Børne- og Skoleudvalget

10-04-2012

Medlemmer

Flemming Lunde Østergaard Hansen(A)
Annie Arnoldsen Petersen(A)
Torben Petersen(F)
Claus Gisselmann Olsen(V)
Bente Hylleborg(A)

Sager 34 - 45

Fold alle ud

Meddelelser
Sag nr. 34

Sagens kerne

Meddelelsespunkter:

  1. Nyhedsliste for Undervisning for perioden 29.02.2012-28.03.2012.
  2. Dialogmøder 2013.

Indstilling

Meddelelsespunkterne forelægges til orientering.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Bilag 1: Nyhedsliste for Undervisning for perioden 29.02.2012-28.03.2012
Bilag 2: Dialogmøder 2013

Skolen ved Milestedet - renovering af varmeanlæg, etablering af CTS-anlæg. Ansøgning om bevilling
Sag nr. 35

Sagens kerne

Varmeanlægget på Skolen ved Milestedet skal renoveres, og der skal etableres CTS-anlæg, der giver bedring styring af forbruget samt bedre indeklima for brugerne.

På anlægsbudgettet (Investeringsoversigten) i budget 2012 er der afsat rådighedsbeløb på 2.709.300 kr. til projektet.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

  1. at forslag og tidsplan godkendes,
  2. at arbejdet udbydes som hovedentreprise i licitation,
  3. at Teknisk Forvaltning varetager opgavens gennemførelse med bistand fra ekstern ingeniørrådgiver, og
  4. at der gives en anlægsbevilling til frigivelse af rådighedsbeløb på 2.709.300 kr.

Beslutning

Anbefales.

(Til Økonomiudvalget).

Sagsfremstilling

Der henvises til sag på lukket dagsorden vedrørende specifikation af økonomi samt godkendelse af entreprenører.

Forslag:
Teknisk Forvaltning, Bygningsafdelingen anbefaler, at der installeres et komplet CTS-anlæg på skolen. Anlægget vil gøre det muligt at styre varmen i hver enkelt lokale, styre lys i fællesarealer samt styre driftstider på både varme og ventilation.

Endvidere skiftes pumper og ventiler i varmecentralen, og der bygges dynamiske trykreguleringer i varmeanlægget, der vil medføre en betydelig besparelse på driften.

Lov- og plangrundlag

Byggestyringsreglerne.

Økonomiske konsekvenser

Den samlede udgift til gennemførelse af projektet er anslået til i alt 2.709.300 kr.

CTS-anlæg giver bedre styring af forbruget, og dermed en forventet besparelse på både varme og el.

Tidsplan

Børne- og Skoleudvalget:   10.04.2012
Økonomiudvalget:   18.04.2012
Kommunalbestyrelsen:   24.04.2012
Udbud og entrering:   maj 2012
Byggeperiode:   juli - august 2012

Bilag

Bilag 1: Bevillingsoplæg af 21.03.2012 fra Teknisk Forvaltning

Islev Skole - renovering af varmeanlæg, etablering af CTS-anlæg. Ansøgning om bevilling
Sag nr. 36

Sagens kerne

Varmeanlægget på Islev Skole skal renoveres, og der skal etableres CTS-anlæg, der giver bedre styring af forbruget samt bedre indeklima for elever og lærere samt øvrige brugere.

På anlægsbudgettet (Investeringsoversigten) i budget 2012 er der afsat rådighedsbeløb på 4.400.700 kr. til projektet.

Der søges om en anlægsbevilling på 4.400.700 kr. til frigivelse af rådighedsbeløb til ovennævnte projekt.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

  1. at forslag og tidsplan godkendes,
  2. at arbejdet udbydes som hovedentreprise i licitation,
  3. at Teknisk Forvaltning varetager opgavens gennemførelse med bistand fra ekstern ingeniørrådgiver, og
  4. at der gives en anlægsbevilling til frigivelse af rådighedsbeløb på 4.400.700 kr.

Beslutning

Anbefales.

(Til Økonomiudvalget).

Sagsfremstilling

Der henvises til sag på lukket dagsorden vedrørende specifikation af økonomi samt godkendelse af entreprenører.

Forslag:
Teknisk Forvaltning, Bygningsafdelingen anbefaler, at der installeres et komplet CTS-anlæg på skolen. Anlægget vil gøre det muligt at styre varmen i hver enkelt lokale, styre lys i fællesarealer samt styre driftstider på både varme og ventilation.

Endvidere skiftes pumper og ventiler i varmecentralen, og der bygges dynamiske trykreguleringer i varmeanlægget, der vil medføre en betydelig besparelse på driften.

Lov- og plangrundlag

Byggestyringsreglerne.

