Børne- og Skoleudvalget

06-06-2017

Medlemmer

Formand Flemming Lunde Østergaard (A)
Hans Houmøller (Ø)
Kim Hammer (O)
Kim Drejer Nielsen (C)
Annie Arnoldsen Petersen (A)

Sager 40 - 52

Fold alle ud

Meddelelser
Sag nr. 40

Beslutningskompetence: BSU

Sagens kerne

  1. Oversigt over indkomne love og bekendtgørelser
  2. Orientering om status på arbejdet med idrætsprofilskolen, Valhøj 
  3. Orientering om ungeprofilundersøgelse i SSP-regi

Indstilling

Meddelelsespunkterne forelægges til orientering.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Bilag 1: Nyhedsliste for Børne- og Skoleudvalget 19. april til 18. maj 2017
Bilag 2: Orientering om ungeprofilundersøgelse i SSP-regi
Bilag 3: Rapport om Ungeprofilundersøgelsen 2016

Godkendelse af dispositionsforslag til opførelse af ny børneinstitution ved Espevang
Sag nr. 41

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Godkendelse af dispositionsforslag udarbejdet 15. maj 2017 til opførelse af ny børneinstitution.

På anlægsbudgettet (Investeringsoversigten) er der i budget 2017 - 2018 afsat et samlet rådighedsbeløb på 44.000.000 kr.

Kommunalbestyrelsen har den 28. februar 2017 godkendt programoplæg til opførelse af en børneinstitution på boldbanen ved Espevang til ca. 180 børn i en bygning i 2 plan på ca. 1.700 m2. Endvidere blev der givet en projekteringsbevilling på 5.000.000 kr.

Der søges om en anlægsbevilling på 5.000.000 kr. til frigivelse af rådighedsbeløb til fortsættelse af ovennævnte projekt, hvorefter den samlede anlægsbevilling udgør 10.000.000 kr.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

  1. at dispositionsforslag og tidsplan godkendes,
  2. at opgaven til opførelse af institutionen udbydes i totalentreprise,
  3. at Teknisk Forvaltning varetager opgavens gennemførelse med bistand fra eksterne rådgivere samt
  4. at der gives en anlægsbevilling til frigivelse af rådighedsbeløb på 5.000.000 kr. til fortsættelse af projektet.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Opførelsen en af ny børneinstitution ved Espevang vil sikre beboerne i Irmabyen en institution i nærmiljøet og danne rammerne for det pædagogiske dagtilbud til kvarterets børn.

Projektet omfatter opførelse af en ny børneinstitution samt etablering af udearealer med indkørsel og parkering samt legeplads i tilknytning til institutionen, jfr. vedlagte dispositionsforslag af 15. maj 2017, udarbejdet af Teknisk Forvaltning i samarbejde med Børne- og Kulturforvaltningen.

Institutionen etableres med 12 grupperum til 240 enheder, ca. 180 børn i aldersgruppen 0 - 6 år.

Børneinstitutionen opføres på den nuværende boldbane ved Espevang og under hensyn til de omkringliggende bevaringsværdige bygninger og det karakteristiske kulturhistoriske landskab. Der vil ved placeringen på grunden blive taget hensyn til skygge/sol i forhold til etageboligerne i Irmabyen (Terrassehaven), der ligger syd for institutionen.

Teknisk Forvaltning står for udarbejdelse af dispositionsforslag samt udbudsmateriale til opførelse af børneinstitutionen i en totalentreprise.

Etablering af udearealerne vil blive udbudt i særskilt entreprise.

Der henvises til sag på lukket dagsorden vedrørende godkendelse af entreprenørliste samt økonomioversigt.

Lov- og plangrundlag

Lokalplan nr. 083 om område til offentlige formål ved Espevang, tinglyst den 19. marts 2002.

Rødovre Kommunes byggestyringsregler.

Som kommunalt byggeri over 10.000.000 kr. er projektet omfattet af krav om sociale klausuler om uddannelses- og praktikaftaler.

Økonomiske konsekvenser

På anlægsbudgettet er der i 2017 afsat et samlet rådighedsbeløb på 44.000.000 kr. til opførelsen, fordelt med 10.000.000 kr. i 2017 og 34.000.000 i 2018.

Der er den 28. februar 2017 givet en projekteringsbevilling på 5.000.000 kr.

Der søges om en anlægsbevilling på 5.000.000 kr. til frigivelse af rådighedsbeløb til fortsættelse af projektet, hvorefter den samlede anlægsbevilling udgør 10.000.000 kr.

Tidsplan

Børne- og Skoleudvalget:

06. juni 2017

Økonomiudvalget:

14. juni 2017

Kommunalbestyrelsen:

20. juni 2017

Projektering og udbud:

Juni - oktober 2017

Forelæggelse af licitationsresultat:

November 2017

Udførelse:

December 2017 - december 2018

Ibrugtagning af bygning:

December 2018

En del af arbejdet på legepladsen er vejr- og temperaturafhængigt, og det udendørs arbejde vil derfor først kunne afsluttes i forsommeren 2019.

Bilag

Bilag 1: Dispositionsforslag af 15. maj 2017
Bilag 2: Teknisk Forvaltnings bevillingsoplæg af 15. maj 2017

Licitationsresultat vedr. udskiftning af tag på Islev Skoles hovedbygning
Sag nr. 42

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen har den 31. januar 2017 godkendt, at udskiftning af taget på hovedbygningen på Islev Skole udbydes i fagentreprise.

Der orienteres derfor om licitationsresultatet samt forslag til gennemførelse af projektet.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

  1. at licitationsresultatet tages til efterretning samt
  2. at forslag til gennemførelse af projektet godkendes med model 2, incl. optioner.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Tagkonstruktionen på hovedbygningen er i ringe forfatning med omfattende skader i tagetagen fra fugt og skimmelsvamp. En udskiftning af taget blev anslået til ca. 6.000.000 kr.

Der blev i 2016 givet en anlægsbevilling på 12.000.000 kr. til renovering og udvidelse af tagetagen, således at der i forbindelse med udskiftningen af taget kunne foretages en udvidelse af tagetagen til brug for indretning af yderligere klasselokaler.

