Økonomiudvalget

15-11-2017

Medlemmer

Formand Erik Nielsen (A)
Peter Mikkelsen (Ø)
Britt Jensen (A)
Niels Spittau (O)
Claus Gisselmann Olsen (V)

Sager 205 - 218

Fold alle ud

Meddelelser
Sag nr. 205

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

Der er ingen meddelelser.

Beslutning

Taget til efterretning.

Tillæg 10 til Kommuneplan 2014 Rødovrevej 239 - endelig vedtagelse
Sag nr. 206

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Forslag til Tillæg 10 til Kommuneplan 2014 har været i offentlig høring i 9 uger fra den 7. juni til den 9. august 2017. I perioden er der ikke indkommet høringssvar til planforslaget.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

  1. at Tillæg 10 til Kommuneplan 2014 vedtages endeligt, samt
  2. at Tillæg 10 til Kommuneplan 2014 offentliggøres.

Teknik- og Miljøudvalget, 07. november 2017, pkt. 109:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Forslag til Tillæg 10 til Kommuneplan 2014 blev behandlet på Kommunalbestyrelsens møde den 23. maj 2017 (sag nr. 77), hvorefter sagen blev sendt i offentlig høring i 9 uger sammen med Forslag til Lokalplan 143 Rødovrevej 239 (sag nr. 78).

Tillægget danner plangrundlag for en omdannelse af den eksisterende erhvervsbebyggelse og skaber mulighed for udnyttelse af bebyggelsens stationsnære beliggenhed, der i henhold til Fingerplanen skal udnyttes, for at fremme brugen af kollektive trafik.

I forbindelse med Tillæg 10 til Kommuneplan 2014 oprettes et nyt selvstændigt Rammeområde 5F16 Rødovrevej 239 af Rammeområde 5F05 Rødovrevej syd for Nørregårdsvej. Rammeområde F516 udlægges som blandet bolig- og erhvervsområde, men med en forhøjelse af bebyggelsesprocenten fra 60 i Rammeområde 5F05 til 85 i Rammeområde 5F16. Eksisterende bebyggelsesprocent på ejendommen er 84.

Lokalplan 143 Rødovrevej 239, som omfatter en omdannelse fra erhverv til boliger og mindre erhvervsfunktioner er i overensstemmelse med kommuneplantillægget og fremlægges på samme møderække som nærværende sag.

Planen er ikke miljøvurderet

Det er ved indledende miljøundersøgelser vurderet, at de ændringer som planerne (Tillæg 10 til Kommuneplan 2014 og Lokalplan 143) giver mulighed for, ikke har væsentlig indvirkning på miljøet.

Offentlig høring

Forslag til Tillæg 10 til Kommuneplan 2014, Forslag til Lokalplan 143 Rødovrevej 239 med tilhørende miljøscreening og scooping har været i offentlig høring i 9 uger. I perioden modtog Rødovre Kommune ingen høringssvar. Der er ikke fortaget ændringer i tillægget.

Lov- og plangrundlag

Lov om planlægning.

Lov om miljøvurdering af planer og programmer.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Endelig vedtagelse - november 2017.

Offentlig bekendtgørelse - december 2017.

Bilag

Bilag 1: Tillæg 10 til Kommuneplan 2014

Lokalplan 143 Rødovrevej 239 - endelig vedtagelse
Sag nr. 207

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Forslag til Lokalplan 143 Rødovrevej 239 har været i offentlig høring i 9 uger fra den 7. juni til den 9. august 2017. I perioden er der ikke indkommet høringssvar til lokalplanforslaget.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

  1. at Lokalplan 143 Rødovrevej vedtages endeligt, samt
  2. at Lokalplan 143 Rødovrevej 239 offentliggøres.

Teknik- og Miljøudvalget, 07. november 2017, pkt. 110:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Forslag til Lokalplan 143 Rødovrevej 239 blev behandlet på Kommunalbestyrelsens møde den 23. maj 2017 (sag nr. 78), hvorefter sagen blev sendt i offentlig høring i 9 uger sammen med Forslag til Tillæg 10 til Kommuneplan 2014 (sag nr. 77).

Tillæg 10 til Kommuneplan 2014 fremlægges på samme møderække som nærværende sag.

Lokalplanen muliggør omdannelse af den eksisterende erhvervsbebyggelse, som i dag indeholder kontorer og lagerhal - til ca. 50 boliger og mindre erhvervsfunktioner. Erhverv kan etableres i stue-/kælderetagen, i den del af bygningen der vender ud mod Rødovrevej.

Den eksisterende toetages bebyggelse omdannes til en kombination af rækkehuse og lejligheder med en ny tilbagetrukket tagetage, som vil højne den samlede kvalitet i den nye boligbebyggelse.

I forbindelse med omdannelsen nedrives den ca. 900 m² store lagerhal, som giver plads til en fælleshave for bebyggelsens beboere og brugere. Fælleshaven indrettes til ophold og aktiviteter, og der kan etableres legeplads, urtebede og et fælles væksthus.

