Økonomiudvalget

21-03-2012

Medlemmer

Erik Nielsen(A)
Flemming Lunde Østergaard Hansen(A)
Britt Jensen(A)
Niels Spittau(O)
Anne-Marie Linneboe(F)

Sager 48 - 67

Fold alle ud

Meddelelser
Sag nr. 48

Sagens kerne

Meddelelsespunkter:

  1. Kvartalsstatistik for Rødovre Jobcenter 4. kvartal 2011.

Indstilling

Meddelelsespunktet forelægges til efterretning.

Beslutning

Økonomiudvalget, den 21. marts 2012, sag nr. 48.

Taget til efterretning

Bilag

Bilag 1: Kvartalsstatistik for Rødovre Jobcenter 4. kvartal 2011

Endelig beslutning om etablering af fælles vandselskab
Sag nr. 49

Sagens kerne

Endelig beslutning om etablering af fælles vandselskab efter principbeslutningen i november 2011.

Rødovre Vand A/S kan således blive en del af den nye fælles vandkoncern. Selskabet vil som hidtil have sit eget forsyningsområde og egne takster, og taksterne vil i henhold til lovgivningen fortsat skulle godkendes af Kommunalbestyrelsen.

Etableringen af den nye vandkoncern vil indebære, at alle de vandselskaber, der indgår i koncernen, får udført administrations- og serviceopgaver af det fælles serviceselskab i koncernen.

De medarbejdere, der udfører opgaver for de vandselskaber, der indgår i koncernen, vil således fremover være ansat i ét fælles selskab.

Bestyrelsen for Rødovre Vand A/S har taget orientering om etablering af fælles vandkoncern til efterretning ved ekstraordinært bestyrelsesmøde 13.03.2012.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

  1. at træffe endelig beslutning om, at Rødovre Kommune ønsker at deltage i et fælles vandselskab, jf. Kommunalbestyrelsens principbeslutning af 29.11.2011, og at Rødovre Kommune i den forbindelse tiltræder den vedlagte ejeraftale,

  2. at Borgmesteren indstilles som medlem af bestyrelsen for holdingselskabet i den nye vandkoncern og får mandat til at repræsentere kommunen på den stiftende generalforsamling for holdingselskabet i overensstemmelse med denne beslutning og de vedlagte bilag, herunder de vedlagte udkast til vedtægter,

  3. at Teknisk Forvaltning bemyndiges til at gennemføre de fornødne skridt med henblik på at indskyde Rødovre Vand A/S og aktiver i den nye koncern, herunder ved at træffe de fornødne beslutninger på generalforsamlingen for holding- og serviceselskabet Rødovre Forsyning A/S,

  4. at kommunens udgifter til at indgå ejeraftalen mv. afholdes inden for en ramme på 18.000 kr., der finansieres på konto 6,

  5. at spildevandsselskabet, Rødovre Spildevand A/S, serviceres af det fælles serviceselskab i den nye vandkoncern. I så fald overgår også spildevandsmedarbejderne til ansættelse (tjenestemænd: udlånes) til det fælles serviceselskab, samt

  6. at holding- og serviceselskabet Rødovre Forsyning A/S opløses.

Beslutning

Økonomiudvalget, den 21. marts 2012, sag nr. 49.

Indstilles godkendt.

(Til Kommunalbestyrelsen)

Sagsfremstilling

1. Problemstilling og status

For vandområdet er der et betydeligt og påtrængende behov for bl.a. at sikre grundvandsressourcerne. Dette kræver omfattende investeringer og koordinering af tiltagene på vandområdet. Endelig kræver det, at det enkelte vandselskab er i stand til at tiltrække og fastholde kompetencer på et meget højt fagligt niveau.

Vandsektorlovens prisloftregulering betyder endvidere, at der stilles krav til vandselskaberne om effektiviseringer. Det har herudover vist sig endog ganske vanskeligt at få godkendt de omkostninger, der medgår til at opnå miljø- og servicemål. Samlet set medfører dette, at mange vandselskabers takster er under pres, og at flere vil komme det.

Kommunalbestyrelsen traf på denne baggrund den 29.11.2011 principbeslutning om at indgå i et tættere vandsamarbejde i Hovedstadsområdet.

7 andre kommuner traf samme beslutning (Albertslund Kommune, Brøndby Kommune, Dragør Kommune, Herlev Kommune, Hvidovre Kommune, Københavns Kommune og Vallensbæk Kommune).

De 8 kommuner ("ejerkommunerne") har tilkendegivet et ønske om, at flere vandforsyninger på Sjælland på sigt indtræder i den nye vandkoncern.

6 kommuner (Ballerup Kommune, Frederiksberg Kommune, Gladsaxe Kommune, Glostrup Kommune, Høje-Taastrup Kommune og Ishøj Kommune) besluttede, at de ønsker at være tilknyttet vandsamarbejdet ved at aftage vand fra den nye vandkoncern og få en observatør i bestyrelsen i holdingselskabet i vandkoncernen.

De tilknyttede kommuner har i modsætning til ejerkommunerne ikke ret til at vælge medlemmer til bestyrelsen i den nye vandkoncerns holdingselskab, men får frem til årsskiftet 2014/15 ret til at have en observatør i bestyrelsen. Observatørerne har taleret, men ikke stemmeret.

I forlængelse af ejerkommunernes principbeslutninger om at deltage i vandsamarbejdet har en styregruppe og en arbejdsgruppe med repræsentanter for kommunerne (herunder gennem Vandsamarbejde Sjælland A/S) forhandlet det nærmere aftalegrundlag for en ny vandkoncern. Aftalegrundlaget er blevet forelagt og behandlet af en foreløbig bestyrelse for den kommende vandkoncern, hvori deltagerkommunerne er repræsenteret.

Generelt er aftalerne mfl. blevet mere præciseret, hvilket giver klarhed med hensyn til evt. usikkerhed i forhold til bl.a. holdingselskabets bestyrelse beslutninger m.v.

Aftalegrundlaget består af ejeraftale, der vil blive indgået mellem de kommuner, der bliver direkte eller indirekte ejere af koncernen jf. Bilag 1 samt udkast til vedtægter for de selskaber, der kommer til at indgå i vandkoncernen jf. Bilag 3-5.

2. Løsning

I visionen for samarbejdet fremgår flere vigtige udfordringer, herunder sikre forsyningssikkerhed m.v., hvor samarbejdet vurderes at være fordelagtigt jf. Bilag 1.

Rødovre Vand A/S bliver en del af den nye fælles vandkoncern ved endelig beslutning. Selskabet vil som hidtil have sit eget forsyningsområde og egne takster, og taksterne vil i henhold til lovgivningen fortsat skulle godkendes af Kommunalbestyrelsen.

Etableringen af den nye vandkoncern vil indebære, at alle de vandselskaber, der indgår i koncernen, får udført administrations- og serviceopgaver af det fælles serviceselskab i koncernen.

De medarbejdere, der udfører opgaver for de vandselskaber, der indgår i koncernen, vil således fremover være ansat i ét fælles selskab.

3. Beskrivelse af den nye koncern

3.1 Etablering og ledelse

Den nye vandkoncern vil blive etableret ved, at de kommuner, der beslutter at deltage, indskyder deres eksisterende vandselskaber i et nyt holdingselskab. Herudover indskydes det fælles serviceselskab (det nuværende Københavns Energi A/S) af Københavns Kommune/KE. En detaljeret oversigt over strukturen vedlægges som Bilag 10.

Ved at indskyde deres respektive selskaber bliver kommunerne direkte eller indirekte ejere af alle de vandselskaber, der indgår i koncernen. Ejerandelene fordeles i forhold til værdien af det enkelte indskud. Rødovre Kommune får 3,99 % af aktiekapitalen. En oversigt over ejerandelene fremgår af Bilag 6.

Et notat med en beskrivelse af kompetenceforhold og bestyrelsessammensætningen vedlægges som Bilag 9.

3.2 Beslutningskompetence og bestyrelsernes ansvarsområder

3.2.1 Holdingselskabet

Ejerkommunernes indflydelse i vandkoncernen sikres navnlig via generalforsamlingen og de af ejerne valgte bestyrelsesmedlemmer i koncernens holdingselskab.

På generalforsamlingen træffer ejerkommunerne beslutninger af principiel eller væsentlig økonomisk betydning for vandkoncernen, f.eks. spørgsmål om optagelse af nye aktionærer, udlodning af udbytte og opløsning af holdingselskabet. Vedtagelse af sådanne beslutninger kræver tiltrædelse af mindst 2/3 såvel af de afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen repræsenterede kapital, samt af mindst 3 ejerkommuner. Det kræver dog enstemmighed, hvis andre end holdingselskabet skal være medejere af serviceselskabet eller vandselskaberne.

Bestyrelsen i holdingselskabet træffer beslutninger af strategisk betydning for koncernen og varetager hele koncernens interesse. Bestyrelsen behandler sager med tværgående karakter, f.eks. stillingtagen til idégrundlag og forretningsstrategi for koncernen og de enkelte selskaber samt koncernrelevante organisationsændringer.

Bestyrelsen i holdingselskabet udgør samtidig generalforsamlingen i vandkoncernens datterselskaber, dvs. alle 8 vandselskaber, serviceselskabet og fra 2013 også det fælles produktionsselskab.

3.2.2 Serviceselskabet og Vandselskaberne

Bestyrelsen i det enkelte datterselskab træffer beslutninger om selskabets forhold. For at sikre koordination mellem vandkoncernens selskaber skal en række væsentlige beslutninger vedrørende datterselskaberne forelægges det enkelte selskabs generalforsamling – dvs. bestyrelsen i holdingselskabet – til godkendelse.

Det gælder blandt andet følgende beslutninger:

  • Beslutninger, der kan medføre modregning i Ejerkommunernes bloktilskud, eller som kan påvirke Ejerkommunernes lånerammer.

  • Større investeringer.

  • Optagelse af lån.

  • Indstilling eller fastsættelse af vandtakster mv.

  • Godkendelse af selskabets budgetter.

  • Nedlæggelse og væsentlig indskrænkning af vandværker.

  • Væsentlige aftaler mellem serviceselskabet og forsyningsselskaber, som ikke er en del af vandkoncernen.

  • Fusion og spaltning af selskabet.

 3.3 Selskabernes opgaver

Det fælles serviceselskab vil stå for driften af vandselskaberne og sidenhen også driften af produktionsselskabet. Herudover vil KE's øvrige forsyningsselskaber få udført administrations- og driftsopgaver af det fælles serviceselskab, hvilket de øvrige ejerkommuners spildevandsselskaber og evt. øvrige forsyningsselskaber også har mulighed for.

De nuværende vandselskaber, herunder Rødovre Vand, består efter etableringen af koncernen og bevarer egne prislofter og egne takster.

Samarbejdet indebærer, at KE Vand A/S' særlige gældsforpligtelse over for KommuneKredit opretholdes. De øvrige kommuner og deres vandselskaber belastes ikke af denne gældsforpligtelse.

Vandselskabernes produktionsaktiver vil i 2013 blive samlet i et fælles produktionsselskab. Der vil blive fastsat ét fælles prisloft for produktionsselskabet, som vil udgøre engros-prisen for alle vandselskaberne.

3.4 Kommunernes opgaver

Ejerkommunerne bevarer deres myndighedsbeføjelser på vandområdet, herunder særligt styringen gennem planlægning samt kompetencen til at godkende det lokale vandselskabs takster mv.

Herudover har kommunerne kompetence som ejere (aktionærer). Ejerkompetencen udøves på generalforsamlingen i holdingselskabet, herunder ved valg af kommunens repræsentant i bestyrelsen.

4. Spildevand

Principbeslutning om at Rødovre Spildevand A/S kan indgå i en fælles spildevandskoncern etableret efter samme model som den nye vandkoncern bliver også forelagt kommunalbestyrelsen i marts.

Som tidligere nævnt vil det være fordelagtigt, hvis spildevandskoncern også etableres i 2012.

5. Beslutningsproces

Sagen forelægges herved til endelig beslutning.

Gennemførelse af beslutningen er betinget af, at der opnås en fusionsgodkendelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Herudover er gennemførelse betinget af, at Forsyningssekretariatet tilkendegiver, at principperne for ejerfordelingen mellem kommunerne ikke medfører modregning i kommunernes bloktilskud. Måtte Forsyningssekretariatet finde, at ejerfordelingen skal ske efter andre principper, vil sagen blive forelagt kommunalbestyrelsen på ny.

Det forventes, at det fælles samarbejde vil blive etableret maj/juni 2012 med regnskabsmæssig tilbagevirkende kraft til 01.01.2012.

Lov- og plangrundlag

Vandsektorloven.
Virksomhedsoverdragelsesloven.