Økonomiske konsekvenser

Den samlede udgift til gennemførelse af projektet er anslået til i alt 4.400.700 kr.

CTS-anlæg giver bedre styring af forbruget og dermed en forventet besparelse på både varme og el.

Tidsplan

Børne- og Skoleudvalget:   10.04.2012
Økonomiudvalget:   18.04.2012
Kommunalbestyrelsen:   24.04.2012
Udbud og entrering:   maj 2012
Byggeperiode:   juli - august 2012

Bilag

Bilag 1: Bevillingsoplæg af 21.03.2012 fra Teknisk Forvaltning

Børneinstitutionen Mælkevejen, opførelse af ny institution - Regnskab
Sag nr. 37

Sagens kerne

Godkendelse af regnskab for ovennævnte projekt.

Bevilling 28.09.2010  

1.500.000 kr.

Bevilling 21.12.2011   10.100.000 kr.
Bevilling i alt   11.600.000 kr.
Forbrug / Regnskab   11.596.155 kr.
Mindreforbrug  

3.845 kr.


Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

  1. at anlægsregnskabet godkendes, og
  2. at mindreforbruget på 3.845 kr. tilgår kassebeholdningen i 2012

Beslutning

Anbefales.

(Til Økonomiudvalget).

Sagsfremstilling

Den tidligere børnehave Mælkevejen var angrebet af skimmelsvamp i vidt omfang, og det blev derfor besluttet at nedrive den gamle bygning og i stedet opføre en ny og større børneinstitution samme sted.

Projektet er nu afsluttet, og der kan aflægges regnskab.

Lov- og plangrundlag

Byggestyringsreglerne.

Økonomiske konsekvenser

Regnskabet udviser et forbrug på i alt 11.596.155 kr., og der er således et mindreforbrug på 3.845 kr., der tilgår kassebeholdningen i 2012.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Anlægsregnskab af 12.03.2012, udarbejdet af Teknisk Forvaltning

Skole-IT udskiftning og vedligeholdelse af IT-udstyr, ansøgning om frigivelse af bevilling
Sag nr. 38

Sagens kerne

Der er i investeringsoversigten i 2012 afsat 1.947.000 kr. til udskiftning og vedligeholdelse af skole IT-udstyr i forhold til IT-handleplanen 2004-08.

Planen for udbygning af IT på skoleområdet blev godkendt på Kommunalbestyrelsens møde den 22.06.2004.

Der ansøges om frigivelse af 1.947.000 kr. så det nuværende IT-niveau på skolerne kan opretholdes.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

  1. at der gives en anlægsbevilling på 1.947.000 kr. til udskiftning og vedligeholdelse af IT-udstyr, og
  2. at der frigives rådighedsbeløb på 1.947.000 kr. afsat i investeringsoversigten 2012 under "IT-udskiftning og vedligeholdelse folkeskoleområdet".

Beslutning

Anbefales.

(Til Økonomiudvalget).

Sagsfremstilling

Der er i investeringsoversigten i budget 2012 afsat 1.947.000 kr. til udmøntning af de afsatte ressourcer til udskiftning og vedligeholdelse af IT-udstyr i forhold til IT-planen 2004-08.

Beløbet er afsat i investeringsoversigten 2012 til vedligeholdelse og udskiftning af IT-udstyr på skoleområdet, så det nuværende IT-niveau kan opretholdes.

Anlægsbudget 2012 for IT-planen 2004-08, udskiftning og vedligeholdelse af IT-udstyr.

Udskiftning af hardware

802.000 kr.

Netværk, krydsfelter, servere, køleanlæg

225.000 kr.

Netværk, acesspointslicenser

60.000 kr.

Netværk, storageplads

225.000 kr.

Lønomkostninger

600.000 kr.

Uforudsete udgifter

35.000 kr.

I alt

1.947.000 kr.


Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Der er afsat 1.947.000 kr. i investeringsoversigten i budget 2012.

Tidsplan

Arbejdet gennemføres i 2012.

Skoleudvikling i overbygningen
Sag nr. 39

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen godkendte på sit møde 25.10.2011 rammerne for udvikling af overbygningen på folkeskolerne i Rødovre Kommune indenfor 10 parametre. I perioden oktober 2011 – marts 2012 skulle skolerne ved medarbejdere, elever og forældre udarbejde forslag til, hvorledes disse 10 parametre fagligt skal udfyldes. Denne sag fremlægger forslag til en 3-årig handleplan for skoleudviklingen.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

  1. at forslag til fælles handleplan godkendes,
  2. at 8. og 9. klasse læser en dansklektion mere om ugen, svarende til 30 timer dansk pr. år, og
  3. at status forelægges i foråret 2013 og foråret 2014.