Efter denne licitation viste det sig, at udgiften til renovering af taget samt en udvidelse af tagetagen beløb sig til ca. 18.000.000 kr.

Det blev derfor besluttet, at der i stedet kun gennemføres den oprindeligt foreslåede udskiftning af taget med de nødvendige tilpasninger.

Teknisk Forvaltning har haft opgaven udbudt til tre entreprenører i fagentreprise i underhåndsbud i to modeller.

Model 1 indeholder udskiftning af tegltag og underlag samt ovenlysvinduer. Indvendig isolering og beklædning udskiftes kun, hvis der er skader, og vandskadede konstruktioner repareres.

Model 2 indeholder udskiftning af hele tagkonstruktionen, undtagen spær samt udskiftning af indvendig isolering og beklædning. Alle ovenlysvinduer udskiftes. Spær og konstruktioner renses for skimmel. Ved at vælge denne model, hvor hele tagkonstruktionen udskiftes, vil der ikke blive behov for særlig vedligeholdelse i en del år.

Efter modtagelsen af bud fra de tre indbudte firmaer er Combi Byg A/S den entreprenør med den mest fordelagtige pris samt den eneste entreprenør uden forbehold.

Tilbuddet fra Combi Byg A/S vedrørende model 1 beløber sig til 6.695.980 kr., incl. tilsyn og uforudseelige udgifter, men uden tilkøb af optioner.

Med tilkøb af alle optioner bliver udgiften 7.312.980 kr.

Tilbuddet vedrørende model 2 beløber sig til 7.748.570 kr., incl. tilsyn og uforudseelige udgifter, men uden tilkøb af optioner.

Med tilkøb af alle optioner bliver udgiften 8.243.570 kr.

Optionerne indeholder:

  • udskiftning til ét stort vinduesparti i hvert klasserum (213.000 kr.)
  • én kvist pr. klasserum, der giver mulighed for udkig (282.000 kr.)
  • akustiklofter i model 1 for at forbedre lydforholdene (122.000 kr., beløbet er indeholdt i model 2)

Samlet er der optioner på i alt 617.000 kr. vedrørende model 1, og i alt 495.000 kr. vedrørende model 2.

Det foreslåes, at der indgås kontrakt med Combi Byg A/S med model 2 med tilkøb af ovennævnte optioner.

Lov- og plangrundlag

Byggestyringsreglerne.

Økonomiske konsekvenser

Den resterende anlægssum udgør 11.034.743 kr., idet der tidligere er forbrugt 965.257 kr. af den afsatte anlægsbevilling på 12.000.000 kr. til rådgivning, udbud og miljøundersøgelser.

Den samlede udgift til udskiftning af taget med model 2 incl. optioner, tilsyn og uforudseelige udgifter udgør i alt 8.243.570 kr.

Tidsplan

Børne- og Skoleudvalget:

06. juni 2017

Økonomiudvalget:

14. juni 2017

Kommunalbestyrelsen:

20. juni 2017

Udførelse:

juli - september 2017

Ibrugtagning:

medio oktober 2017

Bilag

Bilag 1: Bevillingsoplæg fra Teknisk Forvaltning af 15. maj 2017

Forventet behov for daginstitutionspladser juni 2017
Sag nr. 43

Beslutningskompetence: BSU

Sagens kerne

Sagen omhandler det forventede behov for daginstitutionspladser fra juni 2017 og de kommende 12 måneder.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at Børne- og Skoleudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Børne- og Kulturforvaltningen har udarbejdet den månedlige opgørelse over behovet for daginstitutionspladser for perioden juni 2017 - maj 2018.

Pladserne for juni er færdigvisiteret.

Lov- og plangrundlag

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud.

Økonomiske konsekvenser

Forventet behov for daginstitutionspladser.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Behovsoversigt juni 2017 - maj 2018

Opgørelse over antallet af vikartimer på de seks folkeskoler
Sag nr. 44

Beslutningskompetence: BSU

Sagens kerne

Som opfølgning på budgetresolutionen i forbindelse med budget 2017 vedrørende forbruget af lærervikarer i de seks folkeskoler, forelægges en opgørelse over antallet af vikartimer i perioden fra november 2016 til og med februar 2017, indhentet fra skolerne.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at opgørelsen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Børne- og Kulturforvaltningen har i forbindelse med budgetresolutionen udarbejdet et skema til registrering af vikartimer, som skolerne har udfyldt og returneret til forvaltningen. Skolernes registreringer er blevet samlet i en opgørelse (bilag 1), hvoraf det fremgår, hvor mange vikartimer der i de fire pågældende måneder har været på de enkelte skoler fordelt på klassetrin. Vikartimerne er opgjort i klokketimer.

Opgørelsen viser desuden i hvor mange af vikartimerne, der er foregået relevant undervisning. Som det fremgår af opgørelsen, varierer antallet af vikartimer med relevant undervisning en del fra skole til skole, hvorfor skolerne er blevet bedt om at redegøre for, hvordan de foretager denne vurdering.

Hendriksholm Skole 

På Hendriksholm Skole er vikartimer med relevant undervisning defineret ved, at der ligger materiale fra den fraværende lærer eller, at en lærer fra det pågældende team kan hjælpe med materialer eller selv tage vikartimen.

Rødovre Skole 

Rødovre Skole har et forventningspapir som alle tilkaldevikarer modtager. Heri indgår bl.a. forventningen om, at der skal foregå undervisning efter den fraværende lærers anvisninger, klassens ugeplan eller (da der arbejdes i årgangsteam) ugeplanen for parallelklassen. Tilkaldevikarerne er forpligtet til at give en tilbagemelding til den fraværende lærer. I praksis vurderes al vikardækket fravær ved egne lærere eller tilkaldevikarer som relevant undervisning. De timer hvor skolen vurderer, at der ikke har fundet relevant undervisning sted er, når skolens egne lærere fører nabotilsyn, dvs. har to klasser samtidig, når undervisningen er aflyst eller, når eleverne bliver bedt om at arbejde selv.