Økonomiske konsekvenser

Økonomi

Udgifterne til at forberede og gennemføre etableringen af koncernen vil i videst muligt omfang blive afholdt af de involverede selskaber, herunder Rødovre Vand A/S. Udgifter til opgaver, der varetages alene for ejerne, herunder særligt udarbejdelsen af ejeraftalen, skal afholdes af kommunerne. For Rødovre Kommune forventes dette beløb at udgøre indenfor ramme på 18.000 kr.

Etablering af vandkoncernen med tilbagevirkende kraft pr. 01.01.2012 skønnes at indebære, at administrative ydelser fra Rødovre Kommune til Rødovre Forsyning helt eller delvis ophører 2013. Derfor er valgt, at de administrative ydelser ophører medio 2013. Før øvrige ydelser, driftsmæssige, herunder leje af grunde m.v. skønnes først at ske efter 2014. De skønnede ændringer vil blive indarbejdet i budget 2013 og overslagsårene.

Tidsplan

Før sommerferien 2012 (maj/juni) forventes det fælles samarbejde etableret med regnskabsmæssig tilbagevirkende kraft til 01.01.2012.

Bilag

Bilag 1: Ejeraftalen
Bilag 2: Vision for et vandsamarbejde (Bilag 1.2 til Ejeraftalen)
Bilag 3: Vedtægter for Holdingselskabet, Serviceselskabet og Vandselskaberne (standard)(Bilag 3.2.A Holding A/S til Ejeraftalen)
Bilag 4: Vedtægter for Holdingselskabet, Serviceselskabet og Vandselskaberne (standard) (Bilag 3.2.B Service A/S til Ejeraftalen)
Bilag 5: Vedtægter for Holdingselskabet, Serviceselskabet og Vandselskaberne (standard) (Bilag 3.2.C Vand A/S til Ejeraftalen)
Bilag 6: Ejerfordeling (Bilag 4.2 til Ejeraftalen)
Bilag 7: Oversigt over bestyrelseshonorarer (Bilag 8.4.5 til Ejeraftalen)
Bilag 8: Notat om København Kommunes forpligtelse vedrørende KE Vand A/S (Bilag 10.2 til Ejeraftalen)
Bilag 9: Notat om kompetenceforhold og bestyrelsessammensætning i den fælles vandkoncern
Bilag 10: Oversigt over struktur

Principbeslutning om etablering af fælles spildevandsselskab
Sag nr. 50

Sagens kerne

Principbeslutning om Rødovre Kommunes og Rødovre Spildevand A/S deltagelse i fælles spildevandsselskab.

De 8 kommuner der traf principbeslutning om etablering af fælles vandkoncern har også ønsket, at det undersøges, om der er tilslutning til at etablere en fælles spildevandskoncern.

De 8 kommuner er: Albertslund Kommune, Brøndby Kommune, Dragør Kommune, Herlev Kommune, Hvidovre Kommune, Københavns Kommune, Rødovre Kommune og Vallensbæk Kommune.

Hvis Rødovre Kommune mfl. træffer principbeslutningen indgår vi i det videre arbejde med at forberede samarbejdet om en fælles spildevandskoncern. Dette vil blive forelagt til endelig beslutning i kommunalbestyrelserne efter sommerferien 2012, således at spildevandskoncernen kan etableres inden årsskiftet 2012/13.

Bestyrelsen for Rødovre Spildevand A/S har taget orientering om etablering af en fælles spildevandskoncern til efterretning ved ekstraordinært bestyrelsesmøde den 13.03.2012.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

  1. at der træffes principbeslutning om, at Rødovre Kommune ønsker at deltage i en fælles spildevandskoncern, hvori kommunen indskyder selskabet Rødovre Spildevand A/S
  2. at Teknisk Forvaltning bemyndiges til at forhandle de nærmere vilkår for deltagelsen, samt
  3. at sagen forelægges til endelig beslutning i Kommunalbestyrelsen, når de endelige vilkår for deltagelse i den fælles spildevandskoncern foreligger.

Beslutning

Økonomiudvalget, den 21. marts 2012, sag nr. 50.

Indstilles godkendt.

(Til Kommunalbestyrelsen)

Sagsfremstilling

1. Problemstilling

På spildevandsområdet er der bl.a. et betydeligt og påtrængende behov for at foretage investeringer, der kan sikre mod klimaforandringer, hvorfor det kan være fordelagtigt at koordinere de enkelte spildevandsselskaber.

Spildevandsselskaberne er under et betydeligt pres blandt andet som følge af:

  • klimaforandringerne, der stiller nye krav til spildevands- og regnvandshåndtering på tværs af kommunegrænser, samt krav til energibesparelser i relation til vandhåndtering,

  • de statslige vandplaner, der fastsætter skærpede krav for udledning til vandløb og recipienter,

  • øgede krav om kontrol, dokumentation og styring af oversvømmelser og udledning af spildevand i forbindelse med kraftig nedbør,

  • behov for specialiseret viden på en række fagområder såsom dimensionering og styring af ledningsnet, bassiner og renseanlæg, samt

  • vandsektorlovens prisloftregulering, der indebærer skærpede krav om effektivisering.

Vandsektorlovens prisloftregulering betyder endvidere, at der stilles krav til spildevandsselskaberne om effektiviseringer. Det har herudover vist sig endog ganske vanskeligt at få godkendt de omkostninger, der medgår til at opnå miljø- og servicemål, herunder omkostninger til at imødegå klimaforandringer.

Der forestår således store opgaver på spildevandsområdet, som det enkelte spildevandsselskab ikke nødvendigvis kan løse alene.

Det vil være muligt at opnå effektiviseringer ved at samle flere spildevandsselskaber i en fælles koncern, og dette vil også give den fornødne politiske vægt til at kunne påvirke lovgivningen, herunder muligheden for at skabe hensigtsmæssige rammer for at få finansieret klimaindsatsen.

Etableringen af en fælles spildevandskoncern vil herudover kunne imødegå de dissynergier, der vil kunne opstå i størstedelen af kommunerne, når de medarbejdere, der udfører opgaver på vandområdet overdrages fra de enkelte kommuners serviceselskaber til det fælles serviceselskab i vandkoncernen.

2. Løsning

De 8 kommuner - Albertslund Kommune, Brøndby Kommune, Dragør Kommune, Herlev Kommune, Hvidovre Kommune, Københavns Kommune, Rødovre Kommune og Vallensbæk Kommune - traf i efteråret 2011 principbeslutning om at etablere en fælles vandkoncern. Disse kommuner tager i marts 2012 endelig politisk stilling til deres deltagelse i den nye vandkoncern.

Sideløbende med forberedelserne af den fælles vandkoncern har det mellem de 8 ovennævnte kommuner været drøftet, hvordan opgaverne inden for spildevandsområdet bedst kan løftes. De involverede kommuner har ønsket, at det undersøges, om der er tilslutning til at arbejde med at etablere en fælles koncern på spildevandsområdet. En vision for en fælles spildevandskoncern vedlægges som Bilag 1.

Sagen forelægges hermed til principbeslutning i de kommuner, der i efteråret 2011 traf principbeslutning om at etablere en fælles vandkoncern. Herudover har de kommuner, der tidligere har været involveret i denne proces, ligeledes mulighed for at træffe principbeslutning om at indgå i et spildevandssamarbejde. I så fald vil disse kommuner blive inddraget i det videre arbejde med at forberede samarbejdet. Under forudsætning af, at der er den fornødne tilslutning, vil arbejdet med at forberede en fælles spildevandskoncern blive påbegyndt. Sagen vil derefter blive forelagt til endelig beslutning i kommunalbestyrelserne og Borgerrepræsentationen efter sommerferien 2012, således at spildevandskoncernen kan etableres inden årsskiftet 2012/13.

3. Myndighedsforhold

Kommunen vil bevare sine myndighedsbeføjelser, herunder kompetencen til at styre gennem spildevandsplanlægning, godkende takster m.v. så længe de enkelte spildevandsselskaber består som selvstændige selskaber. De enkelte kommuner vil være planmyndighed i forhold til spildevandsanlæg inden for kommunens geografiske område jf. Bilag 2.

Lovgivningen har imidlertid ikke klart taget stilling til, om spildevandsplanerne - efter udskillelsen af spildevandsforsyningerne - er bindende for spildevandsselskaberne, hvor der er en nærmere fortolkning i pkt. 11.2, bilag 2.

4. Beskrivelse af spildevandskoncernen

4.1 Etablering af koncernen

Den nye spildevandskoncern vil blive etableret ved, at de kommuner, der beslutter at deltage, indskyder deres spildevandsselskaber i et nyt, fælles holdingselskab. Kommunerne bliver gennem det nye holdingselskab indirekte ejere af alle de spildevandsselskaber, der indskydes.

Det er endnu ikke klarlagt, hvordan ejerandelene fordeles. Forsyningssekretariatet vil blive kontaktet med henblik på at drøfte en fordelingsnøgle, der tager afsæt i justerede polka-værdier.

4.2 Koncernens struktur

Spildevandskoncernen kan i princippet organiseres efter samme model som den nye vandkoncern. Spildevandskoncernen vil i så fald bestå at et nystiftet holdingselskab, der bliver 100 % ejer af de indskudte eksisterende spildevandsselskaber. Spildevandsselskaberne vil købe administrations- og serviceydelser af det fælles serviceselskab i vandkoncernen.

Et rammenotat med en nærmere beskrivelse af samarbejdet vedlægges som Bilag 2.

Det er endnu ikke fastlagt, hvordan bestyrelserne i spildevandskoncernens selskaber skal sammensættes, og hvad deres kompetence skal være. Der kan tages udgangspunkt i det, der er opnået enighed om, for så vidt angår vandkoncernen. Det vil i så fald medføre, at hver kommune får én plads i bestyrelsen af holdingselskabet, mens spildevandsselskabernes bestyrelser sammensættes af medlemmer af ledelsen fra serviceselskabet i vandkoncernen.

Ejerkommunernes indflydelse i spildevandskoncernen vil sikres gennem generalforsamlingen i koncernens holdingselskab. Det kan i vedtægterne f.eks. bestemmes, at beslutninger af principiel eller væsentlig økonomisk betydning skal forelægges generalforsamlingen i holdingselskabet, og at vedtagelse kræver et kvalificeret flertal blandt ejerne.

Som i vandkoncernen kan det endvidere fastlægges, at hver ejerkommune får en plads i bestyrelsen for holdingselskabet, og at bestyrelsen træffer beslutninger af strategisk betydning for koncernen og varetager hele koncernens interesse.

De nuværende spildevandsselskaber, herunder Rødovre Spildevand A/S, vil kunne bestå og bevare eget prisloft og egne takster, der som hidtil skal godkendes af den stedlige kommune.

Samarbejdet indebærer, at KE Afløb A/S' særlige gældsforpligtelse over for KommuneKredit opretholdes. De øvrige kommuner og deres spildevandsselskaber belastes ikke af denne gældsforpligtelse.

5. Koordinering i forhold til rens

Opgaverne med at rense spildevand varetages i dag hovedsageligt af hhv. Lynettefællesskabet I/S, Spildevandscenter Avedøre I/S og Måløv Rens A/S.

Det foreslås, at der tages stilling til eventuelle ændringer i strukturen på området ved en særskilt proces. Baggrunden herfor er, at renseanlæggenes ejerkreds er bredere end kredsen af kommuner, der har været involveret i processen med at etablere den fælles vandkoncern.

Det forventes, at der udarbejdes et oplæg til ejerkommunerne, der kan danne grundlag for principbeslutning om at igangsætte et analysearbejde vedr. muligheden for at fusionere renseanlæggene jf. Bilag 3.

Der vil senere blive forelagt en særskilt indstilling herom.

6. Forhandlinger

I perioden fra marts 2012 og frem til, at der efter sommerferien 2012 træffes endelig beslutning om, hvorvidt der skal etableres en fælles spildevandskoncern, skal struktur, styring og det konkrete indhold af vedtægter og ejeraftale for et spildevandssamarbejde fastlægges.

7. Beslutningsproces

Sagen forelægges herved til principbeslutning.

Under forudsætning af, at et tilstrækkeligt antal kommuner tilslutter sig, vil arbejdet med at forberede etableringen af en spildevandskoncern fortsætte med de kommuner, der har tiltrådt principbeslutningen. Interim-bestyrelsen for vandkoncernen forventes at varetage opgaven med at forberede samarbejdet på spildevandsområdet, fra principbeslutningen er truffet til selskabet stiftes.

Som led i forberedelserne vil der blive taget kontakt til myndighederne for at afklare tvivlsspørgsmål.

Efter sommerferien 2012 vil den enkelte kommunalbestyrelse skulle tage endelig stilling til, om kommunens spildevandsselskab skal indgå i den fælles spildevandskoncern.

