Kommunalbestyrelsen

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Affaldsplan 2014-2024 udløber med udgangen af 2018. En ny affaldsplan skal tage udgangspunkt i den nationale affaldshåndteringsplan, som Miljøstyrelsen har udsat til 2020. Der skal derfor tages stilling til forlængelse af den gældende affaldsplan til udgangen af 2020, samt udskydelse af tidsplanen for processen med udarbejdelse af den nye Affaldsplan 2019-2030. 

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at Rødovre Kommunes Affaldsplan 2014-2024 forlænges til udgangen af 2020 samt
2. at tidsplan for proces med ny Affaldsplan 2019-2030 afventer Miljøstyrelsens mål for den nationale affaldsplan.

Teknik- og Miljøudvalget, 15. maj 2018, pkt. 36:

Anbefales.

Økonomiudvalget, 23. maj 2018, pkt. 89:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Teknik- og Miljøudvalget behandlede på mødet den 6. marts 2018 (sag nr. 17) en sag om "Proces for ny Affaldsplan 2019-2030", hvor tidsplanen omfatter cafedebatmøde til afholdelse i 2. halvår af 2018. Processen for affaldsplanen skal tage udgangspunkt i målene fra den nationale affaldsplan. Miljøstyrelsen har den 23. marts 2018 meldt ud, at den nationale affaldsplan er forsinket, og den forventes at blive udgivet primo 2020. Kommunerne behøver ikke at udarbejde nye lokale affaldsplaner før 2020, da de nuværende nationale mål om 50 % genanvendelse af pap, papir, glas, metal, plast, træ og organisk affald fra husholdningerne i 2022 vil gælde, til den næste nationale affaldsplan er klar. Årsagen til, at den nationale affaldsplan først kommer i 2020, er at Miljøstyrelsen har ventet på seks nye affaldsdirektiver fra EU. Disse ventes først vedtaget i år, og efter vedtagelsen har Danmark to år til at implementere dem.

På den baggrund anbefaler Teknisk Forvaltning, at Rødovre Kommunes nuværende affaldsplan forlænges til udgangen af 2020, samt at tidsplanen for proces af ny Affaldsplan 2019-2030, afventer den nationale affaldsplan fra Miljøstyrelsen.

Teknisk Forvaltning vil, når den nationale Affaldsplan foreligger, igangsætte udarbejdelsen af en ny affaldsplan, så den kan træde i kraft i udgangen af 2020.

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse nr. 1415 om affald af den 12. december 2011.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Cafedebatmøder afholdes, så snart Miljøstyrelsen udmelder nye nationale mål.

Ny affaldsplan udarbejdes, så den kan træde i kraft i udgangen af 2020.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I budget 2018 er der vedtaget en budgetresolution om: " Kortlæggelse af behov for cykelstier i Rødovre". Teknisk Forvaltning har gennemgået vejnettet for mulige veje, hvor der kan være behov for anlæggelse af cykelstier.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at kortlægningen tages til efterretning.

Teknik- og Miljøudvalget, 15. maj 2018, pkt. 37:

Indstilles taget til efterretning.

Økonomiudvalget, 23. maj 2018, pkt. 90:

Indstilles taget til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Cykelstier langs vejene er et væsentligt bidrag til at øge både sikkerheden og trygheden for cyklister. Sikre og trygge forhold er med til at øge andelen af cyklister på vejnettet, og fastholde de eksisterende cyklister langs vejene.

Når andelen af cyklister forøges, medfører det typisk en reduktion af biltrafikken. Derfor vil en større andel af cyklister, også på sigt medvirke til at reducere støjbidraget fra biltrafikken langs vejene i kommunen. Samtidig vil et færre antal bilture medvirke til reduktion af CO2 udslippet fra trafikken og nedbringe den lokale partikelforurening.

Gode cykelforbindelser til større busstoppesteder og togstationer medvirker til at styrke kollektiv trafik som et alternativ til bilen. Mange cyklister er også brugere af kollektiv transport, da de kombinerer deres cykelture med bus eller tog, f.eks. ved at tage cyklen til togstationen eller busstoppestedet, eller bare tager bussen og toget, når det er dårligt vejr.

De borgere, der vælger cyklen, opnår gennem deres daglige transport at være fysisk aktive. Cykling som den foretrukne transportform påvirker således den almene sundhed, virker forebyggede i forhold til udviklingen af livsstilssygdomme og giver færre sygedage. I Region Hovedstadens "Cykelregnskab 2016" regnes der med, at cyklisterne i regionen samlet sparer 1,1 mio. sygedage om året. Erfaringer tyder også på en positiv effekt på børns indlæring, hvis de om morgenen cykler eller går til skole eller på anden måde er aktive, før de møder i skolen.

Udviklingen af cykelstinetværket og cykeltrafikken kan derfor være godt for både den enkelte cyklist, men også for den kollektive trafik samt for borgerne i kommunen som helhed.

Udpegning af vejstrækninger
Optimalt skal cykelstierne være en del af et sammenhængende stinet, så cyklisterne oplever ensartede forhold på hele deres cykeltur. Forvaltningen har derfor i sin gennemgang af vejnettet blandt andet forholdt sig til, hvor nye cykelstier vil øge adgangen til eksisterende cykelstier og skabe et mere sammenhængende cykelstinet. Rejsemål, hvor der er grundlag for mange cyklister f.eks. ved skoler, indgår i gennemgangen. Ved skolerne cykler mange børn allerede og flere kan potentielt vælge cyklen. Områder med detailhandel er også indarbejdet. Der er også taget afsæt i kommende udviklingsområder, hvor anlæggelsen af gode cykelforhold kan bidrage til, at det kommende trafikmønster for området rettes mod en større andel cykeltrafik.

Den oplevede tryghed blandt cyklisterne er en vigtig faktor, da den omfatter oplevelsen af uheldsrisikoen for et givent vejforløb. Denne personlige vurdering af risikoen, kan være både oplevet risiko og en reel risiko. Det er vigtig med fokus på utrygge forhold, da sådanne forhold kan være med til at afskrække cyklister fra at benytte visse veje eller afholde potentielle cyklister fra at vælge cyklen fremfor bilen. Utrygge forhold opleves hovedsagligt, hvor der er meget kørende trafik og uoverskuelige vejforhold, f.eks. langs vejstrækninger med meget parkering, hvor der køres hurtigt, eller hvor bilisterne ikke udviser en tilstrækkelig hensynsfuld adfærd overfor cyklisterne.

Ud fra ovenstående overvejelser er følgende kriterier for udpegning af vejstrækninger valgt:  

• Større og mindre trafikveje, jf. "Trafikplan 2016"
• Understøtte støjhandlingsplanen ved nedbringelse af ekstern støj
• Veje i direkte tilknytning til en skole
• Veje i direkte tilknytning til et busstoppested S- eller A-buslinjer eller station
• Veje i direkte tilknytning til større handelsområde (Rødovre Centrum og Islev Torv) eller udviklingsområde Bykernen (ved Tæbyvej)
• Veje med mere end 3.000 bilture pr døgn (ÅDT), hvor der ikke er fartdæmpning
• Veje med for høj fart (85 % fraktil er højere end hastighedsgrænsen)
• Veje uden tiltag for at tilgodese cyklister.

Samlet er set på 14 vejstrækninger, hvoraf der er udpeget 9 strækninger, hvor der kan overvejes anlæggelse af cykelstier. Det drejer sig om:

• Hendriksholms Boulevard
• Randrupvej (Damhus Boulevard - Hvidovrevej)
• Viemosevej
• Sommerfuglevej
• Ejbyvej
• Damhus Boulevard
• Veronikavej
• Randrup (Roskildevej - Damhus Boulevard)
• Tæbyvej.

Strækningerne er illustreret i kortbilag på side 12 i Bilag 1.

