Kommunalbestyrelsen

20-06-2017

Medlemmer

Formand Erik Nielsen (A)
Peter Mikkelsen (Ø)
Ahmed H. Dhaqane (A)
Annie Arnoldsen Petersen (A)
Flemming Lunde Østergaard (A)
Jan Kongebro (A)
Lene Due (A)
Michel Berg (A)
Pia Hess Larsen (A)
Kim Drejer Nielsen (C)
Chris Lassen Jensen (C)
Svend Erik Pedersen (F)
Henrik Kalat Pedersen (O)
Kim Hammer (O)
Peter Michael Jensen (O)
Claus Gisselmann Olsen (V)
Hans Houmøller (Ø)
Britt Jensen (A)
Niels Spittau (O)

Fraværende

Pia Hess Larsen (A)

Sager 88 - 116

Fold alle ud

Spørgetid
Sag nr. 88

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Ansøgning om anlægsbevilling til fjernvarmeudbygning i erhvervsområdet Islevdalvej
Sag nr. 89

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Fjernvarmeudbygningen i erhvervsområdet Islevdalvej har været udbudt på baggrund af et samfundsøkonomisk positiv projektforslag fra 2015. Det godkendte projektforslag betyder, at Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning har forsyningspligt for området. Udbygningen foreslås igangsat, hvorfor der ansøges om rådighedsbeløb og anlægsbevilling på 38 mio. kr.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

  1. at der afsættes rådighedsbeløb på 18 mio. kr. i 2017 der finansieres af kassen og 20 mio. kr. der søges indarbejdet i budget 2018, samt
  2. at der gives en anlægsbevilling til frigivelse af rådighedsbeløb på 38 mio. kr. til fjernvarmeudbygning i erhvervskvarteret Islevdalvej.  


Teknik- og Miljøudvalget, 06. juni 2017, pkt. 71:

Anbefales.

Rødovre Kommunale Fjernvarme, 06. juni 2017, pkt. 12

Anbefales.


Økonomiudvalget, 14. juni 2017, pkt. 113:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Projektforslaget for udbygning af fjernvarme til erhvervskvarteret Islevdalvej er endeligt godkendt på Kommunalbestyrelsens møde den 29. september 2015 (sag nr. 162).

Anlægsbevilling til detailprojektering og udbud er godkendt på Kommunalbestyrelsens møde den 21. juni 2016 (sag nr. 102).

Anlægsarbejdet omfatter etablering af hovedledninger fra vekslerstationen på Madumvej til og i erhvervsområdet, herunder krydsning af Slotsherrensvej, samt stikledninger og tilslutning af varmecentraler m.v. hos de kunder, der har indgået eller indgår leveringsaftale i løbet af anlægsfasen.

I den endelige godkendelse af projektforslaget, er det angivet, at anlægsarbejdet vil gå i gang ved en tilslutningsprocent på over 50 %. I ansøgningen om anlægsbevilling til detailprojektering og udbud anførte Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning (RKF), at der var modtaget forhåndstilkendegivelser svarende til 38 % af varmebehovet, og at det stadig var opfattelsen, at dette var miljømæssigt, samfundsøkonomisk, selskabsøkonomisk og brugerøkonomisk attraktivt.

RKF har ved intensivt salgsarbejde (udført af rådgiverfirma COWI) i månederne november 2016 til januar 2017 kontaktet alle ejendomsejere i projektområdet. De er alle blevet tilbudt gennemgang af deres nuværende varmeanlæg og en beregning af forventet udgift ved overgang til fjernvarme kontra nuværende varmeudgift. På den baggrund har i alt ca. 25 % (20 kunder) af det samlede varmebehov for projektområdet underskrevet bindende leveringskontrakt med RKF. Yderligere ca. 8 % (8 kunder) vil få positiv økonomi og har udtrykt ønske om at overgå til fjernvarme, men de har endnu ikke underskrevet bindende leveringskontrakt.

Ved igangsætning af fjernvarmeudbygningen alene baseret på de bindende leveringskontrakter, ca. 25 % af varmebehovet, må der forventes et underskud på ca. 14,5 mio. kr. for RKF ved en afskrivningsperiode på 30 år. (Nutidsværdi af investeringen). Det er vel at mærke under den forudsætning, at der ikke kommer flere tilslutninger i de næste 30 år. Erfaringen fra de tidligere fjernvarmeudbygninger på Højnæsvej og erhvervskvarteret Valhøj viser, at tilslutningen bliver større undervejs i anlægsfasen. Ydermere har gennemgangen hos de potentielle kunder vist, at ca. 20 % af varmeanlæggene er over 20 år gamle. Disse potentielle kunder må med stor sandsynlighed forventes at tilslutte sig fjernvarme indenfor en kort årrække. Disse gamle naturgasfyr og skiftende regeringers politiske målsætninger om CO2 reduktioner og ønske om udfasning af fossile brændsler vil isoleret set betyde flere tilslutninger.

Hertil kommer, at området er planlagt som byudviklingsområde og der forventes anlagt letbane, som gør området til stationsnært område. Det vil forandre og udvikle området med nye erhverv og

bygninger. Det er RKFs oplevelse, at fjernvarme bliver betragtet som en fordel af kommende investorer, og dermed indirekte vil medvirke til en øget tilslutning til fjernvarme.

I den modsatte retning trækker, at naturgasprisen har været kraftigt faldende siden projektforslaget blev godkendt, og den nuværende regering har udskudt udfasning af naturgas til brug for el- og varmefremstilling fra 2035 til 2050. Tilslutningerne er således negativt påvirket af den aktuelle relativt lave pris på naturgas, som naturligt får flere til at udskyde beslutning om konvertering til fjernvarme. Tilsvarende må en mulig fremtidig prisstigning forventes at påvirke tilslutningerne positivt.

I projektforslaget er der regnet med fuld udbygning af fjernvarme. Det er beregnet til at give RKF et selskabsøkonomisk overskud på 20 mio. kr. Udbygning af fjernvarme i området har dermed et stort potentiale for ad åre at give et stort selskabsøkonomisk overskud til glæde for alle RKF kunder. Et overskud som skal komme alle kunder i RKF til gode i form af lavere takster, grundet varmeforsyningslovens "hvile-i-sig-selv" princip. Det er RKF forventning, at der i kraft af den planlagte byudvikling og letbane over de næste 20-30 år vil ske store forandringer i områdets bygningsmasse. En forandring som vil give flere tilslutninger til fjernvarme og dermed kraftigt forbedre rentabiliteten for projektet.

RKFs rådgiver COWI har i foråret 2017 beregnet forskellige fremtidsscenarier for fjernvarmeudbygningen. Beregningerne er udført for at sammenligne de økonomiske konsekvenser ved udbygning med de tilslutninger vi kender i dag, i forhold til forventede tilslutninger over de næste ca. 9 år. Udgangspunktet for scenarierne er de på nuværende tidspunkt indgåede 20 bindende leveringskontrakter. Det scenarie som RKF anser for mest sandsynligt, er et scenarie, hvor der investeres i krydsning af Slotsherrensvej og opgradering af ledning til området i 2017, der kommer tilslutning af en storkunde (svarende til ca. 5 % af det samlede varmebehov for området) i 2018, samt løbende tilslutninger af kunder i årene 2018-2025, således der ved udgangen af 2026 er tilsluttet 35 kunder ud af i alt 129 mulige. Det svarer til ca. 47 % af det samlede varmebehov i området. I dette scenarie er det selskabsøkonomiske underskud ca. 3,3 mio. kr. målt i nutidsværdi, efter forrentning og afskrivninger over 30 år.

Ved et underskud på 3,3 mio. kr (nutidsværdi) betyder det for Energitilsynets standardforbruger:

Enfamiliehus, 130 kvm, forbrug 18,1 MWh en stigning på ca. 14 kr./år.

Lejlighed, 75 kvm, forbrug 15 MWh en stigning på ca. 11 kr./år.

Ved et underskud på 14,5 mio. kr (nutidsværdi) betyder det for Energitilsynets standardforbruger:

Enfamiliehus, 130 kvm, forbrug 18,1 MWh en stigning på ca. 60 kr./år.

Lejlighed, 75 kvm, forbrug 15 MWh en stigning på ca. 50 kr./år.

Rentabiliteten for fjernvarmeudbygningen belastes primært af de store initiale investeringer i hovedledninger. Disse hovedledninger skal nødvendigvis være dimensioneret til at kunne klare en fuld udbygning i forventning om levetider på minimum 40-50 år før udskiftning. Enhver tilslutning af nye kunder betyder derfor en forbedring af selskabsøkonomien, i det disse kunder kun koster en stikledning og nødvendige brugerinstallationer. Efter udbygningsperioden 2017-2018 gives der ikke længere rabat på tilslutninger og det vil også bidrage positivt til selskabsøkonomien. RKF vil fortsætte salgsarbejdet efter udbygningsperioden.

I beregningerne af scenarierne indgår faktuelle priser for udførelse af fjernvarmeudbygningen. RKF har udbudt opgaven og fået tilbud hjem tirsdag den 9. maj 2017. Kontrakterne med de vindende entreprenører er ikke underskrevne men derimod betinget af Kommunalbestyrelsens godkendelse og frigivelse af anlægsbevillingen.

Lovgivningen giver begrænset mulighed for at udskyde udbygningen. RKF har i kraft af Kommunalbestyrelsens godkendelse af projektet fået forsyningspligten for området fra godkendelsesdatoen. Forsyningspligten kan dog udskydes, når bruger-, selskabs- eller samfundsøkonomiske hensyn tilsiger det. Forsyningen skal dog ske senest fem år efter Kommunalbestyrelsens godkendelse af projektet.

Der er således en risiko for underskud ved at udbygge fjernvarmen i området, når der kun regnes med de på nuværende tidspunkt indgåede bindende leveringskontrakter. Et underskud i størrelsesorden ca. 14,5 mio. kr. lyder stort, men det vil i praksis have en meget lille effekt for de nuværende kunder. Det svarer til en prisstigning på ca. 3 kr./MWh. Den skal sammenholdes med den aktuelle variable pris på 457,50 kr./MWh (inkl. moms). Det svarer til en prisstigning på ca. 50-60 kr./år/bolig. Hvis udbygningen ikke sættes i gang nu, må det forventes, at der går omkring 20 år før muligheden igen er tilstede ved næste bølge af udskiftning af naturgasfyr. Det skyldes den gennemsnitlige levetid for et gasfyr på 20-25 år. Nogle af de potentielle kunder, der har sagt nej tak, er netop kunder, som fornylig har skiftet naturgasfyr.

Det er RKFs opfattelse, at udbygningen af fjernvarmen bør fortsætte, trods den relative lave tilslutningsprocent fra start. Risikoen for underskud er lille og effekten er også lille set for den enkelte nuværende kunde. Potentialet for overskud er derimod stort ved fuld udbygning af fjernvarme i området.

I udbygningsperioden må der forventes trafikale gener for de erhvervsdrivende og deres kunder og leverandører. Håndtering af disse gener vil ske i tæt samarbejde og koordination med Vej- & Trafikafdelingen i Teknisk Forvaltning.

Lov- og plangrundlag

Projektbekendtgørelsen (Lov bekendtgørelse nr. 825 af 24. juni 2016).

Varmeplan Rødovre 2010 for Rødovre Kommune. Godkendt på Kommunalbestyrelsens

møde den 21. december 2010 (sag nr. 263).

Udbygningsplan 2010 for Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning. Godkendt på

Kommunalbestyrelsens møde den 25. januar 2011 (sag nr. 2).

Endelig godkendelse af projektforslag for fjernvarmekonvertering af erhvervsområdet ved

Islevdalvej. Godkendt på Kommunalbestyrelsens møde den 29. september 2015 (sag nr.

162).

Anlægsbevilling til detailprojektering og udbud. Godkendt på Kommunalbestyrelsens møde

den 21. juni 2016 (sag nr. 102).

Økonomiske konsekvenser

Ved et underskud på 3,3 mio. kr (nutidsværdi) betyder det for Energitilsynets standardforbruger:

Enfamiliehus, 130 kvm, forbrug 18,1 MWh en stigning på ca. 14 kr./år.

Lejlighed, 75 kvm, forbrug 15 MWh en stigning på ca. 11 kr./år.

Ved et underskud på 14,5 mio. kr (nutidsværdi) betyder det for Energitilsynets standardforbruger:

Enfamiliehus, 130 kvm, forbrug 18,1 MWh en stigning på ca. 60 kr./år.

Lejlighed, 75 kvm, forbrug 15 MWh en stigning på ca. 50 kr./år.

Anlægsbevillingen fordeles med 18 mio. kr. i 2017 der finansieres af kassen og 20 mio. kr. der søges indarbejdet i budget 2018.

Tidsplan

Juni 2017: Ansøgning om rådighedsbeløb og godkendelse af anlægsbevilling til frigivelse af rådighedsbeløb  på 38 mio. kr.

Juni 2017: Anlægsperiode begynder med omlægning af ledninger/krydsning af Slotsherrensvej.

Oktober/november 2018: Anlægsperiode slut.

Slidlag udlægges i 2019.

Tillæg 9 til Kommuneplan 2014 Rådmand Billes Vej - Hvidsværmervej - endelig vedtagelse
Sag nr. 90

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Forslag til Tillæg 9 til Kommuneplan 2014 Rådmand Billes Vej - Hvidsværmervej med miljøscreening har været i offentlig høring i otte uger fra den 15. februar til den 12. april 2017. Kommuneplantillægget danner planmæssigt grundlag for Lokalplan 139 Tjørneparken ved at ændre rammeområde 1B10 til udover tæt-lav boliger også at kunne indrette etageboliger. Kommuneplantillægget indstilles nu til endelig vedtagelse. 

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

  1. at Tillæg 9 til Kommuneplan 2014 vedtages endeligt, samt
  2. at Tillæg 9 til Kommuneplan 2014 offentligt bekendtgøres. 


Teknik- og Miljøudvalget, 06. juni 2017, pkt. 62:

Anbefales.


Økonomiudvalget, 14. juni 2017, pkt. 114:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Formålet med Tillæg nr. 9 til Kommuneplan 2014 er at skabe det planmæssige grundlag for en ombygning af Tjørneparken, som er omfattet af rammeområde 1B10 Rådmand Billes Vej - Hvidsværmervej. Rammeområdet er udlagt til tæt-lav boligbebyggelse. I forbindelse med en gennemgribende renovering af Tjørneparken, på grund af problemer med indeklima og skimmelsvamp, har boligselskabet Lejerbo samtidig ønsket at ændre på boligstørrelserne. Boligselskabet ønsker mere variererede lejlighedsstørrelser og flere boliger, herunder flere med adgang for bevægelseshæmmede. Nogle af de to-etages rækkehuse opdeles i den forbindelse med vandrette skel, hvilket er baggrunden for at kommuneplangrundlaget ændres til også at omfatte etageboliger.