Det forventes, at spildevandskoncernen vil blive etableret inden udgangen af 2012 med regnskabsmæssig tilbagevirkende kraft til 01.01.2012.

Lov- og plangrundlag

Vandsektorloven.
Virksomhedsoverdragelsesloven.

Økonomiske konsekvenser

Økonomi

I det omfang, der indgås en aftale om et samarbejde, vil der kunne medgå ejeromkostninger, herunder til udarbejdelse af ejeraftale. Beløbet vi i så fald fremgå af en senere indstilling om endelig politisk stillingtagen til et samarbejde på spildevandsområdet.

Etableringen af spildevandskoncernen med tilbagevirkende kraft pr. 1.1.2012 skønnes at indebære, at administrative ydelser fra Rødovre Kommune til Rødovre Forsyning helt eller delvis ophører i 2013. Derfor er valgt, at de administrative ydelser ophører medio 2013. For øvrige ydelser, driftsmæssige, herunder leje af grunde m.v., skønnes det først at ske efter 2014. De skønnede ændringer vil blive indarbejdet i budget 2013 og overslagsårene.

Tidsplan

Efter sommerferien 2012 vil den enkelte kommunalbestyrelse skulle tage endelig stilling til, om kommunens spildevandsselskab skal indgå i den fælles spildevandskoncern.

Det forventes, at spildevandskoncernen vil blive etableret inden udgangen af 2012 med regnskabsmæssig tilbagevirkende kraft til 01.01.2012.

Bilag

Bilag 1: Vision for spildevandssamarbejdet
Bilag 2: Rammenotat om spildevands-samarbejde
Bilag 3: Notat om proces m.v. for vand, spildevand og renseanlæg

Godkendelse af regulativ for jord
Sag nr. 51

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen godkendte på sit møde den 29.11.2011 udkast til Regulativ for Jord (sag. nr. 185). Kommunalbestyrelsen godkendte på samme møde at udsende udkastet til regulativ i offentlig høring. Denne høring er nu afsluttet. Der er ikke i høringsperioden indkommet indsigelser eller bemærkninger til udkastet. Det indstilles derfor, at Regulativ for Jord godkendes endeligt.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at Regulativ for Jord godkendes.

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalget, den 13. marts 2012, sag nr. 23.
Anbefales.

Beslutning

Økonomiudvalget, den 21. marts 2012, sag nr. 51.

Indstilles godkendt.

(Til Kommunalbestyrelsen)

Sagsfremstilling

Efter affaldsbekendtgørelsens § 19 stk. 2 skal Kommunalbestyrelsen udarbejde og vedtage et regulativ for jord, som er affald inden 01.01.2012. Teknisk Forvaltning afventede Miljøstyrelsens vejledning om kommunernes tilvejebringelse af jordregulativer. Fristen 01.01.2012 blev derved overskredet.

I stedet for at afvente den endelige udgave af Miljøstyrelsens vejledning, valgte Teknisk Forvaltning at udarbejde et udkast til Regulativ for Jord på baggrund af udkastet til vejledning. Det er dette udkast til Regulativ for Jord, som nu har været i offentlig høring efter reglerne om høring i affaldsbekendtgørelsens § 23 stk. 1.

Udkast til regulativ for jord indeholder bestemmelser for håndtering af jord, som er affald efter affaldsbekendtgørelsens definition. Udkastet sammenfatter samtidig bestemmelserne i kommunens eksisterende regulativer for henholdsvis områdeklassicering og anmeldelse af jordflytning. Disse regulativer ophæves derfor samtidig med vedtagelsen af det samlede regulativ.

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse nr. 879 af 26.06.2010 af lov om miljøbeskyttelse (Miljøbeskyttelsesloven).
Bekendtgørelse nr. 1427 af 04.12.2009 af lov om forurenet jord (Jordforureningsloven).
Bekendtgørelse nr. 1415 af 12.12.2012 om Affald (Affaldsbekendtgørelsen).
Bekendtgørelse nr. 1479 af 12.12.2007 om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord (Jordflytningsbekendtgørelsen).

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Under forudsætning af Kommunalbestyrelsens godkendelse kan Regulativ for Jord træde i kraft den 01.04.2012.

Bilag

Bilag 1: Regulativ for jord

Movia- Høring af Pendlernet
Sag nr. 52

Sagens kerne

Som optakt til Movias trafikplan 2013 har Movia inviteret kommunerne og regionerne til dialog om en af grundstammer af den kollektive trafikbetjening. Pendlernet, som det kaldes, skal omfatte buslinjer med en høj frekvens og et stort kundegrundlag.

Movia har sendt forslaget til Pendlernet i høring, med høringsfrist den 10.04.2012.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at der afgives et høringssvar i overensstemmelse med sagsfremstillingen til Movia.

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalget, den 13. marts 2012, sag nr. 24.
Anbefales.

Beslutning

Økonomiudvalget, den 21. marts 2012, sag nr. 52.
Indstilles godkendt.

(Til Kommunalbestyrelsen)

Sagsfremstilling

På Teknik og Miljøudvalget den 17.01.2012 (TMU-sag nr.7) orienterede Teknisk Forvaltning om, at Movia ville sende forslag til Pendlernet i høring. Materialet er nu modtaget og høringen er frem til den 10.04.2012.

Materialet består af et hoved dokument ”Pendlernet” og bilagsrapport ”Pendlernet på Kommune niveau”.
Pendlernet hæftet indeholder punkter, hvor der forklares formålet med Pendlernet, en præsentation af hele Pendlernettet, linjer uden for Pendlernet og til sidst videre udvikling af Pendlernet.
Bilagsrapporten er tænkt som en slags hjælp til selvhjælp, hvor der er mulighed for at sammenligne Rødovre Kommunes kollektive forhold med andre kommuner.

Movia ønsker, at man i fælleskab med kommuner og regioner, får fastlagt et Pendlernet, som har til opgave at oprette en grundstamme i den kollektive trafikbetjeningen med lokalbaner og busser for pendlere.
Pendlernet vil repræsentere nogle hyppige og direkte stabile betjeninger af den kollektive trafik. Ifølge Movia vil dette vinde kundernes tilfredshed tilbage og flytte dem over på kollektiv trafik.

Pendlernet skal ligeledes løbende forbedres og udvikle den fremtidige trafikvækst i den kollektive trafik, så at trængsels- og miljøpåvirkningen reduceres.

Med Pendlernettet laves en frivillig aftale om, at dele af busnettet er mere stabilt end andre. Kommuner og regioner kan ikke formelt binde sig til aftaler med Movia og hinanden, der ligger ud over det, som loven foreskriver.
Parterne man kan frivilligt forpligtige sig til, at fremtidige tiltag i Pendlernettet, sker i respekt for og med hensyntagen til rejsebehov.

Pendlernettet tager udgangspunkt i de nuværende linjeføringer og frekvenser, dvs. linjerne som de ser ud efter køreplanskiftet i december 2011, samt større vedtagne ændringer til køreplanskiftet i december 2012.

Kriterier i Pendlernet er, at buslinieføringer og -frekvenser ikke så ofte bliver justeret og ændret i et omfang, som kræver en planlægningsindsats,

For Rødovre Kommunes vedkommende indgår buslinjerne 161, 166, 200S, 6A og 9A (kommende buslinje) i Movias forslag til pendlernet. For at se busbetjening i Rødovre Kommune bilag 3.

Hvis Rødovre Kommune indgår i en gensidig aftale, vil kommunen afgive en del af sin kompetance på de linier, der indgår i Pendlernettet, idet linieføringer eller frekvenser ikke kan ændres uden, at det er til gavn for passagerne.

Buslinjers indgåelse i Movias forslag til Pendlernet, vil resultere i en dybere bearbejdning og trimning, af de mindst benyttede afgange.
Pendlernet vil desuden fokusere på, hvor efterspørgslen er mest spredt i tid og rum.

Det er Teknisk Forvaltnings vurdering, at Pendlernet (høringsforslag, 03.02.2012) indeholder nogle gode væsentlige overordnede mål for den kollektive trafik.

Teknisk Forvaltning er positiv indstillet overfor princippet Pendlernet. Teknisk Forvaltning vurderer, at bus 200S, 6A og 9A bør indgå i Pendlernet og buslinierne 161 og 166 ikke skal indgå i Pendlernet.

Argumenter for, hvorfor 6A og 9A og 200s skal indgå i Pendlernettet

På en hverdag bruger ca. 2.800 passagerer bus 6A i Rødovre i dag. Selvom antallet af passagerer vil blive reduceret, hvis bus 9A kommer, kan man forvente at bus 6A forbliver en af de linjer med de fleste passagerer i Rødovre og dermed meget effektiv. Kommunens tilskud er derfor forholdsvis lille i sammenligning med andre buslinjer i kommunen. I dag har bus 6A en selvfinansieringsgrad på 77% og Rødovre Kommune betaler ca. 3,8 mio.kr. om året i tilskud (Movias budget for 2012) til linjen.

6A bliver den eneste bus, som kører på Roskildevej mellem Tårnvej og Rødovrevej foruden servicebussen, når bus 123 afkortes til Glostrup Station (Bynet 2018) i 2013.

Bus 200S er den bus i Rødovre Kommune med de fleste passagerer, ca. 3.500 på en typisk hverdag. Selvfinansieringsgraden ligger på 66%, som er en del højere end den gennemsnitlige selvfinansiering for busser i Rødovre (55%). Rødovres tilskud til bus 200S ligger på ca. 3,6 mio kr. om året (Movias budget for 2012).

Bus 200S kører på tværs af S-tog nettet, og forbinder dermed S- tog stationerne. Rødovre Kommune er en gennemfartskommune for bus 200S, det vil derfor være vanskeligt for Rødovre Kommune alene at foretage nogle ændringer til bus 200Ss drift eller frekvens.

Bus 9A, som vil køre fra Glostrup Station via Roskildevej, Rødovre Centrum, Jyllingevej videre til Flintholm Station, vil give en høj frekvent buslinje gennem Rødovres hjerte, som vil forbinde Rødovre til metro nettet. Sådan en god forbindelse mangler i dag. På strækningen, hvor bus 9A vil køre, forventer man en passagerstigning mellem 25- 60%.

Movia skønner, at bus 9A isoleret set vil koste Rødovre ca. 4,9 mio. kr. om året.

Argumenter for, hvorfor 161 og 166 ikke skal indgå i Pendlernettet

Bus161 og 166 er ikke A eller S-busser men lokale buslinjer, og derfor efter Teknisk Forvaltnings vurdering, ikke egnet til Pendlernettet.

Bus 166 er en mindre buslinje i Rødovre, som kører fra Vallensbæk til Hellerup via Islevdalvej og Slotsherrensvej og Tårnvej til Husum Station. Rødovres tilskud udgør ca. 1,8 mio. kr. og linjen har en selvfinansieringsgrad på ca. 40%. Ca. 270 antal passagerer bruger bus 166 i Rødovre i dag.

Bus 161 kører i dag fra Rødovre Station via Kærene,Tårnvej, Islevdalvej videre til Herlev Hospital og Lyngby.

Bussen er på nuværende tidspunkt den dyreste buslinje i kommunen med et tilskud på ca. 4,4 mio. kr. om året. Buslinjen har en relativt lille selvfinansieringsgrad på knap 30% og dermed ikke særligt effektiv.

Bus 161 har endestation ved Rødovre Station og dermed nemmere at ændre i frekvensen eller linjeføring end andre buslinjer. Ca. 1.000 passagerer bruger bus 161 i Rødovre i dag. Bus 161 har flere gange været taget i betragtning i forhold til linjeændringer.

Lov- og plangrundlag

Pendlernet vil blive baseret på frivillige aftaler, hvor parterne forpligtige sig til, at fremtidige tiltag sker i respekt og under hensyn til hinanden.

Økonomiske konsekvenser

Binding af bus 200S, 6A og 9A vil udgøre ca. 36% af det samlede bugdet for busserne i Rødovre.
Binding af bus 200S, 6A, 9A, 161 og 166 vil udgøre ca. 56% af det samlede budget for busserne i Rødovre.
Dette er under forudsætning af, at ændringerne i forbindelse med Bynet 2018 og bus 9A gennemføres.

Tidsplan

Movia har udarbejdet et forslag til Pendlernettet og høringssvarfristen er 10.04.2012.
Movia har planlagt, at Pendlernettet endelig godkendes i maj 2012.
Movias Trafikplan 2013 vedtages i Movias bestyrelse oktober 2013.

