Økonomiudvalget

18-02-2015

Medlemmer

Erik Nielsen (A)
Claus Gisselmann Olsen (V)
Britt Jensen (A)
Niels Spittau (O)
Peter Mikkelsen(Ø)

Sager 50 - 50

Fold alle ud

Ny organisering af beredskabsområdet
Sag nr. 50

Sagens kerne

Efter et længere udrednings- og forhandlingsforløb mellem kommunerne i Storkøbenhavn er 9 kommuner nu enige om en principaftale for etableringen. Det indstilles at principaftalen godkendes.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

  1. at Rødovre Kommune indgår i etableringen af et fælles beredskab mellem 9 kommuner i hovedstadsområdet,
  2. at principaftalen for etablering af et fælles beredskab i Københavnsområdet godkendes, samt
  3. at Rødovre Kommunes andel (208.333 kr.) af de forberedende implementeringsomkostninger finansieres af kassen i 2015.


Beredskabskommissionen 16-02-2015
Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.
(Til Kommunalbestyrelsen).

Sagsfremstilling

Efter et længere udrednings- og forhandlingsforløb mellem kommunerne i Storkøbenhavn er 9 kommuner (Albertslund, Hvidovre, Rødovre, Brøndby, Glostrup, Tårnby, Dragør, Frederiksberg og Københavns kommuner) kommet frem til en fælles forståelse om rammerne for et samarbejde. Borgmestrene fra de 9 kommuner har forhandlet en principaftale for etableringen, jf. bilag 1, og det indstilles at denne godkendes. Et beredskabssamarbejde mellem de 9 kommuner vil omfatte godt 900.000 borgere og dække en væsentlig del af Storkøbenhavn. Det nye fælles beredskab vil blive Danmarks største.

Organisering

Det nye beredskab skal organiseres som §60-selskab. Beredskabslovens §10 giver hjemmel til, at to eller flere kommunalbestyrelser kan vælge at samordne deres redningsberedskab. Her skal de involverede kommuner nedsætte en fælles beredskabskommission til at varetage de opgaver vedrørende redningsberedskabet, som kommunalbestyrelserne henlægger til denne. De nærmere vilkår for samordningen skal fastsættes i en aftale eller vedtægt og denne skal godkendes af Statsforvaltningen.

Opgaver

Alle de kommunale opgaver på området, dvs. opgaver efter Beredskabsloven, Fyrværkeriloven og Beskyttelsesloven overdrages til selskabet. Derudover kan det fælles beredskab levere tilgrænsende opgaver til de enkelte kommuner eller andre offentlige myndigheder, såfremt det godkendes af bestyrelsen. Det forudsættes dog, at disse opgaver er omkostningsmæssigt klart adskilt fra den fælles finansierede del af beredskabet og er fuldt ud indtægtsfinansierede.

Myndighedsbehandling

Det nye beredskab skal etablere en myndighedsfunktion med ansvar for at varetage myndig­heds­opgaver i henhold til de lovgivninger, der henføres til det fælles beredskab. Myndig­heds­­funktionen har endvidere ansvar for konsulentbistand til erhvervsservice og byggesags­behandling i kommunerne i det omfang, opgaverne vedrører beredskabsforhold. Det skal være muligt for den enkelte kommune at tilkøbe et højere serviceniveau.

Beredskabskommissionen/bestyrelse

Der etableres en beredskabskommission for det nye beredskab. Såfremt der gives lovgivnings­mæssigt hjemmel hertil, etableres der en bestyrelse for selskabet. Til bestyrelsen/kommis­sionen udpeger hver kommune et medlem pr. påbegyndte 100.000 indbyggere, således at alle kommuner er sikret én plads i bestyrelsen, mens Frederiksberg Kommune tildeles 2 pladser og Københavns Kommune 6 pladser. Der vælges en formand og 2 næstformænd for bestyrelsen og formandsposten skifter mellem København/Frederiksberg og de 7 øvrige kommuner. Formandsposten besættes i perioden frem til den kommunale valgperiode 2018-2021 fra de 7 kommuner, herefter af enten København eller Frederiksberg og i efterfølgende perioder på skift.

Bestyrelsen træffer beslutninger ved almindeligt flertal bortset fra følgende beslutninger, som kræver mindst 75 pct. tilslutning (12 ud af 15 medlemmers stemme):

  • Væsentlige ændringer af den i principaftalen omtalte entreprisestrategi.
  • Godkendelse af større investeringer, indgåelse af lejekontrakter m.v.

Følgende beslutninger kræver enstemmig vedtagelse i bestyrelsen:

  • Nedlæggelse af brandstationer.
  • Forhøjelse af en kommunes bidrag til beredskabet med mere end, hvad der følger af pris- og lønregulering og udefrakommende forhold som følge af lovændringer, ændrede myndighedskrav m.m.
  • Ændringer af principaftalens fastlagte rammer for beredskabet.

Der udpeges 5 medlemmer af bestyrelsen til et arbejdsudvalg, hvor bestyrelsens formand og næstformænd er født formand og næstformænd for arbejdsudvalget. Arbejdsudvalget skal støtte beredskabschefen i det strategiske arbejde med udviklingen af beredskabet.