Beslutning

Anbefales.

(Til Økonomiudvalget).

Sagsfremstilling

De syv folkeskoler har arbejdet med at kvalificere de af Kommunalbestyrelsen udstukne rammer for udvikling af undervisningen i overbygningen. Dette har givet sig udslag i nedenstående handleplan, hvoraf nogle indsatser er fælles for alle skolerne, og andre er forskellige i forhold til indhold og implementeringstidspunkt. Inden for de områder, hvor der er et fælles fokusområde, kan dette fokus have forskellige udtryk på de enkelte skoler. Selv om udviklingstakten er forskellig, er det vigtigt at pointere, at målene er de samme, og at det er en samlet udvikling, hvor skolerne arbejder sammen og lærer af hinanden i processen. Skovmoseskolen har ikke deltaget i det egentlige udviklingsprojekt, men har under samme fokuspunkter udarbejdet deres egen beskrivelse.

Rødovre Kommunes skolevæsen ses stadig som: ”Et fælles skolevæsen med individuelle særpræg”.

Mål
Den ønskede virkelighed er, at det inden for rammerne af enhedsskolen er muligt at undervisningsdifferentiere i en sådan grad, at hver enkelt elev uanset niveau kan blive maksimalt udfordret i forhold til sine kompetencer med henblik på:

1. At elevernes generelle faglige niveau højnes med særlig fokus på ydergrupperne.
2. At elevernes sociale kompetencer forøges.
3. At fastholde en større del af de elever som søger privatskole.
4. At kommunen lever op til 95% målsætningen.

Nedenfor er beskrevet den fælles handleplan for det, som sættes i gang pr. 01.08.2012. Handleplanen skal ses i sammenhæng med handleplanerne for læsning og skrivning, dansk som andetsprog, UTA, samt pædagogisk læringscenter - herunder IT.

Undervisning

Undervisningsdifferentiering
Undervisningsdifferentiering er et princip, som skal sikre, at den enkelte elev når længst muligt i forhold til sine kompetencer og forudsætninger. Det betyder, at undervisningen har fokus på den enkelte elevs læringsbehov og muligheder. Undervisningen skal derfor altid tage sit udgangspunkt i det niveau, eleven aktuelt har inden for den specifikke undervisningsseance.

Undervisningsdifferentiering forudsætter differentierede mål for eleverne. Det vil sige, at eleverne har forskellige mål, og at afgangsprøvens mål nedbrydes til mere overskuelige mål for eleven i den daglige undervisning fx. årsmål, semestermål, ugemål. Formålet med dette er, at eleven ikke bliver mødt af nederlag eller manglende udfordringer med skoletræthed og pjækkeri til følge. Det er afgørende, at eleven inddrages i målsætning og evaluering, således at eleven kan overskue konsekvenserne ved egen arbejdsindsats. Dermed bliver eleven medansvarlig for at nå de nedbrudte, konkrete og overskuelige mål. Til støtte for eleven arbejdes med redskaber som logbog, portofolio og lignende.

Til støtte for undervisningsdifferentieringen kan der anvendes holddannelse. Der kan holddannes ud fra mange forskellige parametre som fx. interesse, læringsstile, niveau, køn, arbejdsformer, faglige mål, o.a. Holddannelse kan ske inden for klassen samt på tværs af klasser og årgange. Holdene kan have varierende størrelse. Andre didaktiske muligheder til understøttelse af en differentiering er Cooperative Learning, elevteam, innovationslæring o. a. Til at fremme den pædagogiske udvikling arbejdes der med ændringer af strukturen på de forskellige områder som beskrevet nedenfor.

Struktur og rammer

Fleksibilitet
Formålet med at skabe en fleksibel struktur er, at planlægning af undervisning skal tage udgangspunkt i det pædagogiske indhold, således at undervisningen kan tage udgangspunkt i den enkelte elevs behov, kompetencer og læringsfokus samt give mulighed for fordybelse. Herudover skal strukturen give mulighed for en samarbejdslogistik, der fremmer lærernes mulighed for at samarbejde i nogle faglige fællesskaber. Den nuværende struktur med det fastlåste skema er for nogle en hindring for, at undervisningen kan differentieres i tilstrækkelig grad. Der arbejdes derfor med et opbrud med det traditionelle skema for at lave nogle fleksible rammer, der understøtter et horisontalt og et vertikalt samarbejde, muligheden for undervisningsdifferentiering, semesterskemaer og faguger, samt det beskrevne formål.