Bilag

Bilag 1: Pendlernet høringsforslag
Bilag 2: Pendlernet på kommuneniveau
Bilag 3: Busbetjening 2018

Forslag til ændringer til busdrift: Bus 13, bus 12 og natbusser
Sag nr. 53

Sagens kerne

Senest den 01.05.2012 skal kommunerne og regionerne indberette deres trafikbestilling for det kommende år 2013 til Movia. Kommunalbestyrelsen vedtog på sit møde den 25.10.2011 (sag nr. 172) linjeændringer til flere buslinjer i Rødovre (Bynet 2018) og en ny A-bus (9A).
Omegnskommunerne har ligeledes behandlet deres trafikbestilling politisk, og de har haft nogle ændringsforslag til Bynet 2018. Disse forslag til ændringer bør indgå i trafikbestillingen 2013.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

  1. at Brøndbys forslag til ændringer til bus 13 afvises,
  2. at en forlængelse af bus 12 til Herlev stations forplads godkendes, samt
  3. at forslaget til natbusbetjening tages til efterretning.

Beslutning
Teknik- og Miljøudvalget, den 13. marts 2012, sag nr. 25.
Anbefales.

Beslutning

Økonomiudvalget, den 21. marts 2012, sag nr. 53.

Indstilles godkendt.

(Til Kommunalbestyrelsen)

Sagsfremstilling

Det er Movias mål, at holde linjeændringerne i forbindelse med Bynet 2018 udgiftsneutrale for Københavns omegnskommuner så vidt muligt. Ikke alle omegnskommuner har vedtaget de foreslåede ændringer i Bynet 2018 og den nye A-bus 9A endnu. Udover disse ændringer er der fremkommet flere forslag til ændringer til buslinjer, som ligeledes bør indgå i trafikbestilling 2013. Det drejer sig om en ændring til bus 13 (Brøndby Kommune), natbusbetjeningen (Movia) og Rødovre Kommunes ønske om forlængelse af bus 12 til Herlev Station.

Bus 13

Brøndby Kommune har sammen med Movia udarbejdet et forslag, hvor buslinje 13 og 135 lægges sammen. Bus 135 er en lokal bus i Brøndby, som ikke kører i Rødovre. Brøndby Kommune ønsker en direkte busforbindelse til Rødovre Centrum fra Brøndby Strand. I Brøndbys busplan 2013 er der forlagt 4 alternative linjeføringer af bus 13 omkring Brøndbyøster Station. Det er endnu ikke afgjort hvilke scenarie Brøndby Kommune vælger.
Alle scenarier i Brøndbys busplan, tager udgangspunkt i en reduktion i busdriften mellem Brøndby og Rødovre Centrum, idet de foreslår, at bus 13 skal køre 3 gange i myldretiden og 1 gang i dag- og aftentimerne (3/1/1). Kommunalbestyrelsen har i oktober 2011 godkendt en drift (3/3/2) med 3 afgange i myldretiden og dagtimerne og 2 afgange i aftentimer.
I praksis vil det betyde, at kun hver tredje bus om dagen og hver anden bus om aften vil køre videre fra Rødovre Centrum ad Rødovre Parkvej, Korsdalsvej til Brøndbyøster Station og Brøndby Strand (kortbilag 1: Bus 13). Et af scenarier beskriver en yderligere reduktion i busdriften i dagtimerne, idet det foreslås, at der er ingen afgange fra Brøndby Strand til Rødovre Centrum mellem kl.10-12.

En sammenlægning af bus 13 og 135 i Brøndby, vil give en forbindelse fra Brøndby Strand til Rødovre Centrum, som ikke har eksisteret før. Ændringen betyder også, at forslaget i forbindelse med Bynet 2018 og den nye A-bus kan holdes udgiftsneutralt for Brøndby.
Den foreslåede ændring til busdriften har en betydning for i alt 8 antal busstoppesteder (4 i hver retning) langs Korsdalsvej og Rødovre Parkvej i Rødovre med ca. 280 påstigere på et hverdagsdøgn samlet i begge retninger. Der er ca. 1.500 påstigere på buslinje 13 i Rødovre Kommune (se kortbilag1: Bus 13 for yderligere passagerertal).
De foreslåede 3 afgange i timen i myldretiden er uændret i forhold til tidligere besluttet om Bynet 2018. Ca. 50% passagerer bruger bussen på dette tidspunkt.
I dagtimerne foreslås, at frekvensen bliver nedsat mellem Rødovre Centrum og Brøndby til 1 afgang i timen. I dagtimerne er der ca. 97 påstigere på disse stoppesteder i dag.
Stoppestederne langs Rødovre Parkvej og Korsdalsvej betjener brugerne af fodboldbanerne og de andre idrætsanlæg, Espelunden, samt erhvervsområdet omkring Irmagrunden. På Fjeldhammervej ligger desuden Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede (PTU) med et rehabiliteringscenter.
På grund af disse aktiviteter vurderes, at en yderligere nedsættelse af busdriften på Korsdalsvej og Rødovre Parkvej ikke er i Rødovre Kommunes interesse.

Bus 12

Rødovre Kommune har haft et ønske om, at bus 12 forlænges til Herlev Station, således at borgere i det nordlige Islev får busbetjening og de (øvrige) passagerer i bus 12 får en forbindelse til S-tog stationen i Herlev. På nuværende tidspunkt har bus 12 endestation på Viemosevej ved Harrestrup Å. Herlev Kommune har planer om, at udvikle DISA grunden på Herlev Hovedgade 17, og i den forbindelse vil Herlev Kommune lukke Kantatevej midt på strækningen og åbne vejen over banen. Det vil give mulighed for, at bus 12 kan forlænges til Herlev Stations forplads ad Symfonivej, Adantevej og Kantatevej (kortbilag 2: Bus 12). Herlev Kommune er ikke interesseret i en forlængelse til sydsiden af Herlev Station.

En forlængelse af bus 12 vil give beboere langs Viemosevejs nordlige del og de tilsluttede mindre boligveje busbetjening, som de indtil videre ikke har haft. Bus 12s passagerer får en forbindelse til Herlev Station, hvor de med fordel kan skifte til S-tog og andre busser, bl. a. til Herlev Hospital.

Movia skønner, at en forlængelse vil tiltrække samlet ca. 50.000 nye påstigere til bus 12 om året. I dag har bus 12 ca. 980.000 påstigere om året på hele strækningen.

En ændring til bus 12s linjeføring vil også have økonomiske konsekvenser for de andre kommuner, som bussen kører igennem, idet Movia går ud fra, at der er brug for 8 busser i stedet for 7 busser på linjen. Derfor er det en forudsætning, at alle berørte kommuner godkender en forlængelse af bus 12, dvs. Herlev, København og Frederiksberg kommuner, inden forlængelsen implementeres.

Natbusbetjening

Movia har foretaget en analyse af den samlede natbetjening i hovedstadsområde. I analysen er der bl.a. set på passagererudviklingen i forhold til ændringerne til Metro og S-tog drift om natten. Analysen har resulteret i en anbefaling om, at nedlægge City natbuslinjerne (80N, 81N, 82N, 83N, 84N og 85N) og i stedet omlægge kørsel til A-busser. Natbuslinjer, der kører parallelt med S-tog og de øvrige regionale natbuslinjer bevares.
Teknisk Forvaltning fremlægger sagen i april møderækken, hvor konsekvenserne for Rødovres borgere og de økonomiske konsekvenser for Rødovre Kommune vil blive nærmere belyst.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

En nedsat frekvens af bus 13 til 1 afgang i dag- og aftentimerne mellem Rødovre Centrum og Brøndby (3/1/1), vil betyde en besparelse på ca. 0,5 mio. kr. om året for Rødovre Kommune.

Forlængelsen af bus 12 vil koste Rødovre Kommune ca. 0,1 mio. kr. om året i tilskud.

Den nye natbusbetjening forventes at være udgiftsneutral for Rødovre Kommune.

Tidsplan

Bus 13 og bus 12

Senest den 01.05.2012 skal Rødovre Kommune indberette sin trafikbestilling for næste års busdrift til Movia.

Med køreplanskift i forår 2013 vil de her beskrevne ændringer til busdriften kunne ske med forbehold for, at de andre berørte kommuner godkender ændringerne, og at Kantatevejs forbindelse over banen og til Stationsalleen i Herlev Kommune er etableret.

Natbusbetjening

Mht. til natbusbetjening forventes det, at Movia fremsender et endeligt økonomioverslag medio marts. Derfor planlægges den endelige politiske godkendelse af ændringer til natbusbetjening først i april. Det er meningen, at ændringer til natbusbetjeningen indgår i trafikbestillingen 2013 med realisering i forår 2013.

Bilag

Bilag 1: Kortbilag 1: Bus 13
Bilag 2: Kortbilag 2: Bus 12

Vej- og stipulje 2012, ansøgning om anlægsbevilling
Sag nr. 54

Sagens kerne

I budget 2012 er der afsat 5.019.000 kroner til en "Vej- og stipulje". Denne pulje søges frigivet i form af en anlægsbevilling.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

  1. at projektforslagene godkendes, samt
  2. at der gives en anlægsbevilling til frigivelse af rådighedsbeløb på 5.019.000 kr. til udførelsen af projekterne.

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalget, den 13. marts 2012, sag nr. 27.
Anbefales.

Beslutning

Økonomiudvalget, den 21. marts 2012, sag nr. 54.

Indstilles godkendt.

(Til Kommunalbestyrelsen)

Sagsfremstilling

I budgetår 2012 er der afsat en ”Vej- og stipulje” på en samlet sum af 5.019.000 kr til udførelse af renoveringer af vej-, fortovs- og stiarealer, samt uheldsbekæmpelse og analysearbejder.

Teknisk Forvaltning har udarbejdet en liste med tilhørende forslag til, hvordan midlerne kan prioriteres til forskellige projekter i 2012:

Renovering af veje og fortove 4.300.000 kr.
Renovering af stiareal omkring stadionsøen 359.000 kr.
Tårnvej/ Rødovre Centrum, projektering af krydsombygning 200.000 kr.
Særeftersyn af bygværker 160.000 kr.

 

Herunder følger en nærmere beskrivelse af de forskellige projekter:

Renovering af veje og fortove

Vejnettet i Rødovre Kommune er i stort omfang meget medtaget. Der er således behov for en større udbedring af belægningen på kørebaner på flere veje. I forbindelse med renoveringen af kørebanearealerne vil det blive vurderet, hvorvidt der forinden skal gennemføres en fortovsrenovering.

Teknisk Forvaltning vil prioritere vej- og fortovsprojekterne med udgangspunkt i den samlede tilstandsvurdering, som er fremlagt for Teknik- og Miljøudvalget den 06.12.2011 (TMU-sag 106).
Prioriteringen af de forskellige vejprojekter vil blive foretaget ud fra en samlet vurdering af, hvor belægningen er dårligst sammenholdt med, hvor der kan opnås mest muligt for pengene.
Vedlagt er kort med angivelse af vejenes og fortovenes tilstande.

Renovering af stiareal omkring stadionsøen

Stien omkring stadionsøen er meget medtaget af mange års slidtage og vejrlig. Rødder trænger flere steder igennem belægningen og skaber store niveauspring. Stien er på nuværende tidspunkt i en sådan stand, at kørestolsbrugere og fodgængere med rollatorer har svært ved at anvende stien. Der er således behov for en total renovering af belægningen rundt om stadionsøen.

Tårnvej / Rødovre Centrum, projektering af krydsombygning

I forbindelse med at Rødovre Centrum står over for en større udvidelse, er det nødvendigt at foretage en krydsombygning i krydset Tårnvej / Rødovre Centrum for, at imødekomme større trafikale problemer med tilkørselsforholdene til Rødovre Centrum fra Tårnvej.
Forslag til lokalplan for Rødovre Centrum er behandlet på Kommunalbestyrelsens møde den 20.12.2011 (KB-sag 202).
Rødovre Centrum bidrager økonomisk til selve krydsombygningen.

Særeftersyn af bygværker

Broer og tunneller i Rødovre Kommune er i en generelt dårlig stand. Der er behov for, at foretage særeftersyn af de mest medtagede bygværker, for at klarlægge den specifikke tilstand inden den forværres yderligere. De afsatte midler dækker særeftersyn af 2 bygværker.
Teknisk Forvaltning vil vurdere, hvilke bygværker der skal foretages særeftersyn af.

Projekterne som foreslås prioriteret gennem ”Vej- og stipuljen 2012” beløber sig samlet set til 5.019.000 kr.

Vedlagt denne mødesagsfremstilling er en samlet oversigt over de overordnede projekter, som Teknisk Forvaltning har prioriteret mellem. Yderligere fremgår det af vedlagte oversigt, hvilke projekter, der blev prioriteret gennem ”Vej- og stipuljen 2010 og 2011”. Der gives samtidig en kort status på de tidligere projekter.

Lov- og plangrundlag

Budget 2012.

