Kommunalbestyrelsen

26-02-2013

Sager 16 - 33

Fold alle ud

Spørgetid
Sag nr. 16

Regional Udviklingsplan 2012
Sag nr. 17

Sagens kerne

Region Hovedstaden har i samarbejde med Kommunekontaktrådet Hovedstaden udarbejdet en Regional udviklingsplan for hovedstadsregionen. Regionsrådet besluttede den 06.03.2012, at sende Forslag til Regional Udviklingsplan 2012 i offentlig høring. Efter den offentlige høring har Region Hovedstaden behandlet de indkomne høringssvar og Regionsrådet vedtog på deres møde den 25.09.2012 den regionale udviklingsplan endeligt.

Rødovre Kommune modtog i starten af december Regional Udviklingsplan 2012.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at Regional Udviklingsplan 2012 ”Vi giver Nordeuropa et nyt gear” tages til efterretning.

Teknik- og Miljøudvalget 12-02-2013
Anbefales.

Økonomiudvalget 20-02-2013
Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Den regionale udviklingsplan er Region Hovedstadens samlede bud på, hvor vi skal tage fat, hvis vi skal styrke vækst og udvikling i regionen. Målet er, at regionen skal være kendt som Nordeuropas forbillede for bæredygtig vækst, viden og livskvalitet. Det kræver et stærkt samarbejde, og den regionale udviklingsplan er en invitation til øget samarbejde mellem region, kommuner og regionale aktører. Udviklingsplanen fokuserer på fire temaer: erhverv, trafik, uddannelse og klima.

Rødovre Kommunalbestyrelse vedtog på deres møde den 26.06.2012, sag nr. 207, at sende et høringssvar til Forslag til Regional Udviklingsplan 2012.
Forventningerne til regionens udvikling er i overensstemmelse med Rødovre Kommunes fokus. Rødovre Kommune kommenterede alle udviklingsplanens temaer; erhverv, trafik, uddannelse og klima.

Region Hovedstaden har modtaget 66 høringssvar, heraf 24 fra kommuner. Generelt har høringssvarene været positive og høringsparterne har vist interesse for, at deltage i det videre arbejde med udmøntningen af udviklingsplanen. På baggrund af de indkomne høringssvar har Region Hovedstaden foretaget en række tekstmæssige ændringer indenfor de fire temaer.

Rødovre Kommunens høringssvar var i tråd med flere af de andre indkomne høringssvar og er varetaget i revisionen.

Et trykt eksemplar af Regional Udviklingsplan 2012 udsendes til alle Kommunalbestyrelsesmedlemmer.

Lov- og plangrundlag

Planloven.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Ny organisering af renseanlæggene i Hovedstaden
Sag nr. 18

Sagens kerne

Der er blevet gennemført en analyse af mulighederne for, at ændre på den fremtidig organisering af renseanlæggene i Hovedstadsområdet. På baggrund af analysens resultater skal de 15 kommuner, som er medejere af Spildevandscenter Avedøre og Lynettefællesskabet, træffe principbeslutning om, hvorvidt de to renseselskaber skal fusioneres.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

  1. at der træffes principbeslutning om, at Rødovre Kommune ønsker at deltage i en fælles rensekoncern (Model 1), hvori kommunen indskyder sin ejerandel af Lynettefællesskabet og Spildevandscenter Avedøre,
  2. at Teknisk Forvaltning bemyndiges til, at forhandle de nærmere vilkår for deltagelsen,
  3. at sagen forelægges til endelig beslutning i Kommunalbestyrelsen, når de endelige vilkår for at deltage i en fælles rensekoncern foreligger, samt
  4. at kommunens udgifter til at indgå ejeraftalen mv. afholdes inden for en ramme på 25.000 kr.

Teknik- og Miljøudvalget 12-02-2013
Anbefales.

Økonomiudvalget 20-02-2013
Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Problemstilling

I hovedstadsområdet er aktiviteterne med vand- og spildevandshåndtering fordelt på tre typer selskaber, som alle er kommunalt ejede:

  • Vandselskaber, organiserede som aktieselskaber, der indvinder, transporterer og leverer rent vand (drikkevand),
  • Spildevandsselskaber, organiserede som aktieselskaber, der afleder spildevand og regnvand, og
  • To rensefællesskaber, Lynettefællesskabet I/S og Spildevandscenter Avedøre I/S, der er organiserede som § 60-fællesskaber.

De to rensefællesskabers i alt tre renseanlæg modtager spildevand og regnvand fra spildevandsselskaberne, behandler det og udleder det rensede vand til Øresund og Køge Bugt. Den samlede egenkapital i Lynettefællesskabet I/S udgør ca. 1,8 mia. kr., mens den i Spildevandscenter Avedøre er ca. 1,2 mia. kr.

Enkelte spildevandsselskaber har også eget renseanlæg, men det altovervejende udgangspunkt er, at spildevand og regnvand behandles på Lynettefællesskabets og Spildevandscenter Avedøres renseanlæg.

Rødovre Kommune er interessent i både Lynettefællesskabet I/S med en ejerandel på 2,51% og Spildevandscenter Avedøre I/S med en ejerandel på 4,9 %. Ifølge en foreløbig beregning vil Rødovre Kommunes ejerandel i et fusioneret selskab blive på 3,4%.

Lynettefællesskabet og Spildevandscenter Avedøre løser i dag deres opgaver tilfredsstillende, og på et højt miljømæssigt niveau. Rensefællesskaberne er dog under pres. Det skyldes blandt andet:

  • at klimaforandringerne medfører behov for koordinering af investeringer – både mellem rensefællesskaberne og i forhold til spildevandsselskaber og kommuner i hele hovedstadsområdet,
  • at Forsyningssekretariatet via prislofter og benchmarking stiller krav om betydelige effektiviseringer,
  • at der er stigende krav til medarbejdernes kompetencer samt behov for specialisering og videndeling,
  • at vandsektorloven indebærer øgede krav til dokumentation mv. og dermed en tungere administration.

Der er derfor behov for en ny organisering, der til gavn for borgere og virksomheder kan danne grundlag for en mere bæredygtig og fremtidssikret opgaveløsning på renseområdet. En ny organisering kan i den forbindelse skabe rammen for økonomisk og teknisk effektive renseselskaber, højt serviceniveau, samt en stabil takstudvikling.

Løsning

På et borgmestermøde den 14.10.2011 var der enighed om, at en fælles selskabsstruktur for hovedstadsområdets renseanlæg kunne være et middel til at imødegå de krav, som klimaforandringerne stiller til håndteringen af regn- og spildevand.

Derfor besluttede interessentkommunerne i Lynettefællesskabet I/S og Spildevandscenter Avedøre I/S i foråret/sommeren 2012, at igangsætte en analyse af en fælles selskabsstruktur for de to rensefællesskaber. Denne analyse er nu afsluttet.

Analysen viser de mulige stordriftsfordele og synergier på drifts- og anlægssiden, samt fordele ved fælles håndtering af klimaforandringer, ekstremregn mv.

En sammenfatning af analysen er vedlagt som bilag 1. Sammenfatningen indeholder en nærmere illustration og beskrivelse af de tre selskabsmodeller. Den samlede rapport, inkl. bilag, kan hentes på hjemmesiden vores-rens.dk.
Arbejdet med analysen har været forankret i en embedsmandsgruppe, der anbefaler, at kommunerne beslutter at gennemføre en ny organisering af renseanlæggene, og at kommunerne som minimum tilslutter sig Model 1.

Model 1 indebærer, at de nuværende 15 interessentkommuner etablerer en fælles rensekoncern, der rummer de to renseselskaber og et serviceselskab, hvori medarbejderne fra Lynettefællesskabet og Spildevandscenter Avedøre samles. De nuværende to § 60-fællesskaber omdannes i den forbindelse til aktieselskaber, der vil varetage de samme opgaver som hidtil, dvs. drive i alt 3 renseanlæg, og 54 km. transmissionsledninger mv.

Bilag 1 viser, hvordan Rødovre Kommunes forsyningsselskaber vil være organiserede, hvis en ny organisering gennemføres som beskrevet ovenfor.

Interessentkommunernes borgmestre holdt møde den 10.12.2012, hvor analysens resultater blev præsenteret. Der var mellem borgmestrene enighed om, at sagen bør forelægges kommunalbestyrelserne til principbeslutning primo 2013 og til endelig beslutning inden sommeren 2013.

Teknisk Forvaltnings vurdering

HOFOR afleder regn- og spildevand til Lynettefællesskabet og Spildevandscenter Avedøre, som Rødovre Kommune er medejer af. Prisen for at aflede regn- og spildevand indregnes i den takst, som borgere og virksomheder betaler til HOFOR.

Det har direkte betydning for kommunens borgere, at rensefællesskaberne også i fremtiden kan varetage deres opgaver tilfredsstillende, og på et højt miljømæssigt niveau.

Det er Teknisk Forvaltnings vurdering, at det for at opnå dette er nødvendigt, at organisere renseopgaven på en ny måde, herunder på grund af de effektiviseringskrav, som rensefællesskaberne pålægges af Forsyningssekretariatet.

Hvis der ikke gennemføres en ny organisering, skal hvert rensefællesskab selv hente de effektiviseringer, som Forsyningssekretariatet pålægger gennem prislofterne. Det vil være meget vanskeligt, og vil i endnu højere grad påvirke medarbejderne.