Overordnet er strækningerne delt op efter tre kriterier, som prioriteres efter en A-C prioritering, hvor A er den højeste prioritering:

• A-prioritering: veje med en del trafik og/eller flere utrygge forhold.
  Her er udpeget Randrupvej (Damhus Boulevard - Hvidovrevej) og Hendriksholms Boulevard.
• B-prioritering: er hovedsagligt veje som ligger ved skoler eller benyttes som rejseruter til skoler.
  Her er udpeget Viemosevej, Sommerfuglevej og Ejbyvej. Damhus Boulevard, Veronikavej og Randrup (Roskildevej - Damhus Boulevard) er også udpeget med en B-prioritering, da vejene er med til at sikre et sammenhængende cykelstinetværk og giver adgang for et større lokalområde til Rødovre Station. De tre vejstrækninger har kun en B-prioritering, da der allerede er anlagt tiltag for cyklisterne i form af cykelbaner.
• C-prioriteringer: Vejstrækninger, hvor der fremtidigt kan være behov for flere cykeltiltag.
  Her er Tæbyvej udpeget, hvor der i forbindelse med udviklingen af Bykernen kan opstå behov for cykelsti. Den nordlige del af Viemosevej er også opgjort til C-prioritering, da det ikke nødvendigvis er hele strækninger, hvor der er behov for cykelsti på nuværende tidspunkt.

Yderligere detaljer vedrørende gennemgangen og vurderingerne af vejnettet fremgår af notatet, bilag 1.

Udpegningen er ikke ensbetydende med, at der skal være cykelsti langs alle 9 strækninger. F.eks er der udpeget vejstrækninger med relativt beskeden trafikmængde, hvor blandet trafik vurderes at være sikker for cyklister. Udviklingen af cykelstinetværket eller bare bedre forhold for cyklisterne bidrager til at understøtte øget brug af cyklen i dagligdagen. På sådanne strækninger kan opgradering til cykelstier øge trygheden for cyklisterne og yderligere motivere til, at cyklen foretrækkes som transportmiddel. Modsat kan der være vejstrækninger, hvor vejprofilet ikke har tilstrækkelig plads til cykelstier uden, at der skal ske en indsnævring af fortovet og kørebanerne. Dette kan medføre mindre fortove og begrænse antallet af parkeringsmuligheder langs vejen. Alternativt skal der overvejes at udvide vejen på bekostning af de tilstødende grundejere af hensyn til bilister, fodgængere og cyklister. Det gælder f.eks Viemosevej, hvor vejprofilets bredde kræver en prioritering af trafikgrupperne.

Alternativer
Af de 14 vejstrækninger er der udpeget 5 vejstrækninger, hvor det er vurderet, at cyklisterne kan sikres uden større tiltag som cykelsti. Det drejer sig om vejstrækninger med en mindre trafikmængde, hvor trygheden og forholdene for cyklisterne generelt kan forbedres uden, at der nødvendigvis skal anlægges cykelsti. Det drejer sig om Brandholms Allé, Rødager Allé, Gunnekær, Lucernevej og Agerkær. Ved disse vejstrækninger kan forholdene sikres med hastighedsdæmpende tiltag eller via en tilpasning af eksisterende forhold, så disse bliver mere cykelvenlige. Fremme forøget sikkerhed for cyklister på disse veje vil blive koordineret med projektet om indførelse af 40 km/t-zone i kommunens boligområder.

På større vejstrækninger kan cykelbaner overvejes som alternativ til cykelstier. F.eks. på vejstrækninger, hvor trafikmængden og vejforholdene ikke udgør uheldsrisiko for cyklisterne. Selve cykelbanerne er kun afmærket på kørebanen som reserveret areal til cyklisterne. Cykelstier ligger i eget niveau i forhold til kørebanen og de fleste steder også i forhold til fortovet. Cyklisterne opfatter ikke cykelbaner lige så attraktivt som cykelstier. Det er særlig den niveaufrie adskillelse af trafikken som gør cykelbanerne mindre attraktive. Afmærkningen kan nemt overtrædes af bilisterne, men også af cyklisterne. Bilisternes overtrædelse af banen ved kørsel og parkeringer skaber utryghed og usikkerhed hos cyklisterne, og kan presse cyklisterne langs vejen. Cyklisterne kan også selv nemt køre udenfor banen, og risiko for uheld kan ved overhalinger udenfor cykelbanen forøges. Særligt hvis cyklisten ikke er tilstrækkelig opmærksom på en bagved kørende bil og cykler ud på kørebanen for at overhale en anden cyklist.  

Lov- og plangrundlag

Budgetresolution 2018.

Økonomiske konsekvenser

Ingen direkte økonomiske konsekvenser af selve kortlægningen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Rødovre Skøjte- og Ishockey Klub ansøger om forhøjelse af takster i forbindelse med afvikling af publikumsløb i Rødovre Skøjte Arena.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller, 

at Rødovre Skøjte- og Ishockey Klubs forslag til takster i sæson 2018/19 godkendes.

Kultur- og Fritidsudvalget, 15. maj 2018, pkt. 25:

Anbefales.

Økonomiudvalget, 23. maj 2018, pkt. 91:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Ved ansøgning af maj 2018 har Rødovre Skøjte- og Ishockey Klub ansøgt om, at taksterne til publikumsløb i Rødovre Skøjte Arena forhøjes, samt at der indføres klippekort for entré og nye takster for udlejning af hjelm og "pingvin" (støttestativ).

Det fremgår af ansøgningen, at indtægterne fra entré og skøjteudlejning bruges som et supplement til den omkostningstunge og elitefokuserede vintersportsgren.

I følge ishockeyklubben har klubben et efterslæb i indtægter, idet udgifterne er steget, og priserne ikke har været reguleret i en del år. Klubben foreslår derfor en trinvis stigning over en årrække.

Rødovre Skøjte- og Ishockey Klub har udarbejdet en oversigt med forslag til en trinvis stigning over en årrække. Af oversigten kan man endvidere se, hvilke takster de omkringliggende skøjtehaller opkræver i entré og skøjteudlejning i sæson 2017/18.

Udover takststigningen foreslår klubben, at der indføres klippekort (10 klip) for entré samt udlejning af hjelm og "pingvin".

Det kan oplyses, at priserne senest er blevet reguleret og godkendt på Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 13. september 2011.

Det kan endvidere oplyses, at Børne- og Kulturforvaltningen har drøftet ansøgningen med Rødovre Skøjte- og Ishockey Klub. På baggrund af disse drøftelser anbefales det, at de foreslåede takster for sæson 2018/19 godkendes, og at forhøjelse af taksterne fremadrettet kan tages op på et senere tidspunkt.

Lov- og plangrundlag

I henhold til § 9 i forpagtningskontrakten mellem Rødovre Kommune og Rødovre Skøjte- og Ishockey Klub forestår klubben salg af billetter til publikumsløb med tilhørende udlejning af skøjter. Det fremgår endvidere af kontrakten, at prisniveauet fastsættes ved aftale mellem kommunen og ishockeyklubben.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Taksterne får gældende virkning fra 1. september 2018.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Forslag til udvidelse af åbningstiden på Hovedbiblioteket mandag til fredag fra kl. 08.00-10.00 uden betjening, men med bemanding. Efter kl. 10.00 vil der være betjening som sædvanligt.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at forslag til udvidelse af åbningstid på Hovedbiblioteket uden betjening godkendes.

Kultur- og Fritidsudvalget, 15. maj 2018, pkt. 26:

Anbefales.

Økonomiudvalget, 23. maj 2018, pkt. 92:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

De seneste år har de danske folkebiblioteker udviklet sig meget forskelligt i forhold til drift og åbningstider. Der findes mange kombinationer lige fra biblioteker med nøgleadgang (Åbent bibliotek) til biblioteker med en blanding af bemandet og ubemandet åbningstid. Erfaringerne med disse driftsformer er meget forskellige. 