Økonomiske konsekvenser

I anlægsbudgettet for 2012 er der afsat et rådighedsbeløb på 5.019.000 kr. til vedligeholdelse af veje, fortove og stiarealer. Ovennævnte anlægsprojekter kan finansieres af dette rådighedsbeløb.

Tidsplan

Arbejderne forventes udført i løbet af 2012. Gangbro fra Jyllingevej forventes dog ikke flyttet før ulitmo 2012 - medio 2013.

Bilag

Bilag 1: Vej- og stiprojekter, samlet liste
Bilag 2: Tilstandsvurdering af kørebaner 2011
Bilag 3: Tilstandsvurdering af fortove 2011

Evaluering af Brugerbestyrelser ved Rødovre Kommunes Idrætsanlæg.
Sag nr. 55

Sagens kerne

På Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 06.12.2011 blev forslag til spørgeskema for "Evaluering af Brugerbestyrelser ved Rødovre Kommunes Idrætsanlæg" godkendt.

Spørgeskemaet blev udarbejdet i et samarbejde mellem Børne- og Kulturforvaltningen, Idrætssekretariatet ved Rødovre Kommunes Idrætsanlæg og formændene for de seks brugerbestyrelser ved anlæggene.

Børne- og Kulturforvaltningen har efterfølgende gennemført undersøgelsen blandt de 34 medlemmer, som er valgt eller udpeget til brugerbestyrelserne ved de seks idrætsanlæg.

Der er i alt indkommet 25 besvarelser, svarende til 73,5 % af de udsendte spørgeskemaer.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

  1. at undersøgelsens resultater tages til efterretning, og
  2. at Børne- og Kulturforvaltningen indleder dialog med brugerbestyrelserne og med FIR's Forretningsudvalg for styrkelse af den tværgående koordinering og prioritering af den delegerede opgaveløsning, og
  3. at sagen genoptages i efteråret 2012.

Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalget, den 13. marts 2012, sag nr. 13.
Anbefales.

Beslutning

Økonomiudvalget, den 21. marts 2012, sag nr. 55.

Indstilles godkendt.

(Til Kommunalbestyrelsen)

 

Sagsfremstilling

På Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 06.12.2011 blev spørgeskema til "Evaluering af Brugerbestyrelser ved Rødovre Kommunes Idrætsanlæg" godkendt.

Undersøgelsen er en opfølgende evaluering af brugerbestyrelserne, jf. sag nr. 112 på Kommunalbestyrelsens møde den 24.06.2009. Spørgeskemaet er udarbejdet i et samarbejde mellem Børne- og Kulturforvaltningen, Idrætssekretariatet ved Rødovre Kommunes Idrætsanlæg og formændene for de seks brugerbestyrelser ved anlæggene.

De indkomne besvarelser på de stillede spørgsmål kan opdeles i følgende hovedgrupper/temaer:

  1. Besvarelser - indkomne svar fordeles på de seks brugerbestyrelser.
  2. Procedure for indstilling og udpegning til brugerbestyrelsen.
  3. Brugerbestyrelsen generelt.
  4. Rengøring.
  5. Vedligeholdelse af udendørs arealer/grønne områder.
  6. Åbningstider.
  7. Bygningsvedligeholdelse.
  8. Administrativt samarbejde.
  9. Brugerbestyrelsens fremtid.
  10. Yderligere kommentarer.

Ad. 1. Brugerbestyrelse
De indkomne 25 besvarelser fordeler sig således:

  Antal besvarelser Medlemmer i alt %-besvarelse
Espelundensen Idrætsanlæg & Stadion

5

10

50%

Islevbadet

4

4

100%

Rødovrehallen

9

9

100%

Rødovre Skøjte Arena

1

3

33%

Rødovre Stadionhal

4

5

80%

Rødovre Tennisanlæg

2

3

67%


Ad 2. Procedure for indstilling og udpegning til brugerbestyrelsen.

Den forudliggende dialog internt i den enkelte forening forinden valg/udpegning til brugerbestyrelsen til det enkelte idrætsanlæg kan forbedres via en vidensdeling mellem tidligere og kommende medlemmer.

Det gives klart udtryk for, at Rødovre Kommunes rolle i forbindelse med den efterfølgende introduktion til bestyrelsesarbejdet for de nyvalgte medlemmer skal styrkes.

Ad. 3. Brugerbestyrelsen generelt.

Dialogen mellem den enkelte brugerbestyrelse og de respektive foreninger på det enkelte idrætsanlæg omkring ønsker og behov opleves som værende rigtig god, idet 72 % er meget enig/enig, hvorimod 12 % er uenig, og 16 % svarer hverken eller.

Det enkelte brugerbestyrelsesmedlem oplever for 52 % vedkommende, at have indflydelse på beslutningerne, hvorimod 36 % tilkendegiver at være uenig/meget uenig.

For så vidt angår brugerbestyrelsens mulighed for at disponere inden for de mål og rammer, der er fastsat af Kommunalbestyrelsen, tilkendegiver 40 % at være enig, hvorimod 36 % er uenig/meget uenig. Tilsvarende tilkendegiver 36 % at have indflydelse på disponering og prioritering af driftsmidler, hvorimod 40 % er uenig/meget uenig.

Samarbejdet med Folkeoplysningsudvalget omkring fordeling af haltimer kan forbedres, idet 32 % tilkendegiver at være uenig/meget uenig i at dette er velfungerende. Tilsvarende tilkendgiver 32 %, at det er velfungerende. 36 % anfører hverken eller.

På spørgsmålet om Kommunalbestyrelsens intentioner med brugerbestyrelserne er opnået, jf. de gældende retningsliner tilkendegiver 40 % at være meget enig/enig. Tilsvarende er der 40 %, som er uenig/meget uenig, og 20 % anfører ved ikke/hverken eller.

Ad. 4. Rengøring.

Brugerbestyrelsens mulighed for at forvalte rengøringen (timetal og tidsperioder) i forhold til den vedtagne rengøringplan opleves af 28 % at være meget enig/enig. 36 % tilkendegiver at være uenig/meget uenig, og 36 % svarer ved ikke/hverken eller.

Muligheden for at imødekomme lokale ønsker til rengøringen anfører 44 % at være enig, og 24 % at være uenig/meget uenig, og 32 % tilkendegiver ved ikke/hverken eller.

Der er den 11.04.2011 indgået samarbejdsaftale mellem Rødovre Kommunale Rengøring / Park- og Naturafdelingen og Rødovre Kommunes Idrætsanlæg, som er indeholdt med aftale om, at 97 % af det afsatte budget omposteres pr. 01.01., og at de resterende 3% afsættes til en "Fleksibilitetspulje", som anvendes til ekstraordinære rengøringsopgaver, jf. Brugerbestyrelsens beslutning.

Etableringen af den nye "3 % 's Fleksibilitetspulje" til ekstraordinære rengøringsopgaver opleves positivt.

Ad. 5. Vedligeholdelse af udendørs arealer/grønne områder.

På spørgsmålet om brugerbestyrelsen har tilstrækkelig mulighed for at forvalte udendørs arealer/grønne områder i forhold til den ønskede drift tilkendegiver 24 % at være meget enig/enig, hvorimod 56 % anfører, at de er uenige/meget uenige. 20 % tilkendegiver, at de ved ikke/hverken eller.

24 % er meget enig/enig i, at de aftalte og bestilte opgaver bliver effektueret tilfredsstillende, hvorimod 36 % ikke oplever dette. 40 % anfører ved ikke/hverken eller.

I forhold til prioritering af den afsatte "Akutpulje" / "Pulje til istandsættelser" tilkendegiver 20 %, at de har gode muligheder for at prioritere opgaver til vedligeholdelse af udendørs arealer/grønne områder. 36 % anfører, at de er uenig/meget uenig. 44 % anfører ved ikke/hverken eller.

Der er den 11.04.2011 indgået samarbejdsaftale mellem Rødovre Kommunale Rengøring / Park- og Naturafdelingen og Rødovre Kommunes Idrætsanlæg, som er indeholdt med, at der i foråret 2012 vil foreligge pleje- og driftsplaner for de enkelte områder, herunder prissætning af de enkelte ydelser.

Det er Børne- og Kulturforvaltningens vurdering, at den kommende konkrete udmøntning af pleje- og driftsplaner med prissætning på de enkelte ydelser vil tydeligegøre bestyrelsernes mulige prioriteringer, hvorved muligheder for til- og fravalg af ønskede opgaveløsninger vil fremstå klarere. Dette kan forventes at ville udmønte sig i en større tilfredshed.

Ad. 6. Åbningstider.

Brugerbestyrelsens indflydelse på fastlæggelse af de ordinære åbningstider oplever 44 % at være meget enig/enig, hvorimod 36 % tilkendegiver, at være uenig/meget uenig, og 20 % ved ikke/eller hverken.

På spørgsmålet om Brugerbestyrelsens mulighed for at tilbyde "Åbne og fleksible åbningstider" oplever 32 % at være meget enig/enig, hvorimod 52 % er uenig/meget uenig, og 16 % tilkendegiver ved ikke/hverken eller.

Der er pres på indførelse af nye "Nøglebrikker" på samtlige kommunale institutioner. Da der har været indkøbsstop i 7 måneder af 2011, har dette været sat i bero, og dette kan have påvirket oplevelsen af den manglende mulighed for at kunne tilbyde "åbne fleksible åbningstider". I 2012 vil dette arbejde fortsætte om forudsat.

Ad. 7. Bygningsvedligeholdelse.

Brugerbestyrelsen føler sig godt informeret om de prioriterede opgaver, som er indeholdt i Caretaker, idet 60 % tilkendegiver at være meget enig/enig, og kun 16 % anfører at være uenig/meget uenig. 24 % anfører ved ikke/hverken eller.

Ad. 8. Administrativt samarbejde.

Samarbejdet med Idrætssekretariatet fungerer godt, idet 80 % tilkendegiver at være meget enig/enig, og kun 8 % er uenig/meget uenig.

Ad 9. Brugerbestyrelsens fremtid.

52 % er meget enig/enig i, at brugerbestyrelsens arbejde i nuværende form er relevant. 32 % anfører at være uenig/meget uenig, og 16 % tilkendegiver ved ikke/hverken eller.

På spørgsmålet om hvorvidt den nuværende struktur med seks brugerbestyrelser er hensigtmæssig svarer 72 % at være meget enig/enig. 4 % anfører at være uenig, og 24 % tilkendegiver ved ikke/hverken eller.

Idrætssekretariatet fungererer som sekretær for de seks etablerede brugerbestyrelser.

Ad. 10. Yderligere kommentarer.

Ingen bemærkninger til de anførte kommentarer.

Børne- og Kulturforvaltningen har afholdt møde de seks formænd samt idrætsinspektøren torsdag den 23.02.2012 for drøftelse af det samlede resultat på spørgeskemaundersøgelsen, forinden dette forelægges for Kultur- og Fritidsudvalget på martsmøderækken.

Den generelle konklusion på de indkomne svar var som forventet for de seks formænd. Det blev bl.a. anført, at den formelle delegerede kompetence og ansvar ikke opleves som værende reel, at der går for lang tid fra en beslutning tages til opgavens udførelse, at det ikke har været muligt at proiritere i opgaveløsningen, idet prissætningen på ydelserne har været ukendt, og at den grundlæggende konstruktion, som er afspejlet i Kommunalbestyrelsens intentioner med delegation af ansvar og kompetence til brugerbestyrelsen, er god.

Børne- og Kulturforvaltningen har en forventning om, at den beskrivelse og prissætning af ydelserne på det grønne område, der jf. aftale vil ligge klar i foråret 2012, vil give en betydelig bedre gennemsigtighed, større tilfredshed og bedre mulighed for prioritering af midlerne til dette område.

Børne- og Kulturforvaltningen anbefaler herudover, at der indledes en dialog med de seks brugerbestyrelser og FIR's Forretningsudvalg med henblik på en præsicering af den delegerede dispositionsret, således at der fremadrettet sker en optimering af den tværgående koordinering og prioritering af den opgaveløsning, som jf. de gældende retningslinier er henlagt til områderne, herunder fremadrettet sikre en bedre og mere kontinuerlig dialog.

Lov- og plangrundlag

Lov om Kommunernes styrelse og gældende retningslinier vedtaget af Kommunalbestyrelsen i mødet den 29.08.2006.

Tidsplan

Der gennemføres dialog med bestyrelserne for idrætsanlæggene og FIR's forretningsudvalg i foråret 2012. Sagen genoptages i efteråret 2012 med henblik på ændringer til ikrafttræden pr. 01.01.2013.

Bilag

Bilag 1: Resultat til Brugerundersøgelsen

Tinderhøj Skole, H-fløjen - udskiftning af vinduer og indgangsparti i klasser. Ansøgning om bevilling
Sag nr. 56

Sagens kerne

På anlægsbudgettet (Investeringsoversigten) i budget 2012 er der afsat rådighedsbeløb på 1.265.000 kr. til udskiftning af vinduer og indgangsparti i klasserne i H-fløjen på Tinderhøj Skole.

