Børne- og Skoleudvalget

10-04-2018

Medlemmer

Annie Arnoldsen Petersen (A)
Ahmed H. Dhaqane (A)
Kenneth Rasmussen (F)
Kim Drejer Nielsen (C)
Formand Flemming Lunde Østergaard (A)

Sager 23 - 34

Fold alle ud

Meddelelser
Sag nr. 23

Beslutningskompetence: BSU

Sagens kerne

Oversigt fremlægges til orientering.

  1. Oversigt over indkomne love og bekendtgørelser
  2. Forslag til dato/tidspunkt dialogmøder 2019

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at meddelelsespunkterne forelægges til orientering.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Bilag 1: Nyhedsliste Børne- og Skoleudvalget for perioden 17. februar til 15. marts 2018
Bilag 2: Forslag til dialogmøder 2019

Forventet behov for daginstitutionspladser april 2018
Sag nr. 24

Beslutningskompetence: BSU

Sagens kerne

Sagen omhandler det forventede behov for daginstitutionspladser fra april 2018 til december 2019.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at Børne- og Skoleudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Befolkningsprognosen er opdateret med tal fra den nye behovsprognose. Da Børne- og Skoleudvalgets behovsprognoser allerede løbende har været korrigeret for effekt af til- og fraflytning, viser denne måneds behovsprognose ikke markante ændringer i forhold til tidligere.

I denne måneds behovsprognose er nu indskrevet de resterende 180 enheder i Børnehuset Espelunden. Enhederne er indskrevet som henholdsvis 40 yderligere vuggestuepladser og 100 børnehavepladser, og er fordelt med 8 vuggestuepladser og 20 børnehavepladser hver måned i månederne februar til juni 2019.

Da det forventes, at der allerede i sommeren 2018 vil være behov for øget pladskapacitet, arbejder forvaltningen fortsat på at finde løsninger, der dækker det øgede behov for pladser i den resterende del af 2018 og foråret 2019.

Pladserne for april er færdigvisiterede.

Lov- og plangrundlag

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud.

Økonomiske konsekvenser

Forventet behov for daginstitutionspladser.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Behovsoversigt 2018- 2019

Anlægsbevilling og forslag til udvidelse af Børneinstitutionen Slottet
Sag nr. 25

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Der er et aktuelt behov for en udvidelse af den eksisterende pladskapacitet på daginstitutionsområdet.

For at overholde pladsgaratien for det stigende antal børn fremlægges forslag til en udvidelse af Børneinstitutionen Slottet med 40 enheder.

Udgiften til udvidelsen er anslået til i alt 6.372.000 kr.

Der er ikke i anlægsbudgettet afsat rådighedsbeløb til projektet.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

  1. at forslag og tidsplan til udvidelse af Børneinstitutionen Slottet med 40 enheder godkendes,
  2. at opgaven udbydes som hovedentreprise,
  3. at Teknisk Forvaltning varetager opgavens gennemførelse med bistand fra ekstern rådgiver,
  4. at der gives en anlægsbevilling til udvidelsen på 6.372.000 kr. og afsættes rådighedsbeløb på 6.372.000 kr. i 2018, som finansieres af kassebeholdningen,
  5. at der i 2018 gives en tillægsbevilling til drift på 283.000 kr. til Børne- og Skoleudvalget, som finansieres af kassebeholdningen samt
  6. at de samlede driftsomkostninger på 3.360.000 kr. indarbejdes i budget 2019 og fremefter.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Behovet for daginstitutionspladser er stigende, og der er derfor behov for udvidelse af antal pladser, således at pladsgarantien kan overholdes.

Kommunalbestyrelsen godkendte i september 2017, at der arbejdes videre med en udvidelse af Slottet med 40 enheder samt at der igangsættes forhandlinger med boligselskabet om køb af areal.

Børne- og Kulturforvaltningen har i samarbejde med Teknisk Forvaltning udarbejdet vedlagte forslag til udvidelse af Slottet med en tilbygning på ca. 200 m2 med 2 grupperum med tilhørende toiletter/puslerum samt garderobe og fællesareal i tilknytning til den eksisterende bygning.

I forbindelse med ombygningen vil der blive foretaget tilpasninger af de eksisterende lokaler med flytning af kontor, etablering af samtalerum og garderobeplads til nye medarbejdere.

