Børne- og Skoleudvalget

12-05-2015

Medlemmer

Flemming Lunde Østergaard Hansen (A)
Annie Arnoldsen Petersen (A)
Kim Hammer (O)
Kim Drejer Nielsen (C)
Hans Houmøller(Ø)

Sager 42 - 50

Fold alle ud

Meddelelser
Sag nr. 42

Beslutningskompetence: BSU

Sagens kerne

Oversigt over indkomne love og bekendtgørelser.

Indstilling

Meddelelsespunktet forelægges til orientering.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Bilag 1: Nyhedsliste for Undervisning for perioden 27.03-2015 til 05.05-2015.

Forventet behov for daginstitutionspladser - maj 2015
Sag nr. 43

Beslutningskompetence: BSU

Sagens kerne

Sagen omhandler det forventede behov for daginstitutionspladser fra maj 2015 og de kommende 12 måneder.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at Børne- og Skoleudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Børne- og Kulturforvaltningen har udarbejdet den månedlige opgørelse over behovet for daginstitutionspladser for perioden maj 2015 - april 2016.

"Antallet af indmeldte børn 3 år eller derover" er reduceret med 24 børn, svarende til det antal der pt. er indmeldt i Børnehaven Barnets Hus. Dette tal vil løbende ændres i overensstemmelse med det antal kendte Rødovrebørn, der konkret er indmeldt i Børnehuset ved Damhussøen.

Lov- og plangrundlag

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud.

Økonomiske konsekvenser

Forventet behov for daginstitutionspladser.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Behovsoversigt maj 2015 - april 2016.

Pædagogiske Læreplaner - 0-6 års daginstitutioner - 2014 - 2016
Sag nr. 44

Beslutningskompetence: BSU

Sagens kerne

Godkendelse af daginstitutionernes pædagogiske læreplaner for perioden 2014-2016, jfr. Dagtilbudslovens § 10.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at daginstitutionernes pædagogiske læreplaner for perioden 2014 – 2016 godkendes.

Beslutning

Taget til efterretning. Jfr. kompetencedelegering i KB-beslutning december 2007.

Sagsfremstilling

Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i henholdsvis aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Det er udgangspunktet, at de pædagogiske læreplaner skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Samtidig skal der ved udarbejdelsen af læreplanerne tages hensyn til børnegruppens sammensætning.

De pædagogiske læreplaner beskriver relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, og hvordan læreplanen evalueres. Det skal desuden fremgå af den pædagogiske læreplan, hvilke relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov.

Pædagogiske læreplaner skrives for toårige perioder. De aktuelle læreplaner gælder for perioden fra august 2014 til juli 2016.

Daginstitutionerne har skrevet deres pædagogiske læreplaner ud fra en skabelon udarbejdet af Børne- og Kulturforvaltningen. Skabelonen er vedlagt som bilag.

Daginstitutionerne har arbejdet seriøst med at udarbejde lokale pædagogiske læreplaner, hvilket vidner om fagligt engagement og en stolthed over egen virksomhed. De lokale pædagogiske læreplaner vidner om at godt børneliv og gode kammeratskaber bliver prioriteret i den pædagogiske praksis.

Udover de seks lovpligtige temaer: alsidig personlig udvikling, sociale kompetencer, sproglig udvikling, krop og bevægelse, natur og naturfænomener, samt kulturelle udtryksformer og værdier, har arbejdet med science sat et aftryk i læreplanerne.

En god pædagogisk praksis hviler på nogle grundlæggende værdier. Flere institutioner har valgt at beskrive disse værdier som indledning til deres pædagogiske læreplan. For eksempel har Bybjerget Børnehave sat fokus på et sundt liv i en sund hverdag som en værdi for deres virke, sundhed er for øvrigt et af temaerne i den nye Politik for børn og unge:

”I Bybjergets børnehave har vi taget udgangspunkt i WHO og Aaron Antonovskys definitioner på sundhed.

