Beskæftigelsesudvalget

Beslutningskompetence: BEU

Sagens kerne

Oversigten fremlægges til orientering

1. Nyhedsliste for Social i perioden 21.03.2018 - 24.04.2018.
2. Status på indsatsen for flygtTaget til efterretning.ninge og familiesammenførte.
3. Præsensation af livsituationer på kontanthjælpsområdet.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at meddelelsespunkterne forelægges til orientering

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen har fået foretaget en ekstern evaluering af projekt Sammen om Familien, som er en tværfaglig og sammenhængende indsats for truede familier på børne- og beskæftigelsesområdet. Evalueringen konkluderer, at projektet har virksomme metoder, at familierne vurderer den tværfaglige indsats som effektfuld.

Indstilling

Social og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at evaluering af "Sammen om Familien en helhedsorienteret indsats for familier i Rødovre tages til efterretning,

Beslutning

Indstilles taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Ideen om projekt Sammen om Familien blev til i forlængelse af Virksomhedskonferencen i 2013 under overskriften ”Invester før det sker”. Målsætningen var at etablere en tværfaglig og sammenhængende indsats for truede familier, der modvirker negativ social arv, forebygger omfattende foranstaltninger og bringer flere familier i selvforsørgelse. Projektet startede i februar 2016, og det blev fra start besluttet at evaluere projektet efter en to-årig periode.

Baggrunden for projekt Sammen om Familien var en vurdering af, at en række familier havde aktive sager i kommunens afdelinger for beskæftigelsesindsats og børne- familieindsats m.fl., og at disse sager kunne udvikle sig særdeles omkostningstunge. Det var ligeledes vurderingen, at der ikke nødvendigvis var sammenhæng i indsatsen mellem afdelingerne. Hensigten med projektet var at etablere én indgang for borgerne og at skabe en sammenhængende og tværfaglig indsats for hele familien. Hensigten var derudover i højere grad at kunne skabe en entydig kommunikation med familien, og en parallel børne- og familieindsats og beskæftigelsesindsats med fælles mål og efter en sammenhængende plan.  Forventningen var ligeledes, at udgifterne til den samlede indsats kunne nedbringes.

Målgruppen er forsørgere, der modtager ydelse (primært kontanthjælpsmodtagere), som har en eller flere problematikker ud over ledighed og derfor har en sag i Jobcentret, en sag i Børne- og Familieafdelingen og evt. i Rådgivnings- og Behandlingscentret m.fl. Børnene i familierne er oftest præget af familiens livssituation i form af forringet trivsel.

Gennem en helhedsorienteret, koordineret og individuelt tilpasset indsats, er målet at motivere og hjælpe familierne til at opnå en højere grad af handlekompetence og ansvarsfølelse for eget liv, der på sigt forventes at kunne føre til et brud med den negative sociale arv. Børnenes trivsel og udvikling skal sikres, og forældrene bringes i uddannelse og job.

Der er ansat fire medarbejdere i projektet, som er forankret i Jobcentret. Medarbejderne har faglige kvalifikationer indenfor både børne- og familieområdet og beskæftigelsesområdet – herunder virksomhedssamarbejdet.

Det har været frivilligt for familierne at indgå i projektet, og der er løbende optag. Der er pt. 34 familier – herunder 41 voksne og 64 børn i projektet.

Projektet er fulgt af en styregruppe, der er sammensat af de berørte afdelinger på tværs af Social- og Sundhedsforvaltningen og Børne- og Kulturforvaltningen på ledelsesniveau.

Evalueringen, som er gennemført af Oxford Research, er udarbejdet som en kvalitativ vurdering af 10 familiers udvikling som følge af deltagelse i projektet. Familierne er repræsentativt udvalgt. Evalueringen afdækker forskellige problemniveauer blandt familierne i projektet, samt familiernes og sagsbehandlernes egne vurderinger af effekten af indsatsen og heraf af de virksomme faglige metoder i projektet.

Evalueringen søger desuden at pege på økonomiske gevinster vurderet efter den nuværende indsats, og dermed ikke hypotetiske overvejelser over, hvad omkostningerne kunne have været, såfremt indsatsen ikke var sket.

Den samlede konklusion på evalueringen er at:

• Både familier og medarbejdere vurderer den enstrengede og tværfaglige indsats som virkningsfuld, samt at der forventes yderligere resultater.
• Virksomme mekanismer er: èn indgang, en tillidsbaseret relation mellem familie og forvaltning og et detaljeret kendkab til familiens samlede situiation.
• Det største udbytte for familierne er på områder, hvor de også har haft de største udfordringer.
• Flere voksne er selvforsørgende eller i målrettede beskæftigelses- eller uddannelsesforløb.
• Visse udgifter til foranstaltninger, særlig til børn med handicap, må anses for mere varige.
• Udgifter til foranstaltninger til enkelte familier er steget
• Omkostninger til børn kan ikke ses som en kortsigtet økonomisk investering - men som som en investering i børns trivsel og livsforløb på længere sigt.

