Børne- og Skoleudvalget

16-03-2021

Medlemmer

Annie Arnoldsen Petersen (A)
Ahmed H. Dhaqane (A)
Kenneth Rasmussen (F)
Kim Drejer Nielsen (C)
Formand Flemming Lunde Østergaard (A)

Sager 19 - 29

Fold alle ud

Meddelelser
Sag nr. 19

Beslutningskompetence: BSU

Sagens kerne

Meddelelsespunkterne fremlægges til orientering.

  1. Status på COVID-19.
  2. Oversigt over indkomne love og bekendtgørelser.
  3. Status på 'Læringsfællesskaber for alle'.
  4. Orientering om lån af lokaler på Rødovregaard.

Indstilling

Meddelelsespunkterne forelægges til orientering.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Bilag 1: Oversigt over indkomne love og bekendtgørelser
Bilag 2: Lån af lokaler på Rødovregaard
Bilag 3: Status på 'Læringsfællesskaber for alle' februar 2021

Ansøgning om anlægsbevilling til etablering af udendørs vaskestationer
Sag nr. 20

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Der ansøges om en anlægsbevilling på i alt 352.361 kr. til etablering af permanente udendørs vaskestationer med varmt vand på følgende børneinstitutioner:

  • Rønneholm
  • Mælkevejen
  • Skanderup

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at der gives en anlægsbevilling på 352.361 kr. til Børne- og Skoleudvalget til opsætning af udendørs permanente vaskestationer med varmt vand på børneinstitutionerne Rønneholm, Mælkevejen og Skanderup, og afsættes rådighedsbeløb på 352.361 kr. i 2021, som finansieres af kassebeholdningen.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Børne- og Skoleudvalget har i november godkendt sagen om 'Etablering af udendørshaner med vamt vand i dagtilbuddene'. Af sagen fremgik det, at Børne- og Kulturforvaltningen på kommende møder ville fremlægge yderligere sager om etablering af vaskestationer med varmt vand i dagtilbud og skoler. På baggrund heraf har forvaltningen foretaget en prioritering blandt dagtilbud og skoler, som tager udgangspunkt i bl.a. deres nuværende adgangsmuligheder til varmt vand samt en vurdering af holdbarheden af de midlertidige installationer med koldt vand.

Nærværende sag udgør således forvaltningens bud på næste fase i etablering af permanente vaskestationer med varmt vand.

Børne- og Kulturforvaltningen anbefaler at etablere udendørs vaskestationer med varmt vand, da erfaringen med hyppigere håndvask i corona-perioden har vist, at den øgede håndhygiejne er med til at reducere sygefraværet, hvorfor det fremadrettet vil være vigtigt at have fokus på god håndhygiejne. For at sikre den gode håndhygiejne vil der fremover være behov for de udendørs permanente vaskestationer.

De permanente installationer vil være frostsikrede og etableres med materiale, der kan tåle udendørs opsætning samt med fast kloakinstallation.

På Rønneholm opsættes tre vaskestationer, da det er en stor institution. Pris: 154.914 kr. for tre styk.

På Skanderup opsættes i alt to vaskestationer. En vaskestation ved vuggestuen og en ved børnehaven. Pris: 106.532 kr. for to styk.

På Mælkevejen er det kun praktisk muligt at etablere én vaskestation pga. kloak- og afløbsforhold. Pris: 90.915 kr for et styk.

På Mælkevejen placeres vaskestationen således, at det er nødvendigt at føre rørene igennem den uopvarmede liggehal. Det betyder, at der er et langt stræk, som skal frostsikres.

Derudover tilsluttes afløbet til kloakken under træterrassen, hvorfor brædderne skal afmonteres og derefter reetableres.

Denne løsning bevirker, at prisen for en vaskestation i Mælkevejen bliver lidt dyrere end i de to øvrige institutioner.

Installationen bliver udført således, at håndvasken kan tilpasses, når træterrasserne bliver fjernet i 2022.

Generelt kan følgende forhold have betydning for prisforskellene:

Indvendigt:

  • Føring af brugsvand frem til stedet, hvor installationen skal føres gennem væggen; dette vil på hver installation være forskelligt, nogle steder er vandet tæt på, andre længere væk.
  • Afskærmning af brugsvandsinstallation; installationen skal mange steder afskærmes (hvis den ikke kan føres skjult), så børnene ikke kravler i dem eller sidder fast i dem. Ved skjult installation skal plader nedtages og opsættes igen.
  • Evt. maling af afskærmning.
  • Føring af strøm frem til stedet, hvor installationen skal føres gennem væggen.
  • Etablering af magnetventil med ur, så uønsket vandforbrug undgås.

Udvendigt:

  • Placering af vaskestation i forhold til kloak; dette vil på hver institution være forskelligt. Nogle steder er kloakken tæt på installationen, andre længere væk.
  • Reetablering af arealet, hvor kloakken føres.

For så vidt angår den videre proces arbejder Teknisk Forvaltning og Børne- og Kulturforvaltningen fortsat på at udarbejde en analyse over behov og priser på installering af permanente vaskestationer i de resterende institutioner, som har fået etableret udendørs vaskestationer med koldt vand. Der vil fortløbende blive fremlagt sager til politisk behandling vedrørende etablering af permanente vaskestationer.

Lov- og plangrundlag

Rødovre Kommunes byggestyringsregler.

Økonomiske konsekvenser

Der ansøges om en anlægsbevilling og rådighedsbeløb på i alt 352.361 kr. til opsætning af udendørs permanente vaskestationer med varmt vand på børneinstitutionerne Rønneholm, Mælkevejen og Skanderup.

Der er i budget 2021 ikke afsat økonomi til projektet, da man på daværende tidspunkt ikke kendte til de udfordringer, som COVID-19 har medført. Det foreslås, at udgiften på 352.361 kr. finansieres af kassebeholdningen i 2021.

Ud over indeværende sag er der givet anlægsbevillinger for samlet set 1,2 mio. kr. bestående af en bevilling på 285.000 kr., 770.000 kr. og 150.000 kr. til etablering af permanente vaskestationer på daginstitutionerne Elvergården, Græshoppen, Skibet, Kæret, Træet og Bybjerget samt Islev, Nyager- og Rødovre Skole.

Udgiften vil blive håndteret som COVID-19 relateret.

Udgiften vedrører hovedfunktion 05.25 Dagtilbud til børn og unge.

Tidsplan

Etableringsfase: primo april til midten af maj 2021.

Forventes færdig etableret og klar til brug medio maj 2021.

Anlægsbevilling - Sti til Valhøj Skole
Sag nr. 21

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Der er på investeringsoversigten i 2021 afsat 950.000 kr. til en mere jævn belægning samt bedre lysforhold på stien fra Skanderupvej til Valhøj Skole.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

  1. at forslag og tidsplan godkendes samt
  2. at der gives en anlægsbevilling på 950.000 kr. til Børne- og Skoleudvalget, som finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på 950.000 kr. i 2021 til Valhøj Skole - sti, lys og belægning.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

På investeringsoversigten er der i budget 2021 afsat 950.000 kr. til etablering af ny belægning samt lys på eksisterende sti ved Valhøj Skole.

Stien løber fra Skanderupvej til Brandholms Allé, mellem skolens atletikbane og ejerforeningen Skanderuplund. Stien ligger delvist på Skanderuplunds areal, men en deklaration af den 25/9-1996, som er et tinglyst dokument i ejendommen, giver offentligheden adgang til stien, og Rødovre Kommune mulighed for at etablere belysning langs stien.

