Beskæftigelsesudvalget

06-06-2017

Medlemmer

Formand Annie Arnoldsen Petersen (A)
Niels Spittau (O)
Kim Drejer Nielsen (C)
Ahmed H. Dhaqane (A)
Lene Due (A)

Fraværende

Niels Spittau (O)
Lene Due (A)

Sager 26 - 30

Fold alle ud

Meddelelser
Sag nr. 26

Beslutningskompetence: BEU

Sagens kerne

Meddelelsespunkt:

  1. Nyhedsliste for Social i perioden 21.04.2017 - 23.05.2017

Indstilling

Meddelelsespunktet forelægges til orientering.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Bilag 1: Nyhedsliste for Social i perioden 21.04.2017 - 23.05.2017

Videreførelse af partnerskabsaftale med Dansk Byggeri
Sag nr. 27

Beslutningskompetence: BEU

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger en sag om videreførelse af den fælleskommunale partnerskabsaftale med Dansk Byggeri i en toårig periode fra maj 2017 til maj 2019. Indstillingen sker i overensstemmelse med de øvrige berørte parter.

Formålet med aftalen er at sikre arbejdskraft og at sikre flere i uddannelse inden for byggebranchen, herunder lære- og praktikpladser.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

 

at partnerskabsaftalen mellem Rødovre Kommune, kommuner på Vestegnen og Dansk Byggeri, UU samt uddannelsesinstitutioner videreføres fra maj 2017 til maj 2019.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

I januar 2015 besluttede Beskæftigelsudvalget (sag nr. 2) sammen med Brøndby, Ishøj, Vallensbæk og Høje-Taastrup Kommuner at indgå et fælleskommunalt partnerskab med Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, Københavns Tekniske skole (NEXT), UU-center Syd og UU-Vestegnen. Partnerskabsaftalen, der gjaldt for en toårig periode, er nu udløbet.

Aftalens primære formål har været at etablere et tvær- og fælleskommunalt samarbejde med fokus på, at alle unge i de deltagende kommuner, der begynder en uddannelse inden for bygge-og anlægsbranchen, får en praktikplads. Herudover har fokus været på at nyledige svende inden for byggeanlæg hurtigt skulle indtræde på arbejdsmarkedet samt at sætte yderligere spot på de faglige uddannelser i folkeskolerne.

Status på nuværende partnerskab

Der er ganske få unge i de fem kommuner, der mangler lærepladser. Dansk Byggeri videreformidler fortsat unge uden læreplads til alle medlemsvirksomheder hvert kvartal. Samarbejdet mellem Dansk Byggeri og erhvervsskolerne om elevprofilerne foregår helt systematisk. Udsendelsen af de kvartalvise mails bidrager til at holde fokus på lærepladser i virksomhederne.

I partnerskabsaftalernes oprindelse var ledigheden blandt faglærte noget større, end den er i dag. Der er stort set ingen ledige faglærte i bygge- og anlægsfagene i jobcentrene, der er klar til at gå i arbejde. Derfor har partnerskabet haft fokus på ufaglærte ledige og beskæftigede, herunder på opkvalificering og job med uddannelsesperspektiv.

I de implicerede kommuner blev der i 2016 indgået 131 bygge- og anlægsuddannelsesaftaler. I 2015 lå niveauet på 123 og endnu lavere mellem 2012 og 2014. Fra 2015 til 2016 steg uddannelsesaftalerne derfor med 6,5 procent, hvor Region Hovedstadens stigning var på 3,5 procent. Samtidig steg antallet af aftaler i bygge- og anlægsuddannelserne hurtigere, end for den gennemsnitlige uddannelsesgruppe, hvor antallet af elever tilknyttet et praktikcenter faldt henover foråret 2016. Hertil kommer desuden, at antallet af indgåede aftaler i bygge- og anlægsbranchen steg.

I samarbejdet mellem skoler og virksomheder har der været fokus på at bruge ”virkeligheden” til at gøre undervisningen i de fagopdelte timer anderledes, motiverende og sjov. Dansk Byggeri har udviklet undervisningsmaterialer som både virksomheder og skoler kan benytte sig af. Og enkelte steder har Dansk Byggeri skabt kontakt mellem virksomheder og skoleklasser. Erfaringen viser dog, at det ville være mere effektivt, at Dansk Byggeri mødtes med hver enkelt kommunes skoleforvaltninger/skoleledere og planlagde konkrete besøg og forløb.