Herudover tilpasses udearealerne omkring tilbygningen, herunder adgangsforhold, affaldscontainere, retablering og tilplantning af omkringliggende arealer samt anlæg af parkering på nærliggende græsrabat.

Der henvises til sag på lukket dagsorden vedrørende godkendelse af entreprenører.

Lov- og plangrundlag

Byggestyringsreglerne.

Økonomiske konsekvenser

Der søges om en anlægsbevilling finansieret af kassebeholdningen i 2018 til udvidelse af Slottet med i alt 6.372.000 kr., hvoraf 830.000 kr. er disponeret til udeareal og 400.000 kr. er disponeret til indretning af grupperum mv.

I beløbet til udvidelsen af Slottet indgår ikke udgift til køb af areal til projektet.

Med udvidelsen af institutionen med 40 enheder skal driftsbudgettet forhøjes med 3.360.000 kr. pr. år fra 2019 og fremefter. Udgiften dækker dels de børnerelaterede udgifter samt udgifter til energi, rengøring og vedligeholdelse af udearealer.

Endvidere skal driftsbudgettet for 2018 forhøjes med 283.000 kr., svarende til en måneds drift.

Tidsplan

Projektering og udbud:

Maj - juni 2018

Udførelse:

Juli - november 2018

Ibrugtagning:

December 2018

Bilag

Bilag 1: Teknisk Forvaltnings bevillingsoplæg af 15. marts 2018
Bilag 2: Plantegning, udbygning af 1. marts 2018
Bilag 3: Situationsplan, udbygning af 1. marts 2018
Bilag 4: Skitseforslag, udearealer af 12. marts 2018

Valhøj Skole, omlægning af udeareal
Sag nr. 26

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Godkendelse af forslag til omlægning af udeareal på Valhøj Skole til adgangsareal og legeområde.

Der er i budget 2018 afsat 1.600.000 kr. til omlægningen med baggrund i den reviderede helhedsplan for Valhøj Skole, udarbejdet juni 2017.

Indstilling

Børne- og Kulturvaltningen indstiller,

  1. at skitseforslag og tidsplan godkendes, samt
  2. at Teknisk Forvaltning varetager opgavens gennemførelse med bistand fra ekstern rådgiver.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Græsarealet ud mod Brandholms Allé bliver i dag benyttet af mellemafdelingen til cykelparkering og leg, men arealet har problemer med vand og mudder.

Der er behov for en omlægning af arealet med nye belægninger, nye nedløbsbrønde samt plads til cykler.

I samarbejde med Valhøj Skole og elever har Børne- og Kulturforvaltningen og Teknisk Forvaltning udarbejdet et forslag, som tilgodeser muligheder for ophold og leg med bane til boldspil og balanceredskaber, der etableres i en højde, der ikke kræver faldunderlag.

Omlægningen omfatter etablering af cykelparkering til ca. 70 cykler, nye flisearealer, nye legefunktioner, mindre plantninger ved terrasser, regulering og forbedring af græsareal samt nye brønde.

Til opgaven er tilknyttet en ekstern rådgiver, som tidligere har arbejdet med udearealer på skolen.

Arbejdet tænkes udbudt i fagentreprise til anlægsgartnerfirmaer, som tidligere har været benyttet, og som har kendskab til at arbejde på skoler. 

Lov- og plangrundlag

Byggestyringsreglerne.

Økonomiske konsekvenser

Der er i budget 2018 afsat i alt 1.600.000 kr. til opgaven.

Udgiften vedrører driftsbudgettet hovedfunktion 3.22 Folkeskoler.

Tidsplan

Projektering og udbud:

April - juni 2018

Byggeperiode:

August - oktober 2018

Bilag

Bilag 1: Bevillingsoplæg fra Teknisk Forvaltning af 7. marts 2018
Bilag 2: Skitseforslag vedr. indretning af areal mod Brandholms Allé af 7. marts 2018

Hendriksholm Skole, renovering af skolegård og legeareal
Sag nr. 27

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Godkendelse af skitseforslag til renovering af skolegård og nordligt legeareal efter ombygning af nordfløjen.

