Kommunalbestyrelsen

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Der skal tages stilling til den fremtidige størrelse og sammensætning af bestyrelserne i rensekoncernen BIOFOS. Holdingbestyrelsen i BIOFOS anbefaler ejerkommunerne, at den nuværende størrelse og sammensætning af bestyrelserne opretholdes, men at ordningen for valg af medarbejderrepræsentanter ændres.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at Rødovre Kommune meddeler BIOFOS, at vi tilslutter os, at den nuværende model for sammensætning og størrelse af bestyrelserne i BIOFOS-koncernen fortsætter uændret samt
2. at Rødovre Kommune meddeler BIOFOS, at vi tilslutter os, at den nuværende frivillige ordning for valg af medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen ændres til, at medarbejderne kan vælge fire medarbejderrepræsentanter til alle selskaberne i BIOFOS-koncernen.

Teknik- og Miljøudvalget 07-02-2017
Anbefales.

Økonomiudvalget 15-02-2017
Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

I forbindelse med dannelsen af rensekoncernen BIOFOS i december 2013 aftalte de 15 ejerkommuner at evaluere størrelse og sammensætning af bestyrelserne senest 30. juni 2017. Ifølge ejeraftalens § 10.2.3 skal Holdingsselskabets bestyrelse senest 1. januar 2017 sende et oplæg til ejerkommunerne om emnet. Ejeraftalen er vedlagt mødesagen som bilag 2. Selskabets vedtægter er vedlagt mødesagen som bilag 3.

På baggrund af ejeraftalen har Holdingbestyrelsen drøftet bestyrelsens sammensætning og har 14. december 2016 sendt sin anbefaling til ejerkommunerne. Anbefalingen er vedlagt mødesagen som bilag 1. Holdingbestyrelsens anbefaling er, at den nuværende sammensætning og størrelse af bestyrelserne fastholdes. Dog foreslås det, at den nuværende frivillige ordning for valg af medarbejderrepræsentanter ændres til, at medarbejderne kan vælge fire medarbejderrepræsentanter til alle selskaberne i BIOFOS-koncernen.

Det er Teknisk Forvaltnings vurdering, at den nuværende ordning med, at hver ejerkommune udpeger et medlem til bestyrelsen i BIOFOS, er med til at sikre en fortsat politisk forankring i ejerkommunerne af de ting, der sker i BIOFOS. Teknisk Forvaltning anbefaler derfor, at Rødovre Kommune tilslutter sig Holdingsbestyrelsens anbefaling om at fastholde størrelsen og sammensætningen af bestyrelserne i BIOFOS.

For så vidt angår medarbejderrepræsentanter er der i dag en frivillig ordning med to medarbejdervalgte medlemmer af bestyrelsen. Selskabslovens §140-141 giver medarbejderne ret til at have otte medarbejderrepræsentanter i bestyrelserne for BIOFOS Holding A/S og BIOFOS A/S, men ingen i bestyrelserne i koncernens øvrige selskaber. Medarbejderne i BIOFOS har givet udtryk for, at de ønsker en bred repræsentation i alle fire selskaber i BIOFOS-koncernen og foreslår derfor en ny frivillig ordning med fire medarbejderrepræsentanter til alle selskaberne i BIOFOS-koncernen.

Det er Teknisk Forvaltnings vurdering, at den foreslåede ordning er fornuftig. Teknisk Forvaltning anbefaler derfor, at Rødovre Kommune tilslutter sig Holdingsbestyrelsens anbefaling om en ny frivillig ordning for valg af medarbejderrepræsentanter.

Lov- og plangrundlag

Selskabsloven, LBK nr. 1089 af 14. september 2015.
Ejeraftale for "Vores Rens" koncernen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

BIOFOS anmoder ejerkommunerne om at behandle bestyrelsens anbefaling og meddele kommunens indstilling til BIOFOS senest 21. april 2017.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

På anlægsbudgetterne (Investeringsoversigterne) i budget 2016 og 2017 er der afsat rådighedsbeløb på henholdsvis 11.550.000 kr. og 14.000.000 kr. til projektering og ombygning af Roskildevej 1.etape.

Der er på Kommunalbestyrelsens møde den 15. december 2015 (sag. nr. 222) givet en anlægsbevilling på 3.000.000 kr. til projektering af Roskildevej 1. etape.

Der ansøges om et tillæg til anlægsbevillingen på 28.3500.000 kr. til ombygning af Roskildevej 1.etape, hvorefter den samlede anlægsbevilling udgør 31.350.000 kr. Derudover ansøges om en anlægsbevilling (indtægt) på -2.800.000 kr. til ombygning af arealet ved Damhuskroen i henhold til udbygningsaftale med Damhus Tivoli.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at vedlagte detailprojekt for Roskildevej 1. etape godkendes,
2. at der gives et tillæg til anlægsbevillingen på 28.350.000 kr. til frigivelse af rådighedsbeløb til ombygning af Roskildevej 1. etape,
3. at der afsættes et rådighedsbeløb (indtægt) på -2.800.000 kr. til ombygning af areal ved Damhuskroen,
4. at der afsættes et rådighedsbeløb på 2.800.000 kr. svarende til indtægten, samt
5. at der gives en anlægsbevilling på 2.800.000 kr. til frigivelse af rådighedsbeløb til ombygning af arealer ved Damhuskroen.

Teknik- og Miljøudvalget 07-02-2017
Anbefales.

Økonomiudvalget 15-02-2017
Indstilles godkendt.

Beslutning

Borgmesteren satte følgende forslag til afstemning:

1. at vedhæftet detailprojekt for Roskildevej 1. etape godkendes
2. at der gives et tillæg til anlægsbevilling på 22.000.000 kr. til frigivelse af rådighedsbeløb til ombygning af Roskildevej 1. etape.
3. at der afsættes et tillæg til rådighedsbeløb på 3.000.000 kr., der finansieres af kassebeholdningen
4. at der gives en tillægsbevilling til anlægsbevillingen på 3.000.000 kr. til frigivelse af rådighedsbeløbet 3.000.000 kr. til ombygning af Roskildevej 1. etape
5. at der afsættes et rådighedsbeløb (indtægt) på -2.800.000 kr. til ombygning af areal ved Damhuskroen
6. at der afsættes et rådighedsbeløb på 2.800.000 kr. svarende til indtægten, samt
7. at der gives et tillæg til anlægsbevilling på 2.800.00 kr. til frigivelse af rådighedsbeløbet til ombygning af areal ved Damhuskroen

Forslaget godkendt.

Sagsfremstilling

I december 2015 fik Teknisk Forvaltning udarbejdet dispositionsforslaget ”Fra Drive Through til Drive In” for ombygningen af Roskildevej og Damhustorvet. Dispositionsforslaget blev godkendt på Kommunalbestyrelsens møde den 15. december 2015 (sag nr. 222). Teknisk Forvaltning fik derefter udarbejdet et projektforslag, som blev godkendt på Kommunalbestyrelsens møde den 30. august 2016 (sag nr. 120).

