Børne- og Skoleudvalget

05-03-2013

Medlemmer

Flemming Lunde Østergaard Hansen(A)
Torben Petersen(F)
Annie Arnoldsen Petersen(A)
Bente Hylleborg(A)

Fraværende

Claus Gisselmann Olsen(V)

Sager 17 - 25

Fold alle ud

Meddelelser
Sag nr. 17

Sagens kerne

  1. Oversigt over indkomne love og bekendtgørelser (se bilag 1).
  2. Opdateret liste over daginstitutionerne (se bilag 2).

Indstilling

Meddelelsespunkterne forelægges til orientering.

Beslutning

Børne- og Skoleudvalget, den 5. marts 2013, sag nr. 17.
Taget til efterretning.

Bilag

Bilag 1: Oversigt over indkomne love og bekendtgørelser
Bilag 2: Opdateret liste over daginstitutionerne

Visitationsprocedure af støtteforanstaltninger - dagtilbud og SFO
Sag nr. 18

Sagens kerne

Børne- og Kulturforvaltningen ønsker at foretage ændringer af visitationsproceduren til støtteforanstaltninger således, at selve støtteforanstaltningen går fra at være personrettet til at være opgaverettet. Den ønskede ændring vil være i overensstemmelse med nyere pædagogisk praksis, hvor der skabes inkluderende miljøer for at sikre alle børns ret til deltagelse i fælleskaber.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at visitationsproceduren til støtteforanstaltninger ændres, således at selve støtteforanstaltningen går fra at være personrettet til at være opgaverettet.

Beslutning

Børne- og Skoleudvalget, den 5. marts 2013, sag nr. 18.
Anbefales.
(Til Økonomiudvalget).

Sagsfremstilling

Den nuværende visitationsprocedure er personrettet. Dette betyder, at når en institution søger om en støttepædagog, er der fokus på at beskrive dét, som barnet ikke mestrer, dvs. et 'fejl- og mangelsyn' på barnet. En konsekvens af dette syn på barnet er, at barnet beskrives som et svært håndterligt barn, et barn der ikke har de nødvendige kompetencer - et barn der skal tilpasses til den pædagogiske praksis. Forventningen bliver, at der må en støttepædagog til, fordi institutionen har svært ved at finde ressourcer til et så 'krævende' barn. Når børn mødes med dette syn, bliver det også svært at få dem med ind i det almindelige børnefællesskab, de har ikke de nødvendige kompetencer for deltagelse og risikerer at blive ekskluderet.

Når der tildeles en støttepædagog efter nuværende procedure, skriver de pågældende forældre under på selve ansøgningen. Det samlede antal ansøgninger drøftes i visitationsudvalget, hvorefter der enten tildeles et bestemt antal støttepædagogtimer til det enkelte barn eller gives afslag. Den fastlåste fordeling af støttepædagogtimerne forhindrer en løbende prioritering af indsatsen, det er fx ikke muligt, at opprioritere indsatsen i forhold til et bestemt barn i en periode ved at nedpriotitere timetallet til et andet barn, der i samme periode ikke har samme behov for støtte.

Den ønskede visitationsprocedure er opgaverettet. Dette skal forstås på følgende måde: Institutionerne søger ikke støttepædagog til det specifikke barn. I stedet beskriver institutionen hvilken pædagogisk problemstilling eller pædagogisk udfordring, man ønsker at finde løsninger på.

Chefkonsulent Hans Månsson fra University College Copenhagen, UCC, udtrykker det på denne måde i UCC magasin, februar 2012: "Tidligere var det sådan, at når et barn var svær at rumme i klassen eller børnehaven, identificerede man problemet hos barnet og søgte om ekstra hænder hos en støttepædagog. Nu ses problemet som noget, der primært handler om relationen mellem barnet og dets omgivelser. Man lukker ikke det enkelte barn ude af fællesskabet, men prøver at få det med i fælleskabet. Man arbejder sig altså væk fra en individuelt orienteret pædagogik og bruger ressourcerne til at understøtte et inkluderende miljø".

I den ønskede procedure, vil de børn der er berørt af den beskrevne problemstilling/udfordring, blive præsenteret anonymt med alder og evt. iboende begrænsninger for personlig udfoldelse (fx hørehæmmet, svagsynet, asperger syndrom mv.). Dette betyder i praksis, at der som udgangspunkt ikke fremgår CPR-numre og personnavne i ansøgningerne. Der tildeles enten støttepædagog for en hel visitationsperiode (halvårlig), eller en støttepædagog der i en kortere (fastlagt) periode, der sammen med pædagogerne i institutionen arbejder på at optimere den pædagogiske praksis. Hvis der fx er fokus på en dreng, der er udadreagerende og voldsom ved frokostspisningen, kan løsningen være at man indretter sig mere specifikt efter dette barns behov. Måske er det tilstrækkeligt, at en pædagog læser en historie for ham på det tidspunkt, hvor problemerne plejer at opstå - drengen får ro og kan bedre overskue samværet rundt bordet.

Hans Månsson fra UCC understreger endvidere, at ny inkluderende praksis er en 'win win situation'. Dét barn, der er sårbart, har godt af at komme ind i fælleskabet, omvendt udvikles og udvides fællesskabet ved at børn lærer, at man kan være forskellige uden at blive udelukket.

Den nye procedure kræver som udgangspunkt ikke de pågældende forældres underskrift. Dog kan der være bilag sammen med ansøgningen, hvoraf barnets navn og CPR-nummer fremgår (fx lægelige notater). Den traditionelle støttepædagog bliver fremover både støtte- og ressourcepædagog.