I perioden er der indkommet fire høringssvar, der alle vedrører lokalplan 139.

Kommuneplantillægget er ved den indledende miljøscreening vurderet til ikke at have væsentlig indflydelse på miljøet, hvorfor der ikke er udarbejdet en miljøvurdering. 

Lov- og plangrundlag

Lov om planlægning (LBK nr. 1529 af 23. november 2015 med senere ændringer).

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Endelig vedtagelse - juni 2017

Offentliggørelse - juli 2017

Bilag

Bilag 1: Tillæg 9 til Kommuneplan 2014

Lokalplan 139 Tjørneparken - endelig vedtagelse
Sag nr. 91

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Lokalplanforslag 139 for Tjørneparken med miljøscreening har været i otte ugers offentlig høring fra den 15. februar til 13. april 2017.

Lokalplanen omfatter Lejerbos afdeling 56 Tjørneparken, der består af 198 rækkehuse i én- og to etager. Lokalplanen er udarbejdet for at muligøre en gennemgribende renovering af hele bebyggelsen og ombygning af nogle af de to-etages rækkehuse til etageboliger.

Lokalplanen indstilles nu til endelig vedtagelse.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

  1. at Lokalplan 139 Tjørneparken vedtages endeligt med de anbefalede rettelser, samt
  2. at Lokalplan 139 offentliggøres.


Teknik- og Miljøudvalget, 06. juni 2017, pkt. 63:

Anbefales.


Økonomiudvalget, 14. juni 2017, pkt. 115:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Formålet med lokalplanen er gennem renovering og ombygning at opnå et varieret udbud af nye attraktive boliger for både unge og ældre, familier og enlige, samtidig med at områdets overordnede kvaliteter fastholdes. Bebyggelsen består af ét og to-etagers rækkehuse, hvor det med lokalplanen bliver muligt at ændre nogle af de to-etagers rækkehuse til etageboliger. Derudover kan der opføres udestuer og mindre udhuse til alle boligerne.

Lokalplanen skal sikre et boligmiljø med gode arkitektoniske kvaliteter med tilhørende attraktive friarealer med offentlig adgang, der indrettes, så de er forberedt til at imødegå klimaforandringer.

Der er i høringsperioden indkommet 4 høringssvar. Svarene er kommenteret i bilag 5.

Det ene høringssvar er fra Vejdirektoratet, der påpeger at lokalplanen ikke forholder sig til statsvejen Motorring 3, som lokalplanen grænser op til. Bemærkningerne er følgende:

  • I afsnittet om vejloven i redegørelsen er der ikke oplyst om vejlov i forhold til statsveje.
  • I afsnittet tilladelse fra andre myndigheder skal der tilføjes, at Vejdirektoratet skal give tilladelse til byggeri inden for byggelinjen for Motorring 3, idet en lille del af bebyggelsen i delområde B ligger inden for denne.
  • På kortbilag 3 er byggelinjen ikke indtegnet.
  • Vejdirektoratet anser nedenstående paragraffer for forhandlet med Rødovre Kommune og skal derfor høres, såfremt der påtænkes ændringer af disse i delområde B jf. § 19 i Planloven. Det gælder §§ 7.3.1, 7.3.2, vedrørende udestuer til et-etagersrækkehusene, § 8.1.2, vedrørende blanke og reflekterende tage, § 10.3 vedrørende belysning og 11.4. vedrørende terrænregulering.

Teknisk Forvaltning anbefaler, at høringssvar fra Vejdirektoratet indarbejdes i den endelige lokalplan. Rettelserne er indarbejdet i lokalplan 139 med rød skrift.

De tre øvrige bemærkninger drejer sig om:

  1. et ønske om fast hegn i forbindelse med indretning af parkeringsplads ved lokalplangrænsen og Madumvej.
  2. at ophæve en eksisterende vejudvidelseslinje langs Rådmand Billes Vej.
  3. indkig fra trappebygning på Rådmand Billes Vej 134.

 Teknisk Forvaltnings bemærkninger:

  1. For en del af skelgrænsen mod ejendommene på Madumvej og Vårfluevej er der udlagt et byggefelt til garager/carporte, der vil fungere som afskærmning. Da det er intentionen i lokalplanen, at det grønne præg fastholdes, bør der ikke ændres på, at der skal være levende hegn i syd- og nordskellet (jf. § 11.3).
  2. Vejudlægget langs Rådmand Billes Vej på 17,5 meter pålægges for at fremtidssikre vejnettet i forhold den mulige udvikling, der kan ske i transportvalg og transportmængde og for at sikre, at en fremtidig udvidelse af vejarealet ikke medfører en større omkostning for kommunen, eller borgerne i form af nedrivning af huse eller andre tilsvarende indgreb.
  3. Da bebyggelsen hele tiden har været to etager og trappebygningen er delvis afskærmet, vurderes det, at reposen vil give så begrænsede indbliksgener, at det ikke har reel betydning. Der er ca. 8 meter fra trappebygningen til skelgrænsen for Madumvej 62B.

Teknisk Forvaltning vurderer ikke, at de tre ovenstående høringsvar giver anledning til ændringer i lokalplanen.

På grund af ændringen fra tæt-lav bebyggelse til etageboliger kræver lokalplanen et kommuneplantillæg. Der fremlægges en selvstændig sag om endelig vedtagelse af Kommuneplantillæg 9 til Kommuneplan 2014 Rådmand Billes Vej - Hvidsværmervej på samme møderække, som nærværende sag.

Vedtagelsen af lokalplanen medfører en indskrænkelse på 2,5 meter af en eksisterende vejudvidelseslinje langs Rådmand Billes Vej (jf. lokalplanens § 4.1).

Lov- og plangrundlag

Lov om Planlægning (LBK nr. 1529 af 23. november 2015 med senere ændringer). 

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Endelig vedtagelse - juni 2017

Offentliggørelse - juli 2017

Bilag

Bilag 1: Lokalplan 139 Tjørneparken
Bilag 2: Indkomne høringssvar
Bilag 3: Høringsskema med indsigelser, Teknisk Forvaltnings kommentarer og indstilling

Forslag til Tillæg 11 til Kommuneplan 2014 - Islevdal Erhvervskvarter
Sag nr. 92

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I forbindelse med udarbejdelse af Forslag til Lokalplan 142 for Islevdal Erhvervskvarter, er det nødvendigt at udarbejde forslag til et kommuneplantillæg. Forslag til Tillæg 11 til Kommuneplan 2014 omfatter justering af afgrænsninger mellem rammeområder og mindre ændringer og tilføjelser i anvendelsesbestemmelser.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

  1. at Forslag til Tillæg 11 til Kommuneplan 2014 forelægges til vedtagelse og foreslås fremlagt i offentlig høring i 10 uger, samt
  2. at planforslaget ikke miljøvurderes. 


Teknik- og Miljøudvalget, 06. juni 2017, pkt. 64:

Anbefales.


Økonomiudvalget, 14. juni 2017, pkt. 116:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Udarbejdelse af Kommuneplantillægget og forslag til Lokalplan 142 Islevdal Erhvervskvarter blev igangsat på baggrund af Kommunalbestyrelsens beslutning på mødet den 25. april 2017 (sag nr. 62).

Forslaget til Tillæg 11 til Kommuneplan 2014 er udarbejdet i sammenhæng med Forslag til Lokalplan 142 Islevdal Erhvervskvarter. I forbindelse med områdets status som udpeget byudviklingsområde i Rødovre Kommuneplan 2014, er det besluttet at udarbejde et lokalplanforslag med retningslinjer for hele områdets anvendelse, udnyttelse og udseende. En ny lokalplan skal erstatte den gældende Lokalplan 70, der har vist sig at være til hinder for den ønskede udvikling af området. Forslag til Lokalplan 142 for Islevdal Erhvervskvarter vil kræve ændring af kommuneplanens rammer for at efterkomme visionen for området.

Forslag til Tillæg 11 til Kommuneplan 2014 indeholder en justering af rammeafgrænsningen mellem IE02 og IE04 og mellem IE05 og IE04. Rammeafgrænsningen mellem IE05 og IE04 tilpasses for at præcisere afgrænsningen af det stationsnære område. Rammeafgrænsningen mellem IE02 og IE04 tilpasses for at medtage matriklen 40d. Grunden er stor og beliggende i umiddelbar nærhed til hoved- og motorvej, og derfor optimal for detailhandel for pladskrævende varer.

Desuden tilpasses anvendelserne i rammebestemmelserne, så de er i tråd med visionerne for området. Det betyder blandt andet at de tilføjede anvendelser i de stationsnære områder (IE01 og IE05), giver plads til kontor, serviceerhverv og beskæftigelsesintensive produktionserhverv, og at der justeres så transporttunge erhverv koncentreres i den sydlige del af området (IE04). Desuden gradueres bebyggelsesprocenten, fra henholdsvis 120% i IE01 (Islevdal nord), 100% i IE05 (Islevdal midte), 60% i IE02 (Hvidsværmevej syd) og 70% i IE04 (Islevdal syd).

Parkeringsnormen indarbejdet i kommuneplantillægget regulerer parkeringen til at være mest restriktiv i de stationsnære rammeområder. I det stationsnære kerneområde IE01 (Islevdal nord) skal afsættes 1 P-plads pr. 115 m2 etageareal, i det stationsnære område IE05 1 P-plads pr. 110 m2 og i IE 02 1 P-plads pr. 100 m2 etageareal. I Rammeområde IE04 (Islevdal syd) fastholdes parkeringsnormen fra Lokalplan 70. Normen i Lokalplan 70 er på: 1 P-plads pr. 50 m2 bruttoetageareal for administration og service samt butikker til særligt pladskrævende varer, 1 P-plads pr. 100 m2 bruttoetageareal for produktion, 1 P-plads pr. 200 m2 bruttoetageareal for engroshandel, lager og oplagsvirksomhed.

Der stilles desuden krav til Handicap- og cykelparkering.

Forslag til Kommuneplantillægget giver som nævnt mulighed for, at der kan etableres større kontorbyggeri i Rammeområde IE05. Der er i Kommuneplantillægget redegjort for, at der kan etableres kontor på over 1500 m2 i Rammeområde IE05 (Islevdal midt, stationsnært område) i henhold til Fingerplan 2013's krav om redegørelse for kontorbyggeri på over 1500m2 i stationsnære områder.

Planerne skal ikke miljøvurderes.

I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer skal Rødovre Kommune gennemføre en miljøvurdering, hvis planforslaget må antages at få væsentlig indvirkning på miljøet. Det er ved den indledende miljøscreening vurderet, at de ændringer som forslag til Tillæg 11 til Kommuneplan 2014 giver mulighed for, ikke har væsentlig indvirkning på miljøet. Denne afgørelse har været i høring hos Kroppedal Museum, Glostrup Kommune, HOFOR A/S og Rødovre Kommunes forvaltninger, som de eneste berørte parter. 

Lov- og plangrundlag

Lov om Planlægning.

Lov om Miljøvurdering af planer og programmer.

Landsplandirektivet for Hovedstadsområdets planlægning (Fingerplan 2013).

Kommuneplan 2010-2022 og Kommuneplan 2014.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Juni 2017: Vedtagelse af Forslag til Lokalplan 142 Islevdal Erhvervskvarter med tilhørende miljøscreening.

Juli-september 2017: Offentlig høring i 10 uger.

November 2017: Endelig vedtagelse af Lokalplan 142 Islevdal Erhvervskvarter med tilhørende miljøscreening.

December 2017: Offentlig bekendtgørelse. 

Bilag

Bilag 1: Forslag til Tillæg 11 til Kommuneplan 2014
Bilag 2: Miljøscreening af Islevdal Erhvervskvarter

Forslag til Lokalplan 142 Islevdal Erhvervskvarter
Sag nr. 93

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Forslag til Lokalplan 142 skaber mulighed for en fremtidig udvikling af Islevdal Erhvervskvarter, som tager udgangspunkt i områdets stationsnære placering i forhold til den kommende letbanestation ved Slotsherrensvej i Ring 3. Det betyder blandt andet, at der kan åbnes op for kontor- og serviceerhverv samt bekæftigelsesintensive produktionserhverv. Formålet er desuden, at lokalplanen skal sikre, at erhvervskvarteret udvikles, så det får et visuelt løft.

Indstilling

 Teknisk Forvaltning indstiller,

  1. at Forslag til Lokalplan 142 Islevdal Erhvervskvarter med miljøscreening vedtages og fremlægges i offentlig høring i 10 uger, samt
  2. at planforslaget ikke miljøvurderes.


Teknik- og Miljøudvalget, 06. juni 2017, pkt. 65:

Anbefales.


Økonomiudvalget, 14. juni 2017, pkt. 117:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Islevdal Erhvervskvarter er udpeget som èt af Rødovre Kommunes fem byudviklingsområder. Det er områder, som i Kommuneplan 2014 er udpeget med særlige muligheder for byudvikling eller byomdannelse.

Forslaget til Lokalplan 142 skal sikre en fremtidig udvikling af Islevdal Erhvervskvarter, der er i tråd med Landsplandirektivet for Hovedstadsområdets planlægning (Fingerplan 2013) og Kommuneplan 2014. I forbindelse med etablering af den kommende letbanestation i Ring 3 ved Slotsherrensvej, får erhvervskvarteret status som stationsnært område. Det giver nye udviklingsmuligheder.

Lokalplanforslaget har fire overordnede formål:

  1. at imødekomme de seneste års ændringer i erhvervsstrukturen og skabe et attraktivt erhvervsområde til fremtidens erhverv.
  2. at udnytte områdets geografiske placering og potentialet i de infrastrukturelle ændringer, som f.eks. ændret status som stationsnært område, der sker omkring området.
  3. at styrke Rødovres Erhvervsprofil.
  4. at sikre, at erhvervsområdet kan leve op til både nutidens og fremtidens krav til bæredygtig byudvikling.

Helt overordnet kan området opdeles i tre planmæssige zoner. Den nordlige del er udlagt til stationsnært kerneområde. Det midterste område er udlagt til stationært område og blandet erhverv. Den sydligste del er udlagt til Rødovre Kommunes eneste område for pladskrævende varer, ligesom området ligger fordelagtigt for virksomheder med stort behov for trafik, da det ligger ud til et større motorvejskryds.

Delområderne

Lokalplanområdet er opdelt i 6 delområder. I Delområde 1 tillades virksomheder inden for miljøklasse 1-2, i Delområde 2-4 tillades virksomheder inden for miljøklasse 1-3 og i Delområde 5 virksomheder i miljøklasse 1-4.

