Økonomiudvalget

20-08-2014

Medlemmer

Erik Nielsen (A)
Niels Spittau (O)
Claus Gisselmann Olsen (V)
Peter Mikkelsen(Ø)
Britt Jensen (A)

Sager 181 - 202

Fold alle ud

Meddelelser
Sag nr. 181

Sagens kerne

Meddelelsespunkt

  1. Oversigt anlægsudgifter og overførsler 2011, 2012 og 2013
  2. Notat om sygefraværsstatistik for 2.-4. kvartal 2013 og 1.-2. kvartal 2014
  3. Notat om svar på spørgsmål vedrørende lærerområdet. (bilag 3-7)

Indstilling

Meddelelsespunkterne forelægges til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Bilag 1: Oversigt anlægsudgifter og overførsler 2011, 2012 og 2013
Bilag 2: Sygefraværsstatistik for 2.- 4. kvartal 2013 og 1. -2. kvartal 2014
Bilag 3: Svar på spørgsmål vedrørende lærerområdet
Bilag 4: Bilag 1. Alder på fratrædelsestidspunktet for tjenestemandsansatte lærere der har søgt deres afsked Incl 2011-2012
Bilag 5: Bilag 2. Alder på fratrædelsestidspunktet for overenskomstansatte Incl 2011-2012 5 års-interval
Bilag 6: Bilag 3. Oversigt over læreransøgninger.
Bilag 7: Bilag 4 Aldersfordeling over Rødovres skolelærere i 5-års interval

Tillæg 4 til Kommuneplan 2010-2022 for område omkring Slotsherrensvej nord for Stadionparken
Sag nr. 182

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen vedtog på møde den 25.02.2014 Forslaget til Tillæg 4 til Kommuneplan 2010-2022 (sag nr. 14). Forslaget har været i offentlig høring i perioden fra den 26.03.2014 til den 21.05.2014. På grund af en procedurefejl (i følgebrevet) blev forslaget sendt i en fornyet offentlig høring i perioden fra den 21.05.2014 til den 16.07.2014 og indstilles nu til endelig vedtagelse.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

  1. at Tillæg 4 til Kommuneplan 2010-2022 vedtages endeligt, samt
  2. at Tillæg 4 til Kommuneplan 2010-2022 offentliggøres.

Teknik- og Miljøudvalget 12-08-2014
Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.
(Til Kommunalbestyrelsen).

Sagsfremstilling

Tillæg 4 til kommuneplan 2010-2022 er udarbejdet på foranledning af et ønske om ændret anvendelse af et mindre område ved den østlige del af Slotsherrensvej.
Ændringen er nødvendig for, at kunne realisere det Lokalplan 119 ønskede boligbyggeri af 2 punkthuse i 4 etager.
Der er foretaget en undersøgelse af tillæggets indvirkning på miljøet i henhold til "Lov- om miljøvurdering af planer og programmer". Det er vurderet, at planen ikke vil have væsentlige indvirkninger på miljøet.

Kommuneplantillægget ændrer på afgrænsningen mellem to rammeområder med forskellige anvendelsesbestemmelser. De to rammeområder, hvis afgrænsning ændres, er 2B18 og 2F02.
Kommuneplantillægget ændrer følgende arealer i rammeområde 2F02:

  • vejareal benævnt 7000n, hidtil et parkeringsareal som afslutning på Lisbjergvej.
  • matrikel 3bd., Slotsherrensvej 213, en tom grund efter nedrivning af villa for år tilbage.

Disse to arealer ønskes ændret fra "blandet bolig og erhverv" til "boligområde" i rammeområde 2B18.
Ændringen er nødvendig for, at kunne realisere det i Forslag til Lokalplan 119 ønskede boligbyggeri af 2 punkthuse i 4 etager.
Ændringen muliggør en anvendelse af de omtalte områder til boligområde. Som konsekvens af ændringen af rammeområdet 2B18 vil rammeområde 2F02 også ændre sin afgrænsning. Der ændres ikke på bestemmelserne i rammeområderne.
Det er vurderet, at det ikke er nødvendigt, at gennemføre en forudgående foroffentlighed, da der kun sker mindre ændringer for et relativt lille område (1165 m2) i kommuneplanens rammedel og kommuneplantillægget ikke strider imod kommuneplanens hovedprincipper. Der er ifølge Planlovens § 23 c, stk. 2 ikke pligt til at gennemføre en foroffentlighed ved sådanne mindre ændringer.

Høringssvar

Kommuneplantillægget har været i 2 x 8 ugers offentlig høring, og der er ikke indkommet bemærkninger.

Lov- og plangrundlag

Lov om planlægning.
Lov om miljøvurdering af planer og programmer.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Forslaget har været i høring i 16 uger fra den 26.03.2014 til den 16.07.2014.
Vedtagelse af forslaget – februar 2014.
Endelig vedtagelse – august 2014.
Offentliggørelse – september 2014.

Bilag

Bilag 1: Tillæg 4 til Kommuneplan 2010-2022

Lokalplan 119 for Slotsherrensvej øst - endelig vedtagelse
Sag nr. 183

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen vedtog på møde den 25.02.2014 Forslag til Lokalplan 119 Slotsherrensvej øst (sag nr.15). Forslaget har været i offentlig høring i perioden fra den 26.03.2014 til den 21.05.2014. På grund af en procedurefejl (i følgebrevet) blev forslaget sendt i en fornyet offentlig høring i perioden fra den 21.05.2014 til den 16.07.2014 og indstilles nu til endelig vedtagelse.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

  1. at Lokalplan 119 for den østlige del af Slotsherrensvej vedtages endeligt med de ændringer der fremgår af sagsfremstillingen, samt
  2. at Lokalplan 119 offentliggøres.

Teknik- og Miljøudvalget 12-08-2014
Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.
(Til Kommunalbestyrelsen).

Sagsfremstilling

Lokalplan 119 skal muliggøre opførelse af en ny boligbebyggelse i fire etager. Samtidig skal lokalplanen samle fem naboejendomme i én lokalplan. I dag er området planlægningsmæssigt administreret efter tre forskellige lokalplaner, henholdsvis Lokalplan 55, Lokalplan 65 og Lokalplan 99.

Lokalplan 119 er ikke i overensstemmelse med Kommuneplan 2010-2022, hvorfor der er udarbejdet et kommuneplantillæg 4 i forbindelse med lokalplanen.

Der er foretaget en undersøgelse af lokalplanens indvirkning på miljøet i henhold til ”Lov om miljøvurdering af planer og programmer”. Det er vurderet, at planen ikke vil have væsentlige indvirkninger på miljøet.

Lokalplanen omhandler en række ejendomme i den østlige del af kommunen på Slotsherrensvej 203-221.

Lokalplanens formål

Formålet med lokalplanen er bl.a., at muliggøre opførelse af en boligbebyggelse, af samme type og i samme højde som det allerede opførte punkthus på matrikel nr. 3ak, Slotsherrensvej 203. Der foreligger ønske om, at realisere en bebyggelse bestående af to punkthuse med fire etager. Bebyggelsen vil inddrage matrikel nr. 3bf, Slotsherrensvej 205, parkeringspladsen på en del af vejareal 7000n, samt matrikel nr. 3bd.

Formålet er endvidere, at sikre fremtidige bestemmelser for bebyggelse på og anvendelse af matrikel nr. 3bc og matrikel nr. 3dæ.

Lokalplanens indhold

Lokalplanen opdeler området i tre delområder benævnt A, B og C. Delområde A omfatter det nyopførte punkthus på matrikel nr. 3ak, matrikel nr. 3fn, samt en del af stiarealet 7000 bu. Delområde B omfatter 3bf, 3bd, samt parkeringspladsen på en del af vejarealet 7000n. I sommeren 2013 er en slidt erhvervsejendom nedrevet på matrikel 3bf. Lokalplanen forudsætter, at ejendommene matrikel nr. 3bf, parkeringspladsen, samt matrikel nr. 3bd sammatrikuleres. Delområde C omfatter matriklerne 3bc, 3fø og 3dæ, hvor der i dag ligger en erhvervsejendom og en tankstation.
Lokalplanens bestemmelser sikrer, at nyt boligbyggeri i delområde B vil blive opført, så kvaliteterne fra byggeriet på Slotsherrensvej 203 videreføres, og området samlet set bliver et attraktivt boligområde. I delområde C sikrer de bebyggelsesregulerende bestemmelser bl.a., at området i fremtiden kan anvendes til blandet bolig- og erhvervsområde, og at bygninger opføres i materialer, der svarer til de øvrige i lokalplanområdet.

Høringssvar

Lokalplanforslaget har været i høring i 2 x 8 uger. Der er indkommet et høringssvar med 3 bemærkninger til lokalplanforslaget. Bemærkningerne omhandler dybde på altaner, det offentlige stiforløb og bemærkning til Miljøscreeningen, som har ukorrekte henvisninger til bebyggelsesprocenter og delområder.

Forslåede ændringer

På baggrund af den offentlige høring forslår Teknisk Forvaltning, at lokalplanen vedtages med følgende ændringer:

Side 19 Ad § 7.1 og 7.2 Redaktionel rettelse: Altaner må rage maksimum 2 meter ud over byggefeltet.

Side 30 og 31 (Kortbilag 3 og 4) Det offentlige stiforløb er ændret, så naboejendommens til- og frakørselsforhold tilgodeses.

Miljøscreening af Forslag til Lokalplan 119: på side 1, 2 og 11 er der foretaget redaktionelle rettelser med hensyn til bebyggelsesprocenter og henvisninger til delområder. Det er vurderet, at rettelserne ikke vil have betydning for Miljøscreenings samlede konklusion.

Lov- og plangrundlag

Planloven.
Lov om miljøvurdering af planer og programmer.

Økonomiske konsekvenser

Lokalplanen forudsætter, at Rødovre Kommune sælger parkeringsplads på vejareal 7000n i forbindelse med den endelige vedtagelse af lokalplanen.

Tidsplan

Lokalplanforslaget har været i høring i 16 uger i perioden fra den 26.03.2014 til den 16.07.2014.
Vedtagelse af forslag – februar 2014.
Endelig vedtagelse – august 2014.
Offentliggørelse – september 2014.

Bilag

Bilag 1: Lokalplan 119 - for Slotsherrensvej øst
Bilag 2: Indsigelse til Forslag til Lokalplan 119
Bilag 3: Høringssvar

Korsdalskvarteret, Irma Byen - Forhøring om kommuneplantillæg
Sag nr. 184

Sagens kerne

I forbindelse med byudviklingsprojektet for Korsdalskvarteret / Irma Byen arbejdes der med en bebyggelsesstruktur, som overskrider kommuneplanens rammeområdeafgrænsning og ramme-bestemmelser. Dette indebærer, at der skal udarbejdes et kommuneplantillæg til Kommuneplan 2014. Inden kommuneplantillægget udarbejdes skal der indkaldes idéer og forslag til det videre arbejde.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

  1. at der udarbejdes et kommuneplantillæg til Kommuneplan 2014,
  2. at der gennemføres en forhøring på 4 uger med indkaldelse af idéer og forslag til det videre arbejde med byudviklingsprojektet, samt
  3. at forhøringen foretages som en del af - Debatoplæg Irma Byen - VVM-behandling og ændring i kommuneplan.

Teknik- og Miljøudvalget 12-08-2014
Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.
(Til Kommunalbestyrelsen).

Sagsfremstilling

I forbindelse med den forestående planlægning for byudviklingen i Korsdalskvarteret / Irma Byen har projektudvikler i samarbejde med Rødovre Kommune udarbejdet et udkast til en masterplan i form af en designmanual, som omfatter en omdannelse af erhvervsområdet på Korsdalsvej til en boligby for ca. 1000 boliger.

I udviklingsprojektet er det intentionen, at trække den grønne karakter fra Espelunden ind i byområdet og via eksisterende og nye stiforløb, at få koblet den nye store centerplads ved kaffetårnet på området ved Vestvolden. Herved opstår der et overordnet landskabeligt træk, som kommer til at udgøre et stort rekreativt område med kulturelle og sportslige aktiviteter.
Bebyggelsen er placeret som to bydele, hvor imellem den grønne kile snævrer til og får en bymæssig karakter ved den centrale plads, hvor de mange boliggader folder sig ud til de forskellige kvarterer med små tilhørende kvarterspladser.
Denne attraktive bebyggelsesstruktur tilgodeser både en landskabelig åbenhed, en urban tæthed, samt en del fællesfaciliteter af forskellig art, men løsningen følger ikke præcist rammeområdeafgrænsningen mellem rammeområde 4F01 og 4D02 i Kommuneplan 2014.

Projektet forudsætter endvidere, at det samlede område planlægges for en bebyggelsesprocent på 85.
Det samlede område består af matr. nr. 10o og matr. nr. 10t. Masterplanen udnytter:
Rammeområde 4F01 (grundareal på 122.539 m²)
+ del af Rammområde 4D02 (grundareal på 13.633 m²) = 136.172 m²
med en planlagt bebyggelsesprocent på 85 giver det en byggeret på 115.746 m² etageareal.

Kommuneplan 2014:
Rammeområde 4F01 (grundareal 122.539 m²) med en bebyggelsesprocent på 85 = 104.158 m²
Rammeområde 4D02: (grundareal 13.633 m²) med en bebyggelsesprocent på 30 = 4.090 m²
Det giver en byggeret på 108.248 m² etageareal. Se bilag 1.

Teknisk Forvaltning foreslår, at der skabes plangrundlag for den i masterplanen ønskede byudvikling, og at der udarbejdes et kommuneplantillæg, som ændrer i rammebestemmelser og afgrænsning for rammeområderne 4F01 og 4D02 i Kommuneplan 2014. Således, at den del af matr. nr. 10o der er beliggende i rammeområde 4D02 overføres fra offentlige formål til blandede bolig- og erhvervsområde, og at bebyggelsesprocenten fastlægges til 85.

