Kommunalbestyrelsen

Sagens kerne

Det særlige Bygningssyn har på opfordring fra Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur indledt en fredning af Irmas Kafferisteri ”Kaffetårnet”. Kommunalbestyrelsen besluttede på møde den 30.09.2014 at fremsende et høringsvar af 06.10.2014. Kulturstyrelsen meddeler den 27.11.2014, at Irmas Kafferisteri ”Kaffetårnet” er fredet i henhold til § 3 i Lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at Rødovre Kommune tager fredningen til efterretning.

Økonomiudvalget 10-12-2014
Indstilles taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Rødovre Kommune fremsendte et høringsvar til fredningsforslaget med henvisning til ”Arkitektoniske og kulturhistoriske kvaliteter i Rødovre” som påpeger, at i forbindelse med en byomdannelse af området bør ”Kaffetårnet” respekteres som en bevaringsværdig bygning.

Kulturstyrelsen gør opmærksom på, at fredningen kun omfatter ”Kaffetårnet”, og at de påskønner det forhold, at Rødovre Kommune i masterplanen for ”Irmabyen” respekterer tårnet som den centrale og højeste bygning i den fremtidige by, og at tårnet friholdes fra anden bebyggelse, således at ”Kaffetårnets” ikoniske og identitetsskabende betydning sikres.

Rødovre Kommune havde desuden bemærkninger til flere af de indre fredningsværdier, som nævnes i fredningsforslaget. Blandt andet til den oprindelige planløsning, oprindelige farvesætning og det oprindelige produktionsudstyr. Her vurderer Rødovre Kommune, at den indvendige farvesætning allerede mange steder er ændret, ligesom mosaikudsmykningen på bagvæggen helt er fjernet samt de få tilbageværende usammenhængende fragmenter af produktionsudstyret er enheder, der har været for besværlige at fjerne, og at disse næppe alle er placeret på deres oprindelige sted. Rødovre Kommune mener, at det vejer tungere, at bygningen ikke står ubenyttet hen, og at det er en vigtig forudsætning, at bygningen kan indrettes til andet formål, som er i overensstemmelse med dens samspil med Irmabyen – herunder eventuelt til boligformål.

Kulturstyrelsen er enig i, at det er væsentligt, at bygningen får en ny funktion. Kulturstyrelsen er også enig i, at det tilbageværende produktionsudstyr er fragmenteret, men vurderer også, at de bevarede dele er afgørende for forståelsen af bygningens oprindelige funktion, og derfor er af stor kulturhistorisk værdi. Kulturstyrelsen finder derfor også, at en nyindretning bør ske under hensyntagen til de ganske få enheder, som er bevaret fra tidligere maskineri. Med hensyn til den indre farvesætning understreger Kulturstyrelsen, at det udelukkende er de oprindelige farver, som har værdi for fredningen. Kulturstyrelsen finder dog samtidig, at oprindelige farver, hvor de er bevaret, er væsentlige for forståelsen af bygningen og dens samtid, og at de bør indarbejdes i en fremtidig indretning og ibrugtagning af bygningen.

På en forespørgsel fra Teknisk Forvaltning til Kulturstyrelsen om, hvor forpligtigende begrebet ”bør” skal tolkes, har Kulturstyrelsen meddelt: ”Kulturstyrelsen vil meget gerne være med i processen for et nyt indretningsprojekt – så tidligt som muligt og vi er indstillet på at løse udfordringerne gennem dialog”.

Klagefrist

Rødovre Kommune kan klage over Kulturstyrelsens beslutning. Klagefristen til Kulturministeren er den 26.12.2014.

Konsekvenser ved fredningen

I henhold til Lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger §10 betyder en fredning bl.a. at Rødovre Kommune skal søge Kulturstyrelsen om en tilladelse, hvis vi vil foretage bygningsarbejder eller lignende, der rækker ud over almindelig vedligeholdelse.

Undtaget herfra er visse typer af bygningsarbejder, som kan iværksættes på grundlag af skriftlig underretning, jf. §10, stk. 5, i Lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger. Det drejer sig om mindre bygningsarbejder, som nyere køkken og bad, bygningsarbejder som er i overensstemmelse med en godkendt manual for bygningen, indvendig opsætning af greb til brug for personer med nedsat funktionsevne. Fremføring af rør under terræn til kælder, opsætning af skilte, som er i overensstemmelse med regler fastsat i en lokalplan.

Lov- og plangrundlag

Lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger.

Kommuneplan 2014.

Økonomiske konsekvenser

Pligt til at holde bygningen i forsvarlig stand. Lempelser i forhold til Bygningsreglementet i forbindelse med ibrugtagning til ændrede formål. Mulighed for at søge støtte til bygningsarbejder, til bistand for projektudarbejdelse og til planer for istandsættelse, samt planer for fremtidig brug af bygningen og til sikring af inventar i den fredede bygning.

Tidsplan

Klagefrist til Kulturministeren er den 26.12.2014.

Bilag

Bilag 1: Høringssvar vedrørende fredning af Irmas tidligere kafferisteri
Bilag 2: Irmas Kafferisteri, afgørelse om fredning

Sagens kerne

Det er bestemt i bygningsreglementet, BR-10, at Kommunalbestyrelsen hvert år skal fastlægge og offentliggøre mål for kommunens sagsbehandlingstid ved behandling af byggesager.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at forslag til servicemål for byggesagsbehandling 2015 godkendes.

Teknik- og Miljøudvalget 02-12-2014
Anbefales.

Økonomiudvalget 10-12-2014
Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Med bekendtgørelse nr. 1383 af 09.12.2013 er det blevet tilføjet til bygningsreglementet, BR-10, at Kommunalbestyrelsen hvert år i januar måned skal fastlægge og offentliggøre mål for kommunens sagsbehandlingstid ved behandling af byggesager. Kommunalbestyrelsen skal som minimum fastsætte ét servicemål for byggesagsbehandlingen, men kan fastsætte flere.

Servicemålene skal angive den sagsbehandlingstid, som en ansøger skal påregne for at få en byggetilladelse (eller anden afgørelse). Servicemålene skal således angive sagsbehandlingstiden fra det tidspunkt, hvor ansøgeren har indsendt en ansøgning om byggetilladelse, der fra ansøgerens side er fuldt oplyst, og frem til at kommunen rent faktisk træffer den endelige afgørelse i sagen.

Energistyrelsen, der er resortområde for bl.a. bygningsreglementet, offentliggør i januar en oversigt over kommunernes servicemål for 2015. Hovedparten af landets kommuner har allerede offentliggjort servicemål for byggesagsbehandlingen.

I Rødovre Kommune modtager vi mange typer byggeansøgninger, over 600 om året. I løbet af dette års første 9 måneder har vi således i Teknisk Forvaltning oprettet 592 byggesager, sammenlignet med 676 sager for hele 2013, hvilket indikerer, at der er sket en stigning i antallet af byggesager. De sager, vi modtager, spreder sig på flere kategorier. Ud over almindelige byggesager behandler Teknisk Forvaltning dispensationer fra lokalplaner/byplaner, diverse forespørgsler om byggeri, (nabo)klager mv.

De sagstyper med afgørelse, der er underlagt krav om servicemål og som udgør ca. halvdelen af sagsmængden, er: ”BR-10 Begrænset kompleksitet” (enfamiliehuse og lignende), ”BR-10 Tilladelse” (øvrigt byggeri, herunder erhverv) og ”BR-10 Anmeldelser” (carporte, udhuse og lignende). Af denne type sager har vi i årets første 9 måneder modtaget 284 stk. En opgørelse af status for denne periode viser, at der i disse tre sagstyper er truffet afgørelser i 139 sager.

Når vi modtager en ansøgning, er kvaliteten af ansøgningsmaterialet meget svingende, og ofte mangler vi oplysninger eller tegninger for at kunne realitetsbehandle sagen. Derfor indførte Plan- og Byggesagsafdelingen for 3 år siden en såkaldt visitation af samtlige indkomne ansøgninger, hvor ansøgningerne screenes få dage efter modtagelsen, med henblik på at give ansøger hurtigst muligt besked om evt. mangler i ansøgningen og om forventet sagsbehandlingstid. Det er en procedure, vi har gode erfaringer med. Det er således med til at definere, hvornår sagsbehandlingstiden kan regnes fra, samt på sigt med til at højne niveauet på ansøgningsmaterialet. Dog er det i f.eks. større erhvervssager almindeligt at have en løbende korrespondance med ansøger/rådgiver, hvor efterfølgende krav om supplerende dokumentation ofte er nødvendigt. Det kan derfor i disse sager være vanskeligt entydigt at definere, hvornår sagen kan regnes for fuldt oplyst.

I løbet af 2014 har vi kunnet konstatere en generel stigning i antallet af byggesager. Vi behandler flere klagesager og lovliggørelsessager end tidligere, som kan være særlig tidskrævende, når f.eks. et forhold etableres uden tilladelse og efterfølgende skal fysisk eller - hvis muligt - retligt lovliggøres med de påkrævede høringer, omfattende korrespondance og opfølgende tilsyn. De sidstnævnte sager kan være langvarige, og derfor medvirkende til at presse den generelle sagsbehandlingstid op. Den aktuelle sagsbehandlingstid, som vi i øjeblikket oplyser til ansøger, ligger gennemsnitligt på ca. 10 uger for BR-10 begrænset kompleksitet og på ca. 18 uger for BR-10 tilladelser. For anmeldelsessager er der et krav om, at de skal besvares inden 14 dage, med mindre disse sager kræver dispensation eller anden tilladelse forinden.

Teknisk Forvaltning råder p.t. over 3½ byggesagsbehandlere. Vi forsøger løbende at trimme vores procedurer, så vi kan optimere arbejdet med fokus på at yde bedst mulig service for borgerne og erhvervslivet. Gennem de seneste år er sagsbehandlingstiden på trods heraf steget markant og der er skabt en pukkel. Vi modtager i øjeblikket flere sager, end vi kan nå at behandle. Vi forventer, at antallet af byggesager i 2015 vil stige yderligere, ikke mindst som resultat af den byudvikling Rødovre står midt i – herunder realiseringen af Irmabyen, hvis første etaper allerede går i gang til næste år, og således vil optage en væsentlig del af sagsbehandlingen. Det forventes derfor, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid vil stige i 2015. Vi skønner således, at der i 2015 vil ske en generel forøgelse af antallet af sager på ca. 15%.