Der er i budget 2018 afsat 3.400.000 kr. til renoveringen med baggrund i den reviderede helhedsplan for Hendriksholm Skole, udarbejdet juni 2017.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

  1. at skitseforslag og tidsplan godkendes,
  2. at opgaven udbydes som fagentreprise i licitation, samt
  3. at Teknisk Forvaltning varetager opgavens gennemførelse med bistand fra ekstern rådgiver.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Skolegården ved nordfløjen til indskolingen er nedslidt med gamle jernbanesveller og asfaltfliser, og ved legearealet mod nord ved SFO'en er der behov for udskiftning af nedslidt legeudstyr mv.

I samarbejde med Hendriksholm Skole og elever har Børne- og Kulturforvaltningen og Teknisk Forvaltning udarbejdet vedlagte skitseforslag.

Skolegård for indskolingen (Lille gård)

Midt i skolegården etableres et "skovområde" med aktivitetsmuligheder med stier og siddekanter til ophold.

Det eksisterende legeudstyr, klatreredskab og drejeskive er i god stand og tænkes genanvendt med en anden placering på nyt faldunderlag af gummi.

Hockeybanen bibeholdes og anlægges i asfalt. Endvidere udvides overdækningen under halvtag, og der etableres en mindre scene med opholdstrin ved gavlen af hovedbygningen.

I materialegården foreslås indrettet en aflåselig affaldsgård, da dette er et krav i forhold til brandforsikringen.

Legeareal mod nord (Grønne gård)

Gården er funktionel med mange træer og grønne elementer, som vil blive bevaret.

Trådhegnet mod Henriksholms Boulevard foreslås flyttet, så legepladsen bliver lidt større, og der etableres en bøgehæk langs hegnet samt en græsrabat mod vejen.

Der opsættes 4 - 5 nye legehuse til erstatning for de nuværende, der er nedslidte.

Endvidere etableres 3 mindre bakker, der omslutter en ny større sandkasse og et areal med en ny gynge.

Der er behov for plads til opbevaring af legeudstyr, og et nyt skur planlægges etableret til formålet.

Til opgaven er tilknyttet en ekstern rådgiver, som tidligere har arbejdet med udearealer på skolen.

Der henvises til sag på lukket dagsorden vedrørende godkendelse af entreprenørliste.

Lov- og plangrundlag

Byggestyringsreglerne.

Økonomiske konsekvenser

Der er til projektet afsat i alt 3.400.000 kr.

Tidsplan

Projektering og udbud:

April - juni 2018

Byggeperiode:

August - december 2018

Bilag

Bilag 1: Bevillingsoplæg fra Teknisk Forvaltning af 9. marts 2018
Bilag 2: Skitseforslag af 8. marts 2018

Analyse af sammenhængen for børnene mellem SFO II / 7. klasse og ungdomsklubberne (Budgetresolution)
Sag nr. 28

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

På baggrund af budgetresolution 2018 har Børne- og Kulturforvaltningen foretaget en analyse af, hvordan sammenhængen er mellem SFO II/7. klasse og ungdomsklubberne for børnene. Børne- og Kulturforvaltningen fremlægger her resultatet af analysen.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at analysen tages til efterretning.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

På baggrund af budgetresolution 2018 har Børne- og Kulturforvaltningen gennemført en undersøgelse af, hvordan sammenhængen er mellem SFO II og ungdomsklubberne for børnene.

Rødovre Kommune har SFO II på alle folkeskoler for eleverne i 4.-6. klasse, tre byggelegepladser op til 18 år (Rødovre, Broparken og Rønneholm), tre ungdomsklubber fra 7. klasse - 18 år (Islev, Nyager og Valhøj Skoler), samt to Ungdomsklubber fra 7. klasse - 25 år (Milestedets Ungdomshus og Vestvoldens Ungdomsklub). SFO II og byggelegepladerne har kontingentbetaling. Ungdomsklubberne er kontingentfrie. Det er desuden ikke nødvendigt at være indmeldt for at komme i ungdomsklubberne.