Ønsket om kommuneplanændringen sendes i forhøring i 4 uger, som en del af ”Debatoplæg Irma Byen”, hvor der indhentes idéer og forslag til VVM-behandling og ændring af kommuneplan. Således vil forhøringen dels orientere generelt om byudviklingsprojektets problematikker og den ønskede kommuneplanændring, og dels indhente idéer og forslag mv. med henblik på det forstående planlægningsarbejde.

Ejendommen, matr. nr. 10o Rødovre By, Rødovre sælges ved endelig vedtagelse af en lokalplan for Irma Byen til projektudvikleren. Ejendommen, matr. 10t Rødovre By, Rødovre med kaffetårnet ejes af Rødovre Kommune. Der er der forhandlinger i gang, om et eventuelt salg til projektudvikleren.

Lov- og plangrundlag

Planloven.

Økonomiske konsekvenser

Forhandling mellem projektudvikler og Rødovre Kommune om etablering af en børneinstitution i Irma Byen.
Forhandling mellem projektudvikler og Rødovre Kommune om salg af kaffetårnet i Irma Byen.

Tidsplan

  • Offentlighedsfasen med indkaldelse af idéer og forslag mv. til det videre arbejde med byudviklingsprojektet indenfor kommuneplanens ny rammer – 4 uger i september-oktober 2014.
  • Resultat af høringen forelægges til politisk behandling i november 2014.
  • Forslag til Kommuneplantillæg udarbejdes før og sideløbende med lokalplanforslag i 2014 (p.t. planlagt til politisk behandling i januar 2015).
  • Offentlig høring i marts – april 2015.
  • Behandling af høringssvar.
  • Kommuneplantillæg og lokalplan foreligger til endelig politisk beslutning i juni 2015.

Bilag

Bilag 1: Eksisterende og forslag til nye kommuneplanrammer med områdeafgrænsning og rammebestemmelser for 4F01 og 4D02
Bilag 2: Oversigtsplan
Bilag 3: Debatoplæg

VVM-vurdering af Irma Byen
Sag nr. 185

Sagens kerne

Rødovre Kommune har modtaget en VVM-anmeldelse om etablering af Irma Byen. Teknisk Forvaltning har vurderet, at anlægsprojektet er omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 1, punkt 36 ”Detailhandelscentre, der på grund af størrelsen har regional betydning”, og derfor er projektet VVM-pligtigt. Dette indebærer, at der skal udarbejdes en VVM-redegørelse. Inden VVM?redegørelsen udarbejdes skal der indkaldes idéer og forslag til det videre arbejde.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

  1. at der udarbejdes en VVM-redegørelse, samt
  2. at der gennemføres en høring på fire uger med indkaldelse af idéer og forslag til det videre arbejde med VVM-redegørelsen.

Teknik- og Miljøudvalget 12-08-2014
Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.
(Til Kommunalbestyrelsen).

Sagsfremstilling

Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM?reglerne sikrer, at bygge? og anlægsprojekter, der må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt, kun kan realiseres med baggrund i en såkaldt VVM?redegørelse. Formålet med VVM?redegørelsen er, at give det bedst mulige grundlag for både offentlig debat og for den endelige beslutning om projektets realisering.

Teknisk Forvaltning har på baggrund af en VVM-anmeldelse vurderet, at etablering af Irma Byen hører under VVM-bekendtgørelsens bilag 1, punkt 36 ”Detailhandelscentre, der på grund af størrelsen har regional betydning”, og derfor er projektet VVM-pligtigt.

Dette begrundes med, at der i projektet indgår et lokalcenter på 1.500 m² med mulighed for, at etablere 1.000 m² dagligvarer og 500 m² udvalgsvarer, som får en tæt beliggenhed til nabokommuner. Især er der tæt til Brøndby Kommune, hvor der er et lokalcenter på Nygårds Plads ved Brøndbyøstervej. Her ligger en Kvickly og to discountbutikker Fakta og Netto, samt en udvalgsvarebutik Jysk. Irma Byen er trafikalt velbeliggende i forhold til boligområderne tæt på Brøndbyøster Station. Irma Byen vil med den eksisterende tætte infrastruktur med Roskildevej og Brøndbyøstervej/Korsdalsvej, som henholdsvis forsyner de øst/vestgående og nord/sydgående trafikanter, fører en del trafikanter tæt forbi det nye lokalcenter, som ligger ud til Korsdalsvej. Det vurderes derfor, at det nye lokalcenter har en vis regional effekt.

Projektet er VVM-pligtigt, da det er omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 1. Det er således ikke nødvendigt, at foretage en screening af projektet, selvom projektet også er omfattet af et punkt på bekendtgørelsens bilag 2. Teknisk Forvaltning har dog foretaget en screening, som har medvirket til, at identificere hvilke forhold, der kan have en væsentlig indvirkning på miljøet, og der derfor skal være særligt fokus på i VVM-redegørelsen. VVM-screeningen er vedlagt som bilag.

Inden VVM?redegørelsen udarbejdes skal der indkaldes idéer og forslag til det videre arbejde. Debatoplæg til indkaldelse af idéer og forslag er vedlagt som bilag.

VVM-redegørelsen udarbejdes samtidig med et kommuneplantillæg og en lokalplan. Kommuneplantillæg og lokalplan er yderligere omfattet af reglerne om miljøvurdering af planer og programmer. Da de lovmæssige krav om indholdet i VVM-redegørelsen og miljøvurderingen er næsten identiske, udarbejdes en samlet miljørapport, som opfylder begge regelsæt.

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse nr. 764 af 23.06.2014 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

  • Offentliggørelse af afgørelsen om, at etablering af Irma Byen er VVM-pligtig.
  • Offentlighedsfase med indkaldelse af idéer og forslag til det videre arbejde med VVM-redegørelse - fire uger i september-oktober 2014.
  • Resultat af høringen forelægges til politisk behandling i november 2014.
  • VVM-redegørelse udarbejdes i efteråret 2014.
  • VVM-redegørelse forelægges til politisk behandling i januar 2015.
  • Offentliggørelse og høring i otte uger fra februar til april.
  • Behandling af høringssvar og udarbejdelse af VVM-tilladelse.
  • VVM-tilladelse forelægges til politisk beslutning i juni 2015.

Bilag

Bilag 1: VVM Anmeldelse (bilag 5)
Bilag 2: screeningsskema
Bilag 3: Debatoplæg

Affaldsplan 2014-2024
Sag nr. 186

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen skal i henhold til affaldsbekendtgørelsen udarbejde en affaldsplan, som skal revideres hvert 6. år. Affaldsplanen skal indeholde en kortlægningsdel, en målsætningsdel og en planlægningsdel, og den er et redskab i kommunens administration af affaldsområdet og for dialogen med borgere og virksomheder, samt øvrige interessenter omkring affaldshåndtering. Planen danner grundlag for kommunens vision og målsætninger på affaldsområdet og indeholder 17 indsatsområder, hver med nærmere beskrevne initiativer, der vil opfylde planens mål og vision.

Affaldsplanen skal være i overensstemmelse med Regeringens ressourcestrategi, hvor der er fokus på et Danmark uden affald, og at affald skal betragtes som ressourcer.

Udkast til affaldsplan 2014-2024 er helt i tråd med ressourcestrategien. Indsatsområderne handler om bedre sortering, mere genanvendelse, direkte genbrug, bedre frasortering af problemstoffer og farligt affald, samt forbedret information og selvbetjeningsløsninger.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at udkast til affaldsplan 2014-2024 godkendes og sendes i 8 ugers offentlig høring.

Teknik- og Miljøudvalget 12-08-2014
Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.
(Til Kommunalbestyrelsen).

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen skal i henhold til affaldsbekendtgørelsen udarbejde en 12-årig affaldsplan, som skal revideres hvert 6. år. Affaldsplanen skal gælde i perioden 2014-2018 og dække perioden 2014-2024, begge år inkl. Den nuværende affaldsplan for perioden 2009 - 2020 gælder indtil den 30.09.2014, hvorefter den nye affaldsplan for 2014-2024 skal gælde.

Rødovre Kommune har ad to gange forlænget den gældende affaldsplan 2009-2020, da kommunen har afventet Regeringens ressourcestrategi, så den nye affaldsplan kunne være i overensstemmelse med strategien, med henblik på, at opfylde dens krav og mål. Forlængelsen er senest godkendt på Kommunalbestyrelsens møde den 24.09.2013 (sag nr. 145). Status på initiativer i affaldsplan 2009-2020 er vedlagt som bilag 5.

Ressourcestrategien er nu vedtaget, og fokus er på et Danmark uden affald, og at affald skal betragtes som ressourcer. Affaldsplan 2014-2024 er helt i tråd med ressourcestrategien, og visionen er, at "Affald er lig med ressourcer".

Da ressourcestrategien har været forsinket, dækker den nye affaldsplan kun en periode på 11 år (2014-2024) og den revideres allerede efter 5 år.

Inden affaldsplanen kan træde i kraft, skal affaldsplanen i 8 ugers offentlig høring, og derefter endeligt vedtages. Miljøstyrelsen er orienteret om, at Rødovre Kommune planlægger, at sende affaldsplan i offentlig høring i efteråret 2014.

Affaldsplan 2014-2024 skal i henhold til affaldsbekendtgørelsen indeholde følgende tre elementer:

  • Kortlægningsdel, som beskriver status vedrørende eksisterende affaldsordninger, mængder og økonomi.
  • Målsætningsdel – afsnit om kommunens overordnede målsætninger på affaldsområdet.
  • Planlægningsdel med særlig fokus på de første 5 år af planperioden.

Affaldsplanen er et redskab i kommunens administration af affaldsområdet og for dialogen med borgere og virksomheder, samt øvrige interessenter omkring affaldshåndtering. Planen danner grundlag for kommunens vision, målsætninger og arbejdsindsats på affaldsområdet.

Målene i planen er opdelt i tre kategorier: "Ressourcerne skal ud af affaldet", "Problemstofferne skal ud af affaldet" og "Kommunikation og samarbejde skaber handling". Disse tre mål skal nås gennem 17 beskrevne indsatsområder og konkrete initiativer. Indsatsområderne er:

  1. Bedre sortering af byggeaffald
  2. Bedre udnyttelse af bioaffald (fra virksomheder)
  3. Forbedret indsamling af småt elektronik
  4. Øget indsamling af genanvendeligt affald fra virksomheder
  5. Øget genanvendelse og grønne tiltag på genbrugsstationen
  6. Mere direkte genbrug (på genbrugsstationen)
  7. Forbedret sortering af storskrald
  8. Bedre muligheder for sortering i det offentlige rum
  9. Forbedret indsamling af haveaffald
  10. Øge indsamling af husstandsindsamlet affald
  11. Fokus på problemaffald i bygge- og anlægsaffald
  12. Forbedret indsamling af sparepærer
  13. Farligt affald - bedre indsamlingsordninger
  14. Forbedret information om affaldssortering
  15. Flere og bedre selvbetjeningsløsninger
  16. Fokus på forbedringsmuligheder ved ny kontrakt om affaldsindsamling
  17. Øget bevidsthed om affaldssortering og genanvendelse blandt børn og unge

Målsætningerne skal ses i forhold til affaldshierarkiet, hvor affaldsforebyggelse har højeste prioritet, derefter genanvendelse, forbrænding med energiudnyttelse og til sidst deponering. Det hele under hensyntagen til affaldets farlighed. Rødovre Kommunes udgangspunkt er, at indsatsområderne og initiativerne i affaldsplanen skal være i overensstemmelse med affaldshierarkiet.

Der vil være fokus på, at flytte affaldet opad i affaldshierarkiet - Det affald, som i dag går til forbrænding eller deponi, og som med miljøøkonomisk fordel kan udnyttes bedre, skal frasorteres til genanvendelse. Det sker gennem indsatsområderne 1-10, under målsætning om "Ressourcerne skal ud af affaldet".

Rødovre Kommune har allerede en affaldsordning for dagrenovation hos de private husstande og kommunale virksomheder, hvor kommunen er langt fremme, med hensyn til at sortere og genanvende ressourcerne i affaldet, men affaldsplanen har fokus på endnu bedre sortering og genanvendelse.

Hos de private husstande og kommunale virksomheder drejer indsatserne sig om bedre informationsmateriale, informationskampagner, og om at undersøge muligheder for, at forbedre indsamling af elektronik, haveaffald og storskrald, samt muligheder for affaldssortering i det offentlige rum. På genbrugsstationen undersøges muligheder for direkte genbrug og for at øge genanvendelsesprocenten af det øvrige affald.
Der skal spares CO2 ved højere fyldningsgrader i containere og energibesparende tiltag i driften af genbrugsstationen.

I forhold til affald fra virksomheder kan kommunen kun anvise det ikke genanvendelige farlige affald og restaffald. Derfor består indsatsen rettet mod virksomheder, hovedsageligt i form af tilsyn, oplysningskampagner og vejledning. Det samme gælder indsatsen omkring byggeaffald, hvor især tilsynet og samarbejde med omegnskommuner er prioriteret.

"Problemstofferne skal ud af affaldet", under indsatsområderne 11-13, har fokus på at få sorteret de farlige stoffer ud af byggeaffaldet, samt at sørge for en bedret sortering og indsamling af specielt sparepærer. Vi kigger også på muligheder for bedre indsamlingsordninger for farligt affald. Der er fokus på, at forbedre indformationsmaterialet, tilsyn og etablering af en ny indsamlingsordning for det farlige affald.