Ved en ny organisering af rensefællesskaberne vil der muligvis kunne indgås en aftale med blandt andet serviceselskabet i HOFOR om, at medarbejdere i det nye serviceselskab, der afskediges i en vis periode efter stiftelsen af rensekoncernen, er sikret ansættelse i serviceselskabet i HOFOR. Herudover vil der kunne ske reduktioner som følge af naturlig afgang.

Teknisk Forvaltning er enig med embedsmandsgruppen i, at der bør ske en ny organisering af renseopgaven. Det kræver enighed mellem de nuværende 15 interessentkommuner, at vedtage en ny organisering af rensefællesskaberne.

Beskrivelse af processen frem til en endelig beslutning

Kommunalbestyrelserne i de 15 interessentkommuner træffer hurtigst muligt principbeslutning om, hvorvidt der skal gennemføres en ny organisering af rensefællesskaberne.

Der vil i foråret 2013 blive udarbejdet forslag til ejeraftale og vedtægter. Drøftelserne sker i regi af den embedsmandsgruppe, og den tilknyttede arbejdsgruppe, hvori analysen af renseanlæggene var forankret. Både embedsmands- og arbejdsgruppen er åben for deltagelse fra de 15 interessentkommuner.

Ejerfordelingen i rensekoncernen skal drøftes med Forsyningssekretariatet. Formålet er at sikre, at der ikke sker modregning i kommunernes bloktilskud som følge af etableringen af en ny koncern. Herudover skal opløsningen af de to nuværende rensefællesskaber drøftes med Statsforvaltningen Hovedstaden.

I begyndelsen af maj 2013 modtager kommunerne materiale til brug for, at kommunalbestyrelserne før sommerferien kan træffe endelige politisk beslutning om, at gennemføre en ny organisering.

Under forudsætning af, at alle interessentkommunerne træffer endelig beslutning om, at gennemføre en ny organisering, vil ansvaret for at forberede og implementere den nye organisering blive forankret i en midlertidig bestyrelse for en kommende rensekoncern. I forbindelse med den endelige politiske behandling i kommunalbestyrelserne vil hver kommune få mulighed for, at udpege en repræsentant til den midlertidige bestyrelse, som vil påbegynde sit arbejde, når den sidste kommune umiddelbart før sommerferien har truffet endelig beslutning om at gennemføre en ny organisering.

En ny organisering vil kunne gennemføres ved årsskiftet 2013/14. Den endelige bestyrelse for koncernen vil blive sammensat i forbindelse med konstitueringen efter kommunalvalget.

Honoraret til rådgivere i forbindelse med fusionen afholdes ligeligt af Lynettefællesskabet og Spildevandscenter Avedøre. De omkostninger, der afholdes på vegne af interessentkommunerne til forhandling af ejeraftale mv., skal dog afholdes af ejerne. Det anslås, at dette beløb vil udgøre ca. 400.000 kr., som fordeles med 25.000 kr. til hver interessentkommune, dog 50.000 kr. til Københavns Kommune. Rødovre Kommunes andel udgør således 25.000 kroner.

Lov- og plangrundlag

Vandsektorloven, Lov nr. 469 af 12.06.2009.

Økonomiske konsekvenser

Rødovre Kommunes udgifter til udarbejdelse af ejeraftale mm. er anslået til 25.000 kroner. Det forventes, at en fusion af Lynettefællesskabet og Spildevandscenter Avedøre på sigt vil medføre effektiviseringsgevinster, som vil komme kommunens borgere og virksomheder til gode i form af lavere vandpris.

Tidsplan

Under forudsætning af tilslutning fra alle 15 interessentkommuner er tidsplanen som følger:

  • Principbeslutning i ejerkommunerne: februar 2013.
  • Endelig politisk godkendelse i ejerkommunerne: juni 2013.
  • Gennemførelse af ny organisering: årsskiftet 2013/2014.
  • Valg af bestyrelsesmedlemmer i ny rensekoncern: I forbindelse med konstitueringen efter kommunalvalget i 2013.

Bilag

Ingen sagsfremstilling/bilag

Projektforslag om fjernvarmeudbygning Valhøj, behandling af høringssvar og endelig godkendelse
Sag nr. 19

Sagens kerne

Projektforslag for fjernvarmeudbygning til området benævnt Valhøj (se kort i bilag 2 og 4) har i forlængelse af Kommunalbestyrelsens beslutning den 27.11.2012 været sendt i høring indtil den 17.01.2013.

Høringsmaterialet blev sendt pr. brev til HMN Naturgas, VEKS og grundejerne i området Valhøj.
Tillige har høringen været annonceret i Rødovre Lokal Nyt og på Rødovre Kommunes hjemmeside rk.dk.
Høringsbreve, revideret projektforslag og høringssvar er vedlagt i bilag.

I sagsfremstillingen nedenfor redegøres for de nævnte parters kommentarer, og for hvorledes Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning tager disse til efterretning i det videre arbejde.

Under forudsætning af godkendelse, er sagens videre forløb, at Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning over en årrække effektuerer konverteringen af varmeforsyningsområdet til fjernvarmeforsyning.
Konverteringsterminerne for de pågældende delområder i Valhøj afhængiger af brugertilslutningen.

Området Valhøj er i projektforslaget opdelt i områderne:

  • Valhøjs Allé (Erhverv m.v.)
  • Byudviklingsområde ved Korsdalsvej (Erhverv samt byudvikling m.v.) - i projektforslag benævnt IRMA-grunden
  • Espely (Villaområde)

Fjernvarmeprojektet Valhøj har et samlet anlægsbudget på 66 mio. kr. i årene 2013-2020 med en planlagt stor gennemførelsesindsats i årene 2013-2015.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,


at projektforslag for det samlede udbygningsområde VALHØJ endeligt godkendes, og området dermed ændrer varmeplanstatus fra kollektiv forsyning med naturgas til kollektiv forsyning med fjernvarme.

Teknik- og Miljøudvalget 12-02-2013
Anbefales.

Økonomiudvalget 20-02-2013
Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning (RKF) har udarbejdet projektforslag for konvertering af udbygningsområde Valhøj (se kort i bilag 2 og 4) bestående af erhvervsområdet omkring Valhøjs Alle, byudviklingsområde ved Korsdalsvej (IRMA-grunden) og villaområdet omkring Espely.

Projektforslaget for fjernvarmeudbygningen har i forlængelse af Kommunalbestyrelsens beslutning den 27.11.2012 (sag 293) været sendt i høring indtil den 17.01.2013.

Projektforslaget indebærer ved godkendelse, at området Valhøj ændrer status fra kollektivt varmeforsyningsområde med naturgas til kollektivt varmeforsyningsområde med fjernvarme.

A. Behandling af høringssvar (bilag 10, 5, 6 og 7):

Efter Kommunalbestyrelsens godkendelse den 27.11.2012, og i forbindelse med høringspeioden på 4 uger er der modtaget høringssvar fra HMN Naturgas, VEKS, og en række grundejere.
Høringssvarene, som gennemgås i det følgende, er vedlagt som bilag til nærværende sagsfremstilling:

HMN Naturgas har i sit høringssvar (bilag 5) taget projektforslaget til efterretning vedr. erhvervsområdet, og kommer med en opfordring vedr. villaområdet om, at foretage en seperat vurdering af dette.

Det vurderes, at projektforslagsområdet er et naturligt sammenhængende område. Dette sammenholdt med, at der i den beregnede samfundsøkonomi på 6,47 % er en rimelig margin til mindstekravet på 5 % betyder, at projektforslagsområdet ikke anbefales underopdelt.

I sagsfremstillingen indstilles derfor, at området Valhøj behandles samlet som i projektforslaget.

VEKS svarer (bilag 6), at man ikke har kommentarer til projektforslaget og oplyser endvidere, at VEKS vil håndtere den ændrede driftssituation der opstår efterhånden der tilsluttes større og større varmeforbrug i Rødovre Kommune.
VEKS anbefaler, at afsætte 2 mio. kr. til øget pumpekapacitet under den samfundsøkonomiske analyse. Omkostningen betales af VEKS, og påvirker derfor ikke selskabs- eller brugerøkonomien.
Det påvirker alene samfundsøkonomien, og er derfor indregnet i det reviderede projektforslag (rev. af 25.01.2013) vedlagt som bilag 1.

Grundejere (bilag 7) har afgivet høringssvar, der er vedlagt i bilag til nærværende sag. Der er modtaget skriftlige henvendelser fra 24 grundejere (se oversigt i bilag 10), hvoraf nogle efter dialog med RKF har fremsendt forbrugsoplysninger med henblik på, at få et konkret tilbud om at blive fjernvarmeforsynet. Endvidere har RKF i høringsperioden modtaget ca. 12 telefoniske henvendelser, hvoraf ca. 9 var villaejere.

Generelt er der kommentarer vedrørende følgende hovedpunkter:

  1. Er der tilslutningspligt for eksisterende bebyggelse?

  2. Hvad er niveauet af tilslutningsomkostningerne?

  3. Vil der fortsat være gasforsyning?

  4. Hvor finder man projektforslaget og den relevante lovgivning? Høringsmaterialet er svært at gennemskue.

  5. Nej tak til fjernvarme.

  6. Ja tak til fjernvarme.

I bilag 8 er vedlagt en uddybende redegørelse vedrørende omkostningsniveau og tilslutningsbetingelser. Redegørelsen er udarbejdet af Rambøll efter aftale med Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning. Hovedpunkterne i notatet fremgår af det nedenstående.