Lokalplanområdet er beliggende i den midt-østlige del af Rødovre og har status som stationsnært område i forhold til Jyllingevej Station. Det vil sige, at lokalplanområdet er beliggende indenfor en afstand af 1000 meter til stationen.

Ved en realisering af den nye boligbebyggelse vurderes det, at det vil medføre en tilflytning på 100 - 140 borgere, afhængig af boligstørrelserne.

Planen er ikke miljøvurderet

Det er ved den indledende miljøundersøgelse vurderet, at de ændringer, som planforslagene (Tillæg 10 til Kommuneplan 2014 og Lokalplan 143) giver mulighed for, ikke har væsentlig indvirkning på miljøet.

Offentlig høring

Forslag til Tillæg 10 til Kommuneplan 2014, Forslag til Lokalplan 143 Rødovrevej 239 med tilhørende miljøscreening og scooping har været i offentlig høring i 9 uger. I perioden modtog Rødovre Kommune ingen høringssvar. Der er ikke foretaget ændringer i lokalplanen.

Lov- og plangrundlag

Lov om planlægning.

Lov om miljøvurdering af planer og programmer.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Endelig vedtagelse - november 2017.

Offentlig bekendtgørelse - december 2017.

Bilag

Bilag 1: LP 143 Rødovrevej 239

Tillæg 11 til Kommuneplan 2014 Islevdal Erhvervskvarter
Sag nr. 208

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Forslag til Tillæg 11 til Kommuneplan 2014 har været i offentlig høring i 10 uger fra den 5. juli til den 13. september 2017. I perioden er der kommet 16 høringssvar, hvoraf 5 punkter berører Forslag til Tillæg 11 til Kommuneplan 2014. To af høringssvarene har givet anledning til ændringer i plangrundlaget. Desuden er der foretaget mindre redaktionelle ændringer.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

  1. at Tillæg 11 til Kommuneplan 2014 vedtages endeligt med de foreslåede ændringer, samt
  2. at Tillæg 11 til Kommuneplan 2014 offentliggøres. 

Teknik- og Miljøudvalget, 07. november 2017, pkt. 111:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Kommuneplantillægget er udarbejdet for at muliggøre en vedtagelse af Lokalplan 142 Islevdal Erhvervskvarter. Forslag til Tillæg 11 til Kommuneplan 2014 blev behandlet på Kommunalbestyrelsens møde den 20. juni 2017 (sag nr. 92), hvorefter planforslaget blev sendt i offentlig høring i 10 uger sammen med Forslag til Lokalplan 142 Islevdal Erhvervskvarter (sag nr. 93).

Kommuneplantillægget er udarbejdet for at skabe et plangrundlag, som giver mulighed for at omdanne og udvikle i overensstemmelse med intentionerne i Landsplandirektivet - Fingerplan 2017 og stationsnærhedsprincippet. Tillæg 11 til Kommuneplan 2014 muliggør en fremtidig omdannelse af erhvervsområdet, som gør brug af potentialet for fortætning og etablering af arbejdspladsintensive anvendelser i de stationsnære områder. Desuden, at parkeringsomfanget i disse områder begrænses, for at fremme brugen af kollektiv trafik, gang- og cykeltrafik. Rammeafgrænsningen mellem 1E05 og 1E04 er justeret for at definere det stationsnære område, i hvilket der tillades etableret kontorbyggeri på over 1500 m2. Rammeafgrænsningen mellem 1E04 og 1E02, er justeret for at medtage matrikel 40d, som udgør en stor grund egnet for rammeområdets anvendelser, og med god beliggenhed tæt på motorvejstilkørslen. Anvendelserne idrætsanlæg og institutioner i Rammeområde 1E05 udgår for at give plads til anvendelser, som i højere grad er i tråd med visionerne for området. Desuden er højder i meter, etageantal og parkeringsnormer for rammeområderne præciseret.

Høringssvar

I høringsperioden er der indkommet 15 høringssvar samt 2 efter høringsfristen. Det ene af de to høringssvar blev modtaget den 15. september 2017, og var indsendt på baggrund af en igangværende dialog med Rødovre Kommune, som var indledt i høringsperioden. Høringssvaret er derfor medtaget til vurdering. Det andet høringssvar var sendt Rødovre Kommune den 20. september, en uge efter fristens udløb, og er derfor ikke medtaget til vurdering.

Af det samlede antal høringssvar var et rettet direkte til Forslag til Tillæg 11 til Kommuneplan 2014. Af høringssvarene som kom ind til Lokalplanforslag 142 Islevdal Erhvervskvarter, berørte fire punkter temaer vedrørende ændring/udvidelse af anvendelser, som ville kunne have betydning for plangrundlaget. Det vil sige fem punkter i alt vedrører Tillæg 11 til Kommuneplan 2014.

Alle høringssvarene til Forslag til Tillæg 11 til Kommuneplan 2014 og Forslag til Lokalplan 142 Islevdal Erhvervskvarter, er behandlet samlet og fremgår af høringsskema (bilag 3) med Teknisk Forvaltnings kommentarer indskrevet. Alle indsendte høringssvar som er blevet vurderet, fremgår i deres fulde længde af bilag 4.