Med det formål at forbedre servicen overfor Rødovre Kommunes borgere foreslås det, at åbningstiden på Hovedbiblioteket udvides således, at der holdes åbent mandag til fredag kl. 08.00-10.00 uden betjening, men med bemanding. Efter kl. 10.00 vil der være betjening som sædvanligt. 

Den udvidede åbningstid vil betyde, at kommunens borgere allerede fra kl. 08.00 vil få mulighed for selvbetjening inden for følgende områder:

• afhentning af reserveringer
• egen fremfinding af materialer
• udlån
• aflevering
• mulighed for at læse aviser og magasiner
• studiefaciliteterne og pc’er kan benyttes
• print, scanning og kopifunktion kan benyttes.

I den udvidede åbningstid vil der være personale til stede på biblioteket, som vil udføre en række administrative opgaver som: Fremfinding af bestillinger og reserveringer, afholdelse af arbejdsmøder, indkøb af materialer, klargøring af materialer samt øvrige interne opgaver herunder forberedelse og afholdelse af besøg fra skoleklasser, studerende m.v.

Personalet vil således ikke kunne varetage betjening af borgerne i tidsrummet kl. 08.00 – 10.00. 

Hovedbiblioteket rummer mange værdier i inventar, møbler og lignende, og det vurderes derfor at være nødvendigt, at der er personale til stede i åbningstiden. Det kan oplyses, at Hovedbiblioteket desværre har været udsat for flere tyverier og tyveriforsøg gennem tiderne.  

De nuværende åbningstider er følgende:

• Mandag til torsdag kl 10.00 - 19.00
• Fredag kl 10.00 - 17.00
• Lørdag kl 10.00 - 14.00

Forslag til ændring af åbningstider:

Mandag til fredag holdes åbent kl 08.00-10.00 uden betjening.

De nuværende åbningstider med betjening vil være uændrede.

Børne- og Kulturforvaltningen forventer, at borgerne vil tage godt imod tilbuddet og muligheden for afhentning af reserveringer, udlån og aflevering på vej til arbejde om morgenen. Endvidere vil de mange studerende, bibliotekets daglige avislæsere m.fl. få glæde af udvidelsen. Dertil kommer, at de mange institutioner og dagplejere, der benytter børnebiblioteket, vil opleve en større fleksibilitet i dagligdagen.

Ordningen foreslås evalueret efter et år.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Den udvidede åbningstid foreslås iværksat den 1. september 2018.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Sagen er en opfølgning på den tidligere vedtagne udlægning af økonomi og visitationskompetence vedrørende gruppeordninger fra Børne- og Kulturforvaltningen til den enkelte skoleleder.

På grund af en administrativ fejl blev sagen ikke automatisk videreført fra Børne- og Skoleudvalget til aprilmøderne i Økonomiudvalg og Kommunalbestyrelsen, derfor behandles sagen på møderne i maj måned.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at evalueringen tages til efterretning samt
2. at økonomi og visitationskompetence vedrørende gruppeordninger fra og med 2018 foregår ved en fælles visitation under skolechefens kompetence.

Børne- og Skoleudvalget, 10. april 2018, pkt. 29

Anbefales.

Økonomiudvalget, 23. maj 2018, pkt. 93:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Børne- og Skoleudvalget besluttede den 6. juni 2012 en ny tildelingsmodel for gruppeordninger, specialklasser og enkeltintegration. Modellen skulle efter planen træde i kraft i den 1. august 2013 og gradvist indfases over 10 år, således at frigivne midler fra årgange, der gik ud af gruppeordninger eller specialklasser, skulle udlægges til de seks normalskoler gradvist efter elevtal. Gruppeordning og specialklasse skal forstås som et specialundervisningstilbud beliggende på en almen folkeskole, hvor eleven har al sin undervisning.

Gruppeordningerne/specialklasserne i Rødovre er klasserækken for børn med generelle indlæringsvanskeligheder på Hendriksholm skole, for børn med autisme på Valhøj Skole, for børn med ADHD eller lignende kontaktvanskeligheder på Islev Skole og for børn med ordblindhed på Tinderhøj Skole. Derudover køber kommunen et antal pladser i gruppeordninger i andre kommuner. På Islev Skole og Valhøj Skole er der tilknyttet en special SFO til specialtilbuddet.

Budgettet til og ansvaret for visitationen vedrørende enkeltintegration blev udlagt i 2014.  Udlægningen af midlerne til gruppeordninger og specialklasser blev imidlertid på Børne- og Skoleudvalgets møde den 13. maj 2014 besluttet udskudt til skoleåret 2015/2016. Udskydelsen skyldtes primært, at der skulle være fuldt fokus på implementering af folkeskolereformen. Midlerne blev herefter udlagt med virkning fra 2016 efter elevtal suppleret med de sociale kriterier, som bruges i de nationale tests.

I alt er der tale om et budget på 38,6 mio. kr. i 2018 i de interne kommunale ordninger. Heraf udgør enkeltintegration 4,6 mio. kr.

Budgettet til og ansvaret for specialskoler har i hele perioden været placeret centralt i skoleafdelingen, da det har været vurderingen, at de børn, der visiteres hertil, ikke ville kunne inkluderes i en normalskole. Budgettet til dagbehandling ligger ligeledes centralt.

Udlægningen blev evalueret på mødet i Børne- og Skoleudvalget den 13. september 2016, hvor følgende blev fremhævet:

• Sparringen fra de pædagogiske centre til de øvrige skoler er godt igang.
• Der er etableret et godt samarbejde mellem skolens leder og den tilknyttede PPR-psykolog.
• Ordningen skaber en stor sårbarhed på de enkelte skoler, fordi opdelingen af det samlede beløb gør, at økonomien kan bruges mindre fleksibelt samlet set.

Nu, hvor ordningen har fungeret i to budgetår, er erfaringerne følgende:

Der har været udfordringer med at implementere modellen. Blandt andet er den lange implementeringsperiode og det delte budgetansvar for de dyre elever ikke let administrerbar i sig selv. Det har desuden ikke været muligt for de enkelte skoler at betale regninger i betalingssystemet AS2007. Denne udfordring er derfor blevet løst ved, at forvaltningen/skoleafdelingen betaler alle regninger, og herefter omplaceres skolernes budgetter hertil.

Processen for administrationen kan beskrives således:

Primo januar gøres det op, hvor meget det forventes, at der skal bruges på centrale betalinger af grupper, samt hvilke elever der forlader gruppeordningerne fra 9. og 10. klasse.

Herefter fordeles de overskydende midler efter nærmere beregning ud til skolerne.

Ultimo november gøres det op, hvad skolerne har visiteret for, hvorefter beløbet overføres til forvaltningen.

Denne model er administrativt tung og vanskelig at gøre gennemsigtig. De mange budgetomplaceringer bidrager ikke positivt til styringen af økonomien eller muligheden for at disponere på skolerne eller centralt. Den manglende systemunderstøttelse gør det endvidere vanskeligt at få gennemsigtighed om økonomien.

Budgetmodellen blev implementeret ud fra et ønske om at ændre dels incitamentsstrukturen, og dels at give større ledelsesrum lokalt til at handle fleksibelt og hurtigt i forhold til lokale behov. Begge hensyn er teoretisk set blevet tilgodeset i den vedtagne model. Skoleafdelingens vurdering er, at det er lykkedes for skolerne at fastholde flere elever, og at skolerne har udnyttet mulighederne i modellen. Samtidig oplever skolerne dog, at der er betydelig budgetusikkerhed og manglende gennemskuelighed omkring økonomien.

Det første år med ordningen kunne skolernes udgifter holdes inden for det tildelte budget. Imidlertid har det i 2017 været et problem for to af skolerne, som har haft behov for at købe pladser i kommunens gruppeordninger for henholdsvis 700.000 kr. og 900.000 kr. mere end det tildelte budget. Sårbarheden for den enkelte skole, der blev fremhævet i evalueringen i 2016, har således vist sig at være reel.