Serviceniveau

Det nye fælles beredskab skal kunne levere forebyggende og afhjælpende beredskabsopgaver på et højt kvalitetsniveau sammen med en kvalificeret og troværdig myndighedsbehandling. De deltagende kommuner indtræder i den fælles beredskabsenhed med den økonomi og det serviceniveau, som er gældende i kommunerne i 2014. Serviceniveauet i de enkelte kommuner skal hertil afdækkes, og der skal opstilles et mindre antal indikatorer for serviceniveau målt i forhold til de kommunale beredskabsopgaver (det operative/afhjælpende, det myndighedsmæssige og forebyggende beredskab). Udgangspunktet er, at der ikke må ske forringelser i det gældende serviceniveau for den enkelte kommune. Samtidig skal indikato­rerne beregnes og følges op på ved en metode, der ikke virker begrænsende for en hensigts­mæssig fleksibilitet og udvikling af selskabets ydelser og en harmonisering over tid af service­niveauerne. Derudover gælder det, at kommunerne ikke kan pålægges en stigning i bidraget (ud over tekniske korrektioner som følge af pris- og lønudvikling og lovgivnings­mæssige ændringer).

Det nye fælles beredskab skal udarbejde en ny risikobaseret dimensionering for det nye beredskabsområde, som skal godkendes i de enkelte kommunalbestyrelser og af Beredskabsstyrelsen. En ny risikobaseret dimensionering er en forudsætning for, at omstrukturere beredskabsindsatsen i den nye enheds område og herunder for en del af de effektiviseringer, som skal opnås af det fælles beredskab.

Det nye beredskab skal være omkostningseffektivt, herunder skal den nye organisation kunne håndtere konkurrenceudsættelse og have andre leverandører til at varetage dele af opgaveporteføljen. Dette kan på den organisatorisk del dels ske ved, at organisationen opdeles i en bestiller og udføredel. Dels kan det ske ved en underopdeling af udføredelen i enheder, der kan markedsafprøves. Der lægges op til, at der skal udvikles en entreprisestrategi, der skal fastlægge vilkår og retning i arbejdet med andre leverandører. Strategien skal blandt andet indeholde, at der skal udarbejdes en langsigtet beskrivelse af organisationens udvikling med henblik på markedsafprøvning af selskabets aktiviteter med henblik på, at kunne rumme tjenestemandsspørgsmålet samt ønsket om en delvis fastholdelse af et kommunal beredskab.
Entreprisestrategien skal også adressere principperne for konkurrenceudsættelse og der tages udgangspunkt i, at beredskabsorganisationens udføredel skal have mulighed for selv at byde på opgaven, med mindre der er helt særlige forhold, der taler imod. Entreprisestrategien skal endvidere indeholde en tidsplan for konkurrenceudsættelse af de første områder.

Det nye beredskabs bestyrelse pålægges at udarbejde, udover rationaliseringsgevinster forudsat i Økonomiaftalen, en langsigtet økonomisk politik og effektiviseringsstrategi for hele selskabets opgave portefølje.

Virksomhedsoverdragelse af medarbejdere

Såfremt dele af det nye beredskabs opgaver i forbindelse med udbud overdrages til en anden leverandør skal det være indeholdt i udbuddet, at reglerne om virksomhedsoverdragelse af medarbejderne træder i kraft, således, at de kommunalt ansatte medarbejdere, der bliver omfattet af udbuddet, har mulighed for at følge med over hos en ny leverandør. I forhold til tjenestemænd, skal der udformes en udlånsordning, som er økonomisk neutral for selskabet, og som gør det muligt for en kommunalt ansat tjenestemand at bevare sin kommunale tjenestemandsstilling, samtidig med at den ansatte forretter tjeneste hos en anden leverandør.

Lov- og plangrundlag

Beredskabslovens §10 om samordning af beredskaber.
Styrelseslovens §60 om kommunale selskaber.

Økonomiske konsekvenser

I aftalen om kommunernes økonomi for 2015 er KL og Regeringen blevet enige om, at bered­skabssamordningerne vil kunne give udslag i effektiviseringer på 150 mio. kr. i 2015 og 175 mio. kr. i 2016 og frem på landsplan. Dette svarer til, at det nye beredskab bestående af de 9 kommuner skal tilvejebringe effektiviseringer for ca. 28 mio. kr.

Selskabet skal inden for en kort årrække realisere de effektiviseringsgevinster, der er forudsat i økonomiaftalen. Den enkelte kommunes betaling i 2016 og frem beregnes med udgangspunkt i den initiale betaling fratrukket den forholdsmæssige andel af de effektiviseringer, der opnås i selskabet.

Kommunerne afsætter et samlet rådighedsbeløb på 5 mio. kr., der kan gå til at dække udgifter i forbindelse med eventuelle tilkøb af konsulentydelser og til frikøb af medarbejdere og løn til medarbejdere i selskabet under dannelsen af det fælles beredskab. De 5 mio. kr. fordeles ud fra indbyggertal. Rødovre Kommunes andel svarer til 208.333 kr. Dækning af Rødovre Kommunes andel af implementeringsomkostningerne vil blive finansieret af kassen i 2015.

Tidsplan

Aftalen skal godkendes politisk i de øvrige 8 kommuner. Dette forventes at ske i løbet af februar og marts måned.
Godkendes indstillingen vil det konkrete arbejde med at danne det fælles beredskab påbegyndes.

Kommunerne vil aftale de nærmere vilkår for selskabets effektiviseringsbidrag i 2016-2018.
Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen vil få forelagt vedtægterne og rammerne for budget 2016 for det nye beredskab til godkendelse på et senere møde i 2015.

Selskabet og bestyrelsen for selskabet etableres 01.01.2016, og den fælles Beredskabs­kommission træder samtidig i kraft.

Bilag

Bilag 1: Principaftale mellem 9 kommuner om fælles beredskab