Økonomiudvalget

Sagens kerne

Meddelelsespunkter.

• Orientering om fritagelse for Digital Post af borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Indstilling

Meddelelsespunktet forelægges til orientering.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Bilag 1: Orientering om fritagelse for Digital Post

Sagens kerne

Godkendelse af årsberetning for Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning 2013.

Regnskabet (priseftervisning) aflægges efter prisreguleringsbestemmelserne i varmeforsyningsloven.

Resultat for 2013: Overdækning 1.306.056 kr.

Resultat for 2013 overført til 2014: Overdækning 2.517.701 kr. Heri indregnet overdækning fra 2012: 1.211.645 kr.

Årets overdækning på 2.517.701 kr. foreslås indarbejdet i et revideret takstbudget for 2014, som udarbejdes med udgangspunkt i ønske om uændrede takster.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at årsberetning inkl. priseftervisningsregnskab 2013 for Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning godkendes, samt
2. at overdækningen i henhold til varmeforsyningsloven på 2.517.701 kr. indarbejdes i et revideret takstbudget 2014.

Bestyrelsen for RKF 03-06-2014
Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

(Til Kommunalbestyrelsen).

Sagsfremstilling

Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning (RKF) fremlægger hermed sin årsberetning inkl. priseftervisningsregnskab 2013 til godkendelse.
Årsberetning inkl. priseftervisningsregnskabet er udarbejdet af statsautoriseret revisionsfirma. Ledelsesberetningen er udarbejdet af RKF.

Som følge af, at der er tale om en kommunal aktivitet, er det i henhold til undtagelsesbestemmelsen i årsregnskabslovens § 1 besluttet, ikke at aflægge regnskab i henhold til årsregnskabsloven, men alene udarbejde priseftervisningsregnskab i henhold til varmeforsyningsloven.

Regnskabet er udarbejdet efter prisreguleringsbestemmelserne i varmeforsyningsloven.
Varmeforsyningslovens "hvile-i-sig-selv" princip betyder:

• Budgettet til grund for takstfastsættelsen skal udvise et 0-resultat.
• Seneste regnskabsresultat for 2012 er indregnet i dette regnskab 2013.
• Dette regnskabsresultat for 2013 skal indregnes i budget 2014.

Nødvendige omkostninger til grund for regnskab og budgetter vedrører: Drift og varmekøb, samt afskrivninger på anlæg og henlæggelser til nyanlæg.
Indtægter opnås ved varmesalg. Indtægtens størrelse og dermed balancen i årsresultat bestemmes ved takstfastsættelsen.

Regnskabsresultat i henhold til varmeforsyningsloven er en overdækning på 2.517.701 kr., som skal overføres til 2014 som en "ekstra" indtægt.

Årsberetningen skal underskrives af bestyrelse og ledelse.

Når årsberetningen inkl. priseftervisningsregnskab er godkendt og underskrevet af bestyrelsen, fremsendes det til revisionen for godkendelse. I forventning om, at revisionen godkender uden forbehold, er der i den vedlagte årsberetning (priseftervisningsregnskab 2013) indsat et udkast til påtegning fra revisionen. Udkast til påtegning er den standard, som er givet fra Energitilsynet i revisionsinstruksen. Den underskrevne årsberetning med priseftervisningsregnskab skal herefter indberettes til Energitilsynet inden den 15.09.2014.

Lov- og plangrundlag

Varmeforsyningsloven.
Bekendtgørelse om driftsmæssige afskrivninger og henlæggelser.
Udbygningsplan 2010 for Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning, vedtaget af Rødovre Kommunalbestyrelse den 11.01.2011.

Økonomiske konsekvenser

Opgørelse iht. varmeforsyningsloven:

Nettoomsætning	77.947.757 kr.
Omkostninger indregnet i varmeprisen	76.641.701 kr.
Årets overdækning for 2013	1.306.056 kr.
Sidste års overdækning for 2012	1.211.645 kr.
Overdækning overført til 2014	2.517.701 kr.

Mellemregning med Rødovre Kommune 31.12.2013: 6.514.537 kr. (favør RKF).

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Årsrapport 2013, ikke underskrevet.pdf

Sagens kerne

Ved Kommunalbestyrelsens møde den 26.11.2013 (Sag nr. 176) vedrørende godkendelse af fjernvarmetakster for 2014, blev det samtidig besluttet, at vurdere taksterne igen, når andre finansieringsmuligheder for VEKS I/S driftsunderskud var undersøgt.
Undersøgelsen er afsluttet, men har ikke givet anledning til ændrede finansieringsforhold, herunder ændrede priser for varmeydelsen.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at fjernvarmetaksterne for 1. halvår 2014 fastholdes for 2. halvår 2014.

Bestyrelsen for RKF 03-06-2014
Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

(Til Kommunalbestyrelsen).

Sagsfremstilling

Ved Kommunalbestyrelsens møde afholdt den 26.11.2013 (Sag nr. 176) besluttedes det, at fastholde fjernvarmetaksterne frem til juli 2014, indtil der var undersøgt andre finansieringsmuligheder for VEKS I/S driftsforhold.

Undersøgelsen blev iværksat af VEKS bestyrelse og gennemført i perioden januar - februar 2014. Undersøgelsens konklusioner er gennemgået på VEKS bestyrelsesmøde nr. 165, afholdt den 25.04.2014.
Undersøgelsen har ikke givet anledning til ændring i VEKS prissætning af varmeydelsen.

Lov- og plangrundlag

Varmeforsyningsloven.

Økonomiske konsekvenser

Underdækningen i Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning finansieres delvist af overført overdækning fra 2013. Den resterende del indregnes i budget 2015.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Takster 2014 uden moms vedtaget

Sagens kerne

Godkendelse af anlægsbevilling til fjernvarmeudbygning i området Valhøj, etape 1A.

På anlægsbudgettet (Investeringsoversigten) i budget 2014 er der til Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning (RKF) udbygningsplaner afsat samlet rådighedsbeløb på 20.000.000 kr.

Der søges om anlægsbevilling på 13.200.000 kr. til dækning af gennemførelse af fjernvarmeudbygning i erhvervsområdet Valhøj, etape 1A med forventet færdiggørelse sidste halvår 2014.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at der gives en anlægsbevilling til frigivelse af rådighedsbeløb på 13.200.000 kr. til fjernvarmeudbygning i erhvervsområde Valhøj, etape 1A.

Bestyrelsen for RKF 03-06-2014
Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

(Til Kommunalbestyrelsen).

Sagsfremstilling

På Kommunalbestyrelsens møde den 26.02.2013 (Sag nr. 19) blev det endelige udbygningsforslag for Valhøj godkendt.

Efter det indledende salgsarbejde er det lykkedes, at få underskrevne leveringsaftaler svarende til 31 % af varmegrundlaget for etape 1A i udbygningsområdet Valhøj. På baggrund af forhåndstilkendegivelser forventes leveringsaftaler svarende til 56 % af varmegrundlaget for etape 1A.
For etape 0 og etape 1A er der underskrevne leveringsaftaler svarende til 59 % af det samlede varmegrundlag i etaperne.
Alle leveringsaftaler er indgået af Rødovre Kommunale Fjernvarme med forbehold for Rødovre Kommunes godkendelse af projektets gennemførelse.

Etapen 1A vedrører etablering af fjernvarmeledninger videreført fra etape 0 ad Fjeldhammervej og nord ad Korsdalsvej, ad Nyholms Alle videre ad Valhøjs Alle og syd ad Korsdalsvej. Se også bilag.

Etapen inkluderer etablering af stikledninger og udførelse af ombygning af varmecentraler m.v. hos de kunder, hvormed der er indgået leveringsaftale.

Øvrige kunder, der indtil videre ikke har underskrevet en aftale, vil igen blive tilbudt at indgå en aftale, og der vil blive givet en sidste frist for tilslutning.

Der disponeres med en tilslutningsandel på op mod 80 % på etape 1A, samt at udførelsesomfanget udvides med en del af etape 1B, såfremt en videreførelse af de disponerede hovedledninger vil være meningsfuldt i forhold til at kunne øge kundetilslutningen - og dette under hensyntagen til økonomi, kundeønsker og ressourcer.

Gennemførelsesperiode for entreprisearbejdet forventes, at være i perioden juni 2014 - september 2014.
Ombygning af varmecentraler vil ske løbende og forventes afsluttet inden fyringssæsonen begynder 01.10.2014.

Udbygning medfører gener for trafikken i området Valhøj. Håndtering af dette sker i tæt samarbejde og koordination med Vejafdelingen i Teknisk Forvaltning.

Lov- og plangrundlag

Varmeplan Rødovre 2010 for Rødovre Kommune. Godkendt på Kommunalbestyrelsens møde den 21.12.2010.
Udbygningsplan 2010 for Rødovre Kommunale Fjernvarme. Godkendt på Kommunalbestyrelsens møde den 25.01.2011.
Projektforslag for Valhøj. Endeligt godkendt på Kommunalbestyrelsens møde den 26.02.2013.

Økonomiske konsekvenser

RKF forventer anlægsbevilling på 13.200.000 kr. til fjernvarmeudbygning i erhvervsområde Valhøj, etape 1A, hvor der til RKF udbygningsplaner budget 2014 er afsat samlet rådighedsbeløb på 20.000.000 kr.

Herudover er der af det samlede rådighedsbeløb på 20.000.000. kr. i maj 2014 ansøgt om anlægsbevilling til frigivelse af rådighedsbeløb på 6.800.000 kr. til brug for etablering af fjernvarme til Horsevænget, Kærbyvej m.fl.

Tidsplan

Udførelse og aflevering: juni 2014 - september 2014.
Opfølgning og dokumentation: oktober 2014.
1 år gennemgang: september 2015.
Slidlag på asfalt udføres ca. 1 år efter asfaltbærelaget (GAB) er udført - forår 2015/september 2015.

Bilag

Bilag 1: RKF Udvidelsesprojekt Valhøj Med Etape 1A 230514

Sagens kerne

Godkendelse af anlægsregnskab for ombygning af Bybjerget vekslerstation.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at anlægsregnskabet godkendes, samt
2. at mindreforbruget på 372.201 kr. tilgår kassebeholdningen i 2014.

Bestyrelsen for RKF 03-06-2014
Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

(Til Kommunalbestyrelsen).

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen har på sit møde den 18.06.2013 (Sag nr.102) givet en anlægsbevilling på 3.300.000 kr. til ombygning af Bybjerget vekslerstation til fjernvarmeforsyning af udbygningsområde Valhøj.

Bevilling 18.06.2013:	3.300.000 kr.
Forbrug:	2.927.979 kr.
Mindreforbrug:	372.201 kr.

Mindreforbruget skyldes, at RKF, efter råd fra rådgivere, har besluttet ikke at udskifte pumperne. Det er vurderet, at pumperne kan klare behovet nogle år endnu indtil udbygningen er fuldt gennemført.

Lov- og plangrundlag

Varmeplan Rødovre 2010 for Rødovre Kommune. Godkendt på Kommunalbestyrelsens møde den 21.12.2010.
Udbygningsplan 2010 for Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning. Godkendt på Kommunalbestyrelsens møde den 25.01.2011.
Projektforslag for Valhøj. Endelig godkendt på Kommunalbestyrelsens møde den 26.02.2013.

Økonomiske konsekvenser

Regnskabet udviser et mindreforbrug på 372.201 kr., der tilgår kassebeholdningen i 2014.

Tidsplan

Ingen.

Sagens kerne

Godkendelse af anlægsregnskab for fjernvarmeudbygning på Højnæsvej.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at anlægsregnskabet godkendes, samt
2. at merforbruget på 3.499.701 kr. dækkes af Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsynings udbygningsplan i 2014.