Valhøj Skole

Valhøj Skole vurderer, at der er tale om relevant undervisning, når undervisningen varetages af enten en lærer i afdelingen (f.eks. i forbindelse med omlagte timer, ture ud af huset, projektopgaver og lign.), af en pædagog, der er tilknyttet afdelingen, eller af en af de faste vikarer der indgår i årgangens teammøder og derfor er i stand til at løfte på forhånd planlagte opgaver. I de resterende vikartimer understøttes vikarerne med konkrete materialer, læringsportaler og bevægelseskufferter. Derudover opfordres vikarerne til at gennemføre udendørs aktiviteter, hvilket bakkes op af skolebestyrelsen.

Islev Skole

Islev Skole vurderer, at der foregår relevant undervisning i størstedelen af alle vikartimerne, da vikarerne dagligt afleverer skema over, hvad de har lavet med klasserne. At dømme efter bemærkningerne i disse skemaer formår vikarerne umiddelbart at gennemføre relevant undervisning, selvom der nogle gange ikke ligger materiale fra lærerne. Opgørelsen dækker ligeledes over de timer, hvor en vikar er inde ved en to-lærertime, hvor undervisningen selvsagt vurderes som relevant.

Tinderhøj Skole 

Tinderhøj Skole vurderer, at der foregår relevant undervisning i størstedelen af vikartimerne, også selvom klassen arbejder alene, eftersom eleverne altid bliver sat i gang med en opgave, og der føres tilsyn med klassen.

Nyager Skole 

Nyager Skole arbejder med fleksibelt skema, hvilket gør det muligt ofte at vikardække med klassernes egne lærere. Når undervisningen i udskolingen aflyses, skyldes det, at det på forhånd er vurderet, at der ikke kan blive gennemført relevant undervisning. I forbindelse med fravær vil der for det meste være en tilgængelig vikarbesked på skole intra eller informationer på klassens ugeplan, så vikarerne har noget relevant at arbejde med. Hvis der skulle mangle informationer, er klasseteamet altid parat til at hjælpe med forslag til relevant undervisning. Vikarerne melder tilbage til de fraværende lærere, hvad de har arbejdet med, så der kan følges op på det i undervisningen.

Børne- og Kulturforvaltningen har endvidere udarbejdet en oversigt (bilag 2), som viser, hvor stor en andel af den samlede undervisning, der udgøres af vikartimer. For det første viser oversigten det normerede antal undervisningstimer for hvert klassetrin, som varierer alt efter antallet af klasser på hver skole. For det andet viser oversigten antallet af vikartimer opgjort i klokketimer, så de kan sammenholdes med det normerede antal undervisningstimer. Antallet omfatter perioden november 2016 til februar 2017, hvor der er i alt 72 skoledage. Endelig er vikartimerne opgjort i procent pr. skole.

Vikarforbruget til alt fravær så som sygdom, barn 1. og 2. sygedag, uddannelse, omsorgsdage, afholdelse af 6. ferieuge og andet i november – februar ligger på mellem 6 % og 18 %. Når Nyager Skole ligger lavest så skyldes det formentligt, at de har en mere fleksibel skemalægning end de øvrige skoler, idet de laver nye skemaer hver 3. uge. Det betyder, at planlagt fravær til f.eks. uddannelse ikke udløser vikardækning, idet skolen medtager det kendte fravær ved skemalægningen. At nogle skoler ligger højt skyldes blandt andet udfordringer med langtidssygdom blandt både lærere og skolepædagoger. Ligeledes har nogle af skolerne en del personale på midlertidig nedsat tjeneste, såvel som flere på orlov. Endvidere er der et par vakante stillinger, som vikardækkes indtil nyansættelse, og endelig bestræber nogle skoler sig på bevidst at dække fravær med udefrakommende vikarer (lærerstuderende) med henblik på at skåne Kompetencecenter-, Pædagogisk Læringscenter- og holdundervisningstimer.

Sygefraværet på skolerne ligger i perioden fra november til og med februar på ca. 4 % - 6 %. I samme periode er det gennemsnitlige vikarforbrug på 12 %.

Børne- og Kulturforvaltningen vil have et øget fokus på nedbringelse af vikarforbruget, og fortsat arbejde målrettet med at sikre et fagligt indhold i alle undervisningstimer, herunder også i vikartimerne. Forvaltningen ser allerede en mere systematisk ledelsesmæssig tilgang til synliggørelse og sammenhæng mellem en vikartime og den daglige undervisning og vil gå i dialog med skoleledelserne om, hvordan skolerne via planlægning og organisering kan nedsætte vikarforbruget.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Bilag 1 Opgørelse over antallet af vikartimer
Bilag 2: Bilag 2 Vikartimer i procent af normeret antal undervisningstimer

Resultat af brugertilfredshedsundersøgelsen af skolerne
Sag nr. 45

Beslutningskompetence: BSU

Sagens kerne

Børne- og Kulturforvaltningen fremlægger resultatet af brugertilfredshedsundersøgelsen af skolerne og SFO'erne. Undersøgelsen er blevet afviklet i marts-april 2017 via spørgeskemaer til forældre til elever i 0.- 9. klasse og blandt elever i 6.- 9. klasse.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

  1. at resultaterne tages til efterretning,
  2. at den enkelte skole og SFO arbejder videre med relevante tiltag på baggrund af undersøgelsens resultater,
  3. at Islev Skole og Tinderhøj Skole iværksætter en målrettet indsats for forbedring af forældrenes tilfredshed med skolen samt
  4. at der foretages en opfølgende forældretilfredshedsundersøgelse på Islev Skole og Tinderhøj Skole i efteråret 2018.

Beslutning

Ad 1: taget til efterretning

Ad 2, 3 og 4: godkendt.

Sagsfremstilling

Børne- og Kulturforvaltningen har for tredje gang gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse af kommunens skoler og SFO'er. I 2010 blev det besluttet at gennemføre undersøgelsen hvert 3. år i henhold til Børne- og Kulturforvaltningens udviklingsplan. Undersøgelsen er således tidligere blevet foretaget i 2011 og 2014. Undersøgelsen perspektiveres til tidligere brugerundersøgelser på skoleområdet i Rødovre. Det er ikke muligt at inddrage landsdækkende data.