Følgende servicemål foreslås for sagsbehandlingstider i 2015:

BR-10 Begrænset kompleksitet: At behandle 30% af de indkomne sager inden for 8 uger, og 85% inden for 12 uger.

BR-10 Tilladelser: At behandle 30% af de indkomne sager inden for 14 uger, og 85% inden for 20 uger.

BR-10 Anmeldelsessager: At behandle 85% af de inkomne ansøgninger (der ikke samtidig kræver dispensation) inden for 14 dage.

I 2014 forventer vi i alt at modtage ca. 95 sager af BR-10 Begrænset kompleksitet, ca. 115 af BR-10 Tilladelser, og ca. 170 af BR-10 Anmeldelser. Alle øvrige sager, herunder eksempelvis forhåndsdialogsager, BBR-sager og planmæssige afgørelser, forventes at udgøre ca. 315 stk.

Sagsbehandlingstiden regnes fra den dato, hvor kommunen efter visitering af ansøgningsmaterialet konstaterer at sagen er tilstrækkelig oplyst, hvorpå der sendes en kvittering til ansøger.

Som opfølgning udarbejdes allerede nu kvartalsvise oversigter med statistik over byggesagsbehandlingen, herunder sagsbehandlingstider. Rødovre Kommune vil fremover hvert år i december måned offentliggøre servicemål for, hvor lang tid kommunen gennemsnitlig forventer at bruge på behandlingen af en byggesag.

Lov- og plangrundlag

Byggelovens § 21.
BR-10, kapitel 1.16.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Servicemål offentliggøres på Rødovre Kommunes hjemmeside primo januar 2015.

Sagens kerne

Folketinget har med lov nr. 640 af 12.06.2013 vedtaget, at kommunerne pr. 01.01.2015 skal opkræve byggesagsgebyr i forhold til den faktisk anvendte tid. Der skal tages stilling til, hvilken gebyrmodel, der skal anvendes for 2015.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at der fortsat skal opkræves gebyr for byggesagsbehandling, samt
2. at forslag til ny gebyrmodel 2015 gældende for byggesager modtaget efter 01.01.2015 godkendes.

Teknik- og Miljøudvalget 02-12-2014
Anbefales.

Økonomiudvalget 10-12-2014
Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Folketinget har med lov nr. 640 af 12.06.2013 vedtaget, at kommunerne pr. 01.01.2015 skal opkræve byggesagsgebyr i forhold til den faktisk anvendte tid. Således skal al byggeri faktureres efter medgået tid baseret på timeregistrering. Undtaget for dette krav er mindre byggeri (udhuse, carporte, garager, overdækninger, og lignende), som kan faktureres efter faste gebyrer.
I dag opkræver kommunerne efter gældende lovgivning særskilte gebyrer for fem forskellige bygningskategorier. I Rødovre fastlægges gebyret på basis af byggeriets faktiske størrelse med en pris pr. m2. Dette vil ikke længere være muligt. Nuværende takstblad vedlægges som bilag 1.
Det er op til den enkelte kommune at fastlægge gebyrniveauet. Således danner lovgivningen alene en øvre ramme for gebyrpolitikken. Det er et krav, at omkostninger knyttet til selve byggesagsbehandlingen kan dokumenteres, og at gebyrindtægterne ikke overstiger de samlede omkostninger. Kommunen skal opkræve samme timepris i alle byggesager omfattet af gebyrfinansiering efter tidsforbrug, og samme faste pris i byggesager omfattet af gebyrfinansiering efter fast pris. Der må ikke opkræves ”grundgebyr” eller ”opstartsgebyr”.

Forvaltningens bemærkninger og vurderinger

Lovens intentioner er at sikre, at ansøger betaler for den ydelse, som ansøger modtager – efter samme princip som privat rådgivningsbistand. Herudover skal gebyrstrukturen virke befordrende for, at ansøger udarbejder fyldestgørende ansøgninger, som mindsker sagsbehandlingstiden. Omvendt betyder dette, at den ansøger, som bidrager til at vanskeliggøre en sag, reelt også bærer økonomien herfor. Dette vil dog ikke helt kunne indfries. Der er alene hjemmel til at opkræve gebyr for sagsbehandling, der tager afsæt i byggeloven. Således må sagsbehandlingstid, der anvendes til at sagsbehandle efter anden lovgivning, ikke medregnes i gebyropgørelsen. Det er ofte plangrundlaget, herunder lokalplaner, deklarationer og naturbeskyttelseslovens beskyttelseslinjer, som udfordres i byggesager.

Derudover betyder ændringerne i lovgrundlaget for gebyropkrævning, at oplevelsen af, hvad der betales gebyr for, vil kunne ændre sig, idet det tydeliggøres, hvilke sagsbehandlingsskridt, der faktureres. Det kan f.eks. være tid, der medgår til sagsbehandling af indsigelserne ved en partshøring. Det har hidtil ikke været synligt, hvad der specifikt indgår i de aktuelle gebyrer udregnet efter m2. Fremover vil der være nye sagstyper, som der med de nye bestemmelser vil kunne opkræves gebyr for. Det gælder f.eks. for sager, hvor ansøger trækker ansøgningen tilbage efter påbegyndt sagsbehandling. Dette beskrives nærmere i Instruks for opkrævning af byggesagsgebyrer, der er vedlagt som bilag 3.

Gebyrmodel 2015

I den forslåede gebyrmodel for Rødovre Kommune, jf. bilag 2, opkræves et fast gebyr for simple konstruktioner og timebaseret gebyr for alle øvrige byggesager. Erfaringsvis bruges ofte en del tid på mindre sager, og skulle gebyret afspejle det faktiske timeforbrug, ville man risikere at gebyret blev så højt i forhold til bygningens pris, at det kunne skræmme borgere væk fra at ansøge.

I gebyrmodellen foreslås, at der ved opgørelse af medgået tid undtages den første (af muligt flere) forhåndsdialog, samt tid til behandling af klager ud over sagsbehandling af indsigelser i forbindelse med en partshøring. Det første af hensyn til at forhåndsdialogen, der er en hensigtsmæssig og effektiv måde at kvalificere forudsætningerne for en ansøgning på, ikke fravælges af ansøger. Det sidste i forhold til hvad der kan skønnes rimeligt for den påklagede.

Det er i dag med de nugældende regler praksis at opkræve gebyr, når en byggetilladelse udstedes. Det er Teknisk Forvaltnings vurdering på baggrund af de ændrede gebyrregler, at det for at undgå for store forsinkelser i gebyrindtægterne er mest hensigtsmæssigt at opkræve gebyr i to rater. Den første rate beregnes og opkræves for medgået tid ved tidspunktet for byggetilladelse, og anden rate beregnes og opkræves for medgået tid i forbindelse med ibrugtagningstilladelse.

Beregnet timepris og fast gebyr

Timepris er beregnet på baggrund af budget for 2015. Timeprisen forventes inklusiv overhead at beløbe sig til ca. 864 kr. Timeprisen er fastlagt efter principperne i Energistyrelsens udkast til gebyrvejledning til kommunerne af 06.01.2014.

Fast gebyr på simple konstruktioner, svarende til anmeldelsessager, der som beskrevet i BR-10 omfatter carporte, skure, overdækninger og lignende, foreslås fastsat til 1800 kr. i forhold til 960 kr. med de nugældende gebyrtakster. Forslaget til gebyrstigningen skal forstås som et mere ’kostægte’ gebyr, der afspejler et mere reelt billede af de faktiske udgifter. Byggesagsbehandlerne bruger i gennemsnit ca. 2,5 time pr. anmeldelsessag. Herudover kommer den tid, der bruges på sagsoprettelse, journalisering, samt overhead.

Der kan allerede i henhold til de nuværende gebyrtakster i Rødovre Kommune opkræves gebyr for afslag. Med gebyrmodellen for 2015 vil gebyropkrævningen for afslag foregå efter medgået tid for andre sager end simple konstruktioner.

Ansøgninger modtaget inden 01.01.2015, og hvor byggetilladelsen meddeles efter dette tidspunkt, vil blive pålagt gebyr efter de regler, der var gældende ved modtagelsen af ansøgningen.

Lov- og plangrundlag

Lov nr. 640 af 12.06.2013.
Byggeloven, § 28.
Bygningsreglement BR10, kapitel 1.12.
Energistyrelsens udkast til gebyrvejledning til kommunerne af 06.01.2014.

Økonomiske konsekvenser

Baseret på erfaringer fra andre kommuner, der allerede har indført timebaseret byggesagsgebyr, skal der samlet set påregnes et mindre fald i gebyrindtægterne for de enkelte byggesager. Det må dog forventes, at antallet af byggesager vil stige markant i 2015, bl.a. pga. udbygningen af Irmabyen, og såfremt det ville være muligt at ekspedere disse med en kortere ekspeditionstid end det p.t. må forventes, ville det være muligt at øge indtægten fra byggesagsbehandlingen betydeligt, ligesom det fremmer farten i byudviklingen.

I budget 2015 for byggesagsbehandling i Rødovre Kommune er udgiften i alt 2.323.628 kr. Indtægten i budget 2015 er 951.607 kr. hvor indtægten i løbet af 2015 kan ændre sig pga. de nye regler.

Tidsplan

De nye gebyrregler træder i kraft pr. 01.01.2015 og vil blive lagt på Rødovre Kommunes hjemmeside.

Bilag

Bilag 1: Takstoversigt byggesagsgebyrer 2014 (gældende)
Bilag 2: Forslag til ny gebyrmodel 2015
Bilag 3: Forslag til instruks for opkrævning af byggesagsgebyr 2015

Sagens kerne

Udkast til Affaldsplan 2014-2024 har været i offentlig høring i perioden 03.09.2014-29.10.2014.
Der er indkommet 4 høringssvar, som er behandlet af Teknisk Forvaltning. Ingen af de indkomne høringssvar har afstedkommet ændringer i Affaldsplanen.

Affaldsplan 2014-2024 skal godkendes af Kommunalbestyrelsen og træde i kraft umiddelbart derefter.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at Affaldsplan 2014-2024 godkendes.

Teknik- og Miljøudvalget 02-12-2014
Anbefales.

Økonomiudvalget 10-12-2014
Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen vedtog på mødet den 26.08.2014 at sende udkast til Affaldsplan 2014-2024 i 8 ugers offentlig høring.