Konkret vil der på alle skolerne i år blive eksperimenteret med forskellige typer af skemaer:

1) Periodeskemaer, hvor året opdeles i forskellige perioder og ændres i forhold til det pædagogiske indhold.
2) Fagblokke, hvor grundskemaet afløses af et antal faguger.
3) Temauger, hvor skemaet brydes op og der samarbejdes tematisk på tværs af årgange.

Lærernes samlede arbejdstid bliver betragtet ud fra en årsnorm.

En fleksibel struktur medfører, at lærerne i højere grad skal arbejde sammen om fagene, hvilket betyder, at lærere og elever har behov for at bruge mere tid på skolen uden for undervisningstiden. Der vil derfor blive eksperimenteret med strukturer, som kan tage højde for elevers og læreres øgede tilstedeværelsestid på skolerne.

Lokaler
Med henblik på at styrke de faglige læringsmiljøer eksperimenteres med forskellige definitioner af lokalerne:

1) Fagenes lokaler: De enkelte fag eller faggrupper har deres egne lokaler. Formålet med dette er, at eleverne vil blive undervist i et læringsmiljø, hvor der er en tydelig og bestemt faglighed i et lokale, og som er udstyret til faget og til læreren, i modsætning til at lærerne kommer på besøg i elevernes sociale miljøer/klasselokaler.

2) Lærerens lokale: Et par lærere deler et lokale, hvor de har al deres undervisning. Formålet er også her, at elevernes læringsmiljø defineres af læreren og faget.

Ungemiljø
Fokus på lokalerne skal ses som en del af etablering af et ungemiljø. Pædagogisk skal ungemiljøet danne rammer om en egentlig ungepædagogik, hvor ansvarlighed, selvstændighed og medindflydelse er nøgleord. Der skal udvikles studiemiljøer, som både tager højde for det faglige og det sociale, og som understøtter formålet med den fleksible struktur, hvilket betyder, at der skal være mulighed for, at eleverne i disse miljøer kan mødes på tværs af klasserne.

Faglige fællesskaber
Med det formål at kvalificere lærernes muligheder for at øge elevernes kompetencer udvikles faglige fællesskaber på tværs af skolerne med fokus på kollegial sparring og videndeling. Der rettes fokus på faglige miljøer, udvikling af fagene, udvikling af undervisningsmaterialer og fokus på fagenes didaktik. Det drøftes i år 1, hvorledes der fra år 2 kan nedsættes tværkommunale arbejdsgrupper i de enkelte fag med henblik på at nedbryde de ”faglige mål” til basis-, middel- og maxmål i alle fag.

Kontaktlærer/klasselærer
Med henblik på at fremme den faglige og sociale udvikling og trivsel for den enkelte elev samt kvalificere elevernes uddannelsesvalg, opdeles den traditionelle klasselærerrolle i to funktioner:

1) en funktion som kan karakteriseres ved at være gruppeorienteret. Det betyder, at klasselæreren koordinerer arbejdet om klassen i forhold til lærerne og den samlede forældregruppe.

2) En funktion som kan karakteriseres som individorienteret – en kontaktlærerfunktion. Kontaktlærerfunktionen anses for at være en af hjørnestenene i udviklingsplanen og en forudsætning for at opnå målene. Kontaktlærerfunktionen er rettet mod den enkelte elevs læring og udvikling. Det betyder, at der arbejdes med en udviklingsplan for den enkelte elevs konkrete læringsforløb og delmål. Udviklingsplanen vil være omdrejningspunktet for samarbejdet mellem kontaktlæreren og eleven/hjemmet. Kontaktlæreren er primærlærer for 12 – 15 elever, og skal have hyppige individuelle samtaler med eleven om de faglige og sociale mål og varetage samarbejdet med familien. Det er tillige kontaktlæreren, som vil være ansvarlig for den erhvervsintroducerende opgave og samarbejdet med UU-Vestegnen.

Åbning mod ungdomsuddannelserne
Det skal være et fælles anliggende for alle skolerne at øge samarbejde og sammenhænge således, at ledere, lærere og elever får et bedre kendskab til: 10.-klasseskole, ungdomsskole, UU-Vestegnen, jobcenter, ungdomsuddannelser, videregående uddannelser og erhvervsliv. Herudover skal der arbejdes for at øge ungdomsuddannelsernes kendskab til folkeskolen. Derfor nedsættes et lederudvalg, som mødes med UU-Vestegnen to gange årligt for at videndele og koordinere indsatsen. Den enkelte skole vil have fokus på at invitere erhvervsliv og ungdomsuddannelser ind i folkeskolen, samt at få elever ud i relevante praktikker og besøg uden for skolen. Der søges etableret et samarbejde med ungdomsuddannelserne om konkret undervisning i overbygningen.