Visitationsudvalget vil stadig have beføjelse til at give afslag.

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (Dagtilbudsloven).
Bekendtgørelse af lov om folkeskolen.
Overordnet børne- og ungepolitik, Rødovre Kommune.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen umiddelbare økonomiske konsekvenser. På sigt skal der tilrettelægges kompetenceudvikling for støtte- og ressourcepædagogerne. I disse overvejelser vil PUC blive inddraget. Økonomi til komptenceudvikling hentes indenfor de eksiterende puljer og rammer.

Tidsplan

Det vil være muligt at tage den ændrede visitationsprocedure i anvendelse til den kommende visitationsperiode, der går fra 01.08.2013 til den 31.12.2013. Ansøgningsfristen til denne periode udløber den 15.04.2013.

Timefordelingsplan 2013/2014
Sag nr. 19

Sagens kerne

Børne- og Kulturforvaltningen har udarbejdet timefordelingsplan for skoleåret 2013/2014 med afsæt i Ministeriet for Børn og Undervisnings vejledende timefordelingsplan. Hendriksholm Skole og Nyager Skole har fremsendt ønsker til dispensation for timefordelingsplanen 2013/2014. Dispensationerne betyder lokale rokeringer indenfor timefordelingsplanens ramme.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

  1. at forslag til timefordelingsplanen 2013/2014 godkendes,
  2. at Hendriksholms Skoles dispensationsansøgning imødekommes og
  3. at Nyager Skoles dispensationsansøgning imødekommes.

Beslutning

Børne- og Skoleudvalget, den 5. marts 2013, sag nr. 19.
Godkendt.

Sagsfremstilling

Med udgangspunkt i Ministeriet for Børn og Undervisnings vejledende timefordelingsplan for skoleåret 2013/2014 og nuværende timefordelingsplan for Rødovre Kommune, har Børne- og Kulturforvaltningen udarbejdet forslag til timefordelingsplan for skoleåret 2013/2014.

Timefordelingsplanen er, med undtagelse af dansk på 8. og 9. årgang, identisk med timefordelingsplanen for skoleåret 2012/2013 og opfylder Ministeriet for Børn og Undervisnings minimumstimetal for de enkelte fagblokke, samt det vejledende timetal for de enkelte fag.

8. og 9. årgang er tillagt yderligere en lektion i faget dansk, jf. beslutning i FUEL-projektet.

Ifølge aftale om kommunernes ressourceneutrale overtagelse af amtsopgaverne på specialundervisningsområdet, gøres der opmærksom på, at Skovmoseskolen læser minimumstimetallet, jf. Ministeriet for Børn og Undervisnings vejledning.

Nyager Skole fik sidste år dispensation for timefordelingsplanen 2012/ 2013, under følgende overskrifter:

  1. Alle fag, med undtagelse af kristendom, på 9. årgang, har som minimum to lektioner.
  2. Kristendom på alle klassetrin.
  3. Ændringer med afsæt i Nyager Skoles forsøg med "Idræt i undervisning".

Skolen ønsker at fortsætte denne dispensation.

Hendriksholm Skole ønsker at tilbyde to lektioner i idræt pr. uge i 1. klasse. For at tilgodese dette skal der foretages følgende omrokeringer:

  1. Der flyttes en lektion fra idræt 5. årgang til idræt 1. årgang.
  2. Der flyttes en kristendomslektion fra 1. årgang til 2. årgang.
  3. Der flyttes en lektion i billedkunst på 2. årgang, lektionen flyttes til 5. årgang. Rokeringerne sker for at sikre et ugentligt lektionstal på 1. årgang på 25 lektioner.

Lov- og plangrundlag

Lov om Folkeskolen.
Bekendtgørelse om undervisningstimetal i folkeskoleårene 2006/ 2007 - 2010/2011 samt efterfølgende skoleår.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Timefordelingsplanen er gældende fra og med skoleåret 2013/2014.

Bilag

Bilag 1: Timefordeling 2013-2014
Bilag 2: Nyager Skoles bemærkninger til timefordelingsplanen
Bilag 3: Ansøgning om dispensation fra timefordelingsplanen 2013-2014, Hendriksholm Skole

Forventet behov for daginstitutionspladser - marts 2013
Sag nr. 20

Sagens kerne

Sagen omhandler de forventede behov for daginstitutionspladser fra marts 2013 og de kommende 12 måneder frem.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at Børne- og Skoleudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Børne- og Skoleudvalget, den 5. marts 2013, sag nr. 20.
Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Børne- og Kulturforvaltningen har udarbejdet den månedlige opgørelse over behovet for daginstitutionspladser for perioden marts 2013 - februar 2014.

Pladsanvisningen er påbegyndt visiteringen af pladser for april måned, og det forventes, at denne visitering vil medføre et behov for en yderligere merindskrivning på mellem 40 og 60 enheder afhængig af, hvor mange forældre der tager i mod de konkrete tilbud. Det endelige omfang af merindskrivninger vil foreligge i forbindelse med udvalgsmødet.

Ud over den ekstra kapacitet, som det har været nødvendigt at oprette i Børneinstitutionen Græshoppen forventes ingen merindskrivninger i maj måned 2013.

Lov- og plangrundlag

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud.

Økonomiske konsekvenser

Den endelige opgørelse af de økonomiske konsekvenser i forbindelse med forårets merindskrivninger vil blive beregnet efter 1. maj 2013.