To af høringssvarene har givet anledning til ændring af plangrundlaget. Desuden er der foretaget enkelte redaktionelle ændringer. En beskrivelse af ændringerne kan ses i bilag 1. Ændringerne listes desuden op i redegørelsen side 4 i Tillæg til Kommuneplan 2014 (bilag 2).

Teknisk Forvaltning indstiller, at Tillæg 11 til Kommuneplan  2014 vedtages med de foreslåede ændringer/tilføjelser/præciseringer (rød skrift), som fremgår af Tillæg 11 til Kommuneplan 2014 (bilag 2).

Miljøvurdering

Der er ikke foretaget miljøvurdering af Tillæg 11 til Kommuneplan 2014. Det er ved en miljøscreening af planen vurderet, at kommuneplantillægget ikke vil have væsentlige indvirkninger på miljøet. 

Lov- og plangrundlag

Lov om planlægning.

Lov om miljøvurdering af planer og programmer.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Endelig vedtagelse - november 2017

Offentlig bekendtgørelse - december 2017.

Bilag

Bilag 1: Beskrivelse af ændringer i KP Tillæg 11 til KP 2014
Bilag 2: Tillæg 11 til Kommuneplan 2014
Bilag 3: Høringsskema med TF kommentarer og indstilling
Bilag 4: Indsendte høringssvar

Lokalplan 142 Islevdal Erhvervskvarter - endelig vedtagelse
Sag nr. 209

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Forslag til Lokalplan 142 Islevdal Erhvervskvarter har været i offentlig høring i 10 uger fra den 5. juli 2017 til den 13. september 2017. I perioden er der kommet i alt 16 høringssvar. Der er på denne baggrund foretaget ændringer i den endelige lokalplan i forhold til forslaget.  

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

  1. at Lokalplan 142 Islevdal Erhvervskvarter vedtages med de foreslåede ændringer, samt
  2. at Lokalplan 142 Islevdal Erhvervskvarter offentliggøres. 

Teknik- og Miljøudvalget, 07. november 2017, pkt. 112:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Forslag til Lokalplan 142 Islevdal Erhvervskvarter blev behandlet på Kommunalbestyrelsens møde den 20. juni 2017 (sag nr. 93), hvorefter planforslaget blev sendt i offentlig høring i 10 uger, sammen med Forslag til Tillæg 11 til Kommuneplan 2014 (sag nr. 92).

Lokalplanen danner grundlag for udviklingen af Rødovre Kommunes største erhvervsområde, og støtter op om områdets geografiske placering tæt på København og potentialet som stationsnært område tæt på den kommende letbanestation i Islev.

I den nordlige og midterste del af lokalplanområdet, giver den nye plan mulighed for større koncentrationer af arbejdspladsintensive og nye anvendelser som kontor, administration, liberalt erhverv og serviceerhverv samt anvendelser som hotel, iværksætterhus og caféer. Anvendelser som vil kunne bidrage til nye tilbud for områdets daglige brugere og besøgende. Der vil dog fortsat være mulighed for etablering af dagens anvendelser som for eksempel mindre værksteder, produktionsvirksomheder og engroshandel. Den sydlige del af området fastholdes til handel med særligt pladskrævende varer og virksomheder, som i høj grad benytter sig af tung trafik. Lokalplanens fokus på forskønnelse af Islevdalvej og muligheden for etableringen af nye gang- og cykelforbindelser, vil på sigt være med til at binde området bedre sammen med den øvrige by samt løfte ankomstoplevelsen ved mødet med området. Lokalplanområdet er inddelt i delområder, som er zoneret i forhold til forureningsfølsom anvendelse, som f.eks. boliger, for at undgå konflikter mellem disse og erhvervsområdet.

Gældende planer og miljøvurdering af Lokalplan 142

Lokalplan 142 "Islevdal Erhvervskvarter" erstatter Lokalplan 70 "For erhvervsområdet omkring Islevdalvej og Hvidsværmervej" samt Lokalplan 121 "Skiltning i erhvervsområderne Islevdalvej og Valhøjs Allè" (for den del der omfatter Islevdal Erhvervskvarter).

Lokalplan 142 Islevdal Erhvervskvarter er ikke i overensstemmelse med Kommuneplan 2014, hvorfor Tillæg 11 til Kommuneplan 2014 er udarbejdet i forbindelse med lokalplanen.

Den nye Fingerplan 2017 (spor 1) trådte i kraft den 26. juni 2017. Ændringen har ingen betydning for Lokalplan 142.