Ad 1) Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning oplyser, at der ikke opereres med tilslutningspligt, og at tilslutningen således er frivillig og ifølge gældende lovgivning. I den forbindelse kan oplyses, at såfremt effektbehovet er på 250 kW eller derover, så er der i henhold til Varmeforsyningsloven tilslutningspligt til kollektiv forsyning.

I eksisterende byggeri kan man ifølge Energistyrelsen som udgangspunkt godt udskifte sit gasfyr med nyt gasfyr, når der ikke er pålagt tilslutningspligt.

Ved nybyggeri skal påregnes, at der ikke kan ske tilslutning til gas, når området er konverteret til fjernvarmeforsyningsområde. Endvidere må der i nybyggeri ikke etableres varmeforsyning med olie eller el.

Ved væsentlige om- og tilbygninger af eksisterende byggeri - såsom ændring af varmekilde - skal dette tillige håndteres efter samme betingelser som ved nybyggeri.

Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning oplyser, at man er opmærksom på, at der ved udsendelse af høringsrespons skal gøres mere ud af, at oplyse at der ikke er vedtaget påbud om tilslutningspligt, hvorfor grundejerne frit kan vælge at fortsætte med naturgasforsyning.

Ad 2) Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning arbejder på, at gennemgå mulighederne for, at ændre på omkostningsstrukturen så der opnås så stor tilslutning som muligt. En eventuel ændring vil blive forelagt Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsynings bestyrelse for godkendelse. Det anerkendes, at det gældende takstblad for 2013 medfører et omkostningsniveau ved konvertering, som vil begrænse tilslutningsinteressen fra villaejere.

I forlængelse af henvendelser fra grundejere af villaer i Espely kan oplyses, at tilslutningsomkostningen excl. moms i henhold til gældende takstblad for 2013 for kundetype 1 er som følgende:

  • Stikledningsbidrag kr. 24.000 (49.000 fratrukket kampagnerabat på kr. 25.000. Gælder ved tilslutning i forbindelse med anlæg af hovedledning)
  • Kundeinstallation ca. kr. 31.600 (baseret på erfaringspriser og medregnet afbrydelsesomkostninger til HMN på ca. 6.000 og omkostninger til en kundeinstallation)
  • Ialt for fjernvarmetilslutning kr. 55.600 sammenlignet med erfaringstal for nyt gasfyr på kr. 45.665 incl. installation og følgeomkostninger for godkendelse af installation

Kommentaren fra en grundejer (bilag 13) om en pris på kr. 85.000 for en fjernvarmetilslutning er således ikke korrekt (se ovenstående), men baseret på at der i beregningen i høringssvaret ikke er taget højde for, at små kunders egenfinansiering på 7+8 mio. kr. (se projektforslaget side 4-18, pkt. 2.3.3) ikke kun involverer de ca. 188 villaer i Espely, men også en del mindre ejendomme i det øvrige område omfattet af projektforslaget. Se bilag 19.

Ad 3) HMN vil fortsat have ret til og være forpligtet til, at forsyne med gas indtil den sidste kunde er afkoblet. Dette i henhold til Naturgasloven.
Eksisterende bebyggelse med effekt under 250 kW har isoleret set ret til at udskifte til nyt gasfyr.

Ad 4) Henvendelser om adgang til at se høringsmaterialet er blevet besvaret med vejledning til, at kunne finde materialet via hjemmesiden rodovrefjernvarme.dk. Endvidere er blevet henvist til at relevant lovgivning f.eks. kan findes via Energistyrelsens hjemmeside ens.dk.

Projektforslaget er udarbejdet efter samme skabelon som anvendes af Rambøll til sammenlignelige fjernvarmeselskaber i København og omegn. Beregningerne der ligger til grund for projektforslaget bygger på en lang række forudsætninger, og krav som gør databehandlingen relativt kompliceret. Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning tager kommentaren om komplixiteten til efterretning, og vil sørge for at udsende informationsmateriale der på passende vis redegør for de rejste problemstillinger.

Ad 5) Flere meddeler, at man ikke ønsker fjernvarmeforsyning. Fortrinsvis fra grundejere i villaområdet Espely. Begrundelser er blandt andet, at man har et nyere naturgasfyr, og ikke ønsker at investere i et andet varmeanlæg.

Endvidere angives også konverteringsomkostningens størrelse som en væsentlig begrundelse. Generelt udtrykkes, at det ikke er en økonomisk fordel at skifte til fjernvarmeforsyning.

Endvidere oplyser Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning, at der arbejdes på at gøre tilslutningsbetingelserne gunstigere gennem valg af tekniske løsninger, og angivelse af attraktive finansieringsmodeller.

Ad 6) Positive tilkendegivelser tages til efterretning. Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning er opmærksom på, at de positive tilkendegivelser naturligvis forpligter i retning af, at sikre at konverteringsbetingelserne er tilstrækkeligt attraktive.

B. Gennemgang af projektforslaget

Projektet er foranlediget af, at Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning og Rødovre Kommune har besluttet, at arbejde videre med varmeplanlægningen i forlængelse af Udbygningsplanen fra 2010, og følge henstillingen fra Klima- og Energiministeren om at fremme samfundsøkonomisk fordelagtige projekter.

På baggrund af kommentarer fra HMN er projektforslaget blevet gennemregnet med opdaterede brændselspriser fra Energistyrelsen fra september 2012. Dermed er der taget højde for de fald i naturgasprisen der har været i markedet. Endvidere er der i den samfundsøkonomiske vurdering indregnet en omkostning til VEKS på 2 mio. kr. til udbygning af pumpekapacitet.
Det reviderede projektforslag er vedlagt som bilag 1 (rev af 25.01.2013).

Samfundsøkonomi
I nærværende reviderede projektforslag er den samfundsøkonomiskeforrentning beregnet til 6 % (afrundet fra 6,47 %), hvilket er over kravet på 5 % i intern forrentning (diskonteringsrenten).
Projektforslaget er derfor i overensstemmelse med kravet.

Det påhviler Kommunalbestyrelsen, jf. BEK 795 §4 stk. 3 i Projektbekendtgørelsen, at behandle og godkende projekter der opfylder gældende betingelser m.v.
Projektforslaget indstilles derfor til endelig godkendelse.

Ved den samfundsøkonomiske beregning er taget udgangspunkt i en sammenligning af omkostninger ved fjernvarmeinstallation i forhold til alternativt, at vælge naturgaskedler vedrørende eksisterende bebyggelse. Og ved ny bebyggelse en sammenligning med omkostninger ved alternativt, at vælge varmepumper (jf. energiaftalen af 22.03.2012 er der fra 2013 lovgivningsbestemt stop for installering af naturgasfyr til ny bebyggelse, og hvor der ikke er udlagt distributionsledninger). Beregningen viser en samlet gevinst med en nutidsværdi på over 11 mio. kr.
I projektforslaget er lavet en følsomhedsberegning, der viser at konsekvenser ved at kravet om forrentning justeres fra 5 til 4 % vil være næsten en fordobling af nutidsværdien til over 21 mio. kr. Følsomhedsstudiet sker på baggrund af, at der har været politisk ønske om, at sænke renten til 3,5 % som anbefalet af EU (og som benyttes i flere EU lande), og at Energistyrelsen samt Finansministeriet aktuelt overvejer om der skal ske en nedsættelse. Derfor er det relevant, at belyse konsekvensen af en nedsættelse frem for en stigning.

Projektforslagets soliditet afhænger tillige af, at der etableres forsyningsledninger på baggrund af et vist minimumsgrundlag. Derfor er regnet med, at hver etapes gennemførelse er betinget af en tilslutningsinteresse på minimum 50 %. Det er erfaringen fra andre fjernvarmeselskaber - f.eks. i Gentofte, Roskilde og Høje Tåstrup, at tilslutningsinteressen typisk øges i perioden, hvor projektet bliver gennemført. På fjernvarmeudbygningsprojektet på Højnæsvej i Rødovre opnåede Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning en tilslutning på 100 % af gaskunderne, og på over 99 % af det samlede varmebehov (incl. konverteringer fra olie og el-opvarmning).

En følsomhedsanalyse for byudviklingsområdet ved Korsdalsvej viser, at såfremt dette område ikke tilsluttes fjernvarmen, men via bygningsreglementets bestemmelser om dispensation får anden alternativ energikilde, såsom eksempelvis varmepumpe kombineret med solceller, vil det påvirke samfundsøkonomien og selskabsøkonomien i negativ retning. Der er dog store samfundsmæssige gevinster ved at området fjernvarmeforsynes. Projektets økonomi er tilstrækkelig god til at kunne rumme, at nettet forberedes til den forventede nye bebyggelse ved Korsdalsvej - også selv om denne nye bebyggelse ikke efterfølgende realiseres eller tilsluttes i omfang som antaget.

Fjernvarmekonverteringen i fuldt omfang vil, jf. projektforslaget medføre en samlet reduktion af CO2 emissionen på 2.800 tons/år. Denne miljøgevinst indgår sammen med de øvrige miljøgevinster i den samfundsøkonomiske beregning.

Selskabsøkonomi
Selskabsøkonomisk er der en beregnet nutidsværdi på over 16 mio. kr. Den beregnede interne forrentning er tæt på 7 %, og altså ganske fornuftig i forhold til den indregnede real-rente på 4 %. Altså er det i forhold til real-renten fordelagtigt for fjernvarmeselskabet - og dermed de nuværende kunder - at gennemføre en udbygning, og derved opnå den fordel at kunne fordele de fælles omkostninger med at drive, vedligeholde og udvikle Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning på flere forbrugere.