I en nylig gennemført undersøgelse fra KORA (Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning), har man sat fokus på elevernes læring i reformens første to år. Her fandt forskerne kun ganske få udsving fra 2014 til 2016. KORA konkluder, at dette er forventeligt, idet det forskningsmæssigt er dokumenteret, at gennemførsel af skolepolitiske reformer tager 5 til 15 år.

Afvikling og besvarelser

Undersøgelsen blev afviklet fra den 27. marts til den 23. april 2017, og fristen blev forlænget en enkelt gang. Forældre og elever fik tilsendt et brev via Forældre- og Elevintra med direkte link til spørgeskemaet, som kunne tilgås uden kode. Brevet blev sendt til samtlige forældre, men forvaltningen henstillede til, at kun én forælder besvarede spørgsmålene, og at der blev udfyldt et skema pr. barn, hvis man havde mere end et barn i kommunens skoler.

Svarprocenten blandt forældrene er i år 35 %. Det er en stigning i forhold til den sidste undersøgelse i 2014, hvor i alt 24 % af forældrene besvarede spørgeskemaet. Besvarelserne fra forældrene på de seks skoler fordeler sig jævnt, og skolerne er således nogenlunde ligeligt repræsenteret i undersøgelsen.

Svarprocenten blandt eleverne er i år på 81 %. Her ses også en stigning i forhold til svarprocenten i 2014, som var på 79 %. På elevernes besvarelser ses en mere ujævn fordeling på de seks skoler - på skolen med den højeste svarprocent svarede 94 % af eleverne på spørgeskemaet, mens der på skolen med den laveste svarprocent var 62 % af eleverne, der svarede.

Resultater fra undersøgelsen blandt forældrene

Forældrenes samlede tilfredshed med skolerne er gennemsnitligt faldet siden sidste undersøgelse. 69 % af forældrene har svaret, at de samlet set er enten tilfredse eller meget tilfredse med deres barns skole. I 2014 var dette tal på 77 %.

Der ses en lille tilbagegang af de meget utilfredse forældre i forhold til 2014, hvorimod antallet af utilfredse forældre er steget. Generelt dækker tallene imidlertid over større forskelle mellem de enkelte skoler, hvor to skoler, Islev Skole og Tinderhøj Skole, stikker ud med en del flere utilfredse forældre end de øvrige skoler.
Af positive tendenser kan nævnes, at Rødovre Skole, Nyager Skole og Valhøj Skole nu har færre utilfredse og meget utilfredse forældre end i 2014, mens Valhøj Skole tilmed har fået flere tilfredse forældre. Derudover kan tilbagegangen af tilfredse forældre statistisk forklares med, at en del flere i år har valgt svarmuligheden "hverken tilfreds eller utilfreds".

Forældrenes samlede tilfredshed med SFO'erne er ligeledes dalet siden den forrige undersøgelse. Ialt er 71 % af forældrene samlet set tilfredse eller meget tilfredse med deres barns SFO. I 2014 var tallet 80 %.

Der er i år stillet spørgsmål vedrørende folkeskolereformen. Overordnet set er 43 % af forældrene tilfredse eller meget tilfredse med skolens implementering af folkeskolereformen, 36 % har svaret, at de hverken er tilfredse eller utilfredse, mens 21 % af forældrene er utilfredse eller meget utilfredse. Også her dækker tallene over store forskelle mellem de enkelte skoler. Når der spørges til reformens delelementer, har en stor del af forældrene valgt svarmuligheden "hverken tilfreds eller utilfreds". Dette kan indikere manglende kendskab til reformens indhold.

Resultater fra undersøgelsen blandt eleverne

Eleverne er samlet set mere tilfredse med skolen end deres forældre.
Elevernes samlede tilfredshed med skolerne er faldet lidt, da 72 % af eleverne har svaret, at de er tilfredse eller meget tilfredse, mod 75 % i 2014. Igen dækker tallet over forskelle mellem de enkelte skoler. Tre skoler er i en positiv udvikling idet Rødovre Skole, Valhøj Skole og Nyager Skole har fået både færre utilfredse elever og har en fin stigning i antallet af tilfredse eller meget tilfredse elever. De resterende tre skoler, Hendriksholm Skole, Tinderhøj Skole og Islev Skole har et fald i antallet af tilfredse elever i forhold til 2014.

Eleverne er også blevet spurgt til deres samlede tilfredshed med skolerne efter reformen. 27 % af eleverne svarer, at de er tilfredse eller meget tilfredse, 36 % svarer, at de hverken er tilfredse eller utilfredse, mens 36 % er utilfredse eller meget utilfredse.

Opsamling

Alt i alt kan det konkluderes, at udviklingen i tilfredsheden blandt både elever og forældre varierer mere fra skole til skole end tidligere. Mens nogle skoler oplever flere tilfredse elever og forældre, oplever andre skoler den modsatte tendens. Det er således vanskeligere denne gang at udlede en overordnet tendens.

Der bør på Islev Skole og Tinderhøj Skole tilrettelægges en målrettet indsats i såvel skoleledelserne, skolebestyrelserne, elevrådene og MED-udvalgene med henblik på at vende denne udvikling. Forvaltningen vil bistå skolerne i dette arbejde. Forvaltningen foreslår desuden, at der gennemføres en opfølgende forældretilfredshedsundersøgelse på de to skoler i efteråret 2018.

Det kan tilføjes, at der allerede er igangsat tiltag på Tinderhøj Skole, som pr. 1. januar 2017 er blevet kommunens grønne profilskole med fokus på det grønne, naturen og miljøet. Der er ansat en koordinator til at facilitere processen og til at understøtte personalet i at perspektivere skolens aktiviteter ind på emner som bæredygtighed, omstilling, medborgerskab og natur. Dermed skal hele det faglige niveau på Tinderhøj Skole løftes i de kommende år.

Børne- og Kulturforvaltningen vil fremadrettet have fokus på skolernes kommunikative profiler samt aktive inddragelse af alle aktører i og omkring skolerne, idet der er mange gode udviklingstiltag på skolerne.