Der søges om en anlægsbevilling på 1.265.000 kr. til gennemførelse af projektet.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

  1. at tidsplanen godkendes,
  2. at Teknisk Forvaltning, Bygningsafdelingen varetager projektets gennemførelse, og
  3. at der gives en anlægsbevilling til frigivelse af rådighedsbeløb på 1.265.000 kr. til udskiftningen.

Beslutning

Børne- og Skoleudvalget, den 13. marts 2012, sag nr. 22.
Anbefales.

Beslutning

Økonomiudvalget, den 21. marts 2012, sag nr. 56.

Indstilles godkendt.

(Til Kommunalbestyrelsen)

Sagsfremstilling

Vinduer og indgangsparti i klasserne i H-fløjen på Tinderhøj Skole er angrebet af råd og trænger til udskiftning.

Der henvises til sag på lukket dagsorden vedrørende godkendelse af entreprenører samt specifikation af økonomi.

Lov- og plangrundlag

Byggestyringsreglerne.

Økonomiske konsekvenser

Udgiften til udskiftningen er anslået til 1.265.000 kr.

Tidsplan

Børne- og Skoleudvalget:

 

13.03.2012

Økonomiudvalget:

 

21.03.2012

Kommunalbestyrelsen:

 

27.03.2012

Udbud og entrering:

 

april - maj 2012

Byggeperiode:

 

juni - september 2012

Bilag

Bilag 1: Bevillingsoplæg fra Teknisk Forvaltning af 17.02.2012

Nyager Skole - opførelse af indskolingsafsnit 3.etape. Projektforslag og ansøgning om bevilling
Sag nr. 57

Sagens kerne

Godkendelse af projektforslag udarbejdet marts 2012 vedrørende opførelse af indskolingsafsnit 3. etape på Nyager Skole.

På anlægsbudgettet (Investeringsoversigten) i budget 2012 er der afsat rådighedsbeløb på 16.763.000 kr. til opførelsen.

Beløbet er afsat på grundlag af den reviderede helhedsplan for Nyager Skole, udarbejdet maj 2011.

Der er den 31.01.2012 givet en anlægsbevilling på 1.525.000 kr. til udarbejdelse af projektforslag.

Der søges om en anlægsbevilling på 14.588.000 kr. til frigivelse af rådighedsbeløb til ovennævnte projekt, hvorefter den samlede anlægsbevilling udgør 16.113.000 kr.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

  1. at projektforslag og tidsplan godkendes,
  2. at arbejdet udbydes som fagentrepriser i licitation,
  3. at Teknisk Forvaltning varetager opgavens gennemførelse med bistand fra ekstern ingeniørrågiver og ekstern landskabsarkitekt, og
  4. at der gives en anlægsbevilling til frigivelse af rådighedsbeløb på 14.588.000 kr.

Beslutning

Børne- og Skoleudvalget, den 13. marts 2012, sag nr. 23.
Projektforslag af 13. marts 2012 blev udleveret på mødet.
Anbefales.

Beslutning

Økonomiudvalget, den 21. marts 2012, sag nr. 57.

Indstilles godkendt.

(Til Kommunalbestyrelsen)

Sagsfremstilling

Der henvises til sag på lukket dagsorden vedrørende specifikation af økonomi samt godkendelse af entreprenører.

Teknisk Forvaltning har udarbejdet vedlagte projektforslag i samarbejde med den nedsatte projektgruppe samt Børne- og Kulturforvaltningen og Nyager Skole.

Den nye bygning, 3. etape, som er en del af det samlede indskolingskompleks, projekteres i videst muligt omfang som en spejlvending af 1. etape, der blev opført i slutningen af 1990'erne.

Den nye bygning tilpasses de nye krav til varmeisolering, lyddæmpning, brandsikring og tilgængelighed. Endvidere foretages mindre bygningstilpasninger i forhold til eksisterende bygning efter nærmere aftale med forvaltningen og skolen.

Det endelige projekt vil blive udarbejdet i samarbejde med Teknisk Forvaltning og Børne- og Kulturforvaltningen samt Nyager Skole.

Ved færdiggørelse af indskolingsafdelingen med opførelse af 3. etape kan skolens behov for plads til eleverne opfyldes til såvel undervisning som til SFO.

Lov- og plangrundlag

Byggestyringsreglerne.

Økonomiske konsekvenser

Den samlede udgift til opførelse af 3. etape er i forslagsfasen anslået til i alt 16.113.000 kr., hvoraf 1.525.000 kr. er disponeret til projektering.

Fjernelse af den gamle SFO-pavillon efter færdiggørelse af 3. etape samt retablering af området er budgetteret til 1.659.000 kr. og foreslås medtaget i investeringsoversigten i budget 2013, jfr. forslag til tidsfølgeplanen i skolens helhedsplan af maj 2011.

Tidsplan

Børne- og Skoleudvalget:   13.03.2012
Økonomiudvalget:   21.03.2012
Kommunalbestyrelsen:   27.03.2012
Udarbejdelse af hovedprojekt:   april - juni 2012
Udbud og entrering:   juli - august 2012
Byggeperiode:   september 2012 - april 2013
Ibrugtagning:   maj 2013
Udearealer forventes færdige:   august 2013

Bilag

Bilag 1: Projektforslag marts 2012
Bilag 2: Bevillingsoplæg fra Teknisk Forvaltning af 27.02.2012

Etablering af hæve/sænkepusleborde i daginstitutioner - Regnskab
Sag nr. 58

Sagens kerne

Godkendelse af regnskab for ovennævnte projekt.

Bevilling 25.05.2010  

1.112.000 kr.

Bevilling 30.08.2011  

1.100.200 kr.

Bevilling i alt  

2.212.200 kr.

     
Forbrug/regnskab  

2.210.375 kr.

Mindreforbrug  

1.825 kr.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

  1. at anlægsregnskabet godkendes, og
  2. at mindreforbruget på 1.825 kr. tilgår kassebeholdningen.

Beslutning

Børne- og Skoleudvalget, den 13. marts 2012, sag nr. 24.
Anbefales.

Beslutning

Økonomiudvalget, den 21. marts 2012, sag nr. 58.

Indstilles godkendt.

(Til Kommunalbestyrelsen)

Sagsfremstilling

Hæve/sænkepusleborde, der kan sænkes til ca. 30 cm over gulv, er med til at forhindre tunge løft og dårlige arbejdsstillinger for personalet ved bleskift, og Kommunalbestyrelsen har derfor bevilget i alt 2.212.200 kr. til etablering af elektriske hæve/sænkepusleborde i daginstitutioner.

Etableringen er foretaget således, at vuggestuegrupper med faste borde blev prioriteret først, og herefter blev børnehaver/grupper uden adgang til pusleborde samt legestuer med faste borde prioriteret.

Etableringen er nu tilendebragt, og der kan aflægges regnskab.

Lov- og plangrundlag

Byggestyringsreglerne.

Økonomiske konsekvenser

Regnskabet udviser et samlet forbrug på i alt 2.210.375 kr. og dermed et mindreforbrug på 1.825 kr., der tilgår kassebeholdningen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Teknisk Forvaltnings byggeregnskab af 22.02.2012

Forslag om sammenlægning af vuggestuen Carlsro og børneinstitutionen Solen
Sag nr. 59

Sagens kerne

Sagen omhandler forslag om sammenlægning af vuggestuen Carlsro og børneinstitutionen Solen med én fælles ledelse og én forældrebestyrelse. Samtidig foreslås det, at de to institutioner fortsat betragtes som to enheder i forbindelse med visitation af pladser, og at navnene på de to institutioner derfor bibeholdes.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

  1. at den foreslåede ledelsesstruktur med én fælles ledelse godkendes,
  2. at mindreudgiften i 2012 på ca. 170.000 kr. årligt anvendes til implementering, personalemæssige aktiviteter, vikarudgifter m.v., og
  3. at mindreudgiften i 2013 ff. ca. 170.000 kr. årligt svarende til 17 ledelsestimer anvendes til styrkelese af ledelsen i kommunens mindre institutioner.

Beslutning

Børne- og Skoleudvalget, den 13. marts 2012, sag nr. 26.
Anbefales.

Beslutning

Økonomiudvalget, den 21. marts 2012, sag nr. 59.

Indstilles godkendt.

(Til Kommunalbestyrelsen)

Sagsfremstilling

Børne- og Skoleudvalget besluttede i sit møde i august 2003, at konkrete sager om sammenlægning af geografisk tæt placerede institutioner skulle forelægges udvalget, i takt med at mulighederne opstod.

Lederen i vuggestuen Carlsro er blevet ansat i en anden stilling i kommunen. I den forbindelse foreslår Børne- og Kulturforvaltningen en ny ledelsesstruktur for vuggestuen Carlsro og børneinstitutionen Solen med én samlet ledelse samt én forældrebestyrelse (med en overgangsordning) og at styrelsesvedtægten tilrettes i overensstemmelse hermed. I visitationssammenhæng foreslås det, at institutionerne betragtes som to enheder, og at de to institutioners navne bibeholdes.

Den samlede børnenormering er 44 vuggestuebørn i Carlsro samt 24 vuggestuebørn og 40 børnehavebørn i Solen, i alt 176 enheder.

Den børnerelaterede del af personalenormeringen foreslås uændret som følge af omstrukturereringen.

I lighed med tidligere sammenlægninger foreslås ledelsesstrukturen udmøntet ved en fælles ledelse med et ledelsesteam bestående af én leder samt én afdelingsleder i hvert hus, hvoraf den ene afdelingsleder skal fungere som souschef. Lederen skal være personalemæssig, pædagogisk, administrativ og økonomisk ansvarlig for den samlede institution.

Med udgangspunkt i den gældende tildelingsmodel for personalenormeringer/lønsum i daginstitutionerne, foreslås den samlede ledelsestid fastsat til 50 timer pr. uge samt 13 ledelsestimer ekstra på grund af de to institutioners fysiske placering på hver sin side af Tårnvej. De i alt 63 ledelsestimer foreslås fordelt med fuld ledelelsestid på 37 timer pr. uge til lederen og 26 timer fordelt mellem de to afdelingsledere.

Hidtil har der været 40 ledelsestimer i hver af de to institutioner. Mindreudgiften efter sammenlægning (17 ledelsestimer) er ca. 170.000 kr. årligt, idet der er taget højde for højere løn til lederen og de to afdelingsledere. Beløbet foreslås i 2012 anvendt til implementering, personalemæssige aktiviteter, vikarudgifter m.v., og for 2013 ff. til styrkelse af ledelsen i kommunens mindre intitutioner.

Forslaget har været drøftet med BUPL og har været sendt til høring i de respektive personalegrupper og forældrebestyrelser. Tilbagemeldingerne vedlægges sagen.

Lov- og plangrundlag

Børne- og Skoleudvalgets principbeslutning af 12.08.2003 vedrørende sammenlægning af geografisk tæt placerede institutioner.

Økonomiske konsekvenser

En mindreudgift på ca. 170.000 kr. årligt, som fra 2013 ff. foreslås anvendt til styrkelse af ledelsen i kommunens mindre institutioner.

Tidsplan

Fra 01.04.2012.

Bilag

Bilag 1: Bemærkninger - personalet i Solen
Bilag 2: Bemærkninger - forældrebestyrelserne i Carlsro og Solen
Bilag 3: Bemærkninger - personalet i Carlsro

Rødovre Kommunes ældrepolitik 2012
Sag nr. 60

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger forslag til revideret ældrepolitik efter endt høring.

Social- og Sundhedsudvalget behandlede på sit møde den 15.11.2011 (sag nr. 92) første udkast til revideret ældrepolitik. Forslaget har efterfølgende været i høring hos Seniorrådet, Handicaprådet og de frivillige foreninger på ældreområdet. Der er indkommet høringssvar fra Seniorrådet, Handicaprådet og Club Aktiv.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Rødovre Kommunes reviderede ældrepolitik godkendes.

Beslutning

Social- og Sundhedsudvalget, den 13. marts 2012, sag nr. 18.
Anbefales.

Beslutning

Økonomiudvalget, den 21. marts 2012, sag nr. 60.

Indstilles godkendt.

(Til Kommunalbestyrelsen)

Sagsfremstilling

Revideret ældrepolitik 2012

Rødovre Kommunes ældrepolitik er vedtaget i 2005 og for at sikre, at politkken forsat er visionær og fremadrettet, er den blevet revideret. Repræsentanter for Seniorrådet har sammen med ledelses- og medarbejderrepræsentanter fra Ældre- og Handicapafdelingen bidraget til revideringen.