I forbindelse med en igangværende analyse af specialundervisningsområdet, har forvaltningen drøftet ordningen med skolelederne. Der blev her af skolelederne peget på:

• Udlægningen i sin ide er god, men sårbarheden for den enkelte skole er et problem, som kan give forskellige serviceniveauer på de forskellige skoler. Der bør derfor udarbejdes en tildelingsmodel, der kan tage højde for dette, såfremt udlægningen fastholdes.
• Der er ikke et ønske om at få udlagt økonomien til specialskoler, da priserne her er så høje, at det vil øge sårbarheden for den enkelte skole.
• Betalingerne bør administreres direkte af den enkelte skole.

I KL's Budgetvejledning 2019 nævnes det, at incitamentstrukturen er et vigtigt parameter i forhold til inklusionsindsatsen. Det var da også af denne grund, resurserne i 2012 blev besluttet udlagt. Endvidere peges der på, at det hænger fint sammen med skoleledernes kompetence vedrørende den enkelte elev jf. folkeskoleloven, at det også er dem, der har visitationskompetencen.

VIVE konkluderer imidlertid, at der ikke kan peges på én decentral finansieringsmodel, som hensigtsmæssigt kan anvendes i alle kommuner. Forvaltningen har heller ikke kendskab til kommuner, der har fundet en optimal model for decentralisering af dette område. Det er i øvrigt VIVE's vurdering, at samtlige specialundervisningstilbud, således også specialskoler, som udgangspunkt bør omfattes af en decentral finansieringsmodel. Altså en "alt eller intet" model. Dette vil imidlertid forstærke skolernes sårbarhed på området.

Med baggrund i ovenstående betragtninger er det forvaltningens anbefaling, at de økonomiske resurser til visitation til gruppeordninger tilbageføres til forvaltningen/skolechefen. Dette vil give bedre styringsmuligheder, større økonomisk overblik og et mere ensartet serviceniveau skolerne imellem. Efter den årlige visitation til egne gruppeordninger vil økonomien blive tilført de respektive skoler. Dette vil ske i forbindelse med budgetlægningen.

Da visitationskompetence og budgetansvar skal følges ad, vil forvaltningen finde en model for, hvordan skolelederne fremadrettet kan indgå i en visitationsprocedure under skolechefens kompetence. Midlerne til enkeltintegration bibeholdes på skolerne og vil således fortsat kunne understøtte inkluderende tiltag.

Lov- og plangrundlag

Lov om folkeskolen.

Økonomiske konsekvenser

Budgettet til interne kommunale gruppeordninger er i 2018 på 34,0 mio. kr.

Budgettet på 4,6 mio. kr. til enkeltintegration bibeholdes på skolerne.

Tidsplan

Den ændrede praksis vil være gældende fra og med 2018.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Børne- og Kulturforvaltningen fremlægger hermed forslag til ændrede skoledistriktsgrænser. Da distriktsændringer er en ændring af bilag til skolestyrelsesvedtægterne, skal de sendes i høring i skolebestyrelserne. Ifølge skoleprognosen vil Rødovre Kommune opleve stor elevtilvækst på kommunens skoler de kommende år. Den største elevtilgang forventes på Valhøj Skole, hvor den øgede elevtilvækst allerede gør sig gældende. For at mindske tilgangen til især Valhøj Skole, anbefales det, i kombination med kommende udbygninger, at foretage nogle ændringer af de nuværende skoledistrikter.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at Kommunalbestyrelsen sender forslaget til de nye skoledistrikter i høring i skolebestyrelserne.

Børne- og Skoleudvalget, 15. maj 2018, pkt. 37:

Anbefales.

Økonomiudvalget, 23. maj 2018, pkt. 94:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Ifølge prognosen på skoleområdet forventes der en stor elevtilvækst i Rødovre Kommune i de kommende år. Samlet set forventes ca. 900 flere elever i de kommende 5 år stigende til ca. 1.400 flere elever over de næste 10 år. Heraf vil de ca. 1.000 elever høre til Valhøj Skole, som distriktsgrænserne er placeret i dag.

Det øgede elevtal er større, end skolerne kan rumme i dag. Der vil derfor være brug for at udbygge nogle af skolerne i de kommende år. Desuden anbefales det at foretage en ny fordeling af eleverne for at mindske tilgangen til Valhøj Skole. Børne- og Kulturforvaltningen fremlægger derfor forslag til, hvordan skoledistrikterne kan ændres. Forslagets konsekvenser for fordelingen af elever er vurderet på grundlag af skoleprognosen opdateret med den seneste viden om indskrivningen til skoleåret 2018/2019.

Forslaget til de nye distrikter, som Børne- og Kulturforvaltningen foreslår sendt i høring i skolebestyrelserne, er beskrevet herunder og er vedlagt som bilag i form af et oversigtskort.

Da der kan være en vis usikkerhed forbundet med langsigtede prognoser, har Børne- og Kulturforvaltningen i første omgang fokus på de kommende fem år frem til og med skoleåret 2023/2024.

Der foreslås følgende ændringer:

Grænsen mellem Nyager Skole og Valhøj Skole:
Grænsen mellem Nyager Skole og Valhøj Skole flyttes mod syd, så den går igennem Lucernevej. Den sidste del af villakvarteret vil dermed gå til Nyager Skole. Rækkehusene i Carlsro forbliver i Valhøjs distrikt, ligesom Carlsro "Langhuset" forbliver i Nyagers distrikt.

Grænsen mellem Rødovre Skole og Valhøj Skole:
Valhøj Skole afgiver området øst for Tårnvej til Rødovre Skole. Derudover flyttes en mindre del af Valhøj Skoles distrikt, således at hele området vest for Tårnvej, til den eksisterende grænse fra Rødager Allé til Roskildevej, hører til Rødovre Skoles distrikt.

Hvis de foreslåede ændringer bliver godkendt, vil situationen på de enkelte skoler se ud således:

Hendriksholm Skole:
Distriktet ændres ikke. Hendriksholm Skole ser ud til at skulle modtage ca. 90 flere elever i løbet af de næste fem år. Skolen har flere muligheder for udbygning. Første gang skolen skal starte op med fire 0. klasser vil ifølge prognosen være i 2022/2023.

Islev Skole:
Distriktet ændres ikke. Islev Skole vil modtage ca. 80 elever i løbet af de næste fem år. Skolen har mulighed for udbygning, men vurderes i første omgang at kunne rumme eleverne med en ændret lokaleløsning. Første gang skolen skal starte op med fire 0. klasser vil ifølge prognosen være i 2020/2021.

Nyager Skole:
Med de foreslåede distriktsændringer vil Nyager Skole modtage ca. 90 flere elever over fem år. Det er umiddelbart vurderingen, at skolen vil kunne rumme de ekstra elever ved ombygninger og tilpasninger af eksisterende lokaler. Ifølge prognosen forventes der fire 0. klasser i 2020/2021.

Rødovre Skole:
Med de foreslåede distriktsændringer vil Rødovre Skole modtage ca. 80 flere elever over fem år. I følge prognosen skal der første gang oprettes fire 0. klasser i 2020/2021. Skolen vil kunne udbygges med et nyt indskolingsspor, hvilket vil kunne imødekomme behovet.

Tinderhøj Skole:
Distriktet ændres ikke. Tinderhøj Skole ser ud til at modtage ca. 140 flere elever i løbet af de næste fem år. Der arbejdes på, at skolen skal være fuldt tre-sporet, og det falder derfor fint i tråd med denne øgede elevtilvækst. Skolen kan rumme den forventede vækst. I 2023/2024 vil der for første gang være behov for fire 0. klasser.

Valhøj Skole:
Med de foreslåede distriktsændringer vil Valhøj Skole modtage ca. 470 flere elever i løbet af den kommende femårige periode. Første gang skolen skal oprette fire 0. klasser forventes at være i 2019/2020. I 2022/2023 forventes der elever til seks 0. klasser. Det vil derfor være nødvendigt at udbygge skolen i de kommende år. Udbygning af skolen til det kommende elevantal vurderes at være mulig.