Forvaltningen har foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt alle 6. klasserne og 7. klasserne på kommunens seks almene folkeskoler. Med spørgeskemaundersøgelsen har forvaltningen blandt andet undersøgt 6. klasseelevernes kendskab til ungdomsklubberne, samt hvorvidt de forventer at benytte dem senere. Eleverne på 7. klassetrin er blandt andet blevet spurgt til deres benyttelse af ungdomsklubberne. Begge klassetrin er endvidere blevet spurgt til deres brug af kommunens fritidstilbud, deres eventuelle fravalg af fritidstilbuddene og deres generelle tidsforbrug på aktiviteter i fritiden.

Nedenfor fremgår de vigtigste hovedpunkter fra undersøgelsen. Yderligere information om resultaterne af undersøgelsen samt diverse fakta om Rødovre Kommunes fritidstilbud fremgår af sagens bilag.

Resultater af spørgeskemaundersøgelsen blandt 6. klasseeleverne

1. 92 % af eleverne i 6. klasse har besvaret undersøgelsen.

2. 90 % er aktive i deres fritid med enten SFO II, byggelegeplads eller øvrige fritidsinteresser, nogle i en kombination af disse.

3. 38 % er tilmeldt enten SFO II eller byggelegeplads.

4. 10 % har tilkendegivet, at de ikke er tilmeldt noget i deres fritid.

Resultater af spørgeskemaundersøgelsen blandt 7. klasseeleverne

1. 77 % af alle elever har svaret på spørgsmålene.

2. 87 % er aktive i deres fritid med enten ungdomsklub, byggelegeplads eller øvrige fritidsinteresser, nogle i en kombination af disse.

3. 21 % er tilmeldt enten ungdomsklub eller byggelegeplads.

4. 13 % har tilkendegivet, at de ikke er tilmeldt noget i deres fritid.

Konklusion

Langt størstedelen af eleverne i både 6. og 7. klasse er aktive i deres fritid. En lille gruppe af 6. klasseeleverne er ikke tilmeldt noget i deres fritid, og denne gruppe vokser marginalt i 7. klasse. Generelt svarer disse elever i fritekstfelterne, at de bruger deres tid på venner, sport og spil. Forvaltningen vurderer ikke umiddelbart, at det er bekymrende med denne gruppe, som ikke er tilmeldt nogle aktiviteter. Kriminaliteten blandt unge i Rødovre Kommune er meget lav, hvilket understøtter dette. Der konstateres således ikke umiddelbart et behov for at ændre på SFO II-strukturen.

Der konstateres et relativt stort fald i brugen af de kommunale tilbud fra 6. - 7. klasse. Dette kan skyldes, at hvor der er SFO II på alle skolerne, så er ungdomsklubberne samlet på tre skoler og på Milestedet og Knallertbanen. Det er muligt, at der er en barriere i at benytte klubtilbud på en anden skole, ligesom undersøgelsen tyder på, at bevidstheden om ungdomsklubberne er størst blandt de elever, som går på skolen, hvor klubben er beliggende. Faldet kan naturligvis også skyldes, at ungdomsklubberne ikke leverer det, som de unge efterspørger. Endelig kan noget tyde på, at der bør gøres mere for at informere 6. klasseeleverne om de tilbud, der findes.

Alt i alt er eleverne i Rødovre Kommunes 6. og 7. klasser aktive i deres fritid, og der er en god opbakning til kommunens fritidstilbud - særligt blandt 6. klasseeleverne. Det er naturligt, at der vil være et frafald blandt eleverne fra 7. klasse, da der er mindre tid til at gå i klub, idet skole, sport og fritidsjob fylder mere, samt der sker en naturlig ændring i interesserne, når eleverne når de første teenageår. Hvis sammenhængen og overgangen fra SFO II og ungdomsklubberne skal styrkes yderligere, så flere får kendskab til ungdomsklubberne, bør der gøres mere for at præsentere eleverne for klubberne.

Der er nedsat en arbejdsgruppe, der er i gang med at se på klubbernes indhold, opgaveløsning og struktur. Der vil i denne forbindelse blive set på ovenstående forhold. Herunder vil der blive rettet fokus på, hvilke opgaver klubberne fremadrettet skal løse, klubbernes forebyggende opgaver samt deres opgave i forhold til at være åbne væresteder med tilbud om samvær, hygge, spil etc.