Lov- og plangrundlag

Børne- og Kulturforvaltningens udviklingsplan.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Forældrebesvarelse endelig
Bilag 2: Elevbesvarelse endelig

Undersøgelse af hvorfor nogle forældre vælger privatskole til deres barn
Sag nr. 46

Beslutningskompetence: BSU

Sagens kerne

Som opfølgning på budgetresolutionen i forbindelse med budget 2017, vedrørende årsagen til at nogle Rødovreborgere vælger privatskole til deres børn, forelægges resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt forældre til privatskoleelever i perioden 10. april til 7. maj.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at undersøgelsens resultater tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

I Rødovre Kommune har der siden 2008 været en uændret tilgang til privatskoler på mellem 11 % og 12 %.  På landsplan er procenten 18 %. Børne- og Kulturforvaltningen har med henblik på at undersøge årsagerne til tilvalg af privatskole henvendt sig til forældre, hvis børn er startet på privatskole i august 2014 eller derefter, herunder børn som starter i privatskole i det kommende skoleår. Via et brev i e-boks har forældrene modtaget et link til et kortfattet spørgeskema. Brevet er blevet sendt til forældre til i alt 318 privatskoleelever, hvoraf en væsentlig del er søskende. Det vil sige, at nogle forældre har modtaget brevet flere gange, men blot besvaret spørgeskemaet en enkelt gang, hvilket afspejler sig i svarprocenten på knap 40 %. Forvaltningen har modtaget 124 besvarelser.

Antallet af spørgsmål i spørgeskemaet afhænger af, hvordan første spørgsmål besvares, da to spørgsmål udgår, hvis barnet aldrig har gået i kommunens folkeskole.

35 % af de adspurgte forældres børn har aldrig gået i kommunens folkeskole, men er startet i 0. klasse på privatskole. Den væsentligste årsag hertil er kendskab til eller erfaring fra den pågældende privatskole, men også bekymring i forhold til om man lærer nok i folkeskolen. Desuden har mange uddybet årsagen i kommentarer, som vedrører dels forskellige overvejelser i forhold til skoledagens længde og graden af inklusion, og dels særlige ønsker om en privatskoles særlige faglige profil.

Henholdsvis 23 % og 25 % er overgået fra kommunens folkeskole til privatskole i 6. klasse og 7. klasse. De resterende 17 %, der er overgået til en privatskole, fordeler sig jævnt over de øvrige klassetrin. En primær årsag til skiftet har for en del af de adspurgte været, at deres barn ikke lærte nok eller ikke blev tilstrækkeligt udfordret fagligt. En anden væsentlig årsag var skolens indsats i forhold til at løse konflikter mellem børnene. Mange har uddybet årsagen til skiftet i en kommentar, hvor der henvises til blandt andet lærerfravær, lærerskift, hyppig vikardækning, uro i klassen samt utilfredshed med ledelsen.

Forvaltningen har desuden spurgt ind til, hvad skolen kunne have gjort for at hindre skiftet. Her peger over halvdelen på en større indsats i forhold til at udfordre alle elever fagligt til trods for elevernes forskellige faglige niveauer. Mange har ligeledes valgt at besvare spørgsmålet med en kommentar. Kommentarerne går blandt andet på, at skolen kunne have haft større fokus på stabil lærerbesætning, prioritering af uddannede vikarer samt større konsekvens i forhold til dårlig opførsel, uro og mobning.

Endelig har en del forældre benyttet sig af muligheden for at tilføje en overordnet kommentar. Her tilkendegiver flere forældre, at klassekvotienten har haft betydning i forhold til valget af privatskole, da deres børn af forskellige årsager trives bedre i klasser med færre elever.

Overordnet kan det konkluderes, at en tredjedel af de adspurgte har valgt privatskole til deres barn fra første skoledag primært med afsæt i kendskab til eller erfaring med det pågældende privatskoletilbud. Knap halvdelen har ladet deres børn flytte fra folkeskole til privatskole i forbindelse med overgangen til udskolingen, hvilket primært skyldes ønsket om et højere fagligt niveau. Størstedelen af disse børn rykker til Frederiksberg Privatskole.

Folkeskolerne har de senere år haft et stærkt fokus på at styrke elevernes faglige niveau samt på den enkelte elevs læring. Desuden er der fokus på, at både fagligt stærke og mindre stærke elever motiveres og trives i skolen. Dette fokus vil fortsætte i de kommende år.  

Endelig bør det oplyses, at mens der i Rødovre Kommune har været en stabil privatskolefrekvens igennem de seneste 8 år, har der på landsplan været en stigning i tilgangen på 4 % i samme tidsrum, fra 14 % i 2008 til 18 % i 2016.

Lov- og plangrundlag

Budgetresolution, Budget 2017.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Bilag spørgeskemaundersøgelse

Teknologi og innovation i folkeskolen
Sag nr. 47

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Børne- og Kulturforvaltningen foreslår, at teknologi og innovation indføres som fag og indsats i folkeskolen fra skoleåret 2018/2019.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at der igangsættes et arbejde med henblik på, at teknologi og innovation indføres som fag og indsats i folkeskolerne i Rødovre Kommune, som beskrevet i sagen.

Beslutning

Anbefales med 3 stemmer for (A og C) og 2 imod (Ø og O).

Det forudsættes, at der afholdes et temamøde i kommunalbestyrelsen inden vedtagelsen af budget 2018.

Sagsfremstilling

Børne- og Kulturforvaltningen anbefaler en styrkelse af elevernes digitale færdigheder og kompetencer.

Vi lever i en stærkt digitaliseret verden, hvor data samles og behandles af algoritmer, der sendes videre til os selv, til virksomheder m.v., og hvor data driver den stadige digitale udvikling. Den, der kender koderne, har adgang til flere informationer om mennesket, end mennesket selv har overblik over. De børn, som går i grundskolen i dag, vil blive unge og voksne i en verden i rivende digital udvikling og med computere og digital teknologi og informationer overalt i privatlivet såvel som i arbejdslivet.