Bestyrelsen for RKF 03-06-2014
Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

(Til Kommunalbestyrelsen).

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen har på sit møde den 24.04.2012 (Sag nr. 70) givet en anlægsbevilling på 7.200.000 kr. til konvertering af Højnæsvej fra naturgas til fjernvarmeforsyning.

Godkendelse af regnskab for anlæg:

Bevilling 24.04.2012:	7.200.000 kr.
Forbrug:	10.699.701 kr.
Merforbrug:	3.499.701 kr.

Merforbruget skyldes, at det i løbet af 2012 og 2013 lykkedes Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning, at indgå leveringsaftaler med 100 % af kunderne. Det samlede anlægsarbejde fik derfor et større omfang end forventet ved projektforslagets fremlæggelse.

Ved projektforslaget var der oprindelig taget udgangspunkt i, at der kun påregnedes konvertering af 70 % af kunderne ved ansøgning om frigivelse af anlægsbevilling.

Lov- og plangrundlag

• Projektforslag for konvertering af erhvervsområde på Højnæsvej, samt Elvergårdshusene (Rødovre Boligselskab afd. 4) fra naturgas til fjernvarme. Endeligt godkendt på Kommunalbestyrelsens møde den 24.04.2012 (Sag nr. 70).
• Varmeplan Rødovre 2010 for Rødovre Kommune. Godkendt på Kommunalbestyrelsens møde den 21.12.2010.
• Udbygningsplan 2010 for Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning. Godkendt på Kommunalbestyrelsens møde den 25.01.2011.

Økonomiske konsekvenser

Fjernvarmeudbygning projektet på Højnæsvej har haft et merforbrug på 3.499.701 kr. der dækkes af Rødovre Kommunale Fjernvarme (RKF) udbygningsplan i 2014.
RKF udbygningsplan er inkl. overført anlæg fra 2013.

Tidsplan

Ingen.

Sagens kerne

Rødovre Kommuneplan 2014, en temarevision om bæredygtig byudvikling, foreligger til endelig vedtagelse efter forslaget har været i offentlig høring i 8 uger fra den 29.01.2014 til den 25.03.2014.

Sagen behandles samtidig i alle fagudvalg.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at Kommuneplan 2014, en temarevision om bæredygtig byudvikling, vedtages endeligt med de ændringer, der fremgår af sagsfremstillingen,
2. at administrationen bemyndiges til at foretage redaktionelle rettelser, samt
3. at temarevisionen integreres i Kommuneplan 2010-2022, som offentlig bekendtgøres.

Alle fagudvalg 03-06-2014
Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

(Til Kommunalbestyrelsen).

Sagsfremstilling

Rødovre Kommuneplan 2014 er en temarevision om bæredygtig byudvikling. Det er en delvis revision af den nuværende Kommuneplan 2010-2022. Forslaget er revideret på baggrund af Kommuneplanstrategi 2012. Den omfatter således en revision af 5 udvalgte byudviklingsområder med bolig- og erhvervsudvikling som vækstgenerator. Udviklingsområderne Rødovre Nord og Islevdal Erhvervskvarter får stationsnær status på grund af den kommende letbane i Ring 3. Dette medfører nye og udvidede byggemuligheder i disse to udviklingsområder. Herudover omhandler forslaget byudvikling i Korsdalskvarteret, Bykernen, samt Rødovre Syd. Forslaget har været i offentlig høring i 8 uger i perioden 29.01.2014 til 25.03.2014. Kommuneplanforslaget er miljøvurderet vedrørende de ændringer, som er anbefalet i forhold til Kommuneplan 2010-2022. På baggrund af de indkomne høringssvar, er der udarbejdet en sammenfattende redegørelse af miljøvurderingen.

Høringssvar

Teknisk Forvaltning har modtaget ialt 33 høringssvar. Heraf er 7 bemærkninger fra statslige- eller kommunale myndigheder. Endvidere er der indkommet bemærkninger fra Danmarks Naturfredningsforening, Agenda 21 Gruppen i Rødovre, Rødovre Kirke, Boligforeningen AAB, 2 grundejerforeninger, samt en lokal virksomhed.

De fremsendte bemærkninger fra borgere, foreninger og virksomheder, handler om:

• Højere bebyggelsesprocenter og tilladte byggehøjder i den nordlige del af Islevdal erhvervsområde og i Bykernen. ´
• Øget trafikbelastning som følge af byvækst. Særligt på Jyllingevej, Slotsherrensvej, Brandstrupvej og Hendriksholms Boulevard.
• Trafikstøjbelastning af nærliggende boligområder på grund af en højere bebyggelsesprocent i den nordlige del af erhvervsområdet Islevdal 1E01.
• Belastning af eksisterende kloakker ved byvækst.
• Integration af klimatilpasning og bæredygtighed ved byvækst.
• Manglende beskyttelse af eksisterende grønne områder.
• For få udlagte nye grønne områder i byudviklingsområder.

De fremførte bemærkninger fra Naturstyrelsen handler om :

• Udbygning af tekst i rammerne vedr. stationsnærhed.
• Mere præcis afgrænsning af rammeområder med stationsnærhed.
• Udbygning af tekstafsnit i kommuneplanforslaget, hvor de konkrete ændringer i rammerne, vurderes i forhold til grundvandsinteresser.

Der er indgået aftale med Naturstyrelsen om ovenstående punkter, jf. aftalenotat af 25.03.2014.

Bemærkninger fra andre myndigheder handler om følgende:

• Vejdirektoratet gør opmærksom på, at statens vejarealer fremstår med forskellige signaturer på retningslinjekortene i kommuneplanforslaget.
• Energistyrelsen anbefaler, at kommuneplanen viser eksisterende og planlagte lednings- og kabelanlæg for højspænding.
• Banedanmark ønsker at blive inddraget tidligt i processen, når der foreligger konkrete planer for udvikling af Rødovre Stationscenter, der har nærhed til Banedanmarks arealer.
• Helsingør Stift påpeger, at kommuneplanforslaget muliggør projekter i rammeområde 5F07, som medfører en bebyggelse med en højde som overstiger de 8,5 m, der er tilladt indenfor kirkebeskyttelseslinjen omkring Rødovre Kirke.
• Glostrup Kommune ønsker dialog med Rødovre Kommune om at skabe en sammenhæng mellem de 2 erhvervsområder Islevdal Erhvervskvarter i Rødovre og naboområdet Ejby Erhvervsområde i Glostrup.

Teknisk Forvaltnings vurderinger og anbefalinger er samlet i notat af 12.05.2014.
Sammenfattende anbefaler Teknisk Forvaltning følgende ændringer i kommuneplanforslaget.

Forslag til ændringer

1. Ændring af rammerne 1E01 og 1E04 - Erhvervsområdet Islevdal.

Fingerplan 2013 fastlægger et stationsnærhedsprincip. Stationsnærhedsprincippet bestemmer, at kontorbyggeri og andre byintensive funktioner over 1500 m² skal lokaliseres stationsnært. Fingerplanen opererer med to grader af stationsnær beliggenhed: Det stationsnære kerneområde, som har udstrækningen 600 m fra den nærmeste station og det stationsnære område, som har en udstrækning på 1000-1200 m fra den nærmeste station. På baggrund af aftale med Naturstyrelsen ændres rammerne 1E01 og 1E04 for Islevdal Erhvervskvarter således, at det tydeligt fremgår af rammerne for erhvervsområdet, hvilken grad af stationsnærhed det enkelte rammeområde har.

Rammeområderne for Islevdal erhvervsområde revideres således:

Ramme 1E01 bliver ramme for den nordlige del af erhvervsområdet, der er beliggende indenfor det stationsnære kerneområde.
Rammen følger afgrænsningen af det stationsnære kerneområde. Der må derfor indenfor området opføres kontorerhverv over 1500 m² og etableres funktioner af regional betydning. Rammen får en bebyggelsesprocent på 120 og der må bygges i max 5 etager.

Ramme 1E05 bliver ramme for den midterste del af erhvervsområdet, der er beliggende indenfor det stationsnære område. Der må derfor indenfor området opføres kontorerhverv over 1500 m², såfremt der i et kommuneplantillæg redegøres for anvendelsen af supplerende virkemidler, der kan fremme den kollektive trafik. Rammen følger afgrænsningen af det stationsnære kerneområde og det stationsnære område. Rammen får en bebyggelsesprocent på 120 og der må bygges i max 5 etager.

Ramme 1E04 bliver ramme for den sydlige del af Islevdal erhvervsområde. Området får status som ikke stationsnært område. Indenfor området må der således ikke opføres kontorerhverv over 1500 m². Rammen får en bebyggelsesprocent på 70 og der må bygges i en højde af max 8.5 m. Rammen giver stadig mulighed for butikker til særlig pladskrævende varer.

Rammernes præcise afgrænsning fremgår af bilag 3.

2. Aftale med Naturstyrelsen vedrørende afgrænsning af rammeområder, i forhold til stationsnærhed, i næste kommuneplanrevision.

På baggrund af Fingerplanens principper er det aftalt med Naturstyrelsen, at samtlige rammer gennemgås i næste kommuneplanrevision således, at de følger afgrænsningen mellem stationsnært kerneområde, stationsnært område og øvrige områder. Naturstyrelsen gjorde Rødovre Kommune opmærksom på, at planforslagets cirkelslag for stationsnær afgrænsning ikke er tilstrækkelig præcis afgrænsning. I denne forbindelse vurderer Teknisk Forvaltning, at det vil være hensigtsmæssigt at udarbejde en helhedsplan for Islevdal erhvervsområde, som baggrund for den bedst mulige afgrænsning af de stationsnære områder i Islevdal erhvervsområde.

3. Præcisering af afsnit vedr. grundvandsinteresser.

Der er ingen udpegede områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD områder) i Rødovre Kommune. Naturstyrelsen ønsker dog oplyst hvorvidt, der sker ændringer af anvendelsesbestemmelserne indenfor indvindingsoplande til almene vandforsyninger. Byudviklingsområderne 1, 3 og 5 i kommuneplanforslaget er beliggende indenfor indvindingsoplande til lokale vandværker i Rødovre Kommune. Der er derfor udarbejdet en analyse, hvor de eksisterende rammer holdes op mod de nye rammer i kommuneplanforslaget. De ændringer der sker, præciseres og konsekvensen i forhold til grundvandsinteresser vurderes for hver enkelt ramme. På baggrund af analysen konkluderes det, at den byudvikling som kommuneplanforslaget anbefaler ikke skønnes, at påvirke grundvandsinteresserne i Rødovre.

4. Kirkebyggelinjen ved Rødovre Kirke.

Naturbeskyttelseslovens § 19 fastlægger kirkebyggelinjer, der bestemmer, at indenfor en afstand af 300 meter fra en kirke må der ikke opføres bebyggelse, med en højde over 8,5 meter, medmindre kirken er omgivet af bymæssig bebyggelse i hele beskyttelseszonen. Rødovre Kirke er omgivet af bymæssig bebyggelse i hele beskyttelseszonen. Derfor anbefaler Teknisk Forvaltning, at kirkebyggelinjen ved Rødovre Kirke skønnes ikke, at være gældende i dette tilfælde, da der reelt er bymæssig bebyggelse i hele beskyttelseszonen. Derfor revideres teksten i miljøvurderingen af planforslaget således, at det fremgår, at Rødovre Kirke reelt er omgivet af bymæssig bebyggelse i hele beskyttelseszonen. Kirkebeskyttelseslinjen, jf. Naturbeskyttelseslovens § 19 skønnes derfor ikke, at være gældende omkring Rødovre Kirke.

Herudover anbefaler Teknisk Forvaltning en række mindre redaktionelle tilpasninger og præciseringer i forhold til de enkelte afsnit i kommuneplanforslaget.