Efter projektforslaget blev godkendt, er der afholdt et møde med de erhvervsdrivende på Damhustorvet omkring deres ønsker til projektet. Input fra de erhvervsdrivende samt referat fra mødet er vedlagt indstillingen som bilag 1. På baggrund af det politisk godkendte projektforslag og de erhvervsdrivendes input har Teknisk Forvaltning fået udarbejdet et detailprojekt. Ideerne og tankerne bag projektet vil blive præsenteret nedenfor og illustrationsplanen er vedlagt som bilag 2.

Indretning af Damhustorvet

I projektet er der arbejdet videre med ideerne fra dispositionsforslaget ”Fra Drive Through til Drive In”. Idéerne bag projektet er at skabe en sammenhæng mellem områdets kvaliteter og styrke torvets identitet ved at etablere enkle elementer og en sammenhængende belægning. Torvet skal derudover skabe en markant og indbydende indgang til Rødovre Kommune.

Beplantningen på Damhustorvet placeres i en løs struktur i trægrupper. Trægrupperne er med til at definere opholdsrummene på torvet. På den vestlige side af torvet arbejdes med blomsterbede, som vil være med til at understøtte områdets identitet. Blomsterbedene vil blive gentaget på arealet foran Damhuskroen for at skabe en sammenhæng på tværs af Roskildevej.

Arealet midt på Damhustorvet friholdes fra elementer og skal være torvets aktivitetsrum. Her vil der kunne afholdes fx loppemarked og julemarked mm.

På torvet etableres der et vandelement, som er trafikstyret, dvs. at højden på vandsprøjtene styres efter støjniveauet fra Roskildevej. Vandelementet vil i sommerhalvåret fungere som en støjvæg mod Roskildevej.

Der etableres en kabelbrønd med el, vand og kloak på torvet som er klargjort til, at der i fremtiden kan etableres en pavillon på torvet, hvis dette ønskes.

Belægning

På torvearealerne, midterhellen og arealet foran Damhuskroen etableres belægningen i forskellige typer, farver og størrelser af granitfliser, se vedlagte bilag 3.

For at skabe en sammenhæng mellem Damhustorvet, og arealet foran Damhuskroen etableres fodgængerfelterne også i granit. Pga. den store trafikmængde på Roskildevej, må det forventes, at der løbende skal foretages vedligehold af fodgængerfelterne.

Regnvandshåndtering

I projektet separat kloakeres Damhustorvet. Arealet er derved klargjort til, at det i fremtiden kan tilsluttes et separat kloak system. I projektet tilsluttes det til det fælles kloaksystem, som er i området.

Trafikale forhold

På baggrund af det afholdte møde med de erhvervsdrivende, er der i detailprojektet arbejdet med en løsning, hvor der åbnes op for ensrettet trafik gennem torvet til Damhus Boulevard. Denne løsning medfører, at der kan etableres flere parkeringspladser langs torvet i forhold til projektforslaget. I det nye projekt kan der etableres 27 p-pladser samt 2 invalidepladser på Damhustorvet. Der er i dag på parkeringspladsen samt vejen ved Damhustorvet 31 lovlige p-pladser samt 3 invalidepladser.

I forbindelse med at Damhustorvet lukkes ud mod Roskildevej, samt at vejen langs Damhustorvet etableres som en ensrettet sivegade, skal bus 21 omlægges. Det foreslås, at bussen omlægges ad Hvidovrevej, hvor den kører op ad Randrupvej for at komme til sin rute på Damhus Boulevard, se bilag 4. I projekteringen af 2. etape af Roskildevej vil muligheden for, at etablere en venstresvingsbane på Roskildevej i krydset Roskildevej/Veronikavej mod Randrupvej blive undersøgt, så bus 21 i fremtiden kan køre ad Roskildevej ned af Randrupvej til Damhus Boulevard.

Omlægningen af bus 21 medfører en meromkostning i forbindelse med busdriften, da det betyder at den gældende køreplan ikke kan overholdes. Trafikselskabet Movia har lavet et meget groft overslag på, at det vil koste ca. 300.000 kr. ekstra årligt.

Krydset ved Auroravej fastholdes som et signalreguleret kryds. De to fodgængerfelter på tværs af Roskildevej fastholdes. Roskildevej har således fortsat et signalanlæg øst og vest for Damhustorvet. Der lægges op til, at signalanlæggene indstilles så de i aften- og nattetimerne kører et andet signalprogram, hvor billister som kører med en højere hastighed end hastighedsgrænsen, så vidt det er muligt, møder rødt lys, når de når frem til stopstregen. Fodgængerfelterne etableres ekstra brede for at skabe bedre krydsningsforhold over Roskildevej for fodgængerne. Derudover vil de også øge opmærksomheden og synligheden af torvedannelsen. De brede fodgængerfelter vil visuelt binde torvet sammen på tværs af vejen.

Det forventes, at hastigheden på Roskildevej nedsættes fra 60 km/t til 50 km/t. Som i projektforslaget etableres der en hævet flade på Roskildevej ved torvedannelsen og der placeres steler langs gang og cykelareal for at understøtte hastighedsnedsættelsen. Derudover indsnævres vejbanerne ved torvet visuelt med brosten langs kanten af køresporene og der etableres brostensbånd i krydset Roskildevej/Hvidovrevej i den nordlige side, for at understøtte nedsættelsen af hastigheden. Kapaciteten på Roskildevej nedsættes ikke.

Det vedlagte projekt er sendt til samtykke og udtalelse hos politiet, Vejdirektoratet samt Københavns Kommune. Kommentarer er ikke modtaget endnu, så der kan forekomme ændringer af projektet på baggrund heraf.

Lov- og plangrundlag

Lov om offentlige veje (LBK nr. 1520 af 27. december 2014).
Færdselsloven (LBK nr. 1386 af 11. december 2013).
Budget 2016 og 2017.

Økonomiske konsekvenser

Der er i alt afsat 31.350.000 kr. inkl. midlerne fra udbygningsaftalen med Damhus Tivoli. Viser resultatet af licitationen, at projektet ikke kan gennemføres indenfor denne ramme, vurderes det om der skal findes besparelser i projektet eller om der skal søges om ekstra midler.

Teknisk Forvaltning forventer, at projektet for Roskildevej 1. etape kan gennemføres for 28.550.000 kr. samt pengene for udbygningsaftalen på 2.800.000 kr.