Stien er hyppigt brugt af børn som smutvej til og fra skole for at undgå de større veje. Den er meget mørk i vinterhalvåret og eksisterende grusbelægning er ujævn. Derfor er der behov for belysning og ny fast belægning for at skabe større tryghed og bedre fremkommelighed.

Der skal i forbindelse med planlægningen af arbejdet indledes dialog med Skanderuplund i forhold til at sikre, at det udføres i overensstemmelse med deres interesser. Projektet skal endvidere koordineres i forhold til øvrig planlægning i forbindelse med udvidelsen af Valhøj Skole, herunder udarbejdelsen af idéoplæg for udearealerne for at sikre sammenhæng i design og materialer med videre.

Stien ønskes etableret inden nybyggeri på skolen påbegyndes (forventeligt maj 2022), idet det er vigtigt at skabe trygge skoleveje i forbindelse med byggeriet samt fremadrettet.

Udover at stien understøtter en mere sikker cykelvej, er der endvidere med denne en forhåbning om, at flere børn vil cykle til skole både under byggeriet men også efterfølgende.

Lov- og plangrundlag

Rødovre Kommunes byggestyringsregler.

Lokalplan 151 og bygningsreglement BR18.

Økonomiske konsekvenser

Der er i budget 2021 afsat et rådighedsbeløb på 950.000 kr. til Valhøj sti, lys og belægning.

Budgettet indeholder udgifter til bl.a. rydningsarbejder, jordarbejder inkl. vand og drænforhold, udlægning af ny belægning, hegnsarbejder, el-arbejder samt uforudseelige udgifter og evt. rådgiverhonorar.

Afledt drift 25.000 kr. pr. år i Teknisk Forvaltning.

Udgiften vedrører hovedfunktionen 03.22 Folkeskoler.

Tidsplan

Planlægning, inddragelse af Skanderuplund, dialog om projekt og deres interesser: marts-maj 2021

Projektering og udbud: juni-august 2021

Udførsel: september-oktober 2021

Ibrugtagning: november 2021.

Bilag

Bilag 1: Bevillingsoplæg Valhøj Skole sti
Bilag 2: Sti Valhøj Skole fotos

Licitationsresultat Skibet
Sag nr. 22

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Forvaltningen har afholdt licitation på udbygning af Børneinstitutionen Skibet. Det samlede licitationsresultat beløber sig til ca. 41,6 mio. kr., hvilket er en overskridelse på ca. 10,7 mio. kr. af anlægssagens samlede bevilling på 30,9 mio. kr.

Teknisk Forvaltning har fundet besparelser på ca. 2,3 mio. kr. og vurderer, at projektet kan gennemføres for 39,3 mio. kr.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

  1. at revideret skitse og tidsplan godkendes samt
  2. at der gives en anlægsbevilling på 8,4 mio. kr. til Børne- og Skoleudvalget til udbygning af Børneinstitutionen Skibet, og afsættes rådighedsbeløb på 8,4 mio. kr. i 2021, som finansieres af kassebeholdningen. Den samlede bevilling til udbygning af Skibet udgør dermed 39,3 mio. kr.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

På kommunalbestyrelsesmøde den 26. maj 2020 blev frigivet en anlægsbevilling på i alt 30,9 mio. kr. til Udvidelse og ombygning af Børneinstitutionen Skibet. Der har nu været afholdt licitation af projektet, og priserne indhentet i fagentrepriser.

Udearealer har endnu ikke været udbudt, men økonomien forventes afholdt inden for rammen.

I forbindelse med sagens behandling på mødet i Kommunalbestyrelsen den 26. maj 2020, var der forudsat opførelse af en ny tilbygning på ca. 1.000 m2. I den afholdte licitation er der udbudt et byggeri på flere m2 end oprindelig forudsat. De ændrede forudsætninger i forbindelse med licitationen har ikke været forelagt politisk behandling. I kombination med et generelt højere prisniveau for nutidens byggeri, så betyder de flere m2 øgede byggeudgifter. Den samlede anlægssum efter licitationen beløber sig således til ca. 41,6 mio. kr., hvilket er en overskridelse af anlægsbevillingen på ca. 10,7 mio. kr.

De flere m2, som tages i anvendelse, indeholder bl.a. teknikrum i kælderen, som kræver flere m2 end først antaget. Derudover planlægges et stort fællesrum ved indgangspartiet, en indendørs liggehal samt et ekstra grupperum. Det er et stort ønske fra institutionen, at der er et stort fællesrum, som kan bruges til større samlinger for børn og voksne, samt bruges som læringsmiljø med plads til bevægelse og leg mv. Den indendørs liggehal er ligeledes et stort ønske, da det arbejdsgangs- og arbejdsmiljømæssigt er uhensigtsmæssigt at skulle gå ud af huset for at putte børn, holde øje med børn, samt dagligt flytte alt sengetøj frem og tilbage, da liggehallen udendørs ikke vil være isoleret. Det tager tid og kræver flere løft, da børnene ikke kan gå i tørvejr ud til liggehallen.

Forvaltningen har derudover foreslået et ekstra grupperum med henblik på at kunne håndtere det pasningsbehov, der kan komme på lang sigt i Nord baseret på, at der allerede nu ses et pladsunderskud i Nord. Samtidig vil et ekstra grupperum på sigt kunne bidrage til en udfasning af Bagbord, der er i dårlig stand.

Teknisk Forvaltning har i en årrække brugt en kvadratmeterpris på 26.000 kr. for institutionsbyggerier. Der er imidlertid sket en markant stigning i prisudviklingen per m2 de sidste år, hvilket er en udvikling, der ses i alle kommuner. Teknisk Forvaltning vurderer således, at m2 prisen i dag ligger på ca. 30.000 kr. ved institutionsbyggerier. COVID-19 har desuden medført yderligere prisstigninger, da der er blevet igangsat en del byggeri i hele landet, og der er stor efterspørgsel på håndværkere.

Nedslag i licitationsresultat: (se evt. bilag: bevillingsoplæg) 

Prissætningsgrundlag:

  • Projektering og tilsyn Bygning (ingeniør)
    Økonomisk overslag i 1.000 kr.: 3.000
    Økonomi efter licitation: 3.000
    Forslag til budget inkl. besparelser: 3.300
  • Byggeudgifter, inkl. UF (håndværkerudgiftermv)
    Økonomisk overslag i 1.000 kr.: 18.587 og 1.800
    Økonomi efter licitation: 30.552
    Forslag til budget inkl. besparelser: 28.200
  • Vinterforanstaltninger, genhusning og køkken
    Økonomisk overslag i 1.000 kr.: 500
    Økonomi efter licitation: 800
    Forslag til budget inkl. besparelser: 800
  • Samlede udgifter i kr. ekskl. moms
    Økonomisk overslag i 1.000 kr.: 30.900
    Økonomi efter licitation: 41.652
    Forslag til budget inkl. besparelser: 39.300 

Teknisk Forvaltning har sammen med SEL arkitekter gennemgået projektet og fundet en række besparelsesforslag.

Besparelsesforslaget indebærer nogle ændringer i materialevalg, der dog ikke medfører, at den udførelsesmæssige kvalitet forringes, men at selve oplevelsen af bygningen vil få en anden karakter.

Derudover indebærer besparelsesforslaget i forhold til skitse, som blev godkendt på kommunalbestyrelsesmødet i maj 2020, at kælderrummet reduceres med 98,5 m2, hvilket betyder, at alle rum i kælderen bliver komprimeret.