I henhold til affaldsbekendtgørelsen, skal kommunen udarbejde en 12-årig affaldsplan, som skal revideres efter 6. år. Affaldsplanen skal gælde i perioden 2014-2018 og dække perioden 2014-2024, begge år inkl. Da tilblivelsen af denne affaldsplan har afventet Regeringens ressourcestrategi, er planen forsinket og dækker kun en periode på 11 år (2014-2024), med revision allerede efter 5 år.

Affaldsplanen er kommunens redskab i administration af affaldsområdet og for dialogen med borgere og virksomheder, samt øvrige interessenter omkring affaldshåndtering. Planen danner grundlag for kommunens vision, målsætninger og arbejdsindsats på affaldsområdet.

Udkast til Affaldsplan 2014-2024 har været i offentlig høring i perioden 03.09.2014-29.10.2014 og der er kommet 4 høringssvar. Høringssvarene er overvejende positive overfor den nye affaldsplan. Der bakkes generelt op om planen og indsatsområderne.

Høringssvarene omhandler:

• Ønske om deltagelse i de undersøgelser som beskrives under indsatsområderne
• Indsamling af sparepærer
• Indsamling af farligt affald
• Indsatsen overfor virksomheder
• Indsamling af småt elektronik
• Grønne tiltag og direkte genbrug
• Indsamling af storskrald og haveaffald
• Indsamling af småt elektronik
• Sortering i det offentlige rum
• Fokus på bygge- og anlægsaffald
• Information generelt og information til børn og unge
• Forbedringsmuligheder ved ny kontrakt med renovatør
• Hensyntagen til ældre

Teknisk Forvaltning har behandlet de indkomne høringssvar i vedlagte bilag 1. Forvaltningens kommentarer sendes som besvarelse til høringssvar, i forbindelse med Kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse af Affaldsplan 2014-2024. Ingen af de indkomne høringssvar medfører ændringer i udkastet til Affaldsplanen.

Teknisk Forvaltnings kommentarer til høringssvar fremgår af skemaet i bilag 1.

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse nr. 1309 af 18.12.2012 om affald.

Økonomiske konsekvenser

Udgifter til konkrete undersøgelser, informationsmateriale, vejledning og tilsyn er indarbejdet i kommunens budget for affaldsområdet. Hvis undersøgelserne fører til, at eksisterende ordninger skal optimeres eller ændres, skal Rødovre Kommune afsætte ressourcer til dette. Det vil kræve en politisk indstilling og en efterfølgende godkendelse af Kommunalbestyrelsen.

Nogle af initiativerne i affaldsplanen løses i samarbejde med I/S Vestforbrænding og de øvrige kommuner i fællesskabet. Disse initiativer, som er relevante for flertallet af kommunerne, finansieres solidarisk via Vestforbrænding. Finansieringen sker dels via det gebyr pr. indbygger, som Rødovre Kommune allerede indbetaler til I/S Vestforbrænding og dels via en særlig pulje øremærket initiativer til nedbringelse af affaldsmængden til forbrænding.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Notat om: Behandling af høringssvar til Affaldsplan 2014-2024
Bilag 2: Affaldsplan 2014-2024 til endelig godkendelse
Bilag 3: Kortlægning - Bilag 1til Affaldsplan
Bilag 4: Prognose - Bilag 2 til Affaldsplan
Bilag 5: Oversigt over aftaler og kontrakter - Bilag 3 til Affaldsplan
Bilag 6: Høringssvar - Hermed Agenda 21 Gruppen kommentarer til udkast til affaldsplan 2014 – 2024
Bilag 7: Høringssvar - Til Kommunalbestyrelsen fremsendes hermed Naturfredningsforeningens kommentarer til udkastet til affaldsplan 2014 – 2024 for Rødovre Kommune
Bilag 8: Høringssvar - Til Kommunalbestyrelsen fremsendes hermed Grundejerforeningen Nørregaards kommentarer til det udkast til affaldsplan 2014 – 2024 for Rødovre Kommune, der er udsendt i offentlig høring
Bilag 9: Høringssvar - SeniorRådets kommentarer til affaldsplan 2014-2024

Sagens kerne

I/S Vestforbrændings bestyrelse har vedtaget forslag til gebyrer for 2015 for virksomheders betaling for tilmeldeordningen, som I/S Vestforbrænding skal anmode interessentkommunernes kommunalbestyrelser om at godkende. Der er tale om en ændret gebyrstruktur, som er udarbejdet i samråd med Miljøstyrelsen.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at der for henholdsvis engangsbesøg og årsabonnement er tre priskategorier; personbil, kassevogn og ladvogn og at gebyrerne uden moms for 2015 er som angivet i sagsfremstillingen.

Teknik- og Miljøudvalget 02-12-2014
Anbefales.

Økonomiudvalget 10-12-2014
Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Rødovre Kommune samarbejder med 17 andre af Vestforbrændings interessentkommuner om driften af genbrugsstationerne, herunder også administration af reglerne for virksomhedernes betaling for adgangen til genbrugsstationerne.

For at fastholde den åbne adgang til genbrugsstationerne på tværs af kommunegrænserne anbefaler Vestforbrændings bestyrelse, at kommunerne i samarbejdet vedtager de her indstillede gebyrer.

I forhold til de nuværende gebyrer er der kun en mindre ændring i gebyret for en engangsbillet, idet gebyret for personbiler inkl. trailer nedsættes fra 150 kr. til 100 kr. Dette sker på baggrund af årets brugerundersøgelse, der afdækker, hvor meget affald de forskellige køretøjskategorier medbringer. Gebyret for farligt affald er uændret.

Gebyrerne for årskort er imidlertid ændret på to punkter, idet der er indført flere virksomhedskategorier, og gebyrerne generelt set stiger.

Baggrunden for ændringerne er bl.a., at Statsforvaltningen i en vejledende udtalelse – efter henvendelse fra Dansk Industri (DI) og Dansk Logistik og Transport (DTL) - har anfægtet et af de anvendte principper ved beregning af gebyrerne for årskort. Konkret drejer det sig om, hvorvidt affald fra husholdningerne kan betragtes som husholdningsaffald, uanset om det transporteres til genbrugsstationen af husholdningen eller håndværkeren.

Vestforbrænding har på baggrund af denne udtalelse haft en tæt dialog med Miljøstyrelsen, som har anerkendt anvendelse af det pågældende princip, dog med et par justeringer.

Vestforbrænding har foretaget disse justeringer, der indebærer, at antallet af virksomhedskategorier udvides, ligesom der sker en mindre justering af princippet for, hvad der er henholdsvis erhvervsaffald og husholdningsaffald.

En del af stigningen i gebyrerne skyldes de ovennævnte ændringer. En anden del af stigningen skal tilskrives, at årets brugerundersøgelse viste, dels at håndværkere isoleret set medbringer væsentlig mere affald end det, der har været taget udgangspunkt i tidligere, dels at håndværkere medbringer mindre affald fra husholdninger end tidligere undersøgelser har vist.

Gebyrer

Alle virksomhedskategorier - køb af adgang via sms
Personbil: 100,- kr. pr. besøg ekskl. moms
Kassebil: 150,- kr. pr. besøg ekskl. moms
Ladvogn: 200,- kr. pr. besøg ekskl. moms

Årskort for virksomheder der jf. CVR-register tilhører kategorierne: Bygge- og anlægshåndværkere* samt anlægsgartnere der overvejende afleverer erhvervsaffald
Personbil: 7.900,- kr. pr. årskort
Kassebil: 9.000,- kr. pr. årskort
Ladvogn: 15.200,- kr. pr. årskort

Årskort for virksomheder der jf. CVR-register tilhører kategorierne: Øvrige bygge- og anlægshåndværkere samt anlægsgartnere*
Personbil: 4.800,- kr. pr. årskort
Kassebil: 5.400,- kr. pr. årskort
Ladvogn: 9.200,- kr. pr. årskort

Årskort for virksomheder der jf. CVR-register tilhører kategorierne: Liberalt erhverv og tilsvarende** (0-2 ansatte), max 8 besøg pr. år
Personbil: 800,- kr. pr. årskort

Årskort for virksomheder der jf. CVR-register tilhører kategorierne: Øvrige virksomheder*** end ovennævnte
Personbil: 3.400,- kr. pr. årskort
Kassebil: 6.300,- kr. pr. årskort
Ladvogn: 12.400,- kr. pr. årskort

Farligt affald for alle virksomhedskategorier
Alle biltyper: 36 kr. for hver 10 kg ud over de første 5 kg.

(*) Ved ”Bygge- og anlægshåndværkere” forstås her:
Blikkenslagere, brolæggere, elektrikere, glarmestre, gulvlæggere, malere, maskinsnedkere, murere, snedkere, stenhuggere og tømrere samt andre virksomheder, der udfører tilsvarende arbejde.
Andre håndværkere henføres til kategorien ”Øvrige”.

(**) Ved ”Liberalt erhverv og tilsvarende” forstås her salg af serviceydelser som f.eks.:
Dyrlæge, læge, fysioterapeut, kiropraktor, tandlæge, psykologer, advokater, landinspektører, revisorer, ejendomsmæglere, translatører, arkitekter, rådgivere, undervisere, instruktører.

(***) Øvrige virksomheder er bl.a. produktionsvirksomheder, virksomheder der transporterer, opbevarer, bearbejder eller sælger produkter samt servicevirksomheder som f.eks.:
Fremstillingsvirksomheder, lagervirksomhed, transport, gartnerier, engroshandel, detailhandel, autoværksteder, rengøring, landbrug, fiskeri.
(samt ”Liberalt erhverv og tilsvarende”, med 3 eller flere ansatte)
(samt ”Liberalt erhverv og tilsvarende”, som har brug for mere end 8 besøg pr. år)
(samt andre håndværksvirksomheder end bygge- og anlægshåndværkere).

Lov- og plangrundlag

Regulativ for erhvervsaffald gældende fra 29.04.2013.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Bilag: Vestforbrændings indstilling, inkl. bilag

Sagens kerne

Vestforbrændings bestyrelse gives bemyndigelse til at fastsætte grænsen for Vestforbrændings kassekredit til 125 kr. pr. indbygger. Det svarer til en forhøjelse af kassekreditten fra 42,5 mio. kr. til 113,7 mio. kr.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at Vestforbrændings bestyrelse får bemyndigelse til at fastsætte grænsen for Vestforbrændings kassekredit til 125 kr. pr. indbygger.

