Børne- og Skoleudvalget

17-01-2017

Medlemmer

Flemming Lunde Østergaard Hansen(A)
Annie Arnoldsen Petersen(A)
Hans Houmøller(Ø)
Kim Drejer Nielsen(C)
Kim Hammer(O)

Sager 1 - 10

Fold alle ud

Meddelelser
Sag nr. 1

Beslutningskompetence: BSU

Sagens kerne

  1. Oversigt over indkomne love og bekendtgørelser
  2. Orientering om nøgletal på folkeskoleområdet for skoleåret 2015/2016
  3. Indkøb af tablets og smartboards til skolerne, 2017

Indstilling

Meddelelsespunkterne forelægges til orientering.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Bilag 1: Nyhedsliste for Børne- og Skoleudvalget for perioden 26. november 2016 til 4. januar 2017
Bilag 2: Notat om nøgletal på folkeskoleområdet
Bilag 3: Rødovre nøgletal
Bilag 4: Indkøb af IT-hardware til folkeskolen

Licitationsresultat vedr. renovering af tagetage på Islev Skole
Sag nr. 2

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen har i 2016 givet anlægsbevilling på i alt 12.000.000 kr. til renovering, udvidelse og nyindretning af tagetagen på Islev Skoles hovedbygning.

Den 17. november 2016 blev der afholdt licitation, og laveste bud lå på 15.712.750 kr.
Hertil skal tillægges udgifter til omkostninger, honorar og uforudseelige udgifter mv., hvorefter den samlede anlægsudgift beløber sig til anslået 18.000.000 kr.

Da der ikke er givet anlægsbevilling til de yderligere 6.000.000 kr. til projektet, foreslås det, at projektet ændres, således at udvidelsen af tagetagen udgår, og at der i stedet kun gennemføres den oprindeligt foreslåede udskiftning af taget med de nødvendige tilpasninger.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

  1. at licitationsresultatet tages til efterretning,
  2. at projektet ændres til kun at omfatte udskiftning af taget,
  3. at opgaven udbydes i fagentreprise samt
  4. at den reviderede tidsplan godkendes.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Tagkonstruktionen på hovedbygningen på Islev Skole er i ringe forfatning med omfattende skader i tagetagen fra fugt og skimmelsvamp, og der blev derfor oprindeligt udarbejdet forslag til en udskiftning af taget. Denne udskiftning blev anslået til ca. 6.000.000 kr.

Da tagetagen er dårligt udnyttet på grund af den lave taghældning blev det efterfølgende foreslået, at der i forbindelse med udskiftningen af taget blev foretaget en udvidelse af tagetagen fra ca. 800 m2 til ca. 1.200 m2, således at der på tagetagen kunne indrettes ni tidssvarende klasselokaler med plads til den samlede udskoling.
Den samlede udgift til udskiftning af taget samt udvidelse af tagetagen blev anslået til 12.000.000 kr.

Efter modtagelse af bud fra de fem indbudte firmaer har det vist sig, at udgiften til renovering af taget samt udvidelse af tagetagen ikke kan holdes inden for den afsatte anlægsramme på 12.000.000 kr.

Da der ikke er afsat bevilling til at kunne gennemføre det samlede projekt, foreslås det, at udvidelsen af tagetagen og nyindretning af lokalerne udgår.

Det foreslås i stedet, at der kun foretages den oprindeligt foreslåede udskiftning af taget samt de heraf følgende nødvendige tilpasninger, og at denne opgave udbydes i fagentreprise.

Til brug herfor udarbejder Teknisk Forvaltning et nyt projektforslag i samarbejde med Børne- og Kulturforvaltningen samt Islev Skole.

Resultatet af licitationen vil blive fremlagt i aprilmøderækken 2017.

Der henvises til sag på lukket dagsorden vedrørende godkendelse af entreprenørliste.

Skolen har i dag de nødvendige antal lokaler til det eksisterende elevgrundlag.
Såfremt skolens elevtal stiger de kommende år vil det eventuelle behov for yderligere lokaler blive medtaget i den igangværende revision af skolens helhedsplan/skoleudbygning.

Lov- og plangrundlag

Byggestyringsreglerne.