Partnerskab fremadrettet

Det fælleskommunale partnerskab har mange fordele, som eksempelvis vidensdeling på tværs, men styregruppen er enig om, at det er ufleksibelt, at det er bundet op på tre konkrete indsatsområder, henholdsvis unge der mangler en praktikplads, ledige svende og flere unge i erhvervsuddannelse. Derfor ønsker partnerskabet i stedet at have fokus på udviklingen inden for bygge- og anlægsbranchen og tilpasse indsatserne herefter.

Med et fælleskommunalt partnerskab kan et fælles fokus og en målrettet indsats betyde, at et øget antal unge får en erhvervsuddannelse, og kommunerne kan støtte op om bygge-og anlægsbranchens rekrutteringsbehov.

Det er den enkelte kommune, UU-afdeling, erhvervsskole, som udpeger repræsentanter, der skal indgå i partnerskabsmøderne. Partnerskabet anbefaler, at hver deltagende kommune repræsenteres af medarbejdere fra både skole-og beskæftigelsesområdet.

Partnerskabet anbefaler, at der på første møde drøftes fastsættelse af måltal for indsatsen, eksempelvis forebyggelse af frafald fra erhvervsskolerne, flere i gang på erhvervsskolerne, tiltrækning af arbejdskraft til branchen, flere skolebesøg på virksomhederne.

Partnerskabet bygger på 'bløde' uddannelsesklausuler, der for eksempel indebærer, at den udførende virksomhed har en uddannelsespolitik eller tiltag, der skaber dialog om lærepladser eller beskæftigelse i virksomheden. Dette er i tråd med den måde, som sociale klausuler i dag anvendes i Rødovre Kommune.

Samarbejdsform

Alle relevante samarbejdspartnere mødes to gange årligt. På disse møder udvikles nye former for samarbejde på skole- og beskæftigelsesområdet. Det vil sige, at tiltag iværksættes på de enkelte møder, og der nedsættes ad hoc arbejdsgrupper på tværs af kommunegrænser, erhvervsskoler, og UU i samarbejde med Dansk Byggeri.

Lov- og plangrundlag

Lov om aktiv beskæftigelsesindsats.

Lov om Folkeskolen.

Økonomiske konsekvenser

Eventuelle udgifter afholdes inden for eksisterende ramme.

Tidsplan

Maj 2017 - maj 2019.

Bilag

Bilag 1: Bilag, Videreførelse af Partnerskabsaftale med Dansk Byggeri

Redegørelse for beskæftigelsesindsatsen i 1. kvartal 2017
Sag nr. 28

Beslutningskompetence: BEU

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen fremlægger hermed redegørelse for udviklingen i beskæftigelsesindsatsen i 1. kvartal 2017, samlet og indenfor de enkelte ydelser. Redegørelsen omfatter graden af målopfyldelse for mål fastsat af Kommunalbestyrelsen for indsatsen i 2017.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

 

at kvartalsredegørelsen for 1. kvartal 2017 drøftes og tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Efterreguleringer i de statisitiske databaser medfører, at det samlede resultat i 2016 for borgere på offentligt forsørgelse er ændret fra en nedgang på 0,6 pct. (målet) til en nedgang på 1,1 pct. Andelen af arbejdsstyrken på offentlig forsørgelse er ved udgangen af 1. kvartal 2017 på 21,3 pct. og fortsat den laveste i klyngen af sammenlignelige kommuner og således 0,2 pct. fra det fastsatte mål.

Udviklingen på arbejdsmarkedet er fortsat positiv. Der er flere jobmuligheder for ledige med kvalifikationer og kompetencer. Det omfatter også ufaglærte. Det er dog tydeligt, at ledige uden uddannelse og kompetencer og kun sporadisk arbejdsmarkedstilknytning fortsat ikke profiterer i samme grad af denne udvikling. Kommunalbestyrelsens prioritering af den virksomhedsrettede indsats skal særligt bekæmpe langtidsledigheden blandt arbejdsmarkedsparate ledige. Der er i Jobcentret sideløbende iværksat flere opkvalificeringsforløb af langtidsledige.

