kommunens designmanual i kryds, hvor private veje mødes med kommuneveje. Udgiften afholdes af Teknisk Forvaltning indenfor eksisterende budget.

Teknik- og Miljøudvalget 10-03-2015
Anbefales.

Økonomiudvalget 18-03-2015
Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

I dag har de interne private veje i haveforeningerne ikke officielle vejnavne, hvilket kan give udfordringer for bl.a. beredskabet. I de nye adresseregler fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter kræves det, at hver havelod i en haveforening skal have tildelt en unik adresse inden den 01.02.2016. Teknisk Forvaltning har med udgangspunkt i eksisterende vejbetegnelser og efter reglerne i bekendtgørelse om vejnavne og adresser (BEK nr. 436 af 02.05.2014), sendt forslag til nye vejnavne i partshøring hos de respektive ejere af haveforeningerne og haveforeningernes formænd. Der er i høringsperioden 08.09.2014 – 20.10.2014 ikke kommet nævneværdige bemærkninger til de foreslåede vejnavne. Desuden er det kontrolleret, at der ikke er enslydende vejnavne indenfor en radius af 10 km.

Haveforeningen Islegaard er ved at blive lagt sammen med Haveforeningen ABC afd. A. Der er enighed i de to foreninger om, at det officielle vejnavn Statskonsulent Laurits Nielsens Alle ændres til Veststien. Hermed vil vejnavnet Statskonsulent Laurits Nielsens Alle udgå.

De nye vejnavne er angivet på bilag 1 og deres placering ses illustreret i bilag 2.

Efter politisk godkendelse af de nye vejnavne, registreres disse i vejnavneregistret, hvorefter de er officielle. Husnummerering tildeles efter samråd med grundejere, når vejnavnene er godkendt og registreret.

Der ændres ikke på vejenes og stiernes status, ved registrering heraf. Vejene i haveforeningerne vil fortsat være private veje. Jf. bekendtgørelse af lov om bygnings- og boligregistrering (LBK nr. 1080 af 05.09.2013, § 3 stk. 3), kan Kommunalbestyrelsen bestemme, at vejnavneskilte opsættes efter gældende regler og bekostes af grundejer.

Teknisk Forvaltning indstiller, at skiltning på privat område foranlediges og bekostes af grundejerne.

Kommunen har pligt til at skilte i skel mellem private veje og offentlig vej. Det anbefales, at der her opsættes skilte som følger kommunens designmanual, og at denne udgift afholdes af Teknisk Forvaltning indenfor eksisterende budget.

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse om vejnavne og adresser (BEK nr. 436 af 02/05/2014).
Bekendtgørelse af lov om bygnings- og boligregistrering (LBK nr. 1080 af 05/09/2013).

Økonomiske konsekvenser

Udgiften til opsætning af designmanualskilte i kryds, hvor kommuneveje og private veje / private fællesveje mødes, skønnes i alt at være 25.000 kr. i 2015. Udgiften afholdes af Teknisk Forvaltning indenfor det eksisterende budget.

Tidsplan

Vejnavnene registreres i vejnavneregistret, når de er godkendt af Kommunalbestyrelsen.

Som service orienteres grundejerne om, hvorledes de skal skilte i forhold til vejreglerne. Kommunen er ikke vejmyndighed på private veje og kan ikke påkræve, at der skiltes efter reglerne. Det er politiet, der som færdselsmyndighed håndhæver, at skiltning på private veje overholder gældende regler.

Opsætning af designmanualskilte i kryds med kommunale veje iværksættes umiddelbart efter godkendelse af vejnavnene. Der er en leverigstid på ca. 4 måneder på designmanualskiltene.

Bilag

Sagens kerne

Godkendelse af anlægsbevilling til Sti-, vej- og parkpuljens projekter.

På anlægsbudgettet (investeringsoversigten) i budget 2015 er der til puljen afsat et samlet rådighedsbeløb på 6.000.000 kr.

Der ansøges om anlægsbevilling på de 6.000.000 kr. til udførelse af Sti-, vej- og parkpulje projekter.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at projektforslagene godkendes, samt
2. at der gives en anlægsbevilling til frigivelse af rådighedsbeløb på 6.000.000 kr. til udførelsen af projekterne.

Teknik- og Miljøudvalget 10-03-2015
Anbefales.

Økonomiudvalget 18-03-2015
Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Til Sti-, vej- og parkpuljen har Teknisk Forvaltning, på baggrund af en analyse af belægningsoptimering udført af Vejdirektoratet, udarbejdet en liste med tilhørende forslag til, hvordan midlerne kan prioriteres. Listen med prioriteringen af vejene tager udgangspunkt i, hvor der fås mest vedligehold af vejene for pengene, se Bilag 1. Der inkluderes en reserve til, at udbudspriserne kan være højere end forventet og til uforudsete udgifter i forbindelse med vejprojekterne.

Det er muligt at se hvad midlerne for 2014 blev brugt på i Bilag 2

Teknisk Forvaltning har udarbejdet en liste med tilhørende forslag til, hvordan midlerne kan prioriteres til forskellige projekter i 2015:

Foreslået sti-, vej- og parkprojekter

Vej-, og til dels cykelstinettet, er meget medtaget i Rødovre Kommune. Der er således behov for en større udbedring af belægningen på flere veje og til andre projekter i 2015. I Bilag 3 er vedligeholdelsesarbejderne og vejprojekterne illustreret efter vejstrækninger.

• Revneforsegling på flere vejstrækninger.
• Bassinfræsning på flere vejstrækninger.
• Nyt slidlag på østlig sti til Nyager Skole.
• Flytning af stibro fra Jyllingevej til Roskildevej.
• Kabellægning af vejbelysning ved den nye cykelstibro over Jyllingevej.
• Reparationer af trapper ved Vestvolden.
• Nedlægning af dobbelt signalanlæg ved Viemosevej/Ved Sportspladsen og etableringen af en hævet flade.

En nærmere udspecificering af overslagspriserne på de enkelte delarbejder fremgår af vedlagte skema, Bilag 1. Der er udarbejdet et oversigtskort, som angiver de strækninger, der foreslås renoveret i 2015, se Bilag 3.

Hvis der er overskydende midler til rådighed i forlængelse af, at der er indhentet tilbud på arbejderne, vil Teknisk Forvaltning fortsætte med, at foretage mindre pletvise renoveringer på vejene i kommunen.

Revneforsegling

Ved revneforsegling fylder man fine revner i asfalten op med varm flydende bitumen efter først, at have blæst/fejet revnerne rene og derefter varmet dem op. Forholdsvist nylagt asfalt får forlænget holdbarheden, hvis vandet forhindres i at trænge ned gennem revner og forårsage skader ved frostsprængninger. Ældre veje får dog også forlænget deres levetid, hvis de væsentligste huller og revner udfyldes og forsegles inden skaderne bliver for voldsomme og man er nødsaget til at investere i en helt ny belægning.

Bassinfræsning

Denne metode anvendes til lokale, afgrænsede reparationer og udskiftninger af en eksisterende belægning af asfalt. Den skadede belægning fræses af i en given lagtykkelse, typisk 4-5 cm, hvorefter der kan udlægges ny asfalt i det udfræsede bassin. Metoden kan anvendes lige fra helt små reparationer på en halv kvadratmeter til større reparationer af for eksempel sporkøring. Her laver man en langsgående udfræsning i varierende lagtykkelse, afhængigt af hvor dyb sporkøringen er, og udlægger så ny ensartet asfalt.

Nyt asfaltslidlag

Nyt asfaltslidlag indebærer en fræsning på et par cm af den eksisterende belægning, hvorefter der lægges et helt nyt slidlag på vejen. Denne metode bruges på veje, hvor slidlagets levetid er blevet opbrugt, og det ikke længere er rentabelt, at blive ved med at vedligeholde det gamle slidlag.

Nyt slidlag på østlig sti til Nyager Skole

I forbindelse med ændringen af skolegården til Nyager Skole blev der lagt nyt asfalt ved skolegården. Det foreslås, at der på det sidste stykke ud til Ejbyvej, der er offentlig sti, bliver lagt nyt asfalt, da der er slaghuler i den eksisterende belægning og for at skabe bedre sammenhæng med den nye skolegård.

Kabellægning af vejbelysning ved den nye cykelstibro over Jyllingevej

I forbindelse med anlæggelsen af den nye cykelstibro skal der kabellægges en mindre strækning af vejbelysningen ved Jyllingevej, så luftkablerne ikke er i vejen for den nye bro. I forbindelse med kabellægningen foreslås det, at udskifte de påvirkede gittermaster med nye Milewidemaster, som benyttes på Jyllingevej op til Voldgaden.

Reparationer af trapper ved Vestvolden

Ved Vestvolden findes der flere trapper, som giver adgang til voldanlægget. Det er Teknisk Forvaltnings vurdering af flere af trapperne har brug for vedligehold, da de er i en stand, hvor de kan være til fare for brugerne af Vestvolden. Det farlige ligger i, at trappetrinene er så slidte, at det kan være svært at få godt fodgreb på trinene, hvilket forhøjer risikoen for fald på trappen. Teknisk Forvaltning foreslår derfor, at trapperne renoveres. Omfanget af trapperenoveringen afhænger af hvad der er plads til i den samlet projektøkonomi.