Brugerøkonomi
Brugerøkonomien er tilsvarende beregnet til en intern forrentning på 13 % med en nutidsværdi på over 22 mio. kr. For mindre kunder er besparelsen mindre. Kunder med et lille forbrug og nyere anlæg vil ikke opleve nogen besparelse, jf. de gældende takstbetingelser, hvorfor det ikke indstilles at indføre påbud om tilslutningspligt for eksisterende bebyggelse. Derimod anbefales det Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning, at der arbejdes videre med at finde tekniske og økonomiske løsninger, så disse kunder (kundetype 1) kan tilsluttes med en minimal brugeromkostning efter et koncept, der tilnærmelsesvis afspejler princippet i betingelserne for storforbrugere (kundetype 2), der tilbydes konverteringsmulighed uden omkostninger, jf. gældende takstblad 2013. Erfaringer fra Højnæsvej viser, at modellen var attraktiv for nye brugere.

I projektforslaget er regnet med en udbygning op til 90 % over en årrække på 5 år fra opstart i de nævnte etaper. Etaperne er erhversområdet omkring Valhøjs Allè, byudviklingsområdet ved Korsdalsvej og villaområdet Espely. Såfremt tilslutningstakten bliver hurtigere end forudsat i projektforslaget, vil det medføre en forbedring af samfunds- og selskabsøkonomien, og kunderne får tidligere glæde af den forventede årlige gevinst.

Betingelserne for fjernvarmetilslutning skal derfor være så attraktive, at Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning opnår en tilstrækkelig tilslutningsandel.

Kontakten med kundegrundlaget i Valhøj har pågået siden 2011. På baggrund af positive tilkendegivelser, og indholdet af brugerøkonomiske besparelsesberegninger har RKF en forventning om, at hovedparten af de besøgte virksomheder, som tilsammen udgør ca. 50 % af varmegrundlaget forventes, at ville tilslutte sig fjernvarmen, når der kan påregnes en økonomisk gevinst ved konverteringen til fjernvarme. Nogle erhvervskunder vil kunne opnå besparelser på flere 100.000 kr. og andre i mindre omfang. Kendetegnet for området er, at der er mange ældre varmeanlæg med lav virkningsgrad som står foran udskiftning, og hvor konverteringen til fjernvarme forventes, at medføre væsentlig lavere varmeomkostninger. På udbygningsprojektet på Højnæsvej blev beregnet, at en fastholdelse af eksisterende energiforsyning fremfor at skifte til fjernvarme, ville medføre årlige meromkostninger på typisk mellem 10 og 40 % - derfor den høje tilslutningsinteresse.

I projektforslaget ses på side 11-18, at gevinsten ved fjernvarme ligeledes er attraktiv for den eksisterende bebyggelse i Valhøj ved sammenligning med ny kondenserende naturgaskedel. Denne gevinst er baseret på en begrænset virkningsgradsforbedring som er fastsat konservativt i forhold til det ovennævnte foreløbige kendskab til områdets varmeanlæg. For nybyggeri ses tillige, at gevinsten ikke er attraktiv for mindre kunder, mens det for de større kunder er særdeles attraktivt at prioritere fjernvarmeforsyning.

C. Anlægsøkonomi

Den samlede anlægsøkonomi er på 66 mio. kr. til gennemførelse af fjernvarmeudbygningen i Valhøj. Se projektforslaget side 4-18 i bilag 1.
Anlægsøkonomien fordeler sig over en række etaper, og med en planlagt gennemførelse i årene 2013-2020.
For nærmere redegørelse henvises til notat om økonomi og tid i vedlagte bilag 3.

Lov- og plangrundlag

Godkendt i Rødovre Kommune:

  • Varmeplan Rødovre 2010 for Rødovre Kommune. Godkendt på Kommunalbestyrelsens møde den 21.12.2010 (sag 263)
  • Udbygningsplan 2010 for Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning. Godkendt på Kommunalbestyrelsens møde den 25.01.2011 (sag 163)
  • Fase 1 i udbygningsplan, ansøgning om anlægsbevilling til frigivelse på 4,0 mio. kr. Godkendt på Kommunalbestyrelsens møde den 25.10.2011 (sag 169)
  • Projektforslag for Valhøj. Godkendt udsendt i høring på Kommunalbestyrelsens møde den 27.11.2012 - (sag 293)

Generelt lovgrundlag:

  • Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning. LBK 1184 af 14.12.2011 (Varmeforsyningsloven)
  • Bekendtgørelse nr. 795 af 12.07.2012 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (Projektbekendtgørelsen)
  • Bekendtgørelse nr. 690 af 21.06.2011 om tilslutning m.v. af kollektive varmeforsyningsanlæg (Tilslutningsbekendtgørelsen)

Lovens formål er, at fremme den mest samfundsøkonomiske - herunder miljømæssige, anvendelse af energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand. Og inden for disse rammer, at formindske energiforsyningens afhængighed af fossile brændsler.

Det påhviler Kommunalbestyrelsen i samarbejde med forsyningsselskaber og andre berørte parter, at udføre en planlægning for varmeforsyningen i kommunen.

Kommunen skal ved vurdering af projektforslaget påse, at projektet er i overensstemmelse med Varmeforsyningsloven, herunder at projektet ud fra en konkret vurdering er det samfundsmæssigt mest fordelagtige projekt.

Økonomiske konsekvenser

Den samlede anlægsøkonomi for Valhøj er for perioden 2013-2020 på 66 mio. kr.

Rådighedsbudget til fase 1 i Udbygningsplan 2010 er for perioden 2013-2016 på ialt kr. 106,722 mio. kr. Hertil lægges 7,552 og 3,243 mio. kr. der søges overført fra 2012.

Fase 1 omfatter foruden Valhøj også det igangværende projekt på Højnæsvej (Højnæs) med ca. 2,4 i 2013, og fremtidig udbygning i erhvervsområdet omkring Islevdalsvej (Islev) med ca. 51 mio. kr. i 2014-2021.

For nærmere uddybning og terminer for anmodning om anlægsbudget til frigivelse vedrørende disse beløb, henvises til notatet om økonomi og tid i bilag 3.

Angående den samlede udbygningsindsats for Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning for den resterende del af fase 1 (erhvervsområderne) i udbygningsplanen, og udbygningen til den øvrige del af Rødovre henvises til notat i bilag 9.

Tidsplan

Udbygningen af Valhøj forventes gennemført år 2013-2020.

Salgsarbejdet pågår løbende.

Pr. marts 2013 udsendes information til høringsparter om Kommunalbestyrelsens beslutning vedrørende Projektforslaget Valhøj.
I information oplyses om klagefrist på 4 uger (jf. BEK nr. 795, §29 stk. 2), og der gives en fyldestgørende respons på høringssvar.
Information vil blive formidlet via Rødovre Kommunes hjemmeside RK.dk, pr. brev og via Rødovre Lokal Nyt.

For detaljeret tidsplan iøvrigt henvises til notat i bilag 3. 

Bilag

Ingen sagsfremstilling/bilag

Bygningsvedligeholdelse 2013 - ansøgning om anlægsbevilling
Sag nr. 20

Sagens kerne

Der er i investeringsoversigten 2013 afsat 8.417.200 kr. til bygningsvedligeholdelse af de kommunale bygningsarealer.

Der søges om en anlægsbevilling på 8.417.200 kr. til gennemførelse af vedligeholdelsesarbejder i 2013.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

  1. at der gives en anlægsbevilling til frigivelse af rådighedsbeløb på 8.417.200 kr. til bygningsvedligeholdelse i 2013,
  2. at den foreslåede plan for gennemførelse af bygningsvedligeholdelse i 2013 godkendes, samt
  3. at gennemførelsen varetages af Teknisk Forvaltning.

Økonomiudvalget 20-02-2013
Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Der er i investeringsoversigten 2013 afsat 8.417.200 kr. til bygningsvedligeholdelse af de kommunale bygningsarealer.

Budget til bygningsvedligeholdelse 2013 er i investeringsoversigten fordelt på:

Vedligeholdelse af bygninger på skoleområdet funktion 03 22 01 4.228.500 kr.
Vedligeholdelse af bygninger på daginstitutionsområdet funktion 05 25 14 2.726.800 kr.
Vedligeholdelse af bygninger på ældre-handicapområdet funktion 05 32 34 1.461.900 kr.
I alt 8.417.200 kr.

Der er i driftsbudgettet for 2013 tillige afsat 11.525.000 kr. til samme formål, således at der samlet er afsat 19.942.200 kr. til bygningsvedligeholdelse i 2013.

Teknisk Forvaltning har gennemgået vedligeholdelsesplanerne for de kommunale bygninger og lejemål, og har på denne baggrund udarbejdet forslag til disponering af de afsatte midler. Grundlaget er tekniske vurderinger med henblik på at begrænse skader på bygningerne, og opgaverne prioriteres efter de vedtagne retningslinjer.

Forslaget indebærer følgende fordeling:

Planlagte vedligeholdsaktiviteter

5.888.200 kr.

Løbende serviceaftaler mv. (installationer)

3.977.000 kr.

Afhjælpende vedligehold og akutarbejder

10.077.000 kr.

I alt

19.942.200 kr.