Bilag

Bilag 1: Behovsoversigt marts 2013 - februar 2014

Fremtidige tiltag på daginstitutionsområdet
Sag nr. 21

Sagens kerne

Orientering om fremtidige tiltag på daginstitutionsområdet.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Børne- og Skoleudvalget, den 5. marts 2013, sag nr. 21.
Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

BørneIntra
Implementeringen af BørneIntra er igangsat i 10 daginstitutioner. Heraf var 4 institutioner med i pilotprojektet, der startede i august 2011, hvorfor de er længere fremme med brugen af systemet. De resterende 6 institutioner kom på BørneIntra i oktober 2012. I maj 2013 kommer de sidste 16 daginstitutioner samt Dagplejen på BørneIntra.

Der er afholdt to former for kurser i forbindelse med BørneIntra. Det ene er for ledere og souschefer, der bliver lokale administratorer af systemet, hvor de får et uddybende kendskab til systemet. Det andet er et introduktionskursus for pædagoger, hvor de lærer de funktioner at kende, som de vil få brug for i deres daglige arbejde. Kurserne er både blevet afholdt af UNI-C (udbyderen) og af Børne- og Kulturforvaltningen. Kurserne er forløbet godt, og kursisterne har givet udtryk for, at BørneIntra er meget brugervenligt, og at de glæder sig til at komme i gang med at bruge systemet i institutionerne.

Den lokale administrator fra Børne- og Kulturforvaltningen har været ude i alle institutioner og hjulpet med implementeringen. Administratoren vil løbende følge op på implementeringen og supportere institutionerne.

Der etableres desuden 'komme/gå-modul' i samtlige institutioner i 2013. Det er et system, hvor forældre kan registere, hvornår barnet kommer og går, hvem der henter, hvornår barnet har ferie m.m. I den forbindelse bliver der etableret touchskærme i institutionerne. Disse vil også fungere som informationstavler. Flere institutioner har desuden valgt at købe iPads eller PC'er til hver stue i forbindelse med BørneIntra. Det betyder, at det er lettere at bruge systemet i dagligdagen, og at pædagogerne ikke behøver at gå fra børnene, når de skal bruge systemet, men kan gøre det sammen med børnene.

Når institutionerne har fået etableret touchskærme, vil der løbende blive lukket op for forældreadgangen i de institutioner, der er kommet på BørneIntra i oktober 2012. BørneIntra forventes at være fuldt ud implementeret i samtlige institutioner i efteråret 2013.

Science i børnehøjde
Sciencekonsulenten har besøgt over halvdelen af kommunens institutioner, og der er nu en del små børn i Rødovre, der kan forholde sig til luft- og vandmolekyler, lydbølger osv. – og de kan huske, det de har lært!

Transmogriffen (campingvognen) og sciencekonsulenten besøger hver af Rødovre Kommunes daginstitutioner i en uge ad gangen. I de sidste tre måneder af 2012, hvor projektet blev skudt i gang, har fokus været på at formidle naturfænomener som vand, luft og lyd. Hvad gør luft, når den er henholdsvis kold og varm? Og hvordan ser vand ud i sine tre forskellige former? Hvad flyder og synker i vand? Hvordan opstår lyd? Der tages udgangspunkt i hverdagen omkring børnene, så emnerne er vedrørende og håndgribelige for børnene. De lærer igennem krop, sanser og en undersøgende, eksperimenterende og legende tilgang.

Fra januar 2013 er også matematikken blevet en del af de forløb, som konsulenten laver med børn og pædagoger. Her sættes der igennem leg og bevægelse fokus på tallene fra 1 - 10, mængdeforhold, størrelsesforhold, måleenheder og geometri. Og der leges med matematiske begreber.

I fremtiden vil der desuden komme flere naturfænomener på banen. Det kan f.eks. være emner som statisk elektricitet, magnetisme, vejr og farver. Projektet forventes at løbe hele 2013.

I hver institution er der to sciencepædagoger, som specialiserer sig inden for science- og matematikområdet, så de kan eksperimentere med børnene og videregive deres viden til de øvrige pædagoger i deres institution. Det første kursus for sciencepædagogerne er blevet afholdt, og når alle institutioner har haft besøg af Transmogriffen er det planen at skabe et sciencenetværk i lighed med netværkene for sprog- og naturpædagogerne. Planen er, at sciencepædagogerne skal mødes et par gange om året.

Den uge, hvor Transmogriffen er i institutionen, er det ikke kun sciencepædagogerne, men flere af de øvrige pædagoger, der deltager i scienceforløbet sammen med konsulenten. Dette styrker implementeringen af 'science i børnehøjde', da flere får ny viden og bliver inspireret til at arbejde videre med emnerne.

Det er planen, at hver institution får udleveret en sciencekuffert, efter at Transmogriffen har været på besøg. Indholdet i kufferterne hænger nøje sammen med de aktiviteter, som børnene og pædagogerne har lavet med sciencekonsulenten. Kufferten vil gøre det lettere for pædagogerne at tage de matematiske og naturvidenskabelige emner op på egen hånd. Der er f.eks. kæmpeterninger, kridt og forskellige typer reb til den matematiske del, en stemmegaffel, en syngende slange og andre remedier til at afprøve lyd og lydbølger. På samme måde er der ting til emner som luft, vand og sæbe. I kufferterne er der også bøger, der kan inspirere til nye matematiklege og scienceforsøg.

Scienceprojektet havde som udgangspunkt et planlagt forløb på seks måneder, og der efterspørges allerede på nuværende tidspunkt ekstra forløb.

Da Kommunalbestyrelsen har afsat ekstra midler til pædagogisk udvikling, har forvaltningen haft mulighed for at forlænge sciencekonsulentens ansættelse til udgangen af 2013.