Øverst i affaldshierarkiet står affaldsforebyggelse. Det sker gennem kommunikation, samarbejde og vejledning. Rødovre Kommune vil derfor under målsætningen "Kommunikation og samarbejde skaber handling", arbejde for, at øge kendskabet til korrekt affaldshåndtering hos borgere og virksomheder. Det skal ske gennem indsatsområderne 14-17, hvor initiativer omkring information og vejledning er i fokus.
Rødovre Kommune vil bl.a. forbedre affaldshjemmesiden og de digitale selvbetjeningsløsninger, hvor borgere og virksomheder kan kommunikere med Teknisk Forvaltning. Der udarbejdes nyt informationsmateriale om affaldssortering og genbrug specielt målrettet børn og unge, men også på andre sprog til brug i boligforeninger. Medarbejderne på genbrugsstationen skal fungere som ambassadører for affaldsordningen, og det undersøges hvordan borgerne sikres den bedste service for pengene, når der skal indgåes ny kontrakt for affaldsindsamling.

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse nr. 1309 af 18.12.2012 om affald.

Økonomiske konsekvenser

De økonomiske konsekvenser afhænger i nogen grad af resultatet af de undersøgelser der sættes igang.

Udgifter til konkrete under­søgelser, informationsmateriale, vejledning og tilsyn er indarbejdet i kommunens budget for affaldsområdet. Hvis undersøgelserne fører til, at eksisterende ordninger skal optimeres eller ændres, skal Rødovre Kommune afsætte ressourcer til dette. Det vil kræve en politisk indstilling og en efterfølgende godkendelse af Kommunalbestyrelsen.

Nogle af initiativerne i affaldsplanen løses i samarbejde med I/S Vestforbrænding og de øvrige kommuner i fællesskabet. Disse initiativer, som er relevante for flertallet af kommunerne, finansieres solidarisk via Vestforbrænding. Finansieringen sker dels via det gebyr pr. indbygger, som Rødovre Kommune allerede indbetaler til I/S Vestforbrænding.

Tidsplan

Affaldsplan 2014-2024 skal behandles politisk første gang i august 2014 og herefter sendes i 8 ugers offentlig høring.

Efter høringsfristens ophør og eventuelle høringssvar er behandlet, skal affaldsplanen igen behandles politisk og endeligt godkendes af Kommunalbestyrelsen, så den kan træde i kraft inden udgangen af 2014.

Bilag

Bilag 1: Rødovre affaldsplan 2014-2024
Bilag 2: Kortlægning Rødovre
Bilag 3: Prognose Rødovre
Bilag 4: Oversigt over aftaler og kontrakter
Bilag 5: Status Affaldsplan 2009-2020

Supplerende høring om de statslige vandplaner
Sag nr. 187

Sagens kerne

De statslige vandplaner er i supplerende offentlig høring fra 30.06.2014 til 26.08.2014, fordi Naturstyrelsen foreslår ændringer i planernes indsatsprogrammer og retningslinier. En af ændringerne er en generel udsættelse af fristen for indsatsen på spildevandsområdet. Teknisk Forvaltning har sendt høringssvar til Naturstyrelsen med forbehold for senere politisk godkendelse, da det ikke var muligt at få sagen politisk behandlet før udløb af høringsfristen. I høringssvaret gøres opmærksom på, at kommunerne ifølge de gamle vandplaner havde 5 år til at gennemføre indsatsen på spildevandsområdet, og at det også bør være tilfældet i de nye vandplaner.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,


at Rødovre Kommune afgiver høringssvar i den supplerende offentlige høring om vandplanerne som beskrevet i sagsfremstillingen.

Teknik- og Miljøudvalget 12-08-2014
Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.
(Til Kommunalbestyrelsen).

Sagsfremstilling

Ifølge Miljømålsloven skal staten udarbejde vandplaner for alle vandområder i Danmark. Formålet med vandplanerne er, at sikre en god miljøtilstand i vandløb, søer, kystområder og grundvand. De statslige vandplaner trådte i kraft 22.12.2011. De konkrete indsatser, der skal til for, at nå målet om god miljøtilstand, skal beskrives i kommunale vandhandleplaner. Indsatserne i Rødovre Kommune er beskrevet i Vandhandleplan 2012-2015 for Rødovre Kommune, der blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen på mødet 27.11.2012 (sag nr. 291).

Natur- og Miljøklagenævnet traf 06.12.2012 afgørelse i en række klagesager omkring de statslige vandplaner. Afgørelsen betyder, at vedtagelsen af de 23 statslige vandplaner er ugyldig, idet den supplerende høring på 8 dage, som Naturstyrelsen gennemførte i december 2011, var væsentligt for kort til at opfylde kravene i miljømålslovens §30. Som følge heraf er Rødovre Kommunes vandhandleplan også ugyldig og skal vedtages igen, når de statslige vandplaner er trådt i kraft. Kommunalbestyrelsen blev orienteret om ophævelsen af de statslige vandplaner på mødet 29.01.2013 (sag nr. 5).

Forslag til de statslige vandplaner for første planperiode (2010-2015) var i ny 6 måneders offentlig høring fra 21.06.2013 til 23.12.2013. Da forslagene ikke medførte ændringer i forhold til de tidligere vedtagne vandplaner, der havde betydning for Rødovre Kommune, afgav Rødovre Kommune ikke høringssvar. Der indkom i alt cirka 6.700 høringssvar fra cirka 4.900 høringsparter.

Høringssvarene har ført til ændringer i vandplanernes indsatsprogrammer og retningslinier. Herudover forslår Naturstyrelsen ændringer som følge af aftalen "Vækstplan for Fødevarer", som Regeringen indgik med Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative 02.04.2014. Endelig foreslås ændringer som følge af det arbejde med vandplaner for den næste planperiode (2015-2021), Naturstyrelsen allerede er i gang med.

På grund af de foreslåede ændringer kan vandplanerne ikke vedtages, før ændringerne har været i offentlig høring i mindst 8 uger. Vandplanerne er derfor sendt i supplerende offentlig høring fra 30.06.2014 til 26.08.2014.

Ændringerne i indsatsprogram og retningslinier er beskrevet af Naturstyrelsen i Notat om ændringer i forslag til vandplaner for første planperiode (2010-2015). Notatet er vedlagt mødesagen som bilag 1. Teknisk Forvaltning har gennemgået notatet og har fundet, at følgende ændringer har relevans for Rødovre Kommune:

Ændringer i vandplanernes retningslinier

Der foreslås ændringer i vandplanernes retningslinier 7, 8 og 11 vedrørende spildevand, 14 vedrørende udledning af kølevand, 31 vedrørende reduktion af okkerbelasning, 38 vedrørende grundvand og 51 vedrørende aktivitetszoner i overensstemmelse med lov om vandplanlægning. Af disse har kun retningslinie 7 og 8 relevans for Rødovre Kommune.

Retningslinie 7 handler om overløb af opspædet spildevand fra fælleskloakerede kloaksystemer, og den foreslåede ændring er en teknisk uddybning af retningslinien. Retningslinie 8 handler om tilladelse til udledning af separat overfladevand, og også her er den foreslåede ændring en teknisk uddybning af retningslinien.

De foreslåede ændringer i vandplanernes retningslinier vurderes ikke, at få negativ betydning for Rødovre Kommune, og på den baggrund foreslår Teknisk Forvaltning, at der ikke afgives høringssvar omkring dem. Notat fra Naturstyrelsen om de ændrede retningslinier er vedlagt mødesagen som bilag 2.

Generel udskydelse af frist for spildevandsindsatser

Da vandplanerne er forsinkede, ændres fristen for gennemførelse af spildevandsindsatsen således, at kommunerne skal have gennemført indsatserne senest 2 år efter vedtagelsen af vandplanerne for første planperiode.

Kravet i de tidligere vandplaner var, at indsatsen over for overløb fra fælleskloak skulle gennemføres jævnt over en 5-årig periode fra 2014-2018 således, at cirka 40% af indsatsen skulle gennemføres i første planperiode (2014-2015) og resten i 2016-2018.

Naturstyrelsen har telefonisk oplyst, at den foreslåede ændring skal forstås sådan, at det fortsat kun er 40% af indsatsen over for overløb fra fælleskloak, der skal være gennemført 2 år efter vedtagelsen af vandplanerne for første planperiode.

Da dette ikke fremgår klart af Naturstyrelsens notat, har Teknisk Forvaltning afgivet et kort høringssvar til Naturstyrelsen med forbehold for senere politisk godkendelse. Indholdet i høringssvaret er, at fristen for gennemførelse af indsatsen over for overløb fra fælleskloak bør være 5 år regnet fra vedtagelsen af vandplanerne.

Lov- og plangrundlag

Miljømålsloven, LBK nr. 932 af 24.09.2009.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Den supplerende høring om de statslige vandplaner løb i perioden 30.06.2014 til 26.08.2014. Naturstyrelsen forventer, at de statslige vandplaner for 1. planperiode (2010-2015) er endeligt vedtaget i slutningen af 2014. Herefter har Rødovre Kommune 12 måneder til at vedtage en vandhandleplan for 1. planperiode.

Bilag

Bilag 1: Notat om ændringer i forslag til vandplaner for første planperiode
Bilag 2: Ændringer i retningslinier

Spildevandsplan 2013-2020 for Rødovre Kommune
Sag nr. 188

Sagens kerne

Spildevandsplan 2013-2020 for Rødovre Kommune erstatter Spildevandsplan 2004-2012. Spildevandsplanen er en plan for bortledning, rensning og nedsivning af spildevand og regnvand i Rødovre Kommune. Planen har været i offentlig høring i 8 uger fra den 02.04.2014 til den 27.05.2014. På baggrund af de indkomne høringssvar foreslår Teknisk Forvaltning, at fristen for kloakering af kolonihaver udskydes fra udgangen af 2015 til udgangen af 2018.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

  1. at Spildevandsplan 2013-2020 vedtages endeligt med de ændringer, der fremgår af sagsfremstillingen, samt
  2. at Spildevandsplan 2013-2020 offentliggøres.

Teknik- og Miljøudvalget 12-08-2014
Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.
(Til Kommunalbestyrelsen).

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen vedtog på sit møde den 25.03.2014 Forslag til spildevandsplan 2013-2020 for Rødovre Kommune med tilhørende miljøvurdering af planen (sag nr. 48).

Spildevandsplanen er en plan for bortledning, rensning og nedsivning af spildevand og regnvand i Rødovre Kommune, og danner rammerne for udbygning af kloaksystemet. Rødovre Kommune er forpligtet til, at virke for de ting, der står i spildevandsplanen, men planen har ingen direkte retsvirkninger over for borgere eller virksomheder.

I forhold til Spildevandsplan 2004-2012 er de indholdsmæssige ændringer følgende:

  • Der indføres et nyt servicemål for kloaksystemets funktion i Rødovre Kommune, som tager hensyn til fremtidens klimaændringer.
  • Der indføres en ny mulighed for, at grundejere i dele af Rødovre Kommune kan udtræde af forsyningen for tag- og overfladevand, og få tilbagebetalt en del af deres tilslutningsbidrag.
  • Der gennemføres i planperioden tiltag til, at reducere antallet af overløb fra fælleskloak for at forbedre miljøtilstanden i Harrestrup Å.
  • Alle ukloakerede kolonihaveforeninger tilsluttes i planperioden offentlig kloak.
  • Vand fra den offentlige vej Lørenskogvej frakobles i planperioden den offentlige fælleskloak og håndteres lokalt ved nedsivning til grundvand.

Miljøvurdering

En miljøvurdering er en vurdering af planens indvirkning på miljøet, og den følger kun planforslaget. Når en plan vedtages endeligt afløses miljøvurderingen af en sammenfattende redegørelse. I den sammenfattende redegørelse er der blandt andet redegjort for, hvordan miljøhensyn er integreret i planen, og hvordan de bemærkninger, der er indkommet i den offentlige høring, er taget i betragtning.

Høringssvar

Forslag til spildevandsplan 2013-2020, samt miljøvurdering af planen har været i offentlig høring i 8 uger.

I høringsperioden er der indkommet 6 høringssvar fra Københavns Kommune, Agenda 21 Gruppen i Rødovre, Troels Glismann og Sven Broe, Henrik Brems og Annette Hansen, Sommerhuskolonien ABC og Kolonihaveforbundet. Emner berørt i høringssvarene omfatter fristen for kloakering af kolonihaver, indsatsen på spildevandsområdet til forbedring af miljøtilstanden i Harrestrup Å, strategi for udbygning af kloaksystemet, servicemål for kloaksystemets funktion, udpegning af områder, hvor man kan udtræde delvist af forsyningen for regnvand, faktuelle rettelser og planens forhold til Regionplan 2005.

Det nærmere indhold af høringssvarene, samt Teknisk Forvaltnings kommentarer hertil, er beskrevet i Notat om behandling af høringssvar til Forslag til Spildevandsplan 2013-2020, der er vedlagt mødesagen som bilag 3. De samlede høringssvar er vedlagt mødesagen som bilag 4. Tre indsigelser medfører forslag til ændringer i den endelige spildevandsplan.

Foreslåede ændringer

På baggrund af den offentlige høring foreslår Teknisk Forvaltning, at Spildevandsplan 2013-2020 for Rødovre Kommune vedtages med følgende ændringer:

  1. I afsnit 2.2 Forhold til anden planlægning er tilføjet et afsnit, der beskriver spildevandsplanens forhold til Regionplan 2005.
  2. I afsnit 6.2 Recipienter er tilføjet en beskrivelse af den målsætning for Harrestrup Å, der er fastsat i Regionplan 2005.
  3. I afsnit 6.1 Udledning fra renseanlæg er beskrivelsen af, hvor vandet fra Renseanlæg Damhusåen udledes, ændret i overensstemmelse med de faktiske forhold.
  4. I afsnit 3.5 Målsætning for spildevandshåndtering i kolonihaver og afsnit 5.4 Planlagte nye kloakeringsområder er fristen for kloakering af kolonihaver forlænget fra udgangen af 2015 til udgangen af 2018.

Den udsatte frist for kloakering af kolonihaver er begrundet i, at der i høringsperioden indkom en række velbegrundede indsigelser mod den korte tidsfrist.

Fristen for kloakering var i Forslag til Spildevandsplan 2013-2020 fastsat til udgangen af 2015, fordi det i de statslige vandplaner var forudsat, at spildevand i det åbne land skulle håndteres i første planperiode, der udløber i 2015.