Den afsatte ramme kan i 2013 dække planlagte aktiviteter i de 3 første prioriteter (sikkerhedsrisiko, myndighedskrav og aktiviteter af akut karakter). Der forventes således ikke udført forebyggende vedligeholdelse (for eksempel maling af vinduer) i nævneværdigt omfang.

Ved planlægningen er der generelt lagt vægt på, at mindske risikoen for følgeskader ved særlig fokus på eftergang og reparationer af facader, tag, tagrender og afløbsinstallationer mv.

Der er afsat et større beløb til akutarbejder og afhjælpende vedligehold. Beløbet skal dække de nødvendige afhjælpningsbehov, der opstår i løbet af året, herunder reparationer af bygningsdele og installationer, ruder/hærværk/graffiti, kloakrenoveringer (ved rottebekæmpelse) og eventuelle skimmelsvampeproblemer etc. Beløbet er fastsat ud fra det faktiske forbrug til disse aktiviteter i de forudgående år. Såfremt behovet viser sig mindre, vil det overskydende beløb blive disponeret til egentlige vedligeholdsaktiviteter i overensstemmelse med prioriteringsreglerne. Såfremt behovet viser sig større, vil en del af de planlagte aktiviteter blive nedprioriteret.

Teknisk Forvaltning foreslår endeligt, at anlægsbevillingen til bygningsvedligeholdelse i 2013 primært bærer planlagte aktiviteter og større akutaktiviteter, mens driftsbevillingen til bygningsvedligeholdelse i 2013 primært bærer de løbende aftaler og mindre reparationsarbejder mv.

Lov- og plangrundlag

Rødovre Kommunes Regler for Byggestyring af november 2011.

Økonomiske konsekvenser

Rådighedsbeløbet på 8.417.200 kr. i 2013 til bygningsvedligeholdelse vil blive forbrugt i kalenderåret 2013.

Tidsplan

De planlagte aktiviteter gennemføres løbende over året efter nærmere aftale med de enkelte institutioner.

Bilag

Ingen sagsfremstilling/bilag

Strukturreform, øvrige områder - anlægsregnskab
Sag nr. 21

Sagens kerne

Godkendelse af anlægsregnskab for øvrige områder i forbindelse med overtagelse af medarbejdere og institutioner fra amtet som følge af strukturreformen.


Bevilling 29.08.2006

2.715.000 kr.

Bevilling 30.01.2007

268.500 kr.

Bevilling 07.10.2008

300.000 kr.

Bevilling i alt

3.283.500 kr.

Forbrug

3.233.802 kr.

Mindreforbrug, øvrige områder

49.698 kr.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

  1. at anlægsregnskabet godkendes, samt
  2. at mindreforbruget tilgår kassebeholdningen.

Økonomiudvalget 20-02-2013
Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen har på møde den 29.08.2006 bevilget 2.715.000 kr. til øvrige områder i forbindelse med tilpasning til strukturreformen, og på mødet den 30.01.2007 bevilget 268.500 kr. til overtagelse af pas- og kørekortopgaven mv. i Borgerservice. I forbindelse med ændringer til budget 2009 blev bevilget yderligere 300.000 kr.

Flytning af administrative funktioner mv.:

  • Integrering af tidligere amtsinstitutioners alarmsystemer i Rødovre Kommunes sikringssystem
  • Væksthuset - flytning fra rådhuset til Gunnekær 64
  • Flytning af dele af Ældre- og Handicapafdelingen fra Gunnekær 64 til Gunnekær 28
  • Indretning af ekstra kontorer på Egegårdsvej 48-50 til Jobcentret
  • Mødelokaleindretning, bl.a. Lørenskog
  • Flytning af skillevægge mv. på rådhuset i.f.m modtagelse af amtslige medarbejdere
  • Borgerservice: overtagelse af pas/kørekortopgaven, etableringsomkostninger, nummersystem mv.

Lov- og plangrundlag

Byggestyringsreglerne.

Økonomiske konsekvenser

Det samlede regnskab udviser et mindreforbrug på 49.698 kr.

Tidsplan

Ingen.

Forslag til supplerende takster ved Oplevelsescenter Vestvolden
Sag nr. 22

Sagens kerne

Forslag til supplerende takster for rundvisninger i og omkring Ejbybunkeren, familiekort og en række andre tilbud ved Oplevelsescenter Vestvolden.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at de foreslåede supplerende takster for Ejbybunkeren godkendes.

Kultur- og Fritidsudvalget 12-02-2013
Anbefales med bemærkning om, at 'Børnefødselsdage ændres til 'Private særarrangementer', og at prisen fastsættes af museumslederen fra gang til gang.

Økonomiudvalget 20-02-2013
Kultur- og Fritidsudvalgets anbefaling indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Siden åbningen den 14.09.2012 af Rødovre Kommunes nyeste kulturattraktion, Oplevelsescenter Vestvolden, har oplevelsescentret oplevet en meget stor interesse fra en række forskellige besøgende.

Oplevelsescenter Vestvolden, Ejbybunkeren, har siden sin åbning været besøgt af flere end 7000 besøgende, fordelt på godt 4300 fritidsbesøgende og lige knap 3000 skoleelever, der har benyttet bunkerens skoletjenesteforløb.

De nyskabende udstillings-, undervisnings- og formidlingsaktiviteter, der lægger stor vægt på interaktivitet og involvering af de besøgende, har fået meget positive tilbagemeldinger fra publikum.

Oplevelsescentrets formidlingskoncept har derudover også vakt en betydelig opmærksomhed i dansk museumsverden, og centeret har haft besøg af en række kulturinstitutioner, der er interesserede i at lære mere om den måde, hvorpå der arbejdes med formidling i Rødovre.

Endvidere har det vist sig, at der er en stor efterspørgsel efter en række andre oplevelser end dem, der er udviklet til uledsagede fritidsbesøgende og via skoletjenesten.

På baggrund af den store efterspørgsel af andre oplevelser har bestyrelsen for Oplevelsescenter Vestvolden drøftet muligheden for at tilpasse priser i forhold til de ydelser/aktiviteter, der efterspørges.

I forlængelse af de allerede vedtagne billetpriser fremsættes derfor forslag til supplerende takster for rundvisninger i og omkring Ejbybunkeren, familiekort og en række andre tilbud ved Oplevelsescenter Vestvolden. Bestyrelsen anbefaler sagen.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

De supplerende takster, som er beskrevet i bilaget, forventes at give øgede indtægter til driften af Ejbybunkeren.

Tidsplan

De supplerende takster træder i kraft pr. 01.03.2013.

Bilag

Ingen sagsfremstilling/bilag

Nyager Skole, renovering af skolegård - ansøgning om deltagelse i Drøn På Skolegården
Sag nr. 23

Sagens kerne

Drøn På Skolegården er en invitation til landets kommuner og skoler om at udvikle og realisere innovative og overraskende tiltag, der fremmer leg og bevægelse på skolens udearealer.

Bag kampagnen står et partnerskab mellem Realdania, Lokale og Anlægsfonden og Kræftens Bekæmpelse, og der er afsat 21 mio. kr. til formålet.

Det er en forudsætning for at deltage, at der stilles med et tværfagligt hold, at både kommune og skole deltager, og at det konkrete område bliver tilgængeligt for alle. Endvidere er det en forudsætning, at der er en egenfinansiering på 50 % af anlægsbudgettet.

Ansøgningsfristen for deltagelse i projektet er den 28. februar 2013, hvor der skal afleveres visionsoplæg.

Som en del af helhedsplanen for Nyager Skole indgår en fortsættelse af projektet med opførelse af tredje og sidste etape af skolens indskolingsafdeling med en fjernelse af den eksisterende SFO-pavillon, samt retablering af arealet og renovering af skolegården med legeplads/udeområde mv.

Der er i investeringsoversigten i budget 2013 under efterfølgende år medtaget 1.659.000 kr. til dette formål.

Nyager Skole har tilkendegivet, at skolen kan afsætte 300.000 kr. til projektet, og der vil således kunne afsættes i alt 1.959.00 kr. til projektet, og kommunen kan dermed fremsende ansøgning om deltagelse i Drøn På Skolegården med et tilskud på samme beløb, altså et samlet projekt på 3.918.000 kr.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at der indarbejdes 1.659.000 kr. i investeringsoversigten i budget 2014 til renovering af skolegården på Nyager Skole under forudsætning af udvælgelse til realisering af projekt Drøn På Skolegården.

Børne- og Skoleudvalget 12-02-2013
Anbefales.

Økonomiudvalget 20-02-2013
Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Baggrunden for projekt Drøn På Skolegården er at finde ud af, hvordan skolens udearealer bedst udformes, så alle børn får lyst til at bevæge sig i og udenfor skoletiden, herunder også de mindst aktive.

Hele projektet udføres i samarbejde med Syddansk Universitetscenter, som vil undersøge børns aktivitet både før og efter anlæggelse.

Drøn På Skolegården skal nytænke og udfordre det traditionelle skolegårdsbegreb, så skolens udeareal aktiveres som en ramme, der fremmer bevægelse og leg.

Renoveringen af skolegården på Nyager Skole efter fjernelse af SFO-pavillonen vil egne sig til formålet, og det skønnes meget aktuelt for Rødovre Kommune i forhold til at få bedre kendskab til, hvad der skal til for at give børn lyst til at røre sig, både i og efter skoletid.

Det er en forudsætning for at deltage, at der stilles med et tværfagligt hold, hvor både kommune og skole deltager, og ved udvælgelse af projekter vil der lægges vægt på det nytænkende, sammenhæng til lokalområdet, valg af rådgiver samt processen i forhold til inddragelse af interessenter.