Lov- og plangrundlag

Budgetresolution 2018.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Tidsplan for undersøgelsen:

  • Uge 3-6: Ungdomsklubberne har foretaget fremmøderegistrering for at se, hvor mange unge der benytter tilbuddene.
  • Uge 5: Elever i 6. og 7. klasse på alle seks almene folkeskoler har besvaret det udarbejdede spørgeskema.
  • Uge 7: Behandling af data fra spørgeskemaundersøgelsen og ungdomsklubbernes fremmøderegistrering.

Bilag

Bilag 1: Bilag til "Analyse af sammenhængen for børnene mellem SFO II / 7. klasse og ungdomsklubberne"

Evaluering af udlægning af visitation og økonomi til gruppeordninger
Sag nr. 29

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Sagen er en opfølgning på den tidligere vedtagne udlægning af økonomi og visitationskompetence vedrørende gruppeordninger fra Børne- og Kulturforvaltningen til den enkelte skoleleder.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

  1. at evalueringen tages til efterretning samt
  2. at økonomi og visitationskompetence vedrørende gruppeordninger fra og med 2018 foregår ved en fælles visitation under skolechefens kompetence.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Børne- og Skoleudvalget besluttede den 6. juni 2012 en ny tildelingsmodel for gruppeordninger, specialklasser og enkeltintegration. Modellen skulle efter planen træde i kraft i den 1. august 2013 og gradvist indfases over 10 år, således at frigivne midler fra årgange, der gik ud af gruppeordninger eller specialklasser, skulle udlægges til de seks normalskoler gradvist efter elevtal. Gruppeordning og specialklasse skal forstås som et specialundervisningstilbud beliggende på en almen folkeskole, hvor eleven har al sin undervisning.

Gruppeordningerne/specialklasserne i Rødovre er klasserækken for børn med generelle indlæringsvanskeligheder på Hendriksholm skole, for børn med autisme på Valhøj Skole, for børn med ADHD eller lignende kontaktvanskeligheder på Islev Skole og for børn med ordblindhed på Tinderhøj Skole. Derudover køber kommunen et antal pladser i gruppeordninger i andre kommuner. På Islev Skole og Valhøj Skole er der tilknyttet en special SFO til specialtilbuddet.

Budgettet til og ansvaret for visitationen vedrørende enkeltintegration blev udlagt i 2014.  Udlægningen af midlerne til gruppeordninger og specialklasser blev imidlertid på Børne- og Skoleudvalgets møde den 13. maj 2014 besluttet udskudt til skoleåret 2015/2016. Udskydelsen skyldtes primært, at der skulle være fuldt fokus på implementering af folkeskolereformen. Midlerne blev herefter udlagt med virkning fra 2016 efter elevtal suppleret med de sociale kriterier, som bruges i de nationale tests.

I alt er der tale om et budget på 38,6 mio. kr. i 2018 i de interne kommunale ordninger. Heraf udgør enkeltintegration 4,6 mio. kr.

Budgettet til og ansvaret for specialskoler har i hele perioden været placeret centralt i skoleafdelingen, da det har været vurderingen, at de børn, der visiteres hertil, ikke ville kunne inkluderes i en normalskole. Budgettet til dagbehandling ligger ligeledes centralt.

Udlægningen blev evalueret på mødet i Børne- og Skoleudvalget den 13. september 2016, hvor følgende blev fremhævet:

  • Sparringen fra de pædagogiske centre til de øvrige skoler er godt igang.
  • Der er etableret et godt samarbejde mellem skolens leder og den tilknyttede PPR-psykolog.
  • Ordningen skaber en stor sårbarhed på de enkelte skoler, fordi opdelingen af det samlede beløb gør, at økonomien kan bruges mindre fleksibelt samlet set.

Nu, hvor ordningen har fungeret i to budgetår, er erfaringerne følgende:

Der har været udfordringer med at implementere modellen. Blandt andet er den lange implementeringsperiode og det delte budgetansvar for de dyre elever ikke let administrerbar i sig selv. Det har desuden ikke været muligt for de enkelte skoler at betale regninger i betalingssystemet AS2007. Denne udfordring er derfor blevet løst ved, at forvaltningen/skoleafdelingen betaler alle regninger, og herefter omplaceres skolernes budgetter hertil.