De ekstra drift omkostninger på ca. 300.000 kr., der eventuelt vil være i forhold til busdriften forventes, at kunne afholdes over budgettet for busdriften. For vandelementet på Damhustorvet forventes afledte omkostninger til drift og vedligeholdelse. Udgiften er endnu ikke afklaret, og vil søges indarbejdet i budget 2018.

Tidsplan

Med godkendelse af nærværende indstilling om frigivelse af anlægsmidler, på baggrund af vedlagte projekt, forventes anlægsarbejdet gennemført i perioden maj 2017 – december 2017.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

På anlægsbudgettet (Investeringsoversigten) i budget 2017 er der afsat et rådighedsbeløb på 1.100.000 kr. til projektering af 2. etape af Roskildevej.

Der ansøges om en anlægsbevilling på 1.100.000 kr. til projektering af 2. etape af Roskildevej.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at der gives en anlægsbevilling til frigivelse af rådighedsbeløb på 1.100.000 kr. til projektering af 2. etape af Roskildevej.

Teknik- og Miljøudvalget 07-02-2017
Anbefales.

Økonomiudvalget 15-02-2017
Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt med 16 stemmer for (A, F, O, V, Ø) og 
2 imod (C).

Sagsfremstilling

I forlængelse af ombygningen af 1. etape af Roskildevej søges midler frigivet til projektering af Roskildevej fra Damhustorvet til og med krydset Roskildevej/Veronikavej. Projekteringen vil tage udgangspunkt i dispositionsforslaget ”Fra ’Drive Through’ til Drive In” for Roskildevej fra maj 2015 samt detailprojekt for 1. etape af Roskildevej. I projekteringen af 2. etape af Roskildevej vil der blive fokuseret på, at skabe sammenhæng med den ombyggede del af Roskildevej ved Damhustorvet.

Baggrunden for projektet er at skabe en bedre trafiksikkerhed på Roskildevej, samt skabe en smukkere vej til gavn for handelslivet og borgere. Vejen gøres attraktiv ved, at der udføres enkelte ændringer i hastighed, parkeringsforhold, belysning og beplantning, så man får lyst til at stoppe op. Samtidig forbedres vejen for de bløde trafikanter. Både for cyklister, som kan komme hurtigere frem på cykelstien, men også for de gående som får mulighed for at krydse vejen udenfor de signalregulerede kryds.

Teknisk Forvaltning planlægger, at holde en dialog med de omkringliggende andelsboligforeninger, ejerforeninger og erhvervsdrivende med henblik på, at høre om der er lokale problemer eller ønsker til udformning af 2. etape af Roskildevej.

Lov- og plangrundlag

Lov om offentlige veje (LBK nr. 1520 af 27. december 2014).
Færdselsloven (LBK nr. 1386 af 11. december 2013).
Budget 2017.

Økonomiske konsekvenser

Teknisk Forvaltning forventer, at projekteringen af 2. etape af Roskildevej fra Damhustorvet til og med krydset Veronikavej kan gennemføres for 1.100.000 kr.

Tidsplan

Med godkendelse af nærværende indstilling om frigivelse af anlægsmidler, på baggrund af vedlagte projekt, forventes det, at der ultimo 2017 fremlægges et detailprojekt til godkendelse. Anlægsarbejdet forventes, at starte op til april 2018.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

På anlægsbudgettet (Investeringsoversigten) i budget 2017 er der afsat et rådighedsbeløb på 1.400.000 kr. til projektering og ombygning af Hvidovrevej fra Damhustorvet til Vedstedvej.

Der er den 29. november 2016 givet en anlægsbevilling på 250.000 kr. til projektering.

Der ansøges om en tillægsbevilling til anlægsbevillingen på 1.150.000 kr. til ombygning af Hvidovrevej fra Damhustorvet til Vedstedvej, hvorefter den samlede anlægsbevilling udgør 1.400.000 kr.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at vedlagte projekt for Hvidovrevej godkendes, samt
2. at der gives et tillæg til anlægsbevillingen på 1.150.000 kr. til frigivelse af rådighedsbeløb til ombygning af Hvidovrevej fra Damhustorvet til Vedstedvej.

Teknik- og Miljøudvalget 07-02-2017
Anbefales.

Økonomiudvalget 15-02-2017
Indstilles godkendt med 4 stemmer for (A, O, V) og
1 imod (Ø).

Beslutning

Godkendt med 17 stemmer for (A, C, F, O, V) og 
1 imod (Ø).

Sagsfremstilling

I projektet, for ombygningen af 1. etape af Roskildevej, reduceres antallet af parkeringspladser på selve Damhustorvet. I den forbindelse er der blevet udarbejdet et projekt for at skabe flere parkeringspladser langs Hvidovrevej på delstrækningen fra Damhustorvet til Vedstedvej.

På strækningen af Hvidovrevej fra Damhustorvet til Vedstedvej er der i dag kun parkering i den østlige side af vejen. Vejen fremstår med fortov og cykelsti i begge vejsider på henholdsvis ca. 2,5 m og ca. 2,35 m, samt to kørespor på 3,5 m og et parkeringsspor på 2 m. Ved at indsnævre fortovet til 2 m og cykelstien til 2 m kan der etableres parkeringsspor på 2 m i begge vejsider og to kørespor på 3,25 m. Ved denne ombygning af vejen vil der kunne skabes ca. 21 ekstra parkeringspladser på den vestlige side af vejen.

Der kører i dag to busser (linje 22 og 132) på strækningen af Hvidovrevej mellem Damhustorvet og Vedstedvej. Ved at ombygge vejen, vil køresporene blive smallere end de er i dag, og busdriften kan derfor blive påvirket. Trafikselskabet Movia vurderer, at der kan være en risiko for mere trængsel på strækningen og derfor en øget udgift til busdriften.

Lov- og plangrundlag

Lov om offentlige veje (LBK nr. 1520 af 27. december 2014).
Færdselsloven (LBK nr. 1386 af 11. december 2013).
Budget 2017.

Økonomiske konsekvenser

Teknisk Forvaltning forventer, at anlægsarbejdet på Hvidovrevej fra Damhustorvet til Vedstedvej kan gennemføres for 1.150.000 kr.

De ekstra drift omkostninger, der eventuelt vil være i forhold til busdriften forventes at kunne afholdes over budgettet for busdriften.

Tidsplan

Med godkendelse af nærværende indstilling om frigivelse af anlægsmidler, og på baggrund af vedlagte projekt, forventes anlægsarbejdet gennemført i perioden maj 2017 – december 2017.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

På anlægsbudgettet (Investeringsoversigten) i budget 2017 er der afsat rådighedsbeløb på 400.000 kr. til undersøgelse samt projektering af parkeringsforholdene på Damhus Boulevard.