Der nedsættes derfor en styregruppe og en arbejdsgruppe med henblik på deltagelse i Drøn På Skolegården, herunder udarbejdelse af visionsoplæg inden fristen den 28. februar 2013.

Styregruppen består af:

Flemming Lunde Østergaard Hansen Formand, Børne- og Skoleudvalget
Jette Egholm Børne- og Kulturdirektør
John Kronbak Skolechef
Lau Hedegaard Skoleinspektør, Nyager Skole
Pia Møller Hertz Landskabsarkitekt, Teknisk Forvaltning
Merethe Hansen Konsulent/koordinator, Børne- og Kulturforvaltningen


Arbejdsgruppen består af:

Maria Juul Enevoldsen Lærer, Nyager Skole
Ida Maria Palmegård Elev, Nyager Skole
Laura Busk Elev, Nyager Skole
John Andersen/Jimmi Brønd SFO, Nyager Skole
Niels Lademark Heegaard Skolebestyrelsen, Nyager Skole
Tenna Terney Idrætskoordinator, Valhøj Skole
Mette Kaltoft Udviklingskonsulent, Social- og Sundhedsforvaltningen
Michael Evensen Idrætskonsulent, Rødovre Sundhedscenter
Lars Plenge/Hanne Hindsgaul Sagsarkitekt, Teknisk Forvaltning
Pia Møller Hertz Landskabsarkitekt, Teknisk Forvaltning
Merethe Hansen Konsulent/koordinator, Børne- og Kulturforvaltningen


Ekstern rådgiver:

Arkitekt Søren Ganer fra GHB Landskabsarkitekter A/S tilknyttes som ekstern rådgiver.
Firmaet har tidligere stået for udvikling af cykeludfordringsbanerne på Vestvolden og har arbejdet meget med motion og bevægelse.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Det er en forudsætning for deltagelse i projektet, at kommunen afholder 50 % af udgiften.

Der gives støtte med op til 100.000 kr. til ekstern rådgivning til de 15 udvalgte vinderprojekter.

De min. 5 projekter, der herefter vælges realiseret, støttes med op til 2.000.000 kr., dog max. 50 % af den samlede anlægsbevilling.

Tidsplan

Udarbejdelse af visionsoplæg: November 2012 - februar 2013
Ansøgningsfrist for deltagelse/visionsoplæg: 28. februar 2013
Udvælgelse af 15 vinderprojekter: Marts - april 2013
Offentliggørelse af vinderprojekter: April 2013
Udviklingsfase/projektforslag: April - december 2013
Udvælgelse af min. 5 projekter til realisering: December 2013 - januar 2014
Offentliggørelse af realiseringsprojekter: Ultimo januar 2014

Forslag om sammenlægning af Børneinstitutionen Troldhøjen og Islev Børnehave
Sag nr. 24

Sagens kerne

Forslag om sammenlægning af Børneinstitutionen Troldhøjen og Islev Børnehave med én fælles ledelse og én forældrebestyrelse. Det foreslås samtidig, at de to institutioner ved sammenlægningen får ét fælles navn i lighed med sammenlægningen af Børneinstitutionen Agerkær og Vuggestuen Solsikken. Det anbefales, at de to institutioner fremadrettet betragtes som én enhed ved visitation af pladser.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

  1. at den foreslåede ledelsesstruktur med én fælles ledelse, én forældrebestyrelse, og ét fælles navn godkendes,
  2. at mindreudgiften i 2013 på 57.000 kr. anvendes til implementering og personalemæssige aktiviteter i forbindelse med sammenlægningen, og
  3. at mindreudgiften i 2014 ff. på 76.000 kr. årligt anvendes til styrkelse af ledelsestiden i kommunens mindre institutioner, således at alle institutioner på sigt får minimum 37 timers ledelsestid.

Børne- og Skoleudvalget 12-02-2013
3 medlemmer (A+V) anbefalede sagen.
1 medlem - Torben Petersen (F) - tog forbehold.

Økonomiudvalget 20-02-2013
Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Børne- og Skoleudvalget besluttede på augustmødet 2003, at konkrete sager om sammenlægning af geografisk tæt placerede institutioner skulle forelægges udvalget, i takt med at mulighederne opstod.

I forbindelse med at lederen i børneinstitutionen Troldhøjen har valgt at gå på pension pr. 01.04.2013, er der endnu en gang skabt mulighed for en sammenlægning af to institutioner. Børne- og Kulturforvaltningen foreslår derfor en ny ledelsestruktur for Børneinstitutionen Troldhøjen og Islev Børnehave med én samlet ledelse samt på sigt én forældrebestyrelse, og at styrelsesvedtægten/forretningsordenen tilrettes i overensstemmelse hermed. I forbindelse med visitation af pladser anbefales det, at institutionerne fremadrettet betragtes som én enhed og får ét fælles navn.

Den samlede børnenormering er 20 vuggestuebørn (40 enheder) og 38 børnehavebørn i børneinstitutionen Troldhøjen samt 57 børnehavebørn i Islev børnehave - i alt 135 enheder.

I lighed med tidligere sammenlægninger anbefales ledelsesstrukturen udmøntet ved en fælles ledelse/ledelsesteam bestående af en leder samt en afdelingsleder i hvert hus, hvoraf den ene afdelingsleder fungerer som souschef i lederens fravær. Lederen har det overordnede personalemæssige, pædagogiske, administrative og økonomiske ansvar for den samlede institution.

Med udgangspunkt i den gældende model for tildeling af lønsum til daginstitutionerne, foreslås den samlede ledelsestid fastsat til 40 timer pr. uge samt 10 ekstra ledelsestimer på grund af institutionernes indbyrdes fysiske placering. De i alt 50 ledelsestimer foreslås fordelt med fuld ledelsestid på 37 timer til lederen og 13 timer fordelt mellem de to afdelingsledere. Hidtil har der været 32 ledelsestimer til hver institution - 64 timer - dvs. en mindreudgift til 14 ledelsestimer.

Den børnerelaterede del af personalenormeringen (pædagog- og pædagogmedhjælpertimer) foreslås uændret.

Forslaget har været sendt til høring i de respektive personalegrupper og forældrebestyrelser, ligesom BUPL er orienteret.

De spørgsmål, der fremføres i høringssvarene fra personale- og forældregrupperne, vil blive imødegået ved, at forvaltningen vil deltage i orienteringsmøder og drøftelser i institutionerne forud for sammenlægningen.

Mindreudgiften efter sammenlægningen er beregnet til 57.000 kr. i 2013, som foreslås anvendt til implementering og personalemæssige aktiviteter i forbindelse med sammenlægningen, hvilket bl.a. fremføres i høringssvarene fra personalegrupperne. Mindreudgiften i 2014 ff. på 76.000 kr. foreslåes, som ved tidligere sammenlægninger, anvendt til styrkelse af ledelsestiden i kommunens mindre institutioner.

Der er i udgiftsberegningen taget højde for, at der fremadrettet vil være en øget lønudgift i forbindelse med rekruttering af den kommende leder samt øgede lønudgifter (funktionsløn) til de to afdelingsledere. Desuden har der hidtil ikke været pensionsudgifter i lederlønnen, idet den tidligere leder i Troldhøjen var reglementsansat, dvs. ansat på tjenestemandsvilkår. Den forventede merudgift til arbejdsgiverandelen af pensionsbidrag til den kommende leder, som forventes at være overenskomstansat, finansieres via lederlønspuljen til daginstitutionslederne.

Lov- og plangrundlag

Børne- og Skoleudvalgets principbeslutning af 12.08.2003 vedrørende sammenlægning af geografisk tæt placerede institutioner.

Økonomiske konsekvenser

Mindreudgiften på 57.500 kr. i 2013 foreslåes anvendt til implementering og personalemæssige aktiviteter i forbindelse med sammenlægningen. Mindreudgiften i 2014 ff. på 76.000 kr. foreslåes - i lighed med tidligere - anvendt som et led i bestræbelserne på, at alle kommunens institutioner på sigt får minimum 37 timers ledelsstid.

Tidsplan

Sammenlægning pr. 01.04.2013.

Bilag

Ingen sagsfremstilling/bilag

Nyt forsøgsprogram med modersmålsbaseret undervisning
Sag nr. 25

Sagens kerne

Ministeren for Børn og Undervisning har i et brev til kommunernes borgmestre inviteret kommunerne til at indgå i et forsøgsprogram med modersmålsbaseret undervisning.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at Rødovre Kommune deltager i forsøgsprogrammet med Valhøj Skole.

Børne- og Skoleudvalget 12-02-2013
3 medlemmer (A+F) anbefalede sagen.
1 medlem - Claus Gisselmann Olsen (V) - tog forbehold.

Økonomiudvalget 20-02-2013
Indstilles godkendt med 2 stemmer for (A) og 1 imod (O).

Beslutning

Godkendt med 14 stemmer for (A+F) og 5  imod (C+O+V).

Sagsfremstilling

Ministeriet for Børn og Undervisning iværksætter et forsøgsprogram med modersmålsbaseret undervisning. Forsøgsprogrammet består af to overordnede indsatsområder og retter sig mod henholdsvis 1. og 4. klassetrin.

