Kultur- og Fritidsudvalget

16-08-2016

Medlemmer

Jan Kongebro(A)
Chris Lassen Jensen(C)
Niels Spittau(O)
Pia Hess Larsen(A)
Flemming Lunde Østergaard Hansen(A)

Sager 30 - 35

Fold alle ud

Meddelelser
Sag nr. 30

Beslutningskompetence: KFU

Sagens kerne

  1. Oversigt over indkomne love og bekendtgørelser.
  2. Erhvervs-Ph.D. om kunst, design og borgeradfærd.

Indstilling

Meddelelsespunkterne forelægges til orientering.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Bilag 1: Nyhedsliste for Kultur- og Fritid for perioden 23. maj til 18. juli 2016.
Bilag 2: Orientering om ansøgning om erhvervs-Ph.D

Forundersøgelse vedrørende etablering af Musikskolen i nye rammer
Sag nr. 31

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Der er i budget 2016 afsat 350.000 kr. til forundersøgelse vedrørende etablering af Musikskolen i nye rammer med henblik på at skabe fremtidssikrede fysiske rammer for Musikskolens mange brugere.

Børne- og Kulturforvaltningen har i samarbejde med Musikskolen samt Teknisk Forvaltning vurderet behovet og undersøgt forskellige muligheder.

På baggrund heraf er der udarbejdet tre forslag til ny Musikskole, dels med en placering på Trekantgrunden i Islev og dels med en placering ved Kulturhus Viften.

Forslagene præsenteres for Kommunalbestyrelsen på et orienteringsmøde den 11. august 2016.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at der arbejdes videre med forslag udarbejdet af Nobel Arkitekter med en placering ved Kulturhus Viften.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Den nedsatte projektgruppe, bestående af repræsentanter for Børne- og Kulturforvaltningen og Teknisk Forvaltning har undersøgt behov for antal kvadratmeter, herunder nødvendige lokaler og sale.

Musikskolen har allerede i dag behov for bedre og mere tidssvarende lokaler, end der er til rådighed i lokalerne på Rødovrevej.
Musikskolen havde i skoleåret 2015/16 452 unikke elever. Søgningen til Musikskolen er stigende, og der er ventelister til flere instrumenter.

Det skønnes, at der er brug for otte mindre øve- og undervisningsrum, et rytmiklokale, et større undervisningsrum og en multisal, der bl.a. kan benyttes til akustisk musik, f.eks. af klassiske ensembler, korundervisning samt til koncerter.

Der findes i dag ikke en sal i Rødovre, der kan anvendes til akustisk musik, korsang og koncerter.

Placering som en tilbygning til Kulturhus Viften

Det er her en vision at skabe et levende og borgerrettet miljø, hvor der opstår synergi mellem Musikskolen og Kulturhus Viften samt Hovedbiblioteket.

Der er i dag mange samarbejdsflader mellem Viften og Musikskolen, og med et direkte naboskab vil synergieffekten styrkes væsentligt.

Flere sale og øve- og undervisningsrum af forskellig størrelse vil øge fleksibiliteten for både Musikskolen og Viften betydeligt, da eventuel ledig kapacitet i Musikskolens lokaler og sale vil kunne benyttes af Viften samt andre brugere.

A)
Forslag fra Nobel Arkitekter:
Musikskolen placeres øst for Viften på arealet, hvor der i dag er parkeringsplads.

Der opføres et bygningsareal, der åbner sig op mod omgivelserne, og som er komponeret af tre lyse sale.

Viftens nuværende koncertsal er hovedvolumenet i bygningsanlægget.
Herefter kommer Musikskolens nye multisal med plads til ca. 150 personer.
Den tredje sal er Musikskolens store undervisningsrum.
Den lave base rummer foyerarealer, øve- og undervisningsrum og depotrum.

Bygningen til Musikskolen er organiseret i en etage, så skolen er let tilgængelig uden unødige niveauspring og trapper.

Der er selvstændig indgang til Musikskolen fra passage mod syd/nord for biblioteket.
Mod passagen fremstår Musikskolen med store glaspartier, så man udefra kan se aktiviteterne i bygningen.