Den nye Planlov trådte i kraft 15. juni 2017, da Forslag til Lokalplan 142 Islevdal Erhvervskvarter var i politisk behandling. Der er foretaget en ændring/tilføjelse til bestemmelserne, i forbindelse med indsendt høringssvar fra NCC Industry A/S, som ligger i Glostrup Kommune. NCC Industry A/S henviser til beliggenheden af deres produktionsvirksomhed, og den nye planlovs nyindførte bestemmelse, om etablering af afskærmningsforanstaltninger i områder, som vil kunne blive berørt at luftforurening. På baggrund af en dialog og opfordring af Erhvervsstyrelsen om at forebygge eventuelt fremtidige miljøkonflikter, som vil kunne opstå her, har Rødovre Kommune været i dialog med Glostrup Kommune. Dialogen har resulteret i udlægningen af en konsekvenszone i områder, der kan blive berørt af luftforurening fra NCC Industry A/S og andre lignende virksomheder i Glostrup Kommune. Det betyder, at der ved ny bebyggelse eller ændret anvendelse til kontor o.l. inden for udpeget zone, stilles krav om etablering af afskærmningsforanstaltninger, som kan sikre, at grænseværdier for lugt, støv og anden luftforurening overholdes. Se også "Tilføjelser" § 3.3.1 nedenfor.

Det er vurderet, at Lokalplan 142 Islevdal Erhvervskvarter ikke vil have væsentlige indvirkninger på miljøet.

Høringssvar

I høringsperioden 5. juli - 13. september 2017 er der indkommet 15 høringssvar (14 til Lokalplan 142 og 1 til Tillæg 11 til Kommuneplan 2014). Derudover er der modtaget 2 høringssvar efter høringsfristen. Det ene af de to høringssvar blev modtaget den 15. september 2017, og var indsendt på baggrund af en igangværende dialog med Rødovre Kommune, som var indledt i høringsperioden. Høringssvaret er medtaget til vurdering.

Det andet høringssvar var sendt Rødovre Kommune den 20. september, en uge efter fristens udløb, og er derfor ikke medtaget til vurdering.

Høringssvarene drejer sig om følgende emner:

  • anvendelsesbestemmelser (udvalgsvarebutikker, ungdomsboliger, hotel)
  • udvidelsesmuligheder og etagehøjde
  • konsekvenszone for produktionsvirksomhed i nabokommune
  • sti- og vejforbindelser
  • overkørsler, parkering, skiltning, belysning
  • beplantning, klimatilpasning og grønne tage
  • ny, eksisterende og lovlig anvendelse i forhold til lokalplanen

Revideret lokalplan 

De indkomne vurderede høringssvar er vedlagt i deres fulde længde i bilag 4. De vurderede høringssvar fremgår af høringsskemaet (bilag 3) med Teknisk Forvaltnings kommentarer indskrevet. Der er desuden lavet en række redaktionelle justeringer/tilføjelser/præciseringer. Alle ændringer/tilføjelser/præciseringer, er opsummeret i bilag 1. Til de redaktionelle ændringer følger kommentar om baggrund for ændringen. I redegørelsen side 3-7 (bilag 2) ses de konkrete formuleringer på ændringer.

Teknisk Forvaltning indstiller, at Lokalplan 142 Islevdal Erhvervskvarter vedtages med de foreslåede ændringer/tilføjelser/præciseringer (rød skrift), som fremgår af lokalplan 142 Islevdal Erhvervskvarter (bilag 2).

Lov- og plangrundlag

Lov om planlægning.

Lov om miljøvurdering af planer og programmer.

Økonomiske konsekvenser

Med åbningen af letbanestationen i 2024, kan det overvejes at afsætte tilstrækkelige midler i budgettet til realisering af de i Lokalplan 142 foreslåede stier langs kommunegrænsen i vest. Dette vil også kræve overtagelse af berørt privat areal. Det gælder følgende stier:

  1. Den foreslåede stiforbindelse i forlængelse af Ourestien, som vil kunne knyttes til Slotsherrensvej og give direkte adgang til letbanestationen (se kortbilag 6 i Lokalplan 142)
  2. Stikveje mellem Ourestien og de blinde sideveje til Islevdalvej, for direkte adgang til forbindelse fra flere steder i området.

Tidsplan

Endelig vedtagelse - november 2017

Offentlig bekendtgørelse - december 2017.

Bilag

Bilag 1: Beskrivelse af tilføjelser, ændringer, præciseringer i Lokalplan 142
Bilag 2: Lokalplan 142 Islevdal Erhvervskvarter
Bilag 3: Høringsskema med TF kommentarer og indstilling
Bilag 4: Indsendte høringssvar

Gebyr for virksomheders brug af genbrugsstationen i 2018
Sag nr. 210

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I/S Vestforbrænding anmoder interessentkommunernes kommunalbestyrelser om at vedtage gebyr for virksomheders brug af tilmeldeordningen til genbrugsstationen i 2018.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at gebyrerne, som beskrevet i sagsfremstillingen, for virksomheders adgang til genbrugsstationen i 2018, godkendes. 

Teknik- og Miljøudvalget, 07. november 2017, pkt. 114:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Rødovre Kommune samarbejder med 17 andre af Vestforbrændings interessentkommuner om driften af genbrugsstationerne, herunder også administration af virksomhedernes betaling for adgangen til genbrugsstationerne. Vestforbrændings bestyrelse anmoder om, at kommunerne i samarbejdet vedtager de her indstillede gebyrer, som er videreført fra 2017.