Sammenfattende vurdering

Teknisk Forvaltning vurderer, jf. notat af 12.05.2014, at der ikke er nogen høringssvar, der kræver yderligere ændringer i kommuneplanforslaget. De udvidede byggemuligheder, som kommuneplanforslaget omhandler, skønnes at fremme et alsidigt udvalg af boliger og erhverv. Dermed sikres vækst i Rødovre Kommune.

Kommunens byudviklingsområder, som omfatter Rødovre Nord, Bykernen, Korsdalskvarteret, Rødovre Syd og Islevdal erhvervskvarter har behov for fornyelse og omdannelse til mere tidssvarende bolig, butiks- og erhvervsområder. Som baggrund for kommuneplanforslaget er der udarbejdet helhedsplaner for de ovenfor nævnte byudviklingsområder med undtagelse af Islevdal erhvervsområde. Helhedsplanerne tager udgangspunkt i de enkelte områders særlige kvaliteter og muligheder og beskriver visioner for vækst ved, at skabe funktionelle og oplevelsesrige byrum, samt et alsidigt boligudbud og gode muligheder for erhvervslivet.

Byudviklingsområde 1 - Rødovre Nord

Rødovre Nord får udvidede byggemuligheder på grund af den kommende letbane i Ring 3. Flere områder i Rødovre Nord får derfor stationsnær status. Det har f.eks. givet nye udviklingsmuligheder på Statens Pædagogiske Forsøgscenters arealer. Her planlægges et nyt blandet bolig- og erhvervsområde. Endvidere planlægges en fornyelse af Islevbrovej med projektet ID- linjen. Langs Islevbrovej er de fleste grunde beliggende inden for det stationsnære område, hvilket åbner muligheder for byfortætning. På SPF grunden (ramme 1F05) sættes bebyggelsesprocenten derfor op fra 40 til 50. I ramme 1F02 øges etageantallet fra 2 etager til 3 etager.

Byudviklingsområde 2 - Bykernen

I bykernen er der visioner om at skabe en tæt, levende og funktionsblandet bydel med grønne byrum og arkitektur af høj kvalitet. Der er udarbejdet en helhedsplan for bykernen, der forventes offentliggjort i den kommende planperiode. Der ønskes en attraktiv bydel sammensat af forskellige funktioner, der skaber byliv, arkitektonisk kvalitet og et attraktivt boligudbud. Derfor øges bebyggelsesprocenterne i rammerne 5F06 og 5F07 fra 60 til 120 og etageantallet øges fra 3 etager til 7 etager.

Byudviklingsområde 3 - Korsdalskvarteret

Korsdalskvarteret er under omdannelse fra et asfaltbelagt industriområde til et blandet bolig- og erhvervsområde. Der er udarbejdet en helhedsplan for området, der har til formål at fremme en blanding af funktioner, et attraktivt boligudbud, nye muligheder for erhvervslivet samt arkitektur og byrum af høj kvalitet. Derfor er området i kommuneplanforslaget udlagt som blandet bolig- og erhvervsområde med en bebyggelsesprocent, der øges fra 80 til 85. Antallet af etager øges fra 5 etager til 8 etager.

Byudviklingsområde 4 - Rødovre Syd

Rødovre Syd består af et større boligområde fra 1950erne, Rødovre Station og stationsområde samt flere uddannelsesinstitutioner. Der ønskes udvikling af både boliger, erhverv og centerfunktioner som detailhandel mv. Nærheden til Rødovre Station giver mulighed for fortætning og placering af funktioner af regional betydning. Som resultat af en arkitektkonkurrence er der udarbejdet en helhedsplan, der danner baggrund for rammerne i kommuneplanforslaget. På baggrund af projektforslagets intentioner øges bebyggelsesprocenten omkring boligbebyggelsen Milestedet, da det er stationsnært område og der ønskes fortætning. Bebyggelsesprocenten øges fra 60 til 250 og etageantallet reduceres fra 17 etager til 9 etager. I centerområdet 7C01 (tidligere 7C01 og 7F04) omkring Rødovre Station sættes bebyggelsesprocenten ned fra 500 og 900 til 300 for at fastholde en åben karakter. Etageantallet øges fra 8 etager til 9 etager.

Byudviklingsområde 5 - Islevdal Erhvervskvarter

Islevdal erhvervskvarter ønskes omdannet til et attraktivt erhvervsområde, der kan fremtidens ønsker om mere kontorerhverv og mindre industri. Den nordlige - og midterste del af Islevdal erhvervsområde får stationsnær beliggenhed i forbindelse med den kommende letbane i Ring 3. Det betyder, at der i store dele af Islevdal erhvervsområde kan placeres byintensive funktioner som større kontorvirksomheder over 1500 m² og funktioner af regional betydning. Bebyggelsesprocenten i den nordlige- og midterste del af Islevdal erhvervsområde er derfor øget fra 70 til 120 og etageantallet øges fra 2 etager til 5 etager.

Ved byudvikling i kommunen er der generelt fokus på klima-, social- og økonomisk bæredygtighed. At udviklingen sker med en bæredygtighed sikres, bl.a. via den nye klimatilpasningsplan, som er et tillæg til kommuneplanen. Klimatilpasningsplanen sikrer rammerne for, at bestemmelser vedrørende bæredygtighed indarbejdes i handleplaner og kommende lokalplaner for nye byudviklingsområder. I lokalplaner kan der ligeledes stilles krav til støj ved nybyggeri, byggeriers udformning, samt visuel indpasning i området.

På denne baggrund anbefaler Teknisk Forvaltning, at den vækst og de nye byggemuligheder, som kommuneplanforslaget foreslår, bør fastholdes. De foreslåede ændringer i kommuneplanforslaget er ikke så omfattende, at der reelt foreligger et nyt planforslag, jf. Planlovens § 27, stk. 2. Det anbefales derfor, at kommuneplanforslaget vedtages endeligt, med de ovenfor nævnte forslag til ændringer.

Note til bilag:

De afsnit i kommuneplanforslaget, hvor der er foretaget ændringer er vedhæftet som bilag. Det drejer sig om bilag 3 "Detaljerede rammer - revideret" og bilag 4 "Bysamfundet - revideret". Til sammenligning er kommuneplanforslaget, som har været i offentlig høring vedhæftet som bilag 6.

Lov- og plangrundlag

Planloven kapitel 4.
Fingerplan 2013.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

• Endelig vedtagelse - 17.06.2014.
• Offentliggørelse - medio august 2014.

Bilag

Bilag 1: Skema - behandling af indkomne høringssvar med Teknisk Forvaltnings kommentarer samt aftale med Naturstyrelsen.
Bilag 2: Samledokument samtlige indkomne høringssvar
Bilag 3: Detaljerede rammer - revideret
Bilag 4: Bysamfundet - revideret
Bilag 5: Sammenfattende redegørelse af miljøvurdering
Bilag 6: Forslag til Kommuneplan 2014

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen vedtog i december 2013 Forslag til Tillæg 3 til Kommuneplan 2010-2022 (sag nr. 197). Forslaget har været i offentlig høring fra den 29.01.2014 til den 26.03.2014 og indstilles nu til endelig vedtagelse.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at Tillæg 3 til Kommuneplan 2010-2022 vedtages endeligt, samt
2. at Tillæg 3 til Kommuneplan 2010-2022 offentliggøres.

Teknik- og Miljøudvalget 03-06-2014
Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

(Til Kommunalbestyrelsen).

Sagsfremstilling

Kommuneplantillæggets formål

Tillæg 3 til Kommuneplan 2010-2022 omhandler Islevgård Allé 5 (tidligere Statens Pædagogiske Forsøgscenter og Ungdomsbyen). Islevgård Allé 5 er i dag omfattet af Partiel Byplan nr. 26, der begrænser områdets anvendelse til ”diverse offentlige formål” (Statens pædagogiske forsøgscenter i Rødovre).

Området er beliggende i den centrale del af Islev, der er udpeget som ét af vores byudviklingsområder i Kommuneplanstrategi 2012.

For at opnå de beskrevne visioner i planstrategien vedtog Kommunalbestyrelsen den 29.01.2013, at nedlægge et forbud, i henhold til Planlovens § 14, mod at anvende området til privatskole. Forbuddet indebar, at der indenfor 12 måneder skulle offentliggøres et forslag til en lokalplan. Lokalplanforslaget (Forslag til Lokalplan 130) blev vedtaget på Kommunalbestyrelsesmødet den 17.12.2013 (sag nr. 198). Kommuneplantillæg 3 er nødvendigt for den endelige vedtagelse af Lokalplan 130. Tillæg 3 til Kommuneplan 2010 – 2022 medfører en ændring af:

• rammeområdets afgrænsning og status,
• anvendelsen, bebyggelsesprocenten og rammerne for udstykning samt
• at bevaringsværdien for Islevgård ophæves.

Ændring af rammeområde, rammestatus

I kraft af ændringen af områdets anvendelse, ændres rammeområdets status til et blandet bolig- og erhvervsområde med den fremtidige betegnelse: 1F05. Matriklerne 1cp, 1cq og 1cr inddrages i 1F05.

Nye anvendelser, bebyggelsesprocenter og udstykninger

Med kommuneplantillægget ændres anvendelsen af Islevgård Allé 5 (matr.nr. 1aq, 1cp, 1cq og 1cr) til boliger, erhverv og offentligt tilgængelig park, samtidig med at bebyggelsesprocenten hæves fra 40 til 50. Derudover gives der mulighed for etablering af en enkeltstående butik, med en størrelse på maks. 250 m², i overensstemmelse med Kommuneplanens detailhandelsstruktur. Ud fra et ønske om, at fastholde området som et åbent areal, gives der mulighed for, at grunde kan udstykkes ned til en mindste grundstørrelse på 100 m². Større grundstørrelser vil reducere væsentligt i områdets fælles friarealer.

Ophævelsen af Islevgård som bevaringsværdig bebyggelse

Med kommuneplantillægget ophæves Islevgårds hovedbygning som bevaringsværdig bebyggelse.
Den oprindelige gård ’Islevgård’ bestod af en firelænget gård, placeret i det åbne marklandskab, med direkte indkørsel fra datidens landevej (i dag Slotsherrensvej). Gårdens tre øvrige længer er siden revet ned, haveanlægget er fjernet og anlæggelsen af Slotsherrensvej har afskåret resten af Islevgård fra sin oprindelige forbindelse til landevejen. Det samlede kulturhistoriske anlæg består derfor ikke længere i sin helhed.

Rent funktionelt har gården, siden etableringen af Slotsherrensvej, ligget indegemt på grunden, og har således hverken spillet en synlig eller funktionel rolle i forhold til det omkringliggende miljø.

Islevgårds gamle hovedbygning ses i en større sammenhæng ikke, at repræsentere et unikt eller uerstatteligt stykke arkitektur. Derfor bør bevaring af bygningen alene bero på, hvorvidt det er muligt, at integrere den i en fremtidig udvikling end ud fra bevaringsværdige værdier.

Forslag til Tillæg 3 til Kommuneplan 2010-2022 med tilhørende miljøscreening har været i høring hos Kroppedal Museum. Der er ikke modtaget bemærkninger.

Foroffentlighedshøring er sket i forbindelse med processen for Kommuneplanstrategi 2012.

Kommuneplantillægget er ikke miljøvurderet

Der er gennemført en undersøgelse af kommuneplantillæggets indvirkning på miljøet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 939 af 03.07.2013 med senere ændringer).

Kommuneplantillægget er vurderet til ikke, at have en væsentlig indvirkning på miljøet. Det er i forbindelse med udarbejdelse af planforslaget vurderet, at anvendelse fra offentligt område til blandet bolig- og erhvervsområde ikke har en væsentlig indvirkning på miljøet. Den maksimale etagehøjde ændres ikke i forhold til Kommuneplan 2010-2022, og den maksimale bebyggelsesprocent ændres fra 40 % til 50 %.