Det bliver derfor resten af året muligt at sætte fokus på at implementere den pædagogiske tilgang til naturfaglige emner i daginstitutionsregi.

Barnet i Centrum
Århus Universitet, DPU i Emdrup, har under ledelse af professor Stig Broström, sat et projekt i gang med titlen 'Barnet i Centrum'. Rødovre Kommune deltager som én ud af 18 kommuner. Projektet, der handler om kvalitetsudvikling af pædagogikken for børn i alderen nul til tre år, er to-årigt og løber fra februar 2013 og frem til foråret 2015, hvor der afholdes en konference.

Projektets formål er at belyse dagtilbuddenes betydning for barnets fortsatte udvikling på baggrund af nyere teoridannelser, nyere empiriske undersøgelser, og udvikle og afprøve nye praksisformer, der kan skabe bedre mulighed for alle børn i dagtilbuddene. Tanken er, at ved at forene et stort antal erfaringer og den nyeste viden, vil forskere og praktikere sammen kunne udvikle praksis.

Fra Rødovre Kommune deltager pædagoger og ledelse fra Bybjergets Vuggestue, Børnehuset Solsikken og Dagplejen, samt en af de pædagogiske konsulenter. Projektet er bygget over over forskellige temaer, og Rødovre Kommune deltager i to af disse: 1) Samspil og læring, og 2) Emotionel relatering og modtagelse.

Den årlige deltagerafgift for hver kommune er 230.000 kr. fordelt over to år. Det er aftalt, at forvaltningen bidrager med ca. 20 procent - ca. 46.000 kr. - mens de resterende udgifter deles forholdsmæssigt mellem institutionerne. Selve strukturen for projektet over de to år ser ud som følger:

  • 14 regionale 'laboratoriedage' på DPU (Rødovre indgår i region København),
  • 2 fælles, landsdækkende 'laboratoriedage', ligeledes på DPU og
  • 1 afsluttende konference.

Herudover arbejdes der løbende lokalt ude i institutionerne med de opstillede forskningsspørgsmål - med support fra forskere tilknyttet DPU.

Sprogområdet
Inden for de seneste år har der været fokus på de mindste børns sproglige udvikling. I 2012 har det pædagogiske personale i Rødovres Kommunes daginstitutioner, derfor været optaget af en efteruddannelse under Sprogpakken på hjemmesiden sprogpakken.dk.

Det er et omfattende efteruddannelsestiltag, der er blevet igangsat og finansieret af regeringen, og udviklet i samarbejde mellem SydDansk Universitet (Center for Børnesprog) og forskellige professionshøjskoler.

Indledningsvis blev afholdt to informationsmøder for alle ledere og sprogansvarlige pædagoger.

Fire daginstitutionsledere i Rødovre har herefter gennemført seks-dageskurser, som har dannet grundlag for sparring af de øvrige ledere.

I forhold til kommunens størrelse har de centralt afsatte midler kunnet dække 60 pædagogers sprogpakkeuddannelse af fire dages varighed. Institutionerne har efterfølgende valgt at opprioritere uddannelse i børns sprog ved at afsætte midler til gennemførelse af ekstra kursusforløb. Dette har betydet, at i alt 190 pædagoger i Rødovre Kommune har gennemført de nævnte kursusforløb. Pædagogerne er blevet tilført dokumenteret nutidig viden indenfor sprogområdet, ligesom de har lært metoder og teknikker, som kan bruges direkte i hverdagen i forhold til børnene.

I løbet af foråret 2013 afholdes der sprognetværksmøder, hvor ledelsesrepræsentanter og sprogpædagoger deltager. Målet med sprognetværksmøderne er at følge op på Sprogpakkens kursusvirksomhed og sikre implementeringsprocessen fra kursus til praksis. Netværksmøderne skaber bl.a. rum for viden- og erfaringsudveksling mellem sprogpædagogerne. Lederne deltager i hvert andet sprognetværksmøde dels for at sikre den ledelsesmæssige opbakning i forhold til sprogarbejdet, og dels for at sikre sammenhæng mellem sprogarbejdet og de øvrige pædagogiske tiltag på de enkelte institutioner.

I efteråret 2013 udbydes modulet 'sprogpædagogik og sprogindsatser' under Pædagogisk Diplomuddannelse i børns sprog. Minimum to pædagoger fra hver institution er sikret pladser på modulet. I alt vil mellem 50 og 60 pædagoger havde mulighed for at tage dette diplommodul.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Udgifterne til de forskellige tiltag afholdes indenfor Børne- og Kulturforvaltningens samlede ramme.

Tidsplan

Løbende.

Bilag

Bilag 1: Billedbog til projektet "Science - i børnehøjde"

Udviklingsaftaler for daginstitutionsområdet 2013-14
Sag nr. 22

Sagens kerne

Sagen omhandler de udviklingsaftaler, der er indgået mellem direktionen og de budgetansvarlige enheder på dagtilbudsområdet. Sagen giver en overordnet gennemgang af indholdet i aftalerne for 2013-2014.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller

at Børne- og Skoleudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Børne- og Skoleudvalget, den 5. marts 2013, sag nr. 22.
Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Indhold i aftalerne
Aftalerne indeholder fokusområder, der er opstillet af henholdsvis Direktionen, Børne- og Kulturforvaltningen og de budgetansvarlige enheder selv. Aftalerne repræsenterer de områder, som enhederne vil have særligt fokus på i perioden 2013-14, men er ikke en fyldestgørende liste over enhedernes opgaver. Der lægges særlig vægt på, at enhederne opstiller handleplaner for, hvordan de vil realisere deres mål, samt hvordan der måles på, om succeskriterierne er opfyldt. Aftalerne er udarbejdet i samarbejde mellem enhedernes ledelse og personale og er forelagt enhedernes brugerbestyrelser.