Delområde 1

(stationsnært kerneområde) er udlagt til kontor, serviceerhverv, cafè/spisested, hotel, liberale erhverv, administration, engroshandel, værksteder, håndværkervirksomhed (inden for miljøklasse 1-2), undervisning samt andre offentlige formål.

Delområde 2

(Stationsnært område) er udlagt til kontor, serviceerhverv, café/spisested, liberale erhverv, administration, engroshandel, værksteder, håndværkervirksomhed og lettere produktionserhverv.

Delområde 3

(Stationsnært område) er udlagt til kontor, serviceerhverv, administration, liberale erhverv, engroshandel, værksteder, håndværkervirksomhed, laboratorier, undervisning samt institution. Desuden gives der mulighed for etablering af et iværksætterhus med café.

Delområde 4

Bortset fra undervisning, iværksætterhus, café/spisested og institution, tillades samme anvendelser i delområde 4 som i delområde 3. Kontorbyggerier må dog ikke overstige 1500 m2 i Delområder 4.

Delområde 5

(Tæt på Motorring 3) udlægges til område for transporttunge virksomheder og detailhandel til særligt pladskrævende varer. Derudover gives der mulighed for anvendelserne serviceerhverv, engroshandel, produktion, værksteder og håndværkervirksomhed. Delområdet kan også anvendes til lager og oplag, hvis dette sker som en integreret del af en fremstillingsvirksomhed, en engros- eller detailvarehandel på ejendommen. Der tillades desuden etablering af én fastfood restaurant.

Delområde 6

Fastholdes udlagt til kolonihaver.

Tæthed og højder

Der bygges tættest i de stationsnære områder. Det vil sige, at der kan bygges tættest og højest i den nordligste del af området, lidt mindre tæt i den midterste, mens der bygges lavere og knapt så tæt i den sydlige del. Ligeledes reguleres der tættest og højest inde mod Islevdalvej og lavest ud mod boligområderne (se skema bilag 2). Mod bolig- og kolonihaveområder er der fra boligskel ind mod erhvervsområdet udlagt en 50 m bred afstandszone, hvor den maksimale bygningshøjde begrænses til 8,5 m. Dette svarer til den maksimale bygningshøjde for villaområder i Rødovre Kommunes øvrige lokalplaner.

Islevdalvej

For at styrke Islevdalvejs identitet som erhvervskvarterets samlede vej og hovedstrøg, stilles der i lokalplanforslaget strengere krav til bebyggelsen og udseendet ud mod Islevdalvej. Facader skal placeres i byggelinjen og bygningsmaterialet være i rødt tegl. Forarealerne skal fremstå grønne, hvor eksisterende storkronede træer så vidt det er muligt kræves bevaret, og nye kræves plantet når der bygges nyt. Dette vil kunne give et "samlende" mere harmonisk vejforløb ned gennem erhvervskvarteret. I det øvrige område vil der være en større fleksibilitet, når det gælder bebyggelsens udformning og materialer.

Nye stiforbindelser

For at åbne området op til den øvrige by og bygge op om initiativer som understøtter fremtidig kollektiv brug, foreslås to nye stiforbindelser.

  1. En stiforbindelse på tværs som forbinder Bjerringbrovej med Ourstien, og som løber parallelt med Hvissingegrøften.
  2. En forlængelse af Ourestien fra Hadsundsvej til Slotsherrensvej i nord.

Når det gælder forbindelsen langs Hvissingegrøften foreslås det desuden, at denne kan rørlægges, så der kan etableres en grøn rekreativ stiforbindelse ovenpå. Arealet kan samtidig fungere som en eventuel "skybrudsvej". Lokalplanområdet er udpeget som risikoområde i Rødovre Kommunes Klimatilpasningsplan. Hvissingegrøften kan blive et positivt tiltag i håndteringen af store mængder regnvand fra omkringliggende områder. Hvissingegrøftforløbet vil som et større rekreativt areal styrke stiforbindelsen samt åbne op for et grønnere nærområde. Dette kan være en fordel for de virksomheder, der ligger som nabo, og vil benytte sig af de muligheder det eventuelt vil kunne give i fremtiden.

Vej- og trafik

Lokalplanforslaget muliggør en fremtidig udvikling, hvor den tunge trafik kan koncentreres i den sydlige del af erhvervsområdet. Flere arbejdspladser i den stationsnære del, vil dog kunne medføre øget biltrafik i den nordlige og midterste del af erhvervskvarteret, primært indtil etableringen af letbanen. I lokalplanen gives der mulighed for, at vejprofilet ved områdets forbindelse til henholdsvis Jyllingevej og Slotsherrensvej kan udvides med op til 10 m i alt, når trafikbelastningen kræver det. Der gives endvidere mulighed for, at der kan etableres en intern nord-sydgående vej i det nordlige område, mellem Brandstrupvej og Krondalvej. Det vil aflaste og fredeliggøre Islevdalvej på den strækning. Ved at lukke Krondalvej mod Bjerringbrovej, vil der yderligere kunne sikres mod trafik ind til boligområdet ud til Bjerringbrovej mod øst. Lokalplanen giver videre mulighed for udvidelser af sideveje og vendepladser i forbindelse med sidevejene. Løsninger som vurderes kan have positiv effekt på trafikafviklingen i området.

Kommuneplantillæg 

Lokalplanforslaget kræver et kommuneplantillæg. Forslag til Kommuneplantillæg 11 fremlægges på samme møde, som nærværende sag. Forslag til Tillæg 11 til Kommuneplan 2014 indeholder de nødvendige rammeændringer, og giver dermed mulighed for at godkende Forslag til Lokalplan 142 Islevdal Erhvervkvarter. Området er planlagt i overensstemmelse med "stationsnærhedsprincippet" og visionen i kommuneplanen, hvor potentialet for en fortætning af bebyggelse, begrænsning af biltrafik og mulighed for etablering af kontor, service- og produktionsintensive virksomheder, er inddraget i planen.

Planerne skal ikke miljøvurderes.

I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer skal Rødovre Kommune gennemføre en miljøvurdering, hvis planforslaget må antages at få væsentlig indvirkning på miljøet. Det er ved den indledende miljøscreening vurderet, at de ændringer som Forslag til Lokalplan 142 giver mulighed for, ikke har væsentlig indvirkning på miljøet. Denne afgørelse har været i høring hos Glostrup Kommune, Kroppedal Museum, HOFOR A/S og Rødovre Kommunes forvaltninger, som er de eneste berørte myndigheder.

Lov- og plangrundlag

Lov om Planlægning.

Lov om Miljøvurdering af planer og programmer.

Landsplandirektivet for hovedstadsområdets planlægning (Fingerplan 2013).

Kommuneplan 2010-2022 og Kommuneplan 2014.

Økonomiske konsekvenser

Med åbningen af letbanestationen i 2024, kan det overvejes at afsætte tilstrækkelige midler i budgettet til oparbejdelse af de i Lokalplan 142 foreslåede stier langs kommunegrænsen i vest. Dette vil også kræve overtagelse af berørt privat areal. Det gælder følgende stier:

  1. Den foreslåede stiforbindelse i forlængelse af Ourestien, som vil kunne knyttes til Slotsherrensvej og give direkte adgang til letbanestationen.
  2. Stikveje mellem Ourestien og de blinde sideveje til Islevdalvej, for direkte adgang til forbindelsen fra flere steder i området.

Tidsplan

Juni 2017: Vedtagelse af Forslag til Lokalplan 142 Islevdal Erhvervskvarter med tilhørende miljøscreening.

Juli-september 2017: Offentlig høring i 10 uger.

November 2017: Endelig vedtagelse af Lokalplan 142 Islevdal Erhvervskvarter med tilhørende miljøscreening.

December 2017: Offentlig bekendtgørelse.

Bilag

Bilag 1: Forslag til Lokalplan 142 Islevdal Erhvervskvarter
Bilag 2: Skema: Tæthed og højde - Islevdal Erhvervskvarter
Bilag 3: Miljøscreening af Islevdal Erhvervskvarter
Bilag 4: Analyse af områdets fysik og potentialer

Trafikplan 2016 - godkendelse
Sag nr. 94

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Teknisk Forvaltning har foretaget en revision af den gældende trafikplan, "Trafikplan 2012-2024", som har været behandlet på Teknik- og Miljøudvalget den 7. februar 2017 (sag nr. 20). Det blev besluttet på mødet, at der skulle afholdes et yderligere temamøde for borgerne, hvor de kunne komme med input til planen. Temamødet blev afholdt som Trafikcafé på Rødovregård den 6. april 2017.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

 

at Trafikplan 2016 godkendes.


Teknik- og Miljøudvalget, 06. juni 2017, pkt. 67:

Anbefales.


Økonomiudvalget, 14. juni 2017, pkt. 118:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunerne skal have en trafikplan, som tager udgangspunkt i de aktuelle trafikforhold. Den sidste trafikplan blev godkendt af Kommunalbestyrelsen den 24. september 2013.

Kommunens trafikplan beskriver det nuværende vejnet, samt hvorledes kommunen kan tilpasse og forbedre vejnettet indenfor den nærmeste årrække.

Revisionen af trafikplanen er udarbejdet med henblik på, at opnå et bedre grundlæggende værktøj til brug for arbejdet inden for trafikområdet, og samtidig give et opdateret overblik over uheldsbilledet, samt hvilke projekter, der bør prioriteres. Se bilag 1.

Trafikplan 2016 definerer 6 overordnede mål, der i planperioden søges understøttet og forbedret: 

  • Det skal være trygt og sikkert at færdes i trafikken.
  • Vejene skal være i en stand, som svarer til trafikkens art og mængde.
  • Vejene skal være fremkommelige og sikre en tilfredsstillende trafikafvikling.
  • Den kollektive trafik skal være et godt alternativ til bilen.
  • Vejrummet skal integreres i byrummet og tage hensyn til borgerne.
  • Stinettet skal have en struktur og standard, der understøtter at flere vælger at cykle og gå.

Målene samt hvordan de søges nået, gennem tiltag og handlinger, beskrives nærmere og mere detaljeret gennem trafikplanen, se bilag 1.

Trafikplanen er opdelt i 4 temaer: Trafiksikkerhed, Trafikstruktur, Fremkommelighed og Kollektiv Trafikbetjening.

Temaet Trafiksikkerhed gennemgår udviklingen i antallet af uheld i kommunen, uheldssituationerne og hvor uheldene er koncentreret. De overordnet konklusioner er følgende:

  • Mellem 2011-2015 er der sket 336 politiregisterede person- og materialeuheld. Der kom 67 personer til skade i trafikken, heraf 3 dræbte i tidsperioden.
  • Samlet er 24 vejkryds og to vejstrækninger udpeget som særligt uheldsbelastede.
  • De fleste trafikuheld sker i vejkryds på de store veje.
  • 9 vejstrækninger er blevet udpeget til at have et hastighedsniveau, som lå væsentlig over den skiltede hastighed.

Temaet Trafikstruktur indeholder beskrivelsen af vej- og stinettet, og hvordan det fungerer. Det har givet følgende konklusioner:

  • Den nuværende vejklassificering vurderes at være tilstrækkelig.
  • Fortove bør så vidt det er muligt anlægges med ledelinjer til svagtseende.
  • Stinettet bør udvides og tilpasses til de nye boligområder, som er ved at blive bygget eller er under udvikling.

Temaet Fremkommelighed fokusérer på afviklingen af biltrafikken langs kommunens veje. Her har en gennemgang af trafikmængderne resulteret i følgende konklusioner:

  • Trafikmængderne ser ud til at være faldet på kommunens større veje.
  • Ved de større vejkryds kan der stadig opstår kødannelse.

Temaet Kollektiv Trafikbetjening omfatter bustrafik, letbane og metro. Den kollektive trafik er delvis kundefinansieret og kommunefinansieret. Gennemgangen af den kollektive trafik gav følgende konklusion:

  • Den nuværende kollektive busbetjening sikrer en stor dækning af kommunen med forskellige busruter. Der skal arbejdes videre med at fastholde den kollektive trafik, som et godt alternativt til bilen.

Desuden er der udarbejdet en handlingsplan med vejprojekter, som understøtter forbedringer indenfor de 4 temaer i trafikplanen. Trafikplan 2016 beskriver overordnet set, hvordan udviklingen har været siden seneste trafikplan og hvordan planlægningen samt indsatsen på trafikområdet foretages og prioriteres. Samtidig konkretiseres det, hvilke arbejder eller tiltag, der kan iværksættes indenfor det enkelte område, for at nå målsætningerne.

Teknisk Forvaltning har i løbet af efterår 2016 holdt to åbne trafikcaféer i byrummet for borgerne, hvor de uformelt kunne komme forbi og give deres meninger, bekymringer og ønsker til kende i forhold til vejnettet. På Teknik- og Miljøudvalgets møde den 7. februar 2017 (sag nr. 20) blev det besluttet, at der skulle afholdes et temamøde for borgerne. Det blev afholdt som en trafikcafé den 6. april 2017 på Rødovregård.

Trafikcaféerne og temamødet forløb i god dialog med borgerne, mens de kunne få en kop kaffe eller the. Afholdelsen af caféerne og temamødet har bidraget til at skabe mulighed for, at borgerne direkte kunne komme med deres forslag, problemstillinger og idéer til udviklingen af kommunens vejnet. Samlet har de to trafikcaféerne og temamødet givet 95 punkter, som er indgået i udarbejdelsen af trafikplanen. De forskellige punkter er opsamlet i bilag 2-3 med svar på om eller hvordan punkterne indgår i den endelige trafikplan.

Nogle af de væsentlige problemstillinger om trafikforholdene ved IrmaByen og Hendriksholms Boulevard arbejdes der allerede med i separate trafikanalyser. På Hendriksholms Boulevard etableres midlertidige bump indtil byggeriet ved Rødovre Port er færdigt og Damhustorvet er ombygget, således at de faktiske trafikale konsekvenser kan vurderes.

Forvaltningen har derudover gennemgået alle tidligere borgerhenvendelser mellem 2013-2016 for forhold, som burde indarbejdes i trafikplanen.

I forbindelse med "Trafikplan 2016" er der foretaget en miljøscreening af planen. Det er vurderet, at trafikplanen ikke vil have væsentlige indvirkninger på miljøet. Der skal derfor ikke gennemføres en miljøvurdering af trafikplanen. Se bilag 4.

Lov- og plangrundlag

Trafikplan 2012-2024.

Teknik- og Miljøudvalgs møde af 7. februar 2017, sag nr. 20.

Lov om offentlige veje - Lov nr. 1520 af 27. december 2014.
Lov om private fællesveje - Lovbekendtgørelse nr. 1234 af 4. november 2015.
Lov om miljøvurdering af planer og programmer - Lov nr. 425 af 18. maj 2016.