Høringsvar

Kommuneplantillægget har været i høring i 8 uger. 22 personer har afgivet høringssvar, og der er indkommet i alt 9 forskellige høringssvar. Alle høringssvar fremgår af bilag 2. Alle høringssvar er suppleret med Teknisk Forvaltnings kommentarer.

De fremførte bemærkninger fra borgerne handler om: Bygningshøjder, øget trafik, parkeringspladser, anvendelser, trafikstøj, byggelinjer, bebyggelsesprocenter, bevaring, miljø og Islev som helhed.

Alle der har indgivet høringssvar vil få tilsendt bilag 2 efter vedtagelsen af kommuneplantillægget.

Forslag til ændringer

På baggrund af behandlingen af høringssvarene, foreslår Teknisk Forvaltning, at Tillæg 3 til Kommuneplan 2010 – 2020 vedtages uden ændringer.

Lov- og plangrundlag

Lov om planlægning.
Lov om miljøvurdering af planer og programmer.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Endelig vedtagelse – juni 2014.
Offentliggørelse – juli 2014.

Bilag

Bilag 1: Tillæg 3 til Kommuneplan 2010 - 2022
Bilag 2: Oversigt over indkomne høringssvar
Bilag 3: Alle høringssvar i uredigeret form

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen vedtog i december 2013 Forslag til Lokalplan 130 (sag nr. 198). Forslaget har været i offentlig høring fra den 29.01.2014 til den 26.03.2014 og indstilles nu til endelig vedtagelse.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at Lokalplan 130 for Islevgård Allé 5 vedtages endeligt med de ændringer der fremgår af sagsfremstillingen, samt
2. at Lokalplan 130 for Islevgård Allé 5 offentliggøres.

Teknik- og Miljøudvalget 03-06-2014
Anbefales.

Beslutning

Økonomiudvalget, den 11. juni 2014, sag nr. 160.
Indstilles godkendt, idet lokalplanens § 6.1 ændres til: "Parkeringspladser skal være tilgængelige for alle brugere i hele lokalplanområdet. Parkeringspladser må ikke reserveres. Parkeringspladserne skal anlægges, når kommunen kræver det". Den sidste sætning i § 6.2 ændres til: "Der må ikke etableres parkering på egen grund".
Illustrationen på s. 29 rettes i overensstemmelse med teksten til 14,6 m.

(Til Kommunalbestyrelsen).

Sagsfremstilling

Lokalplanens formål

Islevgård Allé 5 (tidligere Statens Pædagogiske Forsøgscenter og Ungdomsbyen) er beliggende i den centrale del af Islev, der er udpeget som ét af vores centrale byudviklingsområder i Kommuneplan 2014 - 2026. I løbet af sommeren 2014 ønsker Ungdomsbyen. at afvikle de sidste aktiviteter på grunden. Med vedtagelsen af Lokalplan 130 skabes rammerne for, at udviklingen af Islevgård Allé 5 fremover vil bidrage til, at styrke bylivet og attraktiviteten i Islev. Sammenhængen med udviklingen af den øvrige del af Islev er beskrevet i Kommuneplan 2014-2026 og i rapporten ID linjen - en forbindelse langs Islevbrovej - fra Vestvolden til Ringvejen (vedtaget på Kommunalbestyrelsesmødet den 29.04.2014, sag nr. 74).

Lokalplanens formål er:

• at der inden for lokalplanens område kan opføres etagebebyggelse til blandet bolig og erhverv mod Slotsherrensvej,
• at der kan skabes en tæt-lav boligbebyggelse i lokalplanområdets vestlige del,
• at grundens østlige del udlægges til et grønt areal med offentlig adgang,
• at fastlægge principperne for områdets øvrige disponering og vejadgang,
• at sikre en bæredygtig udvikling af området, samt
• at stille krav om etablering af en grundejerforening, hvis formål skal være at sikre en varetagelse af fælles interesser indenfor lokalplanområdet.

 

Miljøvurdering og sammenfattende redegørelse

Sideløbende med udarbejdelsen af lokalplanforslaget blev der udarbejdet en miljøvurdering. Miljøvurderingen er en vurdering af planens indvirkning på miljøet, og den følger kun planforslaget. Når en lokalplan vedtages endeligt afløses miljøvurderingen af en sammenfattende redegørelse. I den sammenfattende redegørelse er der blandt andet redegjort for, hvordan miljøhensyn er integreret i planen, og hvordan de bemærkninger, der er indkommet i den offentlige høring, er taget i betragtning. Den sammenfattende redegørelse indgår i lokalplanen.

Høringssvar

Lokalplanforslaget har været i høring i 8 uger. I forbindelse med høringen er der indkommet 32 høringssvar med tilsammen ca. 240 underskrifter – nogle borgere har underskrevet flere høringssvar.

Alle høringssvar fremgår i koncentreret form i bilag 2 med Teknisk Forvaltnings kommentarer. Høringssvarene er grupperet i temaer og sat i rækkefølge, ud fra en vurdering af, hvor meget de fylder i høringssvarene. Spørgsmålet om bygningshøjder har således fyldt mest. Alle der har indgivet høringssvar vil få tilsendt bilag 2 efter vedtagelsen af Lokalplan 130.

De fremførte bemærkninger fra borgerne og foreninger vedrører følgende emner: Bygningshøjder, øget trafik, parkeringspladser, anvendelser, trafikstøj, bebyggelsens ydre fremtræden, byggelinjer, bebyggelsesprocenter, bevaring, miljø, Islev som helhed. Der er også modtaget en del positive bemærkninger.

De fremførte bemærkninger fra Kroppedal Museum vedrører bevaringen af Ungdomsbyen.

Et overblik over antallet af høringssvar, hvem der har gjort indsigelser og om hvad, fremgår af bilag 3. I bilag 4 er høringssvar samlet i uredigeret form.

Forslag til ændringer

På baggrund af den offentlige høring foreslår Teknisk Forvaltning, at lokalplanen vedtages med følgende tre ændringer:

I redegørelsen indarbejdes et afsnit vedr. beskyttede arter:

Beskyttede arter

Habitatbekendtgørelsen fastlægger bindende retningslinjer for myndighedernes administration og planlægning m.v. med henblik på at sikre, at yngle- og rasteområder for arter på habitatdirektivets bilag IV a ikke beskadiges eller ødelægges, jf. Habitatbekendtgørelsens § 11, stk. 1, nr. 1.

Kommunen er således forpligtiget til ikke at vedtage en plan, hvis planen kan skade beskyttede arter efter Habitatdirektivets bilag IV. Der redegøres derfor her for påvirkningen af bilag IV-arter.

I efteråret 2013 er området for lokalplanen besigtiget for, at undersøge evt. forekomst af bilag IV-arter. Der blev registreret jagende dværgflagermus og skimmelflagermus i den parkagtige del af området, hvor der er gamle træer. Alle flagermus er omfattet af direktivets bilag IV.

Der blev ved besigtigelse ikke registreret raste- eller yngleområder for flagermus eller øvrige bilag-IV arter indenfor lokalplanområdet. Det kan dog ikke fuldstændig udelukkes, at enkelte af de gamle træer kan udgøre raste- eller yngleplads, da de er egnede til dette. Eksisterende bygninger vurderes ikke, at kunne udgøre raste- eller yngleområder.

For bilag IV-dyrearterne gælder, at de ikke må fanges, dræbes, forstyrres eller få beskadiget eller ødelagt deres yngle- eller rasteområder. Beskyttelsen gælder ikke for områder, hvor arterne søger føde, medmindre de samtidig bruges som yngle- eller rasteområde. Ved vurderingen kan der anlægges en bred, økologisk betragtning af yngle- og rasteområder til grund.

Den økologiske funktionalitet er, at bevare det mønster af yngle- og rasteområder, som den pågældende art er afhængig af. I hele Islev-området er der i villakvarterne, og i især i tilknytning til Vestvolden mange gamle træer, som er potentielt egnede for flagermus. Det vil derfor sige, at flagermusene er spredt ud over et større område, og ikke forekommer isoleret indenfor lokalplanens fysiske udstrækning. Samlet vurderes det derfor, at den økologiske funktionalitet for flagermus opretholdes i området også ved vedtagelse af denne lokalplan.

På denne baggrund vurderes det, at der forsat kan sikres gunstig bevaringsstatus for bilag IV-arterne i kommunen/området ved en vedtagelse af lokalplanen.

De eksisterende gamle træer bevares i videst muligt omfang.

I bestemmelserne indarbejdes følgende 2 afsnit:

§ 4.2

Arealet af det særlige fællesanlæg med offentlig adgang, der fremgår af bilag 3, er 10.000 m².

§ 8.2

På facaderne kan der desuden indgå mindre felter i træ.

Afholdelse af borgermøde

I forbindelse med høringen blev der den 11.03.2014 afholdt borgermøde på Islev Skole. Dagsordenen for borgermødet var præsentation af Forslag til Lokalplan 130 og Forslag til Tillæg 3 til Kommuneplan 2010 – 2022, samt forslag til forbedringer af Islevbrovej – ID Linjen. Referat af borgermødet er vedlagt som bilag 5.

Lov- og plangrundlag

Lov om planlægning.
Lov om miljøvurdering af planer og programmer.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Endelig vedtagelse – juni 2014.
Offentliggørelse – juli 2014.

Bilag

Bilag 1: Lokalplan 130 - Bolig- og erhvervsbebyggelse på Islevgård Alle 5
Bilag 2: Koncentrat af alle høringssvar
Bilag 3: Oversigt over antallet af høringssvar
Bilag 4: Alle høringssvar i uredigeret form
Bilag 5: Referat fra borgermødet på Islev Skole
Bilag 6: Støj fra Slotsherrensvej - Rødovre Kommune
Bilag 7: Notat vedrørende antallet af parkeringsplader ifbm LP 130

Sagens kerne

På Kommunalbestyrelsen møde den 25.02.2014 blev der givet en anlægsbevilling på 4.900.000 kr. samt godkendt igangsætning af projektering og udbud vedrørende etablering af kunstbelægning og belysning på løbebanerne ved Rødovre Stadionhal.

Orientering om licitationsresultatet og forslag til gennemførelse af projektet.

Der er ikke afsat rådighedsbeløb i anlægsbudgettet til merudgiften til gennemførelse af forslaget, hvorfor der søges om et tillæg til rådighedsbeløbet på 450.000 kr., der finansieres af kassebeholdningen.

Der ansøges om en tillægsbevilling til anlægsbevillingen på 450.000 kr., hvorefter den samlede anlægsbevilling udgør 5.350.000 kr.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at licitationsresultatet tages til efterretning,
2. at forslag til gennemførelse af projektet med renovering af løbebanerne mv. godkendes,
3. at der afsættes et tillæg til rådighedsbeløbet på 450.000 kr. der finansieres af kassebeholdningen, og
4. at der gives en tillægsbevilling til anlægsbevillingen på 450.000 kr. til frigivelse af rådighedsbeløb til genemførelse af projektet.

Kultur- og Fritidsudvalget 03-06-2014
Anbefales.

Det anbefales endvidere, at der etableres belysning som beskrevet i sagen, og at der gives en yderligere tillægsbevilling på 675.000 kr. hertil.

Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalgets anbefaling indstilles godkendt.

(Til Kommunalbestyrelsen).

Sagsfremstilling

Der blev på Kommunalbestyrelsens møde den 25.02.2014 givet en anlægsbevilling på i alt 4.900.000 kr. til ny kunstbelægning samt etablering af belysning på løbebanerne ved Stadionhallen.