Det er derfor af afgørende betydning, at børn og unge uddannes bedst muligt til at begå sig i den digitale tidsalder. Computere er kraftfulde maskiner, som enten kan betjenes eller programmeres, og børnene og de unge skal blive digitale skabere i stedet for digitale forbrugere. Eleverne skal dannes og uddannes digitalt og teknologisk. De skal kunne anvende teknologi, forholde sig kritisk til, hvordan teknologi fungerer, og lære hvordan kreativ og innovativ brug af teknologi kan være med til at skabe værdi og løse lokale og globale udfordringer.  

Med vedtagelsen af handleplanen for de pædagogiske læringscentre på skolerne, herunder handleplan for udviklingen af IT-området, er der sat fokus på det 21. århundredes færdigheder, hvor teknologien er et afgørende redskab. Programmering er det 21. århundredes sprog, og via læring i folkeskolen, kan der skabes en interesse, der kan bygges videre på i uddannelses- og voksenlivet. Det er et fremmedsprog, man skal mestre, og denne kompetence er afgørende for erhvervslivet i fremtiden.

Programmering har ikke kun fokus på kodning, men dækker også over de arbejds- og tankeprocesser, der ligger før og efter. Der er således tale om en programmeringsforståelse (Computational Thinking, CT), ligesom det ønskes, at eleverne opbygger et vist kendskab til programmering, da det betragtes som en digital grundkompetence.

Brug af IT som redskab i undervisningen er skrevet ind i fagmålene for alle fag. I Rødovre anbefaler Børne- og Kulturforvaltningen at styrke dette fokus via en lokal læseplan, således at programmering og teknologiforståelse fremmes som læringsobjekter i længere faglige forløb, som værktøj i faglige sammenhænge og som teknologier til at arbejde med modeller.

Blandt andre udtaler den danske leder af den internationale undersøgelse om elevers computeregenskaber ICILS, der har været med til at udfærdige de faglige mål for dansk i folkeskolen: ”Det nytter ikke noget, at man for eksempel kun har en time om ugen, hvis det skal sidde fast. Eleverne skal lære at betjene computeren rigtigt, så der ikke er en masse spildtid og manuelt arbejde. Men det handler også om dannelse. De skal forstå computeren”.

Erhvervsministeriets digitale vækstpanel har netop præsenteret 33 anbefalinger til, hvordan Danmark og erhvervslivet kan udnytte digitaliseringens muligheder. Panelet anbefaler, at faget "Informatik" indføres som obligatorisk fag i folkeskolen.

I flere lande omkring os har der allerede været indført fag som programmering og Computational Thinking gennem flere år, her kan bl.a. nævnes England, Holland og Finland.

I Danmark har man indført faget informatik i tre ud af fire gymnasiale uddannelser, og i Undervisningsministeriet er man ved at lægge sidste hånd på en læseplan for teknologiforståelse som valgfag i folkeskolen.

Når Børne- og Kulturforvaltningen foreslår, at teknologi og innovation indføres som fag og emner for alle elever, er det således ud fra ovenstående begrundelser og med baggrund i, at gode kompetencer inden for dette område vil være vigtigt for alle elever i fremtiden. Forvaltningen betragter den digitale udvikling som en 'selvstændig videnskab' på linje med den humanistiske, naturfaglige og kreative, naturligvis med tråde ind i de andre, og programmering som et nyt sprog.

Faget teknologi og innovation skal også ses som en naturlig indsats i Rødovre i kølvandet på den store digitale satsning, Rødovre Kommune har gjort gennem de senere år med smartboards og 1:1 computing i folkeskolerne. Kommunalt er de digitale muligheder og færdigheder berørt på forskellig vis, med indsatser som Toolcamp, der nu er løftet til nationalt niveau, nørddage med tech fokus, elevmediepatrulje til understøttelse af elevers digitale færdigheder (elev til elev læring), innovationsuger m.v.

Fremadrettet skal elevernes digitale færdigheder styrkes, og undervisningen bør fremadrettet bygge på det 21. århundredes kompetencer med et særligt digitalt perspektiv. Innovation og perspektiver fra åben skole-tankegangen, blandt andet med samarbejder med virksomheder, ses endvidere som naturlige elementer. Erhvervsministeriets vækstpanel anbefaler et tættere samarbejde mellem skoler og virksomheder.

Børne- og Kulturforvaltningen foreslår derfor faget teknologi og innovation indført som en toleddet størrelse:

  1. Faget indgår og styrker det digitale arbejde i de øvrige fag formuleret i faglige mål, teknologi og innovation (Computational thinking). Denne del er primært på 0. – 5. klassetrin.
  2. Faget teknologi og innovation har sin egen faglighed og tilgodeses i egne lektioner, men indgår også som støtte i de øvrige fag, hvor det understøtter de digitale faglige mål her. Dette vil være strukturen på 6. – 8. klassetrin.
  3. På 9. klassetrin forventes det, at faglighederne i kodning og programmering er indarbejdet, således at faget kan understøtte de faglige mål i de øvrige fag og afgangsprøverne.

Rent praktisk anvendes, hvad der svarer til 1 understøttende lektion om ugen på 0.-5. klassetrin, og hvad der svarer til 2 understøttende lektioner om ugen på 6. – 8. klasse, på programmering.

Timerne skal kunne bruges fleksibelt.

Indsatsen kræver nye digitale læremidler. Børne- og Kulturforvaltningen foreslår, at der oprettes et lokalt teknologilaboratorium, Tek X, – et teknologisk værk- og værested med fri adgang og højt til loftet, hvor skoleelever fremstiller næsten alt med de nyeste digitale teknologier. Tek X skal inspirere elever og lærere til at bruge nye digitale teknologier. Udvikle og udvide kompetencer, mod og lyst til at eksperimentere sig frem til løsninger på virkelighedens udfordringer.

Tek X skal være for alle skoler og klasser og være åbent og tilgængeligt i skoletiden.

Endvidere kan tanken tænkes bredere og dække hele børne- og ungeområdet og ungdomsuddannelserne. Der kan også indtænkes et fritidselement målrettet elever fra 6. klasse og op. Endelig kan det foldes ud til også at være åbent for frivillige organisationer, aftenskoler, virksomheder, borgere, ungdomsuddannelser mm.  Tek X vil eventuelt helt eller delvist kunne finansieres via fondsmidler og partnerskabsaftaler. De enkelte skoler skal naturligvis også have en vis basis i læremidler.