I Bybjergets børnehave mener vi, at sundhed skal forstås som et bredt begreb der dækker over menneskers fysiske og mentale velvære. Vi mener ikke mennesker kan opnå sundhed en gang for alle, ligesom sundhed heller ikke kun handler om at være fri for sygdom. For os betyder sundhed, en tilstand af fysisk, psykisk og socialt velbefindende. Vi mener at sundhed er følelsen af livsmod og livsglæde, samt følelsen af at kunne mestre hverdagens mange forskellige situationer.”

En vigtig opgave i arbejdet med pædagogiske læreplaner er at reflektere over børnenes læring og oplevelser, hvad bliver børnene optagede af, og hvad kan der arbejdes videre med; her et klip fra Carlsro Vuggestues læreplan, hvor der arbejdes med flere læreplanstemaer på ture, hvor børnene kommer tæt på forskellige dyr:

”Vi skal være opmærksomme på at have en dialog med børnene undervejs. Vi skal møde dem anerkendende i deres oplevelser af dyrene. Bliver de bange for nogle af dyrene? Er der nogle af dyrene, som er særlig spændende og som der godt kan bruges ekstra lang tid på undervejs på turen? Vi kan lægge mærke til, hvilke ting som fanger børnenes opmærksomhed, måske er det noget andet end dyrene. Vi kan se om der sker nogen udvikling hos det enkelte barn fra gang til gang, samt om børnene opnår en tættere kontakt til hinanden”.

De faglige refleksioner i personalegruppen understøttes af de tegn på læring og udvikling, som pædagogerne har skrevet: Hvilke tegn på børnenes læringsprocesser forventes? Er der tegn som personalet ikke umiddelbart regnede med? Børneinstitutionen Tjørneparken giver her et bud på tegn på læring i forhold til de sociale kompetencer:

  1. ”Når børnene byder ind – både til børn og voksne (det lille barn 0 - 2 år kommer til den voksne), udviser glæde, følelser og tør sige til og fra overfor kammerater og voksne.
  2. Når børnene yder omsorg for hinanden (uopfordret), og de kan forstå og sætte ord på egne og andres følelser. Når de hjælper hinanden med tøjet.
  3. (0 - 3 år) Når børnene oplever glæde ved synet af det andet barn, når de søger hinanden og leger efterligningslege/parallellege. (3 - 6 år) Når børnene opsøger hinanden til lege og sætter ord på venskaber.
  4. Når børnene kan give plads til hinanden i legen – såvel store som små i legen (0 – 3 år) når børnene ikke tager legetøj fra hinanden.
    (3 – 6 år) når børnene rækker hånden op i samlinger/kan stå i kø/lader andre børn tale ud/kan vente på tur.”

Flere pædagogiske læreplaner beskriver arbejdet med dialogisk læsning som en basal del af arbejdet med den sproglige udvikling. Børnehuset Elvergården præsenterer en kort historie fra praksis til at illustrere, hvordan den dialogiske læsning kan foregå i en børnehavegruppe:

”En gruppe børn har været på biblioteket og lånt bøger til dialogisk læsning. Om eftermiddagen læser de bogen Lille frø. Undervejs i den dialogiske læsning, bliver fænomener og begreber som f.eks. meteor, at rejse væk fra sin familie, udstilling og museum, talt om og forklaret. Ved at tale om billederne, sætter børnene ord på både egne erfaringer og følelser. Samtidig med at ordforråd og begrebsforståelse bliver udvidet.”

At arbejde med inklusion, alle børns ret til at være en del af et fællesskab, er en opgave som også berør udviklingen af børnenes sociale kompetencer. Børneinstitutionen Broparken bidrager blandt andet med dette perspektiv:

”Det er ikke alle børn der har de samme forudsætninger for at udvikle sig optimalt. Vi vil ved visitering og institutionsstart, være opmærksomme på børn med særlige behov og sørge for at der hurtigt bliver taget hånd om dem. Vi vil sørge for at barnet får plads i huset, hvor der for dem er bedst mulighed for optimal udvikling og læring og hvor kompetencen omkring barnets særlige behov er. Vi skal sørge for at alle børn får en væsentlig rolle i og bliver inkluderet i fællesskaber. Det er vigtigt, at vi professionelt og fordomsfrit forholder os til børnenes og deres familiers historie og bruger det aktivt i det pædagogiske arbejde.”