Kompetenceudvikling af lærere
Der iværksættes kompetenceudvikling i år 1 af alle overbygningslærerne på mindst 20 timer. Kompetenceudviklingen er tænkt som en praksisnær vekslen mellem teori og egen praksis relateret til skoleudviklingen. Kompetenceudviklingen tilrettelægges i et samarbejde mellem PUC og den enkelte skole. I år 2 og 3 vil de forskellige tiltag på skolerne blive udviklet og evalueret og ud fra en ”best practise” model blive implementeret.

Udvidelse af dansktimetallet på 8. og 9. klassetrin.
Det foreslås, at der tildeles 8. og 9. klasse en dansktime mere, således at de fremover har 6 timer ugentligt, hvilket er ministeriets vejledende niveau. Rødovre Kommune tildeler det samlede vejledende timetal til skolerne, men for at opnå 25 lektioner i 1. klasse, er der flyttet 2 dansktimer fra overbygningen. I rygsækstildelingen er der ud over timerne til normalundervisning også en tildeling til holdundervisning, kompenserende specialundervisning og vikartimer. Finansieringen af de 2 dansktimer foreslås omlagt fra denne pulje af timer.

Udspecificering af de enkelte skolers foreløbige arbejdspapirer vedlægges som bilag. Arbejdspapirerne er udtryk for, hvor de enkelte skoler har lagt deres vægt indtil nu, men skal i en løbende proces kvalificeres yderligere, ligesom der vil blive arbejdet yderligere i dybden med de elementer, der indtil nu har været fokuseret mindre på.

Lov- og plangrundlag

Lov om Folkeskolen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Udviklingen af overbygningen på skolerne skal ses som en 3-årig proces.

Bilag

Bilag 1: Valhøj Skole, handleplaner FUEL
Bilag 2: Islev Skole, handleplaner FUEL
Bilag 3: Rødovre Skole, handleplaner FUEL
Bilag 4: Hendriksholm Skole, handleplaner FUEL
Bilag 5: Nyager Skole, handleplaner FUEL
Bilag 6: Tinderhøj Skole, handleplaner FUEL
Bilag 7: Skovmoseskolen, handleplaner skoleudviklingsprojekt (FUEL)
Bilag 8: Skematisk oversigt - skoleudvikling

Ferie- og fridagsplan for skoleåret 2013/2014
Sag nr. 40

Sagens kerne

Børne- og Kulturforvaltningen har udarbejdet ferie- og fridagsplan for skoleåret 2013/2014.
Ferie- og fridagsplanen har været sendt til udtalelse på de syv folkeskoler, samt til Rødovre Lærerforening.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at ferie- og fridagsplanen for skoleåret 2013/2014 godkendes.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsens beslutning af 24.11.1998 vedrørende ferie- og fridagsplanerne for skolerne betyder:

  • at ferie- og fridagsplanen fastlægges centralt,
  • at 1. maj og 5. juni bliver skolefridage, og
  • at vinterferien afholdes i uge 8.

Der skal gøres opmærksom på, at ferie- og fridagsplanen for skoleåret 2012/2013 blev godkendt i forbindelse med godkendelsen af ferieplanen 2011/2012.

Lov- og plangrundlag

Lov om folkeskolen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Skoleåret 2013/2014.

Bilag

Bilag 1: Bemærkninger fra skolerne
Bilag 2: Ferie- og fridagsplan for skoleåret 2013-2014 - endeligt

Ansøgning fra Nyager Skole om dispensation fra timefordelingsplanen
Sag nr. 41

Sagens kerne

Skolebestyrelsen ved Nyager Skole har fremsendt ansøgning om dispensation fra timefordelingsplanen 2012/2013. Skolens ansøgning tager afsæt i den pædagogiske linje, skolebestyrelsen har ønsket i de foregående skoleår, samt udviklingsaftalen for Nyager Skole.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at ansøgningen imødekommes.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

1. Nyager Skole ønsker, at alle fag i 9. klasse har minimum 2 lektioner pr. uge.

Det kan desværre ikke lade sig gøre med et enkelt fag, kristendom, af tekniske grunde, men med resterende fag som følger:

  • Fysik/kemi: Der flyttes 1 lektion fra 9. klasse til 8. klasse.
  • Geografi: Der flyttes 1 lektion fra 8. klasse til 9. klasse.
  • Biologi: Der flyttes 1 lektion fra 7. klasse til 9. klasse.
  • Historie: Der tilføres 1 ekstra historielektion. Der er tilsvarende 1 valgfagstime mindre.