For at sikre de rette lærerkompetencer til Rødovres kommende tek-fokus, indgås en partnerskabsaftale med UUC, Campus Carlsberg og Future Classroom Teacher. De studerende herfra bliver således med til at skabe Rødovres didaktiske og faglige tilgang og får et særligt kendskab til Rødovre, og vil finde det attraktivt at søge ansættelse på kommunens skoler. Nuværende pædagogisk personale kompetenceudvikles i relevant omfang.

En så stor kommunal satsning vil nødvendiggøre en tovholder, der kan supportere skolerne på et overordnet plan. Det foreslås derfor, at der ansættes en konsulent til at styre implementeringen og sikre den løbende udvikling af indsatsen. Denne bør ansættes pr. 1. januar 2018 for at sikre den bedst mulige implementering og opstart af indsatsen.  

På den enkelte skole anbefales det desuden at ansætte en faglig spydspids med særlige kompetencer inden for teknologi og innovation. Vedkommende skal gennemføre relevant undervisning som beskrevet, dels i egne undervisningsforløb, men også som en kollegialt kapacitetsopbyggende ressource i forhold til indsatsens generelle implementering i fagrækken. Ansættelse pr. 1. august 2018.

Desuden vil der frem til 1. august 2018 være en inddragelsesproces med skolebestyrelser, skoleledelser, elever og medarbejdere for at sikre ejerskab, indsigt og forståelse for indsatsen, samt sikre kobling til folkeskolereformens mål og intentioner.

Til at underbygge og motivere til fortsat nysgerrighed inden for innovation og digital udvikling kunne det desuden overvejes, at 8. klasserne fremover får mulighed for en studierejse til et digitalt og innovativt miljø. Dette ville give eleverne en erfaring og indsigt, som ikke kan opnås i nærmiljøet.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

De økonomiske konsekvenser vil skulle belyses nærmere.  

Til budget 2018 vil der skulle afsættes midler til ansættelse af en teknologifaglig konsulent til implementering af indsatsen. Forventet udgift: 600.000 kr.

Derudover forudsættes konverteret et årsværk pr. skole inden for den understøttende undervisning til ansættelse af en teknologifaglig tovholder/spydspids. Forventet merudgift pr. skole: 75.000 kr.  I alt 450.000 kr.

Den nødvendige økonomi til etablering af Tek X vil forsøges delvist finansieret via fonde og eksterne samarbejdspartnere.

Hertil kommer indkøb af særlige undervisningsmidler til skolerne.

Tidsplan

Skoleåret 2017-2018: Inddragelse af skolebestyrelser, skoleledelser, elever og medarbejdere med henblik på implementering af indsatsen.

Skoleåret 2017-2018: Udvikling og afprøvning af læringsforløb, med tydelige indholdselementer indenfor it og innovation.

Januar 2018: Børne- og Kulturforvaltningen udarbejder lokal curriculum for faget til godkendelse medio januar 2018.

August 2018: Teknologi og innovation indføres på 0. - 5. klassetrin i den understøttende undervisning. Faget teknologi og innovation indføres på 6., 7. og 8. klassetrin ved konvertering/anvendelse af den understøttende undervisning.

Bilag

Bilag 1: Tillæg til handleplan for Rødovre Kommunes Pædagogiske Læringscentre

Udvidelse af kapacitet på Udviklingscenter Skiftesporet
Sag nr. 48

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen og Børne- og Kulturforvaltningen foreslår, at der foretages kapacitetsændringer på Udviklingscenter Skiftesporet, således at flere børn og unge end i dag sikres et fortsat stærkt tilbud på Udviklingscenter Skiftesporet.

Baggrunden for forslaget er, at Udviklingscenter Skiftesporets elever har mere komplekse problematikker, såvel familiemæssigt som diagnostisk, end tidligere. Samtidig ses en stigning i priserne på eksterne skole- og behandlingstilbud, hvilket er en økonomisk udfordring.

Sagen behandles samtidig i Social- og Sundhedsudvalget og Børne- og Skoleudvalget.

Indstilling

 Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

  1. at målgruppen på Udviklingscenter Skiftesporet ændres, samt at kapaciteten udvides fra 40 til 46 pladser
  2. at der gives en tillægsbevilling til driften af Udviklingscenter Skiftesporet på 0,8 mio. kr. i 2017
  3. at merudgiften på 0,8 mio. kr. i 2017 finansieres ved mindre køb af eksterne skole- og behandlingstilbud under hhv. Børne- og Skoleudvalget og Social- og Sundhedsudvalget, samt
  4. at mer- og mindreudgiften indarbejdes som teknisk ændringsforslag til budgetforslag 2018 ff

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

På baggrund af en grundig gennemgang af de nuværende elever på Udviklingscenter Skiftesporet samt erfaringerne fra visitationen til skole- og behandlingstilbud foreslås det at foretage kapacitetsændringer på Udviklingscenter Skiftesporet.

Målgruppen på Udviklingscenter Skiftesporet har ændret sig gennem de seneste år, så tilbuddet i dag tager imod flere børn og unge med mere komplekse problematikker end oprindeligt. Denne udvikling ser ud til at fortsætte og vil dermed også gælde for fremtidige visitationer til skole- og behandlingstilbud.

Der skal sikres en forstærket indsats i forhold til tidlig opsporing af børn i indskolingsalderen med sociale, følelsesmæssige og familiebaserede problematikker, som på nuværende tidspunkt ikke kan rummes i et alment skoletilbud. Tanken er, at disse elever skal tilbydes et forløb på Udviklingscenter Skiftesporet med henblik på at kunne tilbagesluses til folkeskolen. Opsporingen vil finde sted ved en fokuseret indsats i et tæt samarbejde mellem PPR-psykologer og socialrådgivere i Børne- og Familieafdelingen. Formålet er at gribe ind, før vanskelighederne udvikler sig til mere komplekse problematikker.