Andelen af modtagere af sygedagpenge er fortsat faldene og udgør den mest positive udvikling i klyngen. Den positive udvikling er ligeledes gældende for kontanthjælpsmodtagere over 30 år, mens andelen af unge er på relativt samme lave niveau, som ved årsopgørelsen 2016.

En del af udviklingen blandt kontanthjælpsmodtagere skyldes den øgede indsats for at bringe langvarige kontanthjælpsmodtagere tættere på arbejdsmarkedet gennem ressourceforløb og fleksjob. Andelen af fleksjobberettigede og ledige i ressourceforløb har været generelt stigende, og det er fortsat en udfordring - og en prioritet, at nedbringe ledigheden blandt fleksjobberettigede.

Andelen og antallet af virksomheder, der samarbejder med Rødovre Jobcenter, er på samme niveau som tidligere men forventes at stige i forbindelse med kommende prioriteringer af dette samarbejde.

Lov- og plangrundlag

Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Redegørelse for beskæftigelsesindsatsen i 1 kvartal 2017

Handleplan for handicappolitikken 2017 og 2018
Sag nr. 29

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social-og Sundhedsforvaltningen forelægger handleplan for handicappolitikken 2017 og 2018. Handleplanen er en udmøntning af handicappolitikken og indeholder beskrivelser af prioriterede indsatser for de næste to år.

Sagen behandles samtidig i alle udvalg.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

 

at handleplan for handicappolitikken 2017 og 2018 godkendes.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Den 31. januar 2016 (sag nr. 41) godkendte Kommunalbestyrelsen Rødovre Kommunes nye handicappolitik. Efterfølgende har forvaltningen i samarbejde med Handicaprådet udarbejdet et forslag til en toårig handleplan.

Handleplanen skal tydeliggøre de politisk prioriterede mål for de næste to år og indeholder en beskrivelse af de indsatser, der underbygger disse mål. Handleplanen er dermed ikke en udtømmende beskrivelse af alle indsatser på handicapområdet.

I handleplan for handicappolitikken 2017 og 2018 arbejdes der med visionen i handicappolitikken om, at Rødovre Kommune skal være landets bedste kommune for borgere med handicap, hvor alle har lige muligheder i livet.

Indsatserne i handleplanen relaterer til handicappolitikkens fire strategimål:

  1. Et ligeværdigt liv
  2. Sammenhæng skaber tryghed
  3. Stærke lokale fællesskaber
  4. Tilgængelige omgivelser og teknologiske løsninger.

Handleplanen indeholder følgende seks indsatser:

  1. Bedre livskvalitet med sundhedstjek
  2. Bedre overgang fra barn til voksen
  3. Bedre adgang til job og uddannelse
  4. Tilgængelighed i byrummet
  5. Tilgængelighed i offentlige bygninger
  6. Øget synlighed via kvalitetsstandarder.

Indsatserne er blevet til i en åben proces, hvor både Handicaprådet og forvaltningerne har bidraget.

I processen er der i stor udstrækning lyttet til Handicaprådet og deres forslag til indsatser i handleplanen. Handicaprådet har prioriteret blandt foreslåede indsatser og efterfølgende bidraget til at skærpe de udvalgte indsatser.

Social- og Sundhedsforvaltningen følger op på alle indsatserne for at sikre, at ressourcerne anvendes mest hensigtsmæssigt og skaber værdi for borgerne. I forbindelse med opstart af de forskellige indsatser vil der blive udarbejdet beskrivelser, hvor blandt andet mål, succeskriterier og evaluering af indsatsen beskrives i samarbejde med de relevante aktører.

Forvaltningen vil give Handicaprådet en midtvejsstatus for indsatserne.

Lov- og plangrundlag

Rødovre Kommunes Handicappolitik.

Økonomiske konsekvenser

Afholdes inden for det vedtagne budget.

Tidsplan

Status på handleplanen forelægges til politisk behandling i juni 2019.

Bilag

Bilag 1: Bilag Handleplan for handicappolitikken 2017 og 2018

Diverse
Sag nr. 30

Beslutningskompetence: BEU

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Protokollen oplæst. Mødet afsluttet kl.: 15.00