Hovedbygningens bruttoarealer er på i alt 1200,8 m2, og fordelt på følgende etager:

1. sal: 458 m2

Stueetage: 458 m2

Kælder: 284,8 m2 (kælder før: 383,3 m2, reducering: 98,5 m2).

Teknisk Forvaltning vurderer således, at udbygningen kan gennemføres inden for en budgetramme på 39,3 mio. kr. Det betyder en budgetoverskridelse på 8,4 mio. kr. i forhold til de 30,9 mio kr., der er afsat til projektet.

Lov- og plangrundlag

Rødovre Kommunes byggestyringsregler.

Økonomiske konsekvenser

Den samlede anlægssum efter licitationen beløber sig til ca. 41,6 mio. kr. Teknisk Forvaltning vurderer, at projektet med de beskrevne besparelser kan gennemføres for 39,3 mio. kr., hvilket betyder en overskridelse af anlægsbevillingen på 8,4 mio. kr.

Uforbrugte midler i 2021 vil blive søgt overført til 2022, idet det forventes, at projektet først afsluttes ultimo 2022.

Udgiften vedrører hovedfunktion 05.25 Dagtilbud til børn og unge.

Tidsplan

Byggeperiode: maj 2021 - ultimo 2022

Ibrugtagning af institution: ultimo 2022.

Bilag

Bilag 1: Bevillingsoplæg Skibet
Bilag 2: Skitse kælder
Bilag 3: Skitse stue
Bilag 4: Skitse 1. sal.

Rødovre-model for udmøntning af midler til minimumsnormeringer
Sag nr. 23

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Sagen indeholder forslag til en Rødovre-model for udmøntning af midler til minimumsnormeringer i Rødovre Kommune, samt omlægning af nuværende budgetmidler til sociale normeringer.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

  1. at der i budget 2021 gives en tillægsbevilling på netto 0 kr. til Børne- og Skoleudvalget svarende til en udgift og tilhørende indtægt på 6.476.000 kr. vedr. den statslige pulje,
  2. at der i budget 2021 gives en tillægsbevilling på 1,9 mio. kr. til Børne- og Skoleudvalget til fremrykning af minimumsnormeringer, så Rødovre Kommune fortsat er et år foran de af Folketingets vedtagne planer for udmøntning af minimumsnormeringer. Bevillingen finansieres af kassebeholdningen,
  3. at der i budget 2022 og overslagsåret 2023 (2023-2025) indarbejdes yderligere kommunale midler til minimumsnormeringer, samtidig med at de afsatte kommunale midler i 2024 fjernes, da staten finansierer minimumsnormeringer fra 2024 og frem,
  4. at 85 % af midlerne fra minimumsnormeringer fordeles ligeligt mellem kommunens dagtilbud efter deres normerede antal børn. De resterende 15 % af midlerne fordeles mellem de dagtilbud, der har mere end 15 % af udsatte børn samt
  5. at de nuværende budgetmidler til sociale normeringer på 0,6 mio. kr. fra 2022 afskaffes og medregnes i Dagtilbudsområdets tildelingsmodel.

Beslutning

Indstillingen anbefales, idet det tilføjes, at et dagtilbud dog max kan modtage 1/3 af midlerne til særligt udsatte dagtilbud (15 % puljen) svarende til max 5 % af de samlede midler til minimumsnormeringer. Eventuelle overskydende beløb vil blive fordelt forholdsmæssigt mellem alle dagtilbud.

Sagsfremstilling

I 2020 fik Rødovre Kommune bevilliget 4,2 mio. kr. fra staten til indførelsen af minimumsnormeringer. Regeringen har i december 2020 indgået aftale om minimumsnormeringer for 2021 og frem. Den endelige behandling og godkendelse af aftalen forventes at komme på plads i foråret 2021. Aftalen indebærer bl.a., at de lovbundne minimumsnormeringer fremrykkes til 2024.

I den politiske aftale for budget 2021 besluttede Kommunalbestyrelsen i Rødovre at fremrykke implementeringen af minimumsnormeringerne til 2024 et år tidligere end de lovbundne minimumsnormeringer. Med denne sag fastholdes fremrykningen, så minimumsnormeringer i Rødovres daginstitutioner fortsat udrulles et år tidligere i Rødovre end forudsat på landsplan, samt en tidligere udrulning i de enkelte år 2022 og 2023.

Rødovre Kommune vil i 2021 modtage 6.476.000 kr. fra puljen stigende til forventet 12,2 mio. kr. i 2024.

Samtidig med udmeldingen af ovenstående bevillinger til institutionerne (6,5 mio.kr. og 1,9 mio.kr.) fordeles puljen på 1,7 mio. kr., som blev indarbejdet i budget 2021 til minimumsnormering som følge af den politiske aftale. Af den samlede sum afsættes 140.000 kr. til forhøjelse af tilskuddet til private institutioner.

De lovbundne minimumsnormeringer skal sikre, at der er én voksen per tre børn i vuggestuerne og én voksen per seks børn i børnehaverne.

Rødovremodellen:

I december 2020 havde Børne- og Skoleudvalget en temadrøftelse om, hvad høj pædagogisk kvalitet er, og hvordan minimumsnormeringer kan bidrage til at skabe bedre pædagogisk kvalitet for alle børn i i Rødovre Kommunes dagtilbud. På mødet blev det særligt drøftet, hvordan der kan sikres større chancelighed for alle børn, og hvordan børnesammensætningen ser ud i de forskellige dagtilbud i Rødovre. Udmøntningen af minimumsnormeringer er endvidere blevet drøftet i Dagtilbuds-MED og i ledergruppen.

På baggrund af disse drøftelser foreslår Børne- og Kulturforvaltningen, at midlerne til minimumsnormeringer fremadrettet fordeles efter en Rødovre-model, der indebærer, at 85 % af midlerne fordeles ligeligt mellem alle kommunens dagtilbud efter deres normerede antal børn, mens de resterende 15 % af midlerne fordeles mellem de dagtilbud, der har mere end 15 % af udsatte børn.

Definitionen af udsatte børn uddybes i nedenstående afsnit.

Ved at fordele 85 % ligeligt til alle dagtilbud sikres det, at alle dagtilbud får flere pædagogiske medarbejdere, så det bliver muligt at arbejde med pædagogiske aktiviteter hele dagen i mindre grupper. Forskningen viser, at når der investeres i børns deltagelsesmuligheder i fællesskaberne igennem blandt andet mindre grupper, opnås der større chancelighed og livsduelighed.

Ved at fordele de sidste 15 % af midlerne til de dagtilbud med flest udsatte børn vil det give dagtilbuddene mulighed for at iværksætte særlige indsatser, som fx mindre grupper i løbet af dagen, uden at ressourcerne fratages de øvrige børn med henblik på en større grad af chancelighed for alle børnene. Det vil derudover give dagtilbuddene bedre mulighed for tværgående samarbejde med PPR, Børne- og Familieafdelingen og forældrene.

Midlerne til minimumsnormeringer kan endvidere bidrage til at indfri kommunens ambition om at have ansat 70 % pædagoger i kommunens dagtilbud. Pædagogandelen var i 2020 på 60 % inkl. ledere. Der er store udfordringer med at rekruttere pædagoger både i Rødovre men også generelt på landsplan.

Data om børnesammensætningen i Rødovre:

Børnesammensætningen i Rødovre Kommunes dagtilbud er meget varierende. At være et 'udsat barn' kan skyldes mange ting, men samlet set har disse børn ikke de samme vilkår og chancer for at udvikle sig og trives som mange andre børn.