Opfølgning på aftaler
Der følges op på aftalerne årligt, og enhederne udarbejder en status på aftalerne ultimo 2013 og 2014.

Indgåede aftaler
Der indgået 24 aftaler på området. 3 institutioner har fået udsættelse grundet lederskift og sygdom.

Vuggestuer

  • Vuggestuen Sommerfuglen
  • Bybjergets Vuggestue
  • Carlsro Vuggestue
  • Vuggestuen ved Valhøj Skole

Børnehaver

  • Nyager Børnehave
  • Bybjergets Børnehave
  • Børnehuset Carlsro
  • Islev Børnehave

Integrerede institutioner

  • Børneinstitutionen Broparken
  • Børneinstitutionen Egegården
  • Børneinstitutionen Islemark
  • Børneinstitutionen Mælkevejen
  • Børneinstitutionen Rønneholm
  • Børneinstitutionen Skanderup
  • Børneinstitutionen Slottet
  • Børneinstitutionen Solen
  • Børneinstitutionen Solsikken
  • Børneinstitutionen Tjørneparken
  • Børneinstitutionen Vårfluen
  • Børneinstitutionen Æblehaven
  • Børneinstitutionen Regnbuen
  • Børnehuset Elvergården
  • Børnehuset Græshoppen

 

  • Dagplejen

Følgende er en gennemgang af de enkelte fokusområder.

1. Direktionens fokusområder

Nedbringelse af sygefravær:

Fokusområdet er fortsat fra aftalerne 2010-2012, da det er et tre-årigt fokusområde.
Enhederne har opstillet succeskriterier og handleplan for nedbringelse af sygefraværet. Systemet KMD Opus overblik bruges til at måle, om enhederne har nået deres mål.

Kvalitetsudvikling med udgangspunkt i 'Hvad vi gør, når vi gør det bedst':

Fokusområdet tager udgangspunkt i et ønske om at sætte fokus på kvalitet for både borgere og medarbejdere. Enhederne er blevet bedt om at arbejdet med, hvad det er, de gør, når de gør det bedst, og hvordan de kan overføre metoderne fra de områder, hvor der opleves høj kvalitet til områder, der trænger til et kvalitetsløft.

Enhederne har haft frie rammer til at arbejdet med fokusområdet, men flere har valgt at tage udgangspunkt i forældretilfredshedsundersøgelsen på daginstitutionsområdet fra marts 2012, hvor forældrene vurderer kvaliteten af deres barns dagtilbud.

Nedenfor er en gennemgang af enhedernes arbejde med fokusområdet:

  • Vuggestuen Sommerfuglen: Overføre metoderne fra arbejdet med at få børnene til at føle sig trygge og glade til andre områder.
  • Bybjergets Vuggestue: Arbejde med at formidle arbejdet med natur og naturfænomener til forældrene.
  • Carlsro Vuggestue: Sætte fokus på barnets motoriske udvikling og personalets indsats for at tage udgangspunkt i barnets behov.
  • Vuggestuen ved Valhøj Skole: Arbejde med at blive bedre til at planlægge hverdagen og udvikle projekter.
  • Nyager Børnehave: Skabe et bedre samarbejde på udvalgte områder.
  • Bybjergets Børnehave: Styrke udendørsaktiviteter og kommunikationen til forældrene.
  • Børnehuset Carlsro: Arbejde med børneudviklingssamtaler og børnemiljøundersøgelser.
  • Islev Børnehave: Blive bedre til at gennemføre planlagte aktiviteter i hverdagen.
  • Børneinstitutionen Broparken: Overføre metoderne fra personalets arbejde med at få børnene til at føle sig trygge og glade til andre områder.
  • Børneinstitutionen Egegården: Fastholde et højt aktivitetsniveau og engagement i forhold til arbejdet med natur og naturfænomener.
  • Børneinstitutionen Islemark: Sætte fokus på formidling af det daglige pædagogiske arbejde til forældrene.
  • Børneinstitutionen Mælkevejen: Udvikle arbejdet med natur og naturfænomener.
  • Børneinstitutionen Rønneholm: Arbejde med at identificere og overføre metoderne fra de områder, hvor der er en høj kvalitet til områder, der kan trænge til et kvalitetsløft.
  • Børneinstitutionen Skanderup: Udvikle legepladsen til et bedre pædagogisk rum og komme mere på udflugter.
  • Børneinstitutionen Slottet: Udvikle arbejdet med natur og naturfænomener og kommunikationen til forældrene.
  • Børneinstitutionen Solen: Arbejde med at sætte mere fokus på naturen og udendørsaktiviteter/udflugter.
  • Børneinstitutionen Solsikken: Skabe en fælles pædagogisk struktur på tværs af institutionen.
  • Børneinstitutionen Tjørneparken: Øge kvaliteten af kommunikationen til forældrene.
  • Børneinstitutionen Vårfluen: Ikke udfyldt da institutionen er nyetableret.
  • Børneinstitutionen Æblehaven: Integration af arbejdet med aldersopdelte grupper og læreplanstemaerne.
  • Børneinstitutionen Regnbuen: Udvikle frokostordningen og gøre børnene til en aktiv del af madlavningen.
  • Børnehuset Elvergården: Skabe bedre miljøer for motorisk udvikling.
  • Børnehuset Græshoppen: Arbejde med aflevering om morgenen på legepladsen.
  • Dagplejen: Synliggøre arbejdet med pædagogiske læreplaner overfor forældregrupperne.