På baggrund af evalueringen er det forvaltningens vurdering, at "Sammen om Familien" har virksomme mekanismer, der øger effekten af den samlede indsats for både børn og voksne. Effekten har særlig betydning for voksnes selvforsørgelse, hvilket dels giver en økonomisk gevinst og dels bidrager til at nedbryde den negative sociale arv på længere sigt. Forvaltningen vil søge at udvide antallet af familier, der er omfattet af projektet, og i øvrigt anvende projektets erfaringer i andre dele af sagsbehandlingen. Projektets virksomme mekanismer er således også centrale i forvaltningens projekt Sammen Med Borgeren. Det skal bemærkes, at der i projektet arbejdes med noget færre sager pr. medarbejder, end i Jobcentret og Børne- Familieafdelingen i øvrigt, og at den tillid der oparbejdes mellem familie og myndighed, blandt andet beror på denne ressource til et mere indgående samarbejde.

Lov- og plangrundlag

Lov om aktiv beskæftigelsesindsats.

Lov om social service

m.fl.

Økonomiske konsekvenser

Der er afsat tre mio. kr. årligt til drift af projektet. Det er finansieret af gradvist stigende reduktioner i budgetterne til kontanthjælp samt foranstaltninger i Børne- og Familieafdelingen frem til 2021. I 2018 er der indarbejdet besparelser på to mio. kr., heraf 0,5 mio. kr. til kontanthjælp og 1,5 mio. kr. til børneforanstaltninger. Alle beløb er i 2016 prisniveau.

I evalueringen er der foretaget en vurdering af udgifterne til familierne før- og under projektet samt en forventning om niveauet 1-2 år ud i fremtiden. På baggrund af den progression de voksne, der indgår i evalueringen, har opnået, forventes et gennemsnitligt fald i forsørgelsesudgifterne på ca. 4.500 kr. pr. måned pr. familie før statsrefusion. Det svarer til en besparelse på netto 1,5 mio. kr., hvis der skaleres op til alle de familier, der er i projektet. Dermed synes forventningerne til effekten på forsørgelsesområdet at være mere end opfyldt.

Udgifterne til børnene i de evaluerede familier er gennemsnitligt højere nu end før projektet, og forventes fortsat at være højere i de kommende år. Det er dog evaluators vurdering, at dette er uafhængigt af familiernes deltagelse i projektet. De forventede gevinster på børneområdet kan ikke - som det er tilfældet for de voksne - opgøres på baggrund af udgifter, der falder bort. Forudsætningen i gevinstberegningen er, at der via projektet kan gøres mindre indgribende og dermed billigere foranstaltninger, end der ellers ville blive brug for. Om dette er tilfældet, er det selvsagt sværere for evaluator at gøre op.

Forvaltningen kan dog konstatere, at kun ét ud af 64 børn i projektet er blevet anbragt hidtil.

Tidsplan

2018

Bilag

Beslutningskompetence: BEU

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen orienterer om Ankestyrelsens behandling af klagesager på social- og beskæftigelsesområdet i 2017.

Sagen behandles samtidig i Beskæftigelsesudvalget og Social- og Sundhedsudvalget.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at orienteringen om Ankestyrelsens afgørelser tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Ankestyrelsen har i 2017 modtaget 198 klagesager over kommunens afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet. I samme periode har Ankestyrelsen afgjort 169 sager.

Der er tale om afgørelser på følgende lovområder:

• Lov om aktiv beskæftigelsesindsats og sygedagpengeloven
• Lov om aktiv socialpolitik og serviceloven
• Loven om social pension og loven om højeste, mellemste mv. førtidspension
• Retsikkerhedsloven
• Øvrige lovområder

Af de 169 afgjorte sager har Ankestyrelsen stadfæstet 104 sager, ændret/ophævet 21 sager, hjemvist yderligere 28 sager og afvist 16 sager. Der er stadig en stor del af sagerne, som er stadfæstet af Ankestyrelsen.

Stadfæstede afgørelser er udtryk for, at Ankestyrelsen er enig i kommunens afgørelser. Ændrede afgørelser er udtryk for, at Ankestyrelsen ikke er enig i kommunens afgørelser. Hjemviste afgørelser er sager, hvor Ankestyrelsen ikke mener, at sagen er tilstrækkeligt belyst, eller at der kan være tale om alvorlige sagsbehandlingsfejl. Sagen hjemvises derfor til kommunen til fornyet behandling.