Den væsentligste ændring er kort fortalt, at demensområdet er integreret i ældrepolitikken som et indsatsområde, da demensindsatsen hænger sammen med de øvrige indsatser på ældreområdet. Tidligere var det en selvstændig politik. Ældrepolitikken sætter desuden fokus på ”de nye ældre” og deres ønsker og forventninger til den kommunale ældrepleje. Denne gruppe vægter at leve et uafhængigt liv så længe som muligt, hvilket indebærer en nytænkning af den måde, hjælpen gives på.

Ligesom den foregående ældrepolitik består det reviderede forslag af en bred vifte af målsætninger, som dækker hele Ældre- og Handicapafdelingens virksomhedsområde samt rammerne for samarbejdet med frivillige aktører på ældreområdet. Ældrepolitikken indeholder en indledning med vision, værdier og principper samt otte indsatsområder: Information, råd og vejledning, Forebyggelse og sundhed, Aktiverende hjælp i fokus, Borgere med demens, Ældre med behov for behandling, rehabilitering, pleje og omsorg, De frivillige på ældreområdet. Bolig og byrum samt Personalet er en vigtig ressource.

Hvert år gøres der status på målsætningerne, og der udarbejdes handleplaner for konkrete udviklingsområder. Handleplanerne sendes i høring hos Seniorrådet og Handicaprådet, som ad den vej kan gøre deres indflydelse gældende.

Indkomne høringssvar og forvaltningens kommentarer

Forslaget til revideret ældrepolitik, som Social- og Sundhedsudvalget behandlede på sit møde den 15.112011 (sag nr. 92), har nu været i høring hos Seniorrådet, Handicaprådet og de frivillige foreninger på ældreområdet.

Der er indkommet høringssvar fra Seniorrådet, Handicaprådet og Club Aktiv.

Seniorrådet finder udkastet til den reviderede ældrepolitik ambitiøst og tidssvarende. Rådets kommentarer retter sig primært mod samarbejdet med de frivillige på ældreområdet. De præciserer, at der skal være en klar grænse mellem kommunens ansvar og de frivilliges ansvar. De gør desuden opmærksom på, at der er mange ældre, der ikke er i stand til at modtage informationer elektronisk, da de ikke kan betjene en computer. Deres betænkelighed går på, om kommunen stiller for store krav til borgerne i den aktiverende hjælp for at opnå besparelser, og om de mindre udadvente ældre, der "blot" er alment svækkede af alderdom glemmes, når hjælpen baseres på aktivitet, udadventhed og selvhjælp.

Handicaprådet peger på, at ny teknologi på ældreområdet ikke må indføres på bekostning af medmenneskelighed. De foreslår, at det tværfaglige samarbejde udvikles, og at den offentlige trafik indrettes, så den i højere grad tilgodeser ældre borgeres behov.

Bestyrelsen i Club Aktiv anbefaler, at forslaget godkendes.

Forvaltningens kommentarer: Høringssvarerne er alle relevante, og forvaltningen har taget dem til efterretning. De vil blive medtænkt, når den reviderede ældrepolitik skal implementeres, og når udviklingen på ældreområdet planlægges. Seniorrådet, Handicaprådet og Ældre- og Handicapafdelingens MED-udvalg er løbende involveret i udviklingstiltag på ældreområdet. I forhold til Seniorrådets kommentarer om samarbejdet med de frivillige organisationer, henviser forvaltningen til frivilligpolitikken, der også på ældreområdet danner rammen for samarbejdet mellem kommunen og de frivillige.

Lov- og plangrundlag

Lov om social service
Lov om retssikkerhed og administration
Sundhedsloven
Lov om frit valg.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

20.03.2012: Social- og Sundhedsudvalget behandler forslag til revideret ældrepolitik.

27.03.2012: Kommunalbestyrelsen behandler forslag til revideret ældrepolitik.

Bilag

Bilag 1: Ældrepolitik
Bilag 2: Høringssvar fra Handicaprådet
Bilag 3: Høringssvar fra Club Aktiv
Bilag 4: Høringssvar fra Seniorrådet

Etablering af et Sundhedscenter - Regnskab
Sag nr. 61

Sagens kerne

Godkendelse af anlægsregnskab for etablering af et Sundhedscenter på Egegårdsvej 77

Bevilling 28.09.2010

9.573.000 kr.

Forbrug/regnskab

9.568.641 kr.

Mindreforbrug

4.359 kr.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

  1. at anlægsregnskabet godkendes, og
  2. at mindreforbruget er tilgået kassebeholdningen i 2011.

Beslutning

Social- og Sundhedsudvalget, den 13. marts 2012, sag nr. 20.
Anbefales.

Beslutning

Økonomiudvalget, den 21. marts 2012, sag nr. 61.

Indstilles godkendt.

(Til Kommunalbestyrelsen)

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen besluttede i 2009 at etablere et sundhedscenter i Rødovre Kommune. På kommunalbestyrelsesmøde den 28. september 2010 blev det besluttet at købe ejendommen Egegårdsvej 77 til formålet. Sundhedscentret tilbyder sundhedsaktiviteter i form af samtaler med sundhedspersoner samt forebyggende kurser inden for KRAM faktorerne. Ud over Sundhedscentret huser bygningen tillige Afdelingen for Visitation og Sundhedsfremme og Hjælpemiddelafdelingen, der også har borgerrettetde funktioner.

Lov- og plangrundlag

Ingen

Økonomiske konsekvenser

  budget regnskab
Køb af bygningen

6.500.000 kr.

6.500.000 kr.

Ombygning og etablering

3.073.000 kr.

3.068.641 kr.

I alt 9.573.000 kr.

9.568.641 kr.

Mindreforbrug  

4.359 kr.

Tidsplan

Ingen

Bilag

Bilag 1: Anlægsregnskab

Redegørelse for Integrationsrådets arbejde 2011
Sag nr. 62

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger redegørelsen for Integrationsrådets arbejde 2011.

Sagen forelægges samtidig i alle udvalg.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at redegørelse for Integrationsrådets arbejde 2011 tages til efterretning.

Beslutning

Alle fagudvalg, den 13. marts 2012:
Indstilles taget til efterretning.

Beslutning

Økonomiudvalget, den 21. marts 2012, sag nr. 62.

Indstilles godkendt.

(Til Kommunalbestyrelsen)

Sagsfremstilling

Redegørelsen beskriver Integrationsrådets arbejde i 2011, herunder egne arrangementer og samarbejdet med foreninger og med Rødovre Kommune.

Integrationsrådet i Rødovre Kommune er nyvalgt i 2011. Rådet holdt et arbejdsseminar og valgte på den baggrund nedenstående hovedområder for sit arbejde i 2011 og frem:

Det sociale liv i Rødovre:
Rådet vil "sætte farver på" den kulturelle palet i Rødovre ved hjælp af kulturmøder, informationsmøder, musik, mad, motion og sundhed.

Børn og unge i Rødovre:
Rådet vil arbejde for, at alle skoler får et netværk af ressourcestærke etniske forældre og for, at der laves en mentorordning for elever efter folkeskolen. Rådet ønsker, at der etableres lektiecafeer på alle skoler, og at flere unge deltager i forenings- og klublivet.

Netværk og synlighed:
Rådet vil arbejde for at blive så synlige, at alle borgere i Rødovre kender rådet for noget positivt.

Arbejdsmarked:
Rådet vil indlede samarbejde med Jobcentret om flere arbejds- og praktikpladser til etniske unge.

Lov- og plangrundlag

Integrationsloven § 42.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Redegørelse for Integrationsrådets arbejde 2011

Optagelse af lån vedrørende budgetår 2011
Sag nr. 63

Sagens kerne

Optagelse af lån på 23.400.000 kr. i henhold til kommunens låneadgang på baggrund af udgifter afholdt i 2011.

Indstilling

Økonomi- og Personaleforvaltningen indstiller,

at der optages et 25-årigt variabelt forrentet serielån med kvartårlige renteterminer i Kommunekredit på 23.400.000 kr.

Beslutning

Økonomiudvalget, den 21. marts 2012, sag nr. 63.

Notat om samstilling af budgetterede og fatiske låneberettigede udgifter blev omdelt på mødet.

Indstilles godkendt.

(Til Kommunalbestyrelsen)

Sagsfremstilling

Ved budgetvedtagelsen for budget 2011 blev det forudsat, at kommunen optager lån til alle låneberettigede udgifter i forhold til den adgang, der er efter lånebekendtgørelsen. Herudover har Indenrigs- og Sundhedsministeriet den 22. marts 2011 imødekommet en ansøgning fra kommunen om overførsel af lånedispensation fra 2010 til 2011 på 38.190.000 kr. til færdiggørelse af renovering af veje og stier samt Rødovre Landsby projekt og Projekt Sundhedscenter.

De låneberettigede udgifter for 2011 er nu opgjort og kommunen har mulighed for at optage lån på 23.400.000 kr. Beløbet fordeler sig med 1,7 % til energibesparende foranstaltninger og 98,3 % vedrører lånedispensationen til færdiggørelse af renovering af veje og stier samt Rødovre Landsby projekt og Projekt Sundhedscenter.

Forskellige omstændigheder, herunder vejrlig, har bevirket at vejrenoveringen endnu ikke har kunnet afsluttes og det overførte dispensationsbeløb har således ikke har kunnet udnyttes fuldt ud i 2011. I den forbindelse er der søgt om adgang til at overføre lånedispensation på 12.000.000 kr. til færdiggørelse af vejrenovering i 2012. Økonomi- og Indenrigsministeriets svar på ansøgningen kan imidlertid først forventes at foreligge i slutningen af marts 2012.

Det er Økonomi- og Personaleforvaltningens anbefaling, at der - i lighed med budgetforudsætningen for budget 2011 - optages lån for alle låneberettigede udgifter.

Der er indhentet tilbud fra Danske Bank og Kommunekredit på henholdsvis variabelt og fastforrentede lån. Blandt variabelt forrentede lån tilbyder Kommuekredit en rentesats på 0,95% og Danske Bank en rentesats på 5,01 %. Blandt fastforrentede lån og ved en løbetid på 25 år tilbyder Kommunekredit en rentesats på 3,1 %, mens Danske Bank ikke tilbyder fastforrentede lån, men som parallel hertil kan tilbyde en renteswap, hvilket i praksis indebærer, at renten fastlåses i en given periode.

Der kan til enhver tid etableres en renteswap fra variabel til fast rente. Kommunens andel af fastforrentede lån udgør inden låneoptagelsen 62,3 % af den samlede låneportefølje (ekskl. lån til ældreboliger).

På den baggrund anbefaler Økonomi- og Personaleforvaltningen at der optages et lån på 23.400.000 kr. i Kommunekredit som 25-årigt serielån med variabel rente, hvor rentesatsen pr. 27. februar 2012 andrager 0,95 % med kvartårlig rentefastsættelse. Markedssituationen vurderes løbende med henblik på vurdering af om det anses for fordelagtigt at indgå en renteswap (låse på en fast rente).

Låneporteføljen (ekskl. lån til ældreboliger) vil herefter udgøre i alt 385,3 mio. kr. fordelt med 41,4 % variabelt forrentede lån og 58,6 % fastforrentede lån (inkl. renteswaps og variabelt forrentede lån med renteloft). Kommunens finansielle strategi foreskriver at mindst 50% af kommunens låneportefølje skal være fast forrentet.

Ved budgetlægningen var det forventningen, at kommunen kunne optage lån på 16.917.000 kr. Det realiserede lånebeløb er således større end forudsat ved budgetvedtagelsen. Dette skyldes dels at den overførte låneadgang til vejrenovering ikke var forventet ved budgetlægningen, og modsatrettet, at der ikke har været afholdt de anlægsudgifter til forsyningsområdet og udgifter til lån til betaling af ejendomsskatter som forudsat, bl.a fordi der har været helt ekstraordinært store indfrielser af lån til betaling af ejendomsskatter som konsekvens af væsentlig forhøjelse af den lovbestemte rentesats for lån til betaling af ejendomsskatter.

Lov- og plangrundlag

Lånene optages efter styrelseslovens § 41 samt Økonomi- og Indenrigsministeriets bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier.

Økonomiske konsekvenser

Kommunens langfristede gæld forøges i regnskabsår 2011 med 23.400.000.kr. med afvikling over budgetterne de næste 25 år.

Tidsplan

Lånet optages inden den 30. april 2012.

Bilag

Bilag 1: Låneforslag fra Kommunekredit

Overførsel af uforbrugte anlægsmidler fra 2011 til 2012
Sag nr. 64

Sagens kerne

Med afslutning af regnskab 2011 er der en række anlægsprojekter, der ikke er afsluttede og derfor søges der om overførsel af 100.866.664 kr. til 2012.