Af dette beløb er der disponeret 300.000 kr. til projektering, jordprøver og opmåling samt anslået 200.000 kr. til uforudseelige udgifter.

Der er således 4.400.000 kr. til rådighed til gennemførelse af projektet.

Licitationen blev afholdt den 19.05.2014, og Barslund A/S var billigst med en samlet hovedtilbudssum på 6.121.818 kr., og fratrukket optioner og enhedspriser er deres basistilbud på 5.238.427 kr.

Den tilbudte pris til gennemførelse af basisprojektet er ca. 840.000 kr. højere end rådighedsbeløbet på 4.400.000 kr.

Basisprojektet omfatter etablering af dræn og opbygning af bærelag samt fjernelse og bortkørsel af slagger, etablering af kunstbelægning på eksisterende løbebaner med opstribning til løbediscipliner, nyt sikkerhedshegn, kantafgrænsning samt etablering af belysning.

Der var med i projektet udbudt enhedspriser og optioner, herunder maling af hegn og belysningsmaster, svarende til det øvrige inventar i området samt topsprøjtning af eksisterende kunstbelægninger på øvrige atletikfunktioner.

Forslag til gennemførelse af projektet
På baggrund af det høje licitationsresultat foreslås det, at belysning udgår, og at projektet gennemføres således:

• Etablering af kunstbelægning på eksisterende løbebaner med opstribning til løbedicipliner, herunder dræn, bærelag, fjernelse af slagger, kantafgrænsning med markeringer samt nyt sikkerhedshegn
• Maling af sikkerhedshegn i grafitgrå svarende til øvrigt inventar i området
• Topsprøjtning af kunstbelægning på øvrige atletikfunktioner

Udgiften til gennemførelse af ovennævnte forslag vil udgøre 4.860.000 kr., og der søges derfor om et tillæg til anlægsbevillingen på 450.000 kr.
Den samlede anlægsbevilling vil herefter udgøre 5.350.000 kr., incl. udgifter til projektering og uforudseelige udgifter.

Jordbundsforhold
Dræn:
I forhold til anlægget i dag er det beregnet, at etablering af den nye vandgennemtrængelige kunstbelægning med dræn vil lede mere regnvand til afløbet, hvilket kræver en udledningstilladelse.
Der er derfor i projektet medtaget en flowbegrænsning, som betyder, at der ikke vil ledes mere vand ud pr. tidsinterval end i dag.
Ved meget kraftig regn vil der således kunne ske en tilbageholdelse af vandet i det udlagte drænsystem i en periode.

Bæreevne:
I forbindelse med projekteringen blev der foretaget en geoteknisk undersøgelse for at vurdere jordens bæreevne, som har betydning for belægningens holdbarhed.
Undersøgelsen viste, at der var tørvelag og gytjelag med dårlig bæreevne under løbebanen, og der er derfor i projektet medtaget udlægning af stabiliserende geonet.

Slagger:
De eksisterende slagger på løbebanen blev i forbindelse med projekteringen analyseret.
Resultatet viste sig at være forureningsklasse 3, hvilket er indarbejdet i projektet med fjernelse og bortkørsel til deponi. Udgiften hertil udgør 750.000 kr.

Belysning
Der er i det udbudte basisprojekt medtaget etablering af belysning.
Der er udbudt samme lampetype, som allerede i dag er anvendt i området ved Stadionhallen, og der er lagt vægt på et ensartet orienteringslys på løbebanerne med en lyskilde, der giver en forholdsvis jævn lysflade, som samtidig ikke må være til gene for naboerne, jfr. vedlagte oversigt over lysspredning samt lampetype.

Udgiften til etablering af belysning med belysningsmaster malet i grafitgrå er anslået til 675.000 kr.

Etablering af belysning indgår ikke i ovennævnte forslag til gennemførelse af projektet.

Lov- og plangrundlag

Byggestyringsreglerne.

Økonomiske konsekvenser

Der blev den 25.02.2014 givet en anlægsbevilling på 4.900.000 kr.

Der søges om et tillæg til anlægsbevillingen på 450.000 kr. til gennemførelse af det beskrevne forslag til projektet, hvorefter den samlede anlægsbevilling udgør 5.350.000 kr.

Der er i det beskrevne forslag ikke medtaget etablering af belysning på anslået 675.000 kr.

Tidsplan

Kultur- og Fritidsudvalget:	03.06.2014
Økonomiudvalget:	11.06.2014
Kommunalbestyrelsen:	17.06.2014
Byggeperiode:	Juli - august 2014

Bilag

Bilag 1: Teknisk Forvaltnings bevillingsoplæg af 23.05.2014
Bilag 2: Tegning, indretningsplan af maj 2014
Bilag 3: Oversigt over master og placering samt lysspredning
Bilag 4: Belysningsforslag med eksisterende mastetype

Sagens kerne

Godkendelse af projektforslag vedrørende ombygning af ny fløj til indskolingsområde med basislokaler og fællesrum.

På Kommunalbestyrelsens møde den 17.12.2013 blev der afsat rådighedsbeløb 6.500.000 kr. på anlægsbudgettet i 2013 til projektet.

Endvidere blev der på samme møde givet en anlægsbevilling på 600.000 kr. til udarbejdelse af projektforslag.

Der søges om en anlægsbevilling på 5.900.000 kr. til gennemførelse af projektet, hvorefter den samlede anlægsbevilling udgør 6.500.000 kr.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at projektforslag og tidsplan godkendes,
2. at arbejdet udbydes som fagentrepriser i indbudt licitation,
3. at Teknisk Forvaltning, Bygningsafdelingen varetager opgavens gennemførelse med bistand fra ekstern teknisk rådgiver, og
4. at der gives en anlægsbevilling til frigivelse af rådighedsbeløb på 5.900.000 kr. til gennemførelse af projektet.

Børne- og Skoleudvalget 03-06-2014
Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

(Til Kommunalbestyrelsen).

Sagsfremstilling

I Valhøj Skoles helhedsplan for skoleudbygning er der medtaget ombygning af ny fløj til indskolingsområde med basislokaler og fællesrum.

Skolen ombygges fra to til tre spor og tilpasses den ny folkeskolereform tilpasset en mere varieret og fleksibel skoledag med større integration af SFO-delen.

Eksisterende indretning
Indskolingsafsnittet og SFO'en er beliggende i en kamstruktur, hvor der i kammenes ryg er faglokaler, klasselokaler og SFO-lokaler mv.
Bygningen er i to etager med trappeforbindelser, der fremstår mørke.
I kammens fire tænder er der klasselokaler i de tre tænder og SFO i den sidste.
Ca. 200 meter fra bygningen ligger 'Det hvide Hus', som også fremover skal benyttes til SFO.

Projektforslag - ny indretning
Teknisk Forvaltning har i samarbejde med Børne- og Kulturforvaltningen og Valhøj Skole udarbejdet vedlagte projektforslag.

Projektforslaget omfatter:

• En klar struktur med ét klassetrin fra 0. - 3. klasse i hver af de fire klassefløje (kammene), fælles SFO og faglokaler i to etager i den lange bygning (kammens ryg) og musiklokale for enden af den ene klassefløj
• Udgang til det fri fra hvert klasselokale
• Bedre udnyttelse af de eksisterende arealer ved øget fleksibilitet og fælles anvendelser af især faglokaler til både skole- og SFO-formål
• Bedre sammenhæng mellem underetagen ved trapperum med glasdøre og dagslys via ovenlys
• Etablering af områder til gruppearbejde i klassefløjenes gangarealer
• To klasser og separat SFO-område til elever med autisme
• Værkstedsfaciliteter og køkkenområde
• Plads til personalesamarbejde og lærerforberedelse.

Medlemmerne af Børne- og Skoleudvalget modtager hver et trykt projektforslag.

Det endelige projekt vil blive udarbejdet i samarbejde med Teknisk Forvaltning og Børne- og Kulturforvaltningen samt Valhøj Skole.

Der henvises til sag på lukket dagsorden vedrørende økonomioversigt og godkendelse af entreprenørliste.

Lov- og plangrundlag

Byggestyringsreglerne.

Økonomiske konsekvenser

Den samlede udgift til gennemførelsen af projektet er anslået til i alt 6.500.000 kr., hvoraf 600.000 kr. er disponeret til projektering, tilsyn mv.

Beløbet er afsat på grundlag af den reviderede helhedsplan for Valhøj Skole, udarbejdet maj 2011.

Teknisk Forvaltning vurderer, at forslaget kun vil have marginal betydning for driftsudgifterne og dermed ikke giver anledning til justering af driftsbudgettet.

Tidsplan

Det forudsættes i tidsplanen, at ombygningen gennemføres i etaper, så bygningen i videst muligt omfang kan holdes i drift, og således at genhusning kan ske inden for skolens eksisterende rammer.

Børne- og Skoleudvalget:	03.06.2014
Økonomiudvalget:	11.06.2014
Kommunalbestyrelsen:	17.06.2014
Projektering og udbud:	juni - oktober 2014
Udførelse:	november 2014 - juni 2015
Ibrugtagning etapevis frem til:	ultimo juni 2015

Bilag

Bilag 1: Projektforslag, ombygning af indskolingen på Valhøj Skole af maj 2014
Bilag 2: Teknisk Forvaltnings bevillingsoplæg af 20.05.2014

Sagens kerne

Børne- og Kulturforvaltningen har gennemført en brugerundersøgelse om tilfredsheden med folkeskolerne og SFO'erne. Undersøgelsen er foretaget ved spørgeskemaer til forældre fra 0. til 10. klasse, og elever fra 6. - 10. klasse.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at brugerundersøgelsen tages til efterretning, og
2. at den enkelte skole og SFO arbejder videre med relevante tiltag på baggrund af brugerundersøgelsens resultater.

Børne- og Skoleudvalget 03-06-2014
Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

(Til Kommunalbestyrelsen).

Sagsfremstilling

I 2010 blev det i henhold til Børne- og Kulturforvaltningens udviklingsplan besluttet, at der hvert 3. år skulle gennemføres en brugertilfredshedsundersøgelse på forvaltningens institutioner. På skoleområdet blev der i 2011 foretaget en undersøgelse, og i år skulle der således foretages en ny. Undersøgelsen blev foretaget i perioden 10.03. - 02.04.2014. Svarperioden blev forlænget to gange på grund af for få tilbagemeldinger. På trods af dette er svarprocenten blandt forældrene væsentlig lavere end for 3 år siden, idet svarprocenten i år blandt forældrene er 24 % mod 47 % i 2011. Svarprocenten blandt eleverne er 79 % i år mod 73 % i 2011.

Det generelle billede af tilfredsheden er, at den blandt forældrene stadig er stor. 77 % er overordnet set enten meget tilfredse eller tilfredse med deres barns skole, og 80 % er meget tilfredse eller tilfredse med SFO. I 2011 var tallet 77 % for så vidt angår tilfredsheden med både skolen og SFO'en. Der ses således en lille stigning i tilfredsheden på SFO-området.

For eleverne er tilfredsheden steget, idet 75 % overordnet set er enten meget tilfredse eller tilfredse, mod 70 % i 2011.

Det kan således konkluderes, at den overordnede tilfredshed med Rødovre Kommunes skoler og SFO'er fortsat er høj, og at den har taget et skridt i den positive retning.