Nedlægning af dobbelt signalanlæg ved Viemosevej/Ved Sportspladsen

Teknisk Forvaltning foreslår, at det dobbelte signalanlæg ved Viemosevej/Ved Sportspladsen nedtages, og at der i stedet anlægges en hævet flade. Det foreslås at den hævede flade udformes i samme materialer, som benyttes ved Islev Torv.

Signalanlægget foreslås nedlagt, da de to signalanlægs tæthed på hinanden gør, at der er en del rødkørsel. Problemet opstår, fordi bilister fokuser på det grønne lys i det efterfølgende signalanlæg og overser, at der er rødt i det første anlæg. Det skaber utryghed for skolebørn og forældre, som bruger Ved Sportspladsen som en adgangsvej til Islev Skole. Historisk er signalanlægget anlagt for at skabe mere tryghed for krydsende skolebørn, men erfaringerne viser, at anlægget i stedet bidrager negativt til trygheden. Trafikalt er der ikke behov for signalanlægget i forhold til biltrafikken.

Teknisk Forvaltning vurderer, at den bedste trafiksikkerhedsløsning er at nedlægge signalanlæggene og erstatte dem med en hævet flade. Det vil gøre, at skolebørnenes adfærd kommer til og passe med forholdene, og gør at børnene forbliver opmærksomme på trafikken ved krydsningen af Viemosevej. Yderligere vil den hævede flade bidrage til, at der holdes en lavere hastighed ved Ved Sportspladsen og videre ved Islev Torv.

Lov- og plangrundlag

Anlægsbudgettet (investeringsoversigten) i budget 2015.

Økonomiske konsekvenser

Teknisk Forvaltning forventer anlægsbevilling til frigivelse af rådighedsbeløb på 6.000.000 kr. til Sti-, vej- og parkpuljen projekter i 2015.

Tidsplan

Projektering og udbud sker i forår 2015.
Udførelsen sker i sommer/efterår 2015.

Bilag

Sagens kerne

På Kommunalbestyrelsesmødet i april 2014 blev der, som et led i helhedsplanen for Islev, frigivet en anlægsbevilling på 2.000.000 kr. til, at gennemføre en forsøgsåbning af tunnelen under M3 på Islevbrovej for biltrafik.

Anlægsbevillingen blev givet til gennemførelse af et forsøg med ensrettet trafik mod Islev Torv – tunnelen åbnede for trafik i december 2014. Forsøgsåbningens planlagte varighed er 6 måneder, hvorefter der skulle gennemføres et forsøg med dobbeltrettet signalreguleret færdsel gennem tunnelen. Der er ikke afsat penge til gennemførelse af det dobbeltrettede forsøg.

I budget 2015 er der afsat 4.500.000 kr. til projektering og ombygning af Islev Torv og der søges frigivelse af rådighedsbeløb til projektering mm.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at der ikke gennemføres forsøg med dobbeltrettet færdsel i tunnelen,
2. at der gives en anlægsbevilling til frigivelse af rådighedsbeløb på 500.000 kr. til Islev Torv, hvor detailprojektering udføres på baggrund af projektforslag med ensrettet biltrafik over torvet, samt
3. at der gives en anlægsbevilling til frigivelse af 130.000 kr. til produktion af specialfremstillede klinker til den røde linje på Islev Torv.

Teknik- og Miljøudvalget 10-03-2015
Anbefales.

Økonomiudvalget 18-03-2015
Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

På Kommunalbestyrelsesmødet i april 2014 blev projektforslaget ”ID LINJEN – En forbindelse langs Islevbrovej fra Vestvolden til Ringvejen” godkendt – se bilag 1. Idéen bag forslaget er at gøre Islevbrovej attraktiv med gode opholdspladser og aktivitetsområder. Ligeledes er der fokus på fastholdelse og udvikling af butikslivet, hvor åbning af Islev Torv for biltrafik forventes at have en positiv effekt.

I projektforslag for ID Linjen er der skitseret to løsningsforslag for torvet – et med ensrettet biltrafik mod vest og et med dobbeltrettet biltrafik. Det ensrettede forslag giver rum til aktiviteter og ophold, hvor det dobbeltrettede forslag vil optage mere plads til vejareal på torvet.

Forsøgsåbningen af tunnelen er ligeledes afgørende for valget mellem den ensrettede og den dobbeltrettede løsning på torvet. De trafikale forhold ved tunnelforsøget beskrives for, at danne grundlag for beslutningen om det videre arbejde på Islev Torv.

Trafikale forhold ved tunnelforsøg

Tunnelen på Islevbrovej under Motorring 3 ønskes åbnet for biltrafik for at binde de to bydele bedre sammen og for at skabe mere liv på Islev Torv. Det ensrettede forsøg pågår og er planlagt til at vare frem til juni 2015. Der er ikke afsat penge til det dobbeltrettede forsøg.

Ensrettet forsøgsåbning af tunnel (pågår)

I efteråret 2014 blev der gennemført renoverings- og anlægsarbejder forud for åbningen af tunnelen. Tunnelen er i forsøgsperioden indrettet med ensrettet biltrafik mod torvet i den ene side og dobbeltrettet fællessti til cyklister og fodgængere i den anden side. Tunnelen åbnede for biltrafik i december 2014 og forsøget med ensretning har en planlagt varighed på 6 måneder. Der evalueres løbende på forsøget på baggrund af observationer, borgerhenvendelser og trafiktællinger. Efter at tunnelen har været åbnet for biltrafik i 2 måneder kan følgende konstateres:

• Observationer og henvendelser viser, at flere trafikanter – både biler og cykler - kører mod ensretningen.
• Teknisk Forvaltning har modtaget flere henvendelser omkring utryghed for lette trafikanter i krydsningspunkterne ved ned-/opkørsel til tunnelen og ved færdsel på den dobbeltrettede fællessti gennem tunnelen, hvor cyklister og fodgængere skal deles om pladsen.
• Tællinger fra februar 2015 viser, at ca. 900 lette trafikanter benytter tunnelen i døgnet mod ca. 1500 lette trafikanter i døgnet i sommeren 2014. Årstiden taget i betragtning vurderes det, at ca. samme antal lette trafikanter benytter tunnelen nu som inden ombygningen.
• Gennemsnitligt er der kørt ca. 170 biler gennem tunnelen pr. hverdagsdøgn i februar 2015, med en spidsbelastning på ca. 30 biler mellem kl. 07-08.
• Der er ikke registreret nogle uheld eller påkørselsskader på tunnel eller rækværk i forsøgsperioden.
• Foreningen for Islev Torv’s fremme ser tunnelåbningen som et stort skridt i den rigtige retning med hensyn til at skabe grobund for mere liv på torvet, de får overvejende positive meldinger fra kunder.

Forud for åbningen blev der givet dispensation og tilladelse til gennemførelse af det ensrettede forsøg fra Vejdirektoratet og politiet. Såfremt åbningen skal være permanent skal der ansøges herom på bagrund af evalueringsresultater.

Dobbeltrettet forsøgsåbning af tunnel

På Kommunalbestyrelsesmødet i april 2014 besluttedes det, at der også skal gennemføres et forsøg med dobbeltrettet biltrafik gennem tunnelen. Et forsøg med dobbeltrettet trafik vil kræve nye dispensationer og tilladelser fra Vejdirektoratet og politiet.

Teknisk Forvaltning har undersøgt mulighederne for at dobbeltrette biltrafikken i tunnelen. Det kræver etablering af et omfattende signalanlæg på begge sider af tunnelen, for at kunne regulere alle sideveje i krydsningspunkterne ovenfor ramperne til tunnelen. Ligeledes skal de lette trafikanter tænkes ind med særskilte faser til krydsning. Det betyder, at et tidsstyret anlæg vil have en omløbstid på 90 sekunder, hvilket svarer til ventetiden i et af kommunens store signalanlæg. Bilag 2 viser afmærkningen i krydsningspunkterne ovenfor ramperne. Trods etablering af fuldt signalanlæg som vist på bilag 2, er der stadig stor risiko for konflikter som konsekvens af krydsets udformning og den lange omløbstid - disse beskrives herunder:

• Den lange omløbstid i et meget lidt befærdet signalanlæg, kan friste nogle til ikke at respektere rødtiderne. De lette trafikanter forventes at udgøre den største risiko.
• Sidevejene vest for tunnelen, der ligger parallelt med rampen, vil have grøntid på samme tid som hovedretningen for at rømme pladsen for indkørende biler. Den samtidige grøntid udgør en stor risiko for kollision, da man ved grøn-kørsel ikke forventer færdsel fra sideveje.
• Biler og lette trafikanter vil have grøntid samtidig gennem tunnelen. Dette udgør en risiko for de lette trafikanter der skal vestpå, hvis de for enden af rampen drejer mod syd. Her vil de skulle krydse køresporet der også har grøntid.
• På grund af de trange pladsforhold i krydsningspunktet øst for tunnelen, vil der opstå konflikt mellem større svingende køretøjer (eksempelvis renovationsbiler) og biler der venter ved stopstreger.
• For at undgå en urimelig lang omløbstid i anlægget, vil det være nødvendigt at forbyde biler fra nord- og sydgående retning øst for tunnelen, at svinge ned i tunnelen. Dvs. at det kun er bilister fra Islevbrovej, der kan benytte tunnelen mod vest.