Danmarks Statistik har opgjort, hvor mange 'udsatte børn' der er i kommunens dagtilbud. Definitionen baserer sig på Danmarks Statistiks seks socioøkonomiske kriterier, og for at være et 'udsat barn' skal man opfylde mindst tre af disse kriterier.

Kriterierne er følgende:

  1. Barn af enlige
  2. Herkomst
  3. Uddannelsesniveau for familien
  4. Arbejdsmarkedstilknytning for familien
  5. Indkomstniveau for familien
  6. Andel af indkomsterstattende ydelser for familien (overførselsindkomster)

Data fra Danmarks Statistik viser, at der i Rødovres dagtilbud i gennemsnittet er 9 % af de indskrevne børn, som opfylder mindst tre af de socioøkonomiske kriterier. Dagtilbuddene fordeler sig således:

  • I fire dagtilbud har mere end 15 % af børnene mindst tre af de socioøkonomiske kriterier.
  • I otte dagtilbud har 10-15 % af børnene mindst tre af de socioøkonomiske kriterier.
  • I 13 dagtilbud har under 10 % af børnene mindst tre af de socioøkonomiske kriterier.

Fremadrettet udmøntning af midler til minimumsnormeringer:

Dagtilbuddene har behov for stabilitet og forudsigelighed i budgetterne for at ansætte pædagogisk personale. Derfor anbefaler forvaltningen, at fordelingen af de 15 % af midler til dagtilbud med flest udsatte børn genberegnes hver tredje år. Dog med undtagelse af nystartede dagtilbud, der ikke har haft mulighed for at have fuldt børnetal i det første år. I sådanne tilfælde skal det/de specifikke dagtilbud genberegnes et år efter opstart.

Det betyder, at pengene omfordeles hvert tredje år alt efter fordelingen af udsatte børn.

I Dagtilbudsområdets nuværende tildelingsmodel fordeles der ca. 0,6 mio. kr. til sociale normeringer. Pengene er udlagt til de dagtilbud, der har haft størst andel af børn med økonomisk friplads.
Forvaltningen anbefaler, at budgettet fremadrettet indgår i den almindelige tildeling til dagtilbud, så der ikke gives sociale normeringer efter to forskellige modeller.

Dagtilbud, der i dag modtager statslige puljemidler til udsatte børn, som eksempelvis Solsikken (frem til 2022) og Bybjergets vuggestue (frem til 2022), tildeles ikke ekstra midler til minimumsnormeringer (15 % andelen) i de år puljemidlerne modtages.

Økonomiske konsekvenser

Den godkendte anvendelse af de statslige puljemidler har ingen økonomiske konsekvenser for Rødovre Kommune. Rødovre Kommune har modtaget brev fra Børne- og Undervisningsministeriet om, at kommunen i 2021 vil modtage 6.476.000 kr. fra puljen. Hvis nogle kommuner fravælger at modtage puljemidlerne, vil beløbet kunne blive højere, men det forventes ikke at være tilfældet.

Forældrebetalingen i Rødovre hæves ikke som følge af denne sag.

I budget 2022 (2023-2025) indarbejdes yderligere kommunale midler til minimumsnormering i budget 2022 og overslagsåret 2023, samtidig med at de afsatte kommunale midler i 2024 fjernes, da staten finansierer minimumsnormeringer fra 2024 og frem.

Bevillingen vedrører hovedfunktion 05.25 Dagtilbud til børn og unge.

Bilag

Bilag 1: Fordeling af minimumsnormering til institutionerne

Status på indskrivning af børn i dagtilbud
Sag nr. 24

Beslutningskompetence: BSU

Sagens kerne

Sagen giver en status på indskrivningen af børn i dagtilbud i første kvartal 2021 og supplerer med antallet af orlovsanmodninger.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at Børne- og Skoleudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

På Dagtilbudsområdet er der i 2021 udlagt 929 0-2 års pladser. I første kvartal af 2021 har der i gennemsnit været indskrevet 910 0-2 årige. Dertil kommer, at der er otte børn i Dagplejen, som optager to pladser. Det vil sige, at der i alt er besat 918 0-2 års pladser.

Til sammenligning var der i 2020 i gennemsnit indskrevet 929 0-2 årige i første kvartal.

I 2021 er der udlagt 1.442 3-5 års pladser. I første kvartal har der i gennemsnit været indskrevet 1.484 3-5 årige børn. Det er forventeligt, at første kvartal ligger højere end gennemsnittet, da ca. 400 børn starter i skole til maj.

I første kvartal i 2020 var der til sammenligning indskrevet 1.528 3-5 årige.

For begge aldersgrupper gør det sig gældende, at der er et mindre fald, som Børne- og Kulturforvaltningen har taget højde for ved at udlægge færre pladser i 2021 end i 2020.

Den 26. januar 2021 besluttede Kommunalbestyrelsen at genindføre muligheden for at holde orlov fra dagtilbud. Den 2. februar var der 117 børn, der holdt orlov fra deres dagtilbud. Aldersmæssigt fordeler børnene sig jævnt fra 0-5 år. Børnene fordeler sig desuden nogenlunde jævnt mellem dagtilbuddene i kommunen.

I alt er der søgt om orlov i 150 måneder fordelt på 117 børn. Nedenfor ses det, hvor mange børn der holder orlov fordelt over måneder:

1 måned: 117 børn

2 måneder: 24 børn

3 måneder: 9 børn

Lov- og plangrundlag

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud.

Resultat af brugertilfredshedsundersøgelse af skolerne
Sag nr. 25

Beslutningskompetence: BSU

Sagens kerne

Børne- og Kulturforvaltningen fremlægger resultatet fra brugertilfredshedsundersøgelsen af skolerne. Undersøgelsen er blevet afviklet i november-december 2020 via spørgeskemaer til forældre med børn på de seks almene folkeskoler, Helhedstilbuddet Skovmoseskolen og Ungecenter2610 samt elever i 0.-10. klasse på de seks almene skoler og Ungecenter2610.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

  1. at resultaterne tages til efterretning samt
  2. at den enkelte skole arbejder videre med relevante tiltag på baggrund af undersøgelsens resultater.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

I 2010 blev det besluttet at gennemføre en brugertilfredshedsundersøgelse af kommunens skoler hvert 3. år i henhold til Børne- og Kulturforvaltningens udviklingsplan. Undersøgelsen er tidligere gennemført i 2011, 2014, 2017 og nu for fjerde gang i 2020. Resultaterne perspektiveres til undersøgelsen i 2017. Som et nyt tiltag er undersøgelsen denne gang udvidet, så samtlige elever på de seks almene skoler og Ungecenter2610 er blevet spurgt, ligesom forældre med børn på Skovmoseskolen og Ungecenter2610 nu også har kunnet deltage.

Afvikling og besvarelser

Undersøgelsen blev afviklet fra den 16. november til den 20. december 2020. Det var nødvendigt at forlænge fristen to gange pga. for få besvarelser. Alle forældre samt eleverne fra mellemtrinnet og udskolingen fik tilsendt information om undersøgelserne via Aula med et direkte link til spørgeskemaet, som kunne tilgås uden kode. Informationen blev sendt til samtlige forældre, men med en henstilling om at kun én forælder besvarede spørgeskemaet, og at der blev udfyldt en besvarelse pr. barn, hvis man har mere end et barn i kommunens skoler. For de yngste elever i 0.-3. klasse blev information sendt til personalet, da spørgsmålene skulle besvares i skoletiden.