Lov- og plangrundlag

Lov om folkeskolen.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Forældrebesvarelser
Bilag 2: Elevbesvarelser

Sagens kerne

Børne- og Kulturforvaltningen foreslår, at der etableres et ungecenter på Milestedet. Det foreslås, at ungecenteret etableres i to etaper således, at folkeskolens 10. klasser, som nu hører under Valhøj Skole, overflyttes til Rødovre Kommunale Ungdomsskole (1. etape), og at der efterfølgende tilknyttes forskellige rådgivningsfunktioner (2. etape). Ungecenteret vil således bestå af Ungdomsskolen, 10. klasserne og diverse rådgivningsfunktioner.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at der pr. 01.01.2015 etableres et ungecenter bestående af 10. klasserne, som overflyttes fra Valhøj Skole, og Rødovre Kommunale Ungdomsskole under den nuværende ungdomsskoles ledelse,
2. at der nedsættes en arbejdsgruppe med henblik på at vurdere hvilke øvrige rådgivningsfunktioner, ungecenteret skal indeholde, og
3. at sagen sendes i høring i skolebestyrelserne, ungdomsskolebestyrelsen og i de relevante MED-udvalg.

Børne- og Skoleudvalget 03-06-2014
Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

(Til Kommunalbestyrelsen).

Sagsfremstilling

Formålet

Målet med at etablere et ungecenter er:

• at styrke Rødovre Kommunes helhedsindsats for at få flere unge til at starte og gennemføre en ungdomsuddannelse,
• at styrke og samle Rødovre Kommunes undervisningstilbud efter 9. klasse,
• at styrke Rødovre Kommunes brobygningsindsats, herunder etablering af en EUD klasse, og
• at samle og styrke indsatsen for at få flere elever til at vælge en erhvervsuddannelse.

Et ungecenter vil skabe en større sammenhæng i de eksisterende tilbud til unge, og det vil være en god ramme for en mere målrettet brobygningsindsats. Netop sammenhæng og helhed er nøgleord i Rødovre Kommune børne- og ungepolitik.

I forhold til vejlednings- og beskæftigelsesreformerne, som enten er på vej eller er vedtaget, er det Børne- og Kulturforvaltningens opfattelse, at en centrering af indsatsen for overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse for de elever, der ikke går direkte i ungdomsuddannelse efter 9. klasse, vil styrke indsatsen i forhold til at få dem i uddannelse. Sagen skal endvidere ses i lyset at, at 10. klasse ikke er omfattet af folkeskolereformen.

Etableringen af et ungecenter sker ved

1. at sammenlægge 10. klasse og Rødovre Kommunale Ungdomsskole under ungdomsskoleloven, jf. § 3 stk. 5, og
2. at samle rådgivnings- og vejledningsindsatsen for Rødovre Kommunes unge i forhold til uddannelses- og erhvervsvalg.

Ved at samle forskellige uddannelses- og brobygningstilbud, forebyggelsestilbud, rådgivnings- og vejledningstilbud kan der i højere grad arbejdes målrettet mod, at så mange unge som muligt fastholdes i relevante uddannelsesforløb, uanset hvilke forudsætninger og livssituationer de har. Herudover vil et ungecenter bedre kunne sikre de unges medindflydelse på deres eget liv og uddannelsesforløb, og der vil kunne arbejdes konkret med ungeinddragelse, medborgerskab og deltagelse. Desuden vil et ungecenter give mulighed for, at viden om og gode erfaringer med de unge kan samles, systematiseres og udbredes. Derved skabes et videnscenter, der kan bidrage aktivt til andre kommunale institutioner og skoler, herunder f.eks. konkret at støtte inklusionsopgaven i folkeskolen.

Etableringsprocessen

Der lægges op til en etablering, der forløber over to etaper.

1. I første etape sammenlægges 10. klasseskolen og Ungdomsskolen ledelsesmæssigt og organisatorisk. Fysisk er de i forvejen begge beliggende på Skolen ved Milestedet.
2. I anden etape kobles diverse rådgivnings- og vejledningsfunktioner på ungecenterets aktiviteter. Der kunne f.eks. være tale om SSP, PPR, Jobcenteret, Ungdommens Uddannelsesvejledning og andet. Der nedsættes en arbejdsgruppe med det kommisorium at komme med forslag til, hvilke rådgivningsfunktioner, der med fordel vil kunne tilknyttes ungecenteret.

Der er enighed mellem Valhøj Skoles ledelse og Ungdomsskolens ledelse om, at etablering af et ungecenter er en god ide.

Lov- og plangrundlag

Lov om Ungdomsskolen.
Lov om Folkeskolen.

Økonomiske konsekvenser

Etableringen af ungecenteret er udgiftsneutral i forhold til etape 1. Den økonomi, der er afsat i forvejen til 10. klasse, overføres pr. 01.01.2015 til Rødovre Kommunale Ungdomsskole.
I forhold til etape 2 kan der være omkostninger til indretning af kontorfaciliteter.

Tidsplan

August 2014 - januar 2015:
Planlægning, indretning af fysiske rammer, ansættelse af ny afdelingsleder til 10. klasseskolen samt etablering af et nyt samlet ledelsesteam.

Januar 2015:
Ungecenteret etableres formelt, og 10. klasseskolen lægges organisatorisk sammen med Ungdomsskolen.

Januar - august 2015:
Forberedelser til implementering af de tværfaglige indsatser i samarbejde med øvrige involverede aktører og inden for de politisk definerede rammer for indsatserne.

Sagens kerne

Udlevering af forældreinformationsfolder vedrørende folkeskolereformen.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller

at orienteringen tages til efterretning.

Børne- og Skoleudvalget 03-06-2014
Anbefales taget til efterretning.

Beslutning

Indstilles taget til efterretning.

(Til Kommunalbestyrelsen).

Sagsfremstilling

Børne- og Kulturvaltningen og Pædagogisk Udviklingscenter har udarbejdet en informationsfolder med henblik på at give forældrene svar på nogle af de spørgsmål, som de har omkring folkeskolereformen. Informationsfolderen skal give forældrene et overblik over hvilke gode muligheder, der ligger i den nye reform, og hvilke ændringer det vil give i forhold til deres børns skolehverdag.

Folderen indeholder følgende overskrifter:

• Fleksibel skoledag
• Lektiecafé/faglig fordybelse
• Understøttende undervisning
• Den åbne skole/samarbejdspartnere
• Skole-hjemsamarbejdet
• Bevægelse i skolen
• Kontaktperson
• SFO
• Ny timefordeling og nye fag
• Skolebestyrelsen
• Hensigten med folkeskolen

Folderen giver ikke svar på alle spørgsmål, da udmøntningen af reformen kan have forskellige nuancer fra skole til skole. Forældrene vil derfor modtage øvrigt materiale fra skolerne om, hvorledes det ser ud på netop deres barns skole. Folderen vil blive distribueret via skolerne, ligesom et eksemplar vil være at finde på skoleintra samt rk.dk.

Lov- og plangrundlag

Lov om Folkeskolen.

Økonomiske konsekvenser

Udgiften til trykning er afholdt af Børne- og Kulturforvaltningen.

Tidsplan

Ændringerne beskrevet i folderen træder i kraft i skoleåret 2014/2015.

Bilag

Bilag 1: Forældreinformationsfolder

Sagens kerne

Børne- og Kulturforvaltningen har udarbejdet forslag til målstyring af Folkeskolerne i Rødovre Kommune. Regeringen har endnu ikke færdiggjort lovgivningen omkring styringsredskaber som kvalitetsrapport, nationale tests samt datagenerering.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at elevernes karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve for Rødovre Kommunes skoler som helhed mindst er på landsgennemsnittet i alle fag,
2. at alle elever opnår et karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve, således at de kan optages på en ungdomsuddannelse,
3. at resultaterne i de nationale tests fortsat udviser en kontinuerlig udvikling med særligt fokus på top og bund,
4. at måling på elevernes undervisningsmiljø, trivsel, ro og orden udviser en opadgående, positiv udvikling, og
5. at resultaterne omkring "hurtige og sikre" læsere målt ved læsetest i 2. klasse udviser fortsat fremdrift.

Børne- og Skoleudvalget 03-06-2014
Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

(Til Kommunalbestyrelsen).

Sagsfremstilling

Børne- og Kulturforvaltningen ønsker fremadrettet at styre folkeskolerne med afsæt i nedenstående områder.

Karakterer ved Folkeskolens Afgangsprøve

Det er et mål, at gennemsnitskaraktererne i Rødovre Kommune er mindst på landsgennemsnittet i alle fag, og at alle elever opnår et karaktergennemsnit på mindst 02 i dansk og matematik, så de kan sikres optagelse på en ungdomsuddannelse, jf. reformen om 'Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser'.

De nationale tests

Det er et mål, at resultaterne viser en fortsat kontinuerlig udvikling med særlig fokus i top og bund, idet Rødovre Kommunes midtergrupper erfaringsmæssigt er placeret på eller over landsgennemsnittet.

Elevernes trivsel

Skolerne anvender i dag 'Termometeret', et elektronisk spørge- og benchmarking-værktøj, der måler fysiske, psykiske og æstetiske parametre i undervisningsmiljøet. Termometeret er udarbejdet af Dansk Center for Undervisningsmiljø. Der er ikke foretaget trivselsmålinger i skoleåret 2013/2014, idet 'Termometeret' p.t. opdateres.

Fremadrettet stiller Undervisningsministeriet et digitalt målredskab med klare og obligatoriske indikatorer for elevernes undervisningsmiljø, trivsel, ro og orden til rådighed for skolerne.
De tilbagevendende målinger af elevernes trivsel vil udgøre grundlaget for, at kommunen og skolerne kan arbejde systematisk med trivsel og undervisningsmiljø. Det betyder, at elevernes trivsel vil blive fulgt blandt andet gennem Undervisningsministeriets årlige statusredegørelse.

Den første måling, der foretages i det nye digitale måleredskab, vil fremadrettet være afsættet for udviklingen i elevernes trivsel.

Læsetests

Der har igennem en længere årrække i Rødovre Kommune, været gennemført læsetests på henholdsvis 1., 2. og 3. årgang. Disse tests fortsættes, og det er et mål, at andelen af 'hurtige og sikre læsere' i 2. klasse er i årlig fremdrift.

Børne- og Kulturforvaltningen anbefaler, at den kommende Kvalitetsrapport 2013/2014 danner afsæt for Rødovre Kommunes målinger, således at karakterniveauet ved prøveterminerne maj/juni 2014, de nationale tests afholdt i skoleåret 2013/2014 samt resultaterne i de kommunale læsetests fremadrettet betragtes som fundamentet for Rødovres målinger.

Vurdering af uddannelsesparathed af elever i 8. klasse

I forbindelse med den kommende reformering af Uddannelsesvejledningen, skal elever erklæres 'foreløbig uddannelsesparate' i 8. klasse. Karakteren 4 eller derover i gennemsnit i de karakterer, der gives i efterårsterminen, sikrer at eleven erklæres 'foreløbig uddannelsesparat'.

Børne- og Kulturforvaltningen fremlægger målsætningen på området i en senere sag, såfremt loven endeligt vedtages.

Lov- og plangrundlag

Lov om Folkeskolen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Målene er gældende fra og med skoleåret 2014/2015.

Sagens kerne

Børne- og Kulturforvaltningen har indrettet arbejdspladser for det pædagogiske personale på skolerne.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Børne- og Skoleudvalget 03-06-2014
Anbefales taget til efterretning.

Beslutning

Indstilles taget til efterretning.

(Til Kommunalbestyrelsen).

Sagsfremstilling

Status for arbejdet med indretning af lærerarbejdspladserne er her ved skoleårets afslutning, at der er oprettet nye lærerarbejdspladser på alle skolerne. Tilgangen til arbejdet og selve indretningen er tilgået forskelligt fra skole til skole.
Målet for arbejdet har været en kontorarbejdsplads pr. 2 lærere, ligesom der er indrettet ekstra møderum m.v. på skolerne.

Status er:

Hendriksholm Skole: Der er taget afsæt i en fleksibel indretning, 2 medarbejdere pr. arbejdsplads, hæve-sænkeborde, kontorstole, lamper, el-stik. Smartboard i lokalerne. Der er et personligt skab til alle medarbejderne. Arbejdspladserne er indrettet i skolens forskellige afdelinger. Der er ligeledes indrettet grupperum i alle afdelingerne.