Efter et fald i 2016 hvor der var 137 afgjorte sager er antallet af sager steget, så de nu ligger på niveauet i 2015, hvor der var 161 afgjorte sager.

Der bliver i forvaltningen fortsat arbejdet med at ændre tilgangen til klager, nedbringe klagesagsbehandlingstiden og udnytte udviklingspotentialet i klager.

Andelen af klager er højest på servicelov- og sygedagpengeområdet. På servicelovområdet arbejder både Ældre- og Handicapafdelingen og Social- og Psykiatriafdelingen efter Ankestyrelsens praksis, og de forsøger i videst muligt omfang at forklare og give begrundelse for afgørelserne. På sygedagpengeområdet har jobcenteret fokus på at formidle og forklare afgørelserne til den enkelte borger. Derudover er der fokus på, at overlevering til anden sagsbehandling sker med en aftalt plan for både forsørgelses- og beskæftigelsesindsats.

Bilag 1 viser afgørelser fordelt efter sags- og afgørelsestype for 2017, og bilag 2 viser Ankestyrelsens nøgletal for årene 2013 til 2017.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger status på handleplan for sundhedsindsatsen 2017 til godkendelse.

Sagen behandles samtidig i alle fagudvalg.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at status på handleplan for sundhedsindsatsen 2017 godkendes. 

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

I handleplanen for 2017 har de overordnede fokusområder været: sundhed hvor borgerne er, overvægt, tobaksforebyggelse, mental sundhed, kronisk sygdom, og kræftrehabilitering.

Ulighed i sundhed har været et centralt element i alle indsatser, og der har været fokus på sunde rammer og indsatser for særlige sårbare grupper.

Der er i 2017 arbejdet med sunde rammer i kultur- og idrætsforeningerne, indsatsen for overvægtige børn og deres familier er blevet videreudviklet, og der har været afholdt Fars Køkkenskole på to skoler samt for familierne i "Sammen om Familien".

Der har været sat fokus på cykling, og vi har fået et årligt cykelløb i Rødovre med social profil. Der har været en bred indsats på tobaksområdet med en særlig indsats for de unge og forskellige tilbud om rygestop, og der er gennemført "Styrke til vægttabshold" til voksne borgere, der gerne vil tabe sig.

Borgere med stress har kunnet deltage i tre forløb "Mental balance" i sundhedscenteret, ligesom at jobcenteret og sundhedscenteret er gået sammen om at tilbyde et samlet forløb for borgere, som er sygemeldt med stress.

Trekantsgrunden ved Islev Bibliotek er lavet til et grønt åndehul, indsatsen for borgere med kronisk sygdom er opkvalificeret, og kræftrehabiliteringen er styrket med pårørendegrupper og fokus på samarbejde på tværs.

I 2017 har Social- og Sundhedsforvaltningens konsulenter alle deltaget i projekt "Sammen med borgeren", hvor de har opnået kompetencer til at arbejde med metoder til at involvere borgerne i udviklingen af indsatser. Det intensive arbejde med "Sammen med borgeren" har betydet, at udarbejdelse af en model for sundere rammer på bofællesskaber og væresteder er udskudt til 2018. Fordelen ved dette er, at de borgerinvolverende metoder fra "Sammen med borgeren" kan bruges ved udviklingen af modellen.

Mange af de indsatser som er sat i gang i 2017 vil fortsætte i 2018. "Sammen med borgeren" tilgangene, og metoderne vil blive brugt i den videre udvikling af indsatserne. 

Lov- og plangrundlag

Sundhedsloven § 119, stk. 1 og 2.

Økonomiske konsekvenser

Indsatserne er finansieret inden for det afsatte budget i 2017.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

"Aftale om bedre veje til uddannelse og job" blev offentliggjort den 13. oktober 2017.  Aftalen indeholder beskrivelse af den Forberedende Grunduddannelse (FGU) og stiller krav om etablering af en ny institutionsstruktur, der skal samle de forberedende uddannelser.

Forslaget til lov om Forberedende Grunduddannelse blev fremsat for Folketinget den 21. marts og er til 1. behandling den 17. april 2018.  Lovens endelige vedtagelse er således en forudsætning for sagens gennemførelse.

Sagen behandles samtidig i Børne- og Skoleudvalget og Beskæftigelsesudvalget.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at Rødovre Kommune sammen med Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Ishøj og Vallensbæk kommuner etablerer en FGU-institution, hvor de eksisterende produktionsskoler og VUC'er tilknyttes som satellitskoler
2. at alle syv kommuner tildeles en plads i bestyrelsen, samt
3. at der nedsættes en faglig følgegruppe til den kommende bestyrelse. 