Der ansøges om en anlægsbevilling på 400.000 kr. til undersøgelse samt projektering af parkeringsforhold på Damhus Boulevard fra Damhustorvet til Randrupvej.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at der gives en anlægsbevilling til frigivelse af rådighedsbeløb på 400.000 kr. til projektering af Damhus Boulevard fra Damhustorvet til Randrupvej samt
2. at Teknisk Forvaltning afholder dialogmøde med de omkringliggende boligforeninger om ønsker til projektet.

Teknik- og Miljøudvalget 07-02-2017
Anbefales.

Økonomiudvalget 15-02-2017
Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

I projektet, for ombygningen af 1.etape af Roskildevej, reduceres antallet af parkeringspladser på selve Damhustorvet. I budget 2017 er der derfor afsat midler til, at undersøge muligheden for at optimere parkeringsforholdene og dermed etablere flere parkeringspladser på Damhus Boulevard fra Damhustorvet til Randrupvej.

Strækningen af Damhus Boulevard mellem Damhustorvet og Randrupvej har i dag en vejprofil på ca. 25 m i bredden. Vejen fremstår med fortov og cykelbane i begge vejsider på henholdsvis ca. 4 m og ca. 1,5 m, samt to kørespor på 4 m. I midten af vejen er der et parkeringsareal på ca. 6 m, samt plantebede med træer. På hele strækningen er der plantet træer i forkanten af fortovet, som understøtter boulevard udtrykket. Der er ca. 45 lovlige parkeringspladser på strækningen, hvoraf 7 af parkeringspladserne inddrages i forbindelse med ombygningen af Damhustorvet.

Der er i dag flere, som parkerer ulovligt på asfaltforkanten af fortovet pga. manglende parkeringspladser. Ved at etablere flere parkeringspladser på strækningen kan de ulovlige parkeringer afhjælpes og give bedre forhold for cyklister og bilister.

For at give plads til flere parkeringspladser på Damhus Boulevard kan en konsekvens være, at en del af træerne skal fjernes, og der skal genplantes træer for at bibeholde boulevardpræget. Da træerne er ved at have udlevet deres levetid med de eksisterende vækstbetingelser, kan det være en fordel at få genplantet og skabt bedre vilkår for en ny beplantning.

Teknisk Forvaltning har løseligt skitseret på forskellige muligheder for, at skabe flere parkeringspladser på Damhus Boulevard. Der er både blevet kikket på muligheden for, at etablere skråparkering og længdeparkering i forskellige kombinationer. Der vil i det videre arbejde blive undersøgt nærmere, hvilke muligheder der er for, at skabe flere parkeringspladser samtidig med, at der tages hensyn til trafiksikkerhed og boulevardpræget på Damhus Boulevard.

Teknisk Forvaltning planlægger, at afholde et dialogmøde med de omkringliggende andelsboligforeninger og ejerforeninger med henblik på, at have en dialog om eventuelle ønsker til udformning af Damhus Boulevard, dog med udgangspunkt i at løsningerne skal afstedkomme flere parkeringsmuligheder uden at gå på kompromis med trafiksikkerheden.

Lov- og plangrundlag

Lov om offentlige veje (LBK nr. 1520 af 27. december 2014).
Færdselsloven (LBK nr. 1386 af 11. december 2013).
Budget 2017.

Økonomiske konsekvenser

Projekteringen er indeholdt i budget 2017.
Der er ikke afsat midler til en gennemførelse af et projektforslag, ligesom der ikke er anslået et anlægsbudget.

Tidsplan

Med godkendelse af nærværende indstilling om frigivelse af anlægsmidler forventes det, at der i sommeren 2017 vil blive fremlagt et forslag til godkendelse med et økonomisk anlægsoverslag for det videre forløb.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Hovedstadens Beredskabs bestyrelse godkendte på sit møde den 11. januar 2017 en opdateret finansiel styringspolitik for Hovedstadens Beredskab, der indeholder muligheden for, at Hovedstadens Beredskab kan foretage repo-forretninger. Da repo-forretninger, i lovgivningen, anses for et lån, skal bestyrelsens beslutning godkendes af kommunalbestyrelserne i de 8 ejerkommuner.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at Kommunalbestyrelsen godkender, at Hovedstadens Beredskab kan foretage repo-forretninger til og med udgangen af 1. halvår af 2018.

Økonomiudvalget 15-02-2017
Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Hovedstadens Beredskabs bestyrelse godkendte på sit møde den 11. januar 2017 en opdateret finansiel styringspolitik for Hovedstadens Beredskab, der indeholder muligheden for, at Hovedstadens Beredskab kan foretage repo-forretninger, jævnfør bilag 1.

Baggrunden herfor er, at Hovedstadens Beredskab, set i lyset af at Danmark i øjeblikket oplever en historisk lav rente – så lav at den for første gang er negativ, gerne vil optimere likviditetsstyringen. Dels ved at placere overskudslikviditet i en obligationsportefølje bestående af korte obligationer med lav risiko (dvs. kort løbetid), jf. likviditetspolitikkens afsnit 5.4 og 5.5 og dels ved likviditetsmangel at kunne foretage belåning mod sikkerhed i de købte obligationer – også benævnt som repo-forretninger, jf. likviditetspolitikkens afsnit 6.3.

En repo-forretning er et spotsalg af et værdipapir (fx en obligation) og et samtidigt tilbagekøb af samme værdipapir på en fremtidig terminsdato. En repo-forretning er identisk med et kort lån. Man fremskaffer således billig likviditet via et værdipapir, jf. vedlagte notat om repo-modellen.

Idet repo-forretninger, jf. lånebekendtgørelsen, anses for et lån, skal bestyrelsens beslutning om at gøre brug af repo-forretninger, jf. selskabets vedtægters § 8 stk. 1, forelægges interessenterne til godkendelse i kommunalbestyrelserne. I forlængelse heraf anbefales det, at interesserenterne en gang i hver kommunal valgperiode forelægges beslutning om, hvorvidt Hovedstadens Beredskab de følgende fire år må foretage repo-forretninger.

Med henblik på at følge den kommunale valgperiode indstilles det for nærværende, at Hovedstadens Beredskab kan foretage repo-forretninger til og med udgangen af 1. halvår af 2018. Forinden skal bestyrelsen og ejerkommunerne påny forelægges sagen.

Det skal i øvrigt bemærkes, at repo-forretninger blandt andet anvendes af Københavns Kommune og er en mulighed i Frederiksberg, Rødovre og Albertslund Kommuner. I praksis vil køb af obligationer og håndteringen af repo-forretningerne varetages af Nordea på baggrund af Hovedstadens Beredskabs indmeldte likviditetsbehov.

Idet repo-forretninger, jf. lånebekendtgørelsen, skal behandles på samme måde som kommunale kassekreditter, betyder det, dels at omfanget af repo-forretninger maksimalt må udgøre 125 kr. pr. indbygger, hvilket med ca. 886.000 indbyggere svarer til ca. 110 mio. kr., dels at repo-forretninger ikke vil belaste kommunernes låneramme.