Økonomiske konsekvenser

Ingen direkte konsekvenser. Nogle af de foreslåede anlægsprojekter indeholder trafiksikkerhedstiltag, som kan spare kommunen for udgifter ved trafikuheld.

Tiltagene kan foreslås prioriteret i forbindelse med budgetlægningen.

Tidsplan

Trafikplanen indeholder en handlingsplan med vejprojekter, som er tænkt til at kunne udføres mellem 2016-2028.

I første halvår af 2017 udføres trafikanalyser af områderne omkring Irmabyen og Rødovre Syd for at kunne vurdere vejnettet yderligere i områderne. Analyserne forventes forelagt i augustmøderækken.

Bilag

Bilag 1: Trafikplan 2016
Bilag 2: Trafikcaféer - september 2016
Bilag 3: Cafemøde april 2017
Bilag 4: Miljøscreening af Trafikplan 2016

Visionsplan for supercykelstier 2017-2045
Sag nr. 95

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Sekretariatet for Supercykelstier har udarbejdet en visionsplan for supercykelstier frem til 2045, som skal godkendes af kommunerne. Yderligere arbejder kommunerne langs Roskildevej på en fælles ansøgning for opgradering af cykelstien på Roskildevej til en supercykelsti. I den forbindelse skal der tages stilling til om Rødovre vil deltage i ansøgningen.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

  1. at Visionsplan for Supercykelstier 2017-2045 godkendes, samt
  2. at Rødovre Kommune deltager i en tværkommunal ansøgning til cykelpuljen angående fremkommelighedstiltag langs Roskildevej for cyklister.


Teknik- og Miljøudvalget, 06. juni 2017, pkt. 68:

Anbefales.


Økonomiudvalget, 14. juni 2017, pkt. 119:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Visionen for Supercykelstierne er, at hele hovedstadsregionen skal udvikle sig til verdens bedste cykelregion. Cyklen skal også være et seriøst transportalternativ på rejser/ture over fem kilometer. Supercykelstierne skal give pendlere med tog eller bil en seriøs mulighed for at skifte bil- eller togturen ud med en cykeltur.

I dag er der på nuværende tidspunkt åbnet tre Supercykelstier – Albertslundruten, Farumruten og Ishøjruten, mens flere er på vej. Fem nye ruter åbner i maj 2017 og yderligere fire ruter i 2018. Evalueringen af eksisterende ruter viser, at Supercykelstierne får flere op på cyklen.

Sekretariatet for Supercykelstier har i efteråret 2014 i samarbejde med kommunerne udarbejdet en principplan bestående af et strategisk Supercykelstinet i Region Hovedstaden, som planlægges, finansieres og anlægges af kommunerne. I det arbejdet blev det besluttet at arbejde videre med en langsigtet plan for hele supercykelstinettet frem til 2045. Dette svarer til Region Hovedstadens ønske om udvikling af et større supercykelstinetværk i hele regionen.

Sekretariatet har i samarbejde med beliggenhedskommunerne, Vejdirektoratet og Banedanmark udarbejdet et forslag til en visionsplan. Forslaget forventes at imødekomme den stigende transportefterspørgsel i Region Hovedstaden frem til 2045. Forslaget til visionsplanen indeholder 15 ruter, som hovedsagelig er nye ruter.

Visionsplanen er et strategisk supercykelstinetværk, som viser potentielle korridorer i et fremtidigt cykelnet. Visionsplanen er derfor kun en screening af mulige cykelkorridorer, og ikke konkrete linjeføringer. I planen er der ikke taget højde for ejerforhold langs korridorerne. Visionsplanens hensigt er derfor rettet mod at kunne anvendes som et centralt planlægningsredskab til at få indarbejdet supercykelstier tidligt i processen i fremtidige byudviklings- og infrastrukturprojekter af forskellig karakter.

I Rødovre peger visionplanen på opgradering af cykelstierne langs Tårnvej, Nordre Ringvej og Roskildevej.

Forslaget til supercykelstien langs Tårnvej og Avedøre Havnevej foreslås, som en direkte supercykelforbindelse mellem Rødovre og industriområdet Avedøre Holme i Hvidovre. Det skaber en direkte og forbedret forbindelse mellem de tætte byområder op til Horsevænget og videre op af den regionale sti langs Vestvolden imod Islev og Gladsaxe. Yderligere kommer stien til at krydse 6 andre supercykelstier på sin rute, som alle går øst/vest imod København.

Nordre Ringvej indgår som ny supercykelsti, som forventes anlagt i forbindelse med Letbaneprojektet langs Ring 3.

Langs Roskildevej mellem Roskilde og København foreslås den eksisterende cykelsti opgraderet til en supercykelsti. Arbejdet med opgraderingen af forholdene langs Roskildevej er på nuværende tidspunkt i gang, hvor flere kommuner forbereder sig til en samlet ansøgning til den nye cykelpulje, som er vedtaget af Folketinget. Det forventes, at hvis flere kommuner søger samlet øges muligheden for, at der gives midler til en supercykelsti langs Roskildevej.

I Rødovre udgør de foreslåede tiltag langs Roskildevej detektion af cyklister, nedtællingssignaler for grønt for cyklister, gennemførte cykelstier ved uregulerede vejkryds og cyklister undtaget for rødt i t-kryds.

Af investeringsoversigten fremgår det, at Roskildevej i Rødovre forventes ombygget mellem Hvidovrevej og Tårnvej frem til 2020. Næsten alle tiltagene langs Roskildevej hører til den strækning.

Teknisk Forvaltning foreslår derfor, at Rødovre deltager i en ansøgning om midler til disse tiltag, så de kan indbygges i de ændringer, der udføres langs Roskildevej mellem Tårnvej og Hvidovrevej på den delstrækning. Ansøgningen er ikke bindende for kommunerne.

Udenfor ovenstående delstrækning er der i vejkrydset Nyholms Allé/Roskildevej foreslået indførelse af detektion af cyklister. Styresystemet for de signalanlægget er dog af ældre dato, hvorfor det er tvivlsomt, om der kan indføres detektion af cyklister uden at skulle skifte hele styreskabet. Teknisk Forvaltning anbefaler derfor, at der ses på at indførelsen af detektion af cyklister, i forbindelse med en samlet renovering af signalanlægget, og en tilpasning af signalprogrammet til det ændrede trafikmønster, som forventes i forbindelse med udbygningen af IrmaByen.

Lov- og plangrundlag

Visionplan Supercykelstier 2017-2045.

Økonomiske konsekvenser

Visionsplanen har ingen direkte økonomiske konsekvenser.

Selve anlægsomkostninger til cykeltiltagene for Roskildevej er vurderet til at koste i alt ca. 3,0 mio. kr. Nogle af anlægsomkostningerne er allerede indeholdt i Roskildevejsprojektet. Eventuelle ekstraomkostninger bliver taget op i forbindelse med de konkrete anlægsprojekter. Ansøgningen til cykelpuljen er dog ikke bindende for kommunen.

Cykelpuljen kan dække op til 50 % af anlægsudgifterne.

Tidsplan

Roskildevej mellem Tårnvej og Hvidovrevej forventes ombygget mellem 2017-2020.

Ansøgningsfristen til cykelpuljen er på nuværende tidspunkt ukendt. Det forventes, at der efter sommerferien åbnes op for søgninger til cykelpuljen.  

Visionsplanen for Supercykelstier er tænkt til at virke frem til 2045.

Bilag

Bilag 1: Visionsplan for Supercykelstier 2017-2045

LOOP CITY - cykelstrategi
Sag nr. 96

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Strategi for kobling af cykel og letbane i de kommuner, som indgår i LOOP CITY.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at LOOP CITY cykelstrategi godkendes.


Teknik- og Miljøudvalget, 06. juni 2017, pkt. 69:

Anbefales.


Økonomiudvalget, 14. juni 2017, pkt. 120:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

LOOP CITY blev af Trafik- og Byggestyrelsen tildelt midler til etablering af cykelparkering på letbanens stationspladser. Det blev med arbejdsprogram 2016 besluttet at brede projektet om cykelparkering på stationspladserne ud til en fælles tværgående cykelstrategi, som går på at sikre gode adgangsforhold til letbanestationerne for cyklisterne. Se bilag 1.

Strategien er udarbejdet for at styrke samspillet mellem cyklen og den kommende letbane. Fokus på at skabe gode muligheder for kombinationsrejser mellem cykel og letbane forventes at have en positiv effekt på letbanens passagertal og samtidig at give flere borgere bedre muligheder for at vælge cyklen til og fra stationen samt på langs af Ring 3, hvilket vil medvirke til at mindske trængslen på vejene, reducere udledningen af CO2 samt forbedre den generelle folkesundhed.

Strategien er opbygget om de fire fokusområder: supercykelsti, koblingspunkter, cykelparkering og brugerrettede initiativer. En supercykelsti langs Ring 3 skal styrke fremkommelighed, komfort og sikkerhed for cyklisterne, mens et fokus på koblingspunkter til det eksisterende cykelstinet skal sikre en god opkobling mellem supercykelstien, letbanens stationer samt de omkringliggende by- og erhvervsområder. Et godt samspil mellem de to transportformer kan få endnu flere til at kombinere cykel og den kollektive trafik. Det forventes, at have en positiv effekt for letbanens passagertal og samtidig give flere borgere mulighed for at vælge cyklen til og fra stationen. Cykelparkering på stationerne skal gøre det let at skifte mellem cyklen og den kollektive trafik, mens disse tiltag bør følges op af en række brugerrettede initiativer, der kan skabe opmærksomhed om de forbedrede forhold for cyklisterne. Cykelparkering ved stationen bliver taget op i forbindelse med etablering af stationsforplads til letbanen.

Det er hensigten, at strategien danner et fælles grundlag for udviklingen af cykeltrafikken i LOOP CITY og sikrer gode, tværkommunale indsatser, der styrker muligheden for kombinationsrejser mellem cykel og den kommende letbane langs Ring 3. Samtidig kan den fælles cykelstrategi også være et værktøj i kommunernes lokale arbejde med cykelfremmende tiltag og understøtte supercykelstierne.

Lov- og plangrundlag

LOOP CITY cykelstrategi

Godkendt i borgmester/formandskredsen for LOOP CITY den 20. marts 2017.

Økonomiske konsekvenser

Etableringen af supercykelstien er ikke en del af letbaneprojektet, men i letbaneprojektet sikres muligheden for at etablere supercykelstien langs Ring 3. Målet er, at cykelstien og letbanen kan tages i brug samtidig.

Der er søgt midler fra statslig pulje til cykelparkeringen, som indgår i etableringen af stationsforpladsen.

Tidsplan

Letbaneprojektet langs Ring 3 forventes afsluttet i 2023-2024.

Bilag

Bilag 1: Strategi for kobling af cykel og letbane i LOOP CITY

Ombygning af Islevbrovej fra tunnelen under Motorring 3 til Vestvolden
Sag nr. 97

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

På anlægsbudgettet (Investeringsoversigten) i budget 2017 er der afsat et rådighedsbeløb på 7.000.000 kr.

Der er på Kommunalbestyrelsens møde den 29. november 2016 (sag nr. 170) givet en anlægsbevilling på 500.000 til projektering.

Der ansøges om et tillæg til anlægsbevillingen på 6.500.000 kr til ombygning af Islevbrovej  fra tunnelen under Motorring 3 til Vestvolden, hvorefter den samlede anlægsbevilling udgør 7.000.000 kr.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

  1. at vedlagte detailprojekt godkendes, samt
  2. at der gives et tillæg til anlægsbevillingen på 6.500.000 kr. til frigivelse af rådighedsbeløb til ombygningen af Islevbrovej fra tunnelen under Motorring 3 til Vestvolden.


Teknik- og Miljøudvalget, 06. juni 2017, pkt. 70:

Anbefales.


Økonomiudvalget, 14. juni 2017, pkt. 121:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Med udgangspunkt i projektforlaget for ID-Linjen fra marts 2014, er der blevet udarbejdet et detailprojekt for Islevbrovej fra tunnelen under Motorring 3 til Vestvolden. Illustrationsplan af vejstrækningen fremgår af bilag 1.

Islevbrovej er kategoriseret som en lokal fordelingsvej der krydser Vestvolden og Fæstningskanalen. Kommunens rådgiver har haft fokus på at tilpasse det nye projekt med de grønne områder som vejen krydser.

I overensstemmelse med projektforslaget fortsættes den røde løber i specialfremstilede klinker fra tunellen under Motorring 3 til Tårnvej som fortov i den nordlige side af vejen. I samme side af vejen løber der en dobbeltrettet cykelsti. Ved Vestvolden ændres den dobbeltrettede cykelsti til en ensrettet cykelsti. Grunden til dette er, at vejprofilet over broen ikke er bredt nok til at fortsætte med den dobbeltrettede cykelsti. Ved tunnelen ændres sti og fortov til en fællessti, hvor cykler og gående blandes.

I projektet lægges der op til at etablere en hævet flade ved Vestvolden. Formålet med den hævede flade er at reducere hastigheden på vejen og lave en sikker krydsning til de bløde trafikanter.

Der plantes træer i skillerabatten mellem cykelsti og kørebane. Træerne plantes i det omfang det er muligt i forhold til ledninger, afvanding, overkørsler og oversigtsforhold. Der plantes forskellige træarter i forskellige beplantningsmønstre.

Lov- og plangrundlag

Lov om offentlige veje (lovbekendtgørelse nr. 1520 af 27.december 2014).
Færdselsloven (lovbekendtgørelse nr. 1386 af 11.december 2013).
Budget 2017.

Økonomiske konsekvenser

Teknisk Forvaltning forventer at udførslen af ombygningen af Islevbrovej kan gennemføres for en anlægsbevilling på 6.500.000 kr. Viser resultatet fra licitationen, at projektet ikke kan gennemføres indenfor denne ramme, vurderes det om der skal findes besparelser i projektet eller om der skal søges om ekstra midler. 

Tidsplan

Med godkendelse af nærværende indstilling om frigivelse af anlægsmidler på baggrund af vedlagte Illustrationsplan, forventes anlægsarbejdet gennemført i perioden august – december 2017.

Bilag

Bilag 1: Illustrationsplan

Regnskab for køb af Rødovre Vandtårn
Sag nr. 98

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Godkendelse af regnskab for køb af Rødovre Vandtårn.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

 

at anlægsregnskabet godkendes. 


Økonomiudvalget, 14. juni 2017, pkt. 122:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Rødovre Vandtårn er et vartegn for Rødovre Kommune og har historisk og kulturel værdi for kommunen.

Da Vandtårnet ikke længere tjente et formål for HOFOR, har Kommunalbestyrelsen den 24. november 2015 givet en anlægsbevilling til at erhverve Rødovre Vandtårn.