Økonomiske konsekvenser

Der blev i 2016 givet en anlægsbevilling på 12.000.000 kr. til renovering og udvidelse af tagetagen, hvoraf 1.206.000 kr. blev disponeret til projektering og tilsyn.
Der er pt. forbrugt 965.257 kr. til projektering og udbud.

Udskiftning af taget er anslået til 6.000.000 kr.

Tidsplan

Projektering og udbud: februar - marts 2017
Forelæggelse af licitationsresultat: april 2017
Udførelse: april - august 2017
Ibrugtagning: primo september 2017

 

Bilag

Bilag 1: Bevillingsoplæg fra Teknisk Forvaltning af 2. januar 2017

Forventet behov for daginstitutionspladser - januar 2017
Sag nr. 3

Beslutningskompetence: BSU

Sagens kerne

Sagen omhandler det forventede behov for daginstitutionspladser fra januar 2017 og de kommende 12 måneder.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at Børne- og Skoleudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Pladserne for februar 2017 er visiteret. På nuværende tidspunkt er der kun fire institutioner, der ikke har nået deres max-vip eller derover. Disse fire institutioner afventer kommende børn fra egen institution.
Der er endvidere øget brug af fjerdebørnspladser i dagplejen.

Det bemærkes, at antallet af vuggestue- og dagplejepladser er blevet opskrevet med fem i forbindelse med ansættelse af nye dagplejere.

Lov- og plangrundlag

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud.

Økonomiske konsekvenser

Forventet behov for daginstitutionspladser.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Behovsoversigt januar 2017 - december 2017

Oversigt over tiltag på daginstitutionsområdet
Sag nr. 4

Beslutningskompetence: BSU

Sagens kerne

Børne- og Kulturforvaltningen har udarbejdet en oversigt over kommende, iværksatte og nyligt implementerede tiltag på daginstitutionsområdet.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at Børne- og Skoleudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Sprog

Der har gennem de sidste mange år været fokus på børns sprog og sprogtilegnelse. Dette skyldes, at der er forskningsmæssig evidens for, at barnets sprogudvikling er direkte forbundet med dets kognitive udvikling. F.eks. har barnets ordforråd allerede som 3-årigt stor betydning for barnets senere læsefærdigheder og sprogforståelse.

Institutionerne sprogtester betydeligt flere børn, end loven påbyder. Mange har valgt at lade sprogtesten danne grundlag for overgangssamtaler med forældrene, dels i forbindelse med overgang fra vuggestue til børnehave, og dels – for de børn, der skal følges op på – for at afklare, om der er områder, hvor der bør sættes særligt ind før barnets overgang til skole. Inddragelse af forældrene med vejledning og gode råd, har særlig stor betydning i forhold til opkvalificeringen af børnenes sprog. Som eksempel kan nævnes de seneste års arbejde med dialogisk læsning, hvor bl.a. inddragelse af børnebiblioteket betyder, at forældrene har mulighed for låne de rette materialer, og dermed understøtte det sprogarbejde, der foregår i institutionen.

Der er satset massivt på uddannelse og viden indenfor børnenes sprogtilegnelse. Således har der været gennemført en række videreuddannelsesforløb bl.a. moduler på diplomniveau for pædagoger på samlede Rødovrehold.

På netværksmøder for kommunens sprogpædagoger udveksles de seneste forskningsresultater og indsatser. Dette har sammen med videreuddannelserne - haft stor betydning for kvaliteten i det daglige (strukturerede) pædagogiske sprogstimuleringsarbejde.

Sprogtilbud

Sprogtilbuddet Sesam har nu i en årrække været placeret i Carlsro Børnehus. Den fysiske placering i en børnehave har betydet, at over halvdelen af de børn, der oprindeligt er indmeldt, som ”Sesambørn”, efterfølgende er blevet flyttet til en almindelig børnehaveplads i børnehuset.

Inklusion

Ligesom på skoleområdet, har man i daginstitutionerne sat fokus på inklusion af børn med særlige behov. Dette gælder både generelt i institutionerne, og ved etablering af specialgrupper.

Der er nu i kommunen tre institutioner, som har tilknyttet en specialgruppe med op til fem børn. En af disse, Nyager, har børnene fuldt integreret i børnehavens øvrige stuer, mens de to øvrige, Elvergården og Islemark, giver specialbørnene mulighed for indgå i hverdagen sammen med institutionens øvrige børn, i det omfang de kan profitere af det.