De statslige vandplaner er imidlertid stærkt forsinkede, hvilket også har forsinket Rødovre Kommunes spildevandsplan, da den har afventet tilblivelsen af vandplanerne. Som beskrevet i mødesag om supplerende høring af de statslige vandplaner har Naturstyrelsen for nylig sendt de statlige vandplaner i en ny supplerende offentlig høring i 8 uger og foreslår nu, at fristen for indsatser på spildevandsområdet udskydes til 2 år efter vandplanernes vedtagelse. Naturstyrelsen forventer vandplanerne vedtaget i slutningen af 2014, og hvis den tidsplan holder, vil fristen for indsatser på spildevandsområdet blive slutningen af 2016.

Hvad angår indsatser over for overløb fra fælleskloak erkendte Naturstyrelsen allerede i de nu ugyldige vandplaner, at spildevandsforsyningerne ikke kan nå, at gennemføre alle indsatserne inden udgangen af 2015. Derfor var kravet i de nu ugyldige vandplaner, at indsatsen skulle gennemføres jævnt over en 5-årig periode, dækkende årene 2014-2018. Hele tidsplanen forventes nu af Naturstyrelsen, at blive forskudt med cirka 10 måneder, hvilket betyder, at indsatsen skal være afsluttet i oktober 2019, såfremt vandplanerne bliver vedtaget i oktober 2014.

Indsatsen for kloakering i det åbne land forventer Naturstyrelsen stadig kan nås på 2 år regnet fra vedtagelse af vandplanerne, idet 2 år ifølge Naturstyrelsen er tilstrækkelig tid for kommunerne til, at meddele de nødvendige påbud om kloakering til enkeltejendomme i det åbne land. Dog angiver Naturstyrelsen, at der efter anden lovgivning end Miljømålsloven er mulighed for, at udsætte dele af indsatsen.

Det er Teknisk Forvaltnings vurdering på baggrund af de indkomne høringssvar, at kloakering af en kolonihaveforening er en væsentligt mere kompliceret proces end kloakering af en enkeltejendom i det åbne land, og at der derfor er saglige grunde til, at give en længere tidsfrist end 2 år til, at gennemføre den.

På den baggrund foreslår Teknisk Forvaltning, at fristen for kloakering af kolonihaveforeninger udsættes til udgangen af 2018, så der bliver sammenfald med fristen for nedbringelse af antallet af overløb fra fælleskloak, og så de bekymringer, bl.a. Kolonihaveforbundet har givet udtryk for i høringen, bliver imødekommet.

Dette betyder samtidig, at fristen for nedbringelse af antallet af overløb fra fælleskloak ikke foreslås ændret i spildevandplanen, selvom der nu formentlig kommer en længere frist i de statslige vandplaner. Begrundelsen herfor er, at HOFOR ikke kan planlægge deres indsats efter et gæt på, hvornår vandplanerne måske bliver vedtaget.

Både HOFOR og kolonihaveforeningerne har brug for, at vide hvad der helt konkret forventes af dem, og Teknisk Forvaltning foreslås derfor en fælles tidsfrist for indsatserne på spildevandsområdet, således at disse alle skal være gennemført inden udgangen af 2018. Dermed får både HOFOR og kolonihaveforeningerne godt 4 år til, at gennemføre deres indsatser på spildevandsområdet.

Ændring 1 og 2 er begrundet i, at Regionplan 2005 pga. Natur- og Miljøklagenævnets underkendelse af de statslige vandplaner igen er blevet gyldig og først vil bortfalde, når vandplanerne igen er trådt i kraft. Teknisk Forvaltning er på den baggrund enig i bemærkning fra Københavns Kommune om, at Regionplan 2005 bør indgå i de nævnte afsnit i spildevandsplanen.

Derudover er den sammenfattende redegørelse indsat som bilag i spildevandsplanen, og der er foretaget enkelte mindre redaktionelle rettelser.

Lov- og plangrundlag

  • Miljøbeskyttelsesloven, LBK nr. 879 af 26.06.2010.
  • Spildevandsbekendtgørelsen, BEK nr. 1448 af 11.12.2007.
  • Lov om miljøvurdering af planer og programmer, LBK nr. 939 af 03.07.2013.

Økonomiske konsekvenser

Ifølge planen investerer HOFOR Spildevand Rødovre A/S i perioden 2014-2020 ialt 49 mio. kr. i renovering af kloaktekniske anlæg, og 62 mio. kr. i anlæg af bassiner, som skal mindske antallet af overløb til Harrestrup Å. Disse udgifter skal dækkes af vandforbrugerne i Rødovre Kommune via vandafledningsafgiften.

Investeringer i renovering af kloaktekniske anlæg foretages løbende, og er allerede indeholdt i den nuværende vandpris. Investering af 62 mio. kr. i anlæg af bassiner er derimod en ekstra investering, som med det nuværende vandforbrug og det nuværende renteniveau vil forhøje vandprisen med cirka 2 kr/m3 i 25 år, hvis investeringen finansieres ved, at optage et fastforrentet lån i Kommunekredit.

Udgifter til refusion af tilslutningsbidrag til grundejere, der udtræder delvist af forsyningen, skal også dækkes af vandforbrugerne i Rødovre Kommune via vandafledningsafgiften. Betydningen heraf for vandprisen vil afhænge af, hvor mange ansøgninger om delvis udtræden, HOFOR imødekommer.

Herudover medfører planen, at der skal ske kloakering af 3 kolonihaveforeninger. Udgifterne hertil skal dækkes af kolonihaveforeningernes medlemmer.

Tidsplan

Spildevandsplanen er gyldig frem til 2020. I planperioden kan der blive behov for, at udarbejde tillæg til den, f.eks. når grundejere har fået tilladelse til delvis udtræden af forsyningen.

Bilag

Bilag 1: Spildevandsplan 2013-2020
Bilag 2: Bilag til spildevandsplan
Bilag 3: Behandling af høringssvar til Forslag til spildevandsplan 2013-2020
Bilag 4: Samlede høringssvar spildevandsplan 2013-2020

Orientering om samarbejdsaftale om fælles udnyttelse af kapaciteten i Harrestrup Å
Sag nr. 189

Sagens kerne

10 kommuner og 6 forsyninger i oplandet til Harrestrup Å har indgået en samarbejdsaftale om fælles udnyttelse af kapaciteten i Harrestrup Å til bl.a. skybrudshåndtering. Det forventes, at samarbejdet vil munde ud i forslag til konkrete anlægsprojekter, der kan planlægges i 2015 og gennemføres i 2016.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Teknik- og Miljøudvalget 12-08-2014
Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.
(Til Kommunalbestyrelsen).

Sagsfremstilling

10 kommuner og 6 forsyninger i oplandet til Harrestrup Å har indgået en samarbejdsaftale om fælles udnyttelse af kapaciteten i Harrestrup Å. Formålet med aftalen er, at fastsætte de overordnede rammer for samarbejde om fælles udnyttelse af kapaciteten i Harrestrup Å til regnvandshåndtering. Aftalen har også til formål, at danne grundlag for, at de mange landvæsenskommissionskendelser, der i dag regulerer Harrestrup Å, kan erstattes med nye tidssvarende aftaler. Grundstenen i samarbejdsaftalen er enighed, så ingen part kan pålægges udgifter eller forpligtelser, de ikke ønsker.

Aftalen udspringer af et møde i oktober 2011, hvor 17 borgmestre fra hovedstadsområdet mødtes for, at drøfte de store skybrud og deres ødelæggelser i milliardklassen og lovede hinanden, at arbejde sammen om, at finde fælles løsninger. Den 10.06.2014 mødtes borgmestre og bestyrelsesformænd for de 10 kommuner og 6 forsyninger i oplandet til Harrestrup Å og blev enige om, at indgå samarbejdsaftalen. Aftalen er underskrevet af Erik Nielsen for Rødovre Kommune og er vedlagt mødesagen som bilag 1.

I samarbejdsprojektet er der som det første skabt en fælles afløbsmodel, der skal bruges til at forudsige, hvordan regnvandet bevæger sig i kommunerne. Med denne model som fælles grundlag kan teknikerne i kommunerne nu beregne, hvordan forskellige løsninger kan afhjælpe oversvømmelserne.

I næste fase vil samarbejdsparterne regne på og undersøge forskellige løsninger, der kan sikre opmagasinering af skybrudsvandet på steder, hvor det ikke gør skade. Denne fase afsluttes ved udgangen af 2014, og herefter forventer parterne, at der vil ligge forslag til anlægsprojekter, som kan projekteres i 2015 og føres ud i livet i 2016. Formålet med anlægsprojekterne vil være, at mindske risikoen for oversvømmelser som følge af skybrud.

HOFOR har påtaget sig opgaven med at være projektleder, og som led i samarbejdsprojektet er der nedsat en styregruppe og to arbejdsgrupper om henholdsvis hydraulik og landvæsenskommissionskendelser. Teknisk Forvaltning deltager i både styregruppen og de to arbejdsgrupper med relevante medarbejdere.

Lov- og plangrundlag

  • Vandløbsloven, LBK nr. 1208 af 30.09.2013.
  • Naturbeskyttelsesloven, LBK nr. 951 af 03.07.2013.
  • Miljøbeskyttelsesloven, LBK nr. 879 af 26.06.2010.
  • Spildevandsbekendtgørelsen, BEK nr. 1448 af 11.12.2007.
  • Vandsektorloven, Lov nr. 469 af 12.06.2009.
  • Tillæg 2 til Kommuneplan 2010 - 2022 Klimatilpasningsplan.

Økonomiske konsekvenser

Udgifterne til modelopbygning i projektets fase 1 er afholdt af de deltagende forsyninger, men kommunerne har bidraget med mandskabsmæssige ressourcer til deltagelse i arbejdsgrupper og styregruppe. Der sigtes indtil videre efter, at fremme projekter på spildevandsområdet, der kan finansieres af forsyningspenge.

Tidsplan

Parterne forventer, at der vil ligge forslag til anlægsprojekter, som kan projekteres i 2015 og føres ud i livet i 2016. Samarbejdsaftalen gælder, indtil parterne bliver enige om at ophæve den, eller til Rødovre Kommune udtræder af aftalen med 1 års varsel.

Bilag

Bilag 1: Samarbejdsaftale om Harrestrup Å

Høringssvar om ny udgiftsfordelingsmodel for Movia
Sag nr. 190

Sagens kerne

Folketinget har den 11.06.2014 vedtaget ændringer i Loven om Trafikselskaber. To væsentlige ændringer består af en ny udgiftsfordelingsmodel for Region Hovedstaden, Region Sjælland og kommunerne i Movias område, og at regionerne kan overtage buslinjer af regional betydning. Overtagelsen af buslinjer skal for regionerne være udgiftsneutral, hvor kommunerne overtager tilsvarende udgifter fra regionernes udgifter til Movias administration.

Movia har den 08.07.2014 sendt et forslag om ny linjefordeling Hovedstaden til høring blandt kommunerne, om hvilke buslinjer der skal overtages af Region Hovedstaden, samt forslag om trinvis indfasning af de økonomiske konsekvenser.
Høringsfristen er den 15.09.2014.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at der meddeles Movia høringssvar i overensstemmelse med sagsfremstillingen, herunder særligt at Rødovre Kommune ikke kan tiltræde en indfasning over tre år fra 01.01.2016, men finder at de økonomiske konsekvenser skal indføres med fuld effekt fra 01.01.2016.

Teknik- og Miljøudvalget 12-08-2014
Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.
(Til Kommunalbestyrelsen).

Sagsfremstilling

Ny fordelingsmodel

Folketinget har 11.06.2014 vedtaget ændringer af Loven om Trafikselskaber, heraf en ny fordelingsmodel, § 3, stk. 3-4, som træder i kraft 01.01.2016.
Den ny fordelingsmodel for buslinjerne i Movias område indeholder følgende:

  • Buslinjer, der kører i én kommune, uændret finansieres kun af kommunen.
  • Buslinjer, der kører i to eller flere kommuner, dækkes 80 % af tilskudsbehovet af de kommuner linjen kører i med antal køreplantimer som fordelingsnøgle. De resterende 20 % dækkes solidarisk af alle kommuner i regionen efter befolkningstal.

Ny linjefordeling

Ifølge "Loven om Trafikselskaber" skal kommunerne afgive ansvaret for linjer med regional betydning til regionerne, og kommunerne skal bidrage til finansieringen af Movias administrative udgifter. Finansieringen af de administrative udgifter skal være tilsvarende de ekstra udgifter, regionerne påtager sig ved overtagelsen af buslinjer. Regionernes overtagelse af buslinjer skal være en udgiftsneutral overdragelse for regionerne.

Regionerne overtager alle S-, N- og næsten alle R-buslinjer fra kommunerne. Yderligere buslinjer kan overtages, hvis de anses for af regional betydning. Det præcise antal buslinjer kan aftales mellem kommunerne, Region Hovedstaden og Region Sjælland. I loven lægges der op til, at alle buslinjer, som kører igennem 3 eller flere kommuner, skal vurderes i forhold til regional betydning.

Høringsforslag til fordelingsmodel og linjefordeling

Movia har 26.06.2014 udsendt et forslag til fordelingsmodellen og hvilke buslinjer regionerne skal overtage.

Rødovre Kommune er i den forbindelse blevet anmodet om bemærkninger til,

  • Om forslaget giver et sammenhængende regionalt busnet.
  • Forslaget om, at de økonomiske effekter ved ny finansieringsmodel og ny linjefordeling indfases over tre år fra 2016.

Movia foreslår en overgangsordning for indfasning af de økonomiske konsekvenser ved en ny model, som omfatter alle kommuner. Overgangsordningen er tiltænkt kommuner, der får større omkostninger, så de har en tid til, at effektivisere busbetjeningen eller finde de nødvendige ekstra midler.