 

2. Børne- og Kulturforvaltningens fokusområde

Børne- og Kulturforvaltningen har valgt 'Science' som fokusområde. Baggrunden herfor er, at forvaltningen i 2012 har igangsat projektet 'Naturvidenskab i børnehøjde'. Målet er at fastholde og udvikle børns nysgerrighed og trang til at udforske verden inden for det naturfaglige område.

Den pædagogfaglige baggrund styrkes ved, at repræsentanter for samtlige daginstitutioner har været på kursus i efteråret 2012. Herudover er der ansat en sciencekonsulent i forvaltningen, der medTransmogriffen er en uge i hver institution. Alle institutioner får udleveret science-kufferter, så de kan lave science-eksperimenter med børnene, efter at Transmogriffen har været på besøg.

Enhedernes plan for at arbejde med science tager i store træk udgangspunkt i det overordnede projekt og gennemgås derfor ikke separat.

3. Enhedernes fokusområder

Nedenfor er en gennemgang af enhedernes egne fokusområder.

  • Vuggestuen Sommerfuglen: Udvikle arbejdet med natur og naturfænomener.
  • Bybjergets Vuggestue: Aldersopdeling af børnene for at kunne målrette læring.
  • Carlsro Vuggestue: Udvikle arbejdet med sprogstimulering.
  • Vuggestuen ved Valhøj Skole: Gøre legepladsen til et udfordrende miljø for børnehavebørn og skabe en ”gåtur-børnehave”.
  • Nyager Børnehave: Arbejde med sprogudvikling, særligt hos de tosprogede børn.
  • Bybjergets Børnehave: Udvikle arbejdet med natur og naturfænomener.
  • Børnehuset Carlsro: Gøre sprogtilbuddet ”SESAM” til en integreret del af institutionen.
  • Islev Børnehave: Arbejde struktureret med de seks læreplanstemaer.
  • Børneinstitutionen Broparken: Udvikle arbejde med krop og bevægelse.
  • Børneinstitutionen Egegården: Fokus på inklusions- og relationspædagogik og styrke børnenes legefællesskaber og sociale kompetencer.
  • Børneinstitutionen Islemark: Arbejde temabaseret med læreplanstemaerne.
  • Børneinstitutionen Mælkevejen: Udvikle arbejdet med natur og naturfænomener.
  • Børneinstitutionen Rønneholm: Udvikle de sociale kompetencer i børnegruppen i tilknytning til læreplanstemaerne.
  • Børneinstitutionen Skanderup: Implementering af BørneIntra, styrke det gensidige forældresamrbejde i vuggestuen, arbejde med motorik og inklusion i børnehaven og udvikle arbejdet med natur og naturfænomener i skovgruppen.
  • Børneinstitutionen Slottet: Arbejde med at integrere børnemiljøvurderingerne i det daglige pædagogiske arbejde.
  • Børneinstitutionen Solen: Udvikle arbejdet med krop og bevægelse og arbejde målrettet med sprog.
  • Børneinstitutionen Solsikken: Fokus på kommunikationen i samarbejdet.
  • Børneinstitutionen Tjørneparken: Udvikle de pædagogiske læreplaner og institutionens værdigrundlag.
  • Børneinstitutionen Vårfluen: Etablering af ny daginstitution med et godt arbejdsmiljø for alle.
  • Børneinstitutionen Æblehaven: Fokus på børnenes sociale kompetencer og relationer.
  • Børneinstitutionen Regnbuen: Udvikle arbejdet med sprog.
  • Børnehuset Elvergården: Uddanne alle faste medarbejdere i ”Læring, Trivsel og Udvikling” og arbejde struktureret med metoden.
  • Børnehuset Græshoppen: Arbejde med børnemiljøvurderingerne og udvikle den pædagogiske praksis på baggrund heraf.
  • Dagplejen: Synliggøre at måltidet er mere end mad og bruge det som et læringspotentiale.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Aftalerne er gældende fra 01.01.2013 og løber to år frem.

Bilag

Bilag 1: Udviklingsaftaler for daginstitutionsområdet 2013-2014

Plan for afholdelse af borgermøder ved temarevision af kommuneplanen 2013
Sag nr. 23

Sagens kerne

I forbindelse med den kommende temarevision af kommuneplanen og forvaltningernes arbejde med planer og politikker efter Rødovre Kommuneplan 2010-2022 foreslås det, at der afholdes en møderække med fire borgermøder i 2013.
Møderækken vil tage udgangspunkt de visioner, der er beskrevet for Rødovre Kommunes fagudvalgs fagområder i kommuneplanens kapitel 1.

Samtidig sikres der sammenhæng mellem den kommende temarevision af kommuneplanen, kommunens nye og kommende politikker og byudviklingsprojekterne.

Sagen behandles samtidigt i alle fagudvalg.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

  1. at der afholdes et borgermøde om den kommende kommuneplan, herunder også arkitekturpolitik og erhvervspolitik,
  2. at der afholdes et borgermøde om teknik- og miljøområdet,
  3. at der afholdes et borgermøde om social- og sundhedsområdet, samt
  4. at der afholdes et borgermøde om børne- og ungeområdet sammen med kultur- og fritidsområdet.

Beslutning

Børne- og Skoleudvalget, den 5. marts 2013, sag nr. 23.
Anbefales med forslag om, at borgermøderne om henholdsvis børne- og ungeområdet og kultur- og fritidsområdet afholdes separat.
(Til Økonomiudvalget).