Bevilling

569.131 kr.

Forbrug

569.131 kr.

Difference

0 kr.

 

Ved Kommunalbestyrelsens behandling den 24. november 2015 blev der afsat til drift,  80.000 kr. til udbedring af aktuelle mangler samt yderligere 60.000 kr. til maling og LED belysning

Status er at aktuelle mangler er udbedret, mens det udestår at få malet vandtårnet samt få udskiftet belysningen til LED.

Der gennemføres tests med udskiftning af den oprindelige belysning til LED, for at opnå den korrekte farvetemperatur i forhold til den oprindelige belysning.

Maling af vandtårnet samt udskiftning til LED belysning gennemføres i løbet af sommeren 2017.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Økonomioversigt - Køb af Rødovre Vandtårn - Underskrevet

Teknologi og innovation i folkeskolen
Sag nr. 99

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Børne- og Kulturforvaltningen foreslår, at teknologi og innovation indføres som fag og indsats i folkeskolen fra skoleåret 2018/2019.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at der igangsættes et arbejde med henblik på, at teknologi og innovation indføres som fag og indsats i folkeskolerne i Rødovre Kommune, som beskrevet i sagen.


Børne- og Skoleudvalget, 06. juni 2017, pkt. 47:

Anbefales med 3 stemmer for (A og C) og 2 imod (Ø og O).

Det forudsættes, at der afholdes et temamøde i kommunalbestyrelsen inden vedtagelsen af budget 2018.


Økonomiudvalget, 14. juni 2017, pkt. 123:

Indstilles godkendt med 3 stemmer for (A, O, V). 1 medlem tog forbehold (Ø).

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Børne- og Kulturforvaltningen anbefaler en styrkelse af elevernes digitale færdigheder og kompetencer.

Vi lever i en stærkt digitaliseret verden, hvor data samles og behandles af algoritmer, der sendes videre til os selv, til virksomheder m.v., og hvor data driver den stadige digitale udvikling. Den, der kender koderne, har adgang til flere informationer om mennesket, end mennesket selv har overblik over. De børn, som går i grundskolen i dag, vil blive unge og voksne i en verden i rivende digital udvikling og med computere og digital teknologi og informationer overalt i privatlivet såvel som i arbejdslivet.

Det er derfor af afgørende betydning, at børn og unge uddannes bedst muligt til at begå sig i den digitale tidsalder. Computere er kraftfulde maskiner, som enten kan betjenes eller programmeres, og børnene og de unge skal blive digitale skabere i stedet for digitale forbrugere. Eleverne skal dannes og uddannes digitalt og teknologisk. De skal kunne anvende teknologi, forholde sig kritisk til, hvordan teknologi fungerer, og lære hvordan kreativ og innovativ brug af teknologi kan være med til at skabe værdi og løse lokale og globale udfordringer.  

Med vedtagelsen af handleplanen for de pædagogiske læringscentre på skolerne, herunder handleplan for udviklingen af IT-området, er der sat fokus på det 21. århundredes færdigheder, hvor teknologien er et afgørende redskab. Programmering er det 21. århundredes sprog, og via læring i folkeskolen, kan der skabes en interesse, der kan bygges videre på i uddannelses- og voksenlivet. Det er et fremmedsprog, man skal mestre, og denne kompetence er afgørende for erhvervslivet i fremtiden.

Programmering har ikke kun fokus på kodning, men dækker også over de arbejds- og tankeprocesser, der ligger før og efter. Der er således tale om en programmeringsforståelse (Computational Thinking, CT), ligesom det ønskes, at eleverne opbygger et vist kendskab til programmering, da det betragtes som en digital grundkompetence.

Brug af IT som redskab i undervisningen er skrevet ind i fagmålene for alle fag. I Rødovre anbefaler Børne- og Kulturforvaltningen at styrke dette fokus via en lokal læseplan, således at programmering og teknologiforståelse fremmes som læringsobjekter i længere faglige forløb, som værktøj i faglige sammenhænge og som teknologier til at arbejde med modeller.

Blandt andre udtaler den danske leder af den internationale undersøgelse om elevers computeregenskaber ICILS, der har været med til at udfærdige de faglige mål for dansk i folkeskolen: ”Det nytter ikke noget, at man for eksempel kun har en time om ugen, hvis det skal sidde fast. Eleverne skal lære at betjene computeren rigtigt, så der ikke er en masse spildtid og manuelt arbejde. Men det handler også om dannelse. De skal forstå computeren”.

Erhvervsministeriets digitale vækstpanel har netop præsenteret 33 anbefalinger til, hvordan Danmark og erhvervslivet kan udnytte digitaliseringens muligheder. Panelet anbefaler, at faget "Informatik" indføres som obligatorisk fag i folkeskolen.

I flere lande omkring os har der allerede været indført fag som programmering og Computational Thinking gennem flere år, her kan bl.a. nævnes England, Holland og Finland.

I Danmark har man indført faget informatik i tre ud af fire gymnasiale uddannelser, og i Undervisningsministeriet er man ved at lægge sidste hånd på en læseplan for teknologiforståelse som valgfag i folkeskolen.

Når Børne- og Kulturforvaltningen foreslår, at teknologi og innovation indføres som fag og emner for alle elever, er det således ud fra ovenstående begrundelser og med baggrund i, at gode kompetencer inden for dette område vil være vigtigt for alle elever i fremtiden. Forvaltningen betragter den digitale udvikling som en 'selvstændig videnskab' på linje med den humanistiske, naturfaglige og kreative, naturligvis med tråde ind i de andre, og programmering som et nyt sprog.

Faget teknologi og innovation skal også ses som en naturlig indsats i Rødovre i kølvandet på den store digitale satsning, Rødovre Kommune har gjort gennem de senere år med smartboards og 1:1 computing i folkeskolerne. Kommunalt er de digitale muligheder og færdigheder berørt på forskellig vis, med indsatser som Toolcamp, der nu er løftet til nationalt niveau, nørddage med tech fokus, elevmediepatrulje til understøttelse af elevers digitale færdigheder (elev til elev læring), innovationsuger m.v.

Fremadrettet skal elevernes digitale færdigheder styrkes, og undervisningen bør fremadrettet bygge på det 21. århundredes kompetencer med et særligt digitalt perspektiv. Innovation og perspektiver fra åben skole-tankegangen, blandt andet med samarbejder med virksomheder, ses endvidere som naturlige elementer. Erhvervsministeriets vækstpanel anbefaler et tættere samarbejde mellem skoler og virksomheder.

Børne- og Kulturforvaltningen foreslår derfor faget teknologi og innovation indført som en toleddet størrelse:

  1. Faget indgår og styrker det digitale arbejde i de øvrige fag formuleret i faglige mål, teknologi og innovation (Computational thinking). Denne del er primært på 0. – 5. klassetrin.
  2. Faget teknologi og innovation har sin egen faglighed og tilgodeses i egne lektioner, men indgår også som støtte i de øvrige fag, hvor det understøtter de digitale faglige mål her. Dette vil være strukturen på 6. – 8. klassetrin.
  3. På 9. klassetrin forventes det, at faglighederne i kodning og programmering er indarbejdet, således at faget kan understøtte de faglige mål i de øvrige fag og afgangsprøverne.

Rent praktisk anvendes, hvad der svarer til 1 understøttende lektion om ugen på 0.-5. klassetrin, og hvad der svarer til 2 understøttende lektioner om ugen på 6. – 8. klasse, på programmering.

Timerne skal kunne bruges fleksibelt.

Indsatsen kræver nye digitale læremidler. Børne- og Kulturforvaltningen foreslår, at der oprettes et lokalt teknologilaboratorium, Tek X, – et teknologisk værk- og værested med fri adgang og højt til loftet, hvor skoleelever fremstiller næsten alt med de nyeste digitale teknologier. Tek X skal inspirere elever og lærere til at bruge nye digitale teknologier. Udvikle og udvide kompetencer, mod og lyst til at eksperimentere sig frem til løsninger på virkelighedens udfordringer.

Tek X skal være for alle skoler og klasser og være åbent og tilgængeligt i skoletiden.

Endvidere kan tanken tænkes bredere og dække hele børne- og ungeområdet og ungdomsuddannelserne. Der kan også indtænkes et fritidselement målrettet elever fra 6. klasse og op. Endelig kan det foldes ud til også at være åbent for frivillige organisationer, aftenskoler, virksomheder, borgere, ungdomsuddannelser mm.  Tek X vil eventuelt helt eller delvist kunne finansieres via fondsmidler og partnerskabsaftaler. De enkelte skoler skal naturligvis også have en vis basis i læremidler.

For at sikre de rette lærerkompetencer til Rødovres kommende tek-fokus, indgås en partnerskabsaftale med UUC, Campus Carlsberg og Future Classroom Teacher. De studerende herfra bliver således med til at skabe Rødovres didaktiske og faglige tilgang og får et særligt kendskab til Rødovre, og vil finde det attraktivt at søge ansættelse på kommunens skoler. Nuværende pædagogisk personale kompetenceudvikles i relevant omfang.

En så stor kommunal satsning vil nødvendiggøre en tovholder, der kan supportere skolerne på et overordnet plan. Det foreslås derfor, at der ansættes en konsulent til at styre implementeringen og sikre den løbende udvikling af indsatsen. Denne bør ansættes pr. 1. januar 2018 for at sikre den bedst mulige implementering og opstart af indsatsen.  

På den enkelte skole anbefales det desuden at ansætte en faglig spydspids med særlige kompetencer inden for teknologi og innovation. Vedkommende skal gennemføre relevant undervisning som beskrevet, dels i egne undervisningsforløb, men også som en kollegialt kapacitetsopbyggende ressource i forhold til indsatsens generelle implementering i fagrækken. Ansættelse pr. 1. august 2018.

Desuden vil der frem til 1. august 2018 være en inddragelsesproces med skolebestyrelser, skoleledelser, elever og medarbejdere for at sikre ejerskab, indsigt og forståelse for indsatsen, samt sikre kobling til folkeskolereformens mål og intentioner.

Til at underbygge og motivere til fortsat nysgerrighed inden for innovation og digital udvikling kunne det desuden overvejes, at 8. klasserne fremover får mulighed for en studierejse til et digitalt og innovativt miljø. Dette ville give eleverne en erfaring og indsigt, som ikke kan opnås i nærmiljøet.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

De økonomiske konsekvenser vil skulle belyses nærmere.  

Til budget 2018 vil der skulle afsættes midler til ansættelse af en teknologifaglig konsulent til implementering af indsatsen. Forventet udgift: 600.000 kr.

Derudover forudsættes konverteret et årsværk pr. skole inden for den understøttende undervisning til ansættelse af en teknologifaglig tovholder/spydspids. Forventet merudgift pr. skole: 75.000 kr.  I alt 450.000 kr.

Den nødvendige økonomi til etablering af Tek X vil forsøges delvist finansieret via fonde og eksterne samarbejdspartnere.

Hertil kommer indkøb af særlige undervisningsmidler til skolerne.

Tidsplan

Skoleåret 2017-2018: Inddragelse af skolebestyrelser, skoleledelser, elever og medarbejdere med henblik på implementering af indsatsen.

Skoleåret 2017-2018: Udvikling og afprøvning af læringsforløb, med tydelige indholdselementer indenfor it og innovation.

Januar 2018: Børne- og Kulturforvaltningen udarbejder lokal curriculum for faget til godkendelse medio januar 2018.

August 2018: Teknologi og innovation indføres på 0. - 5. klassetrin i den understøttende undervisning. Faget teknologi og innovation indføres på 6., 7. og 8. klassetrin ved konvertering/anvendelse af den understøttende undervisning.

Bilag

Bilag 1: Tillæg til handleplan for Rødovre Kommunes Pædagogiske Læringscentre

Godkendelse af dispositionsforslag til opførelse af ny børneinstitution ved Espevang
Sag nr. 100

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Godkendelse af dispositionsforslag udarbejdet 15. maj 2017 til opførelse af ny børneinstitution.

På anlægsbudgettet (Investeringsoversigten) er der i budget 2017 - 2018 afsat et samlet rådighedsbeløb på 44.000.000 kr.

Kommunalbestyrelsen har den 28. februar 2017 godkendt programoplæg til opførelse af en børneinstitution på boldbanen ved Espevang til ca. 180 børn i en bygning i 2 plan på ca. 1.700 m2. Endvidere blev der givet en projekteringsbevilling på 5.000.000 kr.

Der søges om en anlægsbevilling på 5.000.000 kr. til frigivelse af rådighedsbeløb til fortsættelse af ovennævnte projekt, hvorefter den samlede anlægsbevilling udgør 10.000.000 kr.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

  1. at dispositionsforslag og tidsplan godkendes,
  2. at opgaven til opførelse af institutionen udbydes i totalentreprise,
  3. at Teknisk Forvaltning varetager opgavens gennemførelse med bistand fra eksterne rådgivere samt
  4. at der gives en anlægsbevilling til frigivelse af rådighedsbeløb på 5.000.000 kr. til fortsættelse af projektet.


Børne- og Skoleudvalget, 06. juni 2017, pkt. 41:

Anbefales.


Økonomiudvalget, 14. juni 2017, pkt. 124:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Opførelsen en af ny børneinstitution ved Espevang vil sikre beboerne i Irmabyen en institution i nærmiljøet og danne rammerne for det pædagogiske dagtilbud til kvarterets børn.

Projektet omfatter opførelse af en ny børneinstitution samt etablering af udearealer med indkørsel og parkering samt legeplads i tilknytning til institutionen, jfr. vedlagte dispositionsforslag af 15. maj 2017, udarbejdet af Teknisk Forvaltning i samarbejde med Børne- og Kulturforvaltningen.

Institutionen etableres med 12 grupperum til 240 enheder, ca. 180 børn i aldersgruppen 0 - 6 år.

Børneinstitutionen opføres på den nuværende boldbane ved Espevang og under hensyn til de omkringliggende bevaringsværdige bygninger og det karakteristiske kulturhistoriske landskab. Der vil ved placeringen på grunden blive taget hensyn til skygge/sol i forhold til etageboligerne i Irmabyen (Terrassehaven), der ligger syd for institutionen.

Teknisk Forvaltning står for udarbejdelse af dispositionsforslag samt udbudsmateriale til opførelse af børneinstitutionen i en totalentreprise.

Etablering af udearealerne vil blive udbudt i særskilt entreprise.

Der henvises til sag på lukket dagsorden vedrørende godkendelse af entreprenørliste samt økonomioversigt.

Lov- og plangrundlag

Lokalplan nr. 083 om område til offentlige formål ved Espevang, tinglyst den 19. marts 2002.

Rødovre Kommunes byggestyringsregler.