Den finansielle styringspolitik er vedlagt som bilag til orientering, jf. bilag 1.

Lov- og plangrundlag

Lånebekendtgørelsens § 10, stk. 5.
Hovedstadens Beredskabs vedtægter § 8 stk. 1.
Styrelseslovens § 44.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Den opdaterede finansielle styringspolitik vil, når anvendelsen af repo-forretninger er godkendt af ejerkommunerne, erstatte den tidligere likviditetspolitik godkendt på bestyrelsesmøde i Hovedstadens Beredskab den 13. januar 2016.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Den A. P. Møllerske Støttefond har givet tilsagn om at bevilge en gave på 31.800.000 kr. til restaurering af det oprindelige ikoniske friluftsbadeanlæg Vestbad.
Gaven forudsætter en egenfinansiering på i alt 13.000.000 kr. fra Rødovre og Brøndby kommuner.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at gaven modtages,
2. at der ved budgetlægningen til 2018 afsættes 13.000.000 kr., hvoraf de 6.500.000 kr. finansieres af Brøndby Kommune samt
3. at der udarbejdes en proces-, organisations- og betalingsplan til sagens gennemførelse.

Kultur- og Fritidsudvalget 07-02-2017
Anbefales.

Økonomiudvalget 15-02-2017
Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen besluttede på møde den 18. december 2012, sag nr. 312 at nedlægge Vestbads eksisterende udendørs bassiner og trafiklegepladsen ”Hønen” grundet forventede meget store udgifter til at oprette anlæggene efter mange års brug og slid og nye skærpede krav til vandbehandling. Det var tanken, at friarealet i stedet skulle nytænkes og omlægges til brug for andre friluftsaktiviteter i tilknytning til svømmehallen.

Bestyrelsen for Vestbad, styregruppen, de to borgmestre og repræsentanter for administrationen i Rødovre og Brøndby kommuner har efterfølgende vurderet muligheder for at restaurere anlægget med støtte fra fondsmidler.

Med bistand fra ekstern rådgiver blev der udarbejdet et restaureringsforslag og søgt midler fra A. P. Møller og Hustru Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formål og fra Realdania og Nordea Fonden.

I ansøgningen til A. P. Møller og Hustru Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formål søgte man det fulde beløb på 44.800.000 kr. som en total restaurering er kalkuleret til, men gav dog tilsagn om en mulig egenfinansiering på 13.000.000 kr., svarende til det beløb som en bortskaffelse af de eksisterende bassiner og trafiklegepladsen og en omlægning af friarealerne var kalkuleret til.

Rødovre Kommune har den 22. december 2016 modtaget tilsagn om en gave på 31.800.000 kr. fra Den A. P. Møllerske Støttefond.
Ved modtagelsen af gavebrevet blev det aftalt, jf. vilkårenes pkt. 8, at tilsagnet ikke måtte offentliggøres, før en af fonden godkendt pressemeddelelse blev udsendt.

Realdania og Nordea Fonden har givet afslag på støtte.

Det er et vilkår for gaven, at anlægget inkl. bassiner, solgryder, trafiklegepladsen ”Hønen” og bygninger m.m. føres tilbage til deres oprindelige form og funktion, som da anlægget blev etableret i 1958 af havearkitekten C. Th. Sørensen og stadsarkitekt Børge T. Lorentzen.
I restaureringsforslaget er dog indarbejdet visse ikke synlige tilretninger for at kunne opfylde tekniske lovkrav og udnytte de eksisterende bygninger mere hensigtsmæssigt.

En renovering på de givne betingelser vil medføre, at alle de mange funktioner og kvaliteter, anlægget har besiddet, vil blive genskabt, og at vandbehandlingsanlægget kan opfylde nutidens lovkrav.

Det er ligeledes et vilkår for støtten, at Slots- og Kulturstyrelsen inddrages i restaureringsarbejdet med henblik på, at anlægget fredes efter endt restaurering (jf. fredningsstrategien i vedlagte restaureringsforslag).

Endvidere er det et vilkår, at der nedsættes en styregruppe eller følgegruppe, hvor Fonden bliver repræsenteret, samt at der indgås aftale om totalrådgivning for projektering og gennemførelse af restaureringen i et trepartsforhold mellem Fonden, Rødovre Kommune og Wohlert Arkitekter A/S.

Der vil blive udarbejdet en proces-, organisations- og betalingsplan for arbejdets gennemførelse, der fremlægges i en senere møderække sammen med ansøgning om anlægsbevilling til igangsætning af arbejdet.

Lov- og plangrundlag

Lokalplan 108.
Bekendtgørelse af 27.06.2016 om svømmebadsanlæg mv. og disses vandkvalitet.

Økonomiske konsekvenser

Udgiften til restaurering af Vestbads friluftsbassiner og friarealer er kalkuleret til 44.800.000 kr. som finansieres af gave på 31.800.000 kr. fra Den A. P. Møllerske Støttefond samt 6.500.000 kr. af Brøndby Kommune og 6.500.000 kr. af Rødovre Kommune.

Rødovre Kommune har i sin investeringsoversigt allerede afsat 2.000.000 kr. i 2018 til Vestbads udearealer. Dette beløb skal således tillægges 4.500.000 kr. ved budgetlægningen for 2018.

Tidsplan

Der er i forbindelse med udarbejdelse af fondsansøgningen udarbejdet en teoretisk tidsplan på 15 måneder for forløbet af opgaven fra projekteringsstart og til aflevering.

Den samlede tidsplan må dog forventes at blive noget længere på grund af forudgående tilrettelægning, forhandling og inddragelse af Slots- og Kulturstyrelsen samt afstemning i forhold til den allerede igangværende anlægssag på Vestbad.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Der blev på anlægsbudgettet i 2016 afsat 6.000.000 kr. til etablering af en kunstgræsbane ved Horshøjvej, hvoraf der er forbrugt 5.933.364 kr., svarende til et mindreforbrug på 66.636 kr.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at anlægsregnskabet godkendes samt
2. at mindreforbruget på 66.636 kr. tilgår kassebeholdningen i 2016.

Kultur- og Fritidsudvalget 07-02-2017
Anbefales.

Økonomiudvalget 15-02-2017
Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Der er etableret en kunstgræsbane på den tidligere grusbane ved Horshøjvej.

På grund af vandindvinding i området måtte grusbanen ikke saltes, og den var derfor ikke brugbar en stor del af vinterhalvåret.

Den nye kunstgræsbane, der kan benyttes hele året, er nu færdigetableret, og der kan aflægges regnskab. Mindreforbruget på 66.636 kr. skyldes bl.a. en lavere tilslutningsafgift til HOFOR end antaget.

Lov- og plangrundlag

Byggestyringsreglerne.