Gebyrerne i 2018 bliver som følger:

Engangsbillet - Betaling for en times besøg for brug af genbrugsstationen. Gælder for alle virksomhedskategorier og adgang købes via sms (pr. besøg ekskl. moms):

Personbil 100 kr.

Kassebil 150 kr.

Ladvogn 200 kr.

Årskort gældende for hele året, uafhængig af købstidspunktet. Gælder for virksomheder, der jf. CVR-register tilhører kategorierne: Bygge- og anlægshåndværkere* samt anlægsgartnere, der overvejende afleverer erhvervsaffald (pr. årskort ekskl. moms):

Personbil 5.500 kr.

Kassebil 8.700 kr.

Ladvogn 13.500 kr.

For virksomheder, der jf. CVR-register tilhører kategorierne: Øvrige bygge- og anlægshåndværkere samt anlægsgartnere* (pr. årskort ekskl. moms):

Personbil 3.000 kr.

Kassebil 4.800 kr.

Ladvogn 7.400 kr.

For virksomheder, der jf. CVR-register tilhører kategorierne: Liberalt erhverv og tilsvarende** (0 - 2 ansatte), max 8 besøg pr. år (pr. årskort ekskl. moms):

Personbil 800 kr.

For øvrige virksomheder, der jf. CVR-register tilhører kategorierne: Øvrige virksomheder*** end ovennævnte (pr. årskort ekskl. moms):

Personbil 3.200 kr.

Kassebil 5.900 kr.

Ladvogn 11.400 kr.

(*) Ved ”Bygge- og anlægshåndværkere” forstås her:

  • Blikkenslagere, brolæggere, elektrikere, glarmestre, gulvlæggere, malere, maskinsnedkere, murer, snedkere, stenhuggere og tømrere samt andre virksomheder, der udfører tilsvarende arbejde.
  • Andre håndværkere henføres til kategorien ”Øvrige”.

(**) Ved ”Liberalt erhverv og tilsvarende” forstås her salg af serviceydelser som f.eks.:

  • Dyrlæge, læge, fysioterapeut, kiropraktor, tandlæge, psykologer, advokater, landinspektører, revisorer, ejendomsmæglere, translatører, arkitekter, rådgivere, undervisere, instruktører.

(***) Øvrige virksomheder er bl.a. produktionsvirksomheder, virksomheder der transporterer, opbevarer, bearbejder eller sælger produkter samt servicevirksomheder som f.eks.:

  • Fremstillingsvirksomheder, lagervirksomhed, transport, gartnerier, engroshandel, detailhandel, au-toværksteder, rengøring, landbrug, fiskeri.
  • Liberalt erhverv og tilsvarende, med 3 eller flere ansatte
  • Liberalt erhverv og tilsvarende, som har brug for mere end 8 besøg pr. år
  • Andre håndværksvirksomheder end bygge- og anlægshåndværkere

Farligt affald for alle virksomhedskategorier og alle biltyper:

40 kr. for hver 10 kg ud over de første 5 kg.

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse nr. 1309 af 18. december 2012 om affald.

Regulativ for erhvervsaffald gældende fra den 29. april 2013.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Gebyrerne gælder fra den 1. januar 2018.

Projektering af ID-linjen fra rundkørslen til aktivitetspladsen
Sag nr. 211

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I forlængelse af den etablerede del af ID-linjen fra Tårnvej til rundkørslen søges midler frigivet til projektering af Islevbrovej fra rundkørslen til aktivitetspladsen. Projekteringen vil tage udgangspunkt i projektforslaget for ID-Linjen fra marts 2014.

Indstilling

Teknisk Forvaltning  indstiller,

at der gives anlægsbevilling på 0,5 mio. kr. til projektering af Islevbrovej fra rundkørslen til aktivitetspladsen, som finanseres af det afsatte rådighedsbeløb på 5,25 mio. kr. i 2018.

Teknik- og Miljøudvalget, 07. november 2017, pkt. 115:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

På Kommunalbestyrelsens møde den 29. april 2014 (sag nr. 76) blev projektforslaget for ID-linjen godkendt. I forlængelse heraf er tunnelen under Motorring 3 blevet åbnet for biltrafik, Islev Torv og strækningen fra Islev Torv til rundkørslen er ombygget. Endvidere er strækningen mellem Tårnvej og tunellen under Motorring 3 ved at blive anlagt.

På anlægsbudgettet i budget 2018 er der afsat et rådighedsbeløb på 5,25 mio. kr. til projektering og ombygning af Islevbrovej fra rundkørslen til aktivitetspladsen.

ID-Linjen kendetegnes ved den røde løber, der udføres i specialfremstillede røde teglklinker. Projekteringen tager dermed udgangspunkt i at den røde løber skal fungere som fortov i den nordlige side, og bliver det gennemgående element på hele ID-Linjen fra Vestvolden i øst til den nye letbanestation i vest. Derudover en fortsættelse af den dobbeltrettede cykelsti i den nordlige side af Islevbrovej og at biltrafikken på strækningen ledes igennem et varieret vejforløb, der er med til at holde hastigheden nede.