Nogle af konflikterne ovenfor vil kunne undgås ved ikke at lave samtidige grøntider. Men det vil forøge omløbstiden i anlægget så meget, at det vil være hurtigere at køre ad Slotsherrensvej.

Overslagsprisen for etablering af et signalanlæg som beskrevet ovenfor er ca. 700.000 kr.

Et signalanlæg som beskrevet ovenfor, er på flere punkter i uoverensstemmelse med vejreglerne og det er meget tvivlsomt, at Vejdirektoratet og politiet vil give tilladelse til at gennemføre forsøget.

Teknisk Forvaltning anbefaler, at den dobbeltrettede forsøgsåbning af tunnelen ikke gennemføres.

Islev Torv

Der er på investeringsoversigten for 2015 afsat 4.500.000 kr. til ombygning af Islev Torv med fokus på at lede biltrafik over torvet.

På baggrund af Teknisk Forvaltnings anbefaling om ikke at gennemføre det dobbeltrettede forsøg i tunnelen og da dobbeltrettet biltrafik over torvet ikke stemmer overens med de attraktive opholdspladser, der skal kendetegne ID Linjen, vurderer Teknisk Forvaltning, at projektforslaget med ensrettet biltrafik bør ligge til grund for den videre projektering.

Teknisk Forvaltning ansøger om frigivelse af 500.000 kr. til teknisk rådgivning, samt detailprojektering af Islev Torv med ensrettet biltrafik mod vest.

For at anlægsarbejdet kan udføres i 2015 kræver det, at detailprojekt og udbudsmateriale ligger klar i juni/juli 2015, så anlægsarbejdet kan påbegyndes til august. Anlægsbevilling søges på baggrund af detailprojekt i juni 2015.

Den røde løber der skal kendetegne ID Linjen, udføres i unikke specialfremstillede klinker. Der er en produktionstid på 3-4 måneder på disse klinker, så det indstilles derfor at igangsætte produktionen og lade klinkerne være en bygherreleverance. Der ansøges om frigivelse af 130.000 kr. til produktion af specialfremstillede klinker til Islev Torv.

Der er foretaget en beregning og evaluering af, om signalanlægget i krydset Sommerfuglevej/Islevbrovej kan fjernes i forbindelse med ombygning af torvet. Der vil ikke opstå kapacitetsproblemer ved at fjerne signalanlægget, der skønnes at være etableret på grund af tryghed for krydsende skolebørn. Trygheden skønnes at kunne opretholdes ved, at etablere en hævet flade der nedsætter hastigheden og give trafikanter på Sommerfuglevej og Viemosevej ubetinget vigepligt. Således er vigepligtsforholdene entydige, med forkørselsret for de lette trafikanter der færdes på den røde løber samt biler fra tunnelen.

I forbindelse med detailprojekteringen forventer Teknisk Forvaltning, at tage kontakt til de erhvervsdrivende og bygningsejere, der støder op til torvet. Formålet er at sikre adgangsforholdene og - i overensstemmelse med torvets øvrige funktioner - give mulighed for, at skabe liv og aktivitet ved facaderne i form af udeservering, boder m.v. Ligeledes forventer Teknisk Forvaltning, at tage kontakt med Foreningen for Islev Torv’s fremme med henblik på, at opnå enighed om placering af juletræ og dialog omkring lukning af torvet ved fremtidige aktiviteter.

Der vil blive taget kontakt til kunstneren Stig Andersen med henblik på en aftale om opbevaring af de eksisterende skulpturer på Islev Torv. Tanken er, at skulpturerne skal anvendes på den kommende Aktivitetsplads ved Slotsherrensvej, jf. projektforslaget for ID Linjen.

Torvegrillen skal fjernes fra Islev Torv for at skabe plads til biltrafik. Der pågår en dialog med ejer af grillen, som ikke umiddelbart udtrykker ønske om at genopføre grillen på en ny placering. Såfremt ejer ikke flytter grillen, vil Teknisk Forvaltning foranledige fjernelse heraf uden henblik på genanvendelse.

Lov- og plangrundlag

Lov om offentlige veje (lovbekendtgørelse nr. 1520 af 27.12.2014) med senere ændringer.
Færdselsloven (lovbekendtgørelse nr. 1386 af 11.12.2013) med senere ændringer.
Budget 2015.

Økonomiske konsekvenser

Teknisk Forvaltning forventer at trafikteknisk rådgivning og detailprojektering af Islev Torv, inkl. udarbejdelse af udbudsmateriale og byggeledelse kan gennemføres for en anlægsbevilling på 500.000 kr.

Det forventes, at der for en anlægsbevilling på 130.000 kr. kan specialfremstilles røde teglklinker til Islev Torv. På grund af lang leveringstid skal teglklinkerne bestilles inden resten af anlægsbevillingen søges frigivet.

Den resterende del af anlægsbevillingen søges frigivet i juni 2015 på baggrund af udarbejdet detailprojekt.

Tidsplan

Med forbehold for godkendelse af nærværende indstilling om frigivelse af projekteringsbevilling med udgangspunkt i ensrettet biltrafik over torvet, afleveres detailprojekt i maj 2015.
Anlægsbevilling søges på baggrund af detailprojekt i juni 2015.
Anlægsperiode fra august – november 2015.

Bilag

Sagens kerne

Rødovre Mighty Bulls ApS ansøger i brev af 17. december 2014 om eftergivelse af lån på 1.100.000 kr. til Rødovre Kommune.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at ansøgning om eftergivelse af lån til Rødovre Kommune på 1.100.000 kr. imødekommes, og
2. at samarbejdet med Rødovre Mighty Bulls udvides som beskrevet i sagsfremstillingen.

Kultur- og Fritidsudvalget 10-03-2015

Anbefales med 2 stemmer for Jan Kongebro og Flemming Lunde Østergaard Hansen (A) og
1 stemme imod Chris Lassen Jensen (C).

Økonomiudvalget 18-03-2015
Indstilles godkendt, idet gruppe V tog forbehold.

Beslutning

Godkendt med 14 stemmer for (A, O, F, Ø) og 4 imod (C, V).

Sagsfremstilling

På Kommunalbestyrelsens møde den 26. januar 2010 blev det godkendt at yde et rentefrit lån til Rødovre Mighty Bulls ApS på 1.100.000 kr., hvor første afdrag på 137.000 kr. skulle ske pr. 1. februar 2013. Det første afdrag er efterfølgende blevet ændret på Kommunalbestyrelsesmøde den 30. oktober 2012 til 1. februar 2015.

Ved brev af 20. december 2014 meddeler Rødovre Mighty Bulls ApS imidlertid, at klubben ikke ser sig i stand til at afvikle lånet til Rødovre Kommune, da betingelsen for afviklingen er, at klubben hvert år fremover præsterer et driftsoverskud på minimum 150.000 kr., hvilket anses for at være urealistisk.

Det kan oplyses, at klubben i perioden 2013/2014 havde et overskud før skat på 25.000 kr. Dette overskud ses som værende positivt, men i lyset af at klubben har et behov for at opbygge en positiv egenkapital, som pr. 30. juni 2014 udgør minus 1.326.154 kr., lever klubben ikke op til selskabslovens og Dansk Ishockey Unions kapitalbestemmelser. Bestyrelsen finder derfor ikke resultatet tilfredsstillende.

Det fremgår af ansøgningen, at klubben for tiden befinder sig i en situation, hvor det kan være svært at få nye store sponsorater. Endvidere kæmper klubben med svigtende sponsorindtægter som følge af kriseramte virksomheder og stigende udgifter til forsikringer, faldende tv-penge samt faldende indtægter fra Liga sponsoratet.

Siden klubben blev reddet i 2010 fik klubbens direktør og bestyrelse skabt et økonomisk fundament, således at klubben kunne fortsætte sit virke i Rødovre Kommune. Et fundament der løbende er blevet fulgt op med et beskedent overskud i de seneste år.

Det oplyses i ansøgningen, at det ikke er muligt at reducere driftsudgifterne i klubben yderligere, idet klubben i forvejen drives med et af de mindste budgetter i ishockey-ligaen. Det vurderes, at indtægter fra entre og halomsætning ikke kan øges, og det er ikke realistisk at forvente en stigning i sponsorindtægterne.

Ledelsen af Rødovre Mighty Bulls ApS har indtil videre haft den indstilling, at kapitalen skulle forsøges reetableret ved driftsoverskud, og da alle regninger løbende betales til tiden, og da selskabets eneste væsentlige kreditor er Rødovre Kommune, har ledelsen anset en fortsat drift af Rødovre Mighty Bulls ApS for forsvarligt.

En eftergivelse af gælden vil derfor være med til at sikre en videreførelse af klubben Rødovre Mighty Bulls ApS.

En videreførelse af klubben vil bl.a. betyde:

• at der fortsat vil være ishockey på højeste niveau i Rødovre,
• at kommunens borgere fortsat kan gå til ishockey og blive underholdt på et højt niveau,
• at mere end 100 frivillige ildsjæle fortsat kan arbejde målrettet for klubbens sportslige og kulturelle succes,
• at klubben kan fastholde, videreudvikle og tiltrække unge ishockeytalenter til moderklubben RSIK,
• at klubben fortsat kan bidrage til det sociale arbejde, hvor klubben aktivt deltager i sociale arrangementer, f.eks. ved hospitalsbesøg og ved at støtte op omkring foreninger og institutioner, der arbejder med og for ressourcesvage og syge borgere, samt
• at klubben kan fortsætte samarbejdet med øvrige foreninger i Rødovre Kommune.