2. Nyager Skole ønsker, at der er kristendom på alle klassetrin, derfor:

  • Kristendom: Der flyttes 1 lektion fra 6. klasse til 8. klasse

3. Nyager Skole ønsker at fortsætte med deres forsøg med faget ”Idræt i undervisningstiden”.

Skolebestyrelsen ved Nyager Skole har valgt at rette en forøget opmærksomhed på elevernes sundhed. Blandt andre tiltag vil skolen opdele idrætsressourcen på en ny måde.

a) Skolen ønsker, at der i den almindelige idrætsundervisning blandt andet rettes et forøget fokus på de idrætsmuligheder, eleverne kan benytte sig af i fritiden.

b) Skolen ønsker, at der i deres tre ”overgangsskoleår”, 0., 3. og 6. klasse, arbejdes med en idrætslektion, hvor der rettes fokus på 1) frikvarterlege, 2) kropsøvelser, der styrker ”det lille bevægeapparat”. Øvelser der kan udføres i det almindelige klasselokale når som helst, hvor det er på sin plads med et brud i den almindelige undervisning, 3) teori omkring ”den sunde krop”.

c) Skolen ønsker, at der er minimum 2 lektioner i idræt på alle klassetrin pr. uge:

  • Idræt: Der flyttes 1 lektion fra 5. klasse til 3. klasse
  • Idræt: Der flyttes 1 lektion fra 4. klasse til 1. klasse.

4. Afledte ændringer på baggrund af ovenstående:

  • Dansk: Der flyttes 1 lektion fra 1. klasse til 2. klasse og 1 lektion fra 4. klasse til 3. klasse.
  • Billedkunst: Der flyttes 1 lektion fra 2. klasse til 5. klasse. Ønsket er begrundet i, at det på 5. klassetrin er en fordel at have 2 lektioner, hvorimod faget i 2. klasse kan tilgodeses på andre måder.

Lov- og plangrundlag

Lov om folkeskolen.
BEK nr. 1131, Bekendtgørelse om undervisningstimetal i folkeskolen for skoleårene 2006/07 - 2010/11 samt efterfølgende år.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Timefordelingsplanen er gældende for skoleåret 2012/2013.

Bilag

Bilag 1: Timefordelingsplan Nyager

Overflytning af sprogstimuleringstilbuddet Sesam til daginstitutionsområdet
Sag nr. 42

Sagens kerne

Sprogstimuleringstilbuddet Sesam foreslås overført fra den hidtidige organisatoriske placering i skoleområdet på PUC til daginstitutionområdet. Samtidig foreslås institutionen flyttet fra de nuværende fysiske rammer på Egegårdsvej til Børnehuset Carlsro.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

  1. at sprogstimuleringstilbuddet overflyttes fra den hidtidige organisatoriske placering i skoleområdet på PUC til daginstitutionsområdet,
  2. at Sesam flyttes fra de nuværende fysiske rammer på Egegårdsvej til Børnehuset Carlsro, og
  3. at den organisatoriske placering af Sesam evalueres efter et år.

Beslutning

Anbefales.

(Til Økonomiudvalget).

Sagsfremstilling

Arbejdet med obligatorisk sprogstimulering af tosprogede småbørn er tidligere sket i henhold til Folkeskolelovens § 4a, men efter en lovændring er bestemmelsen sidste sommer flyttet til Dagtilbudslovens § 11, stk. 4. Denne lov omhandler også 30-timers tilbuddet, jfr. stk. 5.

Arbejdet med obligatorisk sprogstimulering har hidtil fundet sted i Sesam, som organisatorisk hører under PUC, og som har til huse på Egegårdsvej 16.

Sesam har to selvstændige hold børn:
Hold 1, hvor børnene er i Sesam tre gange ugentligt fra klokken 8.30 til 13.30. Dette hold er rettet mod de tosprogede børn (3-6 år), som ikke går i daginstitution.
Hold 2, hvor børnene er i Sesam to gange ugentligt fra klokken 8.30 til 13.30. Dette hold er rettet mod børn, som går i daginstitution, men som tilbydes en særlig støtte, udover den de allerede modtager i deres sædvanlige institution. Disse børn bliver transporteret til og fra institutionen.

Ejendommen på Egegårdsvej kan ikke længere benyttes til dette tilbud til børn. Dette, sammenholdt med et ønske om at inkludere de tosprogede børn i størst muligt omfang, har medført, at Børne- og Kulturforvaltningen foreslår, at Sesam indgår som en del af et almindeligt dagpasningstilbud.

Som placeringsmulighed foreslås Børnehuset Carlsro, der har en overvægt af etnisk danske børn, en børnenormering på 95 børnehavebørn, og en placering midt i kommunen. Børnehuset Carlsro er tidligere valgt til at varetage kommunens 30-timers tilbud, som imidlertid ikke er særligt meget benyttet, hvorfor institutionen vil kunne "rumme" børn fra Sesam.