Teknik- og Miljøudvalget 02-12-2014
Anbefales.

Økonomiudvalget 10-12-2014
Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Som led i sikringen af et smidigt økonomisk beredskab, finder Vestforbrænding det hensigtsmæssigt med en stående bemyndigelse til bestyrelsen, til løbende at kunne ændre maksimum for Vestforbrændings kassekredit. Eksempelvis til imødegåelse af ufordelagtige ændringer i obligationsbeholdningen, eller til mulighed for at indgå REPO-forretninger på over 42,5 mio. kr. (Vestforbrændings nuværende kassekreditmaksimum).

I henhold til bestemmelserne i § 9, stk. 2, i bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. må kassekreditten for bl.a. kommunale fællesselskaber maksimalt andrage 125 kr. pr. indbygger (i det kommunale fællesskabs geografiske område), Det samlede indbyggerantal i Vestforbrændings ejerkommuner udgør pr. 01.01.2014 i alt 909.931. Det vil betyde, at maksimumgrænsen for Vestforbrændings kassekredit kan hæves fra 42,5 mio. kr. til et maksimum på 113,7 mio. kr. Dette vil også være grænsen for indgåelse af REPO-forretninger.

REPO-forretninger og risikoafdækning

En repoforretning er en aftale om salg og tilbagekøb af værdipapirer (typisk obligationer), hvor dato og pris er endelig fastsat. I aftalen indgår det, at sælgeren tilbagekøber det pågældende aktiv inden for en i reglen meget kort frist til samme kurs plus et tillæg for det pågældende tidsrum (reporente). Repoforretninger kan anvendes, hvis man er i besiddelse af en beholdning af obligationer og ønsker at beholde dem, men mangler likviditet. I en sådan situation stilles obligationsbeholdningen til sikkerhed for et lån til reporenten. Sikkerhedsstillelse med obligationer fremfor salg af obligationer reducerer kursrisiko og eliminerer omkostninger i forbindelse med tilgang til likviditet. Repo kommer af ”repossess” og er en forkortelse af Repurchase agreement.

Salgs- og tilbagekøbsaftaler (REPO-forretninger) er aftaler, hvor der sker handel med Vestforbrændings obligationer med normal valør kombineret med en terminshandel. Arrangementet fungerer i realiteten som et kortfristet lån med sikkerhed i værdipapirer. Vestforbrænding har benyttet REPO siden maj 2012.

Brug af likvider på kassekredit i forbindelse med likviditetsstyringen er dyrt, fordi Vestforbrænding betaler en forholdsmæssig høj rente, når der trækkes på kassekreditten, og samtidig får 0 kr. i rente på indestående på bankkonti. Vestforbrænding løber en potentiel risiko vedr. bankindeståender over 700.000 kr., da Vestforbrænding i tilfælde af bankkrak vil stå tilbage med 0 kr.

Ved køb af REPO-obligationer skabes en beholdning af ”likvider”, der løbende pantsættes mod ”lån” af kontanter til betaling af regninger mv. Ved at have et REPO-depot nedbringes brug af kassekredit. Fordelen er desuden, at Vestforbrænding tjener penge på obligationerne, og at modpartsrisikoen bliver elimineret i forbindelse med bankkrak. Derudover vil kreditrisikoen blive væsentligt formindsket ved indgåelse af REPO.

Sagen er imidlertid, at REPO, jf. lånebekendtgørelsen §10, stk. 5, sidestilles med brug af kassekredit, hvilket betyder, at begge produkter betragtes som lån/kredit. Den store forskel er, at REPO er pantsætning af likvider, så man altid kan sælge den pantsatte obligation og dermed realisere likviditet, hvis det er nødvendigt. Kassekredit er et lån, som kun kan nedbringes ved brug af likvider.

Afkastet for perioden 01.01.2014 - 30.09.2014 ved placering af likviditet:

Placering	Afkast	Afkast 1000 kr.
Kassekredit	0,0%	0
REPO 42,5 mio.kr.	0,59%	253
REPO 113,7 mio.kr.	0,59%	675

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse nr. 68 af 25.01.2013 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v (Lånebekendtgørelsen).
Vedtægt for I/S Vestforbrænding af 08.03.2012.

Økonomiske konsekvenser

Rødovre Kommunes andel af kassekreditten kan blive ca. 4,6 mio. kr. på vores 37.000 indbyggere á 125 kr. pr. indbyggere, iht. gældende regler.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Notat om REPO aftaler og kassekredit

Sagens kerne

Som følge af en ny bekendtgørelse fra Naturstyrelsen om særbidrag for særligt forurenet spildevand er det nødvendigt, at ændre betalingsvedtægterne for alle spildevandsselskaberne i HOFOR koncernen for, at bringe betalingsvedtægterne i overensstemmelse med bekendtgørelsen. Det er et lovkrav, at Kommunalbestyrelsen har godkendt den nye betalingsvedtægt senest 31.12.2014. Der er pt. ingen virksomheder i Rødovre, der betaler særbidrag, og den nye betalingsvedtægt får derfor ingen umiddelbar betydning for vandforbrugerne i Rødovre.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at Betalingsvedtægt for HOFOR Spildevand Rødovre A/S 2015 godkendes.

Teknik- og Miljøudvalget 02-12-2014
Anbefales.

Økonomiudvalget 10-12-2014
Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Den 17.10.2014 trådte en ny bekendtgørelse fra Naturstyrelsen om særbidrag for særligt forurenet spildevand i kraft. Særbidrag betyder, at der skal betales en højere sats end for normalt spildevand for at kompensere for øgede udgifter til rensning af spildevandet. Det vil typisk være større industrivirksomheder, der kan blive pålagt at betale særbidrag.

I følge bekendtgørelsens § 8, skal spildevandsforsyningsselskaberne senest den 01.12.2014 sikre, at betalingsvedtægten er i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelsen, og Kommunalbestyrelsen skal senest den 31.12.2014 godkende en betalingsvedtægt i overensstemmelse med bekendtgørelsen.

Der kan efterfølgende komme ændringer til bekendtgørelsen som resultat af en undersøgelse af husspildevands sammensætning.

Naturstyrelsen har udarbejdet et forslag til tekst i betalingsvedtægterne, der er så rummelig, at fremtidige ændringer i definitioner i bekendtgørelsen kan rummes i betalingsvedtægterne.

Det er vurderingen fra HOFORs juridiske afdeling, at den nuværende formulering i § 6 i HOFORs betalingsvedtægter ikke er i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelsen og derfor skal rettes. Den foreslåede formulering fra Naturstyrelsen erstatter den hidtidige tekst.

Hertil kommer, at bilag til betalingsvedtægterne indeholder formler, der ikke er i overensstemmelse med de nye regler for beregning. Bilaget udgår, således at nye centralt fastsatte regler for beregning ikke kræver nye godkendelser af kommunalbestyrelserne.

I stedet vil oplysninger om beregninger af særbidrag mv. blive vist på HOFORs hjemmeside. Der er herudover en ændring i formuleringen af spildevandsbetalingsvedtægtens § 12 om betalingsbetingelser, hvor det præciseres, at ”SKAT” er inddrivelsesmyndighed. Dette svarer til formuleringen i de nyligt tiltrådte leveringsbestemmelser for vand.

Bestyrelsen for HOFOR Spildevand Holding A/S har godkendt ændringerne på sit møde den 13.11.2014.

Teknisk Forvaltning er enig i vurderingen fra HOFORs juridiske afdeling af, at den nuværende formulering i §6 i betalingsvedtægten for bl.a. HOFOR Spildevand Rødovre A/S ikke er i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelsen. Kommunalbestyrelsen har derfor pligt til inden 31.12.2014 at godkende en ny betalingsvedtægt, der er i overensstemmelse med bekendtgørelsen.

HOFORs forslag til ny betalingsvedtægt er vedlagt mødesagen som bilag 1. I forslaget er markeret de ændringer, der sker i forhold til den gældende betalingsvedtægt.

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse om særbidrag for særligt forurenet spildevand, Bekendtgørelse nr. 1120 af 15.10.2014.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen virksomheder i Rødovre, der betaler særbidrag, og derfor får ændringen ingen umiddelbar betydning for vandforbrugerne i Rødovre. Dog kan ændringen få betydning, hvis der på et senere tidspunkt kommer virksomheder, der betaler særbidrag.

Tidsplan

De nye leveringsbestemmelser skal ifølge lovkrav være godkendt af Kommunalbestyrelsen senest 31.12.2014 og vil være gældende fra og med 2015.

Bilag

Bilag 1: Betalingsvedtægt for HOFOR Spildevand Rødovre A/S 2015

Sagens kerne

HOFOR ønsker at indføre nye og ens leveringsbestemmelser for de 8 vandselskaber i koncernen. Kommunalbestyrelsen skal ifølge loven legalitetsgodkende de nye leveringsbestemmelser. Kommunalbestyrelsen giver ved godkendelsen HOFOR bemyndigelse til at lukke for vandet ved aktuel risiko for forurening eller omfattende vandspild, samt til mod legitimation at skaffe sig adgang til private ejendomme for at efterse vandinstallationer. Leveringsbestemmelserne adskiller sig på en række punkter fra de nuværende bestemmelser i Rødovre. Blandt andet får HOFOR som noget nyt mulighed for at lukke for vandet ved manglende betaling.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at forslag til nye leveringsbestemmelser for HOFOR Vand Rødovre A/S godkendes,
2. at Kommunalbestyrelsen ved godkendelse af leveringsbestemmelserne giver HOFOR bemyndigelse til at lukke for vandet ved aktuel fare for forurening eller omfattende vandspild, samt
3. at Kommunalbestyrelsen ved godkendelse af leveringsbestemmelserne giver HOFORs personale bemyndigelse til mod legitimation at have adgang til ejendomme for at efterse vandinstallationer.

Teknik- og Miljøudvalget 02-12-2014
Anbefales.

Økonomiudvalget 10-12-2014
Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

HOFOR ønsker at indføre nye leveringsbestemmelser for drikkevand, der er ens for de 8 vandforsyningsselskaber i koncernen. Formålet er at lette HOFOR´s administration, og at forbrugerne fremover i højere grad vil opleve HOFOR som et samlet selskab.

