Børne- og Skoleudvalget

06-06-2012

Medlemmer

Flemming Lunde Østergaard Hansen(A)
Annie Arnoldsen Petersen(A)
Bente Hylleborg(A)
Torben Petersen(F)
Claus Gisselmann Olsen(V)

Sager 61 - 69

Fold alle ud

Meddelelser
Sag nr. 61

Sagens kerne

Meddelelsespunkter:

  1. Nyhedsliste for Undervisning for perioden 08.05.2012-29.05.2012.

Indstilling

Meddelelsespunkterne forelægges til orientering.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Bilag 1: Nyhedsliste for Undervisning for perioden 08.05.2012-29.05.2012

Forslag til ny tildelingsmodel og struktur på specialundervisningsområdet
Sag nr. 62

Sagens kerne

Resurserne til specialundervisning omfordeles efter en decentral model, som i højere grad skal skabe incitament til at ekskludere færre elever fra ”normalundervisningen”. Herudover omdefineres eksisterende specialundervisningstilbud i Rødovre Kommune således, at de i højere grad bliver støttende for den ønskede proces og fungerer som sikkerhedsnet for den enkelte elev.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

  1. at ændring af opgavevaretagelse og tildelingsmodel indfases fra 01.08.2013,
  2. at Ordblindeskolen omdannes til "Center for ordblindhed" pr. 01.08.2013,
  3. at for de handicapområder, hvor der i dag er gruppeordninger, etableres en 'centermodel' fra 01.08.2014, og
  4. at sagen sendes i høring i skolebestyrelserne og genoptages i septembermøderækken 2012.

Beslutning

Anbefales.

(Til Økonomiudvalget).

Sagsfremstilling

Formålet med at ændre til en mere decentral styring på specialundervisningsområdet er at skabe en økonomisk tildelingsmodel til understøttelse af mindre eksklusion af elever til specialundervisningstilbud uden for elevernes ”normalklasse”. Der er en stor spændvidde i, hvad børn og unges problemstillinger betyder for deres muligheder for at tilegne sig læring. Nogle børn har brug for meget specialiserede tilbud, andre børn kan med støtte følge med i den almindelige folkeskole. I videst muligt omfang skal der gives det mest relevante undervisningstilbud til børn med særlige behov så tæt på deres nærmiljø som muligt.

Med henblik på at udarbejde en ny tildelingsmodel og en revision af specialundervisningstilbudene har der været nedsat et udvalg bestående af:

  • Skolechef John Kronbak
  • Skoleleder Lau Hedegaard
  • Skoleleder Bo Slemming
  • Faglig leder PPR Annette Baltzersen
  • Økonomikonsulent Jeppe Johansen ØPF
  • Økonomikonsulent Rasmus Lerche Hansen ØPF

Udvalget har blandt andet deltaget i konferencer om inklusion i KL og Herlev Kommune. Herudover er der hentet inspiration i andre kommuner. Udvalget har forholdt sig til følgende:

Specialskoler:
Da de fleste visitationer til specialskoler sker ved skolestarten, mener udvalget ikke, at det vil være hensigtsmæssigt at udlægge visitation og økonomi til skoler, som ikke kender børnene. Karakteren af børnenes handicap er således, at det ikke er relevant at drøfte placering i normalklasse. Udvalget foreslår derfor, at visitationer til specialskoler sker af et centralt visitationsudvalg som i dag, og at økonomien bibeholdes på en central konto.

Gruppeordninger og specialklasser:
Generelt udfases gruppeordninger og specialklasser som centralt visiteret fra skoleåret 2013/2014. Skoleårene 2012/2013 - 2013/2014 bruges til opkvalificering af lærere på de enkelte skoler inden for de nævnte specialproblematikker samt inden for inklusionsvejledning.

Gruppeordninger for elever med autisme:
Autismespektrumforstyrrelser er defineret som en af flere gennemgribende udviklingsforstyrrelser med afvigelser inden for tre områder:

  • Afvigelse i den sociale udvikling.
  • Afvigelse i kommunikationsevne.
  • Indskrænkede og stereotype adfærdsmønstre.

Undervisning spiller en central rolle i behandling af børn og unge med autisme. Mange børn med autisme synes at have trukket sig tilbage fra en verden, som for dem virker truende og uforudsigelig. De yder modstand mod indlæring og forandringer, foretrækker ofte isolation frem for menneskelig kontakt og har vanskeligheder ved at engagere sig i målrettet beskæftigelse, når de er overladt til sig selv eller har tilbøjeligheder til at beskæftige sig selv med bestemte interesseområder i påfaldende lang tid.

Strukturerede pædagogiske metoder er velegnet til at modvirke isolation, stereotyp adfærd og samtidig fremme barnets udvikling. Det daglige pædagogiske arbejde tilrettelægges ud fra en struktureret pædagogisk referenceramme, hvor overskuelighed, forudsigelighed, tydelighed, visualisering og gentagelse er de bærende principper.