Økonomiske konsekvenser

Der er givet en anlægsbevilling på 6.000.000 kr. til gennemførelse af projektet.
Der er forbrugt 5.933.364 kr., og mindreforbruget på 66.636 kr. tilgår kassebeholdningen i 2016.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

På anlægsbudgettet (Investeringsoversigten) i budget 2017 er der afsat et samlet rådighedsbeløb på 44.000.000 kr. til opførelse af ny børneinstitution ved Espevang/Irmabyen.

Der søges om godkendelse af programoplæg og tidsplan samt om en projekteringsbevilling på 5.000.000 kr. til udarbejdelse af projektforslag.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at programoplæg og tidsplan godkendes samt
2. at der gives en projekteringsbevilling på 5.000.000 kr. til frigivelse af rådighedsbeløb til projektet.

Børne- og Skoleudvalget 07-02-2017
Anbefales.

Økonomiudvalget 15-02-2017
Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Opførelsen af en ny børneinstitution ved Espevang vil sikre tilflytterne i Irmabyen en institution i nærmiljøet og danne rammerne for det pædagogiske dagtilbud til kvarterets børn.

Institutionen opføres i traditionelt byggeri på den nuværende boldbane på Espevangs grund og etableres til 240 enheder, ca. 180 børn i en bygning på 2 plan på ca. 1.700 m2.

Institutionen bliver en del af Espevangsområdet og opføres under hensyn til de omkringliggende bevaringsværdige bygninger samt det karakteristiske kulturhistoriske landskab.

Endvidere vil der ved placeringen af institutionen på grunden blive taget hensyn til skygge/sol i forhold til den igangværende opførelse af etageboligerne på 6-7 etager i Irmabyen
(Terrassehaven), der ligger syd for den nye institution.

Der er nedsat en projektgruppe for gennemførelse af projektet, bestående af formanden for Børne- og Skoleudvalget samt repræsentanter for Børne- og Kulturforvaltningen og Teknisk Forvaltning.

Projektet omfatter:

• opførelse af en ny børneinstitution til 240 enheder, ca. 180 børn med 12 fleksible grupperum
• etablering af udearealer med indkørsel og parkering samt legeplads i tilknytning til børneinstitutionen

Det vedlagte programoplæg er udarbejdet af Teknisk Forvaltning i samarbejde med projektgruppen.

Ultimo februar 2017 vælges et rådgiverteam efter EU-udbud med prækvalifikationsrunde.

Udarbejdelse af projektforslaget vil ske i samarbejde med projektgruppen, Teknisk Forvaltning og den valgte rådgiver.

Lov- og plangrundlag

Byggestyringsreglerne.
Som kommunalt byggeri over 10 mio. kr. er projektet omfattet af krav om sociale klausuler om uddannelses- og praktikaftaler i udbud.

Økonomiske konsekvenser

På anlægsbudgettet (Investeringsoversigten) i budget 2017 er der afsat et samlet rådighedsbeløb på 44.000.000 kr. til opførelse af ny børneinstitution ved Espevang/Irmabyen, fordelt med 10.000.000 kr. i 2017 og 34.000.000 kr. i 2018.

Udgifter til drift af institutionen er beregnet med udgangspunkt i halv børnenormering i 2018 og fuld børnenormering i 2019 ff., idet indskrivningen tilpasses behovet.
Driftsudgiften er beregnet til 6.194.000 kr. i 2018 og 12.388.000 kr. i 2019. Beløbene er i 2017-niveau, og er fratrukket forældrebetaling.

Tidsplan

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Som opfølgning på budgetresolutionen i forbindelse med budget 2017 vedrørende det pædagogiske personales alenetid, forelægges en undersøgelse af dette gennemført i kommunens daginstitutioner.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at resultatet af undersøgelsen tages til efterretning.

Børne- og Skoleudvalget 07-02-2017
Anbefales.

Økonomiudvalget 15-02-2017
Indstilles taget til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Alenetidsundersøgelsen er foretaget i november måned 2016 i kommunens 23 institutioner, fordelt på 129 stuer og fællesrum i 2 vuggestuer, 3 børnehaver og 18 integrerede institutioner. Alle institutioner har deltaget i undersøgelsen.

Det samlede resultat af undersøgelsen viser, at:

• 84 procent af stuerne har oplyst ”Vi har ikke haft alenetid i dag”.
• 11 procent af stuerne har oplyst, at der har været alenetid, men med mulighed for at tilkalde hjælp.
• 5 procent af stuerne har oplyst, at der har været alenetid uden mulighed for at tilkalde hjælp.

En uddybning af resultaterne kan ses i skemaet i bilag 1 ”Opgørelse af registreringer over alenetid på daginstitutionerne fordelt på stuer”.

Forberedelse
Som forberedelse til undersøgelsen blev der udarbejdet en vejledning til institutionerne, således at alle institutioner havde samme udgangspunkt, bilag 2 ”Vejledning til udfyldelse af alenetidsskema - november 2016”. Udover vejledningen blev der udarbejdet skemaer til registrering af alenetid for hver stue/gruppe, bilag 3 ”Eksempel på skema til alenetidsundersøgelse”.

Vejledning samt skemaer blev sendt til feedback i tre institutioner. Efterfølgende blev vejledning og skemaer gennemgået og drøftet på daginstitutionsledermøder, hvor der var mulighed for at stille spørgsmål. Det har endvidere løbende været muligt at søge hjælp i forvaltningen i forbindelse med udfyldelse af skemaerne, hvilket en del af institutionerne har benyttet sig af.

Undersøgelsens format
Skemaerne er blevet udfyldt for hver børnegruppe eller stue i institutionerne, og i nogle institutioner er der tillige blevet udfyldt skemaer for fællesområder, der på tidspunkter af dagen fungerer som stuer/samlingssted for samlede børnegrupper.

Forvaltningen har defineret, at der som udgangspunkt ikke er tale om alenetid, hvis det pædagogisk er valgt at dele en børnegruppe i mindre grupper, eller hvis en medarbejder er alene fordi en kollega udfører en arbejdsopgave i forhold til stuen, for eksempel skifter et barn eller lignende, jf. bilag 2.

Institutionerne har registreret omfanget af alenetid som under 30 minutter, 30 – 60 minutter eller over 60 minutter. Samtidig er der anført, om der har været tale om planlagt eller ikke-planlagt alenetid.

Supplerende oplysninger
Generelt fremgår det, at størstedelen af alenetiden har været på under en halv time.

For enkelte dage er der foretaget optælling af fordelingen af alenetiden på vuggestue- og børnehavegrupper. Denne tyder på, at man ledelsesmæssigt prioriterer personaledækningen i vuggestuegrupper.

Endelig tegner der sig et billede af, at institutioner, der var under deres max-vip, havde mindre alenetid end de øvrige.