Det kan supplerende oplyses, at Rødovre Kommune i 2010 foretog en undersøgelse blandt borgere i kommunen. På spørgsmålet "Hvad tror du Rødovre er mest kendt for?" svarede 41 %, at det er Rødovres ishockeyhold.

Som følge af ovenstående har Børne- og Kulturforvaltningen haft møder med repræsentanter fra Rødovre Mighty Bulls ApS, hvor en gældsafvikling har været drøftet.

På baggrund af disse møder foreslås det, at udvide det daglige samarbejde med Rødovre Mighty Bulls ApS til også at omfatte forhold, der knytter sig naturligt til Rødovre Kommunes partnerskabsaftale mellem skoleområdet og kultur- og fritidsområdet.

Det er ligeledes en tanke, at samarbejdet kan knyttes til Rødovre Kommunes udviklingsprojekt ’Sammen om Rødovre’.

Et udvidet samarbejde over en toårig periode kan indeholde følgende:

• Alle børn til og med 14 år, som bor i kommunen, kommer gratis til ishockey, når Rødovre Mighty Bulls spiller hjemmekampe (træningskampe, pokalkampe, grundspilskampe og slutspilskampe)
• Kommunens borgere inviteres gratis til ishockey til to kampe i grundspillet (ikke lokalopgør, ikke fredags- og lørdagskampe).
• Rødovre Kommunes logo kommer på alle onlinebilletter. Når Box office billetter genoptrykkes kan logo ligeledes trykkes her. Logo: Sammen om Rødovre.

Ud over ovennævnte punkter kan kommunens skoler invitere Rødovre Mighty Bulls spillere til at deltage i skolernes aktiviteter og undervisning, f.eks.:

• I de små klasser kan spillerne vise og prøve udstyr, fortælle om ishockey, give autografer, plakater m.v.
• I de store klasser kan spillerne tale om uddannelse, om at være elitespiller, vigtigheden at spise rigtigt, leve sundt og dyrke idræt.
• De udenlandske spillere kan f.eks. deltage i engelsktimer og på engelsk fortælle om deres hjemland, fx Canada og USA m.m.

Ud over at eleverne vil få et spændende besøg, kan det også have den effekt, at nogle af eleverne begynder at se ishockey og derved får 'noget at gå til' eller melder sig som frivillige m.m. Andre begynder måske at dyrke ishockey selv.

Det kan oplyses, at det er juridisk undersøgt, at gælden i henhold til elitelovens § 7 kan eftergives eller konverteres til et samarbejde som beskrevet ovenfor. Der er i eliteloven ingen begrænsning af, i hvilken form støtten kan gives.

En forudsætning for ovenstående er, at Rødovre Mighty Bulls ApS ikke drives som en erhvervsvirksomhed med det for øje at tjene penge på aktiviteten, og da dette er dokumenteret i selskabets vedtægter/stiftelsesdokument/anpartshaveroverenskomst, opfylder de betingelsen for støtte, jf. elitelovens § 7.

Såfremt lånet eftergives, er det forventningen, at Rødovre Mighty Bulls ApS fremadrettet kan drive klubben i balance.

Lov- og plangrundlag

Elitelovens § 7 samt lov om kommunens styrelse.

Økonomiske konsekvenser

Det rentefrie lån til Rødovre Mighty Bulls ApS med en restgæld på 1.100.000 kr. pr. 1. februar 2015 afskrives.

Tidsplan

Ikrafttræden umiddelbart efter Kommunalbestyrelsens vedtagelse.

Bilag

Sagens kerne

På anlægsbudgettet (Investeringsoversigten) i budget 2015 er der afsat rådighedsbeløb på 1.900.000 kr. til renovering af den store skolegård på Islev Skole.

Beløbet er afsat på grundlag af den reviderede helhedsplan for Islev Skole, udarbejdet august 2014.

Der søges om en anlægsbevilling på 1.900.000 kr. til gennemførelse af opgaven.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at forslag og tidsplan godkendes,
2. at Teknisk Forvaltning, Park og Naturafdelingen varetager opgavens gennemførelse med bistand fra ekstern rådgiver, og
3. at der gives en anlægsbevilling til frigivelse af rådighedsbeløb på 1.900.000 kr.

Børne- og Skoleudvalget 10-03-2015
Anbefales.

Økonomiudvalget 18-03-2015
Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

I helhedsplanen for skoleudbygning af Islev Skole er medtaget renovering af den store skolegård med indretning til ophold og bevægelse og med mulighed for udeundervisning.

Skolegården ligger som en forlængelse af de renoverede arealer i forbindelse med projekt ID-Linjen. Åbning af Islev Skole, som blev gennemført i 2014, og for at sikre helheden tænkes samme rådgiver benyttet til dette projekt.

Forslag
Skolegården består i dag hovedsagelig af asfalt med 2 hegnede boldarealer, som tænkes bevaret.
Asfalten er flere steder i dårlig stand og trænger til omlægning.
Det foreslås, at skolegården indrettes som et aktivitetssted med f.eks. markerede løbebaner, opstregninger til undervisning og leg samt eventuelt et motionsområde.
Arealet mellem pergola og boldbane kan indrettes til en hyggelig opholdsplads.

Den nærmere planlægning og projektering vil ske i samarbejde med Teknisk Forvaltning og Børne- og Kulturforvaltningen samt Islev Skole med inddragelse af børn fra skolen.
Der vil i den forbindelse blive arrangeret inspirationsbesøg på andre skoler, f.eks. Nyager Skole.

Lov- og plangrundlag

Bygningsreglement i forhold til legeudstyr og skelforhold.

Økonomiske konsekvenser

Den samlede udgift til gennemførelse af projektet er anslået til 1.900.000 kr.

Tidsplan

Tidsplanen er koordineret i forhold til planlagt udskiftning af vinduer mod den store skolegård, som forventes afsluttet august 2015.

Bilag

Sagens kerne

På anlægsbudgettet (Investeringsoversigten) i budget 2015 er der afsat rådighedsbeløb på 600.000 kr. til udskiftning af faldunderlag på skolerne.

Der søges om en anlægsbevilling på 600.000 kr. til gennemførelse af opgaven.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at forslag og tidsplan godkendes,
2. at Teknisk Forvaltning, Park og Naturafdelingen varetager opgavens gennemførelse, og
3. at der gives en anlægsbevilling til frigivelse af rådighedsbeløb på 600.000 kr.

Børne- og Skoleudvalget 10-03-2015
Anbefales.

Økonomiudvalget 18-03-2015
Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

På skolerne findes en del legeredskaber med faldunderlag, hvoraf der flere steder er benyttet faldsand.
Faldsand kræver en del vedligeholdelse, herunder hyppig udjævning og en årlig supplering samt totaludskiftning ca. hvert 3. år af hensyn til funktionen og af hygiejniske grunde.
Da prisen på faldsand er steget betragteligt de seneste år, er der en del driftsudgifter til vedligeholdelsen.

Forslag
Faldunderlag af udstøbt gummibelægning er forholdsvis dyrt at anlægge, men vedligeholdelsen er billigere, og der vil derfor være en besparelse ved at overgå til dette.
Herudover vil renholdelsen af de omgivende arealer blive nemmere, og nedløbsbrøndene vil ikke i så høj grad tilstoppes med sand.
Det foreslås at prioritere skoler, hvor der umiddelbart er problemer med faldunderlaget, bl.a. Islev og Valhøj skoler.

Lov- og plangrundlag

Bygningsreglement i forhold til legeudstyr.

Økonomiske konsekvenser

Der er på anlægsbudgettet i 2015 afsat i alt 1.200.000 kr. til udskiftning af faldunderlag på skolerne, fordelt med 600.000 kr. i 2015 og 600.000 kr. i 2016 .
Baggrunden er en driftbesparelse ved udskiftning af faldunderlag fra sand til en udstøbt gummibelægning, der er billigere at vedligeholde.
Der er på baggrund heraf indarbejdet en besparelse på 100.000 kr. i 2016 og 200.000 kr. i 2017 på skolernes budget til udendørs vedligeholdelse.

Tidsplan

Bilag

Sagens kerne

På anlægsbudgettet (Investeringsoversigten) i budget 2015 er der afsat rådighedsbeløb på 1.110.000 kr. til indretning af lege- og opholdsområde ved indskolingen i ny fløj på Valhøj Skole.

Beløbet er afsat på grundlag af den reviderede helhedsplan for Valhøj Skole, udarbejdet august 2014.

Der søges om en anlægsbevilling til frigivelse af rådighedsbeløb på 1.110.000 kr.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at forslag og tidsplan godkendes,
2. at Teknisk Forvaltning, Park og Naturafdelingen varetager opgavens gennemførelse med bistand fra ekstern rådgiver, og
3. at der gives en anlægsbevilling til frigivelse af rådighedsbeløb på 1.110.000 kr.

Børne- og Skoleudvalget 10-03-2015
Anbefales.

Økonomiudvalget 18-03-2015
Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

I helhedsplanen for skoleudbygning af Valhøj Skole er medtaget indretning af lege- og opholdsområde ved indskolingen, herunder renovering af svelletrapper.

Arealet har ikke tidligere været planlagt til leg og ophold og består i dag af en skrånende græsplæne mod bygningen.