På strækningen plantes endvidere træer i skillerabatten mellem vej og cykelsti samt mellem cykelsti og fortov, for at bibeholde udtrykket fra delstrækningen fra Islev Torv til rundkørslen. Trærækkerne etableres for at skabe en intim og rolig stemning.

Lov- og plangrundlag

Lov om offentlige veje (LBK nr. 1520 af 27. december 2014), kapitel 2.
Budgetforslag 2018 for Rødovre Kommune, investeringsoversigten.

Økonomiske konsekvenser

Teknisk Forvaltning forventer, at detailprojektering af Islevbrovej fra rundkørslen til aktivitetspladsen, inkl. udarbejdelse af udbudsmaterialer, kan gennemføres for en anlægsbevilling på 0,5 mio. kr. Udgiften på 0,5 mio. kr. vedrører hovedfunktion 2.28 Vejanlæg.

Den resterende del af rådighedsbeløbet på 4,75 mio.kr. søges frigivet i 2018 i forbindelse med godkendelse af detailprojekt.

Tidsplan

Ansøgning om godkendelse af detailprojekt og frigivelse af resterende anlægsbevilling i foråret 2018.
Forventet anlægsperiode fra juni til december 2018.

Plan for fortsat drift
Sag nr. 212

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I hver valgperiode skal der vedtages en Plan fortsat drift jf. Beredskabsloven. I planen beskrives det, hvem der har ansvaret for, at kommunens drift kan videreføres ved varslede eller uvarslede hændelser, der vil kunne påvirke serviceniveauet i kommunen.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at Plan for fortsat drift godkendes. 

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Alle kommuner skal udarbejde en samlet plan for kommunens beredskab i henhold til Beredskabslovens § 25 mindst en gang i hver kommunalbestyrelsesperiode. Sidste gang planen blev forelagt Kommunalbestyrelsen var i 2013. Denne plan var en selvstændig plan for Rødovre, der dog fulgte samme model som i de øvrige kommuner der indgik i Vestegnens Beredskab I/S. Fra 1. januar 2016 indgik Rødovre Kommune sammen med 7 øvrige kommuner i Hovedstadens Beredskab (HBR).

Der er nu flere niveauer i Plan for fortsat drift. Der er en overordnet for alle 8 kommuner i HBR, der blev vedtaget af selskabets bestyrelse den 17. august 2016 (Bilag 1). Under den ligger de 8 kommuners egne planer for fortsat drift, der godkendes af kommunalbestyrelserne. Det er Rødovre Kommunes Plan for fortsat drift, der med denne sag indstilles godkendt (Bilag 2). Herefter sender HBR alle 8 planer til godkendelse i Beredskabsstyrelsen.

Under Rødovre Kommunes Plan for fortsat drift, på det administrative/operative niveau, ligger der en delplan for kriseledelsesorganisationen, med bilag for kontaktpersoner, beskrivelse af driftsniveauer og action cards.

I Rødovre Kommunes Plan for fortsat drift beskrives det, hvem der har ansvaret for, at kommunens drift kan videreføres ved varslede eller uvarslede hændelser, der vil kunne påvirke serviceniveauet i kommunen. Rødovre Kommune skal som udgangspunkt kunne håndtere hændelser i kommunen med egne ressourcer, uden at det får for store konsekvenser for serviceniveauet i kommunen.

Hovedstadens Beredskab koordinerer overordnet alle dele af Plan for fortsat drift og i tilfælde af hændelser, der rammer flere kommuner etableres en fælles, koordinerende administrativ stab ved Hovedstadens Beredskab.

Lov- og plangrundlag

Beredskabslovens § 25, Lovbekendtgørelse nr. 314 af 3. april 2017.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Bilag 1: HBR Plan for fortsat drift
Bilag 2: Plan for fortsat drift 2017

Ansøgning om udgiftneutral tillægsbevilling til Heerup Museum til støtte til efterårsudstillingen
Sag nr. 213

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Heerup Museum har i efteråret 2017 modtaget samlet 115.000 kr. fra tre fonde til dækning af udgifter i forbindelse med efterårsudstillingen "Heerup & Folket - Kunst til fagbevægelsen". 15. Juni Fonden støtter med 70.000 kr., LO støtter med 25.000 kr., og 3F's Medie- og Kulturfond støtter med 20.000 kr.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

  1. at der i 2017 gives en tillægsbevilling på netto 0 kr., til Kultur- og Fritidsudvalget svarende til en udgift og tilhørende indtægt på 95.000 kr. til Heerup Museum.
  2. at der i 2018 gives en tillægsbevilling på netto 0 kr., til Kultur- og Fritidsudvalget svarende til en udgift og tilhørende indtægt på 20.000 kr. til Heerup Museum.