Effekterne foreslås gennemført med 33 % i 2016, 66 % i 2017 og med fuld effekt fra 2018, og er gældende for både øget udgifter og besparelser.

De beregnede effekter ved ny linjefordeling i forhold til budget 2014 anvendes i overgangsordningen, så der er tale om faste beløb for alle kommuner i overgangsårene.

I Movia's forslag til, hvilke linjer, der overgår til regional finansiering, er alle S-, N- og R-buslinjerne, samt buslinjerne 5A, 120, 123, 173E og 375R.

Movia skriver i forslaget, at det ikke har været økonomisk muligt, at overdrage de buslinjer, der kører igennem 5 kommuner, til regionerne. Den økonomiske problematik ligger i, at regionernes udgifter til Movias administration ikke er store nok til, at der kan lave en udgiftsneutral overførelse mellem kommunerne og regionerne.

Betydning for Rødovre Kommune

Rødovre Kommunes samlede besparelse er pt. beregnet til 4,3 mio. kr.

Den nye fordelingsmodel medfører, at Rødovre Kommune sparer 5,3 mio. kr. på tilskuddet til busdriften.

Ved regionernes overtagelser af S-, N- og R-buslinjerne falder beløbet til 5,2 mio. kr. For Rødovre Kommune betyder det konkret, at linjerne 92N, 93N og 200S overføres til regional finansiering.

I Movias forslag overtages yderligere linjerne 5A, 120, 123, 173E og 375R. Overtagelsen af disse buslinjer medfører, at Rødovre Kommunes besparelse reduceres til 4,3 mio. kr. Reduktionen i besparelsen kommer af, at ingen af de foreslåede buslinjer kører i Rødovre Kommune, og Rødovre skal sammen med alle kommuner afholde solidarisk 20 % af omkostningerne fordelt efter kommunens andel af det samlede indbyggertal i den tilhørende region.

Teknisk Forvaltnings vurdering af Movias høringsforslag til Fordelingsmodel og Linjefordeling

Hensigten med lovændringerne er, at skabe bedre forhold for regional tænkning i forbindelse med busplanlægning på hele Sjælland. Det vurderer Teknisk Forvaltning er positivt, da det vil på sigt give bedre kollektive forbindelser mellem buslinjer, S- toge og regionale toge. Teknisk Forvaltning vurderer det yderligere som positivt, at regionerne får en større aktiv rolle i bustrafikken. Det vil åbne op for mere regional tænkning i busplanlægning, som ikke er afhængig af kommunegrænser. Det er for Rødovre Kommune meget vigtigt, da kommunens centrale placering øger behovet for et sammenhængende busnetværk til resten af Region Hovedstaden og Region Sjælland.

Rødovre Kommune har sammen med Dragør Kommune i 2007-2009 ført sag imod Movia, da det blev vurderet, at den nuværende udgiftsfordeling pålagde bosætningskommuner en ekstra stor udgift. Den ekstra udgift stammer fra, at pendlingstallet til og fra kommunerne benyttes som en faktor i udgiftsfordelingen. Rødovre har med sin centrale placering til Købehavn og de store færdselsårer, mange der pendler med bil og cykel. I fordelingsmodellen gøres, der dog ikke forskel på hvilken form for transportmiddel pendlerne benytter.

Rødovre og Dragør Kommune fik af principielle årsager ikke medhold i sagen imod Movia, da der ikke i "Loven om Trafikselskaber" er defineret en fordelingsmodel for udgifterne i loven. Med indførelsen af ændringer i "Loven om Trafikselskaber" er der nu indskrevet en fordelingsmodel. Teknisk Forvaltning vurderer, at den nye fordelingsmodel er mere retvisende, da den tager udgangspunkt i buskøretimer i kommunerne og befolkningstallet i kommunerne.

Teknisk Forvaltning er dog uforstående overfor, at de økonomiske konsekvenser af den fremtidige fordelingsmodel skal spredes ud over flere år. I 2007 blev den nuværende udgiftsfordelingsmodel indført, og i den forbindelse blev der ikke taget hensyn til, hvilke økonomiske konsekvenser det havde på kommunernes budget. De økonomiske konsekvenser for kommuner med øgede udgifter er i den nye fordelingsmodel ikke større end det var tilfældet i 2007. De økonomiske konsekvenser for Movias linjeforslag er ændringer på -49,3 % til 28,4 % af de forskellige kommunernes budget for busdriften. Ved indførelsen af den nuværende fordelingsmodel fra 2007 var de økonomiske konsekvenser for Rødovre Kommune en budgetstigning på 38 %. De økonomiske konsekvenser overgår derfor ikke budgetstigninger fra 2007, hvor fordelingsmodellen blev indført uden en overgangsordning. Teknisk Forvaltning bemærker yderligere, at der ikke i lovændringerne nævnes noget om en overgangsordning for kommunerne. Teknisk Forvaltning finder derfor, at de økonomiske konsekvenser indføres med fuld effekt allerede fra 01.01.2016, idet at der ikke laves en overgangsordning.

I forhold til hvilke buslinjer, der overgår til Region Hovedstanden er Teknisk Forvaltning enig i udpegningen af S-, N-; og R-buslinjer, som linjer med regional betydning.

Lov- og plangrundlag

Loven om Trafikselskaber pr. 11.06.2014.

Økonomiske konsekvenser

Rødovre Kommune opnår en samlet besparelse på 4,3 mio. kr. pr. år.

Tidsplan

  • 11.06.2014 - Folketinget vedtager af ændringsforslag til "Loven om Trafikselskaber".
  • 26.06.2014 - Movia's bestyrelse vedtager, at sende Movias udgiftsfordelings- og linjefordelingsforslag i høring blandt kommunerne
  • 15.09.2014 - Sidste svardato for kommunernes høringsvar.
  • 09.10.2014 - Movias bestyrelse behandler endeligt forslag.
  • 01.01.2016 - Ændringerne i "Loven om Trafikselskaber" træder i kraft.

Bilag

Bilag 1: Høring om linjefordeling Rødovre Kommune
Bilag 2: Høring om ny linjefordeling Hovedstaden

Designmanual for Rødovre Kommune
Sag nr. 191

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen vedtog i juni 2003 forslag til realisering af en Designmanual for Rødovre. Hermed gives en status for designmanualen.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Teknik- og Miljøudvalget 12-08-2014
Indstilles taget til efterretning.

Beslutning

Indstilles taget til efterretning.
(Til Kommunalbestyrelsen).

Sagsfremstilling

Designmanualen indeholder konkrete retningslinjer for indretning af de offentlige byrum i Rødovre Kommune. Designmanualen udbygges løbende.

En del design er optaget i designmanualen, politisk godkendt og bliver realiserede løbende, jf. bilag. Desuden er der etableret pilotprojekter, som endnu ikke er politisk vedtagne, f.eks. er der etableret 4 parklamper ved Espehus, som mangler at blive indarbejdet i designmanualen.

Herudover er der stadig et behov for gennemgang af vores byinventar, og der opstår nye behov for inventar, f.eks. udskiftning af skilte i parker, udskiftning af skraldespande til skraldespande med sortering, buslæskærme uden reklamer (hvor der ikke er taget stilling til et design) og opstilling af flere bænke.

Lov- og plangrundlag

Kommunalbestyrelsens beslutning af juni 2003.

Økonomiske konsekvenser

Udgifterne i forbindelse med indførelse af nyt design har været indeholdt i anlægsbudgettet. Der har ikke været afsat midler i 2014.

Tidsplan

Undersøgelse, vedtagelse og opsætning af inventar i henhold til designmanualen er en løbende proces, som afhænger af de afsatte midler.

Bilag

Bilag 1: Designmanual - status pr. 1. juli 2014

Projektforslag for fjernvarmekonvertering af boligområde på Horsevænget, Kærbyvej mfl. Behandling af høringssvar og endelig godkendelse
Sag nr. 192

Sagens kerne

Projektforslag for fjernvarmeudbygning til boligområde på Horsevænget, Kærbyvej m.fl. har i forlængelse af Kommunalbestyrelsens beslutning den 27.05.2014 været sendt i høring til den 10.07.2014.

Under forudsætning af godkendelse er sagens videre forløb, konverterer Boligforening Horsevænget til fjernvarme med start i 2014.
Boligforeningen Krogsbæk ønsker ikke at konvertere pt., men de vil kunne konvertere indenfor de næste 5 år.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at projektforslaget for Horsevænget m.fl. endelig godkendes, og området dermed ændrer status fra kollektiv forsyning med naturgas til kollektiv forsyning med fjernvarme.

Bestyrelsen for RKF og Teknik- og Miljøudvalget 12-08-2014
Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.
(Til Kommunalbestyrelsen).

Sagsfremstilling

Ved godkendelse ændrer området status til fjernvarmeområde.

Behandling af høringssvar

Det udsendte høringsbrev er vedlagt som bilag 1.

Høringsmaterialet blev sendt til HMN Naturgas I/S og VEKS.

Der er modtaget høringssvar fra HMN Naturgas I/S. Vedlagt som bilag 3.

Rødovre Kommune har fået udarbejdet en replik til høringssvar af kommunens rådgiver Rambøll ved Anders Dyrelund. Vedlagt som bilag 4.
Følgebrev replik til HMN høringssvar er vedlagt som bilag 2.

Herunder er angivet i uddrag høringssvar fra HMN og Kommunens replik.

HMN 1:

I projektforslagets afsnit 3.2 vedrørende samfundsøkonomiske betragtninger er det angivet, at det i referencen antages at alle gaskedler udskiftes med nye kondenserende kedler samme år, som der alternativt skiftes til fjernvarme. Denne antagelse er ikke i overensstemmelse med Energistyrelsens vejledning om, at referencen skal afspejle hvordan forholdene vil være, hvis fjernvarmeprojektet ikke realiseres.

Kommunens replik 1:

RKF er enig med HMN i, at fjernvarmen skal sammenlignes med en realistisk reference, som afspejler hvad der ville ske uden fjernvarme.
HMN mener, at man skal regne med, at hver enkelt gaskedel først udskiftes, når den er slidt op, og at det i dette tilfælde ville være en god tilnærmelse at regne med jævn udskiftning over en 20-årig periode.
Det er anført i projektforslaget, at projektforslaget for Horsevænget er blevet aktuelt, fordi boligforeningens afdeling for området har besluttet, at det er ved at være tid til udskiftning af kedlerne i størstedelen af området (benævnt Horsevænget) mv.) i projektforslaget.
KAB har ligesom andre almennyttige boligselskaber set fordelen i, at udskifte alle kedler på en gang som en samlet entreprise for, at effektivisere og energirenovere opvarmningen og for at mindske problemer for lejerne.
Derfor antages i projektforslaget, at alle kedler ville være skiftet til kondenserende kedler med en højere virkningsgrad samme år, som der alternativt skiftes til fjernvarme.

For at underbygge replikken indgår der et referat fra et ekstraordinært afdelingsmøde i boligforening Horsevænget. Vedlagt som bilag 5.

HMN 2:

De samfundsøkonomiske omkostninger i projektforslaget er baseret på, at fossile brændsler uændret vil udgøre 63% af det samlede brændselsmix i det storkøbenhavnske fjernvarmesystem i hele beregningsperioden fra 2015 til 2034. Dette er efter HMN´s opfattelse ikke realistisk. Da Amagerværket og Avedøreværket blok 2 er planlagt omstillet til 100 % bæredygtig biomasse på træpiller.

Kommunens replik 2:

Projektforslaget er baseret på samme marginale lastfordeling, som benyttes i øvrige projektforslag for udbygning fra det københavnske fjernvarmesystem.

HMN 3:

Det er i projektforslagets afsnit 3.5 angivet, at HMN ikke ønsker, at modtage kompensation for konvertering fra naturgas til fjernvarme. Dette er ikke korrekt.

Kommunens replik 3:

Det er en misforståelse af teksten.
Der henvises til, at HMN har besluttet at afstå fra, at modtage den kompensation, som HMN tidligere har modtaget ved konvertering beregnet ud fra mistet distributionsafgift.
I projektforslagets tekst er det underforstået, at HMN har bekræftet, at HMN i stedet gerne vil modtage kompensation, som fastsat af projektbekendtgørelsen.

Der er ikke kommet yderligere høringssvar.

Lov- og plangrundlag

  • Varmeplan Rødovre 2010 for Rødovre Kommune. Godkendt på Kommunalbestyrelsens møde den 21.12.2010 (sag nr. 263).
  • Udbygningsplan 2010 for Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning. Godkendt på Kommunalbestyrelsens møde den 25.01.2011 (sag nr. 163).
  • Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning. LBK 1184 af 14.12.2011.
  • Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. LBK 1295 af 13.12.2005.

Økonomiske konsekvenser

Anlægsinvesteringen i vedlagte projektforslag til etablering af fjernvarmeudbygningen er anslået til 6,8 mio. kr. ekskl. moms. Hvortil der er søgt og bevilget anlægsbevilling på Kommunalbestyrelsesmøde den 27.05.2014 (sag nr. 116). Heri er indregnet, at RKF giver rabat på tilslutningsbidrag.

RKF´s rabat hos VEKS med 5 års fritagelse for fast afgift tilfalder RKF, og er som sådan indregnet i projektforslaget.

Projektforslag vedlagt som bilag 6.

Tidsplan

Udbygning med fjernvarme til Horsevænget forventes opstartet i 2014.

Bilag

Bilag 1: Høringsbrev vedrørende projektforslag for fjernvarmekonvertering af område ved Horsevænget
Bilag 2: Følgebrev replik til HMN høringssvar
Bilag 3: HMN Høringssvar Horsevænget
Bilag 4: Replik HMN høringssvar
Bilag 5: Ekstraordinært Afdelingsmøde 6 marts 2014
Bilag 6: RKF-Projektforslag-001-Fjernvarme til Horsevænget 210314

Madordning i daginstitutionerne 1. januar 2015
Sag nr. 193

Sagens kerne

I henhold til Dagtilbudsloven er der foretaget afstemning i forældrebestyrelserne om fra- eller tilvalg af forældrefinancieret frokostordning for børnehavebørnene i daginstitutionerne for den næste toårige periode, som løber fra 1. januar 2015 - 31. december 2017.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at forældrebestyrelsernes beslutninger tages til efterretning.