Herudover er de gældende leveringsbestemmelser for flere af vandselskaberne i HOFOR af ældre dato og trænger derfor til en generel opdatering. Det gælder eksempelvis leveringsbestemmelserne for HOFOR Vand Rødovre A/S, der stammer fra dengang, det var Rødovre Kommune, der drev vandforsyningen.

Leveringsbestemmelserne er udfærdiget i medfør af § 55 i vandforsyningsloven og er vedlagt mødesagen som bilag 1.

Leveringsbestemmelserne blev godkendt af vandselskabernes bestyrelser den 03.09.2014 og af HOFOR Vand Holding A/S’s bestyrelse den 04.09.2014. Leveringsbestemmelserne skal herefter godkendes i den kommune, hvor det enkelte vandselskab har hjemsted.

Der er tale om en legalitetsgodkendelse, dvs. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at leveringsbestemmelserne ikke strider mod lovgivningen. Kommunalbestyrelsen har mulighed for at ændre bestemmelser i regulativet, f.eks. ved at præcisere i hvilke situationer, afgørelsen skal træffes af Kommunalbestyrelsen, eller undlade at overlade kompetencer til vandforsyningen.

Leveringsbestemmelserne følger opbygningsmæssigt og indholdsmæssigt Naturstyrelsens normalregulativ af maj 2014 for almene vandforsyninger. Nogle få ændringer er dog foretaget, bl.a. er enkelte bestemmelser fra de eksisterende bestemmelser indarbejdet.

Forskelle mellem de gældende og de foreslåede nye leveringsbestemmelser

Der er en lang række forskelle mellem de gældende leveringsbestemmelser for HOFOR Vand Rødovre A/S og de foreslåede nye leveringsbestemmelser. Forskellene er gennemgået i notat om forskelle på tidligere og nye leveringsbestemmelser, der er vedlagt mødesagen som bilag 2.

Teknisk Forvaltning har været i tæt dialog med HOFOR om ændringerne og har bl.a. spurgt ind til forholdet omkring restancer blandt vandforbrugerne i Rødovre, da en af de mere væsentlige ændringer er, at de nye leveringsbestemmelser giver HOFOR mulighed for at lukke for vandet ved manglende betaling.

En sådan mulighed har hidtil ikke eksisteret i Rødovre og har ikke været anvendt i Herlev, men har været anvendt i de øvrige 6 ejerkommuner.

HOFOR har i den forbindelse oplyst, at der pr. 31.05.2014 var i alt 1.170.000 kr. i restance fordelt på 165 restanter i Rødovre, hvilket giver et gennemsnitligt restancebeløb på 7.091 kr. 25 restanter stod for et samlet beløb på 1.027.000 kr. med mellem 10.000 kr. og 300.000 kr. pr. restance.

En enkelt havde 300.000 kr. i restance. Det drejer sig om en privat udlejer, som netop havde sat sit firma i likvidation. De 300.000 kr. anses for tabt, og det er HOFORs holdning, at tabet klart kunne have været begrænset, hvis HOFOR havde haft mulighed for at varsle en lukning for vandet meget tidligere i forløbet.

Hvis der varsles lukning af vandet i en udlejningsejendom som i den ovennævnte sag, er lejerne beskyttet af Lejelovens § 46 q. Rødovre Kommune vil i en sådan situation være forpligtet til at sikre, at vandforsyningen genåbnes. HOFOR aftaler med kommunen, hvordan og hvornår den skal underrettes i sager, hvor den kan blive part.

Rødovre Kommune stiller sikkerhed i forbindelse med genåbning, og kan i sidste ende komme til at betale HOFOR, hvis udlejeren ikke betaler til den fastsatte tidsfrist. Kommunen kan herefter inddrive det skyldige beløb hos udlejer med sine sædvanlige rettigheder, herunder fortrinsretten, som kommunen har, men som lejerne ikke har.

Formålet med denne beskyttelse i Lejeloven er, at sikre lejere og forsyningsselskaber mod ”spekulanter”, der uretmæssigt beholder de penge, lejerne allerede har indbetalt til udlejer som betaling for deres vandforbrug og bruger dem til at finansiere sit privatforbrug eller betale andre kreditorer.

88 af restanterne havde restancer på under 1.300 kr., og HOFOR oplyser, at der ikke indledes lukkeprocedure for beløb under 1.300 kr. Blandt de 165 restanter var der 10 erhvervsvirksomheder, 6 ejerforeninger og 2 udlejningsejendomme. Resten var énfamilieejendomme.

HOFOR har oplyst, at restancerne er betydeligt højere i de to kommuner, Rødovre og Herlev, hvor der ikke er mulighed for at lukke for vandet, end i de øvrige kommuner.

På baggrund af HOFOR`s oplysninger om restancer samt den øvrige dialog, der har været mellem HOFOR og Teknisk Forvaltning om andre dele af leveringsbestemmelserne, er det Teknisk Forvaltnings vurdering, at alle de foreslåede ændringer i forhold til de gældende leveringsbestemmelser er hensigtsmæssige og i overensstemmelse med lovgivningen.

Bemyndigelser fra Kommunalbestyrelsen til HOFOR

Ved at godkende leveringsbestemmelserne giver Kommunalbestyrelsen bemyndigelse til HOFOR i nedenstående forhold:

• I afsnit 8.1.9 og 10.3 giver Kommunalbestyrelsen HOFOR mulighed for at lukke for vandet ved aktuel fare for forurening eller omfattende vandspild.
• I afsnit 11.1 giver Kommunalbestyrelsen HOFORs personale bemyndigelse til mod legitimation at have adgang til ejendommen for at efterse vandinstallationer.

Det er Teknisk Forvaltnings vurdering, at de nævnte bemyndigelser er hensigtsmæssige og bør gives. De øvrige ændringer i leveringsbestemmelserne medfører ikke, at Kommunalbestyrelsen giver særlige bemyndigelser til HOFOR. At lukke for vandet ved manglende betaling kræver eksempelvis ikke, at HOFOR har fået en bemyndigelse af Kommunalbestyrelsen.

Forskelle mellem normalregulativet fra Naturstyrelsen og leveringsbestemmelserne fra HOFOR

• I afsnit 5.1 om anlæg og vedligeholdelse af stikledninger er hos HOFOR medtaget en bestemmelse om, at ejeren har pligt til at holde stophaner placeret på privat grund tilgængelige. Bestemmelsen svarer til det nuværende regulativ for HOFOR Vand København.
• I afsnit 7.3 om brug af brandhaner er tilføjet en bestemmelse, der gør opmærksom på, at brandmyndigheden skal sikre, at brandhaner på privat grund vedligeholdes og altid forefindes plomberet. Bestemmelsen svarer til det nuværende regulativ for HOFOR Vand København.
• I afsnit 8.16 om ”forsvarlig funktion” er tilføjet en bestemmelse om, at selskabet godtgør ejerens omkostning til en tæthedsprøvning på en jordledning forlangt af selskabet, såfremt det viser sig, at Jordledningen var tæt. Bestemmelsen er foreslået af Herlev Kommune.
• I afsnit 8.1.9 om lukning ved aktuel fare for forurening eller omfattende vandspild” er oplistet en række situationer, hvor der kan lukkes for vandet ved en konstateret og aktuel fare for forurening eller omfattende vandspild. I det nye normalregulativ er nævnt færre situationer, hvor der lukkes for vandet. Horten har talt med Naturstyrelsen herom, og det har ifølge Naturstyrelsen ikke været hensigten at hindre, at der kan lukkes for vandet i de situationer, der er opregnet hos HOFOR, og som også var medtaget i Naturstyrelsens udkast til normalregulativ.
• I afsnit 9.16 om ”selvaflæsning” er hos HOFOR tilføjet en bestemmelse om, at selskabet kan sende påmindelse, selv foretage en kontrolaflæsning med et rimeligt varsel samt kræve gebyr herfor. Der er i samme afsnit tilføjet en bestemmelse om, at en ejer/kunde kan bede selskabet foretage aflæsning mod betaling.
• I afsnit 9.16.1 om fjernaflæsning er hos HOFOR tilføjet en bestemmelse om, at det ved uoverensstemmelse mellem fjernaflæsning og fysisk aflæsning, er den fysiske aflæsning, der gælder. Bestemmelsen er baseret på HOFOR`s erfaringer.
• I kapitel 14 om betaling af anlægs- og driftsbidrag er der hos HOFOR udarbejdet et særligt afsnit 14.2 om betalingsbetingelser, hvor procedurer ved forsinket betaling er samlet. Procedurerne ved forsinket betaling er mere udførligt beskrevet her end i normalregulativet.

Det er Teknisk Forvaltnings vurdering, at de nævnte forskelle til Naturstyrelsens normalregulativ alle er hensigtsmæssige og i overensstemmelse med lovgivningen.

Lov- og plangrundlag

Vandforsyningsloven, Lovbekendtgørelse nr. 1199 af 30.09.2013.
Lejeloven, Lovbekendtgørelse nr. 963 af 11.08.2010.
Normalregulativ for almene vandforsyninger, vejledning fra Naturstyrelsen 2014.

Økonomiske konsekvenser

Rødovre Kommune kan evt. få udgifter i forbindelse med udlæg for manglende betaling af vand i udlejningsejendomme, som kommunen herefter kan forsøge at inddrive hos udlejer med sine sædvanlige rettigheder herunder fortrinsretten.

Tidsplan

De nye leveringsbestemmelser træder i kraft, når de er godkendt af ejerkommunerne.

Bilag

Bilag 1: Nye leveringsbestemmelser for HOFOR Vand Rødovre A/S
Bilag 2: Notat om forskelle på tidligere og nye leveringsbestemmelser

Sagens kerne

I henhold til vandsektorloven skal HOFOR Vand Rødovre A/S og HOFOR Spildevand Rødovre A/S fastsætte takster under eller lig med prisloft fra Forsyningssekretariatet og Kommunalbestyrelsen skal godkende, at taksterne er fastsat i overensstemmelse med lovgivningen.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at HOFOR Vand Rødovre A/S takst – vandpris – er 12,00 kr. ekskl. vandafgift og ekskl. moms,
2. at HOFOR Spildevand Rødovre A/S takst – vandafledning – trin 1 jf. trappemodellen er 14,96 kr. ekskl. moms,
3. at HOFOR Spildevand Rødovre A/S takst – vandafledning – trin 2 jf. trappemodellen er 13,77 kr. ekskl. moms, samt
4. at HOFOR Spildevand Rødovre A/S takst – vandafledning – trin 3 jf. trappemodellen er 11,37 kr. ekskl. moms.