Forslag
Det foreslås, at området indrettes med lege- og opholdspladser med funktioner til motion og bevægelse samt at svelletrapper renoveres.
Endvidere planlægges området, så risikoen for indtrængende vand i bygningen ved ekstrem regn minimeres.

Den nærmere planlægning og projektering vil ske i samarbejde med Teknisk Forvaltning og Børne- og Kulturforvaltningen samt Valhøj Skole med inddragelse af børn fra skolen.

Lov- og plangrundlag

Bygningsreglement i forhold til legeudstyr og skelforhold.

Økonomiske konsekvenser

Den samlede udgift til gennemførelse af projektet er anslået til 1.110.000 kr.

Tidsplan

Tidsplanen er koordineret i forhold til igangværende ombygning af indskolingsområdet, som forventes afsluttet august 2015.

Bilag

Sagens kerne

Børne- og Kulturforvaltningen har udarbejdet kvalitetsrapport for folkeskolerne i Rødovre Kommune 2013/2014. Rapporten er udarbejdet i samarbejde mellem kommunens skoler og Børne- og Kulturforvaltningen og fremlægges hermed.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at kvalitetsrapporten 2013/2014 tages til efterretning, og
2. at resultaterne indgår i Rødovre Kommunes videre udvikling af skolerne.

Børne- og Skoleudvalget 10-03-2015
Anbefales.

Økonomiudvalget 18-03-2015
Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Årets kvalitetsrapport udviser overordnet set fine resultater.

Rødovre Kommune har gode skoler, der generelt viser fremgang.
Rødovre Kommune har gode skoler, der summer af liv og spændende aktiviteter med elevernes læring for øje.
Rødovre Kommune har gode skoler, hvor personale, ledelse og bestyrelser dagligt gør en stor indsats for kommunens børn.

Med den nye folkeskolelov kom der nye krav til udarbejdelse af kvalitetsrapporten. Rapporten har derfor fået ny form, data hentes primært fra LIS, Undervisningsministeriets eget, nye datawarehouse. Størstedelen af disse data hentes i skolernes egne administrative systemer.

95 % af kommunens 9. klasseelever har aflagt alle prøver ved Folkeskolens Afgangsprøve, hvor landstallet er på 93 %. Ved afgangsprøverne i dansk placeres skolerne på landsgennemsnittet, mens matematik ligger lidt under. I de øvrige bundne prøvefag ligger skolerne lige omkring landsgennemsnittet.
Fire ud af seks skoler præsterer over eller på deres socioøkonomiske karaktergennemsnit.

Skolerne oplever generelt fremgang i de nationale test.

I læsetestene på 1. til 3. årgang, er der fremgang på 1. årgang, tilbagegang på 2. og 3. årgang.

Inklusionsgraden i Rødovre er 93 %, medens den på landsplan er 95 %. Inklusion er et kommunalt fokusområde, og med oprettelsen af ressourcecentrene på skolerne forventes fagligheden på det specialiserede område at blive styrket i de kommende år.

Der er udsving fra skole til skole, og Kvalitetsrapporten og dens resultater vil danne afsæt for opfølgende møder mellem Børne- og Kulturforvaltningen og de enkelte skolers ledelser, hvor de respektive skolers resultater og fremtidige tiltag vil blive drøftet.

Niveauet i rapporten er ligeledes grundlag for fremtidige målinger i forhold til de politisk fastsatte effektmål, samt kompetenceudviklingsarbejdet iværksat for midler, bevilliget af A.P. Møller og Hustru Chastine MC-kinney Møllers Fond til almene Formaal.

Der henvises i øvrigt til sammenfatningen af "Kvalitetsrapport 2013/14 for Rødovre Kommune" samt de enkelte skolers rapporter, som er vedlagt som bilag.

Lov- og plangrundlag

Lov om folkeskolen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Kvalitetsrapporten vedrører skoleåret 2013/2014.

Bilag

Sagens kerne

Det blev på Kommunalbestyrelsens møde den 17. juni 2014 besluttet at ændre Rødovre Kommunale Ungdomsskole til et ungecenter, Ungecenter2610, hvilket indebærer, at 10. klasserne rent organisatorisk flyttes fra Valhøj Skole til ungecenteret.

I den forbindelse er styrelsesvedtægterne for den tidligere ungdomsskole, nu Ungecenter2610, blevet revideret i de samlede styrelsesvedtægter for skoleområdet i Rødovre Kommune, jf. beslutningerne på Kommunalbestyrelsens møde den 17. juni 2014.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at styrelsesvedtægterne for Ungecenter2610, i de samlede styrelsesvedtægter for skoleområdet godkendes.

Børne- og Skoleudvalget 10-03-2015
Anbefales.

Økonomiudvalget 18-03-2015
Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

På Kommunalbestyrelsens møde den 17. juni 2014 indstillede Børne- og Kulturforvaltningen, at der pr. 01.01.2015 blev etableret et ungecenter bestående af 10. klasserne, som blev overflyttet fra Valhøj Skole, og Rødovre Kommunale Ungdomsskole under ungdomsskolens ledelse. Denne indstilling blev godkendt, og ungdomsskolen har derfor siden 01.01.2015 heddet Ungecenter2610.

Som et led i etableringen af ungecentret ændres endvidere sammensætningen for bestyrelsen jf. Lov om Ungdomsskoler § 7, da bestyrelsen også skal indeholde en repræsentant fra 10. klasserne.

På baggrund af ovenstående er styrelsesvedtægterne for den tidligere ungdomsskole, nu Ungecenter2610, blevet revideret i de samlede styrelsesvedtægter for skoleområdet i Rødovre Kommune. Styrelsesvedtægterne beskriver sammensætning og valg af bestyrelse, mødevirksomhed og forretningsorden, bestyrelsens beføjelser og opgaver, elevråd, samarbejdsaftale mellem folkeskolen og ungecenteret, målgruppe for ungecenterets heltidsundervisning samt ind- og udslusning af elever.

Lov- og plangrundlag

Lov om Ungdomsskoler samt lov om folkeskolen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Start 01.01.2015.

Bilag

Sagens kerne

Uddelegering af Kommunalbestyrelsens beslutningskompetence i forbindelse med godkendelse af valgfag og fælles mål for disse i kommunens folkeskoler.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at Kommunalbestyrelsens beslutningskompetence til at godkende nye valgfag og fælles mål til disse, delegeres til skolebestyrelserne.

Børne- og Skoleudvalget 10-03-2015
Anbefales.

Økonomiudvalget 18-03-2015
Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Jf. Folkeskolelovens § 9 stk. 6 kan Kommunalbestyrelsen godkende, at der tilbydes eleverne undervisning i andre fag og emner end de i stk. 1 og 5 nævnte.

Efter Folkeskolelovens § 40 udøver Skolebestyrelsen sin virksomhed inden for de mål og rammer, som Kommunalbestyrelsen fastsætter, herunder i en eventuel handlingsplan, jf. § 40 a, stk. 2, og fører i øvrigt tilsyn med alle dele af skolens virksomhed, dog undtaget personale- og elevsager.

I henhold til uddelegeringen af Kommunalbestyrelsens beslutningskompetence i forbindelse med godkendelse af valgfag og fælles mål for disse til kommunens folkeskoler, skal det nævnes at Skolebestyrelserne i forvejen, jf. § 44 stk. 1., godkender udbuddet af de i § 9 stk. 1 og 5 nævnte valgfag.

Den forslåede uddelegering af Kommunalbestyrelsens kompetence er blevet aktuel på baggrund af implementeringen af den nye folkeskolereform, der med sin fokus på samarbejdet med interessenter uden for skolen skaber grundlag for helt nye valgfag.

Kommunalbestyrelsen har i en tidligere sag besluttet, at Ungecenter2610 kan varetage valgfagsundervisning for folkeskolens elever på baggrund af deres viden og kompetencer.

Lov- og plangrundlag

Folkeskoleloven § 9, § 40 samt § 44.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Delegeringen gælder fra planlægningen af skoleåret 2015/2016.

Sagens kerne

Undervisningen på Udviklingscentret Skiftesporet er tæt koblet med en behandlingsmæssig indsats og for at sikre en optimal sammenhængende indsats stiller det store krav til daglig koordinering af indsatsen for det enkelte barn. For fortsat at sikre den fornødne tid til denne koordinering, der foregår efter den daglige undervisning, ansøges der, lige som sidste år på Social- og Sundhedsudvalgets møde den 11.03.2014 (sag nr.19) samt på Børne- og Skoleudvalgets møde samme dag (sag nr. 37), om dispensation for reglerne om mindste varighed af undervisningstiden.

Den nye folkeskolereform har nu været implementeret siden den 01.08.2014. Det har betydet en øget samlet undervisningstid for alle folkeskoleelever, og dermed også for de børn og unge, der midlertidigt går på Udviklingscentret Skiftesporet i stedet for på en af folkeskolerne i Rødovre.

Samlet er undervisningstiden på Udviklingscenteret Skiftesporet øget med 2 ½ time pr. uge, så alle børn nu har 30 timers undervisning pr. uge, hvilket er mindre end det lovmæssigt fastsatte mindste varighed for undervisningstid for 4. - 9. klasse. Folkeskoleloven giver dog Kommunalbestyrelsen mulighed for at dispensere fra mindste varighed, begrundet i ekstra personale i klasserne.