Børne- og Skoleudvalget 12-08-2014
Anbefales.

Bemærkninger fra en forælder af 31. juli 2014 blev omdelt på mødet.

Beslutning

Indstilles godkendt.
(Til Kommunalbestyrelsen).

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte i november 2010 retningslinierne for fravalg/etablering af fleksibel frokostordning i daginstitutionerne. Ordningen trådte i kraft 1. august 2011.

Forældrebestyrelserne i kommunens daginstitutioner skal give meddelelse om eventuelt fravalg hvert andet år inden udgangen af juni måned med ikrafttræden den efterfølgende 1. januar.

De to institutioner Børnehuset Græshoppen og Børnehuset Regnbuen valgte, som de eneste af kommunens daginstitutioner, at etablere frokostordning for børnehavebørnene. Frokostordningen i de to institutioner er forløbet fuldt ud tilfredsstillende, og institutionerne ønsker at fortsætte ordningen.

Frokostordningen, som er fuldt ud forældrefinancieret, koster 689 kr. pr. måned i 2014 ved 11 måneders betaling, og er omfattet af friplads- og søskenderabatordningen.

Udover Græshoppen og Regnbuen har forældrebestyrelsen i Børneinstitutionen Rønneholm valgt at indføre frokostordning fra 1. januar 2015 under forudsætning af, at madproduktionen kan foretages i egne køkkener.

Børneinstitutionen Rønneholm producerer i 2014 mad til 54 vuggestuebørn. For at skabe mulighed for egenproduktion af mad til yderligere 130 børnehavebørn fra januar 2015 skal der foretages mindre bygningsmæssige tilpasninger samt indkøbes supplerende køkkenudstyr til brug for tilberedningen.

I de resterende institutioner har forældrebestyrelserne, og bestyrelserne i de selvejende daginstitutioner, fravalgt ordningen.

Lov- og plangrundlag

Dagtilbudsloven.

Økonomiske konsekvenser

Frokostordningen er forældrefinancieret.

Teknisk Forvaltning anslår udgiften til mindre bygningsmæssige ombygninger og indkøb af supplerende køkkenudstyr til ca.150.000 kr. Udgiften afholdes inden for Børne- og Skoleudvalgets samlede ramme.

Tidsplan

Den 1. januar 2015.

Bilag

Bilag 1: Bemærkning fra en forælder af 31.07.2014

Forslag om sammenlægning af Vuggestuen Sommerfuglen og Børneinstitutionen Vårfluen
Sag nr. 194

Sagens kerne

Forslag om sammenlægning af Vuggestuen Sommerfuglen og Børneinstitutionen Vårfluen fra 1. juli 2015 med én fælles ledelse og på sigt én forældrebestyrelse.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

  1. at en ledelsesstruktur med én fælles ledelse godkendes
  2. at mindreudgiften til løn i 2015 på 42.000 kr. anvendes til implementering, personalemæssige aktiviteter og vikarudgifter
  3. at mindreudgiften for 2016 ff på 84.000 kr. årligt - svarende til 14 ledelsestimer - anvendes til styrkelse af ledelsen på området generelt.

Børne- og Skoleudvalget 12-08-2014
Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.
(Til Kommunalbestyrelsen).

Sagsfremstilling

Børne- og Skoleudvalget besluttede i august 2003, at konkrete sager om sammenlægning af geografisk tæt placerede institutioner skulle forelægges udvalget, i takt med at mulighederne opstod.

Lederen af Vuggestuen Sommerfuglen har valgt at gå på efterløn med udgangen af juni måned 2015. I den forbindelse foreslår Børne- og Kulturforvaltningen en ny ledelsesstruktur med én ledelse og på sigt én forældrebestyrelse. Desuden foreslås det, at de nuværende fysiske rammer bibeholdes, at institutionerne betragtes som to enheder i visitationssammenhæng, og at de to institutioners navne bibeholdes.

Den samlede børnenormering er 30 vuggestuebørn (60 enheder) i Sommerfuglen og 20 vuggestuebørn og 40 børnehavebørn (80 enheder) i Vårfluen - i alt 140 enheder.

Den børnerelaterede del af personalenormeringen efter den gældende tildelingsmodel for personalenormering/lønsum foreslås uændret ved omstruktureringen.

I lighed med tidligere sammenlægninger foreslås strukturen udmøntet ved en fælles ledelse bestående af et team med en leder samt en afdelingsleder i hvert hus, hvoraf den ene afdelingsleder skal fungere som souschef. Lederen skal være administrativ, personalemæssig, pædagogisk og økonomisk ansvarlig for den samlede institution.

Med udgangspunkt i den nævnte tildelingsmodel, og lignende sammenlægninger, foreslås den samlede ledelsestid fastsat til 40 timer pr. uge samt 10 ledelsestimer ekstra på grund af de to institutioners fysiske placering ca. 500 m fra hinanden. De i alt 50 ledelsestimer foreslås fordelt med fuld ledelsestid på 37 timer pr. uge til lederen og 13 timer fordelt mellem de to afdelingsledere. Hidtil har der været 32 ledelsestimer i hver af de to institutioner. Mindreudgiften efter en sammenlægning er i alt 14 ledelsestimer svarende til 84.000 kr. årligt, idet der er taget højde for højere lønudgift til ledelsen efter sammenlægningen.

Mindreudgiften i 2015 på ca. 42.000 kr. foreslås anvendt til implementering, personalemæssige aktiviteter, vikarudgifter m.v., og for 2016 ff til styrkelse af ledelsen på området generelt.

Forslaget har været drøftet med BUPL og har været sendt til høring i personalegrupperne og forældrebestyrelserne.

Som det fremgår af vedlagte bilag har personalegruppen foreslået 16 i stedet for 10 ekstra ledelsestimer pr. uge til fordeling mellem de to afdelingsledere, og forældregruppen har foreslået 23 i stedet for 10 timer ekstra ledelsestimer pr. uge. Desuden foreslår forældregruppen, at Boldklubben Orients klubhus, som er nabo til Vårfluen, erstatter Sommerfuglens nuværende lokaler, hvilket vil kræve en omfattende renovering, samt at der kan findes velegnede erstatningslokaler til Orient. Børne- og Kulturforvaltningen kan derfor ikke umiddelbart anbefale dette forslag.

Lov- og plangrundlag

Børne- og Skoleudvalgets principbeslutning fra august 2003 om sammenlægning af geografisk tæt placerede institutioner.

Økonomiske konsekvenser

En mindreudgift på 42.000 kr. i 2015 og 84.000 kr. årligt i 2016 ff foreslås anvendt til styrkelse af ledelsen på området generelt.

Tidsplan

Fra 1. juli 2015.

Bilag

Bilag 1: Udtalelser fra personale- og forældregruppen af 27. juni 2014

Omlægning af skoledistrikterne for Islev Skole og Tinderhøj Skole
Sag nr. 195

Sagens kerne

Børne- og Kulturforvaltningen har udarbejdet forslag til omlægning af skoledistrikterne for Tinderhøj Skole og Islev Skole. Baggrunden for forslaget er, at der er et meget stort elevgrundlag til Islev Skole de kommende år, hvilket kan betyde, at Islev Skole vil skulle oprette 4 spor, samtidig med at elevgrundlaget til Tinderhøj Skole ikke er stort nok.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

  1. at området som afgrænses af Ved Volden i vest og af Slotsherrensvej i syd overflyttes fra Islev Skoles distrikt til Tinderhøj Skoles distrikt, og
  2. at forslaget sendes til høring i Islev Skoles og Tinderhøj Skoles bestyrelser, med henblik på at ændringen af skoledistrikterne iværksættes med indskrivningen til skoleåret 2015/2016.

Børne- og Skoleudvalget 12-08-2014
Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.
(Til Kommunalbestyrelsen).

Sagsfremstilling

Der foreslås en omlægning af skoledistrikterne for Islev Skole og Tinderhøj Skole. Aktuelt er Islev Skole presset af et for stort elevgrundlag i forhold til, at skolen er 3-sporet. En 3-sporet skole kan maksimalt rumme 84 elever pr. årgang. Samtidig er elevgrundlaget til Tinderhøj Skole for lille i forhold til, at skolen kan have en sund økonomi jf. den elevafhængige tildelingsmodel, de økonomiske resurser fordeles efter. Endvidere forventes der på sigt en stigning i børnetallet for Islevdistriktet, på grund af de forventede udbygninger på 'SPF-grunden' og på 'Danmarks-grunden', samt en udskiftning i beboersammensætningen i 'Brunevang'.

Omlægningen af distrikterne kan berøre to områder:

  1. Området som afgrænses af Ved Volden i vest og af Slotsherrensvej i syd.
  2. Området som afgrænses af Volden i øst, Jyllingevej i syd og Slotsherrensvej i nord excl. området ved Krogsbækvej/Brandstrupvej.

Ad forslag 1. Fordelen ved at pege på forslag 1 er, at det er et mindre område, hvor eleverne ikke vil få længere til skole i nævneværdig grad. Ulempen er, at eleverne skal krydse Slotsherrensvej, som er en bred befærdet vej.
Ad forslag 2. Fordelen ved at pege på forslag 2 er, at eleverne ikke skal krydse befærdede veje. Ulempen er, at det er et stort område, hvilket vil betyde, at nogen elever vil få en væsentlig længere skolevej.

Hvis hastigheden i udbygningsplanerne og ændringerne i beboersammensætningen tilsiger det, vil det være muligt at overføre begge områderne fra Islev Skole til Tinderhøj Skole. Det er imidlertid vanskeligt at forudse, hvornår byggerierne starter, samt hvor mange børn, der flytter ind i udbygningsområderne, hvorfor der i første omgang foreslås den nødvendige ændring i forhold til det aktuelle elevtal.

Der henvises til bilag 1, der viser elevtallene ved de aktuelle distrikter samt ved overflytning af de skitserede områder, samt til bilag 2 som viser de eksisterende distrikter, og bilag 3 som viser de skitserede omlægninger af distrikterne.

Lov- og plangrundlag

Lov om folkeskolen.

Økonomiske konsekvenser

Med fastholdelse af Islev Skole med 3 spor og med et større elevgrundlag til Tinderhøj Skole, vil der samlet set være en bedre resurseudnyttelse på området.

Tidsplan

Iværksættes med indskrivningen til skoleåret 2015/2016.

Bilag

Bilag 1: Bilag 1 fordeling af elever ved de aktuelle distrikter
Bilag 2: Bilag 2 kort over de eksisterende skoledistrikter
Bilag 3: Bilag 3 kort over nye skoledistrikter

Ældrecenter Broparken, energirenovering - ansøgning om anlægsbevilling
Sag nr. 196

Sagens kerne

Ansøgning om anlægsbevillling til brug for energirenovering i Ældrecenter Broparken.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at der gives en anlægsbevilling til frigivelse af rådighedsbeløb på 1,4 mio. kr.

Social- og Sundhedsudvalget 12-08-2014
Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.
(Til Kommunalbestyrelsen).

Sagsfremstilling

På anlægsbudgettet (investeringsoversigten) i budget 2014 er der afsat rådighedsbeløb på 3.000.000 kr.

Rådighedsbeløbet skal bruges på energirenovering på Ældrecenter Broparken i form af:

  1. Udskiftning/optimering af ventilationsaggregater
  2. Udskiftning/optimering af belysning i service- og fællesarealer
  3. Udskiftning/optimering af cirkulationspumper i varmecentral

De samlede udgifter forventes at udgøre 3,5 mio. kr., heraf udgør servicearealernes andel 1,4 mio. kr.

Lov- og plangrundlag

Ingen

Økonomiske konsekvenser

Det forventes at energiforbruget vil kunne nedsættes med 800.000 kr. årligt.
i 2014 er indarbejdet 3/4 års virkning, men denne besparelse vil ikke kunne opnås, da projektet er forsinket.

Der er ingen afledte drifsudgifter.

Tidsplan

For så vidt angår den kommunale del (Servicearealerne) forventes denne del at kunne færdiggøres i 2014.

Godkendelse af revideret politik på det frivillige sociale område
Sag nr. 197

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger endeligt forslag til revideret politik på det frivillige sociale område.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at den reviderede politik på det frivillige sociale område godkendes.

Social- og Sundhedsudvalget 12-08-2014
Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.
(Til Kommunalbestyrelsen).

Sagsfremstilling

Social- og Sundhedsudvalget godkendte på sit møde den 8. april 2014 (sag nr.30) første udkast til revideret politik på det frivillige sociale område. Efterfølgende har udkastet været i høring hos de frivillige sociale foreninger og organisationer i Rødovre Kommune, Rødovre Frivilligcenter samt i Integrationsråd, Handicapråd og Seniorråd. Der er indkommet fire høringssvar fra henholdsvis Rødovre Frivilligcenter, Integrationsrådet, Handicaprådet og Seniorrådet. Høringssvarene er vedlagt som bilag.

Rødovre Frivilligcenters bestyrelse nævner blandt andet i sit høringssvar to konkrete opgaver, som de mener bør tilføjes oversigten over, hvad Frivilligcentret kan tilbyde. Bestyrelsen foreslår derudover, at det tilføjes, at Rødovre Kommune opfordrer alle sociale foreninger til at blive medlem af Frivilligcenteret. Afsluttende mener bestyrelsen desuden, at der bør tilføjes yderligere to temaer for dialogmøderne mellem Social- og Sundhedsudvalget, Frivilligcenteret og de frivllige sociale foreninger.