Børneinstitutionen Vårfluen har i sit årshjul lagt en projektperiode med science, som et fælles tema for hele institutionen, ind i overgangen fra den ene læreplansperiode til den anden, juni, juli og august 2014. Hvad kan være mere oplagt at arbejde med under de lange og gode dage på legepladsen i sommermånederne?:

”De 4 elementer (vand, ild, jord og luft) i hele huset.

Der er en tovholder fra vuggestuen og børnehaven, som sørger for, hvilke aktiviteter der skal være i den pågældende uge med det enkelte element i hver enkelt gruppe.

I uge 23, 27 og 31: Vand

I uge 24, 28 og 32: Ild

I uge 25, 29 og 33: Jord

I uge 26, 30 og 34: Luft

Evaluering og slutdokumentation i uge 35”

Forvaltningens pædagogiske konsulenter har givet tilbagemeldinger på samtlige pædagogiske læreplaner og er kommet med anbefalinger i forhold til, hvad der kan optimeres i de pædagogiske læreplaner for perioden fra august 2016 til juli 2018. Generelt anbefales der et større fokus på det didaktiske aspekt af den pædagogiske praksis, det vil sige tilrettelæggelse og gennemførelse af strukturerede pædagogiske forløb.

Grundet skiftende ledelse i Børnehuset Mælkevejen, har det ikke været muligt for institutionen at skrive en sammenhængende pædagogisk læreplan for den nævnte periode. Efter aftale med den nye leder i Mælkevejen, ansat pr. 1. december 2014, holdes der kontinuerlig opfølgning vedr. den pædagogiske planlægning og de løbende pædagogiske projekter, med en af forvaltningens pædagogiske konsulenter. En foreløbig pædagogisk læreplan for perioden september 2015 – juli 2016 bliver udarbejdet senest den 1. september i år. Når der til foråret 2016 skal udarbejdes nye pædagogiske læreplaner, gældende for perioden august 2016 – juli 2018, vil der også foreligge en sammenhængende toårig læreplan fra Børnehuset Mælkevejen.

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven).

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Børne- og Kulturforvaltningen vil på baggrund af de pædagogiske konsulenters tilbagemeldinger af de modtagne pædagogiske læreplaner, udarbejde en justeret skabelon til pædagogiske læreplaner 2016 – 2018.

Bilag

Bilag 1: Skabelon Pædagogisk læreplan 2014-2016.
Bilag 2: Pædagogisk læreplan 2014-2016 fra Børneinstitutionen Vårfluen
Bilag 3: Pædagogisk læreplan 2014-2016 fra Børnehuset Carlsro
Bilag 4: Pædagogisk læreplan 2014-2016 fra Børnehuset Græshoppen

Anmodning om udtrædelse af skolebestyrelsen Rødovre Skole
Sag nr. 45

Beslutningskompetence: BSU

Sagens kerne

Anmodning om udtrædelse af skolebestyrelsen på Rødovre Skole.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

  1. at Pia Halkier Bjerring Pedersen gives tilladelse til at udtræde af skolebestyrelsen, og
  2. at 1. suppleant Jonna Petersen indkaldes med fast plads for resten af perioden.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Pia Halkier Bjerring Pedersen har anmodet om udtrædelse af skolebestyrelsen, da hun ikke længere har mulighed for at varetage opgaven på grund af ændrede arbejdsmæssige forhold.

Lov- og plangrundlag

Lov om folkeskolen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

For resten af skoleåret 2014/2015.

Bilag

Bilag 1: Udtrædelse af skolebestyrelse på Rødovre Skole - Pia H. Bjerring.