Sagen behandles samtidig i Børne- og Skoleudvalget.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at der gives dispensation til at fravige mindste varighedsregler for den samlede undervisningstid på Udviklingscentret Skiftesporet i skoleåret 2015 - 2016.

Børne- og Skoleudvalget og Social- og Sundhedsudvalget 10-03-2015
Anbefales.

Økonomiudvalget 18-03-2015
Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Den nye folkeskolereform, som trådte i kraft 01.08.2014, fastlægger minimums timetal for børnenes årlige samlede skoletid. For Udviklingscenter Skiftesporets vedkommende vil den fulde implementering af den øgede åbningstid for eleverne få alvorlige konsekvenser for muligheden for at fastholde den behandlingsorienterede tilgang til arbejdet med eleverne og deres familier.

Udviklingscenter Skiftesporets arbejde indeholder foruden undervisning individuelle samtaler med børn, unge og deres familier, undervisning og supervision af personalet samt eksterne møder med samarbejdspartnere som Børne- og familieafdelingen, PPR, folkeskoler og fritidsinstitutioner.

Det behandlings- og netværksbaserede arbejde er krumtappen i Udviklingscenter Skiftesporets arbejde for at få skabt basis for at sluse eleverne tilbage i et normalt undervisningsmiljø.

Dette tværfaglige arbejde vil der ikke være tilstrækkelig tid til, og formålet med den kombinerede undervisning og behandling af børn og deres familier vil ikke kunne nås, hvis eleverne på klassetrin 4. - 9. klasse fortsat skal være på skolen helt frem til kl. 15.00.

Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (L51 vedtaget den 20. december 2013) indeholder mulighed for at ansøge Kommunalbestyrelsen om et reduceret timetal indenfor den understøttende undervisning, hvis der ydes yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering ved hjælp af ekstra personale i klassen.

Da tæt faglig støtte og undervisningsdifferentiering allerede i dag indgår som en integreret del af dagligdagen på Udviklingscenter Skiftesporet, hvor alle undervisningslektioner typisk er bemandet med 2 medarbejdere, ansøges om reduktion af det samlede årlige timetal for eleverne på 4.- 6. klassetrin på 120 timer, og for 7 -9. klassetrin på 200 timer, så alle elever fortsat har en samlet skoledag fra kl. 8.00 til kl. 14.00 (30 timer om ugen).

Dette vil opfylde kravet for elever på 0.- 3. klassetrin, der er på 28 undervisningstimer, og tilbud om 2 timers lektiecafe. For 4.- 6. klassetrin er kravet 30 timers ugentlig undervisning, og tilbud om 3 timers lektiecafe, og for de ældste elever 33 timers undervisning og tilbud om 2 timers lektiecafe.

Der er plads til 40 elever på Udviklingscenter Skiftesporet, og de fordeler sig pt. med 16 elever på 0.-3. klassetrin, 17 elever på 4.- 6. klassetrin og 7 elever på 7.- 9. klassetrin. Det har vist sig, i det halve år, der nu er gået siden implementeringen af den nye folkeskolereform, at den ikke har haft nogen konsekvenser for elevernes efterfølgende skolefritidstilbud. Elever i SFO 1 (for 0.- 3. klasse) møder ind til den nye åbningstid kl. 14, og elever i SFO 2 (4.- 6. klasse) bliver sendt afsted fra Udviklingscenter Skiftesporet, så de ankommer til SFO 2 kl. 14.30.

Herved undgås, at der skal tilbydes ekstra åbningstid til eleverne (jf. bilag med bemærkningerne i L52, §16B, stk. 2). Ønske om ændring i mindste varighed af undervisningstiden kan ifølge loven bevilges i op til et år.

Lov- og plangrundlag

L51: "Forslag til Lov om ændring af lov om Folkeskolen og forskellige andre love" §14b og §16b, som blev vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 20. december 2013.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ændring af mindste varighed af undervisningstiden for børn på 4. til 9. klassetrin på Udviklingscenter Skiftesporet sker fra 1. august 2015 og frem til 31. juli 2016.

Bilag

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger det endelige forslag til ny sundhedspolitik i Rødovre Kommune.

Sagen forelægges samtidig i alle udvalg.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at den nye sundhedspolitik i Rødovre Kommune godkendes

Alle fagudvalg 10-03-2015
Anbefales.

Økonomiudvalget 18-03-2015
Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte på sit møde den 16. december 2014 (sag nr. 248) første udkast til ny sundhedspolitik i Rødovre Kommune. Efterfølgende har udkastet været i høring hos patientforeningerne og relevante råd i Rødovre Kommune. Det har derudover været muligt for borgerne at indgive høringssvar via kommunens hjemmeside.

Der er kommet otte høringssvar fra henholdsvis Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse Lokalafdeling, Rødovre Lokale Lungeforening, Høreforeningen, Dansk Sygeplejeråds Kreds Hovedstaden, Seniorrådet, Handicaprådet og Integrationsrådet.

Der er i høringssvarene ros til udkastet til ny sundhedspolitik, og udkastet betragtes generelt som ambitiøst og gennemarbejdet. Derudover er der stor opbakning til sundhedspolitikkens vision om at arbejde for at skabe mere lighed i sundhed. Det betragtes som en af de store udfordringer på sundhedsområdet.

Flere af høringssvarene nævner den målrettede individuelt tilpassede sundhedsindsats og støtte og opbakning til borgerens netværk som vigtige indsatser. Samtidig nævnes også, at kommunikationen af sundhedsindsatserne skal være målrettet og foregå på borgernes egne præmisser.

Integrationsrådet nævner i sit høringssvar, at det kan være vanskeligt at finde frem til sundhedscenterets tilbud på kommunens hjemmeside. Hertil skal bemærkes, at brug af søgefunktionen gør det væsentlig nemmere at orientere sig på hjemmesiden. Forvaltningen har taget kontakt til Integrationsrådet vedrørende dette. Sundhedscenteret arbejder løbende på forbedring af egen hjemmeside, og lancerer en facebookside i slutningen af februar måned.

Høringssvarene har givet anledning til følgende konkrete justeringer i udkastet:

• Strategimål 1 ændres til: ”Vi har sunde, trygge og sikre rammer, der hvor borgerne færdes
• I opremsningen af målsætninger side 8 ændres 2. dot til ”have let tilgængelige og vedkommende sundhedstilbud til alle aldersgrupper”

I flere af høringssvarene pointeres det, at en af de store udfordringer bliver at udarbejde en handleplan for sundhedsindsatsen, som skal realisere sundhedspolitikkens vision og strategimål. Flere patientforeninger nævner et ønske om at blive involveret i gennemførelsen af de konkrete indsatser. Generelt nævnes det i høringssvarene, at inddragelse af borgere, relevante råd og aktører er vigtig for at sikre jordnære og realistiske indsatser.

Der er også i høringssvarene flere bud på indsatser i handleplanen, som vil blive taget med i det videre arbejde med handleplanen på sundhedsområdet.

Lov- og plangrundlag

Sundhedslovens § 119 stk. 1 og 2. Hvor der står: "at Kommunalbestyrelsen har ansvaret for - ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne - at skabe rammer for sund levevis, og at Kommunalbestyrelsen skal etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne"

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Sundhedspolitikken forventes foreligge godkendt og trykt senest juni 2015.

Bilag

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger hermed status på handleplan for sundhedsindsatsen i 2014 til godkendelse.

Sagen behandles samtidig i alle udvalg.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at status på handleplan for sundhedsindsatsen godkendes.

Alle fagudvalg 10-03-2015
Anbefales.

Økonomiudvalget 18-03-2015
Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Hvert år forelægges status på handleplan for sundhedsindsatsen i det foregående år og handleplan for sundhedsindsatsen i det kommende år. Handleplan for sundhedsindsatsen er en udmøntning af Rødovre Kommunes sundhedspolitik.

I 2014 blev der arbejdet med konkrete mål for udvalgte indsatser. Opsamling på målene fremgår af vedlagte notat om opfølgning på indsatser og mål for udvalgte indsatsområder.

Der er i 2014 opnået erfaringer med at sætte operationelle mål for indsatserne og at finde frem til de mest hensigtsmæssige procedurer for de statistiske registreringer. På baggrund af erfaringerne fra 2014, arbejdes der videre med udvikling af måling af effekten af indsatserne i 2015.

Lov- og plangrundlag

Sundhedsloven § 119 stk. 1 og 2.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Bilag

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger hermed handleplan for sundhedsindsatsen 2015 til godkendelse.

Sagen behandles samtidig i alle udvalg.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at handleplan for sundhedsindsatsen 2015 godkendes

Alle fagudvalg 10-03-2015
Anbefales.

Økonomiudvalget 18-03-2015
Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Hvert år udarbejdes en handleplan for sundhedsindsatsen det pågældende år. Handleplanen er en udmøntning af Rødovre Kommunes sundhedspolitik.

Grundlaget for sundhedspolitikken og handleplanen for sundhedsindsatsen er sundhedslovens §119 stk. 1 og 2. Her står:

at Kommunalbestyrelsen har ansvaret for - ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne - at skabe rammer for sund levevis, og at Kommunalbestyrelsen skal etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne.

I budgettet er der afsat 525.276 kr. i forebyggelsespuljen. Disse midler er fordelt ud på indsatsområderne i handleplanen for sundhedsindsatsen 2015.