Processen for administrationen kan beskrives således:

Primo januar gøres det op, hvor meget det forventes, at der skal bruges på centrale betalinger af grupper, samt hvilke elever der forlader gruppeordningerne fra 9. og 10. klasse.

Herefter fordeles de overskydende midler efter nærmere beregning ud til skolerne.

Ultimo november gøres det op, hvad skolerne har visiteret for, hvorefter beløbet overføres til forvaltningen.

Denne model er administrativt tung og vanskelig at gøre gennemsigtig. De mange budgetomplaceringer bidrager ikke positivt til styringen af økonomien eller muligheden for at disponere på skolerne eller centralt. Den manglende systemunderstøttelse gør det endvidere vanskeligt at få gennemsigtighed om økonomien.

Budgetmodellen blev implementeret ud fra et ønske om at ændre dels incitamentsstrukturen, og dels at give større ledelsesrum lokalt til at handle fleksibelt og hurtigt i forhold til lokale behov. Begge hensyn er teoretisk set blevet tilgodeset i den vedtagne model. Skoleafdelingens vurdering er, at det er lykkedes for skolerne at fastholde flere elever, og at skolerne har udnyttet mulighederne i modellen. Samtidig oplever skolerne dog, at der er betydelig budgetusikkerhed og manglende gennemskuelighed omkring økonomien.

Det første år med ordningen kunne skolernes udgifter holdes inden for det tildelte budget. Imidlertid har det i 2017 været et problem for to af skolerne, som har haft behov for at købe pladser i kommunens gruppeordninger for henholdsvis 700.000 kr. og 900.000 kr. mere end det tildelte budget. Sårbarheden for den enkelte skole, der blev fremhævet i evalueringen i 2016, har således vist sig at være reel.

I forbindelse med en igangværende analyse af specialundervisningsområdet, har forvaltningen drøftet ordningen med skolelederne. Der blev her af skolelederne peget på:

  • Udlægningen i sin ide er god, men sårbarheden for den enkelte skole er et problem, som kan give forskellige serviceniveauer på de forskellige skoler. Der bør derfor udarbejdes en tildelingsmodel, der kan tage højde for dette, såfremt udlægningen fastholdes.
  • Der er ikke et ønske om at få udlagt økonomien til specialskoler, da priserne her er så høje, at det vil øge sårbarheden for den enkelte skole.
  • Betalingerne bør administreres direkte af den enkelte skole.

I KL's Budgetvejledning 2019 nævnes det, at incitamentstrukturen er et vigtigt parameter i forhold til inklusionsindsatsen. Det var da også af denne grund, resurserne i 2012 blev besluttet udlagt. Endvidere peges der på, at det hænger fint sammen med skoleledernes kompetence vedrørende den enkelte elev jf. folkeskoleloven, at det også er dem, der har visitationskompetencen.

VIVE konkluderer imidlertid, at der ikke kan peges på én decentral finansieringsmodel, som hensigtsmæssigt kan anvendes i alle kommuner. Forvaltningen har heller ikke kendskab til kommuner, der har fundet en optimal model for decentralisering af dette område. Det er i øvrigt VIVE's vurdering, at samtlige specialundervisningstilbud, således også specialskoler, som udgangspunkt bør omfattes af en decentral finansieringsmodel. Altså en "alt eller intet" model. Dette vil imidlertid forstærke skolernes sårbarhed på området.

Med baggrund i ovenstående betragtninger er det forvaltningens anbefaling, at de økonomiske resurser til visitation til gruppeordninger tilbageføres til forvaltningen/skolechefen. Dette vil give bedre styringsmuligheder, større økonomisk overblik og et mere ensartet serviceniveau skolerne imellem. Efter den årlige visitation til egne gruppeordninger vil økonomien blive tilført de respektive skoler. Dette vil ske i forbindelse med budgetlægningen.

Da visitationskompetence og budgetansvar skal følges ad, vil forvaltningen finde en model for, hvordan skolelederne fremadrettet kan indgå i en visitationsprocedure under skolechefens kompetence. Midlerne til enkeltintegration bibeholdes på skolerne og vil således fortsat kunne understøtte inkluderende tiltag.

Lov- og plangrundlag

Lov om folkeskolen.

Økonomiske konsekvenser

Budgettet til interne kommunale gruppeordninger er i 2018 på 34,0 mio. kr.