Som kommunalt byggeri over 10.000.000 kr. er projektet omfattet af krav om sociale klausuler om uddannelses- og praktikaftaler.

Økonomiske konsekvenser

På anlægsbudgettet er der i 2017 afsat et samlet rådighedsbeløb på 44.000.000 kr. til opførelsen, fordelt med 10.000.000 kr. i 2017 og 34.000.000 i 2018.

Der er den 28. februar 2017 givet en projekteringsbevilling på 5.000.000 kr.

Der søges om en anlægsbevilling på 5.000.000 kr. til frigivelse af rådighedsbeløb til fortsættelse af projektet, hvorefter den samlede anlægsbevilling udgør 10.000.000 kr.

Tidsplan

Børne- og Skoleudvalget:

06. juni 2017

Økonomiudvalget:

14. juni 2017

Kommunalbestyrelsen:

20. juni 2017

Projektering og udbud:

Juni - oktober 2017

Forelæggelse af licitationsresultat:

November 2017

Udførelse:

December 2017 - december 2018

Ibrugtagning af bygning:

December 2018

 

En del af arbejdet på legepladsen er vejr- og temperaturafhængigt, og det udendørs arbejde vil derfor først kunne afsluttes i forsommeren 2019.

Bilag

Bilag 1: Dispositionsforslag af 15. maj 2017
Bilag 2: Teknisk Forvaltnings bevillingsoplæg af 15. maj 2017

Licitationsresultat vedr. udskiftning af tag på Islev Skoles hovedbygning
Sag nr. 101

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen har den 31. januar 2017 godkendt, at udskiftning af taget på hovedbygningen på Islev Skole udbydes i fagentreprise.

Der orienteres derfor om licitationsresultatet samt forslag til gennemførelse af projektet.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

  1. at licitationsresultatet tages til efterretning samt
  2. at forslag til gennemførelse af projektet godkendes med model 2, incl. optioner.


Børne- og Skoleudvalget, 06. juni 2017, pkt. 42:

Anbefales.


Økonomiudvalget, 14. juni 2017, pkt. 125:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Tagkonstruktionen på hovedbygningen er i ringe forfatning med omfattende skader i tagetagen fra fugt og skimmelsvamp. En udskiftning af taget blev anslået til ca. 6.000.000 kr.

Der blev i 2016 givet en anlægsbevilling på 12.000.000 kr. til renovering og udvidelse af tagetagen, således at der i forbindelse med udskiftningen af taget kunne foretages en udvidelse af tagetagen til brug for indretning af yderligere klasselokaler.

Efter denne licitation viste det sig, at udgiften til renovering af taget samt en udvidelse af tagetagen beløb sig til ca. 18.000.000 kr.

Det blev derfor besluttet, at der i stedet kun gennemføres den oprindeligt foreslåede udskiftning af taget med de nødvendige tilpasninger.

Teknisk Forvaltning har haft opgaven udbudt til tre entreprenører i fagentreprise i underhåndsbud i to modeller.

Model 1 indeholder udskiftning af tegltag og underlag samt ovenlysvinduer. Indvendig isolering og beklædning udskiftes kun, hvis der er skader, og vandskadede konstruktioner repareres.

Model 2 indeholder udskiftning af hele tagkonstruktionen, undtagen spær samt udskiftning af indvendig isolering og beklædning. Alle ovenlysvinduer udskiftes. Spær og konstruktioner renses for skimmel. Ved at vælge denne model, hvor hele tagkonstruktionen udskiftes, vil der ikke blive behov for særlig vedligeholdelse i en del år.

Efter modtagelsen af bud fra de tre indbudte firmaer er Combi Byg A/S den entreprenør med den mest fordelagtige pris samt den eneste entreprenør uden forbehold.

Tilbuddet fra Combi Byg A/S vedrørende model 1 beløber sig til 6.695.980 kr., incl. tilsyn og uforudseelige udgifter, men uden tilkøb af optioner.

Med tilkøb af alle optioner bliver udgiften 7.312.980 kr.

Tilbuddet vedrørende model 2 beløber sig til 7.748.570 kr., incl. tilsyn og uforudseelige udgifter, men uden tilkøb af optioner.

Med tilkøb af alle optioner bliver udgiften 8.243.570 kr.

Optionerne indeholder:

  • udskiftning til ét stort vinduesparti i hvert klasserum (213.000 kr.)
  • én kvist pr. klasserum, der giver mulighed for udkig (282.000 kr.)
  • akustiklofter i model 1 for at forbedre lydforholdene (122.000 kr., beløbet er indeholdt i model 2)

Samlet er der optioner på i alt 617.000 kr. vedrørende model 1, og i alt 495.000 kr. vedrørende model 2.

Det foreslåes, at der indgås kontrakt med Combi Byg A/S med model 2 med tilkøb af ovennævnte optioner.

Lov- og plangrundlag

Byggestyringsreglerne.

Økonomiske konsekvenser

Den resterende anlægssum udgør 11.034.743 kr., idet der tidligere er forbrugt 965.257 kr. af den afsatte anlægsbevilling på 12.000.000 kr. til rådgivning, udbud og miljøundersøgelser.

Den samlede udgift til udskiftning af taget med model 2 incl. optioner, tilsyn og uforudseelige udgifter udgør i alt 8.243.570 kr.

Tidsplan

Børne- og Skoleudvalget:

06. juni 2017

Økonomiudvalget:

14. juni 2017

Kommunalbestyrelsen:

20. juni 2017

Udførelse:

juli - september 2017

Ibrugtagning:

medio oktober 2017

Bilag

Bilag 1: Bevillingsoplæg fra Teknisk Forvaltning af 15. maj 2017

Opgørelse over antallet af vikartimer på de seks folkeskoler
Sag nr. 102

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Som opfølgning på budgetresolutionen i forbindelse med budget 2017 vedrørende forbruget af lærervikarer i de seks folkeskoler, forelægges en opgørelse over antallet af vikartimer i perioden fra november 2016 til og med februar 2017, indhentet fra skolerne.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at opgørelsen tages til efterretning.

Børne- og Skoleudvalget 06. juni 2017, pkt. 44

Taget til efterretning.


Økonomiudvalget, 14. juni 2017, pkt. 126:

Indstilles taget til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Børne- og Kulturforvaltningen har i forbindelse med budgetresolutionen udarbejdet et skema til registrering af vikartimer, som skolerne har udfyldt og returneret til forvaltningen. Skolernes registreringer er blevet samlet i en opgørelse (bilag 1), hvoraf det fremgår, hvor mange vikartimer der i de fire pågældende måneder har været på de enkelte skoler fordelt på klassetrin. Vikartimerne er opgjort i klokketimer.

Opgørelsen viser desuden i hvor mange af vikartimerne, der er foregået relevant undervisning. Som det fremgår af opgørelsen, varierer antallet af vikartimer med relevant undervisning en del fra skole til skole, hvorfor skolerne er blevet bedt om at redegøre for, hvordan de foretager denne vurdering.

Hendriksholm Skole 

På Hendriksholm Skole er vikartimer med relevant undervisning defineret ved, at der ligger materiale fra den fraværende lærer eller, at en lærer fra det pågældende team kan hjælpe med materialer eller selv tage vikartimen.

Rødovre Skole 

Rødovre Skole har et forventningspapir som alle tilkaldevikarer modtager. Heri indgår bl.a. forventningen om, at der skal foregå undervisning efter den fraværende lærers anvisninger, klassens ugeplan eller (da der arbejdes i årgangsteam) ugeplanen for parallelklassen. Tilkaldevikarerne er forpligtet til at give en tilbagemelding til den fraværende lærer. I praksis vurderes al vikardækket fravær ved egne lærere eller tilkaldevikarer som relevant undervisning. De timer hvor skolen vurderer, at der ikke har fundet relevant undervisning sted er, når skolens egne lærere fører nabotilsyn, dvs. har to klasser samtidig, når undervisningen er aflyst eller, når eleverne bliver bedt om at arbejde selv.

Valhøj Skole

Valhøj Skole vurderer, at der er tale om relevant undervisning, når undervisningen varetages af enten en lærer i afdelingen (f.eks. i forbindelse med omlagte timer, ture ud af huset, projektopgaver og lign.), af en pædagog, der er tilknyttet afdelingen, eller af en af de faste vikarer der indgår i årgangens teammøder og derfor er i stand til at løfte på forhånd planlagte opgaver. I de resterende vikartimer understøttes vikarerne med konkrete materialer, læringsportaler og bevægelseskufferter. Derudover opfordres vikarerne til at gennemføre udendørs aktiviteter, hvilket bakkes op af skolebestyrelsen.

Islev Skole

Islev Skole vurderer, at der foregår relevant undervisning i størstedelen af alle vikartimerne, da vikarerne dagligt afleverer skema over, hvad de har lavet med klasserne. At dømme efter bemærkningerne i disse skemaer formår vikarerne umiddelbart at gennemføre relevant undervisning, selvom der nogle gange ikke ligger materiale fra lærerne. Opgørelsen dækker ligeledes over de timer, hvor en vikar er inde ved en to-lærertime, hvor undervisningen selvsagt vurderes som relevant.

Tinderhøj Skole 

Tinderhøj Skole vurderer, at der foregår relevant undervisning i størstedelen af vikartimerne, også selvom klassen arbejder alene, eftersom eleverne altid bliver sat i gang med en opgave, og der føres tilsyn med klassen.

Nyager Skole 

Nyager Skole arbejder med fleksibelt skema, hvilket gør det muligt ofte at vikardække med klassernes egne lærere. Når undervisningen i udskolingen aflyses, skyldes det, at det på forhånd er vurderet, at der ikke kan blive gennemført relevant undervisning. I forbindelse med fravær vil der for det meste være en tilgængelig vikarbesked på skole intra eller informationer på klassens ugeplan, så vikarerne har noget relevant at arbejde med. Hvis der skulle mangle informationer, er klasseteamet altid parat til at hjælpe med forslag til relevant undervisning. Vikarerne melder tilbage til de fraværende lærere, hvad de har arbejdet med, så der kan følges op på det i undervisningen.

Børne- og Kulturforvaltningen har endvidere udarbejdet en oversigt (bilag 2), som viser, hvor stor en andel af den samlede undervisning, der udgøres af vikartimer. For det første viser oversigten det normerede antal undervisningstimer for hvert klassetrin, som varierer alt efter antallet af klasser på hver skole. For det andet viser oversigten antallet af vikartimer opgjort i klokketimer, så de kan sammenholdes med det normerede antal undervisningstimer. Antallet omfatter perioden november 2016 til februar 2017, hvor der er i alt 72 skoledage. Endelig er vikartimerne opgjort i procent pr. skole.

Vikarforbruget til alt fravær så som sygdom, barn 1. og 2. sygedag, uddannelse, omsorgsdage, afholdelse af 6. ferieuge og andet i november – februar ligger på mellem 6 % og 18 %. Når Nyager Skole ligger lavest så skyldes det formentligt, at de har en mere fleksibel skemalægning end de øvrige skoler, idet de laver nye skemaer hver 3. uge. Det betyder, at planlagt fravær til f.eks. uddannelse ikke udløser vikardækning, idet skolen medtager det kendte fravær ved skemalægningen. At nogle skoler ligger højt skyldes blandt andet udfordringer med langtidssygdom blandt både lærere og skolepædagoger. Ligeledes har nogle af skolerne en del personale på midlertidig nedsat tjeneste, såvel som flere på orlov. Endvidere er der et par vakante stillinger, som vikardækkes indtil nyansættelse, og endelig bestræber nogle skoler sig på bevidst at dække fravær med udefrakommende vikarer (lærerstuderende) med henblik på at skåne Kompetencecenter-, Pædagogisk Læringscenter- og holdundervisningstimer.

Sygefraværet på skolerne ligger i perioden fra november til og med februar på ca. 4 % - 6 %. I samme periode er det gennemsnitlige vikarforbrug på 12 %.

Børne- og Kulturforvaltningen vil have et øget fokus på nedbringelse af vikarforbruget, og fortsat arbejde målrettet med at sikre et fagligt indhold i alle undervisningstimer, herunder også i vikartimerne. Forvaltningen ser allerede en mere systematisk ledelsesmæssig tilgang til synliggørelse og sammenhæng mellem en vikartime og den daglige undervisning og vil gå i dialog med skoleledelserne om, hvordan skolerne via planlægning og organisering kan nedsætte vikarforbruget.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Bilag 1 Opgørelse over antallet af vikartimer
Bilag 2: Bilag 2 Vikartimer i procent af normeret antal undervisningstimer

Undersøgelse af hvorfor nogle forældre vælger privatskole til deres barn
Sag nr. 103

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Som opfølgning på budgetresolutionen i forbindelse med budget 2017, vedrørende årsagen til at nogle Rødovreborgere vælger privatskole til deres børn, forelægges resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt forældre til privatskoleelever i perioden 10. april til 7. maj.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at undersøgelsens resultater tages til efterretning.

Børne- og Skoleudvalget, 06. juni 2017, pkt. 46:

Taget til efterretning.


Økonomiudvalget, 14. juni 2017, pkt. 127:

Indstilles taget til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

I Rødovre Kommune har der siden 2008 været en uændret tilgang til privatskoler på mellem 11 % og 12 %.  På landsplan er procenten 18 %. Børne- og Kulturforvaltningen har med henblik på at undersøge årsagerne til tilvalg af privatskole henvendt sig til forældre, hvis børn er startet på privatskole i august 2014 eller derefter, herunder børn som starter i privatskole i det kommende skoleår. Via et brev i e-boks har forældrene modtaget et link til et kortfattet spørgeskema. Brevet er blevet sendt til forældre til i alt 318 privatskoleelever, hvoraf en væsentlig del er søskende. Det vil sige, at nogle forældre har modtaget brevet flere gange, men blot besvaret spørgeskemaet en enkelt gang, hvilket afspejler sig i svarprocenten på knap 40 %. Forvaltningen har modtaget 124 besvarelser.

Antallet af spørgsmål i spørgeskemaet afhænger af, hvordan første spørgsmål besvares, da to spørgsmål udgår, hvis barnet aldrig har gået i kommunens folkeskole.

35 % af de adspurgte forældres børn har aldrig gået i kommunens folkeskole, men er startet i 0. klasse på privatskole. Den væsentligste årsag hertil er kendskab til eller erfaring fra den pågældende privatskole, men også bekymring i forhold til om man lærer nok i folkeskolen. Desuden har mange uddybet årsagen i kommentarer, som vedrører dels forskellige overvejelser i forhold til skoledagens længde og graden af inklusion, og dels særlige ønsker om en privatskoles særlige faglige profil.