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Den Forberedende Grunduddannelse (FGU) henvender sig til unge under 25 år uden en ungdomsuddannelse. FGU skal være et tilbud til unge, der har behov for afklaring om deres fremtidige uddannelses- og beskæftigelsesvej. Uddannelsen skal bidrage til at fremme social mobilitet og medvirke til, at alle unge får mulighed for at udvikle deres fulde potentiale uanset baggrund. FGU skal bestå af tre spor: Almen grunduddannelse, produktionsgrunduddannelse og erhvervsgrunduddannelse og skal tilrettelægges fleksibelt. Det primære mål med FGU er at give de unge kompetencer til at gå i gang med en ordinær uddannelse.

Af aftalen fremgår det, at kommunerne/Kommunekontaktrådet (KKR) senest den 1. juni 2018 skal stille forslag om dækningsområder samt placering af skoler efter en lokal proces. Den lokale proces på Vestegnen er mundet ud i en indstilling, hvor det foreslås, at der etableres et samarbejde mellem Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Ishøj, Rødovre og Vallensbæk kommuner. I dækningsområdet er der fem eksisterende produktionsskoler og to VUC'er.

Hver FGU-institution består af en moderinstitution og et antal tilhørende satellitskoler, som placeres på de adresser, hvor der i dag findes produktionsskoler og VUC'er. Moderinstitutionen er den matrikel, hvor administrationen for den kommende FGU-institution bliver placeret. I henhold til brev fra Undervisningsministeriet af 19. april 2018 skal den kommende bestyrelse for FGU-institutionen beslutte hjemkommune.

FGU-institutionerne bliver selvejende med selvstændige bestyrelser på 7-11 medlemmer.  Det foreslås, at alle syv kommuner tildeles en plads i bestyrelsen. Det foreslås, at der derudover nedsættes en faglig følgegruppe til bestyrelsen for at sikre kommunikation og samarbejde mellem bestyrelsen og de visiterende kommuner. Den faglige følgegruppe skal ligeledes understøtte bestyrelsen i forhold til faglighed og kendskab til de unge.

I perioden 1. september 2018 til 1. marts 2019 nedsættes interimbestyrelser, som er udpeget af ministeren, hvorefter de selvstændige bestyrelser nedsættes. Af høringsnotatet fra Undervisningsministeriet fremgår: "Det bemærkes, at de midlertidige bestyrelser skal virke i en periode, hvor institutionen for forberedende grunduddannelse endnu ikke er idriftsat, og hvor fokus skal være forberedelse af institutionens idriftsættelse". Det fremgår endvidere, at den midlertidige bestyrelsesformand varetager funktionen som institutionens leder, indtil bestyrelsen tiltræder.

Undervisningsministeriet har estimeret, at hver FGU-institutution i gennemsnit forventes at have 470 årselever. De syv kommuner forventes at få et elevgrundlag på i alt 589 årselever. Rødovre Kommune er opgjort til 86 årselever.

Den Forberedende Grunduddannelse skal være klar til at modtage elever i august 2019.

I "Aftale om bedre veje til uddannelse og job" beskrives desuden en sammenhængende kommunal ungeindsats, hvor kommunerne skal have det fulde ansvar for at gøre alle unge parat til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse. Målet er at tydeliggøre ansvaret for ungevejledningen og at præcisere mydighedsansvaret i den forbindelse. Der vil efterfølgende blive fremsat en særskilt sag herom.

Lov- og plangrundlag

Loven forventes vedtaget i juni 2018.

Økonomiske konsekvenser

Økonomien belyses i et samarbejde mellem KL og KKR Hovedstaden.  

Udgangspunktet er, at kommunerne afholder 65 % af de faktiske udgifter til FGU, og staten afholder de resterende 35 %.

De økonomiske konsekvenser for Rødovre kommune er endnu ukendte.

Tidsplan

FGU-institutionerne skal optage elever fra og med august 2019.

Bilag

Beslutningskompetence: BEU

Sagens kerne

Forventet regnskab pr. ultimo marts 2018 omfatter en opfølgning på forbruget af nettodrifts- og anlægsmidler i 2018 for Beskæftigelsesudvalgets rammer med udgangspunkt i status ultimo marts 2018.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at forventet regnskab pr. ultimo marts 2018 tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Der henvises til bilaget "Forventet regnskab pr. ultimo marts 2018 - Beskæftigelsesudvalget."

Lov- og plangrundlag

Principper for økonomistyring i Rødovre Kommune.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen

Bilag

Beslutningskompetence: BEU

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.