Foyerarealet knyttes direkte sammen med Viftens nuværende foyer, så der skabes et stort samlet foyerområde med opholdsrum og toiletter.

Børne- og Kulturforvaltningen anser dette forslag for velegnet til at skabe et levende borgerrettet miljø omkring Rådhuset med en god synergi mellem Hovedbiblioteket, Kulturhus Viften og Musikskolen.

Forslaget indeholder desuden skitseforslag til opførelse af en café i tilknytning til Viften beliggende på pladsen mellem Viften og Rådhuset.

B)
Forslag fra Kent Pedersen Arkitektfirma:
Der er udarbejdet et forslag til udbygning af Viften med Musikskole.
Dette forslag inddrager ligeledes parkeringsarealet øst for Viften.

Der foreslås opført en bygning i to etager med foyer, en multisal, to større undervisningslokaler og kontorfaciliteter beliggende i stueplan samt en lounge og 8 mindre øve- og undervisningslokaler beliggende på 1. sal. Endvidere etableres fælles depot for Viften og Musikskolen.

Indgangen til Musikskolen sker fra passagen mellem Viften og ved Hovedbiblioteket.

Forslaget er holdt i lige linjer, der flugter med såvel bibliotekets som rådhusets arkitektur.
Det åbner sig mod Rådhuspladsen med et stort glasparti, som giver Musikskolen et flot ’udstillingsvindue’ mod syd og vest. Der vil desuden være større glaspartier mod Biblioteket.

Dette forslag vil - i lighed med forslaget fra Nobel Arkitekter - skabe en god synergi mellem Hovedbiblioteket, Kulturhus Viften og Musikskolen.

Forslaget indeholder desuden skitseforslag til opførelse af en café i tilknytning til Viften beliggende på pladsen mellem Viften og Rådhuset.

Placering på Trekantgrunden ved lokalbiblioteket

Det er her visionen at skabe et levende og borgerrettet miljø, hvor der opstår synergi mellem Musikskolens og Lokalbibliotekets mange aktiviteter og dermed et samlingspunkt i den nordlige del af Rødovre.

C)
Forslag fra Nobel Arkitekter:
Det nuværende lokalbibliotek på ca. 465 m2 er opført i 2001, og det er undersøgt, om Musikskolen og Lokalbiblioteket i Islev kan udformes, så der skabes et nyt kulturelt aktivitetshus på Trekantgrunden i den nordlige del af Rødovre, herunder om den nuværende bygning kan bevares og eventuelt indgå som en del af aktivitetshuset.

På grund af fredningslinjen mod Vestvolden og respektafstand til fjernvarmeledningen langs Slotsherrensvej er byggefeltet begrænset.

Ønsker om sammenhængende arealer i den nye Musikskole til øve- og undervisningsrum og en større multisal, hvor der af akustiske hensyn er krav om stor rumhøjde, betyder, at dette ikke kan realiseres med den nuværende bygnings udformning.

Samlet set er det derfor vurderingen, at det ikke er muligt at bevare den nuværende bygning og skabe hensigtsmæssige rammer for både Musikskolen og Lokalbiblioteket.
Forslaget indebærer derfor nedrivning af den nuværende bygning.

I stedet opføres en ny trekantet bygning i to dele, der følger fredningslinjen, fjernvarmetraceet og Rødovrevejens linjeføring.
En lav trekantformet del, hvor Musikskolen og Lokalbiblioteket er samlet omkring en fælles lobby, og i midten den nye multisal som rejser sig centralt i højden, og som fremstår som bygningens omdrejningspunkt.

Dette forslag anses for at opfylde behovene for både Lokalbiblioteket og Musikskolen og vil blive et kulturelt samlingspunkt for området mod nord.

Lov- og plangrundlag

Byggestyringsreglerne.

Økonomiske konsekvenser

Der er anslået nedenstående anlægsudgifter:

A) Viften Nobel Arkitekter:

26.790.000 kr.

B) Viften Kent Pedersen Arkitektfirma:

32.820.000 kr.

C) Trekanten Nobel Arkitekter: 33.400.000 kr.