Der er taget udgangspunkt i antallet af fuldførte besvarelser, og svarprocenten er i år væsentlig lavere end i den forrige undersøgelse, uagtet at perioden er forlænget to gange. En del af årsagen til den lave deltagelse kan muligvis findes i, at både skolernes personale samt forældre var optaget af COVID-19-situationen, hvor smittetallet særligt i december var højt, og en del klasser inkl. 5.-10. årgang var sendt hjem. Der har derfor været et større informationsflow mellem skole og hjem i perioden, som kan have fjernet fokus fra brugertilfredshedsundersøgelsen.

Svarprocenten blandt forældrene er i år på 23 %. Tallet dækker over lokale forskelle på skolerne, som ligger mellem 5 % som det laveste og 31 % som det højeste. Forældrene på Ungecenter2610 har den laveste svarprocent, da kun fire forældre har valgt at deltage i undersøgelsen, mens de seks almene folkeskoler og Skovmoseskolen ligger mellem 15-31 %. Det er en nedgang i svarprocenten i forhold til undersøgelsen i 2017, hvor svarprocenten samlet set var på 35 %.

Svarprocenten blandt eleverne i 4.-10. klasse er i år på 48 %. Tallet dækker her over en jævn fordeling mellem 42-65 %, mens en enkelt skole trækker gennemsnittet ned med en svarprocent på 9 %. Blandt de ældste elever er svarprocenten således også faldet i forhold til den forrige undersøgelse i 2017, hvor den var på 81 %.

Blandt de yngste elever i 0.-3. klasse har 42 % af eleverne deltaget i undersøgelsen. Også her er der lokale forskelle i besvarelsesprocenten på skolerne, som ligger mellem 13-77 %.

Resultater fra undersøgelsen blandt forældrene

Børne- og Skoleudvalget godkendte den 10. november 2020 at ændre spørgerammen til dette års brugertilfredshedsundersøgelse (jf. BSU-sag nr. 93, november 2020) fra den tidligere fem-trins skala over graden af tilfredshed til muligheden for at vælge et udsagn, der bedst dækker oplevelsen af tilfredsheden - typisk har der været opstillet tre udsagn til hvert spørgsmål. Undersøgelsen kan derfor ikke sammenlignes til fulde med tidligere år. Der har i år endvidere ikke været en 'hverken tilfreds eller utilfreds'-svarmulighed. Dette skyldes, at en evt. stor andel af svar i denne kategori begrænser skolernes muligheder for at handle på resultatet.

Tendensen er, at tilfredsheden er stabil sammenlignet med den forrige undersøgelse. Samlet set har 88 % af forældrene svaret, at de er 'tilfredse med skolen' eller 'overordnet tilfredse med skolen, men at flere ting kan forbedres'. På Skovmoseskolen, samt blandt de få, der har deltaget i undersøgelsen på Ungecenter2610, har samtlige forældre valgt et af disse to svar. Til sammenligning var der i 2017 69 % af forældrene, der svarede, at de samlet set var tilfredse eller meget tilfredse med deres barns skole. Antallet af forældre, som har svaret, at de 'samlet set ikke er tilfredse med deres barns skole' er på mellem 7-10 % på Valhøj Skole, Nyager Skole, Rødovre Skole og Hendriksholm Skole. I 2017 var tallet mellem 4 -9 % på de fire skoler. På Islev Skole og Tinderhøj Skole, som i 2017 havde en højere andel af utilfredse eller meget utilfredse forældre med hhv. 31 % og 24 %, ses der en pæn nedgang i utilfredsheden, således at godt 18 % af forældrene på begge skoler har svaret, at de ikke er tilfredse med skolerne.

Resultater fra undersøgelsen blandt eleverne på 4.-10. årgang

Generelt set er eleverne - ligesom i 2017 - mere tilfredse med skolen, end deres forældre er. Således svarer 92 % af eleverne, at de er 'tilfredse med skolen' eller 'overordnet tilfreds, men nogen ting kan blive bedre'. Til sammenligning svarede 72 % af eleverne i 2017, at de var tilfredse eller meget tilfredse med skolen. Samlet set er der 8 %, som svarer, at de ikke er tilfredse med skolen. Dette tal dækker over lokale forskelle på mellem 7-15 % på de seks almene folkeskoler, mens Ungecenter2610 blot har 3 % af utilfredse elever.

Resultater fra undersøgelsen blandt elever på 0.-3. årgang

Børnene på 0.-3. årgang har svaret på spørgsmål målrettet deres aldersgruppe. Som svarmuligheder har de valgt mellem 1-3 stjerner, hvor 3 var det bedste.

Samlet set er de yngste elever godt tilfredse med deres hverdag i skolen. Til spørgsmålet om de lærer gode ting i skolen, har 63 % af børnene angivet tre stjerner. Til spørgsmålet om de voksne er gode til at hjælpe, har 69 % af børnene angivet tre stjerner. 56 % af børnene har angivet tre stjerner til spørgsmålet, om de laver mange forskellige ting i skolen, og til spørgsmålet om de synes, at skolen er god, har 70 % af børnene angivet tre stjerner.

Besvarelsen af de fire spørgsmål er meget ensartet på de seks skoler.

Opsamling

Børne- og Kulturforvaltningen har opmærksomheden rettet mod den lave svarprocent, som betyder, at besvarelserne formodentlig ikke giver et retvisende billede af forældrenes generelle tilfredshed med skolerne i Rødovre Kommune. For så vidt angår elevernes besvarelser, har der tidligere været højere svarprocenter, da der er givet tid i løbet af skoledagen til at besvare spørgsmålene. Dette har været lidt anderledes i år pga. COVID-19-situationen. Forældrenes svarprocent har generelt ligget forholdsvis lavt i den kommunale brugertilfredshedsundersøgelse, fx var den i 2017 på 35 % og i 2014 på 24 %.

Som noget nyt blev svarmulighederne ændret i denne undersøgelse. Det har derfor ikke været muligt at sammenligne nøjagtigt med data fra tidligere undersøgelser. Generelt viser billedet dog, at der er flere forældre, der er overordnet tilfredse i forhold til 2017. Samtidig er procentdelen af utilfredse forældre ligeledes steget en smule. Årsagen til, at begge grupper stiger, kan angiveligt findes i, at det denne gang ikke har været muligt at vælge svaret 'hverken tilfreds eller utilfreds'. Der er flere forældre, som har kommenteret, at de finder de detaljerede svarmuligheder svære at vælge imellem. Her kan den manglende svarmulighed 'hverken tilfreds eller utilfreds' være en del af forklaringen på, at det har været sværere for forældrene at besvare, da de har været nødsaget til at tage stilling. Som tidligere beskrevet medvirker forældrenes stillingtagen til at øge skolernes handlemuligheder. Forvaltningen har taget tilbagemeldingerne til efterretning.

De ældste elever er generelt mere tilfredse end deres forældre. De yngste elever, som er med i undersøgelsen for første gang, er ligeledes positive i deres besvarelse af de fire målrettede spørgsmål til dem.

Forvaltningen vil følge og understøtte skolernes videre arbejde med lokale relevante indsatser, som resultaterne i denne brugertilfredshedsundersøgelse måtte medføre. Enkelte indsatser er der sat fokus på fra tidligere undersøgelser, og derfor er nogle indsatser allerede i gang, fx arbejdes der med en styrket elevinddragelse og -medbestemmelse. Derudover arbejdes der med en mere fleksibel anvendelse af skolernes fysiske faciliteter, hvilket blandt andet prioriteres i arbejdet med fremtidens skole og i de igangværende ud- og ombygningsplaner af skolerne. Resultaterne fra undersøgelsen viser desuden, at der kan være behov for at rette fokus på håndtering af mobning, et skærpet fokus på det faglige niveau, samt et styrket skole-hjemsamarbejde herunder en øget kommunikation med forældrene om bl.a. det faglige niveau og den kommunale indsats Teknologi & Innovation. Det videre arbejde kan fx ske i samarbejde med skolernes elevråd og skolebestyrelserne.