Gennem de seneste år er flere elever blevet visiteret til eksterne, udenbys foranstaltninger frem for til Udviklingscenter Skiftesporet. Baggrunden for denne visitation har været en vurdering af et behov for et heldagstilbud frem for tilbuddet på Udviklingscenter Skiftesporet, som dækker tidsrummet 8-14. Det er forvaltningens vurdering, at med kapacitetsændringerne og særlig fokus på tidlig indsats vil enkelte af disse elever fremover kunne visiteres til Udviklingscenter Skiftesporet med særlig fokus på familieinddragelse.

Dette er helt i tråd med initiativerne i "Sammen om Rødovre" og invester før det sker.

For at kunne imødekomme det øgede antal elever samt de mere komplekse problematikker er der behov for øget lokalekapacitet i form af personalerum, faciliteter til lærerforberedelse, familiesamtalerum og lokaler til målrettet behandlingsarbejde. For at kunne skabe plads til dette, foreslås lokalearealet udvidet med Skovmoseskolens nuværende forberedelseslokaler i stueplan. Dette kræver, at Skovmoseskolen rykker sine forberedelseslokaler op i de ledige lokaler på 1. sal.

Lov- og plangrundlag

Serviceloven og Folkeskoleloven.

Økonomiske konsekvenser

Der arbejdes med en indfasning af de seks ekstra pladser, henholdsvis tre i 2017 og de resterende tre i 2018. På den måde er der fuld belægning på i alt 46 pladser pr. 1. januar 2018. Det betyder, at der ligeledes vil være en indfasning af opnormering af medarbejdere, så der pr. 1. januar 2018 er yderligere en lærer, to pædagoger og en psykolog på Udviklingscenter Skiftesporet. Opnormeringen af psykologfunktionen er nødvendig, for at kunne varetage det mere komplekse behandlingsarbejde.

Hvis denne kapacitetsændring besluttes, betyder det at:

2017: Udviklingscenter Skiftesporet tilføres 0,8 mio. kr., der finansieres med 0,4 mio. kr. af Skoleafdelingen og 0,4 mio. kr. af Børne- og Familieafdelingen ved køb af færre eksterne skole- og behandlingstilbud.

2018 ff: Udviklingscenter Skiftesporet tilføres 2,0 mio. kr., der finansieres med 1,4 mio. kr. af Skoleafdelingen og 1,6 mio.kr. kr. af Børne- og Familieafdelingen ved mindre køb af eksterne skole- og behandlingstilbud, hvilket giver en nettobesparelse på 1,0 mio. kr. Dette indarbejdes som teknisk ændringsforslag til budgetforslag 2018ff.

Tidsplan

Juni-juli 2017: Omflytning og istandsættelse af lokalerne på Rødovre Parkvej 403b

August 2017 ff: Ændret målgruppe og kapacitet træder i kraft i skoleåret 2017/2018

Handleplan for handicappolitikken 2017 og 2018
Sag nr. 49

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social-og Sundhedsforvaltningen forelægger handleplan for handicappolitikken 2017 og 2018. Handleplanen er en udmøntning af handicappolitikken og indeholder beskrivelser af prioriterede indsatser for de næste to år.

Sagen behandles samtidig i alle udvalg.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at handleplan for handicappolitikken 2017 og 2018 godkendes.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Den 31. januar 2016 (sag nr. 41) godkendte Kommunalbestyrelsen Rødovre Kommunes nye handicappolitik. Efterfølgende har forvaltningen i samarbejde med Handicaprådet udarbejdet et forslag til en toårig handleplan.

Handleplanen skal tydeliggøre de politisk prioriterede mål for de næste to år og indeholder en beskrivelse af de indsatser, der underbygger disse mål. Handleplanen er dermed ikke en udtømmende beskrivelse af alle indsatser på handicapområdet.

I handleplan for handicappolitikken 2017 og 2018 arbejdes der med visionen i handicappolitikken om, at Rødovre Kommune skal være landets bedste kommune for borgere med handicap, hvor alle har lige muligheder i livet.

Indsatserne i handleplanen relaterer til handicappolitikkens fire strategimål:

  1. Et ligeværdigt liv
  2. Sammenhæng skaber tryghed
  3. Stærke lokale fællesskaber
  4. Tilgængelige omgivelser og teknologiske løsninger.

Handleplanen indeholder følgende seks indsatser:

  1. Bedre livskvalitet med sundhedstjek
  2. Bedre overgang fra barn til voksen
  3. Bedre adgang til job og uddannelse
  4. Tilgængelighed i byrummet
  5. Tilgængelighed i offentlige bygninger
  6. Øget synlighed via kvalitetsstandarder.

Indsatserne er blevet til i en åben proces, hvor både Handicaprådet og forvaltningerne har bidraget.

I processen er der i stor udstrækning lyttet til Handicaprådet og deres forslag til indsatser i handleplanen. Handicaprådet har prioriteret blandt foreslåede indsatser og efterfølgende bidraget til at skærpe de udvalgte indsatser.

Social- og Sundhedsforvaltningen følger op på alle indsatserne for at sikre, at ressourcerne anvendes mest hensigtsmæssigt og skaber værdi for borgerne. I forbindelse med opstart af de forskellige indsatser vil der blive udarbejdet beskrivelser, hvor blandt andet mål, succeskriterier og evaluering af indsatsen beskrives i samarbejde med de relevante aktører.

Forvaltningen vil give Handicaprådet en midtvejsstatus for indsatserne.

Lov- og plangrundlag

Rødovre Kommunes Handicappolitik.

Økonomiske konsekvenser

Afholdes inden for det vedtagne budget.

Tidsplan

Status på handleplanen forelægges til politisk behandling i juni 2019.

Bilag

Bilag 1: Bilag Handleplan for handicappolitikken 2017 og 2018

Diverse
Sag nr. 50

Beslutningskompetence: BSU

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Lukket punkt: Økonomioversigt og godkendelse af entreprenørliste til opførelse af ny børneinstitution ved Espevang
Sag nr. 51

Beslutningskompetence: KB

Beslutning

Anbefales.

Lukket punkt: Diverse
Sag nr. 52

Beslutningskompetence: BSU

Beslutning

Taget til efterretning.

Cookies

Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Når du benytter sitet, samtykker du til vores anvendelse af cookies. Læs mere om vores cookiepolitik.

OK