Generelt kan nævnes, at med de foreslåede distriktsændringer og den forventede øgede elevtilvækst vil Valhøj Skole på sigt blive en sekssporet skole med knap 1.400 elever over den kommende tiårige periode. De øvrige fem skoler vil blive omtrent lige store med et elevtal på mellem ca. 700 og 800 elever.  

Oversigtskort over de nuværende distrikter samt forslaget til nye distrikter er vedlagt som bilag. Derudover er skoleprognoserne, som de ser ud med hhv. de nuværende og nye distrikter, også vedlagt som bilag.

Tallene er baseret på de seneste prognoser, og disse vil naturligvis kunne ændre sig i takt med konjunkturer, den generelle samfundsudvikling, eventuelle yderligere udbygninger i Rødovre m.v.

Lov- og plangrundlag

Lov om folkeskolen og Skolestyrelsesvedtægterne.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Skoledistrikterne foreslås gældende pr. 1. oktober 2018.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

"Aftale om bedre veje til uddannelse og job" blev offentliggjort den 13. oktober 2017.  Aftalen indeholder beskrivelse af den Forberedende Grunduddannelse (FGU) og stiller krav om etablering af en ny institutionsstruktur, der skal samle de forberedende uddannelser.

Forslaget til lov om Forberedende Grunduddannelse blev fremsat for Folketinget den 21. marts og er til 1. behandling den 17. april 2018.  Lovens endelige vedtagelse er således en forudsætning for sagens gennemførelse.

Sagen behandles samtidig i Børne- og Skoleudvalget og Beskæftigelsesudvalget.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at Rødovre Kommune sammen med Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Ishøj og Vallensbæk kommuner etablerer en FGU-institution, hvor de eksisterende produktionsskoler og VUC'er tilknyttes som satellitskoler,
2. at alle syv kommuner tildeles en plads i bestyrelsen samt
3. at der nedsættes en faglig følgegruppe til den kommende bestyrelse.

Børne- og Skoleudvalget, 15. maj 2018, pkt. 38:

Anbefales.

Beskæftigelsesudvalget, 15. maj 2018, pkt. 23:

Anbefales.

Økonomiudvalget, 23. maj 2018, pkt. 95:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Den Forberedende Grunduddannelse (FGU) henvender sig til unge under 25 år uden en ungdomsuddannelse. FGU skal være et tilbud til unge, der har behov for afklaring om deres fremtidige uddannelses- og beskæftigelsesvej. Uddannelsen skal bidrage til at fremme social mobilitet og medvirke til, at alle unge får mulighed for at udvikle deres fulde potentiale uanset baggrund. FGU skal bestå af tre spor: Almen grunduddannelse, produktionsgrunduddannelse og erhvervsgrunduddannelse og skal tilrettelægges fleksibelt. Det primære mål med FGU er at give de unge kompetencer til at gå i gang med en ordinær uddannelse.

Af aftalen fremgår det, at kommunerne/Kommunekontaktrådet (KKR) senest den 1. juni 2018 skal stille forslag om dækningsområder samt placering af skoler efter en lokal proces. Den lokale proces på Vestegnen er mundet ud i en indstilling, hvor det foreslås, at der etableres et samarbejde mellem Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Ishøj, Rødovre og Vallensbæk kommuner. I dækningsområdet er der fem eksisterende produktionsskoler og to VUC'er.

Hver FGU-institution består af en moderinstitution og et antal tilhørende satellitskoler, som placeres på de adresser, hvor der i dag findes produktionsskoler og VUC'er. Moderinstitutionen er den matrikel, hvor administrationen for den kommende FGU-institution bliver placeret. I henhold til brev fra Undervisningsministeriet af 19. april 2018 skal den kommende bestyrelse for FGU-institutionen beslutte hjemkommune.

FGU-institutionerne bliver selvejende med selvstændige bestyrelser på 7-11 medlemmer.  Det foreslås, at alle syv kommuner tildeles en plads i bestyrelsen. Det foreslås, at der derudover nedsættes en faglig følgegruppe til bestyrelsen for at sikre kommunikation og samarbejde mellem bestyrelsen og de visiterende kommuner. Den faglige følgegruppe skal ligeledes understøtte bestyrelsen i forhold til faglighed og kendskab til de unge.

I perioden 1. september 2018 til 1. marts 2019 nedsættes interimbestyrelser, som er udpeget af ministeren, hvorefter de selvstændige bestyrelser nedsættes. Af høringsnotatet fra Undervisningsministeriet fremgår: "Det bemærkes, at de midlertidige bestyrelser skal virke i en periode, hvor institutionen for forberedende grunduddannelse endnu ikke er idriftsat, og hvor fokus skal være forberedelse af institutionens idriftsættelse". Det fremgår endvidere, at den midlertidige bestyrelsesformand varetager funktionen som institutionens leder, indtil bestyrelsen tiltræder.

Undervisningsministeriet har estimeret, at hver FGU-institutution i gennemsnit forventes at have 470 årselever. De syv kommuner forventes at få et elevgrundlag på i alt 589 årselever. Rødovre Kommune er opgjort til 86 årselever.

Den Forberedende Grunduddannelse skal være klar til at modtage elever i august 2019.

I "Aftale om bedre veje til uddannelse og job" beskrives desuden en sammenhængende kommunal ungeindsats, hvor kommunerne skal have det fulde ansvar for at gøre alle unge parat til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse. Målet er at tydeliggøre ansvaret for ungevejledningen og at præcisere mydighedsansvaret i den forbindelse. Der vil efterfølgende blive fremsat en særskilt sag herom.

Lov- og plangrundlag

Loven forventes vedtaget i juni 2018.

Økonomiske konsekvenser

Økonomien belyses i et samarbejde mellem KL og KKR Hovedstaden.  

Udgangspunktet er, at kommunerne afholder 65 % af de faktiske udgifter til FGU, og staten afholder de resterende 35 %.

De økonomiske konsekvenser for Rødovre kommune er endnu ukendte.

Tidsplan

FGU-institutionerne skal optage elever fra og med august 2019.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

På baggrund af budgetresolution 2018 er forvaltningen blevet anmodet om "at undersøge muligheden for at udvide målgruppen for omsorgstandplejen til også at omfatte udsatte borgere på overførselsindkomster. Undersøgelsen skal medtænke muligheden for, at omsorgstandplejen for den nye målgruppe, kobles på sundhedscenterets opsøgende arbejde med udsatte borgere".

Sagen behandles samtidig i Børne- og Skoleudvalget og Social- og Sundhedsudvalget.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at undersøgelsen tages til efterretning,
2. at det i forbindelse med budgetlægningen til 2019 vurderes, hvorvidt der skal fremsendes ansøgning om forsøgsprojekt til Sundheds- og Ældreministeriet til den foreslåede målgruppe samt
3. at de nødvendige driftsmidler i givet fald afsættes til projektet.

Børne- og Skoleudvalget, 15. maj 2018, pkt. 39:

Anbefales.

Social- og Sundhedsudvalget, 17. maj 2018, pkt. 32:

1. Indstilles taget til efterretning.

2. Anbefales.

3. Anbefales.

Økonomiudvalget, 23. maj 2018, pkt. 96:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

På baggrund af budgetresolution 2018 har Børne- og Kulturforvaltningen undersøgt muligheden for at udvide målgruppen for omsorgstandplejen til også at omfatte udsatte borgere på overførselsindkomster. Undersøgelsen skal medtænke muligheden for, at omsorgstandplejen for den nye målgruppe, kobles på sundhedscenterets opsøgende arbejde med udsatte borgere.

Der har været nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Social- og Sundhedsforvaltningen og Børne- og Kulturforvaltningen.