Der har været gennemført uddannelse på diplom-niveau i inklusion – undervisningen er i praksis foregået på et samlet hold for daginstitutionspædagoger i Rødovre.

Science

Implementeringen af science, matematik og former er nu implementeret i daginstitutionernes daglige arbejde. Og daginstitutionslederne vurderer, at mindst halvdelen af personalet kan arbejde kvalificeret med disse emner.

Det vil løbende blive sikret, at eventuelt behov for efteruddannelse lokalt kan gennemføres af forvaltningens udviklingskonsulent.

Ifølge Danmarks Evalueringsinstitut har en række kommuner været udfordret i forhold til arbejdet med naturfænomener og science. Den massive tre-årige indsats har imidlertid betydet, at dette ikke har været tilfældet i Rødovre Kommune.

Fælles initiativ for overgange mellem daginstitution og skole

Særligt for Rødovre gælder, at skolerne modtager børn fra flere forskellige daginstitutioner, og daginstitutionerne afgiver børn til flere forskellige skoler.

For at sikre gode og trygge overgange er der udarbejdet ens overgangsskemaer ikke alene for de enkelte børn, men også for de børnegrupper, der skal forlade institutionerne. Sidstnævnte betyder, at skolernes personale har mulighed for at danne sig et overblik over, hvad de kommende skolebørn har arbejdet med den sidste tid i børnehaven.

Samtidig er der besluttet et fælles emne, idet alle børnene har arbejdet med emnet ”Vores Rødovre – arkitektur rum og form” både i slutningen af deres børnehaveliv og efter den 1. maj, hvor de overgår til SFO.

Endelig er der etableret et fælles tredje i form af sang og en bog om ”Arne i Rødovre”, der tager udgangspunkt i Rødovres udvikling fra land til by.

Kulturhistorie

Kommunen er senest påbegyndt en særlig indsats i forhold til kultur og kulturhistorie. Det er planen, at dette projekt skal løbe de kommende år. En løbende evaluering af institutionernes arbejde med og implementering af emnet indgår i de læreplaner, som hvert andet år forelægges til politisk godkendelse.

Gør vi det, vi tror, vi gør

Der har gennem de seneste år været øget fokus på kvaliteten i daginstitutionernes arbejde, og kvalitetens betydning for børnenes udvikling. Diskussioner herom har bl.a. taget udgangspunkt i en række britiske undersøgelser, som viser, at man op til barnets 18. år kan se, om børnene har profiteret af deres møde med daginstitutioner af høj kvalitet. KL og Rådet for Børns Læring har de seneste år (bl.a. på Børnetopmøder) formidlet kendskab til de resultater, forskningen har vist i England.

I vurderingen af, hvad der er kvalitet for børn i daginstitutioner, har forskerne brugt et særligt system: ECERS for børnehavebørn og ITERS for børn i vuggestuealderen.

I 2016 blev det muligt at få certificering til at gennemføre vurderinger efter dette særlige kvalitetsmålingssystem i Danmark. Forvaltningens pædagogiske konsulenter gennemførte den omfattende uddannelse, og er derfor nu blandt de første fem certificerede i landet.

Arbejdet med denne form for kvalitetsvurdering er tidskrævende og bygger på systematiske observationer, interne evalueringer de pædagogiske konsulenter imellem og efterfølgende samtaler med de enkelte ledere. Vurderingerne har indtil videre været gennemført i 5-6 institutioner.

Det har vist sig at være arbejdet værd. Alle berørte ledere har efterfølgende erklæret stor tilfredshed med formen og den objektivitet, som ligger i metoden.

Der er endvidere fra de berørte ledere samstemmende givet udtryk for, at resultaterne har været en ”øjenåbner”, ligesom den objektive tilgang har lettet det videre arbejde for lederne, når resultatet af målingerne og forslag til ændringer har skullet præsenteres i personalegrupperne. Det har været tydeligt, at også pædagogisk stærke institutioner umiddelbart har kunnet profitere af denne form for ”kvalitetseftersyn”.

Forvaltningen har planlagt at gennemføre de omhandlede kvalitetsmålinger en gang årligt, ligesom man vil udarbejde forslag til inddragelse af kvalitetsmålingerne i forbindelse med udarbejdelse af nye skabeloner for pædagogiske tilsyn.