Henholdsvis 23 % og 25 % er overgået fra kommunens folkeskole til privatskole i 6. klasse og 7. klasse. De resterende 17 %, der er overgået til en privatskole, fordeler sig jævnt over de øvrige klassetrin. En primær årsag til skiftet har for en del af de adspurgte været, at deres barn ikke lærte nok eller ikke blev tilstrækkeligt udfordret fagligt. En anden væsentlig årsag var skolens indsats i forhold til at løse konflikter mellem børnene. Mange har uddybet årsagen til skiftet i en kommentar, hvor der henvises til blandt andet lærerfravær, lærerskift, hyppig vikardækning, uro i klassen samt utilfredshed med ledelsen.

Forvaltningen har desuden spurgt ind til, hvad skolen kunne have gjort for at hindre skiftet. Her peger over halvdelen på en større indsats i forhold til at udfordre alle elever fagligt til trods for elevernes forskellige faglige niveauer. Mange har ligeledes valgt at besvare spørgsmålet med en kommentar. Kommentarerne går blandt andet på, at skolen kunne have haft større fokus på stabil lærerbesætning, prioritering af uddannede vikarer samt større konsekvens i forhold til dårlig opførsel, uro og mobning.

Endelig har en del forældre benyttet sig af muligheden for at tilføje en overordnet kommentar. Her tilkendegiver flere forældre, at klassekvotienten har haft betydning i forhold til valget af privatskole, da deres børn af forskellige årsager trives bedre i klasser med færre elever.

Overordnet kan det konkluderes, at en tredjedel af de adspurgte har valgt privatskole til deres barn fra første skoledag primært med afsæt i kendskab til eller erfaring med det pågældende privatskoletilbud. Knap halvdelen har ladet deres børn flytte fra folkeskole til privatskole i forbindelse med overgangen til udskolingen, hvilket primært skyldes ønsket om et højere fagligt niveau. Størstedelen af disse børn rykker til Frederiksberg Privatskole.

Folkeskolerne har de senere år haft et stærkt fokus på at styrke elevernes faglige niveau samt på den enkelte elevs læring. Desuden er der fokus på, at både fagligt stærke og mindre stærke elever motiveres og trives i skolen. Dette fokus vil fortsætte i de kommende år.  

Endelig bør det oplyses, at mens der i Rødovre Kommune har været en stabil privatskolefrekvens igennem de seneste 8 år, har der på landsplan været en stigning i tilgangen på 4 % i samme tidsrum, fra 14 % i 2008 til 18 % i 2016.

Lov- og plangrundlag

Budgetresolution, Budget 2017.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Bilag spørgeskemaundersøgelse

Fremtidig fredning af Vestbads friluftsanlæg
Sag nr. 104

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Den A. P. Møllerske Støttefond har givet tilsagn om at bevilge en gave til restaurering af det oprindelige ikoniske friluftsbadeanlæg.

Det er en forudsætning for gaven, at anlægget fredes.

De to kommuner har i samarbejde udarbejdet vedlagte forslag til høringssvar til Slots- og Kulturstyrelsen.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at forslag til høringssvar til Slots- og Kulturstyrelsen godkendes.


Kultur- og Fritidsudvalget, 06. juni 2017, pkt. 26:

Anbefales.


Økonomiudvalget, 14. juni 2017, pkt. 128:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Det Særlige Bygningssyn har indstillet, at friluftsanlægget Vestbad bliver fredet, og Slots- og Kulturstyrelsen har den 3. april 2017 fremsendt høringsbrev herom til Brøndby og Rødovre kommuner.

Det Særlige Bygningssyn indstiller, at friluftsanlægget Vestbad bestående af de to udendørs svømmebassiner med omgivende flisebelægninger og alle tilhørende konstruktioner, vandlegeplads, den tidligere kioskbygning samt parken bliver fredet.

Det Særlige Bygningssyn anbefaler, at den oprindelige farvepallette genskabes ved en restaurering, at den oprindelige flisebelægning omkring svømmebassinerne genskabes ved en omlægning samt at landskabet genoprettes efter landskabsarkitekt C. Th. Sørensens planer.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Høringsfristen er 31. juli 2017.

Forslaget behandles i Brøndby Kommunalbestyrelse den 14. juni 2017 og i Rødovre Kommunalbestyrelse den 20. juni 2017.

Bilag

Bilag 1: Høringsbrev fra Slots- og Kulturstyrelsen af 3. april 2017
Bilag 2: Bilag til høringsbrev af 3. april 2017
Bilag 3: Udkast 11.05.17 Vestbad høringssvar fredning

Etablering af elevator i Rødovrehallen
Sag nr. 105

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

På anlægsbudgettet (Investeringsoversigten) i budget 2017 er der afsat rådighedsbeløb på i alt 800.000 kr. til etablering af elevator ved Rødovrehallens hovedindgang.

Der søges om en anlægsbevilling på 800.000 kr. til gennemførelse af projektet.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

  1. at forslag og tidsplan godkendes,
  2. at gennemførelsen varetages af Teknisk Forvaltning med bistand fra ekstern rådgiver samt
  3. at der gives en anlægsbevilling til frigivelse af rådighedsbeløb på 800.000 kr.


Kultur- og Fritidsudvalget, 06. juni 2017, pkt. 27:

Anbefales.


Økonomiudvalget, 14. juni 2017, pkt. 129:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

For at sikre tilgængelighed til første sal i Rødovrehallen for bl.a. kørestolsbrugere er der afsat midler til etablering af en elevator ved hovedindgangen.

Brugerne er i dag henvist til at benytte eksisterende vareelevator ved cafeteriet.

Forslaget omfatter opsætning af elevator samt de hermed afledte opgaver som gulvbelægning og malerarbejde mv.

Der henvises til sag på lukket dagsorden vedrørende godkendelse af entreprenørliste samt økonomioversigt.

Lov- og plangrundlag

Byggestyringsreglerne.

Økonomiske konsekvenser

Den samlede udgift til gennemførelse af projektet er anslået til 800.000 kr.

Det vurderes, at gennemførelse af forslaget ikke vil påvirke driftsudgifterne.

Tidsplan

Kultur- og Fritidsudvalget:

06. juni 2017

Økonomiudvalget:

14. juni 2017

Kommunalbestyrelsen:

20. juni 2017

Projektering og udbud:

juni - juli 2017

Udførelse:

august - oktober 2017

Ibrugtagning:

primo november 2017

 

Bilag

Bilag 1: Bevillingsoplæg fra Teknisk Forvaltning

Handleplan for handicappolitikken 2017 og 2018
Sag nr. 106

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social-og Sundhedsforvaltningen forelægger handleplan for handicappolitikken 2017 og 2018. Handleplanen er en udmøntning af handicappolitikken og indeholder beskrivelser af prioriterede indsatser for de næste to år.

Sagen behandles samtidig i alle udvalg.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

 

at handleplan for handicappolitikken 2017 og 2018 godkendes.


Alle fagudvalg, 06. juni 2017

Anbefales


Økonomiudvalget, 14. juni 2017, pkt. 131:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Den 31. januar 2016 (sag nr. 41) godkendte Kommunalbestyrelsen Rødovre Kommunes nye handicappolitik. Efterfølgende har forvaltningen i samarbejde med Handicaprådet udarbejdet et forslag til en toårig handleplan.

Handleplanen skal tydeliggøre de politisk prioriterede mål for de næste to år og indeholder en beskrivelse af de indsatser, der underbygger disse mål. Handleplanen er dermed ikke en udtømmende beskrivelse af alle indsatser på handicapområdet.

I handleplan for handicappolitikken 2017 og 2018 arbejdes der med visionen i handicappolitikken om, at Rødovre Kommune skal være landets bedste kommune for borgere med handicap, hvor alle har lige muligheder i livet.

Indsatserne i handleplanen relaterer til handicappolitikkens fire strategimål:

  1. Et ligeværdigt liv
  2. Sammenhæng skaber tryghed
  3. Stærke lokale fællesskaber
  4. Tilgængelige omgivelser og teknologiske løsninger.

Handleplanen indeholder følgende seks indsatser:

  1. Bedre livskvalitet med sundhedstjek
  2. Bedre overgang fra barn til voksen
  3. Bedre adgang til job og uddannelse
  4. Tilgængelighed i byrummet
  5. Tilgængelighed i offentlige bygninger
  6. Øget synlighed via kvalitetsstandarder.

Indsatserne er blevet til i en åben proces, hvor både Handicaprådet og forvaltningerne har bidraget.

I processen er der i stor udstrækning lyttet til Handicaprådet og deres forslag til indsatser i handleplanen. Handicaprådet har prioriteret blandt foreslåede indsatser og efterfølgende bidraget til at skærpe de udvalgte indsatser.

Social- og Sundhedsforvaltningen følger op på alle indsatserne for at sikre, at ressourcerne anvendes mest hensigtsmæssigt og skaber værdi for borgerne. I forbindelse med opstart af de forskellige indsatser vil der blive udarbejdet beskrivelser, hvor blandt andet mål, succeskriterier og evaluering af indsatsen beskrives i samarbejde med de relevante aktører.

Forvaltningen vil give Handicaprådet en midtvejsstatus for indsatserne.

Lov- og plangrundlag

Rødovre Kommunes Handicappolitik.

Økonomiske konsekvenser

Afholdes inden for det vedtagne budget.

Tidsplan

Status på handleplanen forelægges til politisk behandling i juni 2019.

Bilag

Bilag 1: Bilag Handleplan for handicappolitikken 2017 og 2018

Klippekortordning til plejehjemsbeboere
Sag nr. 107

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I forbindelse med Finanslov 2017 er der afsat 380 mio. kr. årligt til at indføre klippekort til ekstra hjælp til ældre plejehjemsbeboere. Social- og Sundhedsforvaltningen har hos Sundheds- og Ældreministeriet ansøgt om og fået tilsagn om 2.544.000 kr. i henholdsvis 2017 og 2018 til indførelse af klippekortet.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

  1. at der gives en udgifts-/indtægtsbevilling på 2.544.000 kr. til Social- og Sundhedsudvalget i 2017 til klippekort til ekstra hjælp til ældre plejehjemsbeboere, og
  2. at der i budget 2018 indarbejdes en udgifts/-indtægtsbevilling på 2.544.000 kr. i forbindelse med de tekniske ændringsforslag.

 

Social- og Sundhedsudvalget, 06. juni 2017, pkt. 44:

Anbefales.


Økonomiudvalget, 14. juni 2017, pkt. 132:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Klippekortordningen indebærer, at den enkelte plejehjemsbeboer får det, der svarer til en halv time om ugen til ekstra hjælp og støtte. Det er en forudsætning, at midlerne anvendes til aktiviteter, der ligger ud over den eksisterende plejeindsats.

Social- og Sundhedsforvaltningen har fået tilsagn om 2.544.000 kr. i 2017 og 2018 til indførelse af klippekort. Klippekortet er udmøntet som en ansøgningspulje, der fordeles efter bloktilskudsnøglen. Fra 2019 fordeles midlerne til kommunerne via bloktilskuddet.

I ansøgningen er der i lighed med klippekortet til hjemmeboende hjemmehjælpsmodtagere lagt vægt på, at den ekstra tid, der tildeles beboerne, skal have et socialt og aktiverende sigte. Der vil i valg af aktiviteter blive taget individuelle hensyn i forhold til beboerens situation og fysiske formåen, men det tilstræbes, at alle beboere får tilbuddet. Aktiviteten vil blive tilrettelagt i tæt samarbejde med den enkelte beboer, de pårørende og kontaktpersonen.

Aktiviteten kan foregå både i og udenfor boligen. Det kan eksempelvis være:

  • ledsagelse generelt til aktiviteter og udflugter
  • tur på kirkegården, kulturelle eller sociale aktiviteter
  • tur i indkøbscenter med hjælp til indkøb af eksempelvis tøj, sko og gaver
  • sociale aktiviteter i boligen såsom højtlæsning, kortspil eller socialt samvær.

Indsatsen skal understøtte de aktiviteter, der allerede foregår på de fire plejehjem. I forbindelse med initiativerne til løft af ældreområdet i 2014 godkendte Kommunalbestyrelsen den 25. februar 2014 (sag nr. 40), at hvert af de fire plejehjem fik tilført midler til ansættelse af en aktivitetsmedarbejder, som er videreført fra budget 2015, med henblik på at styrke de sociale aktiviteter.

Lov- og plangrundlag

Finanslovsaftale for 2017.

Økonomiske konsekvenser

Klippekortordningen til plejehjemsbeboere har ingen økonomiske konsekvenser for Rødovre Kommune, idet den finansieres af puljemidler fra Sundheds- og Ældreministeriet på henholdsvis 2.544.000 kr. i 2017 og 2018. Anvendelsen af det bevilgede tilskud registreres særskilt af hensyn til regnskabsaflæggelsen til ministeriet.

Tidsplan

April 2017: Tilsagn fra Sundheds- og Ældreministeriet for 2017 og 2018.

15. november 2017: Frist for foreløbig status på projektet til Sundheds- og Ældreministeriet.

1. april 2018: Frist for regnskab 2017 til Sundheds- og Ældreministeriet.

Dorthe Mariehjemmet regnskab 2016
Sag nr. 108

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger regnskab 2016 for det selvejende plejehjem Dorthe Mariehjemmet med forvaltningens kommentarer.  

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

  1. at Dorthe Mariehjemmets regnskab 2016 tages til efterretning, samt
  2. at prisaftalen med Dorthe Mariehjemmet ikke justeres.

Social- og Sundhedsudvalget, 06. juni 2017, pkt. 45:

  1. Indstilles taget til efterretning.
  2. Anbefales.


Økonomiudvalget, 14. juni 2017, pkt. 133:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Aftalen med Dorthe Mariehjemmet indebærer, at Rødovre Kommune betaler en fast døgntakst for de visiterede timer, og at såvel over- som underskud er kommunen uvedkommende. I 2016 udgjorde døgntaksten 1.616 kr. Regnskabet for 2016 udviser et overskud på 251.436 kr. mod et underskud på 600.016 kr. i 2015. Overskuddet udgør 0,46 pct. af plejehjemmets samlede indtægter i 2016. I Dorthe Mariehjemmtes ledelsesberetning fremgår, at "Økonomistyringen anses solid og tilfredsstillende."

Plejehjemmet er i 2016 i lighed med de tre kommunale plejehjem tilført 439.898 kr., der i henhold til ledelsesberetningen er afsat og anvendt til særlige aktiviteter på plejehjemmet. Plejehjemmet er desuden tilført 928.520 kr. fra Ældre- og Sundhedsministeriets pulje til en mere værdig ældrepleje i 2016 (behandlet af KB den 21. juni 2016, sag nr. 108, og den 29. november 2016, sag nr. 183). Midlerne, som forvaltningen har fordelt efter antallet af pladserne på plejehjemmene, er anvendt til at styrke aftenvagten på plejehjemmet. Forvaltningen har i 2017 indsendt et revisionspåtegnet regnskab for kommunens samlede pulje i 2016 til ministeriet, inkl. Dorthe Mariehjemmets udgifter til styrket aftenvagt, som ministeriet har godkendt.