I handleplan for sundhedsindsatsen 2015 er der fokus på den sociale ulighed i sundhed, da handleplanen udmønter sundhedspolitikkens vision om at skabe lige muligheder for borgerne i Rødovre i forhold til sundhed og livskvalitet. Handleplanens afsnit er præget af sundhedspolitikkens fire strategimål og omhandler emnerne fra Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker med anbefalinger til indsatser. For at komme visionen nærmere er det vigtigt at styrke samarbejdet på tværs af afdelinger og forvaltninger og at lave flere målrettede indsatser tæt på, hvor borgerne er.

Ud fra erfaringerne med at arbejde med konkrete mål for indsatserne i 2014, bliver der i 2015 arbejdet videre med at opkvalificere indsatsen for at måle effekten af indsatserne. Der er udarbejdet en mere omfattende og struktureret beskrivelse ud fra en skabelon for mange af indsatserne, hvor blandt andet formålet, mål, succeskriterier og evalueringsmetode beskrives. Denne skabelon er et redskab i den faglige udvikling af indsatserne. I handleplanen er sundhedsindsatserne beskrevet kort baseret på skabelonerne.

Lov- og plangrundlag

Sundhedsloven § 119.

Økonomiske konsekvenser

Aktiviteterne finansieres af forebyggelsespuljen se bilag 3, samt afsatte driftsmidler på de øvrige områder

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Sagens kerne

Som følge af profileringsinitiativerne opsættes digitale informationsskærme på tre placeringer i Rødovre Kommune. Der bliver tale om tre standere, hvor den ene får en skærm på hver side (en i hver kørselsretning) placeret på Jyllingevej og de to andre placeres to steder på Tårnvej, hver med en skærm på den ene side. Der anskaffes således i alt fire aktive skærme på tre standere.

Formålet er at udnytte de befærdede veje til at synliggøre Rødovres byliv og de mange arrangementer, der finder sted i vores lokalområde. Det profilerer kommunen som et attraktivt lokalsamfund og et godt sted at bo både for potentielle tilflyttere og nuværende Rødovreborgere.

De digitale informationsskærme leases på en 5-årig finansiel leasingaftale og ejes efter de fem år af Rødovre Kommune. Udgifterne det første år tages fra puljen til opfølgning på virksomhedskonference og profileringsinitiativer, mens udgifterne de efterfølgende år søges indarbejdet i budgettet for 2016ff.

Sagen redegør for retningslinjer for indholdet, placering og økonomi.

Indstilling

Fællesforvaltningen indstiller,

1. at indkøbet af de digitale informationsskærme realiseres som beskrevet i sagen,
2. at leasingkontrakten efterfølgende forelægges og underskrives af borgmesteren,
3. at finansieringen for 2015 afholdes inden for budgettet og at finansieringen for 2016 ff. søges indarbejdet i budgettet i 2016 ff.,
4. at opsætningen af de digitale informationsskærme på Jyllingevej og Tårnvej realiseres som beskrevet i sagen, samt
5. at retningslinjer for indhold godkendes

Økonomiudvalget 18-03-2015
Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt med 16 stemmer for (A, O, F, Ø, V) og 
2 imod (C).

Sagsfremstilling

Baggrund og formål

Med udgangspunkt i profileringsstrategien (KB 21/06 2011 sag nr. 114) besluttede Kommunalbestyrelsen på oktober-møderækken 2012 (KB 30/10 2012 sag nr. 282), at der skulle fremlægges en sag om ”Lysaviser som ny kommunikationskanal til borgere og potentielle tilflyttere” som et nyt profileringsinitiativ.

Lysavis-konceptet er blevet videreudviklet i forhold til det tidligere forslag og gennemføres som digitale informationsskærme bestående af LED-skærme, der placeres ved nogle af de trafikerede hovedfærdselsårer i Rødovre. På den måde udnyttes nogle af vores mest befærdede veje til at synliggøre Rødovres byliv og de mange arrangementer, der finder sted i vores lokalområde. Det profilerer kommunen som et attraktivt lokalsamfund og et godt sted at bo både for potentielle tilflyttere og nuværende Rødovreborgere.

Indholdet på informationsskærmene er i digitalt ’plakatformat’, der med enkle budskaber og et simpelt grafisk layout let kan opfattes af de forbipasserende trafikanter. Plakaterne er statiske og er således uden bevægelse, blink eller andre effekter. Konceptet er, at der som udgangspunkt kører seks forskellige ’plakater’ i rotation i 14 dage ad gangen. Hver plakat forventes at blive vist 30 sekunder i hver rotation. Der blændes langsomt ned og langsomt op, så overgangen mellem 'plakaterne' bliver rolig. Indholdet på informationsskærmene skal layoutes, så det fremstår pænt i det offentlige rum, og så indholdet let kan afkodes af de forbipasserende.

I profileringsstrategien er udpeget de særlige bosætningskvaliteter, som Rødovre har, og som skal fremhæves i kommunikationen. Det er: Hovedstadens mange muligheder (den geografisk tætte beliggenhed til København), tryghed for børnene/et godt sted at vokse op, et rigt hverdagsliv i lokalområdet samt mulighederne for ro og afslapning i grønne omgivelser

Indhold på de digitale informationsskærme

Fokus skal være på konkrete events og større nye tiltag. Det grundlæggende krav til indholdet på de digitale informationsskærme er, at de eksponerer og understøtter Rødovres styrker som lokalsamfund, som det er defineret med profileringsstrategien.

Rødovre Kommune ejer informationsskærmene, og der vil derfor først og fremmest blive bragt indhold, der kommer fra eller relaterer sig direkte til Rødovre Kommune. Det er dog også muligt for eksterne parter/private at få plads til et spot mod en betaling. Uanset hvem afsenderen er, gælder det, at indholdet skal leve op til retningslinjerne for indhold jf. vedlagte bilag.

Prisen for et spot for ikke-kommunale aktører fastsættes i en prøveperiode til 5.000 kr. for at få vist det i en 14 dages rotation. Hvis der i hver 14 dages periode i gennemsnit er et betalingsspot ud af seks, bidrager det til den samlede finansiering med 120.000 kr. om året med start fra år 2. Der er ikke kalkuleret med indtjening det første år, hvor der skal skabes et ”kundegrundlag” for de digitale informationsskærme. Der vil i den forbindelse formodentlig blive tilbudt gratis annoncering i en kort prøveperiode. Beløbet på 5.000 kr. for en 14 dages visning ligger til grund for de økonomiske beregninger nedenfor, men prissætningen skal evalueres løbende.

Hvis man kigger tilbage på de senere år, kunne indholdet fra et kommunalt perspektiv f.eks. have været: Vestegnens Kulturuge, Sankt Hans på Rådhusplænen, Viftens arrangementer (heraf flere verdensnavne i forbindelse med jazz-festivalen), cykelsuperstien i Rødovre, store motionsløb, nationale/internationale mesterskaber i sport (f.eks. EM i rullehockey eller i samme boldgade den internationale taekwondo sommerlejr, der begge fandt sted i Rødovre), Børnekulturfestival, nye udstillinger på Heerup Museum, Oplevelsescenter Vestvolden, Vestbadet, Multihallen på Tæbyvej og særarrangementer på biblioteket. Det er også oplagt at bruge informationsskærmene i forskellige almennyttige kampagner, f.eks. for trafiksikkerhed og digital post. Endelig er det muligt at erstatte det planlagte indhold på skærmene med akutte beskeder/beredskabsmeddelelser, f.eks. ved trafikuheld.

For private aktører kunne informationsskærmene f.eks. være interessante ved slutspilskampe for Rødovre Mighty Bulls, cirkus på rådhusplænen, byfesten, ishockeylandskampe, større koncerter samt store arrangementer i Rødovre Centrum eller Rødovre Hallen. I disse tilfælde vil der naturligvis skulle betales for at få et spot vist.

Indholdet på de digitale informationsskærme skal tænkes sammen med kommunens øvrige informationskanaler og -kampagner, så der er strategisk sammenhæng i kommunens kommunikation og synergieffekter udnyttes.

Retningslinjer for indhol

Der er formuleret et forslag til retningslinjer for indholdet på de digitale informationsskærme, der er vedlagt som bilag. Ved hver enkelt spot bliver det vurderet, om det ligger inden for retningslinjerne.

Placering

Informationsskærmene placeres på Jyllingevej og Tårnvej, så de tilgodeser ønsket om at eksponere Rødovres styrker som lokalsamfund bredt både for egne borgere og for ikke-Rødovreborgere.

Placeringen på Jyllingevej er i midterrabatten umiddelbart vest for Islevdalvej. Det bliver én stander med en skærm på hver side.

På Tårnvej er der to placeringer. Første placering er ud for sundhedscenteret, så skiltet er synligt for trafikanter, der bevæger sig i nordgående retning. Anden placering er i siderabatten mellem vej og cykelsti ud for Tårnvej 13 og 15 på strækningen mellem Valhøjs Allé og Roskildevej, så skiltet er synligt for trafikanter, der bevæger sig i sydgående retning.

Skærmstørrelsen er på 3,8 m2 (160 x 240 cm), hvilket giver god synlighed for trafikanter på de valgte placeringer. Skærmene monteres på en stander og de samlede mål for skærm og stander bliver på ca. 170 x 400 cm (bredde x højde). Skærmene tilsluttes el. Der er pt. ikke løsninger, der gør det muligt at drive skærmene med solceller eller andre alternative energiformer.