Indstilling

Økonomi og Personaleforvaltningen indstiller,

at der gives en nettobevilling til Beskæftigelsesudvalget på 168.195 kr., Børne- og Skoleudvalget på 5.210.534 kr., Kultur- og Fritidsudvalget på 2.243.316 kr., Social- og Sundhedsudvalget på 15.442.709 kr., Teknik- og Miljøudvalget på 33.039.869 kr. og Økonomiudvalget på 44.762.041 kr.

Beslutning

Økonomiudvalget, den 21. marts 2012, sag nr. 64.

Indstilles godkendt.

(Til Kommunalbestyrelsen)

Sagsfremstilling

I lighed med tidligere år er der ved udgangen af 2011 en række anlægsprojekter, der ikke er afsluttede. Som det fremgår af nedenstående tabel 1, søges der om overførsel af uforbrugte anlægsmidler fra 2011 til 2012 på i alt netto 100.866.664 kr.

De store anlægsoverførsler kan primært henføres til følgende projekter:

  • Vejprojekt vedrørende renovering af Rødovrevej, der endnu ikke er afsluttet. Heraf forventes 11,3 mio. kr. finansieret via låneoptagelse i 2012 .
  • Derudover overføres store bevillinger vedrørende Rødbo, hvor projektet fortsætter i 2012. De fleste udgifter hertil lånefinansieres.
  • Udgiften til tilbagekøb af Ørbygård var forudsat afholdt i budget 2009, men udgiften forventes nu først afholdt i 2012.
  • Udbygningsplan for Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning 2011-2015. Som følge af overskud på mellemværende med varmeforsyningen forventes der ikke, at kunne optages lån i 2012.
  • Indskud i landsbyggefonden vedr. Brunevang forventes udbetalt i 2012.

I bilag 1 er en oversigt over de enkelte projekter. Ovenstående projekter er markeret i tabellen.
Tabel 1: Overførsel fra 2011 til 2012 fordelt på udvalg:
Nettobevilling i kr.

Beskæftigelsesudvalget

168.195

Børne- og Skoleudvalget

5.210.534

Kultur- og Fritidsudvalget

2.243.316

Social- og Sundhedsudvalget

15.442.709

Teknik- og Miljøudvalget

33.039.869

Økonomiudvalget

44.762.041

I alt

100.866.664

Lov- og plangrundlag

Lov om kommunernes styrelse (Bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 1440 af 1. november 2010), og i Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. (Bekendtgørelse nr. 30 af 10. januar 2012).

Økonomiske konsekvenser

Tillægsbevillinger til budget 2012 på i alt 100.866.664 kr.

Tidsplan

Ingen bemærkninger.

Bilag

Bilag 1: Bilag 1

Overførsel af uforbrugte driftsmidler fra 2011 til 2012
Sag nr. 65

Sagens kerne

Med afslutning af regnskabet for 2011 har Økonomi og Analyse opgjort institutioner og afdelingers over/underskud for 2011 samt indhentet forvaltningernes ønsker til overførsler på centrale konti.

Indstilling

Økonomi- og Personaleforvaltningen indstiller

  1. at der foretages en budgetneutral omplacering således, at puljen til serviceudgifter på 11 mio. kr. finansierer overførslerne til nettodrift i 2012. Dette indebærer en nettodriftsbevilling til Teknik- og Miljøudvalget på -1.622.885 kr., Børne- og Skoleudvalget på 5.470.083 kr., Kultur- og Fritidsudvalget på -73.874 kr., Social- og Sundhedsudvalget på 4.970.234 kr., Beskæftigelsesudvalget på 434.752 kr. samt Økonomiudvalget på -9.178.310 kr.
  2. at der gives en anlægsbevilling til Teknik- og Miljøudvalget på 772.325 kr. og til Børne- og Skoleudvalget på 9.057.188 kr. og til Kultur- og Fritidsudvalget på 1.241.446 kr. og til Social- og Sundhedsudvalget på 2.479.682 kr. og til Økonomiudvalget på 5.729.520 kr.
  3. at der afsættes tilhørende rådighedsbeløb og at disse frigives.
  4. at bevillingerne under Social- og Sundhedsudvalget ændres som beskrevet i sagsfremstillingen, så refusionsindtægterne fra særligt dyre enkeltsager udgår af serviceudgifterne på linje med statens beregningsmetode. Den samlede effekt er budgetneutral for Rødovre Kommune.

Beslutning

Økonomiudvalget, den 21. marts 2012, sag nr. 65.

Indstilles godkendt, idet

der gives en anlægsbevilling til Børne- og Skoleudvalget på 3 mio. kr til indvendig maling af daginstitutionerne,

der gives en anlægsbevilling til Børne- og Skoleudvalget på 3 mio. kr til inventar (borde og stole) til skolerne,

der gives en anlægsbevilling til Økonomiudvalget på 500.000 kr til datastuer til ældre.

der afsættes tilsvarende rådighedsbeløb og at disse frigives.

(Til Kommunalbestyrelsen)

Sagsfremstilling

Bevillingsreglerne vedtages årligt af Kommunalbestyrelsen ved budgetlægningen. Én gang årligt, typisk i martsmøderækken, fremlægges en overførselssag vedr. drift og en overførselssag vedr. anlæg for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen. På en række områder er der en tilkendegivelse af, at der kan forventes tilladelse til overførsel i henhold til de fastsatte overførselsregler, jf. nedenfor. Muligheden for tilladelse til overførsel skal først og fremmest sikre en hensigtsmæssig økonomisk adfærd. Der kan i forbindelse med fremlæggelse af overførselssagerne søges om overførsler på områder, hvor der ikke er tilkendegivet forventning om tilladelse til overførsel.

Udgangspunktet er, at der må overføres et samlet overskud på højst 10 pct. af budgetrammen til det efterfølgende regnskabsår. I det enkelte budgetår kan der dog maksimalt overføres et overskud på 5 pct. af budgettet. Er opsparingen større end 100.000 kr. eller mere end 2 pct. af budgettet, skal der angives et formål med opsparingen. Der skal udarbejdes en genopretningsplan, hvis en enhed låner over 5 pct. af næste års budget til dækning af underskud.

Det beror dog altid på en konkret vurdering, hvad der anbefales overført. Forbrug af overførte midler betyder, at der kan overføres færre midler til næste års budget, og overførslen vil derfor bidrage til en overskridelse af det budget, kommunalbestyrelsen har vedtaget i oktober måned. Fra 2011 har staten indført en permanent og delvist individuel modregning af kommunerne for manglende overholdelse af det vedtagne budget til service. Det betyder i værste fald, at forbrug af overførte driftsmidler vil kunne påføre kommunen en ekstraudgift svarende til det forbrugte beløb med mindre, der findes besparelser på andre dele af kommunens budget til service. Derfor er der i budget 2012 afsat en pulje under Økonomiudvalget til overførte driftsbevillinger på 11 mio. kr.

De centrale driftsoverførsler hidrører fra ikke forbrugte driftsmidler, herunder puljer. Disse midler søges overført, så den aktivitet midlerne var afsat til i 2011 kan gennemføres i 2012. Også forbrug af disse midler er underlagt den ovenfor beskrevne statslige sanktionsmekanisme.

En del af midlerne søges overført til anlæg, som følge af de formål, de enkelte institutioner har angivet for deres opsparing. Anlæg er ikke omfattet af den statslige modregning. Det samlede beløb, der ønskes overført som driftsmidler udgør herefter 24.581.104 kr., hvilket overstiger puljen til serviceudgifter på 11 mio. kr., der er til rådighed til finansiering af overførslerne. Der er derfor foretaget en proportional reduktion af alle de ønskede overførsler til drift, bortset fra statslige puljer mv., der skal tilbagebetales til staten, hvis de ikke bruges, således at der ialt søges overført 11 mio. kr. som driftsmidler. Det svarer til 45 pct. af de ønskede overførsler som driftsmidler. Dette indebærer, at ialt 13.581.104 kr. svarende til 31 pct. af det ansøgte beløb på 43.861.265 kr. ikke overføres. Af det samlede ansøgte beløb overføres således 69 pct., heraf 44 pct. som anlæg og 25 pct. som drift.

En oversigt over overførslerne er vist i tabel 1. Beløbet for de decentrale enheder er reduceret med 4.226.152 kr., der i henhold til overførselsreglerne ikke overføres. Dette beløb indgår ikke i beregningen af de ovenfor anførte procentsatser.

Tabel 1. Oversigt over overførsel af uforbrugte driftsmidler fra 2011 til 2012

 

Kroner

Decentrale enheder (mindreforbrug (netto i 2011)) 33.987.059
Centrale enheder (mindreforbrug (netto i 2011)) 9.874.206
I alt ansøgt overførsel 43.861.265
Heraf overførsel som anlæg 19.280.161
Heraf overførsel som drift (service) 11.000.000
Heraf overføres ikke 13.581.104

Fra og med 2012 har staten ændret konteringsreglerne for refusion af særligt dyre enkeltsager, så refusionsindtægten skal konteres på en særlig funktion (05.22.07). Samtidig udgår refusionsindtægten af serviceudgifterne. Derfor foreslås det, at der ændres i bevillingerne, sådan at refusionsindtægten i resten af 2012 og fremefter placeres udenfor serviceudgifterne i Rødovre Kommunes økonomi. Det indebærer, at der fra Social- og Sundhedsudvalgets bevilling på Aktivitetsstyret service fjernes en indtægt på ca. -7,9 mio. kr, at der fra Social- og Sundhedsudvalgets bevilling på Demografistyret service fjernes en indtægt på ca. -1,4 mio. kr., samt at Social- og Sundhedsudvalgets bevilling på Overførsler omvendt tillægges en indtægt på i alt ca. -9,3 mio. kr. for resten af 2012 og fremefter. Den samlede effekt for Rødovre Kommune er således budgetneutral.

Lov- og plangrundlag

Lov om kommunernes styrelse (Bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 581 af 24. juni 2009), og i Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. (BEK nr. 136 af 3. februar 2010).

Økonomiske konsekvenser

Der ansøges om en budgetneutral omplacering til budget 2012 til nettodrift og en tillægsbevilling til anlæg på 19.280.161 kr.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Bilag. Overførsel af uforbrugte driftsmidler fra 2011 til 2012

Ansøgning om fritagelse af grundskyld
Sag nr. 66

Sagens kerne

Københavns Tekniske Skole (KTS) Tæbyvej 65 og Rødovre Gymnasium, Hendriksholms Boulevard 28, har søgt om fritagelse for kommunal grundskyld.

Indstilling

Økonomi- og Personaleforvaltningen indstiller,

  1. at kommunen ikke bevilger fritagelse for kommunal grundskyld,
  2. at kommunen ikke fremadrettet bevilger fritagelse for grundskyld jf. lov om beskatning til kommunerne af fast ejendom, § 8 stk. 1a.

Beslutning

Økonomiudvalget, den 21. marts 2012, sag nr. 66.

Indstilles godkendt.

(Til Kommunalbestyrelsen)

Sagsfremstilling

Københavns Tekniske Skole (KTS) anmoder kommunen om at fritage Tæbyvej 65, Rødovre
for grundskyld i henhold til ejendomsbeskatningsloven § 8, stk. 1a.
Københavns Tekniske Skole har tidligere (2009) søgt om fritagelse, som ikke blev bevilget.

Rødovre Gymnasium anmoder ligeledes kommunen om at fritage Hendriksholms Boulevard 28, Rødovre
for grundskyld i henhold til ejendomsbeskatningsloven § 8, stk 1a.

Ifølge lov om beskatning til kommunerne af fast ejendomme, § 8 stk. 1a, kan Kommunalbestyrelsen
meddele hel og delvis fritagelse for kommunal grundskyld af skoler.

Praksis i Rødovre Kommune har hidtil været ikke at bevilge fritagelse for grundskyld.

Lov- og plangrundlag

Jf. lov om beskatning til kommunerne af fast ejendomme, § 8 stk. 1a.

Økonomiske konsekvenser

For Københavns Tekniske Skole er den afgiftspligtige grundværdi pr. 01.10.2010 ansat til 8.274.500 kr. og på årsbasis vil en fritagelse for kommunal grundskyld for 2012 udgøre 254.854 kr.

For Rødovre Gymnasium er den afgiftspligtige grundværdi pr. 01.10.2010 ansat til 8.421.800 kr. og
på årsbasis vil en fritagelse for kommunal grundskyld for 2012 udgøre 259.391 kr.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Ansøgning - Rødovre Gymnasium
Bilag 2: Ansøgning - København Tekniske skole på Tæbyvej

Diverse
Sag nr. 67

Sagens kerne

Beslutning

Økonomiudvalget, den 21. marts 2012, sag nr. 67.

Taget til efterretning.