Beløbene er excl. udgifter til teknisk udstyr og inventar mv. samt omlægning af vej, sti og adgangsforhold og forsyningsledninger mv.

Tidsplan

Der forventes en opførelsesperiode på ca. 18 måneder, incl. projektering.

Bilag

Bilag 1: Oplæg fra Teknisk Forvaltning af 7. juli 2016
Bilag 2: Viften - Forslag fra Nobel Arkitekter
Bilag 3: Viften - Økonomisk overslag fra Nobel Arkitekter
Bilag 4: Viften - Forslag fra Kent Pedersen Arkitektfirma, incl. økonomisk overslag
Bilag 5: Trekanten - Forslag fra Nobel Arkitekter
Bilag 6: Trekanten - Økonomisk overslag fra Nobel Arkitekter
Bilag 7: Notat vedrørende Rødovre Musikskoles aktiviteter og undervisningssteder af 4. januar 2016

Forventet regnskab pr. ultimo juni 2016 - Kultur- og Fritidsudvalget
Sag nr. 32

Beslutningskompetence: KFU

Sagens kerne

Forventet regnskab pr. ultimo juni 2016 omfatter en opfølgning på forbruget af nettodrifts- og anlægsmidler i 2016 for Kultur- og Fritidsudvalgets rammer med udgangspunkt i status ultimo juni 2016.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at forventet regnskab pr. ultimo juni 2016 tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Der henvises til bilaget "Forventet regnskab pr. ultimo juni 2016 – Kultur- og Fritidsudvalget".

Lov- og plangrundlag

Principper for Økonomistyring i Rødovre Kommune.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Forventet regnskab pr. ultimo juni 2016 - Kultur- og Fritidsudvalget

Budgetforslag 2017-2020, Kultur- og Fritidsudvalget
Sag nr. 33

Beslutningskompetence: KFU

Sagens kerne

Orientering om budgetforslag 2017-2020, som det er fremsendt til Økonomiudvalgets 1. behandling den 24. august 2016.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

I henhold til tidsplanen for budgetprocessen er budgetforslaget lagt til Kommunalbestyrelsens medlemmer på kb-net. Budgetforslaget lægges endvidere på rk.dk til alle interesserede.

Budgetforslaget indledes med generelle bemærkninger, som beskriver regler og budgetlægningsproces, samt de hovedforudsætninger, der ligger til grund for budgettet.

Herefter vises budgettet opdelt på de enkelte udvalg i Rødovre Kommune. Bagerst i publikationen vises en oversigt over bevillingerne til de enkelte udvalg, takstoversigt og en række øvrige overblikstabeller over budgettet.

Lov- og plangrundlag

Styrelsesloven §37-40

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Tidsplan

Ingen

Uden overskrift

Bilag
Ingen

Redegørelse for Integrationsrådets arbejde i 2015
Sag nr. 34

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger redegørelse for Integrationsrådets arbejde i 2015.

Redegørelsen forelægges i Social-og Sundhedsudvalget, Beskæftigelsesudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at Integrationsrådets redegørelse for 2015 tages til efterretning.

Beslutning

Indstilles taget til efterretning.

Sagsfremstilling

I november 2015 forlod Lally Parwana, efter eget ønske, posten som formand for Integrationsrådet. Nenad Radulovic, som i de senere år har fungeret som næstformand, har overtaget formandsskabet.

Der er i 2015 afgivet høringssvar til budgettet for 2016, udkast til en ny sundhedspolitik og udkast til politik for udsatte borgere.

Integrationsrådet har fortsat et godt samarbejde på både det politiske og forvaltningsmæssige niveau, om integrationspolitikker og indsatser i kommunen. Integrationsrådet er ligeledes repræsenteret i Etniske minoriteters repræsentantskab, Folkeoplysningsudvalget og har deltaget i arbejdet med Demokratisk laboratorium.

Igen i 2015 var mangfoldighedsfestivalen rigtig godt besøgt. Festivalen opleves som et godt kulturelt indslag i Rødovre kommune.

Lov- og plangrundlag

Integrationslovens § 42.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Integrationsrådets redegørelse for 2015.

Diverse
Sag nr. 35

Beslutningskompetence: KFU