Teknik- og Miljøudvalget 02-12-2014
Anbefales.

Økonomiudvalget 10-12-2014
Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

I henhold til vandsektorloven skal HOFOR Vand Rødovre A/S og HOFOR Spildevand Rødovre A/S, fastsætte takster under eller lig med prisloftet fra Forsyningssekretariatet, Konkurrencestyrelsen, hvorefter Kommunalbestyrelsen skal godkende taksten.

Bestyrelsernes tiltrådte takster for 2015 for HOFOR Vand Rødovre A/S og HOFOR Spildevand Rødovre A/S fremgår af "Takstbilag for 2015", bilag 1 der for Rødovre 2015 er priser på vand og spildevand både med ekskl. og inkl. afgifter og moms.

For vand og spildevand er der også de foregående års takster fra 2012 til 2015. For de forbrugsafhængige takster inkl. afgift og moms er der en samlet reduktion på i alt -5 % fra 2014 (43,99 kr.) til 2015 (41,87 kr.) og en skønnet samlet reduktion på -4 % fra 2015 (41,87 kr.) til 2016 (forventet 40,04 kr.), hvilket fremgår af "Budgetter og priser 2015", bilag 2. Denne reduktion er også omfattet af årsregningen for lejlighed med forbrug på 85 m3 pr. år og 140 m3 pr. år.

Takstfastsættelsen for 2015 tager udgangspunkt i udmeldte indtægtsrammer/prislofter fra Forsyningssekretariatet.

Faldet i vandafledningsprisen skyldes primært, at der i 2014 er indregnet ekstraordinære driftsomkostninger til oprensning af bassiner på 4,7 mio. kr., samt en midlertidig forhøjelse på 2,1 mio. kr. på grund af et for lavt prisloft tidligere år. Begge forhold er ikke med i prisloftet for 2015, bortset fra en fremadrettet periodevis forventet udgift på 0,4 mio. kr. årligt til løbende oprensning af bassiner. I 2016 forventes prisen at stige lidt igen, pga. bortfald af tilbagebetaling af en overdækning fra tidligere år, som er på ca. 4 mio. kr. i 2015.

Stigningen i vandprisen skyldes flere efterreguleringer fra foregående år. I 2012 er der opkrævet for mange omkostninger til primært køb af vand i forhold til de realiserede udgifter. Det betyder, at der i 2014 er tilbagebetalt 1,2 mio. kr. til forbrugerne. Modsat er der i 2013 opkrævet for få omkostninger til primært køb af vand (0,6 mio. kr.), SKAT (0,4 mio. kr.) og afgift til ledningsført vand (0,5 mio. kr.). Disse beløb opkræves i 2015. I 2016 forventes prisen at falde lidt igen, fordi der i 2014 er opkrævet for meget til køb af vand, som skal tilbagebetales i 2016.

Effektiviseringsgevinster er de færre realiserede driftsudgifter i forhold til driftsrammen, som må bruges til nedsættelse af takster eller finansiering af investeringer.

Realiserede effektiviseringsgevinster for 2012 og 2013 på samlet 2,7 mio. kr. og forventede effektiviseringsgevinster for 2015 på 4,1 mio. kr. bruges til finansiering af årets investeringer, dog vil 1,8 mio. kr. i vand blive overført til finansiering af investeringer i 2016.

Der forventes at skulle optages lån for ca. 13 mio. kr. i spildevand til yderligere finansiering af årets investeringer.

Yderligere specifikation af budgetterede omkostninger, investeringsbudgetter, nøgletal mv. er vedlagt i bilagsmateriale.

Klimatilpasning, skybrudssikring, rent drikkevand og opretholdelse af en stabil forsyning er blandt fokusområderne i 2015.

De øvrige takster for målergebyr, mv. er vedlagt. Tilslutningsbidrag for spildevand er pristalsreguleret. Der er på bestyrelsesmøde den 04.09.2014 besluttet, at harmonisere tilslutningsbidraget på vand, således at alle forbrugere i HOFOR uanset selskab opkræves samme beløb for tilslutning og omlægning af stik, jf. takstblad. Alle øvrige takster er fastholdt på 2014 niveau.

Lov- og plangrundlag

Lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold (vandsektorloven).
Vejledende notat om reglerne for trappemodel for beregning af vandafledningsbidrag.

Økonomiske konsekvenser

Ingen for Rødovre Kommune.

Tidsplan

Godkendelse af takster inden udgangen af 2014.

Bilag

Bilag 1: Takstbilag 2015
Bilag 2: Budgetter og priser 2015 HOFOR Rødovre
Bilag 3: Afgørelse - HOFOR Spildevand Rødovre AS - PL2015
Bilag 4: Afgørelse - HOFOR Vand Rødovre AS - PL2015

Sagens kerne

I anlægsbudgettet (Investeringsoversigten) 2014 er der afsat rådighedsbeløb på 200.000 kr. til en opdatering af undersøgelsen af en forlængelse af metroen til Rødovre. Teknisk Forvaltning ansøger om frigivelse af anlægsbevillingen på de 200.000 kr. afsat i 2014.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at der opstartes en opdatering af den tidligere undersøgelse for en metroudvidelse til Rødovre, samt

at der gives en anlægsbevilling til frigivelse af rådighedsbeløb på 200.000 kr. til finansieringen af opdateringen.

Teknik- og Miljøudvalget 02-12-2014
Anbefales.

Økonomiudvalget 10-12-2014
Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Teknisk Forvaltning har i 2011 fået fortaget en undersøgelse af potentialet for en udvidelse af den københavnske metro til Rødovre. I budgettet (Investeringsoversigten) for 2014 har Kommunalbestyrelsen afsat 200.000 kr. til, at Teknisk Forvaltning kan opdatere grundlaget for en metroudvidelse til Rødovre. Den nye undersøgelse tager udgangspunkt i de nye udviklingsplaner for Rødovre Centrum og IrmaByen, som skaber mere detail og flere boliger i Rødovre. De to udviklingsprojekter er af en størrelsesorden, at de påvirker grundlaget for metroudvidelsen og linjeføringen. Teknisk Forvaltning ønsker at starte på undersøgelsen, og indstiller at pengene frigives til opdateringen.

Lov- og plangrundlag

Vedtaget budget for 2014.

Økonomiske konsekvenser

I anlægsbudgettet (Investeringsoversigten) 2014 er der afsat et rådighedsbeløb på 200.000 kr. til en undersøgelse af grundlaget for en metroudvidelse til Rødovre. Teknisk Forvaltning søger beløbet frigivet til finansiering af opdatering af grundlaget for en metroudvidelse.

Tidsplan

Opdateringen af undersøgelsen udføres i 2014.

Sagens kerne

Godkendelse af anlægsregnskab for ovennævnte projekt.

Anlægsbevilling 24.04.2012	4.400.700 kr.
Forbrug/Regnskab	4.168.728 kr.
Mindreforbrug	231.972 kr.

 

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at anlægsregnskabet godkendes, og
2. at mindreforbruget på 231.972 kr. tilgår kassebeholdningen 2014.

Børne- og Skoleudvalget 02-12-2014
Anbefales.

Økonomiudvalget 10-12-2014
Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Gennemførelse af renoveringen af varmeanlægget og etablering af CTS-anlæg på Islev Skole er nu afsluttet, og der kan aflægges regnskab.

Installeringen af CTS-anlægget gør det muligt at styre varmen i det enkelte lokale, styre lys i fælleslokaler og styre driftstider på både varme og ventilation.
Herudover er der bl.a. skiftet pumper og ventiler i varmecentralen.

Lov- og plangrundlag

Byggestyringsreglerne.

Økonomiske konsekvenser

Der blev den 24.04.2012 givet en anlægsbevilling på 4.400.700 kr. til gennemførelse af projektet, og mindreforbruget på 231.972 kr. tilgår kassebeholdningen.
Mindreforbruget skyldes, at den tilbudte udbudspris var lavere end det forventede overslag.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Regnskab Islev Skole

Sagens kerne

Godkendelse af anlægsregnskab for ovennævnte projekt.

Anlægsbevilling 29.01.2013	13.540.000 kr.
Forbrug/Regnskab	13.719.519 kr.
Merforbrug	179.519 kr.

 

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at anlægsregnskabet godkendes, og
2. at merforbruget på 179.519 kr. finansieres af de afsatte driftsmidler for området.

Børne- og Skoleudvalget 02-12-2014
Anbefales.

Økonomiudvalget 10-12-2014
Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Gennemførelsen af digitalisering af folkeskolen er nu afsluttet, og der kan aflægges regnskab.

Beløbet blev afsat på grundlag af visionsplanen 'Skolen altid online', fremlagt juni 2012.
I alt blev der afsat 19.256.000 kr., hvoraf de 13.540.000 kr. var anlægsmidler, og de 5.716.000 kr. var driftsmidler.

Lov- og plangrundlag

Lov om folkeskolen.
Økonomiaftale mellem Kommunernes Landsforening og Ministeriet for Børn og Unge om digitalisering i folkeskolen.

Økonomiske konsekvenser

Der blev den 29.01.2013 givet en anlægsbevilling på 13.540.000 kr. til indkøb af computere/tablets til eleverne, og der er forbrugt 13.719.519 kr.
Merforbruget på anlæg på 179.519 kr. finansieres af de til visionsplanen afsatte driftsmidler.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Regnskab Folkeskoler digitalisering

Sagens kerne

Børne- og Kulturforvaltningen fremsætter hermed forslag til nye godkendelseskriterier for oprettelse og drift af privatinstitutioner i Rødovre Kommune.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at godkendelseskriterierne godkendes.

Børne- og Skoleudvalget 02-12-2014
Anbefales.

Økonomiudvalget 10-12-2014
Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Børne- og Kulturforvaltningen har udarbejdet forslag til nye godkendelseskriterier for oprettelse og drift af privatinstitutioner.

Kommunens nuværende kriterier blev godkendt i Kommunalbestyrelsen den 27. september 2005, da mulighederne for etablering af disse institutioner opstod gennem en ændring af Serviceloven.

Efterfølgende er Serviceloven blevet ændret, således at den alene omfatter børn med særlige behov, mens reglerne for den øvrige del af dagtilbudsområdet nu behandles i Dagtilbudsloven.