Forsøgsprogrammet skal give en generaliserbar viden om, hvordan elevernes sproglige kompetencer kan udvikles i skolens undervisning og bidrage til at styrke tosprogede elevers udbytte af skolens undervisning generelt. Der undersøges på indsatsernes effekt på elevernes faglige resultater inden for læsning, læsning i dansk som andetsprog og matematik, samt en række andre områder som inklusion, elevernes motivation, arbejdsindsats, selvværd og glæde ved at gå i skole.

Forsøgsprogrammet er videnskabeligt forankret, idet en række sprogforskere og følgeforskere inddrages til at kvalificere indsatserne samt sikre den bedst mulige implementering af programmet.

På 4. klassetrin vil der blandt andet blive afprøvet en ny tilgang til modersmålsundervisning. Den kaldes "almen sprogforståelse", og adskiller sig blandt andet fra traditionel modersmålsundervisning ved at udviklingen af modersmålskompetencer bliver tæt knyttet til skolens øvrige undervisning. Konkret vil forsøget udfomes for 35 klasser som nedenstående:

  • Kvalificering af sproginddragelsen i fagundervisningen (matematik) - dansk som andetsprog som en dimension i undervisningen.
  • Almen sprogforståelse i og på dansk for alle elever.
  • Ekstra undervisningstid i faget dansk.

For 35 mindre grupper (4 - 10 elever):

  • Almen sprogforståelse i og på tyrkisk for tyrkisktalende elever.
  • Almen sprogforståelse i og på arabisk for arabisktalende elever.
  • Dansk som andetsprog for grupper - særligt tilrettelagt undervisning uden for den almindelige undervisningstid.
  • Erfaringerne fra forsøget på 4. klassetrin skal indgå i forsøget på 1. klassetrin.

På 1. klassetrin, hvor forsøget forventes at omhandle tyrkiske og arabiske elever i 70 klasser, omhandler forsøget:

  • Modersmålsundervisning i tæt tilknytning til den almene undervisning.

Valhøj Skole har tilkendegivet, at skolen er interesseret i at deltage i forsøgsprogrammet. Forsøgsprogrammet har ingen relation til den øvrige lovgivning om modersmålsundervisning.

Lov- og plangrundlag

Lov om folkeskolen.

Økonomiske konsekvenser

Forsøgsprogrammet afholder alle udgifter. Der er afsat 29,5 mio. kr. til forsøgsprogrammet.

Tidsplan

Forsøgsprogrammet for 4. klassetrin foregår i skoleåret 2013/2014.
Forsøgsprogrammet for 1. klassetrin foregår i skoleåret 2014/2015.
De første resultater præsenteres i foråret 2015.

Bilag

Ingen sagsfremstilling/bilag

Indskrivning til børnehaveklasse 2013/2014
Sag nr. 26

Sagens kerne

I forbindelse med indskrivning af elever til børnehaveklasserne 2013/2014 er der, med opbakning fra et enigt Børne- og Skoleudvalg, truffet en formandsbeslutning af Flemming Lunde Østergaard Hansen. Beslutningen er at dispensere fra det af Kommunalbestyrelsen vedtagne planlægningstal på 24 elever, således at planlægningstallet for kommende skoleår hæves til 26 elever pr. børnehaveklasse.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

  1. at formandsbeslutningen godkendes, og
  2. at indskrivningen af elever på skolerne for 2013/2014 tages til efterretning.

Børne- og Skoleudvalget 12-02-2013
Anbefales.

Økonomiudvalget 20-02-2013
Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Skoleområdet har færdiggjort indskrivningen til børnehaveklasse for skoleåret 2013/2014. Indskrivningen blev for første gang foretaget digitalt. Dette er forløbet fint.

Indskrivningstallene har vist et større ønske om at starte på anden skole end distriktsskolen end ved tidligere indskrivninger. 49 familier har ønsket en anden skole. De store børneårgange berører nu skoleområdet, hvilket gør, at klasserne stort set er fyldt op med distriktselever. Dette har gjort, at det ikke har været muligt at efterkomme første prioriterede skoleønske for 43 familier. Ved at hæve planlægningstallet fra 24, hvor der lukkes for elever fra andre distrikter, til 26 elever, er det muligt at efterkomme 36 familiers ønske. Kun Nyager Skole og Islev Skole er fyldt op med distriktselever til 26 elever pr. klasse. Da flytningerne involverer samtlige skoler, har det ikke nogen større betydning for klassekvotienterne, ligesom det heller ikke har nogen nævneværdig betydning for fordelingen af elever med anden etnisk baggrund.

På denne baggrund tog formanden for Børne- og Skoleudvalget, Flemming Lunde Østergaard Hansen, efter aftale med et enigt Børne- og Skoleudvalg, beslutning om at dispensere for planlægningstallet og hæve det fra 24 til 26 elever for det kommende skoleår, således at det blev muligt at efterkomme flere forældreønsker om anden skole end distriktskolen. Ved dispensationen er de vedtagne retningslinjer for fordeling af pladser, jf. lov om frit skolevalg, overholdt.

Lov- og plangrundlag

Lov om Folkeskolen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen, idet sagen udelukkende omhandler fordeling af eleverne.

Tidsplan

Eleverne starter i SFO 01.05.2013.

Bilag

Ingen sagsfremstilling/bilag

Handleplan for sundhedsindsatsen 2013 og status for 2012
Sag nr. 27

Sagens kerne

Handleplan for sundhedsindsatsen 2013 og status på handleplan 2012 forelægges til godkendelse. Sagen behandles samtidigt i alle fagudvalg.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,
at handleplan for sundhedsindsatsen 2013 og status på sundhedsindsatsen 2012 godkendes

Social- og Sundhedsudvalget 12-02-2013
Anbefales.
Liste O ønsker, at der afholdes et temamøde for Kommunalbestyrelsen. Teknik- og Miljøudvalget 12-02-2013
Anbefales.
Niels Spittau (liste O) stemte imod. Kultur- og Fritidsudvalget 12-02-2013
Anbefales med 4 stemmer for (A og C). Imod stemte Kim Hammer (O). Børne- og Skoleudvalget 12-02-2013
Anbefales. Beskæftigelsesudvalget 12-02-2013
Anbefales.
Niels Spittau (liste O) stemte imod. Økonomiudvalget 20-02-2013
Indstilles godkendt, idet der jf. budgetaftalen afholdes temamøde.

Beslutning

Økonomiudvalgets anbefaling godkendt. 

Sagsfremstilling

Hvert år forelægges handleplan for sundhedsindsatsen for det kommende år og status for sundhedsindsatsen i det forløbne år. Handleplanen er en udmøntning af Rødovre Kommunes sundhedspolitik. Grundlaget for sundhedspolitikken og handleplanen er sundhedslovens § 119 stk. 1 og 2. Her står, at Kommunalbestyrelsen har ansvaret for - ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne - at skabe rammer for sund levevis, og at Kommunalbestyrelsen skal etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. I handleplanen for sundhedsindsatsen 2013 får sundhedsområdet et ekstra boost. Udover de mange aktiviteter, der fortsætter fra 2012, vil der i 2013 være fokus på tilbud til borgerne generelt i Rødovre, samt tilbud til særlige målgrupper som psykisk sårbare borgere, borgere med anden etnisk baggrund end dansk, ældre og børn og unge. Derudover udvides rehabiliteringindsatsen for borgere med kronisk sygdom til at omfatte borgere med kræft og hjerte- karsygdomme ud over de nuværende tilbud til borgere med KOL, type2diabetes og demens. Sundhedscenteret skal i 2013 markeres som borgerens indgang til sundhedsområdet i kommunen. Der tilbydes som noget nyt sundhedstjek til alle borgere og åben vejning for borgere, som ønsker at tabe sig. Der vil derudover blive afholdt kurser og temaarrangementer i stresshåndtering og mindfullness. Der skal i 2013 være ekstra fokus på synliggørelse af aktiviteterne i sundhedscenteret. Derfor skal der udarbejdes en kommunikationsstrategi med helt konkrete tiltag, der iværksættes i 2013. Ligesom der skal etableres et aktivitetsområde omkring sundhedscenteret, som både borgere, der kommer forbi, og brugere af sundhedscenteret, kan benytte sig af. For en uddybning af aktiviteterne i handleplan for sundhedsindsatsen 2013 se notatet "Rødovre Kommune en sund by - sundhedsindsatsen i 2013" som er bilag 1 til sagen. 2013 bliver også året, hvor sundhedspolitikken skal revideres. Den nuværende sundhedspolitik blev udarbejdet i 2006, og i de syv år der er gået, er der sket meget på sundhedsområdet. Der skal i 2013 tilrettelægges en politisk proces med inddragelse af borgere, medarbejdere og andre interessenter for udarbejdelse af en ny sundhedspolitik. Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker, som er faglige anbefalinger for indsasten, og KL´s oplæg om det nære sundhedsvæsen er inddraget ved udarbejdelsen af handleplan for sundhedsindsatsen 2013 og vil også blive inddraget ved revideringen af sundhedspolitikken. Der vil fortsat være udvikling af samarbejde på tværs og styrkelse af de sunde rammer i alle forvaltninger, synlighed og målrettet kommunikation sideløbende med en udvikling af sundhedstilbud af høj faglig kvalitet, som efterspørges af borgerne. Følgende bilag er tilknyttet sagen:
  • Bilag 1 er notatet "Rødovre Kommune en sund by - sundhedsindsatsen i 2013", som er en opsummering af aktiviteterne i handleplan 2013
  • Bilag 2 er selve handleplan for sundhedsindsatsen 2013, som er en mere detaljeret beskrivelse af indsatserne.
  • Bilag 3 er et overblik over økonomien for handleplan for sundhedsindsatsen 2013.
  • Bilag 4 er status på handleplan for sundhedsindsatsen i 2012.