Udlægning af specialundervisningsressourcer, fase 2
Sag nr. 46

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Sagen vedrører udlægning af økonomi og visitationskompetence fra Børne- og Kulturforvaltningen til skolerne i forbindelse med visitation til gruppeordninger og kommunale specialklasser. Udlægningen vil være gældende fra 01.08.2015.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at udlægning af specialundervisningsressourcer og visitationskompetence til gruppeordninger og kommunale specialklasser implementeres pr. 01.08.2015 som beskrevet i sagsfremstillingen.

Beslutning

Anbefales.
(Til Økonomiudvalget).

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen besluttede på sit møde den 25.09.2012 med vedtagelsen af inklusionshandleplanen, at der pr. 01.08.2014 skulle ske en udlægning fra Børne- og Kulturforvaltningen til skolerne af økonomien og visitationskompetencen til specialtilbud i gruppeordninger og kommunens egne specialtilbud. Økonomi og visitation til specialskoletilbud forbliver i forvaltningen.

På grund af indførelse af ny folkeskolereform besluttede Kommunalbestyrelsen den 27.05.2014 at udsætte udlægningen til den 01.08.2015.

Et udvalg bestående af repræsentanter fra Børne- og Kulturforvaltningen, skolelederne, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og Økonomi- og Personaleforvaltningen har herefter udarbejdet forslag til struktur for udlægningen.

Udgangspunktet for en nøgle til fordeling af de midler, som er til rådighed i forhold til visitationer til skoleåret 2015/2016, er et gennemsnit af 5. september-tallene 2013 og 2014. Fordelingsnøglen vil blive reguleret i forhold til 5. september-tallet 2015, således at det herefter vil være et gennemsnit over 3 år. Økonomi og visitationskompetence til specialskoler indgår ikke i fordelingsnøglen, men vil fortsat ligge i forvaltningen.

For at sikre at enkelte skoler ikke rammes hårdt ved en enkelt årgangs usædvanligt økonomiske udfordringer, fordeles den til rådighed værende økonomi med 70 % til skolerne og 30 % i forvaltningen. Der etableres herefter en maksimumpris for skolerne på de forskellige tilbud på 150.000 kr. således, at forvaltningen betaler udgifter over dette beløb. Betalingen til de fire kommunale specialtilbud - generelle indlæringsvanskeligheder (Hendriksholm skole), ordblinde (Tinderhøj skole), ADHD (Islev skole) samt autisme (Valhøj skole) - og til øvrige kommuner sker stadig i forvaltningen, men afregnes konkret i forhold til de enkelte skoler og reguleres én gang årligt ved årsopgørelsen. Dette sker ud fra en gennemsnitstakst for de enkelte kommunale tilbud.

Udgifterne til gruppernes vejledningsopgaver af de øvrige skoler jf. Inklusionshandleplanen finansieres solidarisk af skolerne. For elever, som har gået på flere af kommunens skoler, sker betalingen for en specialklasseplads forholdsmæssigt skolerne imellem.

Når det er besluttet at udlægge økonomi og visitation til skolerne, beror det på, at skolerne i højere grad får mulighed for at bruge økonomien til at etablere tilbud i forbindelse med elevernes klasse. Dermed mindskes visitation til eksterne specialtilbud og en deraf følgende eksklusion. For at kunne støtte op om elever og lærere i forbindelse med inklusionen, uddannes lærere og pædagoger i kommunens fire specialpædagogiske centre således, at de kan vejlede kommunens øvrige lærere i de relevante problematikker og handicaps.

En uddybende beskrivelse kan læses i inklusionshandleplanen, der er vedlagt som bilag.

Lov- og plangrundlag

Lov om Folkeskolen.

Økonomiske konsekvenser

Budgettet til gruppeordninger, kommunale specialklasser og specialfritidstilbud andrager i 2015 i alt 34.824.709 kr. Af disse udlægges 6.768.037 kr. til skolerne i forbindelse med nyvisitationer til skoleåret 2015/2016.