Anskaffelse

Anskaffelse af i alt fire digitale informationsskærme på tre standere koster ca. 500.000 kr. og leases på en 5-årig finansiel leasingaftale gennem et af kommunens sædvanligt anvendte leasingselskaber. Ved indgåelsen forpligtiger Rødovre Kommune sig til at opfylde den 5-årige leasingaftale og skiltene ejes ved udgangen af de fem år af Rødovre Kommune. Foruden selve anskaffelsessummen, vil der være engangsudgifter til etablering samt årlige udgifter til drift og vedligehold mv.

Udgiftsberegningerne baserer sig på indhentede tilbudspriser i januar 2015. Der kan være justeringer når den endelige aftale indgås. Med udgangspunkt i anskaffelse af fire skærme opsat på tre standere vil den samlede økonomi inkl. leasing-udgifter, etablering, ressourcer til grafiske og indholdsmæssige opgaver, vedligehold, forsikring og anslået strømforbrug være ca. 1.700.000 kr. over 5 år. Diverse etableringsomkostninger og fraværet af brugerbetaling i det første år, gør det første år relativt dyrere end de efterfølgende fire.

Der er budgetteret med indtægter for kr. 480.000 fra brugerbetaling i den 5-årige periode jf. forretningsmodellen præsenteret ovenfor. Det samlede beløb der skal finansieres netto efter forventet brugerbetaling er 1.220.000 kr. over den 5-årige periode.

Fra år 6 ejes skærmene af Rødovre Kommune og herefter er der alene udgifter til grafiske og indholdsmæssige opgaver, vedligehold, strøm og forsikring.

I henhold til budgetaftalen fra 2014 afholdes udgiften det første år inden for budgettet fra ’Puljen til opfølgning på virksomhedskonference/profileringsinitiativer’. Finansieringen af udgifterne til byportalerne i overslagsårene søges indarbejdet i budget 2016ff.

Lov- og plangrundlag

De digitale informationsskærme indkøbes efter gældende udbudsregler og opsættes i henhold til vejlovens bestemmelser.

Økonomiske konsekvenser

Udgifterne for det første år finansieres fra ’Puljen til opfølgning på virksomhedskonference/profileringsinitiativer’. Leasingudgifter og andre udgifter for overslagsårene søges indarbejdet i budget 2016ff som beskrevet ovenfor. Udgifterne falder fra år 6, når leasingperioden er udløbet og skærmene ejes af Rødovre Kommune. Herefter er der alene udgifter til grafiske og indholdsmæssige opgaver, vedligehold, strøm og forsikring.

Udgifter og forventede indtægter i årene:

Tidsplan

De digitale informationsskærme forventes at være opsat og i drift i anden del af 2015.

Bilag

Sagens kerne

Optagelse af lån på 48.565.000 kr. i henhold til kommunens låneadgang på baggrund af udgifter afholdt i 2014.

Indstilling

Ændringsforslag til Økonomiudvalgets sag nr. 75:

Beslutning

Erik Nielsen blev erklæret inhabil.
Godkendt med 15 stemmer for (A, O, F, Ø, V) og 
2 imod (C).

Sagsfremstilling

Lov- og plangrundlag

Lånene optages efter styrelseslovens § 41 samt Økonomi- og Indenrigsministeriets bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier.

Økonomiske konsekvenser

Tidsplan

Lånet optages snarest muligt, idet lånet skal være optaget inden den 30. april 2015.

Bilag

Sagens kerne

Med afslutning af regnskabet for 2014 har Økonomi og Analyse opgjort institutioner og afdelingers over/underskud for 2014 samt indhentet forvaltningernes ønsker til overførsler på områder uden overførselsadgang.

Indstilling

Økonomi- og Personaleforvaltningen indstiller,

at der gives en nettodriftsbevilling til Teknik- og Miljøudvalget på 0,2 mio. kr., Børne- og Skoleudvalget på 1,1 mio. kr., Kultur- og Fritidsudvalget på 0,6 mio. kr., Social- og Sundhedsudvalget på 1,1 mio. kr. samt Økonomiudvalget på -6,6 mio. kr.

Økonomiudvalget 18-03-2015
Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Bevillingsreglerne vedtages årligt af Kommunalbestyrelsen ved budgetlægningen. Én gang årligt, typisk i martsmøderækken, fremlægges en overførselssag vedr. drift og en overførselssag vedr. anlæg for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen. På en række områder er der en tilkendegivelse af, at der kan forventes tilladelse til overførsel i henhold til de fastsatte overførselsregler, jf. nedenfor. Muligheden for tilladelse til overførsel skal først og fremmest sikre en hensigtsmæssig økonomisk adfærd. Der kan i forbindelse med fremlæggelse af overførselssagerne søges om overførsler på områder, hvor der ikke er tilkendegivet forventning om tilladelse til overførsel.

Udgangspunktet er, at der må overføres et samlet overskud på højst 3 pct. af budgetrammen til det efterfølgende regnskabsår. Der kan dog overføres op til 100.000 kr., selv om overskuddet er større end 3 pct. Der skal udarbejdes en genopretningsplan, hvis en enhed låner over 3 pct. af næste års budget til dækning af underskud.

Overførsel af overskud mellem årene sker ved, at der gives en tilægsbevilling. Fra 2011 har staten indført en permanent og delvist individuel modregning af kommunernes bloktilskud for manglende overholdelse af det vedtagne budget til service. Tillægsbevillinger vil derfor kunne medføre et lavere tilskud fra staten. De ansøgte overførsler til næste års driftsbudget finansieres via de generelle reserver, hvor der er afsat 15 mio. kr. til sanktionsværn med henblik på at sikre overførslerne mellem årene, givet de sanktioner, der er knyttet til kommunernes budgetter og regnskaber i 2015.

En oversigt over overførslerne og finansiering er vist i tabel 1. De enkelte elementer er nærmere beskrevet i bilaget.

Tabel 1. Oversigt over uforbrugte driftsmidler fra 2014 til 2015

Lov- og plangrundlag

Lov om kommunernes styrelse (Bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 186 af 19. februar 2014), og Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. (BEK nr. 15 af 13. januar 2015).

Økonomiske konsekvenser

Der søges om en tillægsbevilling på - 3.643.731 kr. til forøgelse af kassebeholdningen.

Bilag

Sagens kerne

Med afslutningen af regnskabet for 2014 har Økonomi og Analyse opgjort de uforbrugte anlægsmidler, samt indhentet forvaltningernes ønsker til overførsler. Der søges om overførsel af rådighedsbeløb for 81,0 mio. kr.

Indstilling

Økonomi- og Personaleforvaltningen indstiller,

1. at der gives en nettobevilling til Teknik- og Miljøudvalget på 16.626.899 kr., Børne- og Skoleudvalget på 8.301.759 kr., Kultur- og Fritidsudvalget på 4.900.148 kr., Social- og Sundhedsudvalget på 2.000.000 kr. samt Økonomiudvalget på 49.164.641 kr.
2. at mindre forbruget på 299.960 kr. vedrørende Datastuer til ældre flyttes fra anlæg til drift, ved at der gives en nettodriftsbevilling til Social- og Sundhedsudvalget på 50.000 kr. og de årlige driftsudgifter på 50.000 kr. indarbejdes i budget 2016.

Økonomiudvalget 18-03-2015
Indstilles godkendt, idet mindre-forbruget vedrørende datastuer ligeledes overføres til anlæg.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Bevillingsreglerne vedtages årligt af Kommunalbestyrelsen ved budgetlægningen. Én gang årligt, typisk i martsmøderækken, fremlægges en overførsselsag vedr. drift og en overførselssag vedr. anlæg for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen. Jf. overførselsreglerne kan der på baggrund af en konkret ansøgning, søges om overførsel af over-/underskud af anlægsmidler. Overførsel mellem årene sker ved, at der gives en tillægsbevilling.

Regnskab 2014 viser en række anlægsprojekter, der ikke er afsluttede. Som det fremgår af nedenstående tabel 1, søges der om overførsel af uforbrugte anlægsmidler fra 2014 til 2015 på i alt netto 81,0 mio. kr. Overførsler fremgår af bilag 1, hvor de enkelte anlægsprojekters rådighedsbeløb er anført.

Overførsel af større anlægsprojekter kan primært henføres til følgende projekter:
Byudvikling- i Syd og Nord 36,1 mio. kr.
Kommunale bygninger energirenoveringer 4,7 mio. kr.
Rødovre Kommunale Fjernevarme – Udbygningsplan Valhøj 6,5 mio. kr.
Rødovre Kommunale Fjernvarme – Horsevænget, Kærbyvej mfl. 6,3 mio. kr.
Valhøj skole ombygning til indskolingsområde 6,0 mio. kr.

Tabel 1. Oversigt over uforbrugte anlægsmidler fra 2014 til 2015 fordelt på udvalg - nettobevilling

Lov- og plangrundlag

Lov om kommunernes styrelse (Bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 186 af 19. februar 2014), og Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. (BEK nr. 15 af 13. januar 2015).

Økonomiske konsekvenser

Tillægsbevilling til budget 2015 på i alt 81,0 mio. kr.

Bilag

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutning

Beslutning