Kommende opgaver

De toneangivende instanser på daginstitutionsområdet er udover KL og Ministeriet i høj grad Danmarks Evalueringsinstitut EVA og Rådet for Børns Læring.

De har på det seneste nævnt, at natur og især udeliv vil få en fremtrædende rolle i forbindelse med vedtagelsen af nye læreplaner. Det vil i Rødovre blive forvaltningens naturkonsulent, som kan bistå med implementeringen. Pågældende har gennemført en uddannelse som naturvejleder under ansættelsen i kommunen.

Det fremgår af EVAs evalueringer af institutionernes arbejde med kultur, at dette emne almindeligvis ikke er så højt prioriteret. For Rødovres vedkommende vil denne udfordring imidlertid blive imødegået dels af arbejdet med kulturhistorie, og dels gennem en videreførelse af kulturpædagogprojektet. Der er fra begyndelsen af 2017 ansat seks kulturpædagoger til formidling af sprog/eventyr mv., sang/rytmik/musik, visuel kunst, dans og børn som producenter af kunst. Kulturpædagogerne vil i 2016 blive tilknyttet samtlige institutioner i 3 måneders forløb.

Vejledning af forældre:
En af de seneste udmeldinger fra EVA er forældres behov for mere vejledning fra deres børns pædagoger. Mange forældre ønsker således mulighed for at få mere vejledning fra deres børns daginstitution i, hvordan de kan styrke deres børns trivsel, udvikling og læring.

En del af kommunens institutioner har for at imødekomme dette behov etableret forældrecaféer, hvor det er muligt af drøfte ovenstående. Men en differentieret indsats i forhold til emnet kommer formodentligt til at indtage en vigtig plads i forbindelse med planlægningen af forældresamarbejdet fremover.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Valgfag på kommunens folkeskoler 2016/2017
Sag nr. 5

Beslutningskompetence: BSU

Sagens kerne

Orientering om hvilke valgfag kommunens folkeskoler udbyder i skoleåret 2016/2017.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at Børne- og Skoleudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Jævnfør Folkeskolelovens § 9 stk. 6 kan Kommunalbestyrelsen godkende, at der tilbydes undervisning i valgfag, der ligger ud over valgfagene i valgfagsrækken udtrykt i folkeskoleloven.

I Rødovre Kommune er Kommunalbestyrelsens beslutningskompetence i forbindelse med godkendelse af valgfag og fælles mål for disse uddelegeret til skolebestyrelserne på ordinært møde d. 24. marts 2015.

Forvaltningen har derfor til orientering udarbejdet en oversigt til Børne- og Skoleudvalget over de valgfag, som skolebestyrelserne har godkendt for skoleåret 2016/2017. Skolerne udbyder følgende valgfag i indeværende skoleår:

Skovmoseskolen

  • Design
  • Udeliv
  • Idræt
  • Madkunst
  • Sansehold
  • Ipad og Kommunikation
  • Krop og Følelser

Nyager Skole

  • Billedkunst
  • Kend dit København
  • Din krop i centrum
  • Madkundskab
  • Upcycling og design

Hendriksholm Skole

  • Friluftsliv
  • Livsduelighed (særligt tilrettelagt for E-spor)
  • Spansk (via Ungecenter2610)
  • Kokkeskole (via Ungecenter2610)
  • Urban art (via Ungecenter2610)
  • Art class (via Ungecenter2610)
  • Arabisk (via Ungecenter2610)
  • Klassisk teater (via Ungecenter2610)
  • Street dance (via Ungecenter 2610)
  • Engelsk (via Rødovre Gymnasium)

Islev Skole

  • Engelsk (via Nørre Gymnasium)
  • Biologi (via Nørre Gymnasium)
  • Film og medier (via Ungecenter2610)
  • Alternative boldspil (via Ungecenter2610)
  • Drama
  • Madkundskab
  • Billedkunst
  • Journalistik
  • Arbejdsmarkedskundskab
  • Styrketræning indeholdende teori

Valhøj Skole

  • Innovation (Udvikle legeplads i Zoo, udekøkkenet og designe nye smagsoplevelser, parkourbane i samarbejde med Byggeren, adfærdskampagne for Biofor, adfærdskampagne for Dansk Cyklistforbund)
  • Forberedelse til projektopgaven og de mundtlige afgangsprøver
  • Madkundskab