Da undervisningen skal tilrettelægges på helt særlig måde, bør svagt og moderat fungerende børn med autisme placeres i specialklasser sammen med andre børn med autisme. Vurderingen fra fagkundskaben er, at integrering af børn med autisme bør begrænses til normalt begavede med autisme og Aspergers syndrom.

Udvalget foreslår, at gruppeordningerne på Valhøj skole udbygges til en klasserække med oprettelse af ny klasse hvert andet år(efter behov). I gruppeordningerne samles den kommunale ekspertise vedrørende børn med autisme, idet lærerne/pædagogerne i autismeklasserne forudsættes også at kunne vejlede lærere/pædagoger på kommunens andre skoler, i det omfang det vurderes at det bør forsøges med enkeltintegration på egen skole (normalt til højt begavede autister og elever med Aspergers syndrom).

Økonomien udlægges til de enkelte skoler, og det er skolens leder, som visiterer til tilbuddet efter rådgivning fra PPR.

Gruppeordninger for elever med ADHD (Attension-Deficit/Hyperactivity disorder):

ADHD er ikke en diagnose, men en samlebetegnelse for flere forskellige diagnoser, nemlig:

  • Opmærksomhedsforstyrrelser med impulsivitet og hyperaktivitet
  • Opmærksomhedsforstyrrelse uden hyperaktivitet
  • Specifikke udviklingsforstyrrelser af motoriske færdigheder
  • Specifikke forstyrrelser af tale og sprog
  • Specifikke udviklingsforstyrrelser af skolefærdigheder, indlæringsvanskeligheder
  • Blandet udviklingsforstyrrelser af specifikke færdigheder

Hvordan det går børn og unge med ADHD afhænger helt af handicappets karakter og omverdenens forståelse for handicappet. Prognosen forbedres erfaringsmæssigt ved tidlig indsats via specialpædagogik, motorisk træning, kognitiv træning og i nogle tilfælde suppleret med medicin. Forskellige grader af elevens specifikke vanskeligheder er afgørende for, hvilken skole eleven placeres på, og hvor gennemgribende de specialpædagogiske metoder må være. Udvalget foreslår, at gruppeordningerne konverteres til et ”Center for ADHD”. Centeret vil bestå af dels klasser for små elever op til 4. klasse. Det er herefter tanken, at eleverne skal enkeltintegreres med støtte fra ”Centeret”, hvor der skal være særlig ekspertise. ”Centeret” er også tænkt som et ”hellested” for de enkeltintegrerede elever, hvis de i deres undervisning har behov for at have en del af deres undervisning uden for klassen, eller har behov for afskærmning/ro i frikvartererne.

Økonomien udlægges til de enkelte skoler, og det er skolens leder, som visiterer til tilbuddet efter rådgivning fra PPR.

Kompetencecenter for Ordblindhed/ Dyslexi:
En tidlig indsats i indskolingens læseundervisning har meget stor betydning for ordblindes læseudvikling. Elevens vanskeligheder bør derfor afdækkes og beskrives klart senest i indskolingen, og der skal tilrettelægges en tidlig indsats så intensivt som muligt. Dette vil i væsentlig grad bidrage til at forbedre vilkårene for den ordblinde elevs mulighed for at udvikle sig i de kommende skoleår. Der kan være flere elever i samme klasse, der har dette behov, selvom de ikke er ordblinde, og indsatsen bør derfor foregå på egen skole.

Den tidlige indsats bør gives allerede fra 1. klasse i form af 20 minutters daglig eneundervisning, også kaldet ”tidlig læsehjælp”. Skolerne bør tilføres midler, så alle elever med læsevanskeligheder kan modtage 20 minutters kvalificeret, daglig eneundervisning. I princippet indtil de har lært at læse. Metoden stammer oprindelig fra New Zealand, hvor den kaldes Reading Recovery. Reading Recovery er et undervisningsprogram, der tilbyder tidlig, intensiv og individuel undervisning af de elever, der er kommet langsomt fra start med at lære at læse og skrive i forbindelse med den almindelige klasseundervisning i 1. klasse. Når klasseundervisning kombineres med Reading Recovery eller ”tidlig læsehjælp” kan 94-96% af en årgang i 1. klasse blive læsere (forskning ved Kirsten Vangebo, UCC).

På mellemtrinnet bør specialundervisningen til ordblinde fortsat arbejde med læse- og skriveindlæringen, men undervisningen bør her også omfatte kompenserende hjælpemidler. De ordblinde elever bør derfor tilbydes velegnede kompenserende hjælpemidler, som f.eks. digitalt penalhus, lydbøger og andet. På denne måde sikres det, at de ordblinde kan følge med i undervisningen i alle fag, selvom de ikke kan læse. For at elever og lærere kan udnytte de kompenserende hjælpemidler bedst muligt, bør der gives grundige kurser i deres anvendelse i undervisningen både til elever, lærere og forældre. Dette har Rødovre Kommune gode erfaringer med, hvor der f.eks. gives kurser i ”Se det ord” til lærere, forældre og elever.