Lov- og plangrundlag

Børne- og Kulturforvaltningens udviklingsplan 2010.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Rapport for Valhøj Skole
Bilag 2: Rapport for Tinderhøj Skole
Bilag 3: Rapport for Rødovre Skole
Bilag 4: Rapport for Islev Skole
Bilag 5: Rapport for Hendriksholm Skole
Bilag 6: Rapport for Helhedstilbuddet Skovmoseskolen
Bilag 7: Rapport for det samlede skoleområde
Bilag 8: Rapport for Ungecenter2610
Bilag 9: Rapport for Nyager Skole
Bilag 10: Samlet oversigt over forældrebesvarelser opdelt pr. skole
Bilag 11: Oversigt over spørgsmål

Ansøgning om udgiftsneutral tillægsbevilling til flere lærere i folkeskolen
Sag nr. 26

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Med Finansloven i 2020 blev der afsat 275 mio. kr. stigende til 807 mio. kr. i 2023 til løft af folkeskolen ved ansættelse af flere lærere.

Med finansloven 2021 er der udmøntet 399,6 mio. kr. til fordeling mellem kommunerne. Rødovre har i år modtaget 3,1 mio. kr., som med denne sag fordeles til Rødovre Kommunes skoler.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

  1. at der i 2021 gives en udgiftsneutral tillægsbevilling til Børne- og Kulturforvaltningen på 0 kr. svarende til en udgift og en tilsvarende indtægt på 3,1 mio. kr. til skoleområdet,
  2. at midlerne fordeles til skolerne med et grundbeløb på 100.000 kr. pr. skole og den øvrige pulje fordeles efter elevtal samt
  3. at midlerne anvendes til ansættelse af flere lærere med henblik på flere to-lærer-timer til yderligere understøttelse af 'Læringsfællesskaber for alle' og mentorordning.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Midlerne er i lighed med puljen fra 2020 afsat til generelt løft af folkeskolen. Der er således ikke tale om midler afsat til opfyldelse af et bestemt serviceniveau. Udgangspunktet er, at midlerne skal anvendes til fastansættelse af flere lærere med henblik på at hæve kvaliteten i undervisningen, eksempelvis via øget brug af to-lærerordninger til at styrke de inkluderende læringsmiljøer.

Til forskel fra 2020 er der i 2021 ikke krav om, at midlerne skal anvendes ud over det allerede vedtagne budget. Formålet med puljen er at fastansætte flere lærere, og det vil derfor af hensyn til muligheden for langsigtet planlægning være fordelagtigt at få indarbejdet puljen i budget 2022 og fremefter. Der foreligger ikke en endelig udmøntning af puljerne for overslagsårene. Hvis puljen i 2022 og frem fordeles ligesom i 2020 og 2021, så fordeles midlerne ud fra Rødovre Kommunes andel af landets samlede elevtal, så vil Rødovre kommune få tildelt ca. 4,2 mio. kr. i 2022 og 6,1 mio. kr. i 2023.

For 2021 foreslås det i lighed med 2020, at midlerne tildeles til flere lærere og børnehaveklasseledere på skolerne for at give alle Rødovre Kommunes børn de bedste muligheder for læring, udvikling og trivsel. Midlerne foreslås fordelt med et grundbeløb på 100.000 kr. pr. skole og den øvrige pulje fordeles efter elevtal. Begrundelsen for at give et grundbeløb er, at en ren tildeling på baggrund af elevtal vil give for små beløb til henholdsvis Skovmoseskolen, Ungecenter2610 og de interne specialklasser til i praksis at gøre en forskel.

Med tildelingen af de ekstra midler kan der skabes endnu bedre rammer for læring og undervisning på alle Rødovres skoler. Midlerne kan anvendes til at udfolde og videreudvikle 'Læringsfællesskaber for alle' gennem etablering af flere to-lærer-timer og holddannelser samt videreudvikling af den fleksible mentorordning, der blev startet op i slutningen af 2020.

Lov- og plangrundlag

Finanslov 2021

Økonomiske konsekvenser

Rødovre Kommune modtager 3.116.000 kr. til dækning af udgifterne ved den foreslåede aktivitetsudvidelse. Midlerne skal anvendes på skoleområdet, og eventuelt ubrugte midler skal tilbagebetales til staten.

Den godkendte anvendelse af midlerne har ingen økonomiske konsekvenser for Rødovre Kommune.

Beløb vedrørende 2022 og fremefter håndteres i forbindelse med budgetprocessen.

Bilag

Bilag 1: Fordeling af puljen

En ung strategi - Sammen med Unge
Sag nr. 27

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Børne- og Kulturforvaltningen og Social- og Sundhedsforvaltningen fremlægger forslag til 'En ung strategi - Sammen med unge' for Rødovre Kommune, som er udviklet med afsæt i projektet 'Sammen med unge'. 'En ung strategi - Sammen med unge' sætter fokus på en sammenhængende indsats for alle unge i Rødovre og afspejler kommunens vision 'Sammen om Rødovre' om løbende at udvikle politik og velfærd sammen med borgerne.

Sagen behandles samtidig i Børne- og Skoleudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Beskæftigelsesudvalget og Social- og Sundhedsudvalget.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen og Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

  1. at Rødovre Kommunes nye ungestrategi 'En ung strategi - Sammen med unge' godkendes samt
  2. at udgiften på 1,425 mio. kr. indarbejdes i skoleområdets budget for 2022 og fremefter.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte i oktober 2019 igangsættelsen af projektet 'Sammen med unge' og gav i den forbindelse unge i Rødovre Kommune et løfte om at medvirke til at skabe den mest livssprudlende generation af unge i Rødovre Kommunes historie. Med afsæt i løftet er der i perioden november 2019 - november 2020 gennemført en stor kvalitativ analyse og proces med inddragelse af flere end 250 unge, 50 medarbejdere og ledere, lokale erhvervsledere, foreningslivet og frivillige fra Rødovre. I processen er der indsamlet et stort datamateriale, som viser, hvad unge i Rødovre i 2020 er optaget af, hvad de bøvler med, og hvad de drømmer om. De mange input, der er indsamlet undervejs, udgør et omfattende kvalitativt datamateriale, som har bibragt ny viden og mange relevante indsigter. Rødovre Kommunes ungestrategi 'En ung strategi - Sammen med unge' står således på et solidt datagrundlag.

En ung version af Rødovre
Ungestrategien er: En involverende og kreativ tilgang til, sammen med de unge, løbende at udvikle den mest livssprudlende generation i et ungt Rødovre.

'En ung strategi - Sammen med unge' skal virkeliggøres gennem en sammenhængende ungestrategi, hvor kommune og unge borgere sammen vil styrke fællesskab, medansvar og engagement i lokalsamfundet.

I tråd med den politiske vision om velfærdsfornyelse, 'Sammen om Rødovre', er målet med 'En ung strategi – Sammen med unge' at gøre de unge livsduelige og –glade, give dem de bedste forudsætninger for uddannelse og sikre lige deltagelsesmuligheder.