Rødovre Skole

  • Strategispil
  • Kunst og film
  • Design
  • Madkundskab
  • Idræt
  • Træsløjd
  • Gymnasiematematik (via Rødovre Gymnasium

Tinderhøj Skole

  • Håndværk og design
  • Madkundskab
  • Film og video

Lov- og plangrundlag

Folkeskoleloven § 9

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Godkendelse af Rødovre Kommunes nye handicappolitik
Sag nr. 6

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger Rødovre Kommunes nye handicappolitik "Lige muligheder i livet" til godkendelse. Politikken har været i høring, og der er kommet ni høringssvar.

Sagen behandles samtidig i alle fagudvalg.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

  1. at de indkomne høringssvar tages til efterretning samt
  2. at Rødovre Kommunes nye handicappolitik "Lige muligheder i livet" godkendes.

Beslutning

Ad 1. Anbefales
Ad 2. Anbefales med 4 stemmer for (A,O og Ø) og 1 stemme imod (C).

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte på møde den 25. oktober 2016 (sag nr.156), at udkast til Rødovre Kommunes nye handicappolitik blev sendt i høring.

Høringen gav mulighed for, at bidragsydere og andre personer med interesse for området kunne komme med de sidste kvalificerende input. Forvaltningen har forud for formuleringen af politikken gennemført en inddragende proces, hvor borgere, pårørende, interesseorganisationer, frivillige sociale foreninger, kultur- og fritidsforeninger, idrætsforeninger, politikere samt medarbejdere bidrog ved borgermøde, dialogmøder og interviews. Derudover har der været en temadrøftelse af politikken på Social- og Sundhedsudvalgets møde den 16. august 2016 (sag nr. 43).

Input fra denne proces danner sammen med øvrig viden på området baggrund for politikkens værdier, vision og strategimål. Ligesom det også vil indgå i udarbejdelsen af den efterfølgende handleplan på området.

Handicappolitikken i høring

Udkastet til handicappolitikken har været i høring i Handicaprådet, Seniorrådet og Integrationsrådet og hos alle, der har deltaget i dialogmøder og interviews. Politikken er desuden lagt på Rødovre Kommunes hjemmeside. Der er i alt modtaget ni høringssvar, hvoraf fire er fra borgere. Alle høringssvar er grundigt gennemgået af forvaltningen, og høringssvarene fra de officielle høringsparter er vedlagt som bilag.

Overordnet set er de konkrete forslag til indholdsmæssige ændringer indarbejdet i politikken. Derudover indeholder høringssvarene en række kommentarer og forslag til konkrete handlinger, som vil indgå i udarbejdelsen af handleplanen. Endelig er der en række bemærkninger, som er af generel karakter og ikke møntet på specifikke dele af politikken.

Forvaltningen har indarbejdet en række tilpasninger af politikken på baggrund af høringssvarene. Disse fremgår af bilag 2. Det er både redaktionelle og indholdsmæssige ændringer. De større indholdsmæssige ændringer er følgende:

  • 'Kommunikationsvanskeligheder' er tilføjet målgruppebeskrivelsen (side 2)
  • De danske, handicappolitiske grundprincipper er præciseret (side 3)
  • 'Rehabilitering' er tilføjet som en tilgang, Rødovre Kommune har fokus på, på lige fod med habilitering (side 3)
  • Visionen er forenklet, så der nu kun er én vision (side 4)
  • Det er tilføjet, at Rødovre Kommune yder grundig rådgivning og vejledning om rettigheder og muligheder både til enkeltpersoner og til familier (side 6)
  • Der er tilføjet et afsnit om vilkår for uddannelse og arbejde for mennesker med handicap (side 7)
  • Der er afslutningsvis tilføjet et nyt afsnit (Tak til), hvor processen for udarbejdelse af politikken beskrives, og bidragsyderne takkes (side 10).

Den nye handicappolitik

I den nye handicappolitik er der formuleret fire tilgange og værdier:

  • Vi behandler alle lige - men ikke ens
  • Vi har positive forventninger til alle
  • Vi finder holdbare løsninger
  • Vi har fokus på rehabilitering og habilitering.