Det er planen, at det alene er børnene fra det hidtidige hold 1, som skal modtage et obligatorisk sprogstimuleringstilbud i Børnehuset Carlsro. De vil gennem en dagligdag i børnehaven have mulighed for at indgå i et fællesskab med andre børn i samme aldersgruppe, og ledelsen i Børnehuset Carlsro har oplyst, at der er mulighed for at låne et lokale i en tilstødende ejendom, såfremt der er behov for ro til at arbejde intensivt med børnegruppen.

De børn, som er indmeldt i dagtilbud, men som skal tilbydes ekstra støtte (hold 2), vil fremover få støtten i deres sædvanlige institution. På den mådes sikres det, at børnene ikke i løbet af en dag skal forholde sig til flere børnegrupper og institutioner, samtidig med at de kompetencer og den viden, som personalet i Sesam har, kan udbredes til kommunens øvrige institutioner.

Endelig vil pædagogerne i Sesam, ved at indgå som en del af personalegruppen i Børnehuset Carslro have øget mulighed for pædagogisk sparring.

Det skal bemærkes, at det er forvaltningens opfattelse, at det sprogstimuleringstilbud, der nu tilbydes i Sesam, er på et kvalitativt højt niveau.

Sagen har været forelagt den selvejende institution Børnehuset Carlsro og MED-udvalget på PUC, se bilag.

På baggrund af udmeldingerne fra henholdsvis institutionsbestyrelsen og MED-udvalget fra PUC, foreslår Børne- og Kulturforvaltningen, at den nye placering af Sesam evalueres efter et år. Dette suppleres med en administrativ evaluering efter seks måneders drift. Endvidere vil Børne- og Kulturforvaltningen i samarbejde med PUC og Børnehuset Carlsro arbejde med forventningsafstemning og forberedelse af den fremtidige drift af Sesam, i månederne indtil overflytningen gennemføres.

Lov- og plangrundlag

Den tidligere § 4 a i Folkeskoleloven samt Dagtilbudslovens nuværende § 11, stk. 4 og 5.

Økonomiske konsekvenser

Overflytningen vil være udgiftneutral, idet Sesams driftsbudget i sin helhed foreslås overført til Børnehuset Carlsro.

Tidsplan

Da der bliver tale om ændrede ansættelsesforhold for personalet i Sesam, vil overflytningen først kunne gennemføres i løbet af efteråret 2012.

Bilag

Bilag 1: Udtalelse - MED-udvalget - PUC
Bilag 2: Udtalelse - Bestyrelsen - Børnehuset Carlsro

Forældretilfredshedsundersøgelse af daginstitutioner og dagpleje
Sag nr. 43

Sagens kerne

Børne- og Kulturforvaltningen fremlægger resultaterne af forældretilfredshedsundersøgelsen af daginstitutioner og dagpleje. Undersøgelsen er afviklet i perioden 13.02.2012-04.03.2012. Svarprocenten blandt forældrene blev på 78,6 procent, hvilket er en høj svarprocent. Resultaterne giver således et godt og validt grundlag for det videre arbejde.

De samlede positive besvarelser af den overordnede samlede tilfredshed med dagtilbuddet er på 86 procent, mens blot 4 procent har tilkendegivet et negativt svar.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

  1. at forældretilfredshedsundersøgelsen af daginstitutioner og dagpleje tages til efterretning,
  2. at forældretilfredshedsundersøgelsen danner baggrund for videreudvikling af det enkelte dagtilbud i Rødovre Kommune, og
  3. at det enkelte dagtilbud arbejder videre med relevante emner på baggrund af forældretilfredshedsundersøgelsens resultater.

Beslutning

Anbefales.

(Til Økonomiudvalget).

Sagsfremstilling

Kerneydelser, frokostmåltid og åbningstider vurderes positivt
Særligt at bemærke er, at omkring kerneydelserne i dagtilbuddene er hele 89 procent positive i bedømmelsen af personalets indsats for at få barnet til at føle sig tryg og glad, hvor blot 3 procent er negative i bedømmelserne. 87 procent er positive i bedømmelsen af personalets omsorg for barnet. Her svarer blot 2 procent negativt. Tilfredsheden med personalets indsats for at udvikle barnets kompetencer vurderes positivt i 85 procent af bedømmelserne, mens blot 4 procent er negative. Dialogen og samarbejdet med personalet er ligeledes højt vurderet, hvor 83 procent er positive i bedømmelserne, og hvor blot 6 procent er negative i vuderingerne.