På de udfyldte skemaer er for stuerne angivet, om der har været tale om flere tilfælde af alenetid på en dag. Dette gør sig gældende i cirka 10 procent af tilfældene.

Det bemærkes, at der efter aftale med de faglige organisationer altid er mindst to medarbejdere til stede i institutionernes åbningstid.

Undersøgelsens resultat har været forelagt Daginstitutions-MED-udvalg til udtalelse, bilag 4.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Børne- og Kulturforvaltningen fremlægger hermed status på arbejdet med Børne- og ungepolitikken, som blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen i december 2014.

Sagen forelægges samtidig for Kultur- og Fritidsudvalget.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at status på arbejdet med Børne- og ungepolitikken tages til efterretning.

Børne- og Skoleudvalget 07-02-2017
Anbefales.

Kultur- og Fritidsudvalget 07-02-2017
Anbefales.

Økonomiudvalget 15-02-2017
Indstilles godkendt.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Børne- og ungepolitikken sætter mål og retning for, hvordan børn og unge i Rødovre Kommune sikres gode, udviklende og trygge rammer for deres opvækst. Politikken indeholder visioner og målsætninger for fremtiden, og den er retningsanvisende for det daglige arbejde med kommunens børn og unge.

Børne- og Kulturforvaltningen fremlægger hermed status på, hvordan der er blevet arbejdet med politikkens fokusområder såvel centralt som decentralt.

Der indgår seks fokusområder i politikken med hver en række underafsnit, hvor en række konkrete mål og indsatsområder er beskrevet.

De seks fokusområder er:

• Læring og trivsel
• Personlig og social udvikling
• Sundhed og bevægelse
• Børnekultur
• Brobygning og netværk
• Medansvar og indflydelse

Der henvises til selve politikken som baggrundsmateriale. Børne- og ungepolitikken samt pixiudgaven/børneudgaven af politikken findes digitalt på kommunens hjemmeside under fanen "Politik/Politikker".

Som det fremgår af eksemplerne i bilaget, arbejder institutionerne på forskellig vis med elementerne i Børne- og ungepolitikken. Det er Børne- og Kulturforvaltningens opfattelse, at der decentralt bliver taget målrettede initiativer med udgangspunkt i politikkens indsatsområder. Politikken bliver anvendt som et udviklings- og styringsværktøj, og arbejdet med børn og unge i kommunens institutioner baserer sig på de politisk vedtagne visioner og værdier. Der er iværksat mange gode tiltag, som videreføres i 2017, og politikken bliver brugt aktivt af institutionerne.

Der skal i de kommende år fortsat arbejdes intensivt med politikkens forskellige indsatsområder - herunder skal der rettes et yderligere fokus på 'høj faglighed' i både daginstitutioner og skoler. Desuden skal der blandt andet rettes fokus på 'kreativitet og nytænkning', 'sundhedsadfærd', 'medborgerskab', 'forpligtende fællesskaber' og 'kompetencer og mestring'.

Forvaltningen vil sikre et fortsat fokus på politikkens områder via dialog og drøftelser med ledere, bestyrelser og medarbejdere på områderne og gennem udviklingsaftalerne.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger kvalitetsstandarder for personlig og praktisk hjælp 2017 til godkendelse.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

1. at høringssvarene tages til efterretning samt
2. at kvalitetsstandarderne, med de indarbejdede ændringer på baggrund af høringssvarene, godkendes.

Social- og Sundhedsudvalget 07-02-2017
Anbefales.

Økonomiudvalget 15-02-2017
Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Kvalitetsstandarderne for personlig og praktisk hjælp for 2017 blev drøftet på møde i Social- og Sundhedsudvalget den 6. december 2016 (sag nr. 68).

De opdaterede kvalitetsstandarder har herefter været i høring i Seniorrådet, Handicaprådet og Integrationsrådet.

Der er indkommet høringssvar fra Handicaprådet og Seniorrådet (bilag 1 og 2).

Høringssvarene har givet anledning til mindre ændringer. Ændringerne fremgår af bilag 3.

Fra både Seniorrådet og Handicaprådet er der en opfordring til, at faste medarbejdere er tilknyttet borgerene, således at borgerene ikke oplever for mange forskellige medarbejdere.

Lov- og plangrundlag

Lov om social service
Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område
Lov om specialundervisning for voksne
Lov om almene boliger

Økonomiske konsekvenser

Budget 2017.

Tidsplan

Kvalitetsstandarderne træder i kraft den 1. marts 2017.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I forbindelse med vedtagelse af budget 2017 blev det besluttet at etablere et bofællesskab under Børne- og Familieafdelingen til ibrugtagning sommeren 2017. I forbindelse med forberedelse af etableringen er det blevet klart, at forudsætningerne for forslaget ikke er aktuelle.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

1. at der ikke som forudsat etableres bofællesskab for unge
2. at det afsatte rådighedsbeløb i investeringsoversigten til Social- og Sundhedsudvalget til etablering af bofællesskabet på 2,9 mio. kr. tilgår kassebeholdningen

Social- og Sundhedsudvalget 07-02-2017
Anbefales.

Økonomiudvalget 15-02-2017
Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Bofællesskabet var tiltænkt sårbare unge i alderen 16-23 år. Tilbuddet skulle indebære en målrettet indsats vedrørende uddannelse og job i overgangsfasen til et selvstændigt voksenliv. Planen var at etablere 8 midlertidige pladser til unge, som alternativ til eksterne tilbud på opholdssteder og lignende.

En nøje gennemgang af den potentielle målgruppe (anbragte unge i alderen15-22 år), har imidlertid gjort det klart, at der ikke er grundlag for etablering af et sådant tilbud. Størsteparten har mere komplekse behov, end hvad der ville kunne tilgodeses i det planlagte tilbud. Derfor er det ikke muligt ad den vej at opnå en besparelse på køb af eksterne tilbud til denne unge målgruppe. Forvaltningen vurderer, at den aktuelle kapacitet i Ungdomsboligerne Elektravej kan dække behovet for botilbud til unge, der med forholdsvis let støtte kan sluses videre til egen bolig.

Lov- og plangrundlag

Rødovre Kommunes budget for 2017
Servicelovens § 52 stk. 7, og § 76

Økonomiske konsekvenser

Besparelsen på 1,1 mio. kr. i 2017 kan ikke opnås som forudsat i forslaget og søges afholdt inden for Social- og Sundhedsudvalgets ramme.

Det afsatte rådighedsbeløb i investeringsoversigten på 2,9 mio. kr. i 2017 kan tilføres kassebeholdningen.

Det manglende provenu på 2,2 mio. kr. i 2018 og følgende år indarbejdes i budgettet for 2018.