Sagsfremstilling

Borgermøde om den kommende kommuneplan, arkitekturpolitik og erhvervspolitik.

Det foreslås, at der afholdes et borgermøde tirsdag den 04.06.2013 omkring den kommende kommuneplan, samt den kommende arkitekturpolitik (forventes behandlet af Rødovre Kommunalbestyrelse på deres møde den 19.03.2013), erhvervspolitik og arbejdsmarked.

Rødovre Kommune er arrangør, og Økonomiudvalget er værter for arrangementet. Beskæftigelsesudvalget deltager som medværter under borgermødets punkt om erhvervspolitik og arbejdsmarked.

Mødet indledes med en gennemgang af status på kommuneplanarbejdet sammen med en opsamling på arbejdet siden borgermødet omkring Kommuneplanstrategi 2012 i april 2012, herefter gennemgåes arbejdet med de fem udviklingsområder.
Efterfølgende præsenteres den nye arkitekturpolitik og dens hovedprincipper gennemgåes.Arkitekturpolitikken vil indgå i det videre arbejde med kommuneplanen og de fem byudviklingsområder.
Som sidste tema på borgermødet præsentereres Rødovre Kommunes arbejde med den nye Erhvervspolitik, erhvervsklimaundersøgelse og fremadrettede arbejde med en erhvervspolitisk handleplan. Erhvervsudvikling er en del af hovedtemaet i den kommende temarevision af kommuneplanen og vil derfor indgå i kommuneplanarbejdet.

Mødets dagsorden, form, mødelokale mv. planlægges i samarbejde mellem Teknisk Forvaltning og Borgmesterkontoret.

Borgermøde om teknik- og miljøområdet.

Det foreslås, at der afholdes et borgermøde tirsdag den 11.06.2013 omkring teknik-og miljøområdet.

Teknisk Forvaltning er arrangør, og Teknik- og Miljøudvalget er værter for arrangementet.

Mødet indledes med en status på teknik- og miljøområdets andel af mål i kommuneplanens kapitel 1. Hvad er der arbejdet med og hvad forventer udvalget at fortsætte med, når kapitel 1 ikke revideres i forbindelse med den kommende temarevision af kommuneplanen.
Mødet vil omhandle arbejdet med klima og CO2 reduktion, samt den kommende Trafikplan, der forventes sendt i høring inden mødet. Mødets formål er, at præsentere arbejdet med klima eksemplificeret med den nye Bæredygtighedsplan og arbejdet med LAR på lokalvejene, samt at indkalde ideer til arbejdet med at reducere CO2, samt klimatilpasning og -forebyggelse. Derudover ønskes der ideer, kommentarer mv. til det offenliggjorte forslag til Trafikplan.

Mødets dagsorden, form, mødelokale mv. planlægges af Teknisk Forvaltning.

Borgermøde om social- og sundhedsområdet.

Det foreslås, at der afholdes et borgermøde onsdag den 21.08.2013 omkring social- og sundhedsområdet.

Socialforvaltningen er arrangør, og Social- og Sundhedsudvalget er værter for arrangementet.

Mødet indledes med en status på social- og sundhedsområdets andel af mål i kommuneplanens kapitel 1. Hvad er der arbejdet med og hvad forventer udvalget at fortsætte med, når kapitel 1 ikke revideres i forbindelse med den kommende temarevision af kommuneplanen.
Mødet vil omhandle arbejdet med en sundhedspolitik og den sundhedspolitiske handlingsplan. Den nye sundhedspolitik præsenteres og derudover ønskes der ideer, kommentarer mv. til arbejdet med en kommende handleplan.

Mødets dagsorden, form, mødelokale mv. planlægges af Socialforvaltningen.

Borgermøde om børne- og kulturområdet

Det foreslås, at der afholdes et borgermøde onsdag den 04.09.2013 omkring børne-og ungeområdet, samt kultur- og fritidsområdet.

Børne- og Kulturforvaltningen er arrangør, og Børne- og Skoleudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget er værter for arrangementet.

Mødet indledes med en status på børne- og kulturområdets andel af mål i kommuneplanens kapitel 1. Hvad er der arbejdet med og hvad forventer udvalgene at fortsætte med, når kapitel 1 ikke revideres i forbindelse med den kommende temarevision af kommuneplanen.
Mødet vil omhandle arbejdet med en kommende børne- og ungepolitik, Børnekulturpolitik samt den nye Kultur- og Fritidspolitik.
Mødets formål er, at præsentere arbejdet med politikkerne. Derudover ønskes der ideer til arbejdet med en ny børne- og ungepolitik.

Mødets dagsorden, form, mødelokale mv. planlægges af Børne- og Kulturforvaltningen.

Lov- og plangrundlag

Intet.

Økonomiske konsekvenser

Afhænger af mødeformen.
Udgiften forventes at kunne afholdes indenfor Budget 2013.

Tidsplan

De fire borgermøder i rækken "Byens planer og politikker" annonceres sammen fra medio maj, og gentages ca. 1 uge før alle møderne afholdes.
Der udarbejdes en fælles annonce for møderækken, og der udarbejdes plakater til ophængning i Borgerservice, på biblioteker og i forvaltninger, samt i lokalområdet.