Kultur- og Fritidsudvalget, 07. november 2017, pkt. 44:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Heerup Museum har søgt fondsmidler til dækning af udgifter i forbindelse med efterårsudstillingen "Heerup & Folket - Kunst til fagbevægelsen". Udstillingen løber fra den 15. september 2017 til den 28. januar 2018. 15. Juni Fonden og LO udbetaler deres støtte i 2017, mens 3F's Medie- og Kulturfond udbetaler sin støtte, når udstillingen er gennemført i 2018.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Den godkendte anvendelse af midlerne har ingen konsekvenser for Rødovre Kommune. Der betales fondsmoms af tilskuddet på 17,5 %.

Bevillingen vedrører hovedfunktion 03.35 kulturel virksomhed.

Tidsplan

Ingen.

Opførelse af ny børneinstitution ved Espevang
Sag nr. 214

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen godkendte den 20. juni 2017 dispositionsforslag til opførelse af ny børneinstitution ved Espevang samt udbud i totalentreprise.

Orientering om licitationsresultatet og forslag til gennemførelse af opførelsen samt fremlæggelse af skitseforslag vedr. etablering af udearealer.

Der søges om en anlægsbevilling på 34.000.000 kr.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

  1. at licitationsresultatet tages efterretning,
  2. at forslag til gennemførelse af opførelsen af børneinstitutionen godkendes,
  3. at skitseforslag vedrørende udearealer godkendes,
  4. at tidsplanen godkendes samt
  5. at der gives en anlægsbevilling på 34.000.000 kr., som finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på 29.000.000 kr. i 2018 og 5.000.000 kr. i 2019.

Børne- og Skoleudvalget, 07. november 2017, pkt. 75:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Der blev på Kommunalbestyrelsens møder i februar og juni 2017 givet projekteringsbevillinger på i alt 10.000.000 kr.

Projektet omfatter:

  • Opførelse af ny børneinstitution
  • Parkering incl. vejtilslutning til Risterivej
  • Etablering af udearealer med legeplads

Opførelse af børneinstitutionen

Projektet til opførelse af institutionen blev udbudt i totalentreprise, og der blev den 9. oktober 2017 afholdt licitation.

Ordren tildeles efter kriteriet økonomisk mest fordelagtige tilbud med mulighed for forhandling.

Kriterierne er fordelt således:

  • 60% - Pris
  • 30% - Arkitektur, kvalitet, bæredygtighed og drift
  • 10% - Projektorganisation, nøglemedarbejdere og procesbeskrivelse.

Efter bedømmelse af tilbuddene er JFP Murer og Tømrer A/S valgt som det økonomisk mest fordelagtige tilbud med en score på 9 ud af 10 mulige point.

Uddrag af tilbudsmaterialet fra JFP Murer & Tømrer A/S vedlagt som bilag.

Tilbuddet er inden for rammen af det afsatte beløb til byggeudgifter.

I tilbuddet indgår etablering af sedumtag (grønt tag).

Bilag med illustration af sedumtag vil blive tilakteret sagen efter Børne- og Skoleudvalgets møde.

Ved at undlade etablering af sedumtag vil der kunne opnås en besparelse på 500.000 kr.

Ved vurderingen af tilbuddet ønskes de tilbudte køkkenelementer opgraderet til en bedre kvalitet, og løsningen af liggehal på 1. sal ændret til en selvstændig enhed. Disse emner indarbejdes i kontrakten og udgifterne hertil er indeholdt i det afsatte beløb.

Etablering af udearealer

Teknisk Forvaltning har i samarbejde med Børne- og Kulturforvaltningen og den nedsatte projektgruppe udarbejdet vedlagte skitseforslag til etablering af udearealer ved den nye børneinstitution og en omlægning af den eksisterende legeplads ved Espevang.

Forslaget er tilpasset områdets unikke karakter og tager udgangspunkt i en videreførelse af Espevangs eksisterende parklandskab.

Der er i forslaget lagt vægt på at skabe en sammenhæng mellem den nye legeplads og den eksisterende legeplads ved Espevang.

Arealet mod bebyggelsen i Irmabyen planlægges etableret til brug for de mindste børn, og vil således blive legepladsens mest rolige sted.

Udfordringer for de større børn som klatring, boldspil, kørsel med cykler mv. etableres fortrinsvis i området ved den eksisterende legeplads ved Espevang.

Der henvises til sag på lukket dagsorden vedrørende økonomioversigt og godkendelse af entreprenørliste for de udendørs arealer.

Lov- og plangrundlag

Lokalplan nr. 083 om område til offentlige formål ved Espevang.

Rødovre Kommunes byggestyringsregler.

Bygningsreglement vedrørende legeudstyr og adgangsforhold.

Økonomiske konsekvenser

På anlægsbudgettet er der i 2017 afsat et samlet rådighedsbeløb på 44.000.000 kr.
Der er i 2017 givet projekteringsbevillinger på i alt 10.000.000 kr. og der søges nu om en anlægsbevilling på 34.000.000 kr. fordelt med rådighedsbeløb på 29.000.000 kr. i 2018 og 5.000.000 kr. i 2019.
Der er afsat driftsmidler i forbindelse med budget 2018.