Nyager Skole: Lærerværelset er opdelt med spiseafdeling og område til arbejdspladser via glasvæg. Yderligere andre lokaler er indrettet med arbejdspladser. Der findes hylde og skab til alle medarbejderne. Endvidere personlige arbejdspladser til ansatte med sælige funktioner, biblioteksområdet mv. Samlet råder skolen over 51 arbejdspladser til det pædagogiske personale.

Rødovre Skole: Har indrettet 35 arbejdspladser med hæve-sænkeborde, stole m.m. i forbindelse med overbygningen, samt i Portbygningen og i Personalebygningen. Der er skabe til alle, adgang til Smartsboards m.v. Endvidere er der indrettet ekstra grupperum til fællesforberedelse og møder.

Tinderhøj Skole: I tidligere klasselokaler og i forlængelse af personalerummet er der indrettet arbejdspladser med hæve-sænkeborde, stole og reoler. Alle lærere har personligt skab til opbevaring af egne ting.

Islev Skole: Lærerværelset er opdelt med glasvæg, kælderrum inddraget. 35 lærerarbejdspladser med hæve-sænkeborde, stole m.v. Reol og personligt skab til alle lærere.

Valhøj Skole: Lærerværelset er opdelt med glasvæg. Personlige arbejdspladser indrettet, men pt. er arbejdet endnu ikke færdiggjort. Skolen har oprettet en del grupperum for at øge mulighederne for samarbejdet mellem personalet, og det er besluttet at indrette den tidligere pedelbolig til personalearbejdspladser til individuel og fælles forberedelse.

Skovmoseskolen: Skolen arbejder på sin sammenlægning med Espevangen, og der vil ske lokalerokeringer hen over sommeren. Skolen har derfor valgt, at indretning af lærerarbejdspladser kommer i anden fase og tager fat på opgaven til august.

Rødovre Kommunale Ungdomsskole: Der er indrettet nye pauserum til personalet, og der er 5 lærerarbejdspladser på skolen. Alle lærere har personligt skab samt reol til deres rådighed.

Lov- og plangrundlag

Lov om Folkeskolen.

Økonomiske konsekvenser

2.400.000 kr. i budget 2013, finansieret via lockoutmidler.

Sagens kerne

Fornyet stillingtagen til valg af model for om- og tilbygning af de to eksisterende bygninger på plejehjemmet Ørbygård.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at plejehjemmets bygning B ikke om- og tilbygges men i stedet opføres som nybygning i lighed med bygning A

Social- og Sundhedsudvalget 03-06-2014
Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

(Til Kommunalbestyrelsen).

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte i møde 18. juni 2013 (sag nr.112) at Social- og Sundhedsforvaltningen i samarbejde med Teknisk Forvaltning arbejder videre med førsynsrapportens punkt 3: Nedrivning af eksisterende bygning A og opførelse af ny bygning i to etager samt ombygning af bygning B.

Byggeudvalget for moderniseringen af plejehjemmet Ørbygård har siden fået forelagt oplysninger om nogle problemstillinger på baggrund af totalrådgiverens løbende arbejde med at præcisere og kvalificere skitserne for de to bygninger. Problemstillingerne, der uddybet nedenfor, knytter sig især til udformningen af badeværelserne, overholdelse af lydkrav samt at etagerne i de to bygninger vil være forskudt for hinanden.

Badeværelser: Bredden i bygning B kan højst blive 233 cm, men bør være 265 cm for at de nødvendige hjælpemidler kan anvendes.
Loftshøjde: Bliver i boligerne 245 cm og fællesrum og kontorer 240 cm hvor kravet er min. 250 cm.
Støj: Krav til det maksimale lydniveau for støj mellem boligerne kan ikke overholdes.
Dispensationer for loftshøjder og lydkrav i bygning B er dog sandsynlige at få.

Forskudte plan: Bygning A skal som nybygning i to etager overholde gældende krav til rumhøjde og lydkrav. Det betyder, at 1. salen på bygning A vil være placeret højere end 1. salen på bygning B. Konkret betyder det, at adgangen mellem de to 1. sale vil ske ved trappe og elevator.

De her skitserede problemstillinger umuliggør ikke at gennemføre den besluttede model for ombygningen, men de aktualiserer en alternativ model for moderniseringen, nemlig en nedrivning og nybygning også af bygning B. Dette har den store fordel, at bygningen kan indrettes uden eksisterende bindinger og med mere optimal indretning af boliger og sammenhæng i bygningsmassen.

Den nye model ændrer ikke ved selve byggeprocessen,der stadig forudsættes gennemført i 2 etaper, og forventes færdig i 2018. Konkret betyder det, at bygning A nedrives og beboerne flyttes til 2. salen i bygning B. Denne etage er ledig, da rehabiliteringsafdelingen er flyttet til Rødbo. Da bygning A opføres i 2 etager i modsætning til den nuværende 1 etages bygning vil beboerne i stue- og 1. sals plan i bygning B kunne genhuses i bygning A. Der må dog kunne forventes en nedgang i antallet af beboere i ombygningsperioden. Antallet vil først være kendt ved Skema A, hvor det endelige antal boliger vil fremgå.

Der er udarbejdet økonomiske overslag til brug for en sammenligning af de to senarier. Beregningerne viser, at nedrivning og ombygning af bygning B er omkring 5% dyrere (ca. 3.mio. kr. ekskl. moms ud af ca. 60 mio. kr.) end en ombygning. Dette skyldes, at der kommer en større nedrivningsudgift ved nybyggeriet. Merudgift skal ses i sammenhæng med de fordele, der er ved nybyggeri hvad angår funktionalitet, samt vedligeholdelses- og driftsudgifter.

Lov- og plangrundlag

Lov om almene boliger.
Sag nr. 112, Kommunalbestyrelsen d. 18. juni 2013

Økonomiske konsekvenser

Byggeriet vil blive anslået 3 mio. kr. dyrere, men vil fortsat holde sig indenfor rammebeløbet for ældreboliger på 27.560 kr. (2014 prisniveau). Dermed vil den kommunale andel af de øgede udgifter begrænse sig til serivicearealernes andel af den samlede byggesum.

De kommunaløkonomiske konsekvenser for hele moderniseringen forelægges i forbindelse med godkendelse af Skema A i oktober 2014.

Tidsplan

Skema A forelægges i oktober 2014.

Forventet ibrugtagning af Ørbygård medio 2018.

Bilag

Bilag 1: Bygningsplan plejehjemmet Ørbygård

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger høringssvar fra SeniorRådet og Handicaprådet til kvalitetsstandarder for personlig og praktisk hjælp.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller:

1. at høringssvarene tages til efterretning
2. at de reviderede kvalitetsstandarder, med de indarbejdede ændringer på baggrund af høringssvarene, godkendes

Social- og Sundhedsudvalget 03-06-2014

1. Indstilles taget til efterretning.
2. Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

(Til Kommunalbestyrelsen).

Sagsfremstilling

Kvalitetsstandarderne for personlig og praktisk hjælp blev forelagt Social- og Sundhedsudvalget den 8. april 2014 (sag nr. 29)

De reviderede kvalitetsstandarder har herefter været i høring i SeniorRådet, Handicaprådet og Integrationsrådet.

SeniorrRådet finder, at tidsrammen på de fire timer der er afsat til hver hovedrengøring ikke er tilstrækkelig til, at levere en ordentlig rengøring.

Under eksempler på hovedrengøring er ikke nævnt rengøring af lofter, men Seniorrådet er orienteret om at denne ydelse indgår som en mulighed.

Ældre- og Handicapafdelingen er i gang med at udarbejde informationsmateriale til borgerene. Informationsmaterialet vil mere deltaljeret beskrive mulighederne for at vælge hvilke rengøringsydelser den enkelte borger ønsker udført. Rengøring af loft for støv, er indskrevet i kvalitetsstandarden som en aktivitet der kan indgå i hovedrengøring.

Social- og Sundhedsforvaltningen vil primo 2015, og i forbindelse med tilbagemeldingen til Socialministeriet, evaluere tilbuddet om hovedrengøring og den tidsramme der er afsat til ydelsen.

Handicaprådet konstaterer med tilfredshed, at Rødovre Kommune har opretholdt samme serviceniveau i 2013 og 2014.

Handicaprådet ser med tilfredshed på prioriteringen af puljemidlerne fra Socialministeriet således, at der tilbydes en årlig hovedrengøring og en øget indsats på hverdagsrehabiliteringen. Der er stor tilfredshed med sammenhængen med træningsindsatsen i træningscenteret.

Ved visitation til rengøringsydelsen, bør der tages individuelle hensyn i forhold til borgere med luftvejslidelser, så rengøring af ikke synlige områder også indgår i ydelsen.

Handicaprådet finder det uklart om borgerne kan få hjælp til afhentning af medicin.

Kvalitetsstandarden for rengøring tager højde for borgere med en dokumenteret helbredslidelse. Her tilpasses ydelsen til borgerens yderligere behov, eksempelvis grundigere rengøring eller rengøring hver uge. Ved planlægningen af den årlige hovedrengøring, er det i kvalitetsstandarden præciseret, at ydelsens omfang og indhold tilrettelægges i samarbejde med den enkelte borger.

Afhentning af medicin indgår kun i ganske særlige tilfælde, hvor andre muligheder er udtømte. Ydelsen er beskrevet i kvalitetsstandarden for indkøb. De borgere der modtager ydelsen er borgeren der ikke har andre muligheder for at afhente eller modtage medicinen fra apoteket, og til borgere hvor medicinen skal ned i en aflåst boks.

Integrationsrådet har ikke fremsendt skriftligt høringssvar, men mundligt givet tilbagemelding at de tager kvalitetsstandarderne til efterretning.

Lov- og plangrundlag

Lov om social service

Økonomiske konsekvenser

Der er afsat en ramme til hjemmehjælp i budget 2014

Tidsplan

Kvalitetsstandarderne træder i kraft den 1. juli 2014

Bilag

Bilag 1: Høringssvar fra Handicaprådet
Bilag 2: Høringssvar fra SeniorRådet
Bilag 3: Kvalitetsstandarder for personlig og praktisk hjælp 2014

Sagens kerne

Der skal inden udgangen af januar måned 2015 være indgået en ny sundhedsaftale mellem Region Hovedstaden og kommunerne i regionen for perioden 2015 - 2018.

Den kommende sundhedsaftale skal bestå af en politisk del og en administrativ del, der konkretiserer indholdet i den politiske aftale.

Sundhedskoordinationsudvalget for Region Hovedstaden har udarbejdet udkast til sundhedsaftalens politiske del, der sendes til høring i kommunerne.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller:

at udkast til den politiske del af sundhedsaftale lll tages til efterretning

Social- og Sundhedsudvalget 03-06-2014
Anbefales.

Beslutning

Indstilles taget til efterretning.

(Til Kommunalbestyrelsen).

Sagsfremstilling

Den gældende sundhedsaftale, som er indgået mellem Regionsråd og Kommunalbestyrelsen, udløber ved udgangen af 2014, og der skal inden udgangen af januar måned 2015 indgås en ny sundhedsaftale for perioden 2015 - 2018. Folketinget har besluttet, at der fremover kun skal indgås en sundhedsaftale pr. region, og dermed ophører de individuelle aftaler kommunerne og regionen tidligere har indgået.

Den kommende sundhedsaftale vil bestå af en politisk del med visioner og målsætninger samt en administrativ del, hvor det konkretiseres hvordan målsætningerne tænkes nået.