De ønskede effekter er koncentreret om:

  • at skabe fællesskaber, der giver mening for alle,
  • at flere unge oplever, at de bliver hørt og lader sig engagere,
  • at flere unge træffer det rette uddannelsesvalg samt
  • at trivslen blandt unge stiger.

Det er en ung strategi, da den både omhandler kommunens mange unge borgere, ligesom at strategien skal signalere, at der ikke tidligere er blevet arbejdet tværgående strategisk med de unge på den måde.

En sammenhængende indsats for unge, som skaber unge-engagement og inddrager de unges perspektiver og fællesskaber, kræver, at de unge spørges.

Pejlemærker
Ungestrategiens bærende elementer består af tre pejlemærker, som sætter retningen for Rødovre Kommunes unge strategi.

1. Nysgerrig først

Unges stemmer skal i spil, og de skal opleve nysgerrige voksne, der lytter. De unge skal opleve, at de kan gøre en forskel for dem selv og for fællesskabet. Selvom vi voksne tror, at vi ved, hvad de unge har behov for, så skal vi i langt højere grad tage afsæt i det, de unge er optagede af, drømmer om og bøvler med. Nysgerrig først understøtter de indsatser, der også er relevante i fremtiden. I 2020 er især mobile, fleksible og individualiserede tilbud i høj kurs hos de unge, men om fem år ser billedet formodentlig anderledes ud.

2. Ingen rammer der strammer

Unge skal have mulighed for at udvikle sig i rammer, der giver plads til at fejle og til at tage styring selv. Unge og voksne har i fællesskab fokus på, om der er rammer, der strammer. De fysiske rammer, samarbejdspartnere og organiseringsformer skal nytænkes.

3. Relationer før regler

For unge betyder relationer mere end regler. Unge vil mødes i øjenhøjde og venner er altafgørende. Derfor er det essentielt, hvem der er med på 'holdet' – både unge og voksne. Holdet sættes ud fra de unges verden – ikke systemets.

En ny tilgang
Brugeroplevelsen sættes i centrum ved at have de unge borgere og deres verden som omdrejningspunkt for, hvordan kommunen samarbejder med og agerer over for de unge. Der vil være fokus på indgange - både de fysiske og digitale - samt sammenhænge på tværs af sektorer, forvaltninger og fagområder.

De tre vigtigste elementer for at opnå dette er de tre M’er:

  • Metoden
    Strategien indebærer en tydelig metodisk tilgang kaldet designtænkning. Metoden handler i sin essens om at lytte, observere og forstå, før de voksne kommer med løsninger og svar, samt om at udvikle løsninger sammen med de mennesker, som det hele handler om.
  • Mindsettet
    Strategien tager afsæt i, at det tager tid at flytte det fælles fokus fra 'vi ved allerede, hvad borgerne har brug for' til 'vi er systematisk nysgerrige og inddragende'. Det kræver fokus, ledelse og tålmodighed at skifte mindset.
  • Menneskene
    Strategien medfører, at en gruppe medarbejdere på tværs af organisationen trænes i metoden og strategiens pejlemærker. De bliver ambassadører for den unge strategi og hjælper ledere og medarbejdere med at anvende metoden i hverdagen.

Organiseringen
'En ung strategi – Sammen med unge' er en ambitiøs strategi, der underbygger og realiserer ambitionerne i 'Sammen om Rødovre' ved at skabe dialog og fælles forståelse med de unge som en forudsætning for at udvikle et ungt Rødovre sammen. Involvering, engagement og omstilling af vante praksisser kræver tid, ressourcer og et tværfagligt fællesskab.

Derfor foreslår Børne- og Kulturforvaltningen og Social- og Sundhedsforvaltningen, at der etableres et tværgående designteam drevet af en projektleder, som løbende og dedikeret arbejder med at realisere 'En ung strategi – Sammen med unge'. Designteamet er en gruppe af medarbejdere med forskellige fagligheder, som arbejder med afsæt i designtænkning og fungerer som ambassadører for denne tilgang til udvikling sammen med unge.

Projekt 'Sammen med unge' har vist, at den tværgående indsats kan løfte mere og giver mening for de unge i deres livssituation. De er optaget af 'cool voksne', der taler sammen og kan gøre en forskel for dem, og som oprigtigt lytter og agerer i forhold til dem.

Prøvehandlinger
Datamaterialet fra projekt 'Sammen med unge' (se bilag 1) viser, at unge i Rødovre er forskellige og har individuelle behov og ønsker, der afhænger af deres personlighed, baggrund og af, hvor de er i deres liv. En række tematikker går igen blandt de unge og danner grundlag for de prøvehandlinger, som allerede er afprøvet med afsæt i pejlemærkerne og de tre M'er:

- Hvor kan jeg hænge ud, når jeg er 18 år?
Contain – et ungestyret sted for unge over 18 år, hvor 'relationer kommer før regler', hvor kendskab og kommunikation var ungestyret gennem unges SoMe platforme. Stedet tog udgangspunkt i de unges fællesskaber og interesser, og var mobilt.

Næste skridt er en afdækning af, hvordan et ungestyret sted skal se ud, og hvad det skal understøtte, herunder om det skal være et fysisk sted eller mere mobilt. Designteam og projektleder afvikler i samarbejde med unge over 18 yderligere prøvehandlinger.

På den lange bane er det målet, at der etableres et ungestyret sted for de 18+ unge. Indholdet skal drøftes politisk og besluttes politisk.

- Hvordan bliver klubberne relevante for mig?
Pop-up event i klubregi - en øvebane for klubberne med udgangspunkt i unges interessefællesskaber. Eventet byggede på en fleksibel og mobil tilgang, som var ungestyret ud fra interesse og kommunikation via de unges SoMe platforme.

Næste skridt er, at projektleder og designteam faciliterer initiativer i samspil med medarbejdere fra klubberne og andre samarbejdspartnere for at afklare de unges interessefelt og undersøge om tilbuddene fortsat skal finde sted i de eksisterende klubber, eller om tilbuddene i klubberne skal se anderledes ud.

På den lange bane er det målet, at klubstrukturen afspejler de unges ønsker og behov, og en eventuel omlægning af klubstrukturen skal drøftes og besluttes politisk.

- Hvordan kan jeg få hjælp til at finde vej i uddannelsesjunglen?
Kaf’olancen – en ny måde at lave uddannelsesvejledning på med ung til ung dialog. Vejledningen havde fokus på de unges interesser og en fleksibel og mobil tilgang til at mødes med de unge, der hvor de er – både mentalt og fysisk.

Næste skridt er, at Kaf’olancen og ideerne bagved videreudvikles i samarbejde mellem projektleder, designteam og uddannelsesvejledningen i Rødovre, Ungecenter2610. Målet er at skabe et koncept for en ny, åben og fleksibel vejledning.

På den lange bane er det målet, at alle unge skal føle sig set og hørt i en mere åben og fleksibel vejledningsstruktur, ligesom de unge støttes frem mod det rette uddannelsesvalg. Vejledning skal være tilgængelig for en større gruppe unge. Formen skal findes i samarbejde med de unge og den nuværende uddannelsesvejledning, ligesom andre samarbejdspartnere med perspektiv og erfaring med vejledning af unge, skal inddrages.

Udover ovenstående prøvehandlinger er der udviklet en række andre prøvehandlinger udpeget af de unge, der også skal afprøves og videreudvikles (beskrevet i bilag 1).  

En ung strategi
I Rødovre Kommune skal unge borgere opleve, at de har en stemme, og at deres stemme gør en forskel. Rødovre er et fællesskab, og ungdommen er og skal være en naturlig del af det.