Specialundervisningen på de ældste trin bør være en bagvedliggende ressource, som eleven, forældre og lærere kan trække på. Hvis de ordblinde elever imidlertid har mødt en kontinuerlig og velfungerende undervisning, som har været tilpasset de stigende skriftsproglige krav, kan de være selvhjulpne i undervisningen i alle fag, ved hjælp af de kompenserende hjælpemidler. Det bør de understøttes i.

Udvalget foreslår, at målgruppen for elever til Ordblindeskolen ændres. Målgruppen er nu ordblinde samt elever med svære læse-skrivevanskeligheder. Målgruppen bør fremover alene bestå af diagnosticerede ordblinde. Elever med svære skrive-læse vanskeligheder skal gives den fornødne støtte for at kunne forblive i deres klasse.

Kompetencecenter for ordblindhed skal dels rumme egentlig undervisning på små hold fra 4. klasse og stå for en overordnet vejledning af de øvrige skoler, hvor der opbygges ekspertise i ordblindhed til specialundervisning, testning og til vejledning af lærerne i læsning.

Økonomien udlægges til de enkelte skoler, og det er skolens leder, som visiterer til tilbuddet efter rådgivning fra PPR.

Specialklasser for elever med generelle indlæringsvanskeligheder:
Specialklasserækken omdefineres til ”Center for børn med generelle indlæringsvanskeligheder”. Selv om nogen elever med generelle indlæringsvanskeligheder kan rummes i normalklassen med støtte, vil der stadig være elever, som har behov for et helt specielt tilrettelagt undervisningstilbud som det på Hendriksholm Skole. Klasserne på Hendriksholm Skole fortsætter derfor som hidtil, men det må forudses, at der på sigt vil være færre elever. Det skal derfor indtænkes i tildelingsmodellen, at skolen sikres i forhold til at kunne opretholde et fagligt niveau, uden at det går ud over resten af skolen.

Centeret varetager opkvalificering og vejledning af lærere med enkeltintegrerede elever på de øvrige skoler.

Økonomien udlægges til de enkelte skoler, og det er skolens leder, som visiterer til tilbuddet efter rådgivning fra PPR.

Kompetencecentre generelt:
Der opbygges kompetencecentre på alle skoler. Formålet med kompetencecentrene er at styrke skolernes inklusion, således at flest mulige elever kan forblive i egen klasse. Kompetencecenteret tager sig af bistand i forhold til indlæring, AKT, herunder Familieklassen, samt 2-sprogede elever.

Kompetencecenteret består af læsevejledere, inklusionsvejledere/ AKT-vejledere, familieklasselærere, støttelærere og specialpædagoger og skolens ledelse. Kompetencecenterets medarbejdere mødes jævnligt med PPR for at drøfte:

- Udvikling af skolens pædagogiske miljø/ styrkelse af inklusionen generelt.
- Udnyttelsen (styring, prioritering og planlægning) af kompetencecenterets ressourcer.

Kompetencecentrene har til opgave at støtte og undervise sårbare børn og unge i den almindelige folkeskole og i fritidstilbuddet til gavn for alle børn i folkeskolen. Alle medarbejdere i kompetencecenteret har en stor faglig viden/erfaring. Der foregår en vejledningsfunktion fra centrene til skolens personale for at kvalificere den specialiserede viden, der tilgodeser børnenes behov, med henblik på at de kan blive i klassen.

Skovmoseskolen og Fritidstilbudet ved Espelunden som kompetencecenter:
De to specialinstitutioner besidder en lang række kompetencer inden for specialpædagogik, målnedbrydning og målfastsættelse, handleplaner og andet. De to institutioner ses derfor som et stærkt resursecenter med erfaring, som de øvrige skoler kan trække på.

Enkeltintegration:
Alle midler til enkeltintegration udlægges til den enkelte skole fra 01.08.2013.

Støttepædagoger i SFO:
Specielt gruppeordningerne trækker meget på støtte fra støttepædagogkorpset. Til forskel fra støtte i undervisningen, hvor skolen selv skal tildele timerne til en lærer er støttepædagogkorpset et korps af allerede ansatte specialpædagoger, som ikke umiddelbart kan fordeles som en resurse på skolerne. Det foreslås at det undersøges, hvorledes resurserne til støttepædagogerne på sigt kan flyttes ud decentralt på linje med de øvrige støtteforanstaltninger.

Kompetenceudvikling af lærere/pædagoger.
Der skal ske en kompetenceudvikling for lærere og pædagoger inden for de enkelte handicaps, ligesom der skal ske en kompetenceudvikling af skolernes kompetencecentre, bl. a. ved uddannelse af inklusionsvejledere.

Forvaltningspulje:
Skolerne indbetaler til en solidarisk pulje på forvaltningen således, at der i særlige tilfælde med meget dyre henvisninger (> 300.000 kr. på skoledelen ) kan ydes støtte til et tilbud.