Politikkens vision er: Rødovre Kommune vil være landets bedste kommune for borgere med handicap, hvor alle har lige muligheder i livet.

For at realisere denne vision vil Rødovre Kommune arbejde med fire strategimål. Strategimålene er fremtidige mål, som Rødovre Kommune vil arbejde hen i mod:

  • Et ligeværdigt liv
  • Sammenhæng skaber tryghed
  • Stærke lokale fællesskaber
  • Tilgængelige omgivelser og teknologiske løsninger.

Handicappolitikken følges op af en toårig handleplan, der beskriver de konkrete indsatser, som forvaltningen vil gennemføre for at nå målene. Handicappolitikken går på tværs af fagområder og forvaltninger, og derfor vil de enkelte indsatser i handleplanen blive forankret i de relevante fagudvalg. Fagudvalgene får forelagt det samlede forslag til handleplan sammen med forslag til indsatser på eget fagområde.

Lov- og plangrundlag

FN´s Handicapkonvention
Dansk Handicappolitiks grundprincipper
Rødovre Kommunes politikker
Rødovre Kommunes velfærdsprojekt "Sammen om Rødovre".

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Maj 2017: Forslag til handleplan for handicappolitikken forelægges.

Bilag

Bilag 1: Rødovre Kommunes handicappolitik
Bilag 2: Udkast til ny handicappolitik - med registrerede ændringer
Bilag 3: Høringssvar fra Rødovre Kommunes Handicapråd
Bilag 4: Høringssvar fra Rødovre Kommunes Integrationsråd
Bilag 5: Høringssvar fra Rødovre Kommunes Seniorråd
Bilag 6: Høringssvar fra Danske Handicaporganisationer
Bilag 7: Høringssvar fra Ældresagen

Kommuneplan 2018 - program og tidsplan
Sag nr. 7

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Stillingtagen til program og tidsplan for den forestående revision af Kommuneplan 2018 på baggrund af Kommuneplanstrategi 2016 - ”Sammen om Rødovre – bæredygtig byudvikling” (sag nr. 103), som Kommunalbestyrelsen vedtog på sit møde den 21. juni 2016.

Sagen behandles samtidig i alle fagudvalg.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at program og tidsplan for Kommuneplan 2018 vedtages.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Kommuneplanen udtrykker Kommunalbestyrelsens visioner og mål for kommunens samlede udvikling for en 12-årig periode.
Rødovres kommuneplan består af:

  • Kommunalbestyrelsens visioner for udviklingen.
  • En hovedstruktur med overordnede mål for udviklingen af kommunens fysiske områder og arealanvendelsen i hele Rødovre Kommunes geografiske område.
  • Retningslinjer for arealanvendelse og administration af en række emner.
  • Beskrivelse af kommunens syv lokalområder.
  • Rammer for lokalplanernes fremtidige indhold for de enkelte dele af kommunen.
  • Miljøvurdering af planens indvirkning på miljøet.

Udarbejdelsen af en ny kommuneplan indledes med en kommuneplanstrategi, der beskriver, hvordan Kommunalbestyrelsen vil nå frem til en ny kommuneplan. En kommuneplan skal i henhold til Planloven revideres hvert fjerde år – enten dele af den eller i sin helhed.

Med den endelige vedtagelse af Kommuneplanstrategi 2016 besluttede Kommunalbestyrelsen, at Kommuneplan 2014, der består af en temarevision fra 2014 og Rødovre Kommuneplan 2010-2022, skal revideres i sin helhed.

Med udgangspunkt i den politiske vision ”Sammen om Rødovre” revideres kommuneplanen med fokus på bæredygtig byudvikling. I Kommuneplanstrategi 2016 beskrives seks temaer, der vil danne baggrund for revisionen af den gældende kommuneplan. De seks temaer er:

  • Flere borgere - en kommune i vækst
  • Erhvervsliv i vækst
  • Bæredygtige og attraktive byrum
  • Det grønne Rødovre
  • Effektiv mobilitet
  • Byområder i udvikling.

Planlægning siden sidst – statslige krav og tværkommunale samarbejder

Staten har i efteråret 2016 udsendt udkast til revideret Planlov i høring hos bl.a. Rødovre Kommune. Ministeriet skriver om lovforslaget, at ”Lovforslaget har til formål at modernisere planloven med henblik på at give kommuner, virksomheder og borgere mere frihed til at skabe udvikling og vækst i hele Danmark under fortsat hensyntagen til natur og miljø.”