Det samlede budget til specialundervisning andrager omkring 80 mio. kr., hvoraf 15 mio. kr. vedrører betaling for specialfritidstilbud, og 6 mio. kr. vedrører befordring af elever til specialtilbud.

Tidsplan

Udlægningen af økonomi og kompetence sker pr. 01.08.2015.

Bilag

Bilag 1: Inklusionshandleplan.

Forventet regnskab pr. ultimo marts 2015 - Børne- og Skoleudvalget
Sag nr. 47

Beslutningskompetence: BSU

Sagens kerne

Forventet regnskab pr. ultimo marts 2015 omfatter en opfølgning på forbruget af nettodriftsmidler og anlægsbevillinger i 2015 for Børne- og Skoleudvalgets rammer med udgangspunkt i status ultimo marts 2015.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at forventet regnskab pr. ultimo marts 2015 tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Der henvises til bilaget "Forventet regnskab pr. ultimo marts 2015 – Børne- og Skoleudvalget".

Lov- og plangrundlag

Principper for Økonomistyring i Rødovre Kommune.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Forventet regnskab pr. ultimo marts 2015 - Børne- og Skoleudvalget

Proces og tidsplan for Kommuneplanstrategi 2015
Sag nr. 48

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I henhold til Planloven har Kommunalbestyrelsen pligt til at vedtage og offentliggøre en strategi for planlægningen inden for den første halvdel af Kommunalbestyrelsens valgperiode.

Strategien skal indeholde;

  • oplysninger om den planlægning, der er gennemført siden den seneste revision af kommuneplanen,
  • Kommunalbestyrelsens vurdering af og strategi for udviklingen, samt
  • en beslutning om revisionsmetode.

Der er to muligheder for revisionsmetode; en fuld revision af hele kommuneplanen eller en delvis revision – en temarevision.

Sagen behandles samtidig i alle fagudvalg.

Indstilling

Børne- og Skoleudvalget indstiller,

at proces og tidsplan for Kommuneplanstrategi 2015 vedtages.

Beslutning

Anbefales.
(Til Økonomiudvalget).

Sagsfremstilling

Revisionsmetode

Teknisk Forvaltning anbefaler en fuld revision af næste kommuneplan, da der er behov for en gennemgående revision af samtlige af kommunens rammeområder, samt en generel ajourføring af den hidtil gældende kommuneplanlægning for alle de emner, der skal medtages i en kommuneplan, jf. Planlovens § 11a.
I 2011 (26.04.2011, sag nr. 60) vedtog Kommunalbestyrelsen at revidere Kommuneplan 2010 delvist efter temaet ”vækst gennem bæredygtig udvikling”. Det betød ændringer i nogle af kommuneplanens afsnit, og der foreligger nu Rødovre Kommuneplan 2010 og Rødovre Kommuneplan 2014.

Baggrunden for en fuld revision er, at størstedelen af den gældende kommuneplan ikke er gennemgået siden 2010, og i mellemtiden er der sket mange ændringer både i forhold til ny lovgivning, men også udviklingen i Rødovre har ændret sig. For at sikre, at kommuneplanen fortsat er et godt og brugbart administrativt arbejdsredskab i den videre udvikling i Rødovre også efter 2018, anbefaler Teknisk Forvaltning en fuld revision. Derudover skaber det også unødig forvirring for borgere og andre interessenter med mange forskellige plandokumenter.

I forbindelse med den endelige vedtagelse af Rødovre Kommuneplan 2014 er det aftalt med Naturstyrelsen, at Rødovre Kommune i forbindelse med den kommende revision ændrer på rammeområdernes afgrænsning i forhold til stationsnærhed.

Forslag til indhold

Den kommende kommuneplanstrategi og derefter kommuneplan skal bygge videre på det fundament, vi har. Det betyder, at vi fortsætter det arbejde, der ligger i de mange politikker og projekter, der er udarbejdet i de seneste år, og som er ved at blive gennemført. Det er også væsentligt at sikre sammenhæng med projektet ”Sammen om Rødovre”.