Dorthe Mariehjemmet har i 2016 endvidere påbegyndt afdrag af likviditetslån fra Rødovre Kommune i 2009 på 3,8 mio. kr. Det er aftalt med Dorthe Mariehjemmet, at lånet afvikles over ti år med virkning fra 2016 med et årligt afdrag på 380.000 kr.

Lov- og plangrundlag

Aftale med bestyrelsen for Dorthe Mariehjemmet indgået af Kommunalbestyrelsen den 22. december 2009 (sag nr. 237).

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Årsregnskab 2016. Den selvejende insitution Dorthe Mariehjemmet
Bilag 2: Regnskabserklæring for Den selvejende institution Dorthe Mariehjemmet - 2016

Udvidelse af kapacitet på Udviklingscenter Skiftesporet
Sag nr. 109

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen og Børne- og Kulturforvaltningen foreslår, at der foretages kapacitetsændringer på Udviklingscenter Skiftesporet, således at flere børn og unge end i dag sikres et fortsat stærkt tilbud på Udviklingscenter Skiftesporet.

Baggrunden for forslaget er, at Udviklingscenter Skiftesporets elever har mere komplekse problematikker, såvel familiemæssigt som diagnostisk, end tidligere. Samtidig ses en stigning i priserne på eksterne skole- og behandlingstilbud, hvilket er en økonomisk udfordring.

Sagen behandles samtidig i Social- og Sundhedsudvalget og Børne- og Skoleudvalget.

Indstilling

 Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

  1. at målgruppen på Udviklingscenter Skiftesporet ændres, samt at kapaciteten udvides fra 40 til 46 pladser
  2. at der gives en tillægsbevilling til driften af Udviklingscenter Skiftesporet på 0,8 mio. kr. i 2017
  3. at merudgiften på 0,8 mio. kr. i 2017 finansieres ved mindre køb af eksterne skole- og behandlingstilbud under hhv. Børne- og Skoleudvalget og Social- og Sundhedsudvalget, samt
  4. at mer- og mindreudgiften indarbejdes som teknisk ændringsforslag til budgetforslag 2018 ff

Børne- og Skoleudvalget 06. juni 2017, pkt. 48

Anbefales.


Social- og Sundhedsudvalget, 06. juni 2017, pkt. 46:

Anbefales.


Økonomiudvalget, 14. juni 2017, pkt. 134:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

På baggrund af en grundig gennemgang af de nuværende elever på Udviklingscenter Skiftesporet samt erfaringerne fra visitationen til skole- og behandlingstilbud foreslås det at foretage kapacitetsændringer på Udviklingscenter Skiftesporet.

Målgruppen på Udviklingscenter Skiftesporet har ændret sig gennem de seneste år, så tilbuddet i dag tager imod flere børn og unge med mere komplekse problematikker end oprindeligt. Denne udvikling ser ud til at fortsætte og vil dermed også gælde for fremtidige visitationer til skole- og behandlingstilbud.

Der skal sikres en forstærket indsats i forhold til tidlig opsporing af børn i indskolingsalderen med sociale, følelsesmæssige og familiebaserede problematikker, som på nuværende tidspunkt ikke kan rummes i et alment skoletilbud. Tanken er, at disse elever skal tilbydes et forløb på Udviklingscenter Skiftesporet med henblik på at kunne tilbagesluses til folkeskolen. Opsporingen vil finde sted ved en fokuseret indsats i et tæt samarbejde mellem PPR-psykologer og socialrådgivere i Børne- og Familieafdelingen. Formålet er at gribe ind, før vanskelighederne udvikler sig til mere komplekse problematikker.

Gennem de seneste år er flere elever blevet visiteret til eksterne, udenbys foranstaltninger frem for til Udviklingscenter Skiftesporet. Baggrunden for denne visitation har været en vurdering af et behov for et heldagstilbud frem for tilbuddet på Udviklingscenter Skiftesporet, som dækker tidsrummet 8-14. Det er forvaltningens vurdering, at med kapacitetsændringerne og særlig fokus på tidlig indsats vil enkelte af disse elever fremover kunne visiteres til Udviklingscenter Skiftesporet med særlig fokus på familieinddragelse.

Dette er helt i tråd med initiativerne i "Sammen om Rødovre" og invester før det sker.

For at kunne imødekomme det øgede antal elever samt de mere komplekse problematikker er der behov for øget lokalekapacitet i form af personalerum, faciliteter til lærerforberedelse, familiesamtalerum og lokaler til målrettet behandlingsarbejde. For at kunne skabe plads til dette, foreslås lokalearealet udvidet med Skovmoseskolens nuværende forberedelseslokaler i stueplan. Dette kræver, at Skovmoseskolen rykker sine forberedelseslokaler op i de ledige lokaler på 1. sal.

Lov- og plangrundlag

Serviceloven og Folkeskoleloven.

Økonomiske konsekvenser

Der arbejdes med en indfasning af de seks ekstra pladser, henholdsvis tre i 2017 og de resterende tre i 2018. På den måde er der fuld belægning på i alt 46 pladser pr. 1. januar 2018. Det betyder, at der ligeledes vil være en indfasning af opnormering af medarbejdere, så der pr. 1. januar 2018 er yderligere en lærer, to pædagoger og en psykolog på Udviklingscenter Skiftesporet. Opnormeringen af psykologfunktionen er nødvendig, for at kunne varetage det mere komplekse behandlingsarbejde.

Hvis denne kapacitetsændring besluttes, betyder det at:

2017: Udviklingscenter Skiftesporet tilføres 0,8 mio. kr., der finansieres med 0,4 mio. kr. af Skoleafdelingen og 0,4 mio. kr. af Børne- og Familieafdelingen ved køb af færre eksterne skole- og behandlingstilbud.

2018 ff: Udviklingscenter Skiftesporet tilføres 2,0 mio. kr., der finansieres med 1,4 mio. kr. af Skoleafdelingen og 1,6 mio.kr. kr. af Børne- og Familieafdelingen ved mindre køb af eksterne skole- og behandlingstilbud, hvilket giver en nettobesparelse på 1,0 mio. kr. Dette indarbejdes som teknisk ændringsforslag til budgetforslag 2018ff.

Tidsplan

Juni-juli 2017: Omflytning og istandsættelse af lokalerne på Rødovre Parkvej 403b

August 2017 ff: Ændret målgruppe og kapacitet træder i kraft i skoleåret 2017/2018

Køb af vaskemaskine til hjælpemiddeldepotet
Sag nr. 110

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I forbindelse med den planlagte flytning af hjælpemiddeldepotet fra Tæbyvej 5 til Egegårdvej 66, foreslås det, at der anskaffes en vaskemaskine til rengøring af hjælpemidler. Ved at købe maskinen frem for at indgå leasingaftale opnås en driftsbesparelse på 171.000 kr. årligt i seks år.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

  1. at der anskaffes en vaskemaskine til hjælpemiddeldepotet
  2. at der afsættes et rådighedsbeløb på 1.000.000 kr., der finansieres af kassebeholdningen
  3. at der gives en anlægsbevilling i 2017 på 1.000.000 kr. til frigivelse af rådighedsbeløbet til indkøb af vaskemaskinen
  4. at den årlige mindreudgift på 171.000 kr. indarbejdes i budgettet for 2018ff


Økonomiudvalget, 14. juni 2017, pkt. 135:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget besluttede på mødet d. 17. maj 2017 - sag nr. 105 - at udsætte beslutning om at indgå leasingaftale om vaskeskine til Hjælpemiddeldepotet. Udsættelsen skete med ønske om at købe vaskemaskinen frem for at indgå en leasingaftale. Forvaltningen fremlægger på denne baggrund et justeret beslutningsgrundlag.

Vask af genbrugshjælpemidler, herunder plejesenge, foregår i dag manuelt, blandt andet med brug af højtryksspuler. Den nuværende rengøring lever ikke op til de hygiejnemæssige krav til rengøring af genbrugshjælpemidler og hensynet til det fysiske arbejdsmiljø på hjælpemiddeldepotet.

Vaskemaskinen kan rengøre langt størstedelen af de genbrugshjælpemidler, der er på depotet, herunder også plejesenge. Vaskemaskinen vasker og tørrer hjælpemidlerne i en proces ved en temperatur, der gør, at de hygiejnemæssige krav for rengøring af hjælpemidler overholdes. Vaskemaskinen kan betjenes af hjælpemiddeldepotets medarbejdere, og indebærer en bedre udnyttelse af medarbejderressourcerne.

Lov- og plangrundlag

Gældende udbudsregler

Økonomiske konsekvenser

Anskaffelse af vaskemaskinen skal ske gennem et udbud. Det er anslået, at anskaffelsessummen med tilhørende udstyr og installation vil koste 1 mio. kr.

Til gengæld spares der årlige driftsudgifter på 171.000 kr. i Hjælpemiddelafdelingen. 

Tidsplan

Det forventes, at vaskemaskinen vil være klar til brug i oktober 2017.

RAB, afdeling Islevtoften II, DAB, Ændringer i helhedsplan
Sag nr. 111

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen godkendte den 21. juni 2016 skema A. Der er nu uforudsete forhold i projektet, som gør besparelser påkrævet og medfører ændring af projektet.

Indstilling

Ressource og Serviceforvaltningen indstiller,

at Kommunalbestyrelsen tager orienteringen til efterretning.


Økonomiudvalget, 14. juni 2017, pkt. 139:

Indstilles taget til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Siden godkendelse af skema A har det vist sig at etagedækkene i blokkene er opbygget på en anden måde end forudsat. Det er påkrævet med en ekstra stabilisering af betondækkene, hvilket medfører ekstraudgifter på 21. mio kr.

I sagen er der ydet maksimal støtte fra Landsbyggefonden og der vil ikke kunne gives yderligere støtte. DAB har efter drøftelse med Landsbyggefonden foretaget besparelser i projektet. Helhedsplanen indeholdt 24 ombyggede boliger, 24 tilgængelige boliger og 48 moderniserede boliger. Antallet af ombyggede boliger formindskes til 18 og antallet af tilgængelige boliger formindskes til 18 boliger. I stedet moderniseres 60 boliger. Indvendigt i de moderniserede boliger ændres der ikke på ruminddelingen og boligerne får nyt bad, nyt køkken, istandsatte overflader og ventilation. Der kommer ikke elevator til de moderniserede boliger.

Gulvvarme i etagehusenes badeværelser ændres til radiatorvarme og efterisolering af kuldebroer ved søjler i etagehusene udgår, da efterisoleringen ikke er rentabel. Dermed udgår tillige maling i forbindelse med efterisolering.

I rækkehusene udgår ovenlys i spidsloft. Spidsloftet anvendes som depot. Eksisterende ovenlysvinduer genanvendes i stedet for udskiftning. Det er oplyst, at vinduerne er under 5 år gamle. Ombygning og udvidelse af fælleshus udgår. I stedet forbedres fælleshuset inden for de eksisterende rammer. Renovering af tørregårde og trapper er udgået og afdelingens kloakker oprettes kun i begrænset omfang i stedet for i fuldt omfang. Der er foretaget TV-inspektion af kloakkerne i år 2013. Der foretages delvis renovering af kloakker i dette projekt og yderligere renovering løbende finansieret af henlæggelsesmidler.

Teknisk Forvaltning har gennemgået projektet. I rækkehusene udføres niveaufri adgang i badeværelser, men i etagehusene udføres niveaufri adgang kun hvor det er muligt.

Bygningsafdelingen har bemærket, at den nye dækkonstruktion skal sikres ved gennemgang af rådgivers anerkendte statiker.

Gulvvarme, nye ovenlys og renovering af torvet ved Netto vil blive udbudt særskilt og vil blive medtaget i projektet, såfremt licitationsresultatet giver mulighed for tilkøb. Øvrige skader ved kloakkerne vil blive udbedret som vedligeholdelse over driften.

Lov- og plangrundlag

Almenboliglovens §§ 91 stk. 1 og 127 og 29 stk. 1.

Økonomiske konsekvenser

Projektet er ændret med de foretagne besparelser. Projektets økonomiske ramme er dog fortsat den samme.

Tidsplan

Projektet er rykket lidt tidsmæssigt. Skema B forventes godkendt medio oktober 2018.

Bilag

Bilag 1: Problemstilling
Bilag 2: Ændringer i helhedsplan
Bilag 3: Beslutningsdokument: Kommunalbestyrelsen 21-06-2016

Revisionsberetning vedrørende årsregnskab 2016
Sag nr. 112

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

PwC har fremsendt beretning vedrørende årsregnskab 2016.

Indstilling

Ressource- og Serviceforvaltningen indstiller,

  1. at beretning vedrørende årsregnskab 2016 tages til efterretning, samt
  2. at regnskab 2016 godkendes.


Økonomiudvalget, 14. juni 2017, pkt. 140:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

PwC har fremsendt beretning om revisionsarbejde vedrørende årsregnskabet for 2016.

Det er generelt en pæn beretning, som understøtter, at der er godt styr på både den finansielle - og den sociale del i Rødovre Kommune. Revisionens gennemgang har ikke givet anledning til bemærkninger.

Lov- og plangrundlag

Økonomi- og Indenrigsministeriets bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. (bekendtgøelse nr. 209 af 27. februar 2017)

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Tidsplan

Kommunes årsregnskab sendes inden udgangen af juni til tilsynsmyndigheden sammen med beretningen og de afgørelser, som Kommunalbestyrelsen har truffet i forbindelse hermed. Kommunalbestyrelsens afgørelser sendes samtidig til revisionen.

Bilag

Bilag 1: Rødovre Kommune - Revisionsberetning 2016-underskrevet.pdf
Bilag 2: Rødovre Kommune - Bilag 2-3 til revisionsberetning 2016.pdf

Diverse
Sag nr. 113

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Lukket punkt: Etablering af elevator i Rødovrehallen, økonomioversigt og godkendelse af entreprenørliste
Sag nr. 114

Beslutningskompetence: KB

Beslutning

Godkendt.

Lukket punkt: Økonomioversigt og godkendelse af entreprenørliste til opførelse af ny børneinstitution ved Espevang
Sag nr. 115

Beslutningskompetence: KB

Beslutning

Godkendt.

Lukket punkt: Diverse
Sag nr. 116

Beslutningskompetence: KB

Beslutning

Taget til efterretning.

Protokollen oplæst. Mødet afsluttet kl. 20.20.

Cookies

Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Når du benytter sitet, samtykker du til vores anvendelse af cookies. Læs mere om vores cookiepolitik.

OK