Forvaltningens kommentarer: Forvaltningen imødekommer bestyrelsens forslag om at tilføje to aspekter af centrets opgaveløsning. Ligesom forslaget til yderligere temaer for dialogmøder tilføjes. Forvaltningen finder bestyrelsens forslag om, at alle foreninger opfordres til at blive medlem af Frivlligcentret relevant, og den indarbejdes derfor i politikken.

Integrationsrådet er godt tilfredse med frivillighedspolitikken, hvor de kan genkende nogle af rådets mærkesager vedrørende aktivt medborgerskab og samarbejde om socialøkonomiske virksomheder. De stiller flere spørgsmål i deres høringssvar. Integrationsrådet spørger blandt andet til antallet af frivillige sociale foreninger, herunder etniske foreninger, og til hvor meget Rødovre Kommune yder i økonomisk støtte til de frivillige sociale foreninger. Rådet ønsker desuden oplyst, hvor det fremgår, hvor mange og hvilke aktiviteter der henholdsvis er i gang og gennemført, samt hvordan resultaterne måles. Afslutningsvis foreslår Integrationsrådet, at Jesper Nygårds vision om "det sociale enzym" tilføjes politikkens visioner.

Forvaltningens kommentarer: Tankerne vedrørende "det sociale enzym" er fint i tråd med politikkens vision, og de er indarbejdet. De resterende spørgsmål er relevante, men kommenterer ikke direkte på politikkens indhold og besvares i stedet pr. brev.

Handicaprådet noterer sig, at det fremgår af politikken, at det frivillige arbejde er et supplement til den kommunale indsats. Derudover kommenterer rådet på strategimålet vedrørende nye alliancer og partnerskaber med socialøkonomiske virksomheder, som de anser for at være en spændende opgave. Afsluttende bemærker handicaprådet, at de også kan tilslutte sig de øvrige strategimål.

Seniorrådet har ingen kommentarer til den reviderede politik.

Lov- og plangrundlag

Lov om sociale service §§18 og 79.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

August 2014: Godkendelse af den reviderede politik på det frivillige sociale område.
Efterfølgende skal politikken implementeres.

Bilag

Bilag 1: Høringssvar fra Rødovre Frivilligcenter
Bilag 2: Høringssvar fra Integrationsrådet
Bilag 3: Høringssvar fra Seniorrådet
Bilag 4: Høringssvar fra Handicaprådet
Bilag 5: Endeligt udkast til ny politik på det frivillige sociale område

1. behandling af Budgetforslag 2015 - budgetoverslagsår 2016-2018
Sag nr. 198

Sagens kerne

Økonomiudvalget besluttede den 11. juni 2014 at fremsende budgetoplæg 2015 (2016-2018) til 1. behandling i Økonomiudvalget den 20. august.

På baggrund af budgeoplægget fremlægges budgetforslaget hermed til 1. behandling. Budgetforslagets indhold beskrives nedenfor.

Siden udarbejdelsen af budgetoplægget og af det trykte budgetforslag 2015 (2016-2018) har regeringen og KL indgået en økonomisk aftale om kommunernes økonomi for 2015. De økonomiske konsekvenser af aftalen vil, i lighed med tidligere år, blive fremlagt som tekniske administrative ændringsforslag. Hvor det er muligt, er der i denne sag redegjort for de økonomiske konsekvenser af aftalen, som supplement til de tal, der fremgår af budgetforslaget.

Indstilling

Økonomi- og Personaleforvaltningen indstiller,

at Budgetforslag 2015 (2016-2018) fremsendes til 1. behandling i Kommunalbestyrelsen.

Beslutning

Budgetforslag 2015 med overslagsårene 2016-18 fremsendes til 1. behandling i Kommunalbestyrelsen den 2. september 2014.

Sagsfremstilling

1. Drift

Budgetforslaget tager udgangspunkt i det politisk vedtagne budget 2014, som Kommunalbestyrelsen godkendte i oktober måned 2013. Hertil kommer pris- og lønfremskrivning, ændringer som følge af ændrede befolkningsforudsætninger, konsekvenser af beslutninger truffet af Kommunalbestyrelsen efter vedtagelsen af budget 2014 og ændringer som skyldes ny lovgivning eller regler, samt forslag til effektiviseringer/servicereduktioner.

Budgetforslagets driftsudgifter udarbejdes efter rammeprincipper, hvis sigte er at vise hvad der - alt andet lige - vil være råd til. Der vil fortsat være behov for en konkret vurdering og politisk stillingtagen til den overordnede prioritering.

Budgetforslagets driftsudgifter udgør 2.469,5 mio. kr. i 2015. Driftsudgifterne fordelt på udvalg fremgår af tabel 1 i bilag 1.

Effektiviseringsforslag/servicereduktioner
For at ruste Rødovre Kommunes økonomi til en række udefra kommende udfordringer er der gennemført en reduktion af kommunens samlede driftsbudget med 2 pct. i 2015 og yderligere 2 pct. i 2016, svarende til ca. 35 mio. kr. i 2015 stigende til 70 mio. kr. i 2016 og fremefter.

Som beskrevet i sagerne til Økonomiudvalget i februar og juni er der stor usikkerhed på beskæftigelsesområdet. Skøn for de budgetmæssige virkninger af den vedtagne reform på sygedagpengeområdet vil blive indarbejdet i de tekniske administrative ændringsforslag. Med sygedagpengereformen sker samtidigt en finansieringsomlægning af kommunernes udgifter, som kan være forbundet med usikkerhed for den enkelte kommune. Derudover forventes der fortsat dels reformer af beskæftigelsesområdet generelt, dels forventes hele refusionssystemet ændret, hvilket kan indebære øgede incitamenter til at begrænse varigheden på offentlig forsørgelse.

En yderligere faktor, der presser økonomien i Rødovre Kommune er vigende selskabsskatter. I 2011 fik Rødovre Kommune 31,9 mio. kr. i indtægt fra selskabsskatter. I 2014 er indtægten faldet til 13,2 mio. kr. I samme periode er indtægten fra selskabsskat steget med ca. 260 mio. kr. på landsplan.

Rødovre Kommune har i de seneste år oplevet en befolkningstilvækst, og det forventes, at denne udvikling vil fortsætte i de kommende år. Det er i sig selv positivt, fordi det giver kommunen øgede skatteindtægter og nye muligheder for udvikling. Til gengæld skaber befolkningstilvæksten behov for investeringer i infrastruktur og servicetilbud, der ikke kan finansieres af de øgede skatteindtægter på kort sigt.

Udover den nævnte reduktion af driftsudgifterne med 2 pct. hhv. 4 pct. er der, som der er tradition for i Rødovre Kommune, udarbejdet en række forslag til effektiviseringer og servicereduktioner (ES-ere).

Driftsreduktionerne (2 pct. og 4 pct.) samt de udarbejdede effektiviseringer og servicereduktioner fremgår af bilag 3.

I budgetforslaget, der er uddelt til Kommunalbestyrelsens medlemmer forud for 1. behandlingen af budgetforslaget, er reduktionerne beskrevet i såkaldte "grå bokse".

Derudover er der i budgetforslaget indarbejdet en række "hvide bokse". De hvide bokse viser de større justeringer, såvel mer- og mindreudgifter, som er indarbejdet i budgetoplægget med henblik på en fastholdelse af serviceniveauet. De hvide bokse fremgår af bilag 4.

Øvrige bemærkninger til driftsudgifterne
Nettodriftsudgifternes fordeling på hovedkonti og de fire budgetår fremgår af hovedoversigten, jf. bilag 2.

KL og regeringen har i juni måned indgået en økonomisk aftale for 2015. Som følge af aftalen er der nye pris- og lønskøn fra KL, samt andre konsekvenser af den økonomiske aftale mv., der fører til ændringer til budgetforslaget. Alle ændringer til budgetforslaget bliver fremlagt i de tekniske administrative ændringsforslag. I bilag 6 er vist foreløbige skøn for dele af de økonomiske konsekvenser af den økonomiske aftale for 2015, som vil blive fremlagt i de tekniske administrative ændringsforslag.

Det skal understreges, at de foreløbige skøn i bilag 6 er forbundet med usikkerhed. De foreløbige skøn i bilag 6 omhandler forventede ændringer til kommunens skatteindtægter og indtægter fra tilskuds- og udligningsordningerne, forudsat at Kommunalbestyrelsen vælger statsgaranterede skatte- og tilskuds- og udligningsbeløb. Derudover er der i bilag 6 et beregnet skøn for effekten af nye pris- og lønskøn på udgiftssiden.

Alle øvrige ændringer på udgiftssiden af kommunens budget vil først foreligge i de tekniske administrative ændringer, der udsendes til Kommunalbestyrelsen den 3. september 2014, og indgår derfor ikke i bilag 6. Hertil kommer, at ministeriets svar på kommunens ansøgninger om tilskud og låneadgang forventes udmeldt omkring ultimo august. Evt. tilskud mv. ventes indarbejdet i de tekniske administrative ændringer.

Som nævnt knytter der sig usikkerhed til udgifternes størrelse på beskæftigelsesområdet. Alle aktuelt kendte effekter af reformer mv. vil blive fremlagt i de tekniske administative ændringsforslag.

Herudover skal det bemærkes, at budgetoplægget i sin fremlagte form indebærer opbygning af et betydeligt mellemværende, jf. den planlagte udbygning af fjernvarmen. Kommunalbestyrelsen vil løbende få fremlagt udbygningsplanerne, herunder udviklingen i mellemværendet, i takt med at der er mulighed for at realisere planerne.

2. Anlæg

I budgetforslaget er indarbejdet anlægsudgifter svarende til investeringsoversigten i bilag 5. Alle beløb er i 2015-priser. Der afsættes 64,9 mio. kr. til anlæg i 2015, jf. bilag 5, heraf 20,5 mio. kr. på det brugerfinansierede område. Nettoudgifterne på anlæg fordelt på udvalg fremgår af tabel 2 i bilag 1.

Anlægsbevillingerne indeholder i alle år en pulje til vedligehold på 21 mio. kr. Puljen indgår som en del af Økonomiudvalgets anlægsbevilling, men anvendes på alle kommunens områder. Det skal bemærkes, at skolehelhedsplanen i lighed med tidligere år ikke er indarbejdet i investeringsoversigten.

3. Finansieringsforudsætninger

Budgetforslaget er udarbejdet ud fra følgende forudsætninger om finansieringen:

  • Udskrivningsprocenten for personskat fastholdes uændret på 25,7 pct. (svarende til udskrivningsprocenten i budget 2014)
  • Udskrivningsprocenten for ejendomsskat (grundskyldspromillen) fastholdes uændret på 30,8 promille
  • Dækningsafgifter fastholdes uændrede
  • Udskrivningsprocenten for kirkeskatten fastsættes, så kirkens mellemværende med kommunen udlignes
  • Der budgetteres med låneoptagelse til alle låneberettigede udgifter. Det vil sige den del af anlægsudgifterne hvortil der er, eller evt. kan søges låneadgang, samt låneadgang til pensionisters indefrysning af ejendomsbeskatning
  • Et selvbudgetteret udskrivningsgrundlag. Hen over sommeren foretages en vurdering af statsgaranti og de nyeste indtægtstal
  • Ændringen i kassebeholdningen er justeret med henblik på at fremlægge et budgetoplæg i balance

Uddybende om kasseændring og servicevækst
Det fremgår af tabel 3 i bilag 1, at der i det nu udsendte budgetforslag, der blev fremlagt for Økonomiudvalget i juli måned, indgår en styrkelse af kassen på 7,0 mio. kr. i 2015, på 53,3 mio. kr. i 2016, på 90,2 mio. kr. i 2017, og på 132,7 mio. kr. i 2018.

De økonomiske konsekvenser af den økonomiske aftale mellem KL og regeringen og øvrige ændringer for 2015 betyder at kasseændringen fra budgetforslaget vil skulle revurderes i de tekniske administrative ændringsforslag. Et foreløbigt skøn for de aktuelt kendte effekter af den økonomiske aftale er som nævnt vist i bilag 6. Med det foreløbige skøn kan kasseændringen revurderes til en styrkelse af kassen på 32,1 mio. kr. i 2015, på 38,9 mio. kr. i 2016, på 72,9 mio. kr. i 2017 og på 109,9 mio. kr. i 2018, jf. bilag 6. Det skal dog understreges, at en række udgiftsmæssige konsekvenser af den indgåede aftale for 2015, samt øvrige udgiftsmæssige ændringer, herunder tælledag på skolerne, endnu ikke er kendt, og ligeledes vil påvirke kasseændringen. En mere præcis beregning af kasseændringen, end den der foreligger i bilag 6, vil blive fremlagt med de tekniske administrative ændringsforslag.

Hvorvidt kommunerne samlet set overholder servicevæksten, herunder Rødovres andel heri, kan beregnes nærmere, når de økonomiske forudsætninger bag Økonomiaftalen mellem KL og regeringen er nærmere afklaret, herunder kommunernes samlede indmeldinger omkring forventningerne til budgettet, som ikke er kendt endnu. Med de indarbejdede driftsreduktioner i budgetoplægget forventes det, at Rødovre Kommune overholder begrænsninger på serviceudgifterne.

Uddybende om låneadgang
Der er forudsat en samlet låneadgang på 32,8 mio. kr. i 2015 i budgetforslaget. Det skal bemærkes, at låneadgangen først kan afklares endeligt, når det er afklaret hvorvidt evt. låneansøgninger bliver imødekommet m.m., hvorfor lånebeløbet ventes reguleret i de tekniske administrative ændringer.

Uddybende om skatter og tilskud og udligning
Skatter og tilskud og udligning er beregnet på baggrund af vejledninger og modeller udarbejdet af KL og Økonomi- og Indenrigsministeriet. Beregningen af indtægtssiden i budgetforslaget baserer sig på de oplysninger der forelå på tidspunktet for sagen til Økonomiudvalget i juni måned. Siden da er der i juli måned kommet Indenrigsministeriets endelige udmelding af tilskuds- og udligningsbeløb, herunder tal for statsgarantien. Beregninger på udmeldingen af tilskuds- og udligningsbeløb vil blive indarbejdet i de tekniske administrative ændringsforslag. Et foreløbigt skøn for konsekvenserne af ministeriets udmelding, baseret på den udmeldte statsgaranti, er vist i bilag 6.