I 2010 vedtog Kommunalbestyrelsen Rødovre Kommuneplan 2010-2022 med titlen ”Det rige hverdagsliv”. I 2014 fik temarevisionen om bæredygtig udvikling undertitlen ”Fremtidens forstad – vækst gennem bæredygtig udvikling”. Fælles for de foregående temaer er udgangspunktet, at Rødovre er et godt sted at bo, arbejde og drive forretning. Noget vi skal sikre i mange år fremover. Derfor er vi nødt til at sikre en udvikling, hvor hverdagslivet stadig kan udspille sig.

Derudover er vi også stadig nødt til at have fokus på vækst. Både i forhold til at fastholde og tiltrække nye virksomheder, men også borgere. Prognoserne viser stadig, at der på sigt vil ske en skævvridning i befolkningssammensætningen, hvor især den arbejdsaktive gruppe af borgere vil blive forholdsvis mindre end den ældre befolkningsgruppe. Det betyder, at vi skal tiltrække nye borgere, der kan være med til at sikre en befolkningssammensætning i balance.

I den kommende planperiode vil der være fokus på en sund fornyelse og vækst.
Herunder vil vigtige emner være et erhvervsliv i vækst, boliger til alle, effektiv mobilitet, byområder i udvikling og ikke mindst en bæredygtig udvikling.

I årene fremover skal vi stadig være gode til at udnytte, at vi har et godt bysamfund i hovedstadsområdet, i første ring omkring landets hovedstad.

Undersøgelser og analyser

I perioden frem til kommuneplanforslaget vil der blive igangsat flere undersøgelser og analyser, herunder en detailhandelsanalyse, en gennemgang af bygningsmassen i Rødovre i forhold til bevaringsværdier, en vurdering af trafikforhold i hele byen med et perspektiv om realiserede udviklingsprojekter.

Derudover skal der ske en grundig gennemgang af samtlige kommuneplanrammer, samt tilpasning af stationsnærhed efter aftale med Naturstyrelsen i forbindelse med høring om Forslag til Kommuneplan 2014, ligesom der i forbindelse med høringen er drøftet behovet for en gennemgang af planlægningen for de grønne områder.

Forhold en ny kommuneplan skal forholde sig til

Siden vedtagelsen af Rødovre Kommuneplan 2010 er de statslige vandplaner offentliggjort. Det betyder ændringer i kommuneplanens retningslinjer for vandområdet. Derudover har Miljøministeriet også offentliggjort Fingerplan 2013 for Hovedstadsområdet.

KL og Miljøministeriet har i efteråret 2014 påbegyndt en grundig gennemgang af planloven med henblik på at finde uhensigtsmæssige barrierer. Det er endnu uvist, hvilke planlovsændringer dette medfører. Arbejdet udspringer af en vækstaftale fra juni 2014.
Derudover er der siden 2010 sket flere ændringer i Planloven og en række ændringer i de statslige krav til kommuneplanlægningen.

En kombineret Plan- og Agenda21-strategi

I henhold til Planloven skal Kommunalbestyrelsen også offentliggøre en redegørelse for deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede (lokal Agenda 21) inden for den første halvdel af Kommunalbestyrelsens valgperiode.

Ligesom det var tilfældet i Strategi 2007 og i Kommuneplanstrategi 2012 foreslår Teknisk Forvaltning, at der udarbejdes en kombineret Plan- og Agenda 21-strategi. Dette skal ses i forlængelse af Kommuneplan 2010-2022, der i afsnittet ”Bæredygtige Rødovre” og kapitel 1 fastslår, at Rødovre Kommune skal tænke og arbejde bæredygtigt.

Ved at lave en kombineret strategi sikres det på et meget tidligt tidspunkt, at de visioner, mål og udviklingsmuligheder, der planlægges for, som udgangspunkt er bæredygtige.

Organisering

Teknisk Forvaltning foreslår, at arbejdet med Kommuneplanstrategi 2015 og den efterfølgende Kommuneplan 2018 organiseres efter principperne for de to foregående kommuneplanprocesser, tilpasset de ændrede forhold og erfaringerne fra de foregående processer.

Høringsperiode

I henhold til Planloven fastsætter Kommunalbestyrelsen en frist på mindst 8 uger for fremsættelse af ideer, forslag mv. og kommentarer til den offentliggjorte strategi. Herefter tager Kommunalbestyrelsen stilling til fremkomne bemærkninger, og kan i den forbindelse vedtage ændringer af strategien. Hvis der vedtages ændringer af strategien, skal dette offentliggøres.

Når der er foretaget offentlig bekendtgørelse af den endelige strategi, kan Kommunalbestyrelsen udarbejde et sådant kommuneplanforslag eller ændringer til kommuneplanen, som der er truffet beslutning om i strategien.

I forbindelse med den offentlige høring af Forslag til Kommuneplanstrategi 2015 foreslås, at der skal afholdes et borgermøde eller andre arrangementer for øget borgerinddragelse. Dette spørgsmål vil indgå i den politiske behandling af kommuneplanstrategiforslaget i december 2015.

Lov- og plangrundlag

Planloven.

Økonomiske konsekvenser

På anlægsbudgettet (Investeringsoversigten) i budget 2015 er der afsat rådighedsbeløb på 110.000 kr. (og i overslagsårene 2016 og 2017 henholdsvis 110.000 kr. og 220.000 kr.).

Tidsplan

Maj 2015 - Politisk behandling af Proces og tidsplan for Kommuneplanstrategi 2015.
Oktober 2015 - Temamøde for Kommunalbestyrelsen om strategiens temaer.
December 2015 - Politisk behandling Forslag til Kommuneplanstrategi 2015.
Januar til marts 2016 - Offentliggørelse og offentlig høring i 8 uger.
Herunder eventuelt afholdelse af borgermøde.
Juni 2016 - Politisk behandling og endelig vedtagelse af Kommuneplanstrategi 2015.
Juli/august 2016 - Offentliggørelse af Kommuneplanstrategi 2015.

Integrationsrådets redegørelse 2014
Sag nr. 49

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger redegørelse for Integrationsrådets arbejde i 2014.

Sagen behandles samtidig i alle fagudvalg.

Indstilling

Børne-og Kulturforvaltningen indstiller,

at redegørelse for Integrationsrådets arbejde 2014 tages til efterretning.

Beslutning

Anbefales taget til efterretning (til ØU)

Sagsfremstilling

Første halvdel af 2014 stod i konstitueringens tegn. Der var nyheder i forhold til de seneste konstitueringer og Dansk Arbejdsgiverforening valgte igen, at udpege et medlem til rådet. Der har efterfølgende været afholdt seminar for det nyvalgte Integrationsråd.

Integrationsrådet har udarbejdet høringssvar i forhold til en revideret frivillighedspolitik, budgettet for 2015, opfølgning på målsætninger og handlinger fra Integrationsområdet i 2013, forslag til ny Børne- og Ungepolitik, samt sundhedspolitik.

Der har i 2014 været et godt samarbejde, både på politisk- og forvaltningsniveau, omkring integrationspolitikker og indsatser i kommunen. Integrationsrådet har flere gange i løbet af 2014 været synlige i pressen og på digitale medier, især i forbindelse med Mangfoldighedsfestivalen, som igen blev afholdt med succes i juni 2014.

Lov- og plangrundlag

Integrationslovens § 42.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Integrationsrådets redegørelse for 2014

Diverse
Sag nr. 50

Beslutningskompetence: BSU

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Protokollen oplæst og godkendt. Mødet afsluttet kl.: 16:50.

Cookies

Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Når du benytter sitet, samtykker du til vores anvendelse af cookies. Læs mere om vores cookiepolitik.

OK