For Rødovre Kommune vil en del af planlovsændringerne ikke for alvor kunne bringes i anvendelse, før der er sket ændringer af landsplandirektiver for Hovedstadsområdet om detailhandel og Fingerplan 2013. Erhvervs- og Vækstministeriet arbejder på en revision af Fingerplan 2013. Forventet ikrafttrædelse af en revideret planlov er ikke meddelt kommunen.
Det er forventningen, at staten fremsender deres interesser i kommuneplanlægningen i 2017.

Rødovre Kommune indgår i en række samarbejder, der har relevans for kommuneplanlægningen herunder LOOP City og GREATER CoPENHAGEN.

Udkast til tidsplan

Inden forslag til Kommuneplan 2018 skal behandles politisk i december 2017, foreslår Teknisk Forvaltning, at der afholdes en debatperiode til inspiration for planarbejdet. I de seneste kommuneplanprocesser har debatperioden bestået af en række borgermøder med fagudvalgene som værter. Borgermøderne har været planlagt af de relevante fagforvaltninger.

Med afsæt i tankerne i udviklingsprojektet "Sammen om Rødovre" foreslås, at der i foråret afholdes 4 borgermøder; et overordnet temamøde om rammerne om kommuneplan og 3 sektormøder relateret til vedfærdsteknologi, beskæftigelse, naboskab, fysiske rammer m.m. Sektormøderne planlægges af fagforvaltningerne i fællesskab og afholdes på tværs af fagudvalgene. Teknik- og Miljøudvalget afholder et sektormøde. Børne- og Skoleudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget afholder et sektormøde i fællesskab. Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget afholder et sektormøde i fællesskab.

På baggrund af borgermøderne afholdes et temamøde i august for Kommunalbestyrelsen, hvor input fra borgermøderne drøftes.

Efter debatperioden færdiggøres kommuneplanudkastet og forelægges til politisk behandling.

Efter den politiske behandling af Forslag til Kommuneplan 2018, skal forslaget sendes i en lovpligtig offentlig høring på minimum 8 uger. Der er mulighed for at afholde borgermøde i høringsperioden.

Herefter kan Kommunebestyrelsen vedtage kommuneplanen endeligt.

Teknisk Forvaltning forventer, at det er den siddende Kommunalbestyrelse der behandler Forslag til Kommuneplan 2018 i december 2017 og den nye Kommunalbestyrelse, der behandler den endelige vedtagelse af Kommuneplan 2018 i maj-juni 2018.

Temamøde for Kommunalbestyrelsen

Teknisk Forvaltning foreslår et temamøde for Kommunalbestyrelsen i august 2017. Temamødet vil omhandle en status på arbejdet med kommuneplanrevisionen og en forberedelse til debatperiode inden behandling af kommuneplanforslaget.

Tværfaglig organisering

Kommuneplanarbejdet er forankret i Teknisk Forvaltning og organiseret tværfagligt, så alle forvaltninger inddrages i processen.

Lov- og plangrundlag

Planloven.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Debatperiode inden Forslag til Kommuneplan 2018 april-maj 2017
Temamøde for Kommunalbestyrelsen august 2017
Behandling af Forslag til Kommuneplan 2018 på den politiske møderække i december 2017
Offentlig høring i minimum 8 uger fra januar til marts 2018
Eventuelt borgermøde i høringsperioden (besluttes sammen med behandling af Forslag til Kommuneplan 2018)
Behandling af indkomne høringssvar april 2018
Vedtagelse af Kommuneplan 2018 maj-juni 2018

Diverse
Sag nr. 8

Beslutningskompetence: BSU

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning

Godkendelse af entreprenørliste vedr. udskiftning af taget på hovedbygningen på Islev Skole
Sag nr. 9

Beslutningskompetence: KB

Beslutning

Taget til efterretning.

Diverse
Sag nr. 10

Beslutningskompetence: BSU

Beslutning


Taget til efterretning.
Protokollen oplæst og godkendt. Mødet afsluttet kl.: 17:00.

Cookies

Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Når du benytter sitet, samtykker du til vores anvendelse af cookies. Læs mere om vores cookiepolitik.

OK