Der er desuden stor tilfredshed med særligt frokosten i de dagtilbud, der serverer frokostmåltider. Hele 88 procent svarer positivt på tilfredsheden med dagtilbuddets frokostmåltid. Kun 3 procent af forældrene er negative. Der er også relativ stor tilfredshed med åbningstiderne, hvor hele 83 procent har positive bedømmelser af åbningstiderne, medens 10 procent svarer negativet her.

Forholdene udendørs og de fysiske rammer indendørs vurderes lavere
Største utilfredshed findes i svarene på aktiviteterne udenfor - eksempelvis udflugter. Her er 60 procent positive, mens 19 procent er negative i bedømmelserne. Tilfredsheden med personalets indsats for at understøtte børnenes nysgerrighed og glæde ved naturen vurderes positivt af 61 procent, og hvor 11 procent er negative i bedømmelserne. Også de udendørs faciliteter vurderes relativt lavere, idet 73 procent er positive i bedømmelserne, mens 12 procent er negative. De fysiske rammer indendørs vurderes positivt af 70 procent, mens 14 procent er negative. Indeklimaet får positive bedømmelser af 69 procent, mens 13 procent er negative.

Tallene kan give en indikation af, at der generelt i institutionerne bør være et øget fokus på aktiviteterne og forholdene indendørs og udendørs. Der er dog stadig en langt overvejende procentdel af positive bedømmelser.

Ingen sammenhæng mellem prioritet af dagtilbud og den overordnede tilfredshed
Der er stort set ingen sammenhæng mellem prioritet af det dagtilbud, den enkelte forælder har fået tildelt og den overordnede samlede tilfredshed med det pågældende dagtilbud. Hele 88 procent har positive bedømmelser af dagtilbuddet, der er givet som 1. prioritet, mens 5 procent er utilfredse. I de tilfælde, hvor dagtilbuddet er uønsket, svarer hele 80 procent positivt i bedømmelserne, og 8 procent er negative. Særligt at bemærke er, at i de tilfælde, hvor dagtilbuddet er givet uden særlige ønsker, findes der ingen negative bedømmelser, og hele 90 procent er positive.

Den enkelte daginstitution og dagplejen får tilsendt deres egne resultater fra forældretilfredshedsundersøgelsen inden påsken 2012, således at forældrebestyrelserne, personalet og Børne- og Kulturforvaltningen kan arbejde videre med resultaterne med henblik på at videreudvikle det enkelte dagtilbud. I materialet til institutionerne sammneholdes den enkelte institution med gennemsnittet af spørgsmålene for Rødovre Kommune som helhed.

Det generelle billede er overordnet set særdeles positivt, hvilket giver en rigtig god baggrund for den efterfølgende dialog og videreudvikling af det enkelte dagtilbud.

Lov- og plangrundlag

Kommuneplan 2010-2022.

Økonomiske konsekvenser

Forældretilfredshedsundersøgelsen er afholdt indenfor eksisterende økonomiske rammer i Børne- og Kulturforvaltningen.

Tidsplan

Opstart i projektgruppe, styregruppe og referencegruppe:
August 2011

Høring, drøftelse af spørgeskema mellem forældrebestyrelserne
i daginstitutionerne, dagplejen og Børne- og Skoleudvalget:
03.11.2011

Mødesag forelagt politisk møderække:
Januar 2012

Afvikling af brugerundersøgelse i tre uger:
13.02.2012-04.03.2012

Efterbehandling af resultater:
05.03.2012-28.03.2012

Forelæggelse af resultater på politisk møderække:
April 2012

Bilag

Bilag 1: Spørgeskema til forældre med børn i daginstitution og dagpleje
Bilag 2: Besvarelsesprocent på 78,57
Bilag 3: Endelig rapport om forældretilfredshedsundersøgelse 2012

Forventet behov for daginstitutionspladser - april 2012
Sag nr. 44

Sagens kerne

Børne- og Kulturforvaltningen har udarbejdet den månedlige over behovet for daginstitutionspladser for perioden april 2012 - marts 2013.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at Børne- og Skoleudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Den 1. maj overgår størstedelen af de ældste børnehavebørn til SFO, hvilke betyder, at institutionernes merindskrivninger bortfalder. Maj måned er det tidspunkt på året, hvor der er færrest indmeldte børn i kommunens daginstitutioner, og der er er derfor ganske få børnehaver/børnehavegrupper, som er over deres minimumsvip.

Lov- og plangrundlag

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Behovsoversigt april 2012-marts 2013

Diverse
Sag nr. 45

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Cookies

Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Når du benytter sitet, samtykker du til vores anvendelse af cookies. Læs mere om vores cookiepolitik.

OK