Den ændrede lovgivning og en etableret praksis for godkendelse af privatinstitutioner i andre kommuner, har dannet grundlag for forvaltningens forslag til nye godkendelseskriterier for oprettelse og drift af privatinstitutioner i Rødovre Kommune. Kriterierne indeholder derfor, som noget nyt, krav om depositum og driftsgaranti.

Lov- og plangrundlag

Dagtilbudsloven, Serviceloven og bekendtgørelse om dagtilbud nr. 441 af 6. maj 2014.

Bilag

Bilag 1: Ansøgningsskema til oprettelse af privatinstitution.
Bilag 2: Godkendelseskriterier for oprettelse af drift af privatinstitutioner 2014

Sagens kerne

På kommunalbestyrelsens møde den 25.02.2014 blev det besluttet at igangsætte arbejdet med udarbejdelse af en ny overordnet børne- og ungepolitik for børn og unge i alderen 0-18 år i Rødovre Kommune. Børne- og Kulturforvaltningen i et bredt samarbejde med mange forskellige faggrupper såvel centralt som decentralt udarbejdet forslag til den nye politik. Børn, unge og forældre har på forskellig vis været inddraget i processen undervejs.

På mødet den 30.09.2014 vedtog Kommunalbestyrelsen at sende forslaget til den nye børne- og ungepolitik i høring frem til den 14.11.2014. Sagen genoptages nu med henblik på en endelig vedtagelse af politikken.

Sagen behandles samtidig i Børne- og Skoleudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at den nye overordnede børne- og ungepolitik godkendes.

Børne- og Skoleudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget samt Social- og Sundhedsudvalget 02-12-2014
Anbefales.

Økonomiudvalget 10-12-2014
Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

I alt er indkommet 13 høringssvar, og de generelle tilbagemeldinger er langt overvejende positive med udsagn som:

"Vi glæder os til at se politikken udmøntet i konkrete handlinger og tiltag i dagligdagen",
"Skolebestyrelsen er positiv over for indholdet i Ny Børne- og Ungepolitik",
"MED-udvalget ser frem til at skulle arbejde med politikken i de kommende år",
"Den er overskueligt sat op, og den er formuleret i et klart og let forståeligt sprog" og
"Der er mange gode tanker i den overordnede børne- og ungepolitik".

Enkelte høringssvar peger på besparelserne i 2015 og 2016, og på hvordan målene skal opfyldes. Der vil - i lighed med den tidligere politik - blive arbejdet konkret med målene via blandt andet udviklingsplanerne, ligesom der vil blive udarbejdet handleplaner efter behov.

På baggrund af forslag og bemærkninger i høringssvarene og ved den politiske behandling er der indarbejdet et afsnit om miljø og bæredygtighed under afsnittet 'Medansvar og indflydelse', der er tilføjet mål om børns sproglige udvikling, der er sat større fokus på børns leg, og der er foretaget nogle sproglige tilretninger og tilføjelser.

Den nye overordnede børne- og ungepolitik forelægges hermed til endelig godkendelse, og den erstatter dermed den hidtil gældende overordnede børne- og ungepolitik fra 2007. Desuden er der udarbejdet en PIXI-udgave af politikken, som er målrettet de yngre børn.

Børne- og Kulturforvaltningen forventer, at den nye politik vil være tilgængelig i en endelig udgave primo januar 2015, hvor den vil være sat op med fotos af børn og unge fra Rødovre. PIXI-udgaven vil blive sat op med illustrationer.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ikrafttræden ved Kommunalbestyrelsens godkendelse.

Bilag

Bilag 1: Ny B&U politik november 2014
Bilag 2: Høringssvar Folkeoplysningsudvalgets
Bilag 3: Høringssvar Tinderhøj Skole
Bilag 4: Høringssvar Rødovre Skole
Bilag 5: Handicaprådets høringssvar oktober 2014 vedrørende Børne Ungepolitik
Bilag 6: Høringsvar Islev Skole
Bilag 7: Høringssvar Hendriksholmskole MED udvalg
Bilag 8: Høringssvar Hendriksholmskole skolebestyrelsen
Bilag 9: Høringssvar BKF Fælles MED
Bilag 10: Høringssvar integrationsrådet
Bilag 11: Høringssvar Egegården forældrebestyrelse
Bilag 12: Høringssvar Børnehuset Solsikken forældrebestyrelse
Bilag 13: Høringssvar Broparken forældrebestyrelse
Bilag 14: Høringssvar Nyager

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger 1. udkast til revideret sundhedspolitik for Rødovre Kommune.

1. udkast til revideret sundhedspolitik i Rødovre Kommune forelægges samtidig i alle udvalg.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at 1. udkast til revideret sundhedspolitik for Rødovre Kommune "Sammen om sundhed" drøftes og sendes til høring

Alle udvalg 02-12-2014
Anbefales.

Økonomiudvalget 10-12-2014
Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

I forbindelse med vedtagelse af handleplan for sundhedsindsatsen 2013 på kommunalbestyrelsesmødet den 26. februar 2013 (sag nr. 27) blev det besluttet at tilrettelægge en proces for revidering af sundhedspolitikken for Rødovre Kommune. Den nuværende sundhedspolitik er fra 2006.

Forslag til proces for revidering af sundhedspolitikken blev vedtaget på møde i Social- og Sundhedsudvalget den 11. september 2013 (sag nr. 92).

1. udkast til revideret sundhedspolitik for Rødovre Kommune forelægges hermed til drøftelse, inden den sendes til høring hos borgere, lokale patientforeninger, Handicaprådet, Seniorrådet og Integrationsrådet. Efter høringsfasen vil de indkomne høringssvar samt forslag til revideret sundhedspolitik blive forelagt kommunalbestyrelsen til politisk godkendelse.

Processen for revidering af sundhedspolitikken har haft til formål at skabe en bred fælles forståelse for de rammer, behov, ønsker, udfordringer og muligheder, der er på sundhedsområdet, gennem inddragelse af borgere, patientforeninger og medarbejdere i kommunen.

Der er blevet afholdt borgermøder om sundhedspolitikken i august 2013 og i juni 2014. Ud over borgermøderne er der blevet afholdt en række dialogmøder med borgere, hvor de i forvejen er samlet i forskellige fora. Det har været dialogmøder med deltagere af stolegymnastik, pårørende til demente, en bruger på et værested, skolebestyrelsen på Rødovre og Henriksholm skole, elevrådet på Islev Skole, elever på Milestedet, dagplejens forældrebestyrelse, Nyager Børnehave og en mødregruppe. Der er blevet afholdt workshops med medarbejderne på tværs af alle forvaltningsområder i februar og marts 2014.

På borgermøder, dialogmøder og workshops er der kommet mange input til den nye sundhedspolitik, som så vidt muligt er blevet indarbejdet i politikken. Nogle input har vist sig at være relevante at inddrage i forbindelse med udarbejdelse af handleplan for sundhedsindsatsen.

I udkast til sundhedspolitikken beskrives tilgangen, samt de bærende værdier på sundhedsområdet og vision og strategimål. Til sidst i politikken er der et afsnit om, hvordan sundhedspolitikken implementeres og gøres levende.

Visionen for sundhedsindsatsen i Rødovre Kommune er, at sundhed og livskvalitet skal være en lige mulighed for alle i Rødovre.

En af de store udfordringer på sundhedsområdet er den sociale ulighed i sundhed. Sygdomme og sundhedsrisici er skævt fordelt og jo dårligere borgerne er stillet socialt, jo højere sygelighed og dødelighed har de statistisk set. Ønsket med visionen er, at arbejde målrettet med at skabe mere lighed i sundhedsindsatsen.

For at komme nærmere visionen foreslås det i politikken at arbejde med fire strategimål:

• Vi har sunde rammer, hvor borgerne færdes
• Vi har gode og relevante sundhedstilbud til borgerne
• Kommunens tilbud er lettilgængelige og synlige for borgerne
• Der er sammenhæng og helhed i indsatsen

For hvert strategimål er der opsat målsætninger for indsatsen, som danner rammen for den mere konkrete udmøntning af sundhedspolitikken i handleplan for sundhedsindsatsen.

Ved implementeringen af sundhedspolitikken vil der blive lagt vægt på samarbejde på tværs af forvaltningsområder, da sundhed vedrører mange kommunale fagområder, såsom eksempelvis miljø, læring, sport, kultur, beskæftigelsesindsatsen og byplanlægning.

Samtidig er det vigtigt at kombinere indsatser på højt fagligt niveau med inddragelse af borgere og brugere i planlægningen og udførelsen af indsatserne.

Implementering af sundhedspolitikken skal også kobles med forslag til indsatser fremkommet i kommunens tværgående velfærdsfornyelsesproces "Sammen om Rødovre".

Når udkast til sundhedspolitikken er endelig godkendt af kommunalbestyrelsen, vil der i forbindelse med layout for politikken blive indarbejdet udtalelser fra borgere, billeder, faktabokse og figurer.

Lov- og plangrundlag

Sundhedspolitikken er en udmøntning af sundhedsloven § 119 stk. 1 og 2, som siger at:

• Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne, at skabe rammer for sund levevis, og
• Kommunalbestyrelsen skal etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

December 2014: 1. behandling i samtlige fagudvalg og kommunalbestyrelsen
Januar 2015: 4 ugers høringsfase
Marts 2015: Endelig godkendelse af sundhedspolitik for Rødovre Kommune "Sammen om sundhed"

Bilag

Bilag 1: 1. udkast til sundhedspolitik for Rødovre Kommune "Sammen om Sundhed"

Sagens kerne

I forbindelse med godkendelse af Handleplan for Sundhedsindsatsen i 2013 på kommunalbestyrelsesmøde den 26.2.2013 (sag nr. 27) blev det besluttet at udarbejde en kommunikationsstrategi for Rødovre Sundhedscenter.

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger en kommunikationsstrategi for Rødovre Sundhedscenter.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Kommunikationsstrategien for Rødovre Sundhedscenter godkendes.

Social- og Sundhedsudvalget 02-12-2014
Anbefales.

Økonomiudvalget 10-12-2014
Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunikationsstrategien tager udgangspunkt i Rødovre Kommunes kommunikationspolitik. Ambitionen er, at den bliver et brugbart strategisk redskab på sundhedsområdet. Kommunikationsstrategien skal også ses i sammenhæng med Rødovre Kommunes sundhedspolitik ’Sammen om sundhed’.