Lov- og plangrundlag

Sundhedsloven § 119 stk. 1 og 2.

Økonomiske konsekvenser

Se bilag 3.

Tidsplan

Ingen

Styringsdialog med boligorganisationerne i Rødovre 2012
Sag nr. 28

Sagens kerne

Rødovre Kommune har i slutningen af 2012 afholdt styringsdialogmøder med boligorganisationerne i Rødovre Kommune. Resultatet af styringsdialogmøderne samt gennemgangen af selskabernes årsregnskaber forelægges hermed til orientering.

Indstilling

Fællesforvaltningen indstiller,

at sagen tages til efterretning.

Økonomiudvalget 20-02-2013
Indstilles taget til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Kommunen har ifølge almenboligloven pligt til at afholde et årligt styringsdialogmøde med de 9 boligselskaber, som er hjemhørende i Rødovre Kommune. Udover de i kommunen hjemhørende selskaber har 4 selskaber afdelinger i kommunen. Det drejer sig om AAB, PAB, VIBO og FSB. Disse selskaber er ligeledes blevet tilbudt et styringsdialogmøde, hvilket AAB og PAB har takket ja til.

På styringsdialogmøderne er det seneste års udvikling i selskaberne og deres afdelinger blevet drøftet, herunder nye projekter, tiltag og/eller udfordringer.

I 2012 har et gennemgående dagsordenspunkt været temaet 'fremtidssikring af de almene boliger i Rødovre'. En række boligafdelinger i kommunen har gennemført eller er i gang med projekter, hvis formål har været og er at fremtidssikre afdelingens boliger.

På styringsdialogmøderne er boligorganisationernes årsregnskaber og nogle regnskabsnøgletal, hvis der har været behov herfor, desuden blevet drøftet. Fællesforvaltning har i forlængelse af møderne taget årsregnskaberne til efterretning, idet det ved gennemgangen af regnskaberne er konstateret, at revisor ikke har taget forbehold, og idet forvaltningen ikke i øvrigt har haft kritiske bemærkninger til regnskaberne.

Ifølge almenboligloven skal der udarbejdes en redegørelse for hvert af de afholdte møder, som efterfølgende offentliggøres på kommunens hjemmeside. Der vedlægges en oversigt over redegørelserne fra de enkelte møder. Oversigten vil blive publiceret på kommunens hjemmeside.

Lov- og plangrundlag

Almenboliglovens kap. 13, samt §§ 71 og 113.

Kommunalbestyrelsen har i sit møde den 31. august 2010 delegeret kompetencen til at gennemgå boligorganisationernes regnskaber til forvaltningen.

Økonomiske konsekvenser

-

Tidsplan

-

Bilag

Ingen sagsfremstilling/bilag

Socialt bedrageri - årsrapport for 2012
Sag nr. 29

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen besluttede i november 2009 at etablere en kontrolgruppe, som et 3 årigt projekt, for at styrke indsatsen mod socialt bedrageri. I denne sag fremlægges årsrapport over gruppens arbejde i 2012.
Rapporten indeholder en evaluering af de økonomiske mål for indsatsen, en beskrivelse af hvilke indsatser, der er arbejdet med i løbet af det forgangne år og hvilke indsatser gruppen vil arbejde med i indeværende år.

Indstilling

Økonomi- og Personaleforvaltningen indstiller,

at rapporten Socialt bedrageri - årsrapport for 2012 tages til efterretning.

Økonomiudvalget 20-02-2013
Indstilles taget til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen besluttede i november 2009 at etablere en kontrolgruppe, som et 3 årigt projekt, for at styrke indsatsen mod socialt bedrageri.

Kontrolgruppens opgave er at være med til at sikre, at sociale ydelser til Rødovre Kommunes borgere udbetales på et korrekt grundlag.
Opgaverne består i, at behandle anmeldelser om muligt socialt bedrageri og at deltage i branche bestemte kontrolaktioner i samarbejde med SKAT, politiet og omegnskommuner, hvor kommunens opgave er, at undersøge medarbejdernes ansættelsesforhold, så det sikres at dobbeltforsørgelse undgås. Gruppen har også til opgave, at være med til at styrke og koordinere den tværfaglige helhedsorienterede sagsbehandling, så det sikres, at gældende lovgivning og opfølgningsregler overholdes, inden der sker udbetaling af sociale ydelser til borgeren.
Dette arbejder tager udgangspunkt i de konkrete anmeldelser men i høj grad også i de projekter kontrolgruppen arbejder med.

I år 2012 har kontrolgruppen modtaget 105 anmeldelser om muligt socialt bedrageri. Gruppen har undersøgt og afsluttet 111 sager. Der er truffet afgørelse om standsning og evt. tilbagebetaling af sociale ydelser i 31 sager, hvoraf 10 er sager sendt til behandling i Det Sociale Nævn, på grund af borgerens klage over kommunens afgørelse. Ved årets afslutning har nævnet foreløbig afgjort 7 sager, heraf har kommunen fået helt- eller delvist medhold i 6 af sagerne.
De resterende 81 sager er blevet henlagt efter en nærmere undersøgelse.
Der er i løbet af 2012 foretaget kontrolaktioner på bagerier, autoværksteder samt konkrete virksomheder ud fra anmeldelser om sort arbejde. Kontrolaktionerne er initieret af Skat.
I samarbejde med Borgerservice har kontrolgruppen haft fokus på, at undersøge om antallet af personer "uden fast bopæl" kan nedbringes og samtidig se på, om sociale ydelser til denne målgruppe udbetales på et korrekt grundlag.

I indeværende år vil kontrolgruppen have sit primære fokus på den fremadrettede præventive indsats til forebyggelse af socialt bedrageri, med udgangspunkt i en fortsættelse af projekt, Det Centrale Personregister og et projekt omkring Økonomisk fripladstilskud.
Kontrolgruppens 2 fokusområder falder godt i tråd med resultatet af den analyse, som KL og Digitaliseringsstyrelsen har gennemført i 2012 omkring mulighederne for øget digital screening for socialt snyd og fejludbetalinger " analyse af socialt snyd og fejludbetalinger". Denne undersøgelse viser, at der er flere penge i den forebyggende indsats ift. sociale udbetalinger end ved at sætte ind overfor sociale bedragere.

Til sagen er bilaget Socialt bedrageri - årsrapport for 2012, der nærmere beskriver initiativer og indsatser i 2012 samt en beskrivelse af de indsatser gruppen vil arbejde med i indeværende år.

Økonomiske konsekvenser

Ved kontrolgruppens etablering blev der fastlagt et årligt økonomisk netto måltal for gruppens arbejde på ca.1 mio. kr., hvilket stort set svarer til indtjeningen i 2012.

Bilag

Ingen sagsfremstilling/bilag

Beretning nr. 13 - delberetning for regnskabsår 2012
Sag nr. 30

Sagens kerne

BDO Kommunernes Revision har fremsendt revisionsberetning for perioden september 2012 til december 2012.

Indstilling

Økonomi- og Personaleforvaltningen indstiller,

at revisionsberetning nr. 13 tages til efterretning.

Økonomiudvalget 20-02-2013
Indstilles taget til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

BDO Kommunernes Revision har fremsendt beretning nr. 13 om revisionsarbejder vedrørende regnskabsåret 2012 udført i perioden september til december 2012 - Delberetning for regnskabsåret 2012. Delberetningen omhandler primært revision af regnskabsføring, interne kontroller og lønrevision. Derudover har revisionen set nærmere på kommunens styring af restancer. Revision af det sociale område er ikke medtaget i delberetningen men vil i stedet for indgå i den afsluttende beretning for regnskab 2012, som forelægges september. Den udførte revision har ikke givet anledning til bemærkninger.

Lov- og plangrundlag

Økonomi- og Indenrigsministeriet bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. (bek.nr. 1463 af 21. december 2012).

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Tidsplan

Beretningen og Kommunalbestyrelsens afgørelse herom indsendes til tilsynsmyndighederne senest 3 måneder efter modtagelse af beretningen samtidig sendes afgørelsen til revisionen.

Bilag

Ingen sagsfremstilling/bilag

Diverse
Sag nr. 31

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Salg af Rødovrevej 119 - Anlægsregnskab
Sag nr. 32

Beslutning

Godkendt.

Diverse
Sag nr. 33

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning

Protokollen oplæst. Mødet afsluttet kl.: 19.27.




_______________
Erik Nielsen


_______________
Ahmed H. Dhaqane


_______________
Svend Erik Pedersen


_______________
Kim Hammer


_______________
Jan Kongebro


_______________
Lene Due


_______________
Britt Jensen


_______________
Steen Skriver Rasmussen


____________________________
Flemming Lunde Østergaard Hansen


_______________
Grethe Kujack


_______________
Annie Arnoldsen Petersen


_______________
Bente Hylleborg


_______________
Michel Berg


_______________
Henrik Kalat Pedersen


_______________
Niels Spittau


_______________
Claus Gisselmann Olsen


_______________
Kim Drejer Nielsen


_______________
Anne-Marie Linneboe


_______________
Torben Pedersen
 
  _______________
Pia Mørch



Cookies

Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Når du benytter sitet, samtykker du til vores anvendelse af cookies. Læs mere om vores cookiepolitik.

OK