Tidsplan

Ingen

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Frem mod kommunalvalget i 2013 blev der iværksat en række nationale og lokale indsatser for at fremme valgdeltagelsen, hvilket resulterede i, at stemmeprocenten i Rødovre steg med 7 procentpoint.

Kommunalbestyrelsen fik den 25. marts 2014 (sag nr. 66) forelagt en evaluering af de lokale indsatser, blandt andet med en tilkendegivelse af, at man til kommunalvalget i 2017 igen ville fremsætte forslag til indsatser for at øge valgdeltagelsen.

Indstilling

Staben for Politik og Kommunikation indstiller,

1. at der udarbejdes konkrete forslag til indsatser for at fremme valgdeltagelsen
2. at de konkrete indsatser planlægges i samarbejde med relevante parter

Økonomiudvalget 15-02-2017
Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Som led i KL's landsdækkende kampagne blev der i 2013 iværksat en række lokale og nationale indsatser for at øge valgdeltagelsen. Baggrunden var, at der ved valget i 2009 havde været en meget lav stemmeprocent. Indsatserne gav gode resultater. Stemmeprocenten steg med 7 procentpoint sammenholdt med valget i 2009. Det var 2 procentpoint mere end målet på 5 procentpoint.

På det nationale plan forbereder KL i 2017 en række nationale indsatser under samme kampagneslogan som ved sidste kommunalvalg i 2013 'Tænk dig om, før du IKKE stemmer'. Rødovre Kommune vil også ved kommunalvalget i 2017 støtte aktivt op om de nationale indsatser.

I forhold til de lokale indsatser vil forvaltningen planlægge valgfremmende tiltag, der er henvendt til alle vælgergrupper, som for eksempel indsatser på de sociale medier.

Derudover foreslår forvaltningen, at der planlægges specifikke indsatser for at øge valgdeltagelsen for vælgergrupper med lav stemmeprocent.

Frem mod kommunalvalget i 2013 deltog Rødovre i et stort forskningsprojekt ved Københavns Universitet. Projektet havde til formål at afdække valgdeltagelsen, herunder hvem der stemte, og hvem der blev hjemme (Y. Bhatti m. fl.). Resultaterne for Rødovre viste, at gruppen af unge, kontanthjælpsmodtagere og øvrige uden for arbejdsstyrken samt indvandrere og efterkommere havde en meget lav stemmeprocent.

Grupperne stemte som vist i tabellen nedenfor:

Til sammenligning var den gennemsnitlige stemmeprocent i Rødovre ved kommunalvalget i 2013 67,4%.

Forvaltningen vil planlægge de konkrete indsatser i samarbejde med relevante parter, som har et særligt kendskab til de udvalgte grupper og viden om, hvordan vi bedst formidler budskabet om vigtigheden af at stemme og deltage i det lokale demokrati.

Det betyder eksempelvis, at udsatterådet kan blive involveret i planlægningen af indsatser for gruppen af kontanthjælpsmodtagere og borgere uden for arbejdsstyrken. Ligesom Integrationsrådet kan blive involveret i indsatser for indvandrere og efterkommere.

Målet for de lokale indsatser vil være som minimum at fastholde det niveau, vi nåede ved kommunalvalget i 2013.

Forslag til indsatser for at øge valgdeltagelsen vil blive forelagt Kommunalbestyrelsen til godkendelse på mødet den 29. august 2017.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

De specifikke indsatser for grupper med lav stemmeprocent kan finansieres af de afsatte midler under Demokratisk Laboratorium, og de øvrige indsatser kan finansieres af budgettet til afholdelse af kommunalvalg.

Tidsplan

Februar – maj 2017: Planlægning af indsatser i samarbejde med relevante parter

August 2017: Politisk mødesag om konkrete indsatser

September – oktober 2017: Detailplanlægning i samarbejde med relevante parter

November 2017: Iværksættelse af indsatser

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommunerne overtager opgaven med at inddrive ejendomsskatter og andre fortrinsberettigede krav den 2. februar 2017. Det betyder, at kommunens opkrævningsmedarbejdere får nye opgaver.

Indstilling

Ressource- og Serviceforvaltningen indstiller,

at Kommunalbestyrelsen bemyndiger medarbejdere i Opkrævningen til at foretage udlæg i fast ejendom.

Økonomiudvalget 15-02-2017
Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen bliver formelt inddrivelsesmyndighed, og skal derfor bemyndige medarbejdere i Opkrævningen til at foretage udlæg i fast ejendom.
Oversigt over krav med fortrinsret i fast ejendom fremgår af bilag 1.

Hvis et krav er forfaldent og ikke betalt, iværksættes rykkerprocedure. Hvis dette ikke fører til betaling af restancen vil Opkrævningen tilsige skyldneren til en udlægsforretning.

Når der er foretaget udlæg i ejendommen, sendes kravet til advokat, med henblik på tvangsauktion.

Erfaringer viser dog, at når der foretages inddrivelsesskridt, vil tvangsauktionen ofte blive afværget ved, at restancen bliver betalt. Kommunen vil ifølge loven fortsat kunne modregne i udbetalinger fra staten.

Der lægges et snit for overdragelsen så at alle restancer, som kommunen har sendt til SKAT inden den 2. februar 2017, også færdigbehandles af SKAT. Fra og med den 2. februar 2017 behandles alle de krav, der ikke er sendt til SKAT, uanset hvornår kravet er fra, af kommunen selv. Forvaltningen har valgt ikke at overdrage restancer vedrørende ejendomsskat for 2. rate 2016 til SKAT, men i stedet for udsende ekstra rykkere og tage telefonisk kontakt til borgere/virksomheder.

Ultimo december 2016 udgjorde den samlede ejendomsskatterestance, som er oversendt til SKAT 1,3 mio. kr. og den samlede ejendomsskatterestance udgjorde 2,4 mio.

Opkrævningsmedarbejderne vil i løbet af foråret 2017 deltage i uddannelsesaktiviteter, som forbereder dem på at løse inddrivelsesopgaven.

Lov- og plangrundlag

L 102 Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v. og lov om kommunal ejendomsskat.

Økonomiske konsekvenser

Det er aftalt, at kommunerne kompenseres for det ekstra årlige ressourceforbrug fra 2017 som vurderes til at udgøre 35 årsværk, svarende til 18,2 mio. kr., hvilket svarer til ca. 120.000 kr. for Rødovre. Der forventes endvidere engangsudgifter på i 11,5 mio. kr. for kommunerne til it-understøttelse og uddannelse af kommunale opkrævningsmedarbejdere, svarende til ca. 80.000 kr. for Rødovre. Det er aftalt, at engangsudgifter afholdes af kommunerne. Det er forvaltningens vurdering, at opgaven kan løses inden for de nuværende personaleressourcer.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Protokollen oplæst. Mødet afsluttet kl.: 19.30.