Det overordnede formål med kommunikationsstrategien er at tilrettelægge og målrette kommunikationen til Sundhedscenterets målgrupper. Det er vigtigt, at kommunikation såvel som sundhedsindsatser tager udgangspunkt i den enkelte målgruppes værdier, ressourcer og behov. Kommunens sundhedstilbud skal være synlige, relevante og lettilgængelige for borgerne. Udover borgernes kendskab til sundhedstilbud, er det også afgørende at styrke kendskabet til sundhedstilbuddene hos medarbejderne i kommunen.

I strategien beskrives Sundhedscenterets målgrupper og de inddeles i eksterne målgrupper; borgere, presse, virksomheder og samarbejdspartere, og interne målgrupper; kommunens medarbejdere og ledere. Kommunikationsstrategien indeholder også strategiske overvejelser for layout og evaluering af kommunikationsindsatsen.

Til Kommunikationsstrategien hører en håndbog med konkrete skrivevejledninger om, hvordan Sundhedscenteret kan tilrettelægge sin formidling til forskellige målgrupper, eksterne såvel som interne. Håndbogen vedlægges til orientering og er tænkt som et værktøj til Sundhedscenterets medarbejdere.

Lov- og plangrundlag

Ingen

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Kommunikationsstrategi for Rødovre Sundhedscenter
Bilag 2: Håndbog til kommunikationsstrategi

Sagens kerne

Aftale med Boligselskabernes Landsforening om frikøb af tilbagekøbsrettigheder på en række almene boligafdelinger i Københavns omegn forelægges kommunalbestyrelsen til godkendelse.

Indstilling

Fællesforvaltningen indstiller,

at kommunalbestyrelsen godkender aftalen med Boligselskabernes Landsforening om frikøb af tilbagekøbsrettigheder.

Økonomiudvalget 10-12-2014
Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Baggrund
På en række almene boligafdelinger i omegnskommunerne til København er der tinglyst servitutter om tilbagekøbsrettigheder for enten beliggenhedskommunen og/eller Københavns Kommune. Det betyder, at den enkelte kommune og/eller Københavns Kommune fra et bestemt tidspunkt har ret til at købe ejendommene tilbage til et fastsat beløb - som regel den pris, grunden blev solgt til oprindelig med eller uden bygningserstatning.

I alt ca. 25.000 almene boliger beliggende i Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Lyngby-Taarbæk, Roskilde og Rødovre er omfattet af tilbagekøbsrettigehder. Hjemfaldsårene ligger for størstedelens vedkommende i årene 2036 - 2077, men for fire afdelinger i Rødovre Kommune ligger hjemfaldsåret tilbage i tiden.

Tilbagekøbsrettighederne giver allerede nu for de almene boligorganisationer problemer, fordi der ikke kan optages realkreditlån med længere løbetid end den periode, der ligger før hjemfaldsåret, og fordi ejendomsværdien sættes til et mindre beløb end den offentlige ejendomsvurdering, idet der fratrækkes et beløb svarende til det beløb, det vil koste boligafdelingen at frikøbe sig af tilbagekøbsrettigheden i hjemfaldsåret. Det indebærer, at nogle almene boligafdelinger har vanskeligheder med at finansiere renovering af ejendommene, fordi mulighederne for låneoptag er begrænset.

Der blev i 2000 indgået aftale om frikøb af tilbagekøbsrettigheder på almene boligafdelinger i Københavns Kommune, og i de følgende år har Aarhus, Esbjerg og Silkeborg Kommune ligeledes indgået aftaler om frikøb. Der resterer nu kun tilbagekøbsrettigheder for almene boligafdelinger i de kommuner i Københavns omegn, der er nævnt ovenfor.

Aftalen
Det blev i marts 2014 besluttet, at Rødovre Kommune skulle indgå i et fælleskommunalt samarbejde om at belyse mulige ordninger for frikøb af tilbagekøbsrettigheder og på den baggrund indgå i en samlet aftale mellem de deltagende kommuner herunder Københavns Kommune og de omfattede boligorganisationer om frikøb.

Kommunerne har gennemført en række forhandlinger med Boligselskabernes Landsorganisation (BL), som repræsenterer de enkelte boligorganisationer, med henblik på at indgå en aftale om frikøb.

Disse forhandlinger har resulteret i rammeaftale af 14. november 2014, hvor BL og kommunerne har aftalt, at det samlede frikøbsbeløb for alle tilbagekøbsdeklarationer i det storkøbenhavnske område uden for Københavns Kommune under et skal udgøre 1.450 mia. kr.

Hvis en eller flere af boligorganisationerne eller kommunerne ikke godkender aftalen reduceres det samlede frikøbsbeløb i det forhold, hvormed afdelingerne i de pågældende boligorganisationer indgår i det samlede frikøbsbeløb.

Fordeling af frikøbsbeløb mellem beliggenhedskommune og Københavns Kommune
Københavns Kommune har i en del af aftalekommunerne enten primær eller sekundær ret i forhold til hjemfald. I Rødovre Kommune har Københavns Kommune sekundær ret i 4 afdelinger. Den sekundære ret bevirker, at frikøbsbeløbet for de 4 afdelinger fordeles mellem Rødovre og Københavns Kommune i forholdet 60/40. Forholdstallet er besluttet af Københavns Kommunes borgerrepræsentation for en del år siden, og det har i forhandlingen omkring denne aftale ikke været muligt at ændre denne beslutning.

Økonomiske konsekvenser
Aftalen indebærer, at boligorganisationerne samlet betaler 1.450 mia. kroner til kommunerne, og at kommunernes tilbagekøbsrettigheder herefter aflyses.

Fordelingen af det samlede frikøbsbeløb mellem kommunerne fremgår af nedenstående tabel. Det bemærkes, at beløbene skal endeligt beregnes og opgøres af et revisionsfirma.

	Beliggenhedskommune	Københavns Kommune	I alt
Albertslund	74	0	74
Ballerup	7	5	12
Brøndby	60	77	137
Gladsaxe	95	87	182
Glostrup	0	31	31
Herlev	79	171	250
Hvidovre	193	238	431
Lyngby-Taarbæk	159	68	227
Roskilde	0	12	12
Rødovre	63	31	94
I alt	730	720	1450

Der er i aftalen taget forbehold for, at den aftalte revisorattesterede opgørelse af frikøbsbeløbet kan resultere i regulering af frikøbsbeløbet. Det er ligeledes aftalt at respektere ændringer i frikøbsbeløbet, hvis det videre arbejde med at effektuere aftalen afdækker tilbagekøbsrettigheder, som hidtil ikke har været inddraget i forhandlingerne.

Reduktion af frikøbsbeløbet
Den samlede værdi af tilbagekøbsrettigheder i henhold til deklarationerne er opgjort til omkring 7.4 mia. kroner. Aftalebeløbet er reduceret med omkring 80,4 % til 1.450 mia. kroner.

Hvis de almene boligorganisationer skulle have betalt det fulde beløb på 7.4 mia. kroner, ville det medføre en så stor økonomisk belastning for boligafdelingerne, at det ville påvirke deres økonomiske råderum til højere driftsudgifter og lejeforhøjelser som følge af forbedringer og renoveringer. Det har derfor under forhandlingerne været en forudsætning, at der skulle ske en reduktion af det samlede frikøbsbeløb.

Finansiering af frikøbsbeløb og lejeforhøjelser
Boligorganisationerne tilvejebringer de kontante frikøbsbeløb via egenkapitalen eller ved optagelse af realkreditlån med sikkerhed i ejendommene. Hvis den fornødne friværdi til låneoptagelse ikke er tilstede, stiller beliggenhedskommunen garanti efter reglerne i almenboligloven.

Tilbagebetaling af realkreditlånene sker ved lejeforhøjelser på maksimalt 30 kroner pr. m2 årligt. Lejeforhøjelsen indfases med maksimalt 10 kroner pr. m2 årligt i en 3-årig periode. I afdelinger med økonomiske vanskeligheder er de årlige lejestigninger maksimeret til henholdsvis 2 kroner pr. m2, 3 kroner pr. m2 og 4 kroner pr. m2. Efter den 3-årige indfasning af lejeforhøjelsen reguleres med 3/4 af pris/lønudviklingen, indtil realkreditlånet er tilbagebetalt.

Mellemfinansiering af Landsbyggefonden
Lejeforhøjelser vil ikke være tilstrækkeligt til at afdrage på realkreditlånene. Mellemfinansiering vil derfor ske med lån fra Landsbyggefonden. Tilbagebetaling af lån ydet af Landsbyggefonden sker i takt med boligorganisationernes mulighed for at afvikle lånet med midler fra egenkapitalen.

Boligstøtte
Kommunerne yder på sædvanlige vilkår boligsikring og boligydelse efter boligstøtteloven til de lejere, der er berettiget til det. Staten refunderer en del af udgiften efter gældende regler.

Institutioner
Frikøbet omfatter ikke de institutioner, der ligger i de berørte almene boligafdelinger. I almenboligloven er det bestemt, at institutioner ikke kan frikøbes. Der er ingen institutioner i de berørte almene boligafdelinger i Rødovre Kommune.

Lov- og plangrundlag

I henhold til almenboliglovens § 98 a har kommunalbestyrelsen hjemmel til at indgå aftale om frikøb af tilbagekøbsrettigheder, samt at godkende et beløb, der er lavere end den markedsmæssige værdi af tilbagekøbsrettigheden.

Økonomiske konsekvenser

Det samlede frikøbsbeløb i Rødovre Kommune andrager omkring 94 mio. kroner, hvoraf omkring 63 mio. kroner tilfalder Rødovre Kommune og 31 mio. kroner tilfalder Københavns Kommune som sekundær rettighedshaver.

Der vil være en udgift til endelig beregning af frikøbsbeløbene. Disse udgifter fordeles mellem boligorganisationen og kommunen med halvdelen til hver.

Tidsplan

Godkendelse og underskrivelse af aftalen i de enkelte kommuner december 2014. BL forhandler aftalen med de enkelte boligorganisationer i perioden december 2014 - medio marts 2015. Frikøbsbeløbene skal være indbetalt ultimo marts 2015.

Bilag

Bilag 1: Aftale underskrevet af Boligselskabernes Landsforening
Bilag 2: Rammeaftale af 14. november 2014
Bilag 3: Tabel - Beregning af frikøbsbeløb