Tidsplan for møderne:

  • Borgermøde om kommuneplan, arkitekturpolitik og erhvervspolitik afholdes den 04.06.2013.
  • Borgermøde om teknik- og miljøområdet afholdes den 11.06.2013.
  • Borgermøde om social- og sundhedsområdet afholdes den 21.08.2013.
  • Borgermøde om børne- og ungeområdet, samt kultur- og fritidsområdet afholdes den 04.09.2013

Arkitekturpolitik
Sag nr. 24

Sagens kerne

I Kommuneplan 2010-2022 beskrives det, at Rødovre Kommune vil udarbejde en arkitekturpolitik, der opsætter visioner og mål for, hvordan kvaliteten af byen kan styrkes i den fremadrettede udvikling, samt at bruge kulturarven som et af de væsentlige parametre.

Kommunalbestyrelsen tiltrådte den 29.11.2011, sag nr. 179, rapporten "Arkitektoniske og kulturhistoriske kvaliteter i Rødovre", der udgjorde forarbejdet til arkitekturpolitikken.

Nu indstiller Teknisk Forvaltning "Rammer om livet – en arkitekturpolitik" som Rødovre Kommunes arkitekturpolitik.

Sagen behandles samtidigt i alle fagudvalg.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at "Rammer om livet – en arkitekturpolitik" vedtages som Rødovre Kommunes fremtidige arkitekturpolitik.

Beslutning

Børne- og Skoleudvalget, den 5. marts 2013, sag nr. 24.
Anbefales.
(Til Økonomiudvalget).

Sagsfremstilling

Arkitekturpolitikkens formål:

  • At værktøjerne skal bruges som retningslinjer for den fremadrettede udvikling af byen.
  • At arkitekturpolitikkens principper skal være en del af arbejdet med den kommende Kommuneplan 2014, ligesom politikken skal indgå i lokalplanarbejdet og sagsbehandlingen.
  • At arkitekturpolitikken bruges fremadrettet som et værktøj til at vurdere nye indkommende projekters evne til at bidrage til byens fortsatte udvikling i tråd med Rødovre Kommunes visioner, og kvalificere projekter til det ønskede niveau, hvis de ikke understøtter og beriger byens liv på tilstrækkelig vis.
  • At arkitekturpolitikken bliver det styrende værktøj for byudviklingen i Rødovre Kommune, både når der udarbejdes større planer for hele byudviklingsområder, men også ved konkrete ansøgninger for mindre projekter.

Arkitekturpolitikkens indhold

Arkitekturpolitikken bygger på en grundlæggende vision om, at jo stærkere og smukkere rammer vi skaber om byens rum – jo bedre betingelser skaber vi for livets udfoldelse i byen. Dens primære formål er at vise hvordan.

Derfor hænger arkitekturpolitikkens værktøjer sammen fra visionsniveau til den konkrete udformning af byens rum.

Arkitekturpolitikken er opdelt i 7 kapitler med følgende titler og indhold:

Fremtidens værktøjer

Formålet med arkitekturpolitikken er at udpege de værktøjer, der skal være styrende for den fremtidige udvikling af byens fysiske rammer og sikre, at der skabes de bedste forhold for livets udfoldelse i udviklingsområderne.

Vision

Arkitekturpolitikken bygger på en forståelse af, at jo mere kvalificeret en arkitektur der skabes, jo bedre betingelser skabes der for livets udfoldelse i byens rum.

Det er politikkens vision, at der i kraft af byens fysiske rammer sker en styrkelse af:

  • Byens rige og mangfoldige hverdagsliv.
  • Det grønne overskud og hovedstadens byliv.
  • Skabelsen af et bæredygtigt samfund.
  • Skabelsen af arkitektur af høj kvalitet.

Fremtidens udvikling

Til at løse udfordringerne med at omdanne byudviklingsområder, udpeger arkitekturpolitikken to strategier, der skal være med til at realisere visionerne: Nøgleordene er fortætning og funktionsblanding.

En vigtig forudsætning for den fremtidige udvikling er at omdannelserne tager udgangspunkt i byudviklingsområdernes lokale kvaliteter, samtidig med at der arbejdes på en stærkere sammenbinding på tværs af byen.

Kvalitetsparametre

Arkitekturpolitikken opstiller syv kvalitetsparametre, der i høj grad præger bylivet og hvordan man føler sig tilrette i byens rum. De syv parametre er: Sanser, funktioner, menneskelighed, oplevelser, teknik, sundhed og kultur.

Det er arkitekturpolitikkens vision, at byens fremtidige udvikling skal understøtte bylivet ud fra en bevidst tilgang til de syv kvalitetsparametre.

Byens rum

Byens rum formes primært i kraft af tre fysiske elementer: Byens flader, byens indramning og byens inventar. Med disse tre elementer kan byens rammer formes for livet i byen.

Byens bygninger

Bygningernes arkitektur har en direkte indvirkning på byens ramme, og dermed hvilke betingelser, der skabes for byens liv. Ved at sætte fokus på fem arkitektoniske faktorer kan fremtidens bygninger bruges til, at styrke rammerne og livet i byen.

Den arkitektoniske arv

Byens arkitektoniske arv er i høj grad fundamentet i byudviklingen, og er en vigtig forudsætning at bygge videre på.

Lov- og plangrundlag

Kommuneplan 2010-2022.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Udkast af 22.02.2013: Rammer om livet - en arkitekturpolitik

Diverse
Sag nr. 25

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.



Protokollen oplæst og godkendt. Mødet afsluttet kl.: 17:55.

_______________
Flemming Lunde Østergaard Hansen
_______________
Annie Arnoldsen Petersen
   
_______________
Bente Hylleborg
_______________
Torben Petersen
   
  _______________
/Jette Egholm

 

Cookies

Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Når du benytter sitet, samtykker du til vores anvendelse af cookies. Læs mere om vores cookiepolitik.

OK