Det selvbudgetterede udskrivningsgrundlag i budgetforslaget er beregnet med udgangspunkt i indtægts- og fradragstal fra selvangivelserne vedrørende 2012 pr. maj 2014.

Udskrivningsgrundlaget i budgetforslaget forventes at udgøre 6.241,6 mio. kr. i 2015. Der er anvendt en udskrivningsprocent på 25,7 pct., hvorfor der budgetteres med personskatteindtægter på 1.604,1 mio. kr. Heri skal dog modregnes medfinansieringsbidrag af det skrå skatteloft med 4,0 mio. kr., på grund af den højere skatteprocent siden budget 2008.

Økonomi- og Indenrigsministeriet udmeldte primo juli det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Beregninger, der belyser forskelle mellem det selvbudgetterede udskrivningsgrundlag og det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, fremlægges i de tekniske administrative ændringer til budgettet. Et foreløbigt skøn for effekten, hvis Kommunalbestyrelsen vælger det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, er vist i bilag 6.

Der er anvendt en uændret grundskyldspromille på 30,8 i budgetforslaget. Med de gældende ejendomsvurderinger vil dette medføre et grundskyldsprovenu på 242,8 mio. kr. i 2015. Provenuet af anden skat på fast ejendom forventes i budgetforslaget at blive 37,6 mio. kr. i 2015. Kirkeskatteprocenten er forudsat uændret på 0,72 pct. Der budgetteres i budgetforslaget med et selskabsskatteprovenu på 16,3 mio. kr. Foreløbige skøn for ændringer af budgetforslagets tal for ejendoms- og selskabsskat er vist i bilag 6.

Beregningen af tilskud og udligning i budgetforslaget er baseret på det faktiske folketal (betalingskommunefolketallet) pr. januar 2014, korrigeret for forventede ændringer i de fire budgetår, og det foreløbige selvbudgetterede udskrivningsgrundlag. I beregningen er der taget højde for en forventet tilflytning til 138 nye boliger, Slotsherrensvej 205 og Brunevang 44-70, der etableres i 2015-2016.

Der budgetteres i budgetforslaget i 2015 med et bloktilskud på 51,9 mio. kr. og med et provenu af den kommunale udligning i øvrigt på 564,6 mio. kr. Det er, i lighed med sidste år, forudsat at Rødovre Kommune på baggrund af ansøgning vil kunne modtage et tilskud vedr. vanskeligt stillede kommuner i hovedstadsområdet på 4 mio. kr. i alle år. Derudover er det i år forudsat at Rødovre Kommune vil kunne modtage 2 mio. kr. i tilskud vedr. høj andel af borgere med sociale problemer (det svarer til hvad kommunen betaler i bidrag til ordningen, så det forudsættes at kommunen får mindst sin egen andel af tilskuddet).

Der vil - i lighed med tidligere år - blive fremlagt nye beregninger for tilskud og udligning i forbindelse med de tekniske administrative ændringer. Foreløbige skøn for ændringer af budgetforslagets tal for tilskuds- og udligningsbeløb er vist i bilag 6.

Frem mod fremlæggelsen af de tekniske administrative ændringsforslag vil Økonomi- og Personaleforvaltningen, i lighed med tidligere år, fortsat regne på de seneste tal for selvbudgettering af skatteindtægter og tilhørende tilskuds- og udligningsbeløb.

Lov- og plangrundlag

Lovgrundlaget for kommunernes budgetlægning findes i Lov om kommunernes styrelse (Bekendtgørelse om kommunernes styrelse, LBK nr. 186 af 19/02/2014) og i Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revison m.v. (BEK nr. 34 af 14/01/2014).

Mere detaljerede regler for budgetlægningen i Rødovre Kommune findes i Rødovre Kommunes "Principper for økonomistyring (regulativ for kasse og regnskabsvæsen)", samt i de bevillingsregler, der fremgår af budgettets Generelle Bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Budgettet er styringsgrundlag for Rødovre Kommunes virksomhed 2015 (2016-2018).

Tidsplan

20. august 2014: Økonomiudvalget 1. behandler budget 2015 (2016-2018).

2. september 2014: Kommunalbestyrelsen 1. behandler budget 2015(2016-2018).

3. september 2014: Administrationens tekniske administrative ændringsforslag til budgetforslaget udsendes på kb-net.

22. september 2014, kl. 12.00: Frist for gruppeformænd til at indberette politiske ændringsforslag til budgetforslaget. Det bemærkes, at fristen er forlænget med 1 uge i forhold til den tidsplan, som fremgik af februarmødesagen om budget 2015 (2016-2018).

1. oktober 2014: Økonomiudvalget 2. behandler budget 2015 (2016-2018). Det bemærkes, at denne dato er ændret i forhold til februarmødesagen om budget 2015 (2016-2018). Datoen er i overensstemmelse med den politiske mødeplan.

7. oktober 2014: Kommunalebestyrelsen 2. behandler budget 2015 (2016-2018). Det bemærkes, at denne dato er ændret i forhold til februarmødesagen om budget 2015 (2016-2018). Datoen er i overensstemmelse med den politiske mødeplan.

Bilag

Bilag 1: Bilag 1 Tabeller til sagen
Bilag 2: Bilag 2 Hovedoversigt
Bilag 3: Bilag 3 Effektiviseringer og ændringer i serviceniveau
Bilag 4: Bilag 4 Hvide bokse
Bilag 5: Bilag 5 Investeringsoversigt
Bilag 6: Bilag 6 Foreløbig beregning af konsekvenser som følge af Økonomiaftalen

Halvårsregnskab 2014
Sag nr. 199

Sagens kerne

Ifølge den kommunale styrelseslov skal der forelægges et halvårsregnskab for kommunalbestyrelsen med en prognose for det samlede regnskabsresultat for året. Halvårsregnskabet udarbejdes i Rødovre Kommune som led i den løbende opfølgning på udgiftsudviklingen og indebærer derfor ikke ny information. Halvårsregnskabet er ikke underlagt krav om revision.

Indstilling

Økonomi- og Personaleforvaltningen indstiller,

at halvårsregnskabet 2014 godkendes.

Beslutning

Indstilles godkendt.
(Til Kommunalbestyrelsen).

Sagsfremstilling

Økonomi- og Indenrigsministeriet har fastlagt formen på halvårsregnskabet og det forventede årsregnskab. Opgørelsen er baseret på de samme oplysninger som Økonomisk Oversigt, august 2014, hvortil der henvises for en uddybning.

Lov- og plangrundlag

LBK nr. 186 af 19. februar 2014 om kommunernes styrelse.
BEK nr. 868 af 3. juli 2014 om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision mv.

Økonomiske konsekvenser

Overordnet viser halvårsregnskabet for 2014 et overskud for det skattefinansierede område på 61,5 mio. kr. og et underskud på forsyningsområdet på 6,4 mio. kr. – svarende til et samlet overskud på 55,1 mio. kr. Resultatet af det skattefinansierede område er især påvirket af lave bogførte anlægsudgifter i 1. halvår. Generelt er udgifter og indtægter ikke helt ligeligt fordelt på de to halvår, hvorfor resultatet ikke kan bruges som pejlemærke for årsregnskabet.
For året som helhed forventes et overskud på det skattefinansierede område på 55,2 mio. kr. og et underskud på forsyningsområdet på 36,9 mio. kr. svarende til et samlet overskud på 18,2 mio. kr. Det forventede overskud på det skattefinansierede område afviger væsentligt fra bevillingen, primært pga. et lavere forventet anlægsniveau men også lavere forventede nettodriftsudgifter.

Tidsplan

Halvårsregnskabet skal aflægges af Økonomiudvalget til Kommunalbestyrelsen inden Økonomiudvalget udarbejder forslag til næste års budget til Kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen skal senest på sit første møde i september måned eller inden 1. behandlingen af forslag til næste års budget godkende halvårsregnskabet. Det endeligt godkendte halvårsregnskab skal offentliggøres.

Bilag

Bilag 1: Regnskabsoversigt og regnskabsopgørelse

Forslag til politisk mødeplan for 2015
Sag nr. 200

Sagens kerne

Der forelægges forslag til Rødovre Kommunes politiske mødeplan for udvalgsmøder og møder i Kommunalbestyrelsen for året 2015.

Indstilling

Fællesforvaltningen indstiller,

at forslag til politisk mødeplan for 2015 godkendes.

Beslutning

Indstilles godkendt.
(Til Kommunalbestyrelsen).

Sagsfremstilling

Hvert år i august måned forelægges et forslag til ny politisk mødeplan for det kommende år.

Mødeplanen er udarbejdet i lighed med tidligere år, hvilket vil sige, at Kommunalbestyrelsens møder er lagt den sidste tirsdag i måneden - bortset fra juni og december måned. Kommunalbestyrelsens møde i marts er desuden forslået afholdt tirsdag den 24. marts, idet rådhuset er lukket tirsdag den 31. marts (2 lukkedage i administrationen op til skærtorsdag). Økonomiudvalgets møder er lagt i ugen forud for Kommunalbestyrelsesmødet. Bemærk dog oktober-møderækken - der er ændret i sædvanlig møderække pga. efterårsferien.

Fagudvalgenes møder er lagt tirsdag forud for Økonomiudvalgets møde.

1. behandling af budgettet foretages på det ordinære Økonomiudvalgsmøde den 19.8.2015 samt Kommunalbestyrelsesmøde den 1.9.2015.
2. behandling af budgettet foretages på Økonomiudvalgsmøde den 30.09.2015 samt Kommunalbestyrelsesmøde den 6.10.2015.

1. behandling af budgettet i Kommunalbestyrelsen samt 2. behandling af budgettet i Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen er møder, hvor kun budgettet behandles.

Ifølge styrelseslovens §8 offentliggøres det i begyndelsen af hvert regnskabsår i lokalpressen, hvornår og hvor Kommunalbestyrelsens ordinære møder afholdes.

Lov- og plangrundlag

Styrelseslovens §8.

Bilag

Bilag 1: Forslag til politisk mødeplan 2015 for Kommunalbestyrelsen

Pres på Israel
Sag nr. 201

Sagens kerne

Enhedslisten har ved mail af 7. august til borgmesteren fremsendt nedenstående forslag til optagelse på dagsordenen for kommunalbestyrelsesmødet den 26. august 2014. Forslaget er gengivet i sagsfremstillingen. Enhedslisten foreslår, at Rødovre Kommune øjeblikkeligt ophører med at købe og bruge produkter fra Israel, og at kommunen opretholder denne beslutning indtil overgrebene mod palæstinenserne stopper.

Indstilling

Borgmesteren indstiller,

at forslaget afvises, da det er ulovligt.

Beslutning

Enhedslisten trak forslaget.

Sagsfremstilling

"Enhedslisten fremsender hermed følgende forslag til optagelse på dagsordenen for kommunalbestyrelsesmødet d. 26. august 2014:

Pres på Israel

Israels brutale fremfærd i Gaza har allerede krævet store civil ofre. Heriblandt børn. Og med bombninger af blandt andet hospitaler og skoler har Israel for længst overtrådt alle folkeretslige regler. Alt imens bliver situationen for civilbefolkningen i Gaza stadig mere desperat. Der er også rødovreborgere, der har familie og venner i Palæstina og det bomberamte Gaza. Vi vil gerne vise vores solidaritet med dem, ved klart og utvetydigt at tage afstand fra Israels angreb på civilbefolkningen i Gaza.

Samtidig er det vigtigt, at det internationale samfund begynder at lægge pres på Israel, så vejen for våbenhvile og fredsforhandlinger kan skabes.

Rødovre Kommune må her gå forrest. Vi kan hverken købe eller bruge varer, der er produceret af en nation, der fører ulovlig angrebskrig mod civilbefolkningen.

Derfor foreslår Enhedslisten følgende:

- at Rødovre kommune øjeblikkeligt ophører med at købe og bruge produkter fra Israel, og at kommunen opretholder denne beslutning indtil overgrebene mod palæstinenserne stopper.

For Enhedslisten, gruppe Ø,

Peter Mikkelsen."

Kommunerne styrer deres egne anliggender, og disse anliggender skal som udgangspunkt være hjemlet ved lov, jf. Grundlovens § 82. Ligesom det af Grundlovens § 19 fremgår, at staten handler på rigets vegne i mellemfolkelige anliggender. Den udenrigspolitiske kompetence henhører således hos den danske stat.

Problemstillingen kan belyses således:

Der blev ved lov nr. 289 af 4. juni 1986 (ophævet ved anordning nr. 175 af 18. marts 1992) indført et forbud mod i erhvervsmæssig sammenhæng henholdsvis at indføre og udføre varer og tjenesteydelser af enhver art til Sydafrika og Namibia. Gladsaxe Kommune besluttede i forlængelse heraf at opsige kommunens kontrakter med A/S Dansk Shell med den begrundelse, ”at Shell var Sydafrikas vigtigste handelspartner med olieleverancer, og at opsigelsen måtte ses som et naturligt led i den internationale kampagne mod det racistiske apartheidregime i Sydafrika”.

Indenrigsministeriet udtalte i den sammenhæng ved udtalelse nr. 9270 af 3. december 1987, at det som følge af forholdets udenrigspolitiske karakter er nødvendigt med lovhjemmel, hvis en kommune lovligt skulle kunne begrunde opsigelsen af et kontraktforhold med Dansk Shell. I den konkrete sag fandt ministeriet videre, at eftersom Dansk Shell ikke havde handelsmæssige forbindelser med Sydafrika, var Dansk Shells aktiviteter ikke omfattet af loven.

Lov- og plangrundlag

Lov om kommunernes styrelse, §11.

Diverse
Sag nr. 202

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.