Konteringspraksis:
Resurserne til specialundervisning indgår ikke i skolernes "rygsæksberegning", men tildeles og konteres som en særskilt bevilling.

Lov- og plangrundlag

Lov om folkeskolen.

Økonomiske konsekvenser

Den nye tildelingsmodel er udgiftsneutral.
Budgettet til enkeltintegration til elever med et vidtgående behov fordeles efter elevtal til skolerne pr. 01.08.2013.
Budgettet til gruppeordninger og specialklasser fordeles efter elevtal i takt med, at de udfases eller omdefineres startende 01.08.2013.
Fuldt fordelt vil det samlede beløb som er fordelt til skolerne andrage ca. 22. mio. kr.
Budgettet til specialskoler forbliver centralt administreret.
Skolerne indbetaler til en solidarisk bufferpulje i forhold til særligt dyre foranstaltninger.
Den nødvendige uddannelse og kompetenceudvikling afholdes inden for budgettet samt skolernes og forvaltningens resurser til efteruddannelse.

Tidsplan

Omstruktureringen er en proces, som starter 01.08.2012.

Vision for skoleområdets digitaliseringsindsats 2013-2015
Sag nr. 63

Sagens kerne

Børne- og Kulturforvaltningen har udarbejdet forslag til vision for skoleområdets digitaliseringsindsats 2013-2015.

IT-visionen "Skolen altid onlinie" bygger videre på den eksisterende IT-handleplan, der er fuldt implementeret og udløber i 2012.
"Skolen altid onlinie" tilgodeser den fortsatte digitale udvikling, og visionen ses som et vigtigt redskab til øget faglighed og øget inklusion i folkeskolen.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

  1. at forslaget til IT-visionen "Skolen altid onlinie" drøftes, og
  2. at forslaget indgår i drøftelserne vedr. budget 2013 ff.

Beslutning

Anbefales.

(Til Økonomiudvalget).

Sagsfremstilling

Børne- og Kulturforvaltningen har i samarbejde med Fællesforvaltningen udarbejdet forslag til digital IT-vision for folkeskoleområdet 2013 - 2015. Visionen har fået titlen "Skolen altid online" som en understregning af, at Rødovre Kommune ser den digitale skole som fremtidens skole. Visionen bygger videre på den eksisterende IT-handleplan på skoleområdet, der udløber i 2012, og er desuden en del af Rødovre Kommunes samlede digitaliseringsstrategi, "Digitaliseringsstrategi 2010 - 2013".

Visionen skal ses som Rødovre Kommunes indsats til initiativ 3.1 "Den digitale folkeskole", som er en del af Regeringens fællesoffentlige og fælleskommunale digitaliseringsstrategi.

KL og Regeringen har i økonomiaftalen for 2012 indgået aftale om at øge investeringerne i digitale læremidler og i udvikling af digitale læringsformer. Herudover etableres let adgang og oversigt over læremidler. Læringsmål moderniseres og digitaliseres, og erfaringer fra forsøgs- og forskningsprojekter udbredes, så udviklingen af IT-baserede læringsformer fokuseres og styrkes. Fra Fonden for Velfærdsteknologi reserveres ½ mia. kr. til formålet. Aftalen indebærer, at kommunerne skyder tilsvarende midler i projektet. Det overordnede formål er, at digitalisering fremmer, at alle børn lærer mere, og at deres kompetencer rækker ind i det 21. århundrede. Økonomiaftalen indbefatter endvidere, at alle elever og lærere på landets folkeskoler i 2014 skal kunne arbejde digitalt via trådløst netværk samtidigt.

Rødovre Kommune har været fremsynet og har for år tilbage etableret en fiberring til skolerne i forbindelse med Regeringens satsning på 3. klasses IT fra 2003 til 2006. Endvidere er området styrket med primært elektroniske tavler under den nuværende IT-handleplan. Det betyder, at Rødovre Kommune i dag står med en organisation, der er veldreven og anvender digitale undervisningsmidler. Der er en stor parathed til at løfte den digitale undervisning langt videre. Investeringen i de elektroniske tavler har medført behov for yderligere digitale enheder til eleverne og lærerne. "Skolen altid online" arbejder således med en vision, der hedder 1:1 computing forstået på den måde, at alle elever i Rødovre Kommune udstyres med en pc eller tablet.

”Skolen altid online” er blevet til i et tæt samarbejde mellem elever, lærere, ledere, Pædagogisk Udviklings Center, Digitaliseringsafdelingen og Skoleafdelingen. Endvidere har der på ønske fra Digitaliseringsafdelingen, været tilknyttet et konsulentfirma (Deloitte), der fik til opgave med afsæt i projektbeskrivelsen 1:1 computing, at udarbejde en anbefaling til strategi og en business case for implementering.

Nytænkning af digitale arbejdsformer vil give mange nye muligheder. Eleverne får, ud over det fælles stof, nye muligheder for at fordybe sig i og lære nyt om det, der særligt interesserer dem, og hvor de har talent. Digitaliseringen giver også nye muligheder for lærerne i forhold til at differentiere undervisningen og følge elevernes læring bedre, hvilket netop er to centrale områder i Rødovre Kommunes udviklingsprojekt, FUEL. Endelig understøtter IT-støttede undervisningsformer arbejdet med inklusion, et andet af Rødovre Kommunes skoleudviklingsprojekter.

En netop offentliggjort rapport viser, at ”der lokalt opleves betydelig fagligt udbytte, uanset valg af teknologi eller organisering af undervisningen”. Det er Skoleafdelingens anbefaling, at der investeres i PC’ere til overbygningen, og at der på mellemtrinnet og i indskolingen investeres i Tablets.

I forhold til de nye undervisningsmuligheder der skabes med 1:1 computing, er det vigtigt, at lærerne er kompetenceudviklet, og at de har den nødvendige adgang til PC og tablets. Det vil derfor være nødvendigt også at investere i lærer PC/tablets og lærerkompetenceudvikling.

På den pædagogiske side har arbejdet identificeret 4 strategibeskrivelser, der danner baggrund for IT-strategiens opbygning:

  • ”Didaktik og pædagogik” – hvordan kan der arbejdes med at udvikle og implementere en IT-didaktik, der fremmer læring hos eleverne? Her sættes der bl.a. fokus på undervisningsdifferentiering, og eleverne som aktive didaktiske designere.
  • ”1:1 computing” understøttet af en robust infrastruktur. Alle elever skal sikres adgang til en digital enhed for at fremme læring, bl.a. via ny undervisningsmuligheder med øget elevmotivation til følge.
  • "Videndeling og kompetenceudvikling". IT-understøttet undervisning vil udvikle nye lærerroller og give mulighed for videndeling i et nyt digitalt perspektiv.
  • ”Læringscenteret”. Med afsæt i den eksisterende IT-handleplan bygges der videre på Læringscenterets rolle som et dynamisk, fagligt kraftcentrum for såvel elever som lærere – IT-strategien beskriver det digitale afsæt.

Satsningen vil betyde en forøgelse af de fremtidige driftsomkostninger til området. I visionspapiret ”Skolen altid online” er beskrevet de økonomiske konsekvenser af visionen, samt skitseret nogle scenarier for implementeringen.

En opgradering vil endvidere have betydning for skolernes strømforsyning. Belastningen på el-nettet må foventes at stige, så der bliver følgeudgifter til at forøge skolernes el-kapacitet. Disse udgifter er ikke estimeret.

Lov- og plangrundlag

Regeringens fællesoffentlige og fælleskommunale digitaliseringsstrategi - initiativ 3.1 "Den digitale folkeskole"

Økonomiske konsekvenser

Beskrevet i bilaget.

Tidsplan

IT-strategiplanen løber over budgetårene 2013 - 2015.

Bilag

Bilag 1: Skole altid online - vison for skolernes digitaliseringsindsats 2013-2015

KL-undersøgelse om lærernes arbejdstid
Sag nr. 64

Sagens kerne

Børne- og Kulturforvaltningen fremlægger rapport fra KL- partnerskabet ""Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid". Rapporten er udarbejdet af Kommunernes Landsforening i samarbejde med Skoleafdelingen og de enkelte skoler i Rødovre Kommune.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at rapporten tages til efterretning.

Beslutning

Indstilles taget til efterretning.

(Til Økonomiudvalget).

Sagsfremstilling

Rødovre Kommune har deltaget i KL's partnerskab vedrørende effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid.

Partnerskabet har fokus på:

  • At afdække hvor meget af lærernes arbejdstid, der er planlagt anvendt til undervisning i skoleåret 2010/2011 og 2011/2012. Undersøgelsen laves både på skoleniveau og for kommunen under ét.
  • At afdække sammenhængen mellem eventuelle budgetmæssige forudsætninger for omfanget af undervisning med det faktisk planlagte - både på skoleniveau og kommunen under ét.
  • Sammenligne Rødovre Kommune med andre kommuner, der deltager i partnerskabet.
  • At anvise muligheder for ændrede prioriteringer af ressourcernes med henblik på at øge undervisningens andel af lærernes arbejdstid.

Analysen er gennemført på alle syv folkeskoler i Rødovre Kommune. Der er foretaget særskilte beregninger på 10. klassesafdelingen på Valhøj Skole for at Rødovre Kommune kan sammenligne sig med andre kommuner med særskilte 10. klassesskoler. Skovmoseskolen indgår ikke i gennemsnitsberegninger, da skolens opgave ikke er direkte sammenlignelig med de øvrige skolers.

Børne- og Kulturforvaltningen ønskede med deltagelsen at få et konkret sammenligningsgrundlag til andre kommuner. Rødovre Kommunes placering ses i nedenstående tabel. Samlet set bruger skolerne i Rødovre Kommune 40,0 % af den disponible arbejdstid på undervisning. Dette placerer Rødovre over gennemsnittet blandt partnerskabets deltagende kommuner. Det er Børne- og Kulturforvaltningens overbevisning, at de deltagende kommuner er bredt repræsenteret.

 

Kommune Pct. af nettoarbejdstiden
Odsherred 2010-2011 37,6 %
Varde 2010-2011 37,8 %
Ballerup 2010-2011 38,7 %
Herning 2011-2012 38,8 %
Struer 2010-2011 38,9 %
Halsnæs 2011-2012 39,1 %
Sorø 2011-2012 39,1 %
Vallensbæk 2011-2012 39,3 %
Egedal 2011-2012 39,3 %
Gladsaxe 2011-2012 39,5 %
Albertslund 2011-2012 39,5 %
Høje-Taastrup 2011-2012 39,6 %
Kalundborg 2011-2012 39,8 %
Glostrup 2011-2012 39,8 %
 Middelfart 2011-2012 40,0 %
Rødovre 2011-2012 40,0 %
Tønder 2011-2012 40,2 %
Holbæk 2011-2012 40,7 %
Vordingborg 2011-2012 40,9 %
Randers 2011-2012 41,6 %
Gennemsnit 39,6 %

 

Omregnes undervisningsprocenten til timer, giver det et gennemsnit i Rødovre Kommune på 655 timers undervisning pr. lærer. Såfremt Skovmoseskolen indregnes, er dette tal 646 timer. Det er vigtigt i den sammenhæng at bemærke, at beregningen ikke omfatter det udvidede undervisningsbegreb, som den tidligere overenskomsaftale opererede med. Korrigeres for dette i beregningen vil gennemsnittet inkl. Skovmoseskolen (minus 10. klasseskolen) blive på 691 timer. Dette harmonerer fint med den politiske målsætning om 700 undervisningstimer pr. lærer, med afsæt i tidligere politiske beslutninger under den tidligere overenskomst (A 05).

Der er naturligvis lokale forskelle med afsæt i ledelsesmæssige og organisatoriske prioriteringer. Endvidere påvirker faktorer som aldersreduktion og valget af afvikling af 6. ferieuge skolernes faktuelle arbejdstid. Hver skole har gennemgået deres arbejdstidsplanlægning med en konsulent fra KL, ligesom Skoleafdelingen har deltaget i klarlægningsarbejdet. Processen har medvirket til lokale og fælles diskussioner og overvejelser omkring skolernes anvendelse af lærernes arbejdetstid. Et arbejde der fortsættes af Skoleafdelingen med henblik på at sikre den bedst mulige ressourceudnyttelse af den økonomiske ressource, der bruges på skoleområdet i Rødovre Kommune.

I rapporten peger KL på tre omprioriteringsmuligheder i forhold til at gennemføre en besparelse på området. I disse omprioriteringsmuligheder er der ikke taget højde for bevillingsniveauet, idet en højere bevilling pr. elev giver større mulighed for at have en høj undervisningsprocent. Der skal gøres opmærksom på, at bevillingen pr. elev i Rødovre Kommune ifølge Indenrigsministeriets nøgletal ligger under gennemsnittet for referencegruppen. På baggrund af den rene elevstyrede tildelingsmodel, som anvendes i Rødovre Kommune, vil det betyde, at skoler med lave klassekvotienter vil få vanskeligere ved at finde besparelsen end skoler med høje klassekvotienter.

Skoleafdelingen vurderer på baggrund af rapporten, at Rødovre Kommunes skoler - med den ensartede høje undervisningsandel i forhold til bevillingsniveauet - er homogent og veldrevet.

Lov- og plangrundlag

Læreraftalerne 2008 - Aftaler for ledere og lærere inden for folkeskolen samt specialundervisning for voksne.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Endelig rapport vedrørende lærernes arbejdstid

Udtrædelse af skolebestyrelsen på Rødovre Skole - første ansøgning
Sag nr. 65

Sagens kerne

Ansøgning fra skolebestyrelsesmedlem Zhashia Jessen om tilladelse til at udtræde af skolebestyrelsen ved Rødovre Skole.

1. suppleant Karsten Å. Jensen indtræder for resten af valgperioden.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

  1. at ansøgningen imødekommes, og
  2. at 1. suppleant Karsten Å. Jensen indtræder for resten af valgperioden.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Skolebestyrelsesmedlem Zhashia Jessen på Rødovre Skole har anmodet Børne- og Kulturforvaltningen om fritagelse for hvervet som skolebestyrelsesmedlem for den resterende del af valgperioden. Ifølge Lov om Folkeskolen § 43 kan Kommunalbestyrelsen fritage en borger for skolebestyrelsesarbejdet, såfremt det skønnes, at der er en rimelig grund.

Zhashia Jessen angiver årsagen grundet langtidssygdom.

1. suppleant Karsten Å. Jensen indtræder for resten af valgperioden.

Lov- og plangrundlag

Lov om folkeskolen § 43 stk. 2.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Gældende for den resterende del af valgperioden.

Udtrædelse af skolebestyrelsen på Rødovre Skole - anden ansøgning
Sag nr. 66

Sagens kerne

Ansøgning fra skolebestyrelsesmedlem John Larsen om tilladelse til at udtræde af skolebestyrelsen ved Rødovre Skole.

2. suppleant Jonna Petersen indtræder for resten af valgperioden.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

  1. at ansøgningen imødekommes, og
  2. at 2. suppleant Jonna Petersen indtræder for resten af valgperioden.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Skolebestyrelsesmedlem John Larsen på Rødovre Skole har anmodet Børne- og Kulturforvaltningen om fritagelse for hvervet som skolebestyrelsesmedlem for den resterende del af valgperioden. Ifølge Lov om Folkeskolen § 43 kan Kommunalbestyrelsen fritage en borger for skolebestyrelsesarbejdet, såfremt det skønnes, at der er en rimelig grund.

John Larsen angiver årsagen grundet, at han fra juli 2012 ikke længere har børn gående på skolen.

2. suppleant Jonna Petersen indtræder for resten af valgperioden.

Lov- og plangrundlag

Lov om Folkeskolen § 43 stk. 2.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Gældende for den resterende del af valgperioden.

BørneIntra og komme/gå modul
Sag nr. 67

Sagens kerne

IT-systemerne ”BørneIntra” og ”komme/gå modul” er blevet afprøvet som pilotprojekt i fire af Rødovre Kommunes daginstitutioner i perioden august 2011 til maj 2012. Formålet var at undersøge om de to systemer med fordel kunne anvendes i kommunens daginstitutioner. Resultaterne af pilotprojektet har været positive, og der er derfor udarbejdet forslag til implemtering af it-systemerne i de resterende daginstitutioner.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

  1. at BørneIntra og komme/gå modulet implementeres i alle kommunens daginstitutioner,
  2. at implementeringen sker i to faser hhv. 6 institutioner i 2012 og 15 institutioner i 2013,
  3. at etableringsomkostningerne i 2012 afholdes inden for Børne- og Skoleudvalgets samlede ramme, og
  4. at etableringsbevilling samt driftsomkostninger fra og med 2013 vurderes i forbindelse med budgetlægningen 2013 ff.

Beslutning

Anbefales.

(Til Økonomiudvalget).

Sagsfremstilling

BørneIntra er et ”intranet” for daginstitutioner. Det er et lukket forum på nettet, hvor ledere og medarbejdere kan kommunikere med hinanden og med forældrene. Kommunen kan også sende direkte information til enten personale eller forældre. Herudover får hver institution deres egen hjemmeside, som er åben for omverdenen, og som på sigt skal erstatte institutionernes nuværende hjemmeside. BørneIntra udbydes og drives af UNI-C, som også leverer SkoleIntra.

BørneIntra er først og fremmest et pædagogisk værktøj. Erfaringer fra andre kommuner viser, at BørneIntra løfter kommunikationen af de pædagogiske tiltag. Beskrivelserne kan også bruges i arbejdet med læreplanerne.

Komme/gå modulet er en tochskærm, hvor forældre kan registrere, at de afleverer og henter deres barn. På den måde har institutionen hele tiden overblik over, hvor mange børn der er i institutionen, og hvor lang tid det enkelte barn skal være der. Skærmen kan også bruges som infokiosk, hvor der fx kan vises billeder og nyheder.

BørneIntra og komme/gå modulet er synkroniseret. De informationer der tastes ind i det ene system bliver automatisk overført til det andet.

Evaluering af projektet
Erfaringerne fra projektet viser, at BørneIntra er et brugbart redskab både pædagogisk, ledelsesmæssigt og administrativt. Institutionerne bruger BørneIntra ugentligt til at opdatere nyheder, billeder, kalender m.m., hvilket forbedrer og letter kommunikationen til forældrene samt mindsker papirforbruget. Systemet bliver også brugt til at kommunikere direkte med forældrene over beskedsystemet, og forældrene bruger systemet til at melde deres barn syg og give besked om fridage, hvilket giver mindre telefontid og mere samvær med børnene. BørneIntra bliver desuden brugt til at samle oplysninger om barnet og skabe overblik over hvor mange børn, der er i institutionen, fødselsdage, aktiviteter m.m.

En enkelt institution har pc´er på hver stue, og pædagogerne opdaterer her dagligt om aktiviteterne med børnene, hvilket er til stor glæde for forældrene, der let kan følge med i deres barns hverdag. Adgangen til computere er efter forvaltningens opfattelse afgørende for brugen af BørneIntra, hvorfor to af de deltagende institutioner planlægger at få computere ud på alle stuerne. Implementeringen af BørneIntra kan derfor være med til at prioritere et generelt it-løft på institutionerne.

Komme/gå modulet:
Bestillingen og opkoblingen af komme/gå modulet et blevet væsentligt forsinket. De erfaringer evalueringen bygger på er derfor begrænsede.