Målgruppe
I samarbejde med Social- og Sundhedsforvaltningen foreslås målgruppen at være følgende:

• Socialt udsatte, misbrugere og psykisk syge, der allerede har støtte-kontaktperson eller er omfattet af målgruppen for bevilling af støtte-kontaktperson - skønsmæssigt 200 borgere.
• Familier med børn der vurderes at være udsatte og i risikogruppe for dårlig tandsundhed hos såvel børnene som de voksne - f.eks. fra projeket "sammen om familien" - skønsmæssigt 30 - 40 familier.
• Borgere med andre psykiske - eller andre problemstillinger som skønnes at kunne profitere af tilbuddet efter en konkret vurdering i Social- og Psykiatriafdelingen.

Målgruppen vil kunne komme til at omfatte ca. 300 borgere, men kan også udgøre dele af ovenstående.

Sundhedscenterets rolle
Arbejdsgruppen vurderer, at rekruttering til tilbuddet vil ske fra Social- og Sundhedsforvaltningens Social- og Psykiatriafdeling, og at samarbejdet til Sundhedscenteret vil blive mere ad hoc og målrettet den enkelte borger. Social- og psykiatriafdelingen kan være opsøgende i forhold til at opspore målgruppen og vil være behjælpelig med kontakt til behandling, herunder også se lempeligt på f.eks. afdragsordning i forbindelse med egenbetaling.

Rødovre Udsatteråd
Tandpleje til udsatte borgere ligger i fin tråd med Udsattepolitikkens strategimål om, at alle skal kunne leve et sundt liv med høj livskvalitet uanset livssituation. Helt konkret har Rødovre Udsatteråd i den sidste måned sat fokus på udsatte borgeres tandsundhed for at bidrage til at skabe større lighed i sundhed. Rødovre Lokalnyt, Udsatterådet, lokale tandlæger og andre samarbejdsparter har arrangeret en kampagne, hvor de blandt andet samler penge ind til at hjælpe udsatte borgere til tandlægen.

Formålet er at sætte fokus på, at psykisk og socialt sårbare borgere ofte har problemer med deres tænder. Vi ved, at mange har dårlige tænder, og det kan være med til at isolere og marginalisere gruppen yderligere og gå ud over jobmulighederne.

Lovgrundlag 
Den gruppe af borgere, der politisk er et ønske om at behandle, er imidlertid ikke omfattet af omsorgstandplejen, og en kommune kan ikke vælge at yde omsorgstandpleje til andre end den i loven definerede personkreds. Kommunen har således som udgangspunkt ikke mulighed for at tilbyde kommunal tandpleje til den ønskede gruppe af borgere.

Kommunalbestyrelsen skal derfor ansøge Sundheds- og Ældreministeriet om at gennemføre et forsøgsprojekt. Forudsætningen for godkendelse af et sådant projekt vil være, at man kan dokumentere, at projektet vil tilføre ny viden til området.

Der er de seneste år gennemført en del tandplejeprojekter (satspuljeprojekter) med fokus på netop socialt udsatte. Det vil derfor være afgørende, at projektet defineres nærmere, og at det får et innovativt indhold.  

Forsøg i andre kommuner
Projekter i andre kommuner har på forskellig vis vist, at det er muligt at hjælpe mennesker til et bedre liv ved at yde kommunal tandpleje. F.eks. har Herlev Kommune haft et kommunalt finansieret projekt med kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister, Brøndby Kommune har haft et projekt med de svagest stillede borgere i et kommunalt opholdssted for misbrugere, og Svendborg Kommune har haft et projekt for hjemløse, misbrugere og andre særligt socialt udsatte borgere.  

Forvaltningen har kendskab til i alt 21 projekter, hvoraf de 5 er tidsubegrænsede kommunalt finansierede, 6 projekter har været 3-årige forsøgsprojekter finansieret af satspuljemidler, og de resterende 10 projekter har været frivillige projekter med eller uden delfinansiering fra satspulje eller andre kilder.

Enkelte forsøgsprojekter er af ældre dato, og de har fået lov at køre videre. Senest har der været satspuljeprojekter i perioden 2012 - 2015.

Uddrag af lovtekster
Sundhedsloven:

"§ 131. Kommunalbestyrelsen tilbyder forebyggende og behandlende tandpleje til personer, der på grund af nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap kun vanskeligt kan udnytte de almindelige tandplejetilbud."

Sundhedsstyrelsen:

"Omsorgstandpleje:

Kommunerne skal tilbyde forebyggende og behandlende tandpleje til personer, der på grund af nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap kun vanskeligt kan udnytte de almindelige tandplejetilbud.

Målgruppen for omsorgstandpleje er oprindeligt defineret som personer, der bor på plejehjem samt personer, der bor i eget hjem/ældrebolig eller lignende med mange hjælpeforanstaltninger, hvis selvhjulpne kapacitet er så begrænset, at de reelt kan sidestilles med plejehjemsbeboere.

Ud over den oprindeligt definerede målgruppe består målgruppen i dag også af de udviklingshæmmede og sindslidende patienter, hos hvem der ikke er særlige odontologiske problemer, men hvor personen ikke i tilstrækkeligt omfang på eget initiativ er i stand til at benytte de eksisterende tandplejetilbud i sygesikringstandplejen."

Det er umiddelbart ikke lovligt at tilbyde denne personkreds af borgere tandbehandling i kommunalt regi jf. sundhedsloven og som yderligere beskrevet i Sundhedsstyrelsens vejledning, som er vedlagt sagen til orientering.

I kapitel 72 - Forsøg med fravigelse af lovens regler § 233 står følgende:

"Sundheds- og ældreministeren kan efter ansøgning fra et regionsråd eller en kommunalbestyrelse godkende, at der iværksættes forsøg, der indebærer fravigelse af lovens bestemmelser bortset fra bestemmelserne i afsnit II og III samt §§ 77 og 79, § 81, stk. 1, og §§ 82 og 83.

Stk. 2. Forsøg skal have til formål at fremme omstilling i sundhedsvæsenet, herunder med nye organisations- og behandlingsformer, ændrede tilskud eller ændrede honoreringssystemer m.v. Ved godkendelse af forsøg skal der lægges afgørende vægt på hensynet til borgernes retssikkerhed og velfærd.

Stk. 3. Tilladelse efter stk. 1 kan også gives til forsøg med opkrævning af gebyr for udeblivelse fra aftalt sygehusbehandling."

En forudsætning for at få en forsøgsordning godkendt er, at det bringer ny viden eller erfaring. Det er således afgørende, at et forsøgsprojekt i givet fald adskiller sig fra tidligere (og igangværende) forsøg.

Åbningstider/lokation
Såfremt det besluttes at ansøge om et forsøgsprojektet hos Sundheds- og Ældreministeriet, vil tandbehandlingen kunne foregå hver anden torsdag i tidsrummet fra kl. 15 - 18 (udvidet åbningstid) i Centraltandklinikken.

Lov- og plangrundlag

Sundhedsloven.

Økonomiske konsekvenser

Såfremt projektet godkendes hos ministeren for området, skal der afsættes ressourcer i form af tandlæger, klinikassistenter, samt udgifter til materialer. Udgifterne til materiale bliver formodentlig noget højere end til eksempelvis skolebørn, da målgruppen kan have større tandudfordringer.

Opsummeret ville der skulle afsættes 300.000 kr. til løn, uddannelse, oplæring samt 200.000 kr. til materialer. I alt 500.000 kr. pr. år.

Tidsplan

Opstart er mulig pr. 1. januar 2019, såfremt projektet kan godkendes.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger status på handleplan for sundhedsindsatsen 2017 til godkendelse.

Sagen behandles samtidig i alle fagudvalg.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at status på handleplan for sundhedsindsatsen 2017 godkendes.

Alle fagudvalg, 15. og 17. maj 2018

Anbefales.

Økonomiudvalget, 23. maj 2018, pkt. 97:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

I handleplanen for 2017 har de overordnede fokusområder været: sundhed hvor borgerne er, overvægt, tobaksforebyggelse, mental sundhed, kronisk sygdom, og kræftrehabilitering.

Ulighed i sundhed har været et centralt element i alle indsatser, og der har været fokus på sunde rammer og indsatser for særlige sårbare grupper.

Der er i 2017 arbejdet med sunde rammer i kultur- og idrætsforeningerne, indsatsen for overvægtige børn og deres familier er blevet videreudviklet, og der har været afholdt Fars Køkkenskole på to skoler samt for familierne i "Sammen om Familien".

Der har været sat fokus på cykling, og vi har fået et årligt cykelløb i Rødovre med social profil. Der har været en bred indsats på tobaksområdet med en særlig indsats for de unge og forskellige tilbud om rygestop, og der er gennemført "Styrke til vægttabshold" til voksne borgere, der gerne vil tabe sig.

Borgere med stress har kunnet deltage i tre forløb "Mental balance" i sundhedscenteret, ligesom at jobcenteret og sundhedscenteret er gået sammen om at tilbyde et samlet forløb for borgere, som er sygemeldt med stress.

Trekantsgrunden ved Islev Bibliotek er lavet til et grønt åndehul, indsatsen for borgere med kronisk sygdom er opkvalificeret, og kræftrehabiliteringen er styrket med pårørendegrupper og fokus på samarbejde på tværs.

Udarbejdelse af en model for sundere rammer på bofællesskaber og væresteder er udskudt til 2018, da metoderne fra "Sammen om borgeren" skal bruges i arbejdet med at udvikle modellen, så der sikres høj grad af inddragelse af borgere og medarbejdere.

Mange af de indsatser som er sat i gang i 2017 vil fortsætte i 2018. Tilgangen og metoderne fra "Sammen med borgeren" vil blive brugt i den videre udvikling af indsatserne. 

Lov- og plangrundlag

Sundhedsloven § 119, stk. 1 og 2.

Økonomiske konsekvenser

Indsatserne er finansieret inden for det afsatte budget i 2017.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen har fået foretaget en ekstern evaluering af projekt Sammen om Familien, som er en tværfaglig og sammenhængende indsats for truede familier på børne- og beskæftigelsesområdet. Evalueringen konkluderer, at projektet har virksomme metoder, at familierne vurderer den tværfaglige indsats som effektfuld.

Indstilling

Social og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at evaluering af "Sammen om Familien en helhedsorienteret indsats for familier i Rødovre tages til efterretning.

Beskæftigelsesudvalget, 15. maj 2018, pkt. 20:

Indstilles taget til efterretning.

Social- og Sundhedsudvalget, 17. maj 2018, pkt. 31

Indstilles taget til efterretning.

Økonomiudvalget, 23. maj 2018, pkt. 99:

Indstilles taget til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Ideen om projekt Sammen om Familien blev til i forlængelse af Virksomhedskonferencen i 2013 under overskriften ”Invester før det sker”. Målsætningen var at etablere en tværfaglig og sammenhængende indsats for truede familier, der modvirker negativ social arv, forebygger omfattende foranstaltninger og bringer flere familier i selvforsørgelse. Projektet startede i februar 2016, og det blev fra start besluttet at evaluere projektet efter en to-årig periode.

Baggrunden for projekt Sammen om Familien var en vurdering af, at en række familier havde aktive sager i kommunens afdelinger for beskæftigelsesindsats og børne- familieindsats m.fl., og at disse sager kunne udvikle sig særdeles omkostningstunge. Det var ligeledes vurderingen, at der ikke nødvendigvis var sammenhæng i indsatsen mellem afdelingerne. Hensigten med projektet var at etablere én indgang for borgerne og at skabe en sammenhængende og tværfaglig indsats for hele familien. Hensigten var derudover i højere grad at kunne skabe en entydig kommunikation med familien, og en parallel børne- og familieindsats og beskæftigelsesindsats med fælles mål og efter en sammenhængende plan.  Forventningen var ligeledes, at udgifterne til den samlede indsats kunne nedbringes.

Målgruppen er forsørgere, der modtager ydelse (primært kontanthjælpsmodtagere), som har en eller flere problematikker ud over ledighed og derfor har en sag i Jobcentret, en sag i Børne- og Familieafdelingen og evt. i Rådgivnings- og Behandlingscentret m.fl. Børnene i familierne er oftest præget af familiens livssituation i form af forringet trivsel.

Gennem en helhedsorienteret, koordineret og individuelt tilpasset indsats, er målet at motivere og hjælpe familierne til at opnå en højere grad af handlekompetence og ansvarsfølelse for eget liv, der på sigt forventes at kunne føre til et brud med den negative sociale arv. Børnenes trivsel og udvikling skal sikres, og forældrene bringes i uddannelse og job.

Der er ansat fire medarbejdere i projektet, som er forankret i Jobcentret. Medarbejderne har faglige kvalifikationer indenfor både børne- og familieområdet og beskæftigelsesområdet – herunder virksomhedssamarbejdet.

Det har været frivilligt for familierne at indgå i projektet, og der er løbende optag. Der er pt. 34 familier – herunder 41 voksne og 64 børn i projektet.

Projektet er fulgt af en styregruppe, der er sammensat af de berørte afdelinger på tværs af Social- og Sundhedsforvaltningen og Børne- og Kulturforvaltningen på ledelsesniveau.

Evalueringen, som er gennemført af Oxford Research, er udarbejdet som en kvalitativ vurdering af 10 familiers udvikling som følge af deltagelse i projektet. Familierne er repræsentativt udvalgt. Evalueringen afdækker forskellige problemniveauer blandt familierne i projektet, samt familiernes og sagsbehandlernes egne vurderinger af effekten af indsatsen og heraf af de virksomme faglige metoder i projektet.

Evalueringen søger desuden at pege på økonomiske gevinster vurderet efter den nuværende indsats, og dermed ikke hypotetiske overvejelser over, hvad omkostningerne kunne have været, såfremt indsatsen ikke var sket.

Den samlede konklusion på evalueringen er at:

• Både familier og medarbejdere vurderer den enstrengede og tværfaglige indsats som virkningsfuld, samt at der forventes yderligere resultater.
• Virksomme mekanismer er: èn indgang, en tillidsbaseret relation mellem familie og forvaltning og et detaljeret kendkab til familiens samlede situiation.
• Det største udbytte for familierne er på områder, hvor de også har haft de største udfordringer.
• Flere voksne er selvforsørgende eller i målrettede beskæftigelses- eller uddannelsesforløb.
• Visse udgifter til foranstaltninger, særlig til børn med handicap, må anses for mere varige.
• Udgifter til foranstaltninger til enkelte familier er steget
• Omkostninger til børn kan ikke ses som en kortsigtet økonomisk investering - men som som en investering i børns trivsel og livsforløb på længere sigt.

På baggrund af evalueringen er det forvaltningens vurdering, at "Sammen om Familien" har virksomme mekanismer, der øger effekten af den samlede indsats for både børn og voksne. Effekten har særlig betydning for voksnes selvforsørgelse, hvilket dels giver en økonomisk gevinst og dels bidrager til at nedbryde den negative sociale arv på længere sigt. Forvaltningen vil søge at udvide antallet af familier, der er omfattet af projektet, og i øvrigt anvende projektets erfaringer i andre dele af sagsbehandlingen. Projektets virksomme mekanismer er således også centrale i forvaltningens projekt Sammen Med Borgeren. Det skal bemærkes, at der i projektet arbejdes med noget færre sager pr. medarbejder, end i Jobcentret og Børne- Familieafdelingen i øvrigt, og at den tillid der oparbejdes mellem familie og myndighed, blandt andet beror på denne ressource til et mere indgående samarbejde.

Lov- og plangrundlag

Lov om aktiv beskæftigelsesindsats.

Lov om social service

m.fl.

Økonomiske konsekvenser

Der er afsat tre mio. kr. årligt til drift af projektet. Det er finansieret af gradvist stigende reduktioner i budgetterne til kontanthjælp samt foranstaltninger i Børne- og Familieafdelingen frem til 2021. I 2018 er der indarbejdet besparelser på to mio. kr., heraf 0,5 mio. kr. til kontanthjælp og 1,5 mio. kr. til børneforanstaltninger. Alle beløb er i 2016 prisniveau.

I evalueringen er der foretaget en vurdering af udgifterne til familierne før- og under projektet samt en forventning om niveauet 1-2 år ud i fremtiden. På baggrund af den progression de voksne, der indgår i evalueringen, har opnået, forventes et gennemsnitligt fald i forsørgelsesudgifterne på ca. 4.500 kr. pr. måned pr. familie før statsrefusion. Det svarer til en besparelse på netto 1,5 mio. kr., hvis der skaleres op til alle de familier, der er i projektet. Dermed synes forventningerne til effekten på forsørgelsesområdet at være mere end opfyldt.

Udgifterne til børnene i de evaluerede familier er gennemsnitligt højere nu end før projektet, og forventes fortsat at være højere i de kommende år. Det er dog evaluators vurdering, at dette er uafhængigt af familiernes deltagelse i projektet. De forventede gevinster på børneområdet kan ikke - som det er tilfældet for de voksne - opgøres på baggrund af udgifter, der falder bort. Forudsætningen i gevinstberegningen er, at der via projektet kan gøres mindre indgribende og dermed billigere foranstaltninger, end der ellers ville blive brug for. Om dette er tilfældet, er det selvsagt sværere for evaluator at gøre op.

Forvaltningen kan dog konstatere, at kun ét ud af 64 børn i projektet er blevet anbragt hidtil.

Tidsplan

2018.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen besluttede på sit møde den 30. august 2016 at iværksætte en to årig forsøgsordning med borgerdrevne forslag. Ordningen giver borgere i Rødovre mulighed for at stille forslag til drøftelse i Kommunalbestyrelsen under forudsætning af, at forslaget kan samle opbakning blandt 1305 borgere.

På baggrund af vedlagte evaluering, skal Kommunalbestyrelsen træffe beslutning om forsøgsordningen skal fortsætte.

Indstilling

Staben for Politik og Kommunikation indstiller,

1. at ordningen med borgerdrevne forslag fortsætter,
2. at antallet af stemmer nedsættes fra 1305 til 500 samt
3. at forslag udløber efter en periode på 12 måneder efter forslaget er fremsat.

Økonomiudvalget, 23. maj 2018, pkt. 100:

Indstilles godkendt med 3 stemmer for (A, V, Ø) og 1 imod (O).

Beslutning

Godkendt med 16 stemmer for (A, C, F, Ø) og 1 imod (O).

Sagsfremstilling

Ordningen med borgerdrevne forslag er blevet evalueret med afsæt i to overordnede spørgsmål:

1. Vurderes ordningen at fungere tilfredsstillende i den besluttede form?
2. Vurderes ordningen at have en mærkbar værdi og effekt i relation til det overordnede mål om styrkelse af den offentlige samtale?

Ad. 1. Ordningen
Rødovre Kommune var landets første kommune til at indføre en ordning med borgerdrevne forslag. Det har skabt meget omtale og mange henvendelser fra andre kommuner, som siden er fulgt efter med lignende ordninger.

Ordningen i Rødovre kræver, at et forslag bakkes op af 1305 stemmer for at blive bragt til drøftelse i Kommunalbestyrelsen. Erfaringen har vist, at det er vanskeligt at skaffe 1305 stemmer. Ud af de i alt 19 forslag der er oprettet (status pr. 1. maj 2018), er der ingen forslag, der har opnået 1305 stemmer. Albertslund og Ringsted har også ordninger med borgerdrevne forslag, og begge kommuner har haft et forslag til drøftelse. I Ringsted kræver det 300 stemmer og i Albertslund kræver et forslag 672 stemmer, hvilket svarer til hvad et mandat 'koster' i Kommunalbestyrelsen. I Rødovre kræver et mandat 1025 stemmer, hvilket vurderes at være for højt. Baseret på de borgerforslag der er fremsat på nuværende tidspunkt og det antal stemmer de har genereret, anbefales det at nedsætte antallet af stemmer til 500.

I den nuværende ordning er der ingen udløbsdato på de stillede forslag. Det foreslås, at der fremover sættes en udløbsdato på forslag, således at ordningen ikke sander til i ældre forslag. Erfaringen viser desuden, at ældre forslag ikke genererer meget aktivitet. Det anbefales, at forslag udløber 12 måneder efter de er fremsat på hjemmesiden, således der fortsat er god tid til at skabe opbakning.

Brugervenlighed blev vægtet højt, da forsøgsordningen blev besluttet tilbage i 2016. Derfor er der ikke krav om brug af Nem ID, når borgere skal oprette eller tilslutte sig forslag. I stedet beror ordningen på stikprøvekontrol af afgivne stemmer. Det overordnede billede viser, at den brugervenlige ordning fungerer godt. Borgere har nemt ved at oprette og støtte forslag og stikprøvekontrollen viser at det altovervejende er Rødovreborgere, der stemmer på forslag.

Ad 2. Værdi og effekt i relation til styrkelse af den offentlige samtale
Borgerdrevne forslag er et blandt flere initiativer, der udspringer af strategien for Demokratisk Laboratorium, som Kommunalbestyrelsen vedtog tilbage i juni 2015 med det formål at styrke det lokale demokrati og den offentlige samtale. Ordningen er med til at skabe synlighed om konkrete temaer, der optager borgerne og skaber et fundament for at engagere Rødovreborgere i lokale drøftelser om emner, der opleves betydningsfulde.

Ordningen komplementerer derfor de allerede eksisterende muligheder for at deltage i den offentlige samtale og i det lokale demokrati som for eksempel borgermøder, indlæg i aviser, kontakt til lokale politikere, høringer m.v. Det ene udelukker ikke det andet, og dialogen om et emne kan foregå parallelt flere steder. Borgerdrevne forslag kan således medvirke til at forstærke, tydeliggøre og nuancere den offentlige samtale om et givent emne.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Personalebarometer 2017 udgives hvert år og indeholder centrale emner inden for det personalepolitiske område. Indholdet er primært beskrivelser af de indsatser, der har været fokus på i 2017, men består også af statistisk materiale.

Indstilling

Ressource- og Serviceforvaltningen indstiller, 

at Personalebarometer 2017 tages til efterretning.

Økonomiudvalget, 23. maj 2018, pkt. 101:

Indstilles taget til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Personalebarometeret er bygget op omkring HR-strategiens tre fokusområder.

De tre fokusområder er: Attraktive og sunde arbejdspladser, Nedbringelse af sygefravær og Strategisk kompetenceudvikling. Igennem de tre fokusområder gives der et indblik i, hvilke tiltag der i 2017 har været fokus på over for medarbejdere og arbejdspladser for i sidste ende at kunne servicere kommunens borgere og brugere bedst muligt.

Emnerne i Personalebarometeret er blandt andet sundhedsordningens indhold, initiativer for at nedbringe sygefraværet og øge trivslen for medarbejderne samt kompetenceudvikling for kommunens medarbejdere.

Kommunalbestyrelsens mål for 2017 var at nedbringe det samlede sygefravær til 4,5 %, hvilket er lykkedes. Ønsket om på sigt at flytte fokus fra sygefravær til arbejdsglæde i form af social kapital (tillid, retfærdighed og samarbejde) beskrives kort.

Der gives også et lille indblik i indholdet i kommunens årlige arbejdsmiljøseminarer, arbejdsmiljøkonferencen, Inspirationsdag for ledere samt hvad der rør sig under overskriften Sammen om Rødovre.

Interne læsere vil igen i år kunne få uddybet flere af emnerne på RK-Intra via links i teksten.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Protokollen oplæst. Mødet afsluttet kl. 19.30.