Budgettet på 4,6 mio. kr. til enkeltintegration bibeholdes på skolerne.

Tidsplan

Den ændrede praksis vil være gældende fra og med 2018.

Dispensation for reglerne om undervisningstid på Udviklingcenter Skiftesporet
Sag nr. 30

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Folkeskoleloven fastlægger et minimums timetal for undervisning af elever, men giver Kommunalbestyrelsen mulighed for at dispensere for dette. For fortsat at sikre sammenhængen i Udviklingcenter Skiftesporets undervisning og behandling søges der, i lighed med de sidste fire år, om dispensation for reglerne om mindste varighed af undervisningstiden.

Sagen forelægges samtidig i Børne- og Skoleudvalget og Social- og Sundhedsudvalget.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Kommunalbestyrelsen giver dispensation til at undervisningstiden på Udviklingscenter Skiftesporet i skoleåret 2018-2019 fastlægges til 30 timer per uge for alle klassetrin.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Folkeskolereformen, der trådte i kraft den 1. august 2014, fastlægger et minimums timeantal for elevernes årlige skoletid. For Udviklingscenter Skiftesporets vedkommende, vil det fulde timeantal for eleverne få alvorlige konsekvenser, for muligheden for at fastholde den behandlingsorienterede tilgang til arbejdet med eleverne og deres familier.

Arbejdet i Udviklingscenter Skiftesporet indeholder foruden undervisning:

  • Individuelle samtaler med børn, unge og deres familier
  • Undervisning og supervision af personalet
  • Eksterne møder med samarbejdspartnere som PPR, folkeskoler og Børne- og Familieafdelingen

"Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love" (L51 vedtaget 20. december 2013) indeholder mulighed for at ansøge Kommunalbestyrelsen om et reduceret timetal inden for den understøttende undervisning, hvis der ydes yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering ved hjælp af ekstrapersonale i klassen.

Da tæt faglig støtte og undervisningsdifferentiering allerede i dag indgår som en integreret del af dagligdagen på Udviklingscenter Skiftesporet, hvor alle undervisningslektioner typisk er bemandet med to medarbejdere, ansøges der, om reduktion af timetallet for eleverne på 4. til 6. klassetrin og 7. til 9. klassetrin, så alle elever fortsat her en samlet skoledag fra kl. 8.00 til kl. 14.00 (30 timer om ugen).

Det opfylder kravene for 0. til 3. klassetrin, som er 28 undervisningstimer og to timers lektiecafé om ugen. For eleverne på 4. til 6. klassetrin, betyder det tre timers mindre undervisningstid om ugen, da kravet er 30 undervisningstimer og tre timers lektiecafé. For de ældste elever betyder det fem timers mindre undervisningstid om ugen, da kravet er 33 undervisningstimer og to timers lektiecafé.

Dispensation for mindste varighed af undervisningstiden kan i følge loven bevilges i op til et år.

Lov- og plangrundlag

L51: "Forslag til Lov om ændring af lov om Folkeskolen og forskellige andre love" §14b og 16b, som blev vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 20 december 2013.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Tidsplan

Dispensation for mindste varighed af undervisningstiden for eleverne på 4. til 9. klassetrin på Udviklingscenter Skiftesporet gælder fra 1. august 2018 og frem til 31. juli 2019.

Bilag

Bilag 1: Lov 51 Forslag til lov om ændring af lov om Folkeskolen og forskellige andre lov

Diverse
Sag nr. 31

Beslutningskompetence: BSU

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Lukket punkt: Entreprenørliste og økonomioversigt vedr. udvidelse af Børneinstitutionen Slottet
Sag nr. 32

Beslutningskompetence: KB

Beslutning

Anbefales.

Lukket punkt: Entreprenørlise og økonomioversigt vedr. renovering af skolegård og legeareal på Hendriksholm Skole
Sag nr. 33

Beslutningskompetence: KB

Beslutning

Anbefales.

Lukket punkt: Diverse
Sag nr. 34

Beslutningskompetence: BSU

Beslutning

Taget til efterretning.

Cookies

Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Når du benytter sitet, samtykker du til vores anvendelse af cookies. Læs mere om vores cookiepolitik.

OK