Tidsplan

Opførelse af bygning:

December 2017 - december 2018

Ibrugtagning af bygning:

December 2018

Projektering og udbud af udeareal:

December 2017 - juni 2018

Anlægsperiode udeareal:

August 2018 - forår/sommer 2019

Bilag

Bilag 1: Teknisk Forvaltnings bevillingsoplæg vedr. licitation af 27.10.2016
Bilag 2: Uddrag af tilbudsmateriale fra JPF Murer & Tømrer A/S
Bilag 3: Teknisk Forvaltnings bevillingsoplæg vedr. udearealer af 12.10.2017
Bilag 4: Skitseforslag vedr. udearealer af oktober 2017
Bilag 5: Illustration med grønt tag

Diverse
Sag nr. 215

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Samlingsforbud - Egegårdsvej 56
Sag nr. 219

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Nedlæggelse af forbud i henhold til Lov om forbud mod anvendelse af bestemte ejendomme som samlingssted for en gruppe.

Indstilling

Ressource- og Serviceforvaltningen indstiller,

at Kommunalbestyrelsen nedlægger forbud mod, at ejendommen Egegårdsvej 56 anvendes som samlingssted for Bandidos MC CPH Northside.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Københavns Vestegns Politi lukkede fredag den 3. november 2017 rockerbanden Bandidos MC CPH Northsides tilholdssted på Egegårdsvej 56 for foreløbig 14 dage. Det forventes, at politiet vil forlænge lukningen med yderligere 14 dage til udløb den 1. december 2017.

Lukningen af klubhuset i Rødovre skete i sammenhæng med lukning af i alt 11 klubhuse på Sjælland og er en reaktion på optrapningen af den verserende rocker-/bandekonflikt mellem Satudarah MC og Bandidos MC.

For i tide at imødegå, at ejendommen igen tages i brug som rockerklub, når politiets lukning udløber, indstilles det, at Kommunalbestyrelsen iht. Lov om forbud mod anvendelse af bestemte ejendomme som samlingssted for en gruppe § 1, stk. 1 nedlægger forbud mod, at ejendommen anvendes som samlingssted for rockergruppen Bandidos MC CPH Northside eller andre grupperinger.

Forbuddet indstilles nedlagt på baggrund af politiets vurdering af betydelig risiko for, at ejendommen fortsat vil være mål i den verserende rocker-/bandekonflikt, og at ejendommen er beliggende i et kvarter med både boliger, erhverv og offentlige institutioner. Hvis ejendommen igen bliver samlingssted for Bandidos eller andre med tilknytning til konflikten, vil stedet udgøre en risiko for de borgere, der bor og færdes i området.

Politiet har senest den 5. november 2017 modtaget anmeldelse om, at der var kastet en molotovcocktail mod klubhuset. I den forbindelse standsede politiet et køretøj med fire personer iført skudsikre veste, alle med tilknytning til Bandidos.

Rødovre Kommune har allerede den 29. august 2017 overfor ejer af ejendommen nedlagt forbud mod de aktiviteter, der har fundet sted på ejendommen i strid med anvendelsesbestemmelserne i partiel byplanvedtægt nr. 18 og varslet påbud om lovliggørelse. Københavns Vestegns Politi har ved tilsyn den 30. september 2017 konstateret, at påbuddet ikke er efterkommet. Rødovre Kommune har som følge heraf indgivet tiltalebegæring til Københavns Vestegns Politi. Sagen er endnu ikke berammet i Byretten.

Med baggrund i den verserende planlovssag indstilles det, at der nedlægges forbud i medfør af lovens § 1, stk. 1 uden forudgående varsel, jf. lovens § 1 stk. 2.

Forbud nedlagt i medfør af lovens § 1, stk. 1 træder i kraft, når fristen for politiets lukning ophører og gælder i 3 måneder. Anvendes ejendommen i denne periode som samlingssted for gruppen, kan der nedlægges forbud, som nævnt i § 1, stk. 1, indtil Kommunalbestyrelsen tilbagekalder det.

Kommunalbestyrelsen påser, at forbud nedlagt i medfør af § 1, stk. 1, overholdes. Når der er nedlagt forbud i medfør af af § 1, stk. 1, kan Kommunalbestyrelsens personale kræve, at enhver person, som vurderes at opholde sig på ejendommen som led i anvendelsen af denne som samlingssted for gruppen, øjeblikkeligt forlader ejendommen. En tilsvarende adgang tilkommer politiet.

Lov- og plangrundlag

Lov om forbud mod anvendelse af bestemte ejendomme som samlingssted for en gruppe.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Som ovenfor anført.

Lukket punkt: Økonomisk Oversigt - november 2017
Sag nr. 216

Beslutningskompetence: ØU

Beslutning

Taget til efterretning.

Lukket punkt: Opførelse af ny børneinstitution ved Espevang, økonomioversigt og entreprenørliste
Sag nr. 217

Beslutningskompetence: KB

Beslutning

Indstilles godkendt.

Lukket punkt: Diverse
Sag nr. 218

Beslutningskompetence: ØU

Beslutning

Taget til efterretning.

Protokollen oplæst. Mødet afsluttet kl. 8.45.