Mål og effekt knytter sig til strategien, herunder pejlemærkerne og de tre M’er, og kan derfor løbende blive foldet yderligere ud i takt med, at de unge involveres og prøvehandlinger udvikles. Ved at etablere et designteam, der fortsat har størstedelen af deres arbejdstid i de respektive forvaltninger, er hensigten, at der både udvikles på mål og ambitioner for indhold og metoder for 'En ung strategi – Sammen med unge', samtidig med at tilgange og perspektiver udvikler de enkelte forvaltningers evne til at arbejde med inddragelse af borgeren og udvikling af velfærden.

Der opstilles konkrete mål for og ønskede effekter af indsatsen 'En ung strategi – Sammen med unge', således at progressionen i indsatsen følges tæt. Mål og effekter vil tage udgangspunkt i de unges trivsel, uddannelsesvalg og oplevelse af involvering og fællesskab, bl.a. i regi af eksisterende målinger på skoleområdet og anden data fra de forskellige enheder på tværs af forvaltningerne.

'En ung strategi – Sammen med unge' vil blive foldet yderligere ud som tema på budgetseminar for Kommunalbestyrelsen i maj.

Lov- og plangrundlag

Lov om Folkeskolen og Serviceloven.

Økonomiske konsekvenser

Økonomisk holdes aktiviteten i 2021 inden for rammerne af det nuværende budget.  

Det foreslås, at der fra 2022 afsættes et årligt budget på samlet 1,425 mio. kr. Heraf skal afsættes 0,6 mio. kr. til en projektleder af 'En ung strategi - Sammen med unge’ samt 0,825 mio. kr. til et designteam bestående af seks medarbejdere på tværs af hele kommunen med en ansættelsesgrad på 25 %.

Tidsplan

'En ung strategi - Sammen med unge' skydes i gang i indeværende år, hvor de indledende strategiske skridt på vejen tages. Arbejdet skaleres løbende med henblik på at realisere en sammenhængende indsats for unge fra 2022 og fremadrettet. Kommunalbestyrelsen orienteres årligt om indsatsens fremdrift.

Bilag

Bilag 1: En ung strategi - Sammen med unge

En styrket rengørings- og hygiejneindsats i Rødovre Kommune
Sag nr. 28

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I forbindelse med Kommunalbestyrelsens vedtagelse af budget 2021, den 6. oktober 2020 (sag nr. 192), blev det besluttet at afsætte 2,5 mio. kr. til en styrket rengørings- og hygiejneindsats i kommunen. Teknisk Forvaltning (Rødovre Kommunale Rengøring) og Social- og Sundhedsforvaltningen har udarbejdet notat med forslag om udmøntningen af midlerne, som hermed forelægges til godkendelse.

Sagen behandles samtidig i Børne- og Skoleudvalget og Social- og Sundhedsudvalget.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

  1. at forslag til udmøntningen af 2,5 mio. kr. til en styrket rengøringsindsats og hygiejneindsats på alle kommunens enheder godkendes samt
  2. at der i 2021 gives en tillægsbevilling på 0,5 mio. kr. til Social- og Sundhedsudvalget og en tilsvarende negativ tillægsbevilling til Økonomiudvalget på -0,5 mio. kr. og at dette endvidere indarbejdes i budgettet for 2022ff.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Rødovre Kommune har altid haft fokus på at sikre en høj standard for rengøring og hygiejne i kommunens enheder. Covid-19 har tydeliggjort vigtigheden af dette, hvor der både i den aktuelle situation og fremadrettet vil være behov for fokus på rengøring og hygiejne for at undgå nye udbrud og spredning af smitsomme sygdomme.

Derfor bliver der arbejdet på flere fronter for at styrke indsatsen. Hovedudvalget besluttede i september 2020 at arbejde med at fastholde og styrke medarbejdernes gode egenindsats og adfærd opstået under Covid-19. Ligesom der i forbindelse med budgetforhandlingerne blev udarbejdet en budgetresolution med et ønske om at undersøge, hvordan investering i opgraderet rengøring og professionalisering af hygiejnestandarder kan føre til nedbringelse af sygefravær, som kan skabe råderum og fornyet kvalitet. Arbejdet med begge disse to initiativer er i gang.

Derudover er det i budget 2021 afsat 2,5 mio. kr. til den styrkede rengøringsindsats og til en styrkelse af hygiejneindsatsen generelt i alle kommunens enheder. I notat vedlagt mødesagen foreslås det, at midlerne udmøntes ved 2 mio. kr. til den styrkede rengøringsindsats og 0,5 mio. kr. til ansættelse af en hygiejnekoordinator i kommunen.

En styrket rengøringsindsats

Rødovre Kommunale Rengøring (RKR) har som følge af Covid-19 opjusteret det aftalte rengøringsniveau med hyppig og grundig rengøring af fælles kontaktpunkter minimum én gang dagligt på alle kommunens institutioner.

Derudover udføres der weekendrengøring på samtlige af kommunens plejehjem, hjemmeplejegrupper, fritidsbrugere på skoler og idrætsfaciliteter samt daglig ekstrarengøring af toiletter på skoler, daginstitutioner, idrætsfaciliteter og på bibliotekerne.

Det anbefales, at Rødovre Kommune fastholder det nuværende niveau, og at 2 mio. kr. af de afsatte 2,5 mio. kr. afsættes til at dække en del af omkostningerne til de Covid-19 rettede aktiviteterer i RKR. Når de aktiviteter ophører, anbefales det at implementere følgende aktiviteter:

  • Én ekstra daglig rengøring af toiletter på skoler, som er i tilknytning til undervisningslokaler.
  • Gulvvask i vuggestuer (stuer) øges fra tre til fem gange ugentligt.
  • Etablering af weekendrengøring som omfatter publikumsområder samt fællesarealer på plejehjemmene Ørbygård og Engskrænten.

Hygiejnekoordinator

Hygiejne er en del af kerneopgaven på alle områder i kommunen. Vurderingen er, at der både i den konkrete situation og fremover er behov for en styrket hygiejneorganisation i kommunen. Social- og Sundhedsforvaltningen anbefaler derfor på baggrund af ovenstående samt anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen og KL, at der ansættes en hygiejnekoordinator i kommunen. Det foreslås, at hygiejnekoordinatoren bliver organisatorisk forankret i Ældre- og Handicapafdelingen med alle kommunale enheder som sit arbejdsfelt.

Hygiejneorganiseringen vil i normal drift bestå af hygiejnekoordinatoren og hygiejnegruppen. I beredskabssituationer vil sundhedsberedskabsgruppen blive nedsat og den overordnede håndtering af hygiejneforanstaltninger vil blive varetaget i et tæt samarbejde mellem hygiejnekoordinatoren, risikomanager i Ældre- og Handicapafdelingen (som sidder i sundhedsberedskabsgruppen), repræsentanter for hygiejnegruppen og værnemiddeldepotet.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Der er afsat 2,5 mio. kr. til den øgede hygiejneindsats i budgettet for 2021 og følgende år under Økonomiudvalget på funktion 00.55. Som konsekvens af den konkrete udmøntning, flyttes 0,5 mio. kr. af bevillingen til Social- og Sundhedsudvalget, funktion 05.30.

Tidsplan

Hygiejnekoordinatoren ansættes i foråret 2021.

Bilag

Bilag 1: Notat om en styrket rengørings- og hygiejneindsats i Rødovre Kommune

Diverse
Sag nr. 29

Beslutningskompetence: BSU

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.