Erfaringerne fra opstarten i Egegården er blevet medtænkt i implementeringsstrategien for de resterende institutioner, hvorfor at denne må forventes at forløbe uproblematisk.

Erfaringerne med komme/gå modulet er overordnet positive. Forældrene er generelt gode til at bruge det og er glade for det, mens nogle skal hjælpes lidt på vej. Komme/gå modulet giver desuden medarbejderne mere tid til samvær med børnene, da forældrene selv registrerer, når barnet bliver afleveret og hentet. Komme/gå modulet kan desuden bruges af personalet til at skabe et overblik over hvilke børn, der er i institutionen og hvor lang tid, de er der. Endelig synliggør komme/gå modulet BørneIntra, da forældrene bruger det dagligt.

Pilotprojektet har desuden vist, at der er områder, der skal arbejdes med:

  1. Det er afgørende at forvaltningen gør en indsats for at motivere institutionerne til at bruge BørneIntra. Forvaltningen har derfor løbende orienteret lederne om pilotprojektet. Der er desuden udpeget to ambassadører fra de institutioner, der er med i pilotprojektet. Ambassadørerne skal videregive deres erfaringer med BørneIntra samt supportere institutionerne i opstartsfasen.
  2. Det er vigtigt, at pædagogerne bliver klædt godt på til at bruge BørneIntra. Udover det ”superbruger-kursus”, som UNI-C afholder for de lokale administratorer, anbefaler forvaltningen at tilkøbe et ”introduktionskursus” til 2-4 pædagoger fra hver institution, så systemet bliver implementeret helt ud på den enkelte stue.
  3. For at skabe ensartethed mellem institutionerne og overskuelighed på BørneIntra-siden anbefaler forvaltningen, at der udarbejdes en guide til hvilke informationer, der skal ligge på BørneIntra.
  4. En udfordring er at få forældrene til at bruge BørneIntra. Det er derfor vigtigt, at institutionen gør en indsats for at få forældrene på. Komme/gå modulet er desuden med til at gøre forældrene opmærksomme på BørneIntra, da de bruger det, når de afleverer og henter deres barn.

På baggrund af den positive erfaring med pilotprojektet og erfaringerne fra andre kommuner anbefales det, at implementeringen sker i flere etaper, så der er ressourcer til at tage hånd om de problemer, der måtte opstå. Det er desuden hensigtsmæssigt, at opfordre de institutioner, der har flere afdelinger til at være med i første implementeringsrunde (i efteråret 2012), da de vil få størst administrativ glæde af BørneIntra. Endelig anbefales det, at dagplejen kommer på i sidste runde, da det kræver en særlig løsning fra UNI-C´s side.

For yderligere uddybning henvises til evalueringen af projektet (bilag 1).

Lov- og plangrundlag

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud.

Økonomiske konsekvenser

Der er forskel på etablerings- og driftsomkostningerne i hhv. 2012 og 2013.

Den samlede udgift til etablering er i 2012 192.500 kr. inklusiv indkøb af touchskærm og bærbar PC til samtlige institutioner.

Den samlede udgift til etablering er i 2013 498.000 kr. og driftsomkostningerne er 49.500 kr.

Fra 2014 (når alle institutioner er kommet på) vil der være en årlig driftsomkostning på 111.300 kr.

Tidsplan

Oktober, 2012: BørneIntra og komme/gå modul implementeres i 6 daginstitutioner.

Maj, 2013: BørneIntra og komme/gå modul implementeres i 15 daginstitutioner, såfremt der bliver økonomisk mulighed herfor.

Bilag

Bilag 1: Billeder af komme/gå modul og BørneIntra
Bilag 2: Evaluering af BørneIntra og komme/gå modul

Forventede behov for daginstitutionspladser - juni 2012
Sag nr. 68

Sagens kerne

Sagen omhandler det forventede behov for daginstitutionspladser fra juni måned 2012 og de kommende 12 måneder.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at Børne- og Skoleudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Børne- og Kulturforvaltningen har udarbejdet den månedlige opgørelse over behovet for daginstitutionspladser for perioden juni 2012 - maj 2013.

Lov- og plangrundlag

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud.

Økonomiske konsekvenser

1. Forventede behov for daginstitutionspladser.
2. Uddrag af analyse- og prognosemateriale fra Dynasoft.

Bilag

Bilag 1: Behovsoversigt juni 2012 - maj 2013

Diverse
Sag nr. 69

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Protokollen oplæst og godkendt. Mødet afsluttet kl. 17:40. 



_______________
Flemming Lunde Østergaard Hansen
_______________
Annie Arnoldsen Petersen 
_______________
Bente Hylleborg 
_______________
Torben Petersen 
_______________
Claus Gisselmann Olsen 
 
  _______________
/Jette Egholm 

Cookies

Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Når du benytter sitet, samtykker du til vores anvendelse af cookies. Læs mere om vores cookiepolitik.

OK