Aftaleudkastet, til den politiske del, er udarbejdet på baggrund af den indledende politiske dialog der har været i regionen og kommunerne om den kommende sundhedsaftale. Høring af fælleskommunal politisk vision og målsætninger for sundhedsaftale lll, er behandlet på Kommunalbestyrelsens møde den 26. november 2013. (sag nr. 184)

Der er i aftalen lagt særlig vægt på, at aftalen skal bestå af få, klare politiske målsætninger. Samtidig er der et ønske om at have fokus på de effekter, som borgerne skal opleve som følge af sundhedsaftalen.

Aftaleudkastet er bygget omkring fire overordnede visioner:

• at borgeren selv oplever høj kvalitet og sammenhæng i indsatsen
• at borgeren oplever at være samarbejdspart i eget forløb og medvirker i udviklingen af det sammenhængende sundhedsvæsen
• at sundhedsvæsnet bidrager til at skabe mere lighed i sundhed
• at udvikle og udbrede nye samarbejdsformer

Til hver af de fire visioner er der i aftaleudkastet beskrevet to til tre politiske målsætninger. Sundhedskoordinationsudvalget har udvalgt disse målsætninger ud fra en vurdering af, hvor der er størst behov for et særligt politisk fokus.

Lov- og plangrundlag

Sundhedsloven

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Tidsplan

Eventuelle bemærkninger skal være være sundhedskoordinationsudvalget i hænde den 30. juni 2014

Bilag

Bilag 1: Høringsbrev
Bilag 2: Høringsudkast politisk aftale
Bilag 3: Inspirationsmateriale til drøftelse af målsætninger

Sagens kerne

Rødovre Kommune har afholdt de årlige styringsdialogmøder med boligorganisationerne i Rødovre Kommune.

Indstilling

Fællesforvaltningen indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Indstilles taget til efterretning.

(Til Kommunalbestyrelsen).

Sagsfremstilling

Kommunen har i slutningen af 2013 og starten af 2014 afholdt styringsdialogmøder med de almene boligorganisationer i Rødovre. Kommunen skal ifølge almenboliglovgivningen afholde et årligt styringsdialogmøde med de boligorganisationer, der er hjemmehørende i Rødovre Kommune. Det er desuden aftalt med boligorganisationerne i Rødovre, at der også kan afholdes møde med de ikke-hjemhørende boligselskaber, hvis der er ønske om det.

På styringsdialogmøderne er det seneste års udvikling i organisationerne og deres afdelinger blevet drøftet, herunder nye projekter, tiltag og udfordringer. Forvaltningen har på dialogmøderne bl.a. drøftet igangværende renoveringsprojekter. Det drejer sig f.eks om etablering af nye køkkener og badeværelser og almindelig vedligeholdelse af bygninger.

Der er i nogle afdelinger konstateret angreb af skimmelsvamp. Lejerbos afdeling Tjørneparken (afdelingen er beliggende Hvidsværmervej 60-80, Rådmand Billes Vej 1-211) har i den forbindelse søgt Landsbyggefonden om midler til renovering. Hos Rødovre Almennyttige Boligselskab er der en helhedsplan for Islevvænge undervejs (afdelingen er beliggende Fortvej 50-190, Knudbølvej 56-102, 27-101, Tårnvej 409-525) og hos RKE forventes det, at en renovering ligeledes bliver nødvendig for Schweizervænget (afdelingen er beliggende Mariehøj 1-15, Rødovrevej 213, Schweizerdalsvej 2-16). Forvaltningen vil vende tilbage, når planerne er mere konkrete og succesivt forelægge de større planer for det politiske niveau til orientering eller beslutning, afhængig af den konkrete sags karakter.

Afdelingernes årsregnskaber er ligeledes blevet drøftet, og forvaltningen har taget årsregnskaberne til efterretning i forlængelse af styringsdialogmøderne.

Endelig er boligorganisationernes ønsker til fremtidigt samarbejde med kommunen blevet drøftet, og der er generel interesse for samarbejde med kommunen fremover om LAR-projekter.

Der er i henhold til Almenboligloven udarbejdet en redegørelse for hvert af de afholdte møder. Redegørelserne er lagt på kommunens hjemmeside.

Lov- og plangrundlag

Almenboliglovens § 164 stk. 2 og 25, stk. 3.

Kommunalbestyrelsen har i sit møde den 31. august 2010 delegeret kompetencen til at gennemgå boligorganisationernes regnskaber til forvaltningen.

Bilag

Bilag 1: Samlet oversigt over redegørelserne for styringsdialogmøderne i 2013 mellem Rødovre Kommune og de almene boligorganisationer i Rødovre

Sagens kerne

Der gives en første status for projektet om Velfærdsfornyelse - Sammen om Rødovre.

Indstilling

Fællesforvaltningen indstiller,
at

orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Indstilles taget til efterretning.

(Til Kommunalbestyrelsen).

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen har godkendt vision og rammer for det samlede projekt på Kommunalbestyrelsens møde den 25. februar 2014 (sag nr. 42). I samme sag blev Kommunalbestyrelsen lovet en første status for det samlede projekt i juni møderækken.
Det store projekt er i opstartsfasen, og arbejdet i de 6 temaer med de i alt 11 projekter er i gangsat. Det er vigtigt, at der er åbenhed om arbejdet, og at borgerne bliver inddraget, så de kan bidrage til projekterne, og der bliver skabt ejerskab til fornyelsen. De enkelte projekter vil selv invitere borgerne til at deltage, og det vil være forskelligt, hvordan og hvornår borgerne inddrages, afhængigt af det konkrete projekt. Efter sommerferien og henover efteråret vil der løbende komme information og kommunikation både om det samlede projekt og om de enkelte projekter. Nedenfor gives der en kort status for de 11 projekter.

Medborgerskab og borgerinddragelse
I projektet om Demokratisk laboratorium er man startet med at skabe overblik over, hvad der allerede gøres i dag på området. Til efteråret inddrages inspiration og erfaringer fra andre kommuner, og projektet skal på den måde finde frem til, hvad kommunen kan gøre, som er helt nyt - så man dermed kan tale om et demokratisk laboratorium. Det er planen, at der skal afprøves pilotprojekter, hvor borgeren inddrages på helt nye måder, i forhold til hvad der er praksis.

Fællesskab og frivillighed
I projektet om Rammer for netværk og dialog er man startet med at vurdere og udvikle mulige ideer og indsatsområder. Fokus i gruppens arbejde er indtil videre de grønne områder, skolerne, plejehjemmene og byrum i Rødovres udviklingsområder. At gøre motionsmuligheder tilgængelige og at skabe rammer for netværk og dialog er omdrejningspunktet. I løbet af efteråret vil der blive arbejdet med forslag til, hvilke ideer/indsatsområder, der skal foreslås afprøvet som pilotprojekter og hvilke der skal opstilles i et idekatalog til senere prioritering.
I projektet om Netværk i flere generationer er man ligeledes i gang med at udvikle forslag til indsatsområder, der kan afprøves som pilotprojekter. Der foregår løbende en tæt koordinering mellem de 2 projekter om fællesskab og frivillighed.

Vejen til velfærd
Projektet om Velfærdsteknologi forventer at fremlægge beslutningsgrundlag for en politisk handleplan på området i december. Projektet om Invester før det sker er i gang med at skabe overblik over den aktuelle viden og tilgængelige metoder på det sociale område, hvilket involverer Jobcenter, skole- og fritidsområdet og dele af socialområdet. I slutningen af året forventes der et beslutningsoplæg klar til Kommunalbestyrelsen med indstilling til realisering af udvalgte "Invester før det sker" projekter. I projektet omVelfærdskommunen – nye roller og kompetencer er man i gang med planlægning af initiativer i efteråret ud fra temaet "Sammen om Rødovre", bl.a. om hvad visionen betyder for kerneopgaven og for de roller og kompetencer, der forventes at blive særlig relevante.

Sundhed
Projektet Glade og sunde børn i Rødovre er i opstartsfasen. Arbejdet i efteråret vil kunne opdeles i: Afdækning af hvad kommunen gør i dag, det videre arbejde med ideer og forslag til indsatsområder samt inspiration fra andre kommuner. Der udarbejdes forslag til indsatser /samarbejdsprojekter på tværs af fagforvaltninger. Planen er, at forslagene kan være klar i januar/februar 2015. Der er fokus på at inddrage børnene og borgerne og andre interessenter som f.eks. skolerne. Hvordan de vil blive inddraget, er det endnu for tidligt at sige noget om. ProjektetSundhed og trivsel – nøglen til et aktivt arbejdsliv starter op til efteråret.

Skole og beskæftigelse
I projektet Flere unge i erhvervsuddannelse er man i gang med at planlægge aktiviteterne i forbindelse med kampagnen og koordinere med de andre tiltag, der allerede foregår for at højne de unges uddannelsesfrekvens. Endelig planlægning af aktiviteter vil blive fortsat og intensiveret efter sommerferien.

Digitalisering
Opstartsmøder i begge projekter forventes afholdt inden sommerferien. I projektet Den digitale arbejdsplads er planen som det første, at få afgrænset de løsninger/områder, hvor der især skal sættes ind på at udbrede kendskabet og kompetencen hos medarbejderne. I projektet Digitale muligheder i hverdagen planlægges borgerne inddraget i test og drøftelse af de løsninger, man måtte komme frem til, før løsningerne gøres endelige.

Økonomiske konsekvenser

Der er afsat 3 mill.kr i budget 2014 til projekt Velfærdsfornyelse og til profileringsstrategien. Der disponeres 500.000 kr. til brug for gennemførelsen af projekterne.

Sagens kerne

Godkendelse af finansiel strategi

Indstilling

Økonomi- og Personaleforvaltningen indstiller,

at den finansielle strategi godkendes.

Beslutning

Indstilles godkendt, idet investeringsbeviser max. kan udgøre 15%.

(Til Kommunalbestyrelsen).

Sagsfremstilling

Økonomi- og Personaleforvaltningen har revideret Rødovre Kommunes finansielle strategi, dels som konsekvens af ændrede regler og dels for at gøre rammerne mere tidssvarende.

Formålet med den finansielle strategi er at fastlægge rammerne for en aktiv styring af Rødovre Kommunes finansielle portefølje, dvs. håndtering af de likvide midler herunder obligationer og andre værdipapirer (aktivpleje) og af den langfristede gæld (passivpleje) med henblik på optimering af afkastet og begrænsning af de finansielle omkostninger under hensyntagen til de finansielle risici, kommunen er villig til at påtage sig.

Den finansielle strategi er samtidig en bemyndigelse til økonomi- og personaledirektøren og kommunaldirektøren om i fællesskab at måtte foretage finansielle dispositioner vedr. kommunens likvide midler samt kommunens langfristede gæld.

I praksis udmøntes aktivplejen gennem kapiatalforvaltningsaftale med en eller flere kapitalforvaltere hvor håndtering af værdipapier aftales mere specifikt, og passivplejen udmøntes primært i samarbejde med og rådgivning fra kommunens bankforbindelse.

Lov- og plangrundlag

Styrelseslovens § 44 om anbringelse af likvide midler samt lånebekendtgørelsens bestemmelser om lånevilkår, omlægning af lån og anvendelse af finansielle instrumenter.

Økonomiske konsekvenser

Gennem målrettet placering af likvide aktiver (aktivpleje) er hensigten, at opnå bedst muligt afkast og gennem målrettet sammensætning af den langfristede gæld (passivpleje) er hensigten, at begrænse de finansielle omkostninger mest muligt, idet der ved såvel aktivpleje som passivpleje tages hensyn til de finansielle risici, kommunen er villig til at påtage sig.

Tidsplan

Den finansielle strategi træder i kraft umiddelbart efter Kommunalbestyrelsens godkendelse.

Bilag

Bilag 1: Rødovre Kommunes finansielle strategi

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning