Økonomiudvalget

22-01-2019

Medlemmer

Formand Erik Nielsen (A)
Claus Gisselmann Olsen (V)
Britt Jensen (A)
Peter Mikkelsen (Ø)
Flemming Lunde Østergaard (A)

Sager 1 - 21

Fold alle ud

Meddelelser
Sag nr. 1

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

Oversigt fremlægges til orientering:

  • Sygefraværsstatistik for 1.- 4. kvartal 2018 og 4. kvartal 2017
  • Justering af procedure vedr. låneoptagelse på forsyningsområdet

Indstilling

Meddelelsespunkterne forelægges til orientering.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Bilag 1: Justering af procedure vedrørende låneoptagelse på forsyningsområdet
Bilag 2: Sygefraværsstatistik for 1. - 4. kvartal 2018 og 4. kvartal 2017

Forslag til Lokalplan 144 Næsbyvej og Egegårdsvej
Sag nr. 2

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Lokalplan 144 skal give mulighed for at opføre en af karréerne i Karrébyen.

Lokalplanen består af to dele. Del 1 - redegørelse og bestemmelser og del 2 - designmanual. De to dele udgør tilsammen det gældende plangrundlag.

Forslag til Lokalplan 144 Næsbyvej og Egegårdsvej forelægges til vedtagelse og foreslås fremlagt i offentlig høring i 8 uger samt, at der afholdes et borgermøde i høringsperioden. 

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

  1. at Forslag til Lokalplan 144 Næsbyvej og Egegårdsvej inklusive designmanual fremlægges i offentlig høring i 8 uger,
  2. at der afholdes et borgermøde i høringsperioden samt
  3. at Forslag til Lokalplan 144 ikke miljøvurderes.


Teknik- og Miljøudvalget, 15. januar 2019, pkt. 2:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Lokalplanens baggrund
I april 2017 vedtog Kommunalbestyrelsen helhedsplanen for Bykernen med tilhørende kommuneplantillæg. Rammerne og visionerne i planen og tillægget er nu videreført i Kommuneplan 2018.

To konsortier har bedt om en lokalplan i overensstemmelse med kommuneplanens rammer i henhold til Planlovens § 13. Det ene område er omfattet af denne lokalplan, mens Forslag til Lokalplan 145 Karrébyen der er udarbejdet sideløbende med denne lokalplan bl.a. omfatter det andet område. De to lokalplanområder grænser op til hinanden - blandt andet ved hovedstrøget, og der er derfor sikret koordinering mellem planerne. Der er udarbejdet en designmanual for hovedstrøget, som udgør del 2 i begge lokalplanforslag.

Nærværende lokalplan tager udgangspunkt i helhedsplanens visioner samt dispositions- og projektforslaget, ”Jens Nielsens Gård”, dateret 6. april 2018, som er udarbejdet af Edvars & Edvars arkitekter, og hvor landskabsplanen er udarbejdet af Anne Stausholm Landskabsarkitekter i juni 2018.

Lokalplanens formål
Forslag til Lokalplan 144 Næsbyvej og Egegårdsvej skal give mulighed for at opføre en ny karrébebyggelse med boliger og erhverv i overensstemmelse med visionerne i helhedsplanen for Bykernen. Parkering skal foregå i stueplan under et hævet dæk, der anlægges i 1. sals højde og fungerer som gårdmiljø for områdets beboere og brugere. Langs Hovedstrøget gives der mulighed for at etablere caféer, restauranter, serviceerhverv mv. Lokalplanens formål er derfor også at sikre en attraktiv kantzone samt facade mod hovedstrøget.

Det samlede indtryk af hovedstrøgets bebyggelse, indretning og brug er illustreret i en film, der bliver tilgængelig på kommunens hjemmeside i forbindelse med den offentlige høring af lokalplanforslaget.

Lokalplanens indhold
Lokalplanen giver mulighed for at udføre en karrébebyggelse på ca. 14.300 etage m2. Bebyggelsen består af erhverv i stueplan og boliger fra 1. til 6. etage.

Ca. 12.700 etage m2 udnyttes til boligtyper i varierende størrelser svarende til i alt ca. 120-130 boliger.

I stueplan udnyttes ca. 1.600 etage m2 til mindre erhverv. Bebyggelsen består af erhverv i stueplan og boliger fra 1. til 6. etage.

Det overdækkede parkeringsområde ligger i stueplan og på betondækket herover ligger et gårdhaveanlæg i 1. sals højde. Planen omfatter samtidig en disponering og placering af private og/eller fælles tagterrasser samt et beboerlokale.

Der fastsættes bestemmelser for materialer, facadeudtryk, skiltning, beplantning, klimatilpasning og friarealer m.m. Derudover faslægges der bl.a. bestemmelser for varierende højder.

I forbindelse med lokalplanforslaget har grundejeren anmodet om en udbygningsaftale, der muliggør at grundejer anlægger fortove mod Egegårdsvej og Næsbyvej. Der foreligger en foreløbig udbygningsaftale, som bekræftes endeligt ved lokalplanens endelige vedtagelse.

Borgermøde i høringsperioden
Teknisk Forvaltning foreslår, at der afholdes et borgermøde i høringsperioden om Lokalplan 144 og Lokalplan 145.

Lokalplanen skal ikke miljøvurderes
Der er gennemført en screening af lokalplanens indvirkning på miljøet i henhold til Lov om Miljøvurdering af planer og programmer. Rødovre Kommune har vurderet, at planforslaget ikke skal miljøvurderes. I forbindelse med helhedsplanen for Bykernen blev der udarbejdet en miljøvurdering, der også omfatter nærværende område. Miljøscreeningen er vedlagt som bilag 3.

Udbygningsaftale
I forbindelse med lokalplanforslaget indgår Rødovregrunden 2018 aps og Rødovre Kommune en udbygningsaftale i overensstemmelse med planlovens regler herfor, jf. § 21b. Udbygningsaftalen indgås efter ønske fra grundejeren med henblik på at opnå en højere kvalitet af den planlagte infrastruktur i området. Der er udarbejdet et udkast til udbygningsaftale mellem Jan Behrens (bygherre) og Rødovre Kommune.

Vedtagelse af udbygningsaftalen sker samtidig med endelig vedtagelse af lokalplanen. Lokalplan og udbygningsaftale bekendtgøres, jf. Planlovens §§ 30 og 31.

Lov- og plangrundlag

Lovbekendtgørelse nr. 287 af 16. april 2018, Lov om planlægning.
Lovbekendtgørelse nr. 448 af 10. maj 2017, Lov om miljøvurdering af planer og programmer.
Rammer om livet - Rødovre Kommunes arkitekturpolitik.
Kommuneplan 2018.
Bykernen - forundersøgelser og helhedsplan.

Økonomiske konsekvenser

Der indgås en frivillig udbygningsaftale mellem Jan Behrens (bygherre) og Rødovre Kommune.

Tidsplan

Vedtagelse af forslag – januar 2019.
Offentliggørelse af forslag – februar 2019.
Høring i otte uger – fra februar til april 2019.
Endelig vedtagelse – juni 2019.
Offentliggørelse – juni/juli 2019. 

Bilag

Bilag 1: Forslag til LP 144 Næsbyvej og Egegårdsvej
Bilag 2: Forslag til Lokalplan 144 - Designmanual for Hovedstrøget
Bilag 3: Miljøscreening - Forslag til Lokalplan 144 Næsbyvej og Egegårdsvej

Forslag til Lokalplan 145 Karrébyen
Sag nr. 3

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Lokalplan 145 Karrébyen skal give mulighed for omdannelse af et større område i det centrale Rødovre.

I overensstemmelse med helhedsplanen for Bykernen skabes der mulighed for omdannelse af det område, der i helhedsplanen benævnes "Karrébyen", til et blandet bolig og erhvervsområde med et centralt offentlig byrum kaldet "Hovedstrøget".

Lokalplanen består af to dele - del 1 med redegørelse og bestemmelser, samt del 2 med designmanual.

Lokalplanforslaget forelægges til vedtagelse og foreslås fremlagt i offentlig høring i 8 uger samt, at der afholdes et borgermøde i høringsperioden.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

  1. at Forslag til Lokalplan 145 Karrébyen inklusiv designmanual fremlægges i offentlig høring i 8 uger,
  2. at der afholdes et borgermøde i høringsperioden samt
  3. at Forslag til Lokalplan 145 ikke miljøvurderes. 


Teknik- og Miljøudvalget, 15. januar 2019, pkt. 3:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Lokalplanens baggrund
Forslag til Lokalplan 145 Karrébyen er en lokalplan for omdannelse af et område i byudviklingsområdet Bykernen.

Kommunalbestyrelsen vedtog i april 2017 en helhedsplan for Bykernen. Visionen er, at Bykernen i fremtiden skal udvikles med fokus på at skabe mere byliv i gode og oplevelsesrige byrum. Bykernen skal være et af hovedstadens mest attraktive bymiljøer.

To konsortier har bedt om en lokalplan i overensstemmelse med kommuneplanens rammer i henhold til Planlovens § 13. Det ene område indgår i denne lokalplan, mens forslag til Lokalplan 144 omfatter det andet område. De to lokalplanområder grænser op til hinanden - blandt andet ved hovedstrøget, og der er derfor sikret koordinering mellem planerne. Der er udarbejdet en designmanual for hovedstrøget, som udgør del 2 i begge lokalplanforslag.

Lokalplanens formål
Lokalplanområdet skal omdannes til en blandet bydel med boliger og erhverv såsom liberale erhverv, publikumsorienterede serviceerhverv, undervisning, kontorer, service- og administrationserhverv samt mindre håndværks- og produktionsvirksomheder uden miljøgener. Der kan desuden etableres offentlige funktioner såsom funktioner i tilknytning til rådhus, borgerservice, jobcenter og lignende tættest på det eksisterende rådhusområde. Der gives derudover mulighed for detailhandel i form af to mindre butikker samt salg af egne varer i forbindelse med en virksomheds produktion.

Hovedstrøget er Karrébyens vigtigste byrum. Karrébyen er den tætteste og mest urbane del af Bykernen. Her løber Hovedstrøget igennem og skaber pladser og stræder for de bløde trafikanter. Det er her de publikumsorienterede funktioner skal placeres. Lokalplanens formål er at sikre attraktive byrum gennem Hovedstrøget og facadeprincipper for den nye bebyggelse efter principperne i helhedsplanen.

Det samlede indtryk af hovedstrøgets bebyggelse, indretning og brug er illustreret i en film, der bliver tilgængelig på kommunens hjemmeside i forbindelse med den offentlige høring af lokalplanforslaget.

Lokalplanens indhold
Lokalplanområdet omfatter et større område i den vestlige del af Egegårdskvarteret mellem Tårnvej, Rådhusområdet, Tæbyvej og boligbebyggelsen Sibeliusparken. Lokalplanområdet omfatter ejendommene Tæbyvej 67 og 77, Næsbyvej 20, Egegårdsvej 53, 57, 60, 61, 66 og 77, Gunnekær 60, 62, 64 og 66. Flere af ejendommene er kommunale ejendomme, der i dag huser en række kommunale arbejdspladser herunder Teknisk Forvaltning, Jobcenter samt Social- og Sundhedsforvaltningen. Derudover omfatter lokalplanområdet flere private grunde med forskellige virksomheder.

Lokalplanen skal sikre Hovedstrøget gennem bydelen og muliggøre en omdannelse af området fra et slidt industri- og erhvervskvarter til et attraktivt område for boliger og lettere erhverv. Området skal både indeholde attraktive rammer for nye beboere i området samtidig med, at området skal tilbyde nye byrum og attraktioner for Rødovres nuværende borgere f.eks. i form af caféer med udendørs servering og aktiviteter til alle aldre i byrummet.

Hovedstrøget strækker sig fra Rødovre Centrum mod syd over Rådhuspladsen gennem lokalplanområdet fra Gunnekær til Tæbyvej/Næsbyvej. En del af Hovedstrøget ligger udenfor lokalplanområdet. Hovedstrøget skal fremstå med et grønt spor og tre centrale pladser, hvoraf der er planlagt to nye i lokalplanområdet.

Bebyggelsen består hovedsageligt af karrébebyggelse i 2 til 6 etager. Nord for den centrale plads ”Byhaven” ved Egegårdsvej er der mulighed for et ikonbyggeri på op til 6 etager. Bygningen skal fungere som et landmark og trække opmærksomheden mod den centrale del af den nye bydel. Det er væsentligt, at bygningen bliver en arkitektonisk perle som helhedsplanen beskriver.

Lokalplanen fastlægger, at der kan opføres bebyggelse indenfor udpegede byggefelter. Der er fastlagt bebyggelsesprocenter for lokalplanens delområder. Bebyggelsesprocenten varierer fra 70 til 160 %. Etagehøjden varierer fra 2 til 6 etager med aftrapning mod boligområdet nord for Tæbyvej og mod det fredede Rådhus med omgivelser mod syd.

I forbindelse med udviklingen af Bykernen undersøger Rødovre Kommune muligheden for, at fastholde de kommunale administrative arbejdspladser uden for Rådhuset i Bykernen. På nuværende tidspunkt har Rødovre Kommune en lang række borgerrettede funktioner og arbejdspladser fordelt på en række adresser i Bykernen. De kommunale funktioner ønskes placeret i nærheden af Rådhuset, hvor de kan være med til at skabe liv i bydelen. Lokalplanen gør det muligt at fastholde de kommunale arbejdspladser, der allerede findes i lokalplanområdet, tæt på det eksisterende rådhusområde.

Lokalplanforslaget er i overensstemmelse med Kommuneplan 2018 og intentionerne i helhedsplanen for Bykernen.

Borgermøde i høringsperioden
Teknisk Forvaltning foreslår, at der afholdes et borgermøde i høringsperioden om Lokalplan 144 og Lokalplan 145.

Dialogmøde om kommende lokalplan
Grundejere i lokalplanområdet og naboer til området var den 13. juni 2018 inviteret til dialogmøde om den forestående lokalplanlægning.

En opsamling fra dialogmødet er vedlagt som bilag 3.

Lokalplanen skal ikke miljøvurderes
Der er gennemført en screening af lokalplanens indvirkning på miljøet i henhold til Lov om Miljøvurdering af planer og programmer. Rødovre Kommune har vurderet, at planforslaget ikke skal miljøvurderes. I forbindelse med helhedsplanen for Bykernen blev der udarbejdet en miljøvurdering, der også omfatter nærværende område. Miljøscreeningen er vedlagt som bilag 4.

Lov- og plangrundlag

Lov om planlægning.
Lov om miljøvurdering af planer og programmer.
Kommuneplan 2018.
Rødovre Kommunes arkitekturpolitik "Rammer om livet".
Bykernen - forundersøgelser og helhedsplan.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Vedtagelse af forslag – januar 2019.
Offentliggørelse af forslag – februar 2019.
Høring i otte uger – fra februar til april 2019.
Endelig vedtagelse – juni 2019.
Offentliggørelse – juni/juli 2019.

Bilag

Bilag 1: Forslag til Lokalplan 145 - Karrébyen
Bilag 2: Forslag til Lokalplan 145 - Designmanual for Hovedstrøget
Bilag 3: Opsamling fra dialogmøde om Karrébyen
Bilag 4: Miljøscreening af Forslag til Lokalplan 145 - Karrébyen

Korsdalsvej - Rødovre Parkvej, signalanlæg
Sag nr. 4

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I budget 2019 er der afsat et rådighedsbeløb på 3,75 mio. kr. til projektering og udførsel af et nyt signalanlæg i krydset Korsdalsvej - Rødovre Parkvej. Teknisk Forvaltning indstiller, at en andel af rådighedsbeløbet frigives, til projektering af det nye anlæg.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at der gives en anlægsbevilling på 0,5 mio. kr til Teknik- og Miljøudvalget til projektering af et nyt signalanlæg i krydset Korsdalsvej - Rødovre Parkvej, som finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på 3,75 mio. kr. i 2019. 


Teknik- og Miljøudvalget, 15. januar 2019, pkt. 4:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Af Trafikplan 2016 fremgår det, at rundkørslen Korsdalsvej - Rødovre Parkvej er en uheldsbelastet lokalitet. Der er registeret 12 uheld i perioden 2011-2018, hvor cyklister er involverede i hovedparten af uheldene.

I trafikplanen foreslås det i selve handlingsplanen, at krydset Korsdalsvej - Rødovre Parkvej ombygges, således at den eksisterende rundkørsel erstattes med et signalanlæg. Ved at ombygge rundkørslen til et signalreguleret kryds vil trafikafviklingen i myldretidsperioderne blive forbedret, og ombygningen af rundkørslen vil medvirke til en forbedret trafiksikkerhed for cyklister.

Lov- og plangrundlag

Lov om offentlige veje (LBK nr. 1520 af 27. december 2014), kapitel 2.
Færdselsloven (lovbekendtgørelse nr. 1386 af 11. december 2013).
Trafikplan 2016.
Budget 2019. 

Økonomiske konsekvenser

Teknisk Forvaltning forventer, at detailprojektering af et nyt signalanlæg i krydset Korsdalsvej - Rødovre Parkvej, inklusiv udarbejdelse af udbudsmateriale, kan gennemføres for en anlægsbevilling på 0,5 mio. kr.

Udgiften på 0,5 mio kr. vedrører hovedfunktion 2.28 Kommunale veje.

Den resterende del af rådighedsbeløbet på 3,25 mio. kr. søges frigivet i foråret 2019 i forbindelse med godkendelse af detailprojekt.

Tidsplan

Sag vedrørende godkendelse af detailprojekt og frigivelse af det resterende rådighedsbeløb, forventes fremlagt til politisk behandling i maj 2019.
Forventet anlægsperiode er sommer 2019 til december 2019.

Vedtægtsændring ved udtrædelse af staten fra Hovedstadens Letbane
Sag nr. 5

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Staten udtræder af ejerkredsen for Hovedstadens Letbane I/S. Det medfører, at vedtægtsændringer for Hovedstadens Letbane skal godkendes, som følge af statens udtræden af interessentskabet.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at vedtægtsændringerne for Hovedstadens Letbane I/S godkendes.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Den 26. februar 2018 holdt de tre ejere af Hovedstadens Letbane et møde, hvor Transport-, Bygnings- og Boligministeren meddelte, at forligskredsen på Christiansborg bag letbanen i Ring 3 (V, S, DF, LA, RV, SF og K) står ved tilsagnet om et statsligt tilskud til letbaneprojektet, som det fremgår af principaftalen fra 2013 og lov om letbane på Ring 3. Ministeren meddelte samtidig, at staten som en forudsætning for at give tilsagn om, at selskabet kunne underskrive kontrakterne med de vindende entreprenører, ønsker en ”Aarhus model” for statens engagement i Hovedstadens Letbane.

Dette betyder, at staten udtræder af interessentskabet snarest muligt og altså ikke først, når letbanen går i drift, som det hidtil var forudsat. Statens forpligtelse vedrørende kapitalindskud og anlægsreserver berøres ikke af statens udtræden. Efter statens udtræden vil anlægget og driften af letbanen være kommunernes og regionens projekt.

Rødovre har tidligere på Kommunalbestyrelsens møde den 27. februar 2018 behandlet statens ønske om udtrædelse, hvor det blev godkendt.  

Statens udtræden kræver en ændring af lov om letbane på Ring 3. Folketinget har tredjebehandlet ændringsforslaget til lov om letbane på Ring 3 den 13. december 2018. Med forslaget udtræder Transport-, Bygnings- og Boligministeren af Hovedstadens Letbane I/S, ligesom bestemmelserne om ledelsen af selskabet (dvs. bestyrelsen), som konsekvens af ministerens udtræden, justeres.

Udtrædelsen medfører rent praktisk, at vedtægterne for interessentskabet skal ændres.

De 11 enkelte kommuner og Regionen Hovedstaden skal godkende vedtægtsændringerne. Det fremgår således af den oprindelige Ejeraftale (§5.4) mellem kommunerne, som er tiltrådt af Region Hovedstaden at følgende beslutninger i Borgmesterforum skal tiltrædes af alle 11 kommuner:

  1. Salg af hele eller dele af virksomheden,
  2. Ændring af ejerkredsen,
  3. Ændring af vedtægter.

Nedenfor er beskrevet, hvordan de nye vedtægter er udformet.

På baggrund af forslaget til ændringsloven, og drøftelserne imellem kommunerne/regionen er ændringerne i vedtægterne begrænset til tre forhold;

1) Som led i ændringerne i loven vedrørende selskabets bestyrelse (hvor der nu alene fremgår at selskabet skal have en bestyrelse og ikke hvordan bestyrelsen skal sammensættes) har kommunerne og regionen drøftet den fremtidige bestyrelsessammensætning.

2) Der er foretaget konsekvensrettelser i vedtægterne således, at de nu bl.a. afspejler, at selskabet har to interessenter (kommunerne og regionen) i stedet for de oprindelige tre interessenter (kommunerne, Regionen og Staten), og der er sket en præcisering af tilkøb af administrative ydelser.

Se bilag 1 for ændringsforslag af vedtægter med ændringsmarkeringer, og bilag 2 for de fremtidige vedtægter uden ændringsmarkeringer.

Med henblik på at sikre en fortsat kompetent og bredt funderet bestyrelse sammensættes den fremtidige bestyrelse på følgende vis:

  • 3 medlemmer udpeges af kommunerne gennem Borgmesterforum (i dag udpeger Borgmesterforum 2 medlemmer)
  • 3 medlemmer udpeges af Regionen (i dag udpeger regionen 2 medlemmer)
  • Op til 3 øvrige medlemmer (eksterne), herunder bestyrelsesformanden, udpeges af kommunerne gennem Borgmesterforum og Regionen i fællesskab.
  • De nuværende 5 statslige medlemmer af bestyrelsen udtræder, og det samlede antal bestyrelsesmedlemmer udgør derfor op til 9.

Medlemmerne af den nye bestyrelse udpeges på det interessentskabsmøde, hvor også vedtægterne formelt godkendes.

Den videre proces
Folketinget har vedtaget ændringsloven med tiltrædelse af loven den 1. januar 2019.  Der skal snarest muligt herefter afholdes et ekstraordinært interessentskabsmøde (generalforsamling) således, at selskabets nye bestyrelse kan tiltræde. De foreslåede ændringer af vedtægterne skal vedtages af Region Hovedstaden og kommunerne inden 30. januar 2019 af hensyn til, at vedtægtsændringerne formelt skal godkendes på et ekstraordinært interessentskabsmøde, som forventes afholdt medio februar 2019. 

Lov- og plangrundlag

Kommunalbestyrelsesmøde den 27. februar 2018 sagsnr. 21.
Lov om letbane på Ring 3 af 1. januar 2019.

Økonomiske konsekvenser

Statens udtræden af Hovedstadens Letbane I/S ikke har nogen umiddelbare økonomiske konsekvenser for letbaneprojektets gennemførelse. Det skal dog bemærkes, at staten efter sin udtræden af Hovedstadens Letbane I/S er fritaget for alle forpligtelser, der påhviler Hovedstadens Letbane I/S, eller som senere måtte blive rettet mod Hovedstadens Letbane I/S.

Tidsplan

Tiltrædelse af ændringerne i Lov om letbane på Ring 3 pr. 1. januar 2019.
Godkendelse af vedtægtsændringerne senest den 30. januar 2019 af Region Hovedstaden og de 11 letbanekommuner.
Godkendelse af vedtægtsændringerne på ekstraordinært interessentskabsmøde medio februar 2019

Bilag

Bilag 1: Hovedstadens Letbane - ændringsforslag af vedtægter
Bilag 2: Hovedstadens Letbane - vedtægter

Bygningsvedligeholdelse 2019 - Planlagt
Sag nr. 6

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

Der er i driftsbudgettet i 2019 afsat 22.047.000 kr. under Økonomiudvalget til vedligeholdelse af de kommunale bygningsarealer.

Bygningsafdelingen har gennemgået vedligeholdelsesplanerne for de kommunale bygninger og har på denne baggrund disponeret det afsatte beløb.

Planen forelægges herved til Økonomiudvalgets efterretning.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at den udarbejdede plan for bygningsvedligeholdelse i 2019 tages til efterretning. 

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Der er i driftsbudgettet i 2019 afsat 22.047.000 kr. til vedligeholdelse af de kommunale bygningsarealer.

Bygningsafdelingen har gennemgået vedligeholdelsesplanerne for de kommunale bygninger og lejemål og har på denne baggrund disponeret det afsatte beløb med den overordnede fordeling (afrundet):

Planlagte vedligeholdelsesaktiviteter

3.000.000 kr.

Løbende serviceaftaler mv.

4.895.000 kr.

Afhjælpende vedligehold og akutarbejder

14.152.000 kr.

I alt

22.047.000 kr.


Fordelingen på de enkelte adresser fremgår af vedlagte stedoversigt (bilag 2).

Planlagte vedligeholdelsesaktiviteter
De planlagte aktiviteter i 2019 er gengivet i vedlagte aktivitetsoversigt (bilag 3).

Aktiviteterne i 2020 - 2021 er medtaget til orientering som en foreløbig planlægning. Aktiviteterne er prioriteret tværgående efter byggetekniske vurderinger, jf. det fastlagte prioriteringssystem (bilag 1).

Bygningsafdelingen planlægger aktiviteternes omfang ud fra den forudsætning, at der i de kommende år afsættes et uændret beløb til bygningsvedligeholdelse.

Eftersom den afsatte ramme ikke rækker til både løbende vedligeholdelse og til opretning af alle udtjente bygningsdele, bliver der efterladt en række større opretningsprojekter, der må forudsættes finansieret særskilt. Det drejer sig typisk om tagrenoveringer, større vinduesudskiftninger, fornyelse af brugsvandsinstallationer etc.

I forhold til konkrete opretningsprojekter, som enten forudsætter særskilt finansiering eller en forøgelse af rammen til bygningsvedligeholdelse vil Rødovre Kommunale Ejendomme have et særligt fokus på, at fortsætte med at kvantificere omfanget af disse i 2019, hvor det er administrationen, fritidsområdets og kulturens bygninger der står for tur. 

Løbende serviceaftaler mv.
Disse aktiviteter er prioriterede faste aktiviteter, der udføres systematisk, herunder serviceaftaler, abonnementer, lovpligtige eftersyn etc. Der er i 2017-2018 arbejdet intenst på at effektivisere dette område. Arbejdet med dette fortsætter i 2019.

Afhjælpende vedligehold og akutarbejder
Beløbet skal dække de nødvendige afhjælpningsbehov, der opstår i løbet af året, herunder reparationer af bygningsdele og installationer, glasskader/hærværk/graffiti, kloakrenoveringer ved rotteproblemer og andre uforudseelige hændelser. Beløbet er fastlagt ud fra erfaringer fra de forudgående år. Såfremt behovet bliver mindre end anslået, vil det overskydende beløb blive disponeret til egentlige vedligeholdelsesaktiviteter i overensstemmelse med prioriteringsreglerne. Såfremt behovet viser sig større end anslået, vil en del af de planlagte aktiviteter blive nedprioriteret. 

Lov- og plangrundlag

Rødovre Kommunes byggestyringsregler.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

De planlagte aktiviteter gennemføres løbende over året efter nærmere aftale med de enkelte institutioner.

Bilag

Bilag 1: Prioriteringssystem
Bilag 2: 2019 - Stedoversigt
Bilag 3: Aktivitetsoversigt

Restaurering af Vestbads friluftsanlæg
Sag nr. 7

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Der er afsat anlægsbevilling på i alt 45,3 mio. kr. til restaurering af Vestbads friluftsanlæg.

Der forventes merudgifter på 3 mio. kr. til gennemførelse af projektet, og der søges derfor om tillæg til anlægsbevillingen, som fordeles ligeligt mellem Rødovre Kommune og Brøndby Kommune.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at der gives et tillæg til anlægsbevillingen til Kultur- og Fritidsudvalget på netto 1,5 mio. kr. samt 1,5 mio. kr. i indtægtsbevilling fra Brøndby Kommune i 2019, svarende til en samlet anlægsbevilling på 3 mio. kr.


Kultur- og Fritidsudvalget, 15. januar 2019, pkt. 2:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt, idet anlægsbevillingen finansieres af uforbrugte midler i 2019 vedrørende opførsel af tilbygning til Skovly..

Sagsfremstilling

I forbindelse med projektering og opstart af restaureringen af friluftsanlægget er det konstateret, at tilstanden af kioskbygningen samt vand- og trafiklegepladsen i forbindelse med Hønen er dårligere end forventet.

Kioskbygningen skulle oprindeligt have været restaureret efter krav fra Slots- og Kulturstyrelsen; men det har vist sig nødvendigt at retablere det meste af bygningen med nye materialer i overensstemmelse med det oprindelige materialevalg, hvilket betyder en merudgift på projektet.

Bundopbygningen og belægningen på vand- og trafiklegepladsen kan ikke bevares, som oprindeligt planlagt. Efter afrensning og undersøgelser har det vist sig, at disse er i dårligere stand end forudsat, og det er derfor nødvendigt med en ny opbygning og belægning.

Endvidere er kapaciteten i de udbudte vandbehandlingsanlæg til det lille bassin og vand- og trafiklegepladsen ikke tilstrækkelige til den forventede kapacitet, hvilket betyder en merudgift til opgradering af vandbehandlingsanlæggene.

Den nedsatte styregruppe til restaurering af Vestbads friluftsanlæg har i møde den 10. december 2018 anbefalet, at projektet fortsætter som planlagt, og at der søges om et tillæg til anlægsbevillingen på 3 mio. kr. til dækning af de opståede merudgifter, der ikke kan afholdes inden for den afsatte anlægsbevilling.

Lov- og plangrundlag

  • Svømmebadsbekendtgørelsen
  • Bygningsreglementet
  • Bygningsfredningsloven

Økonomiske konsekvenser

Der er afsat i alt 45,3 mio. kr. til restaurering af Vestbads friluftsanlæg, hvoraf 31,8 mio. kr. er gave fra Den A.P. Møllerske Støttefond og 500.000 kr. er tilskud fra Slots- og Kulturstyrelsen. De to kommuner afholder hver 6,5 mio. kr. til restaureringen.

Der søges om et tillæg til anlægsbevillingen til Kultur- og Fritidsudvalget på netto 1,5 mio. kr. samt 1,5 mio. kr. i indtægtsbevilling fra Brøndby Kommune i 2019, svarende til en samlet anlægsbevilling på 3 mio. kr.

Den samlede anlægsbevilling udgør herefter i alt 48,3 mio. kr., hvoraf de to kommuner afholder i alt 16 mio. kr. fordelt med 8 mio. kr. til hver.

Anlægsbevillingen vedrørende hovedfunktion 00.32 Fritidsfaciliteter.

Tidsplan

Ansøgning om tillæg til anlægsbevillingen behandles i Kommunalbestyrelsen i Rødovre Kommune den 29. januar 2019 og i Brøndby Kommune den 20. februar 2019.

Anlægsprojektet blev udbudt til at være færdig ved udgangen af maj 2019.

På grund af ny opbygning og belægning af vand- og trafiklegepladsen kan der blive forsinkelse af tidsplanen. Det vil i videst muligt omgang blive forsøgt at minimere denne forsinkelse.

Kulturaftale Kulturmetropolen
Sag nr. 8

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Rødovre Kommune er partner i Kulturaftalen Kulturmetropolen mellem 14 kommuner og Kulturministeriet. Samarbejdsaftalen går ind i sit sidste år, og arbejdet med at udvikle indholdet i en ny aftale: Kulturmetropolen 2020-2023 er påbegyndt. Derfor ønsker parterne i den nuværende aftale en tilbagemelding fra de enkelte partneres politiske udvalg, hvori udvalget tilkendegiver sin hensigt om at fortsætte deltagelsen i den kommende kulturaftale.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at det tilkendegives, at Rødovre Kommune har til hensigt at deltage i den kommende kulturaftale.


Kultur- og Fritidsudvalget, 15. januar 2019, pkt. 4:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

For perioden 2016-2019 er der indgået en kulturaftale mellem 14 kommuner og Kulturministeriet kaldet Kulturmetropolen. Hovedindholdet i Kulturmetropolen vedrører 3 indsatsområder:

  • Festivaler og events 2.0
  • USKIK – Unge i Samskabelse med Kulturlivet
  • Musikmetropolen

I Rødovre Kommune har Børne- og Kulturforvaltningen især været involveret i indsatsområderne USKIK samt Musikmetropolen.

Gennem USKIK har Rødovre Kommune arbejdet med samskabelse mellem unge, kulturfaglige medarbejdere i kommuner og kulturinstitutioner i hele kulturregionen. Forvaltningen har bl.a. involveret lokale unge i forbindelse med Golden Days Festivalerne, som foruden samskabelse af events også har budt på workshops og ungecamps undervejs:

  • 2017: På Elektrisk Grund – en kunstcykelrute skabt af unge fra Kulturmetropolen i samarbejde med Kunsthallen DIAS og kulturfaglige medarbejdere fra Rødovre, Ishøj og Albertslund Kommuner.
  • 2018: Unge på sporet af historiens B sider, som bl.a. udmøntede sig i en kunstudstilling af unges kunst udstillet i bunkeren under Rødovre Bibliotek. Dette blev afviklet i samarbejde med Oplevelsescenter Vestvolden på Kulturnatten 2018.

På baggrund af disse projekter var unge fra Rødovre bl.a. primus motor på en større novellekonkurrence for kulturregionens unge, som involverede samarbejde med forfattere, kulturinstitutioner, virksomheder og non-profit organisationer.

Gennem Musikmetropolen har Rødovre Musikskole og kulturhuset Viften deltaget i en række projekter. Elever fra Rødovre Musikskole har bl.a. deltaget i talentudviklings-projekter med et fokus på sangskrivning og klassisk komposition.

Viften har været særligt involveret i de tværkommunale projekter ”Ind i musikken” og ”Musikkens afkroge”. Projekterne handler om at udvikle innovative publikumsinvolverende formater for bl.a. at tiltrække nye målgrupper. Igennem et samarbejde med aftenskoler og uddannelsesinstitutioner har Viften leveret underholdning i særklasse kombineret med debat og spændende og lærerige talks. Hertil kommer et nyt innovativt format, som spillesteder lader sig inspirere af.

Viften har også været med i flere af Musikmetropolens arbejdsgrupper, der har beskæftiget sig med at definere de udfordringer, spillestederne møder i regionen. Pt. arbejdes der med agenter og bureauer for at få artister ud på spillestederne i Musikmetropolen i stedet for at koncentrere det hele om få store Københavnske spillesteder.

Med Kulturmetropolen er der skabt et netværk for samarbejde og erfaringsudveksling mellem kommunerne på både politisk, administrativt og institutionsniveau – samt mellem lokale kulturaktører. Derudover er indsatsområderne også basis for, at der skabes nye kontakter og netværk mellem for eksempel kommunale forvaltninger og kulturelle aktører internt i kommunerne.

Kulturmetropolen er finansieret gennem midler fra de deltagende partnere og Slots- og Kulturstyrelsen. Hertil kommer midler fra forskellige eksterne aktører og EU.

Den næste aftale – Kulturmetropolen 2020 - 2023
Med den baggrund har den politiske styregruppe for Kulturmetropolen besluttet at igangsætte arbejdet med at skabe grundlaget for at samarbejdet kan videreudvikles i den kommende aftale om Kulturmetropolen 2020 - 2023.

I Kulturmetropolen 2020 - 2023 skal der bygges videre på de resultater, der er opnået i Kulturmetropolen indtil nu, og der skal skabes nye samarbejder, der knytter parterne i aftalen endnu tættere sammen i et regionalt kulturfællesskab. Kulturmetropolen skal styrke det regionale fællesskab yderligere i en kulturmetropol, der arbejder på tværs af kommunegrænserne.

Formålet med Kulturmetropolen skal også fremadrettet give kulturmetropolens borgere flere, bedre og mere sammenhængende kulturtilbud og samtidig styrke den fælles kulturelle identitet. Dette skal – som nu – ske gennem en række tværkommunale indsatsområder. Indsatsområderne skal spille en vigtig rolle i udviklingen af demokratiske og aktive medborgere i fremtidens samfund – og samtidig forbedre vilkår og øge fokus på de muligheder, der ligger i de kreative erhverv samt i de muligheder, der ligger i at koble kultur- og fritidsområdet til sundhedsområdet.

Kulturcheferne i Kulturmetropolen skal i foråret 2019 drøfte den fremtidige kommunale finansieringsmodel, som skal forelægges til behandling og godkendelse i den politiske styregruppe. Den endelige ”individuelle” udgift for deltagelse i den nye aftale er således endnu ikke fastlagt, men det er de deltagende partneres ønske at fortsætte med nogenlunde samme kommunale økonomi som i den nuværende aftale.

For at kulturcheferne og sekretariatet kvalificeret kan arbejde videre med både indholdet og økonomien i den kommende aftale, er der behov for, at hver enkelt partner tilkendegiver, hvorvidt kommunen, med baggrund i det eksisterende arbejde, de resultater samarbejdet har resulteret i og udkastet til indhold i den nye aftale, der er vedlagt i bilag, ønsker at fortsætte i samarbejdet i perioden 2020 - 2023.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

I oktober 2019 skal Kommunalbestyrelsen tage endelig stilling til, om Rødovre Kommune ønsker at deltage i kulturaftalen for perioden 2020 - 2023.

Bilag

Bilag 1: Bilag 1 - Forslag til kommende Kulturaftale 2020-2023

Ansøgning om udgiftsneutral tillægsbevilling til erhvervs-ph.d. på kulturområdet
Sag nr. 9

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Rødovre Kommune har fået tilsagn om tilskud på i alt 1.472.000 kr. til projekt med erhvervs-ph.d. om "Transformativ arkitektur i papir".

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

  1. at der i 2019 gives en udgiftsneutral tillægsbevilling til Kultur- og Fritidsudvalget på netto 0 kr. svarende til en udgift og en tilhørende indtægtsbevilling på 1.196.200 kr. til kulturområdet,
  2. at der i 2020 gives en udgiftsneutral tillægsbevilling til Kultur- og Fritidsudvalget på netto 0 kr. svarende til en udgift og en tilhørende indtægtsbevilling på 150.000 kr. til kulturområdet samt
  3. at der i 2021 gives en udgiftsneutral tillægsbevilling til Kultur- og Fritidsudvalget på netto 0 kr. svarende til en udgift og en tilhørende indtægtsbevilling på 125.800 kr. til kulturområdet.


Kultur- og Fritidsudvalget, 15. januar 2019, pkt. 5:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Rødovre Kommune har fået tilsagn fra Innovationsfonden om tilskud til en erhvervs-ph.d. på 712.000 kr. Projektet gennemføres i samarbejde med Det Kongelige Danske Kunstakademi, der bidrager med 120.000 kr. Herudover har kommunen modtaget tilsagn fra Realdania om tilskud på 190.000 kr. Endelig har Rødovre Centrum givet tilsagn om at bidrage med 450.000 kr.

Erhvervs-ph.d.'en gennemføres af kunstner Veronica Hodges over tre år.

Projektet arbejder med arkitektur som dynamo i kommunen. Forskningens titel er: "En transformativ arkitektur i papir". Projektet skal undersøge, hvordan arkitektoniske elementer udført i papir kan indgå i en ny dynamiserende oplevelsesmæssig, kunstnerisk og økonomisk sammenhæng i Rødovre Kommune. Projektet, der udfoldes i et samarbejde mellem Rødovre Centrum, erhvervsdrivende og Rødovre Kommune, sigter blandt andet på at skabe nye mødesteder og dialogrum, der kan styrke samarbejde og videnudveksling mellem borgere og kommunens forskellige aktører.

Projektet kobler kunstneriske og arkitektoniske projekter med følgeforskning af disse projekters effekt. Konkret bliver der udarbejdet ét projekt om året til Rødovre Kommune og ét projekt om året til Rødovre Centrum. Hvordan de forskellige projekter skal udformes aftales i samarbejde med kulturområdet, herunder Rødovre Bibliotek og Heerup Museum.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Den godkendte anvendelse af midlerne har ingen økonomiske konsekvenser  for Rødovre Kommune.
Bevillingen vedrører funktion 03.35 Kulturel virksomhed.

Tidsplan

Projektet løber over tre år og afsluttes i 2021.

Status på kunst i byens rum
Sag nr. 10

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen har årligt afsat 1.5 mio. kr. til etablering af ny og varig kunst i byens rum. Børne- og Kulturforvaltningen fremsætter hermed en status for 2018 og de kommende år.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

  1. at status på kunst i byens rum tages til efterretning samt
  2. at det drøftes, hvor der fremover skal indtænkes kunst i Rødovre.

Beslutning

Status taget til efterretning, idet forvaltningen anmodes om fremadrettet at indtænke kunst på Hendriksholm Skole, samt genplacere Vångaskibet ved Skovmoseskolen.

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget anmodede på sit møde den 25. maj 2016, sag nr. 111, Børne- og Kulturforvaltningen om at indtænke kunst på de folkeskoler, der i dag ikke har kunst samt på Damhustorvet og plejehjemmet Ørbygård.

Status
Den 21. juni 2018 blev lysinstallationen Gate of Colours af kunstner Christina Augustesen indviet på Damhustorvet. Sammen med det lydstyrede springvand vil kunsten med lys og vand fremover give Rødovres nye byrum liv og identitet.  

Den 25. juni 2018 blev Stig Andersens stenskulptur Bænken, der tidligere var placeret på Islev Torv, genindviet ved Islev Skole og ID linjen. Det er aftalt med kunstneren, at de to resterende dele af den oprindelige skulptur-gruppe placeres ved ID linjens begyndelse ved Slotsherrensvej.

Med indvielsen af værket Generations af Tina Marie Nielsen ved Nyager Skole i 2017 har alle skoler i Rødovre – på nær Hendriksholm Skole – et unikt kunstværk.  

Nyt kunstværk i Rødovre:
Efter et Open Call-forløb i 2018 har Kultur- og Fritidsudvalget valgt billedhugger Paul Ranslet som kunstneren bag en større skulpturgruppe, som etableres ved plejehjemmet Ørbygård. Værket skabes unikt til plejehjemmet og dets brugere og etableres i forbindelse med renoveringen af stedet. Bronzeskulpturerne vil strække sig i et forløb ved gangstien langs plejehjemmets cafeteria og ende foran hovedindgangen og forventes indviet ultimo 2019/primo 2020.   

Genplacering af kunst:
Udover opsætning af ny kunst kan det overvejes at genplacere nogle af de kunstværker, som ikke har en ideel placering, heriblandt Vångaskibet af Hein Heinsen, Mogens Møller og Stig Brøgger.  

Vångaskibet blev i 1979 placeret ved Skovmoseskolens daværende indgang. Dette monumentale stenværk kunne overvejes flyttet til et mere synligt sted, fx til Skovmoseskolens nuværende indgang over mod Rødovrehallen.  Ved at genetablere rindende vand sammen med kunstværket kan flytningen være med til at skabe nyt liv for området omkring Rødovrehallen og skolen generelt.

En oversigt over kunstværker til mulig genplacering er vedlagt.

Der er udarbejdet forslag til ny etablering af kunst i byens rum, som fremgår af vedhæftet bilag. Der anmodes om stillingtagen til, hvor der fremover skal indtænkes kunst i Rødovre.

Lov- og plangrundlag

Retningslinjer for Rødovre Kunstråd.

Økonomiske konsekvenser

Kommunalbestyrelsen har årligt afsat 1.5 mio. kr. til etablering af kunst i byens rum.

Der resterer i december 2018 1.810.970 kr. til formålet. Beløbet søges overført til 2019, og heraf er 1.080.000 kr. reserveret til kunstværket ved Ørbygård, som afregnes i 2019/2020.

Tidsplan

Kunstværk til Ørbygård afleves ultimo 2019/primo 2020.

Bilag

Bilag 1: Forslag til etablering af kunst i byens rum
Bilag 2: Opmagasinering af kunstværker til genplacering
Bilag 3: Rødovre Kunstråd

Etablering af midlertidig børneinstitution Ved Kærhuset
Sag nr. 11

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen har den 25. september 2018 givet en anlægsbevilling på 9.950.000 kr. til etablering af en midlertidig institution 'Ved Kærhuset' med 160 enheder.

Da udgiften til levering og montering af pavillonerne mv. ikke kan afholdes inden for den afsatte ramme, foreslås det, at anlægsbevillingen forhøjes med 2.600.000 kr., hvorefter den samlede anlægsbevilling udgør 12.550.000 kr.

Etableringen af den midlertidige børneinstitution 'Ved Kærhuset' var oprindeligt planlagt færdig til ibrugtagning til februar 2019. Da etableringen er forsinket udsættes ibrugtagningen til oktober 2019, og de sparede driftsudgifter svarende til 2.600.000 kr. foreslås benyttet til finansiering af den nødvendige forhøjelse af anlægsbevillingen.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

  1. at der konverteres sparede driftsudgifter på 2.600.000 mio. kr. til forhøjelse af den afsatte anlægsbevilling, som herefter udgør 12.550.000 mio. kr. samt
  2. at den tilrettede tidsplan godkendes.


Børne- og Skoleudvalget, 15. januar 2019, pkt. 2:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Med henblik på at overholde pladsgarantien for det stigende antal børn, blev det besluttet at etablere en midlertidig institution 'Ved Kærhuset' med 160 enheder på en grund ejet af Rødovre Kommune, beliggende syd for 'SFO Kærhuset'. Udgiften til etableringen blev anslået til i alt 9.950.000 kr.

Udgiften til levering og montering af pavillonerne mv. kan ikke holdes inden for den afsatte ramme.

Dette skyldes dels øgede krav til ventilation og isolering af pavillonerne, samt at en større kloakhovedledning skal flyttes. Herudover er materialer og lønninger steget i forhold til det økonomiske overslag fra august 2018.

Etableringen af den midlertidige børneinstitution 'Ved Kærhuset' var oprindeligt planlagt færdig til indskrivning af børn til februar 2019.

Da etableringen forsinkes, foreslås det, at ibrugtagning og indskrivning af børn udskydes til oktober 2019. Der spares herved driftsudgifter i 8 måneder i 2019, svarende til 2.600.000 mio. kr., som foreslås konverteret til anlægsbevillingen. Herefter udgør den samlede anlægsbevilling 12.550.000 mio. kr.

Lov- og plangrundlag

Byggestyringsreglerne.

Økonomiske konsekvenser

Anlægsbevilling
Anlægsbevillingen forhøjes med 2.600.000 kr., hvorefter den samlede anlægsbevilling udgør 12.550.000 kr.

Udgiften vedrører hovedfunktion 05.25 Dagtilbud til børn og unge.

Ansøgning om bevilling til nedtagning af pavillonerne vil blive fremlagt, når dette bliver aktuelt.

Driftsbevilling
Det afsatte driftsbudget i 2019 til den midlertidige børneinstitution skal tilrettes fra 3.900.00 kr. til 1.300.000 kr., svarende til en besparelse på otte måneders bygningsdrift og leje mv. på 2.600.000 kr. og fordeles således:

Driftsbudgettet for 2019 vedrørende Økonomiudvalget nedskrives med 2.170.000 kr. fra 3.250.000 kr. til 1.080.000 kr.

For Teknik- og Miljøudvalget nedskrives driftsbudgettet med 150.000 kr. fra 225.000 kr. til 75.000 kr., og driftsbudgettet for Børne- og Skoleudvalget nedskrives med 280.000 kr. fra 425.000 kr. til 145.000 kr.

De afsatte udgifter til drift i årene 2020 - 2023 til leje af pavilloner samt bygningsdrift, herunder udvendig vedligeholdelse er uændret på 3.900.000 kr. pr. år. Driftsmidlerne fordeles med 3.250.000 kr. til Økonomiudvalget og 225.000 kr. til Teknik- og Miljøudvalget samt 425.000 kr. til Børne- og Skoleudvalget.

Tidsplan

Kontrakt med leverandør:

Februar 2019

Opsætning af pavilloner:

Juni - august 2019

Indretning af institutionen:

September 2019

Ibrugtagning/indskrivning af børn:

Oktober 2019

Bilag

Bilag 1: Teknisk Forvaltnings bevillingsoplæg af 17. december 2018
Bilag 2: Økonomioversigt af 17. december 2018
Bilag 3: Oversigtsplaner vedrørende indretning og udearealer

Etablering af Folkekøkken Rødovre
Sag nr. 12

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Der har i 2018 jf. budgetaftalen for 2018 været arbejdet med udviklingen af et folkekøkken i Rødovre. Forvaltningen foreligger evaluering heraf samt forslag til det videre arbejde med et folkekøkken.

Indstilling

 Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

  1. at forslaget om etablering af et folkekøkken baseret på et frivilligt forenings set-up i Rødovre godkendes samt
  2. at Social- og Sundhedsforvaltningens forslag om at indgå en partnerskabsaftale med den kommende forening Folkekøkken Rødovre om drift og aktiviteter for folkekøkkenet godkendes.


Social- og Sundhedsudvalget, 15. januar 2019, pkt. 3:

Anbefales med 4 stemmer for (A+Ø) og 1 stemme imod (V).

Beslutning

Indstilles godkendt med 4 stemmer for (A, Ø) og 1 imod (V).

Sagsfremstilling

Social- og Sundhedsudvalget besluttede på sit møde 6. marts 2018 at godkende procesforslaget til udvikling af et folkekøkken i Rødovre Kommune, hvortil der i budgettet for 2018 var afsat kr. 700.000. I den forbindelse har Social- og Sundhedsforvaltningen indgået et samarbejde med INSP, som har gode erfaringer med udvikling af folkekøkken og frivillighed, herunder at skabe fællesskabende aktiviteter på tværs af forskellige grupper i samfundet. 

Ambitionen med etablering af et folkekøkken i Rødovre er at skabe et socialt samlingssted, der kan danne rammen om fællesskaber og være med til at fremme aktiv deltagelse i lokalsamfundet. Folkekøkkenet kan være en base for nye former for åbne og inkluderende fællesskaber og nye måder at samarbejde på tværs af kommunale forvaltninger, erhvervsliv og civilsamfund i Rødovre.

I perioden april-november 2018 er der etableret en stærkt motiveret frivilliggruppe samt afholdt 10 folkekøkken pop-ups, hvor der er blevet testet forskellige modeller for et folkekøkken. De 10 pop-ups er afholdt på tre forskellige adresser: Rødovre Gymnasium, kantinen på Rødovre Rådhus samt Sportscaféen i Rødovrehallen. Der har været særdeles stor lokal opbakning til folkekøkkenet med et deltagerantal på 30 – 150 gæster pr. gang. Samlet har der været 776 gæster i folkekøkkenet. Yderligere detaljer fremgår af vedhæftede bilag, henholdsvis evaluering af ”Folkekøkken Rødovre – et folkekøkken for alle” og notat om "Evaluering og opfølgning på udviklingen af et folkekøkken i Rødovre".

Jævnfør beslutningsgrundlaget fra 6. marts 2018 har der i evalueringen og opfølgningen på udviklingsprocessen været fokus på tre pejlemærker:

  • At etablere og drive et folkekøkken bygget på stærkt frivilligt engagement
  • At udvikle lokale fælleskaber, der inkluderer socialt udsatte ved fællesskaber, der er åbne for alle
  • At etablere en organisatorisk og økonomisk levedygtig folkekøkkenmodel

På baggrund af evalueringen foreslår Social- og Sundhedsforvaltningen, at Kommunalbestyrelsen godkender etableringen af et folkekøkken i Rødovre. Det vil i første omgang bygge på en model, hvor frivilliggruppen stifter en forening, Folkekøkken Rødovre, som driver folkekøkkenet med en betalt køkkenleder på ét fast sted hver anden uge på en fast ugedag for alle borgere i Rødovre. Aktiviteter og initiativer omkring folkekøkkenet kan justeres afhængigt af frivilliggruppens overskud og folkekøkkenets udvikling, og kan derfor på sigt eventuelt afholdes fast på ugentlig basis.

Der er endnu ikke fundet et permanent sted til afholdelse af folkekøkken, men Social- og Sundhedsforvaltningen vil i første omgang forsøge at indgå en aftale med Sportscaféen i Rødovrehallen om brug af deres faciliteter. Sideløbende hermed vil der blive søgt efter et egnet permanent sted med industrikøkken. Uanset hvor folkekøkkenet finder sted, vil der fortsat skulle være et stort fokus på sund mad.

Lov- og plangrundlag

Intet.

Økonomiske konsekvenser

Der er i 2018 brugt 312.000 kr. til indkøb, formidling samt udvikling af folkekøkkenet. Restbeløbet tilbageføres kassen.

Ved fast etablering af folkekøkkenet må der påregnes udgifter til opstart (anskaffelse af udstyr), løn til køkkenleder samt udgift til lokaleleje. Forvaltningen fremlægger konkret økonomisk oversigt i forbindelse med fremlæggelse af en mulig partnerskabsaftale.

Tidsplan

Januar 2019: Kommunalbestyrelsen behandler mødesagen Folkekøkken Rødovre.

Januar – februar 2019:De frivillige organiserer sig som foreningen Folkekøkken Rødovre, og partnerskabsaftalen søges indgået.

Februar – august 2019: Folkekøkken Rødovre afholder folkekøkken hver anden uge.

Marts/april 2019: Partnerskabsaftalen mellem Rødovre Kommune og Folkekøkkenet forelægges for Social- og Sundhedsudvalget.

August 2019: Evaluering og justering af partnerskabsaftale.

Bilag

Bilag 1: Folkekøkken Rødovre - et folkekøkken for alle
Bilag 2: Evaluering og opfølgning på udviklingen af et folkekøkken i Rødovre

RAB, afd. Engen, kommunal garanti for låneoptagelse til renovering af vandrør.
Sag nr. 13

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Rødovre Almennyttige Boligselskab v/DAB har ansøgt om kommunal garanti for lån på 4.036.000 kr. til finansiering af renovering af vandrør i boligselskabets afdeling Engen.

Indstilling

Ressource- og Serviceforvaltnignen indstiller,

  1. at boligselskabets optagelse af lån på 4.036.000 kr. godkendes samt
  2. at der stilles kommunal garanti på 100% af lånet.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Rødovre Almennyttige Boligselskab - afdeling Engen har igennem flere år været plaget af vandskader på grund af tæring af varmtvandsrørerne. Byggeskadefonden har været på besigtigelse, og en rådgiver har vurderet, at det er nødvendigt at udskifte varmtvandsrørerne. Selskabets rådgiver har anbefalet, at koldtvandsrørerne udskiftes samtidigt.

Projektets samlede udgifter er beregnet til 13.139.000 kr., som finansieres med tilskud fra Landsbyggefonden på 500.000 kr., egen trækningsret i Landsbyggefonden på 8.603.000 kr. samt ved optagelse af 10-årigt realkreditlån på 4.036.000 kr. Da afdeling Engen har en høj belåning, har Realkredit Danmark krævet 100% kommunal garanti for lånet.

Projektet medfører en huslejestigning på 1,19% og er godkendt af beboerne på et ekstraordinært afdelingsmøde den 25. oktober 2018 og af selskabsbestyrelsen den 12. november 2018.

Med den anførte lejestigning stiger den gennemsnitlige leje med 12 kr., hvorefter afdelingens gennemsitlige kvadratmeterleje udgør 983 kr. Lejestigningen kræver i sig selv ikke kommunens godkendelse, da denne ligger under 5% af lejen.

Lov- og plangrundlag

Lov om almene boliger § 29, stk. 1, hvorefter boligselskabets optagelse af lån skal godkendes af Kommunalbestyrelsen, samt lov om kommunernes styrelse § 41, hvorefter beslutning om påtagelse af garantiforpligtelser skal godkendes af Kommunalbestyrelsen.

Økonomiske konsekvenser

Kommunens garantiforpligtelse har ingen økonomiske konsekvenser.

Tidsplan

Vandrørsrenoveringen forventes afsluttet til efteråret 2019.

Bilag

Bilag 1: Revideret ansøgning dateret 21.12.2018

RAB. afd. Islevvænge, Skema A vedrørende helhedsplan
Sag nr. 14

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Rødovre Almennyttige Boligselskab v/ DAB har ansøgt om godkendelse af skema A vedrørende støtte til gennemførelse af helhedsplan for afdeling 2304, Islevvænge. Helhedsplanen omfatter støttede arbejder (opretning mv.) og ustøttede arbejder (forbedringer mv.) Den samlede anskaffelssum for projektet udgør 302.558.348 kr.

Indstilling

Ressource- og Serviceforvaltningen indstiller,

  1. at Skema A for helhedsplanen for RAB, afd. Islevvænge godkendes,
  2. at finansiering med støttet realkreditlån på 159.982.171 kr og ustøttet realkreditlån på 76.336.177 samt lånoptagelsen i forbindelse hermed godkendes,
  3. at kommunen yder kapitaltilførsel på 300.000 kr. til medfinansiering af de ustøttede arbejder,
  4. at kommunen godkender anvendelse af 35.000.000 kr. af opsparede midler på reguleringskontoen,
  5. at den gennemsnitlige huslejestigning på ca 12% godkendes,
  6. at kommunen yder garanti for den del af de støttede realkreditlån, der skal have garanti ud over 60% af ejendommens værdi samt
  7. at boligselskabets fravigelser i forhold Almindelige Betingelser for aftaler mv. for bygge- og anlægsvirksomhed (AB18) godkendes.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Rødovre Almennyttige Boligselskab, afdeling Islevvænge er opført i 1952. Bebyggelsen er tegnet af arkitekt Arne Jacobsen og består af 191 rækkehuse fordelt med 137 "gule huse" og 54 "røde huse" med et samlet boligareal på 15.000 m2. Da bebyggelsen er 66 år gammel, er der presserende behov for renovering og istandsættelse af boligerne.

Efter et længere forløb med bearbejdning af helhedsplanen for Islevvænge, er helhedsplanen vedtaget med et stort flertal på et afdelingsmøde i oktober 2018 med efterfølgende urafstemning.

Projektet/helhedsplanen
Helhedsplanen omfatter renovering af både de gule og de røde rækkehuse. For begge hustyper omfatter projektet nye badeværelser og køkkener, nye vinduer og døre, renovering af facader og nye træfacader med isolering samt nye vand-, varme- og elinstallationer. I de gule rækkehuse kommer der endvidere nye tage, nye isolerede terrændæk og gulve, samt ventillationssystem med varmegenvinding.

Som led i fremtidssikring af boligerne og som forudsætning for Landsbyggefondens støtte, etableres 55 tilgængelighedsboliger samt 18 nye boligtyper ved ombygning og sammenlægning af eksisterende 27 boliger.

Der er redegjort nærmere for projektet i "Temaavis for bærdygtig renovering af Islevvænge, september 2018", hvortil der henvises for detaljerne i projektet. Temaavisen har været en del af grundlaget for beboernes stillingtagen til projektet.

Teknisk Forvaltning har ingen bemærkninger til helhedsplanen overordnet set, men har nogle bemærkninger til det arkitektoniske. Disse forhold vil blive afklaret i forbindelse med den konkrete byggesagsbehandling af projektet.

Økonomi
Den samlede anskaffelsessum for helhedsplanen udgør 302.558.348 kr. inkl. moms. Heraf udgør de støttede arbejder (opretning mv.), jf. skema A 159.982.171 kr. der finansieres ved optagelse af 30-årigt realkreditlån med kommunal garanti. Landsbyggefonden betaler fuld ydelsesstøtte for det støttede lån og regaranterer for halvdelen af kommunens garantiforpligtelse. Kommunen garanterer for den del af lånet, der skal have pant ud over 60% af ejendommens værdi. Garantien forventes at være på ca. 92%.

De ustøttede arbejder (forbedringer mv.) udgør 142.576.177 kr., der finansieres ved egen trækningsret 27.000.000 kr., fællespuljen 2.740.000 kr., kapitaltilførsel 1.500.000 kr. (hvoraf kommunens andel udgør 1/5 svarende til 300.000 kr.) , reguleringskontoen 35.000.000 kr samt 30-årigt realkreditlån på 76.336.177 kr.

Husleje
Helhedsplanens gennemførelse medfører en gennemsnitlig lejestigning på ca 12%, hvorefter den gennemsnitlige leje forventes at blive 1.057 kr/m2/år for de gule rækkehuse og 1.035 kr./m2/år for de røde rækkehuse.

Genhusning
I forbindelse med renoveringsarbejderne vil der være behov for genhusning af alle beboerne i perioder på 5-7 måneder. Boligselskabet vil løbende holde informationsmøder for beboerne, og der vil blive afholdt individuelle samtaler med beboerne. Alle beboerne genhuses i Rødovre Kommune i en af RABs afdelinger.

AB18 fravigelser
Kommunalbestyrelsen skal stille som betingelse, at bygherren i sine aftaler om teknisk rådgivning og i sine entrepriseaftaler lægger ABR og AB (i totalentreprise ABT) til grund uden fravigelser. Kommunalbestyrelsen kan efter modtaget begrundelse i særlige tilfælde godkende fravigelser.

Da DABs fravigelser er begrundet i de særlige forhold, der gør sig gældende for almene bygherrer, herunder krav til godkendelsesprocedurer og budgetkontrol og i øvrigt ikke ændrer væsentligt på de enkelte bestemmelser, anbefaler forvaltningen, at fravigelserne godkendes.

Lov- og plangrundlag

Lov om almene boliger § 10 (lejeforhøjelse) § 29 (lånoptagelse) §§ 91,92 og 95 m.fl. (støtte fra Landsbyggefonden).
Landsbyggfondens regulativ om støtte fra Landsbyggefonden, af marts 2015.
Bekendtgørelse om støtte til almene boliger, § 30, stk. 2 (godkendelse af fravigelser til AB18).

Økonomiske konsekvenser

Kommunens garantiforpligtelse har ingen økonomiske konsekvenser. Hvis garantiforpligtelsen udløses vil der være fuld låneadgang til beløbet.

Den kommunale andel af kapitaltilførsel på 300.000 kr. ydes i form af et lån. Beløbet vil blive indarbejdet i kommunens budget.

Tidsplan

Kommunens godkendelse af skema A fremsendes efterfølgende til godkendelse i Landsbyggefonden.
Renoveringen forventes påbegyndt i juli 2020 og forventes afsluttet til december 2024.

Bilag

Bilag 1: Indstillingsskrivelse Skema A Islevvænge af 22-11-2018 med bilag
Bilag 2: AB18 bilag til skema A ansøgning Islevvænge

PAB, afd. Brunevang, skema C vedrørende helhedsplan
Sag nr. 15

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Postfunktionærernes Andels-Boligforening v/FA09 anmoder om godkendelse af skema C-ansøgning vedrørende helhedsplan for afdeling 2, Brunevang. Ansøgningen omfatter dels 110 almene familieboliger som nybyggeri (fortætning) med en anskaffelsessum på 224.773.082 kr. dels renoveringsprojekt af eksisterende boliger med en samlet anskaffelsessum på 419.706.080 kr.

Indstilling

Ressource- og Serviceforvaltningen indstiller,

  1. at skema C vedrørende renoveringssagen med en anskaffelsessum på 325.923.202 kr. for støttede arbejder og 93.782.878 kr. for ustøttede arbejder godkendes,
  2. at lånoptagelsen til medfinansiering af renoveringsarbejderne godkendes,
  3. at skema C vedrørende opførelse af 110 almene familieboliger med en samlet anskaffelsessum på 224.773.082 kr. godkendes,
  4. at det kommunale grundkapitallån forøges med 378.968 kr. som finansieres af kassebeholdningen samt
  5. at den endelige husleje for de nybyggede familieboliger godkendes med ca. 1.066 kr./m2/år.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte på sit møde den 28. januar 2014 skema B vedrørende opførelse af 110 almene familieboliger som fortætning samt skema B for renoverings- og moderniseringsprojekt af eksisterende boliger i forbindelse med gennemførelse af helhedsplanen for PAB afdeling 2, Brunevang.

Nybyggeriet (fortætning)
I forhold til skema B er anskaffelsessummen steget fra 220.980.320 kr. til 224.773.082 kr., svarende til en merudgift på 3.792.762 kr. Merudgiften skyldes alene indeksering i byggeperioden. Som konsekvens heraf forøges det kommunale grundkapitallån med 378.968 kr. i forhold til skema B og udgør herefter 22.477.000 kr.

Huslejen forventes at udgøre ca. 1.066 kr./m2/år.

Renoveringssagen
Den samlede anskaffelsessum for renoveringsarbejder udgør 419.706.080 kr.

I forhold til skema B er anskaffelsessummen for de støttede arbejder steget fra 281.416.667 kr. til 325.923.202 kr. svarende til en merudgift på 44.506.535 kr. Merudgiften skyldes primært forøgede håndværkerudgifter på 22.814.916 kr., forøgede udgifter til genhusning på 18.616.740 kr. samt indeksering på 3.868.947 kr.

For de ustøttede arbejder er anskaffelssummen steget med 5.065.968 kr. til 93.782.878 kr., hvilket primært skyldes indeksering.

Huslejen i de renoverede boliger forventes at udgøre ca. 1.003 kr./m2/år.

Lov- og plangrundlag

Lov om almene boliger § 29 (lånoptagelse) §§ 91,92 og 95 m.fl. (støtte fra Landsbyggefonden).
Landsbyggfondens regulativ om støtte fra Landsbyggefonden, af marts 2015.
Lov om almene boliger § 118 samt bekendtgørelse om støtte til almene boliger kapitel 10.

Økonomiske konsekvenser

Den forhøjede anskaffelsessum indebærer en forholdsmæssig forhøjelse på 378.968 kr. af det kommunale grundkapitallån, som Rødovre Kommune skal betale til Landsbyggefonden.

Kommunens garantiforpligtelse øges ligeledes som følge af den forhøjede anskaffelsessum for henholdsvis nybyggeriet og renoveringssagen.

Tidsplan

Kommunalbestyrelsens godkendelse af skema C for renoveringssagen sendes til godkendelse hos Landsbyggefonden.

Bilag

Bilag 1: Følgebrev skema C, nybyg.
Bilag 2: Følgebrev skema C, renovering.

Budget 2020 (2021-2023) - Generelle retningslinjer og tidsplan
Sag nr. 16

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

Med denne sag fastlægger Økonomiudvalget de generelle retningslinjer og tidsplanen for budgetlægningsprocessen for budget 2020 (2021-2023), herunder retningslinjerne for hvordan det administrative oplæg til budget udarbejdes. Det administrative budgetoplæg fremlægges for Økonomiudvalget i juni-møderækken.

Indstilling

Ressource- og Serviceforvaltningen indstiller,

at de generelle retningslinjer og tidsplan for udarbejdelsen af budget 2020 og budgetoverslagsår 2021-2023 godkendes.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

1. Driftssiden af budgetoplægget
Budgetoplæggets driftsudgifter og -indtægter tager udgangspunkt i det politisk vedtagne budget 2019 (2020-2023), som Kommunalbestyrelsen godkendte i oktober måned. Hertil kommer pris- og lønfremskrivning, ændringer som følge af ændrede befolkningsforudsætninger (demografi), ændringer i forhold til budget 2019 som skyldes ny lovgivning eller regler og evt. konsekvenser af beslutninger truffet af Kommunalbestyrelsen efter vedtagelsen af budget 2019. Budgetoplæggets driftsside udarbejdes efter budgetrammeprincipper. Principperne er nærmere uddybet i Bilag 1, og svarer til principperne i de foregående års budgetoplæg. Et hovedprincip i beregningen er en inddeling af kommunens økonomi i såkaldte "styringsområder", som går på tværs af udvalg og forvaltninger. Inddelingen skal sikre, at områder der ud fra en styringsmæssig vinkel ligner hinanden, får beregnet budgettet på samme måde. Herudover er sigtet at budgetrammerne skal give mulighed for at vise hvad der - alt andet lige - vil være råd til. Der vil fortsat være behov for en konkret vurdering og politisk stillingtagen til den overordnede prioritering. Budgetrammetankegangen indebærer, at budgetoplægget udarbejdes indenfor nedenstående principper:

Pris- og lønfremskrivning
Som udgangspunkt fremskrives budgettet med KLs seneste skøn for pris- og lønudviklingen.

Demografiregulering
Budgettet korrigeres for den forventede udvikling i befolkningen, på de serviceområder, hvor det er relevant, dvs. på de demografistyrede serviceområder. Der anvendes Rødovre Kommunes egen befolkningsprognose i fremskrivningen.

Overførsler
Budgettet på området for personlige overførselsindkomster korrigeres med skøn for udviklingen i konjunkturerne på landsplan. Grundlaget er tal for det forventede antal personer på de forskellige overførselsydelser i Finansministeriets Økonomiske Redegørelse fra december 2018, tilpasset Rødovre-forhold. Overførselsområdet revurderes løbende i budgetprocessen.

Lov-og regelbundne ændringer
Budgettet korrigeres for kendte ændringer som følge af ny lovgivning mv., som ikke allerede er indarbejdet i budget 2019.

Konsekvenser af beslutninger truffet af Kommunalbestyrelsen efter vedtagelsen af budget 2019
Budgettet korrigeres for Kommunalbestyrelsens beslutninger, som har konsekvens for kommende budgetår, og som træffes i Kommunalbestyrelsen efter vedtagelsen af budget 2019 (dvs. tillægsbevillinger til budget 2019 med varig effekt).

Økonomiske rammer for de kommende år
Med budgetloven og loven om udgiftslofter er kommunerne, i lighed med resten af den offentlige sektor, underlagt et regelsæt, som fordrer en meget bevidst økonomisk styring og planlægning. Der er ikke udsigt til, at den offentlige udgiftspolitik bliver mindre stram i de kommende år. Med økonomiaftalen for 2017 aftalte regeringen og KL et moderniserings- og effektiviseringsprogram, der skal frigøre 1 mia. kr. om året i 2018-2020, og de 500 mio. kr. heraf kan kommunerne råde over, mens de øvrige 500 mio. kr. årligt tages ud af den kommunale økonomi til prioritering bredt i den offentlige sektor. Det svarer til at der i Rødovre Kommune hvert år tages godt 3 mio. kr. ud af kommunens økonomi. De årlige økonomiske aftaler mellem regeringen og KL har siden budgetår 2013 indeholdt et ét-årigt likviditetstilskud til kommunerne. I 2019 svarer tilskuddet for Rødovre Kommunes vedkommende til ca. 21 mio. kr. Det er ikke sikkert, at det ét-årige tilskud fortsætter i 2020, og tilskuddet er ikke forudsat indregnet i budgetoverslagsår 2020 i det vedtagne budget 2019 (2020-2022). Der vil derfor heller ikke blive forudsat indregning af et likviditetstilskud i det budgetoplæg 2020 (2021-2023), som forelægges Økonomiudvalget i juni måned.

I lighed med tidligere år kan det vise sig, at balancen mellem forventede indtægter og udgifter bliver forskudt, i takt med udarbejdelse af skøn over kommunens indtægter og udgifter. Kommunalbestyrelsen har valgt selvbudgettering i 2017, 2018 og 2019 og forudsætningerne herfor vil blive fulgt løbende, herunder i budgetlægningen af indtægterne i budget 2020 (2021-2023). En usikkerhed i budgetlægningen er de økonomiske konsekvenser på indtægtssiden, og behov for investeringer mv. på udgiftssiden, som følge af udbygningsplanerne for Rødovre Kommune.

Effektiviseringsforslag, serviceændringer eller servicereduktioner
I arbejdet med budgetoplægget vil det løbende blive vurderet, i hvilket omfang der er behov for indarbejdelse af effektiviseringer, serviceændringer eller servicereduktioner for at skabe et budgetoplæg i balance. Evt. effektiviseringer, serviceændringer eller servicereduktioner vil blive beskrevet i et særskilt bilag til sagen med budgetoplægget til Økonomiudvalget i juni måned, og vil ligeledes blive markeret i "grå bokse" i budgetforslaget. Øvrige ændringer i budgettet (op eller ned) i fx demografi og konjunkturer synliggøres tilsvarende i "hvide bokse", hvis de har et vist størrelsesniveau eller væsentlighed.

2. Anlægssiden af budgetoplægget
Investeringsoversigten i budgetoplægget udarbejdes på grundlag af investeringsoversigten i budget 2019 (2020-2022). Administrationen indarbejder forslag som følge af politisk vedtagne planer og andre politiske beslutninger, samt ny viden, der har afledte virkninger på investeringsaktiviteterne. Beløb og indhold for samtlige projekter vurderes.

3. Finansieringsforudsætninger 
Budgetoplægget for 2020 (2021-2023) bringes i økonomisk balance ud fra følgende forudsætninger om finansieringen:

  • udskrivningsprocenten for personskat fastholdes uændret på 25,7 pct. (svarende til udskrivningsprocenten i budget 2019),
  • udskrivningspromillen for ejendomsskat (grundskyldspromillen) fastholdes uændret på 30,8 promille,
  • dækningsafgifter fastholdes uændrede,
  • udskrivningsprocenten for kirkeskat fastsættes, så kirkens mellemværende med kommunen løbende udlignes,
  • der budgetteres med låneoptagelse til alle låneberettigede udgifter. Det vil sige den del af anlægsudgifterne hvortil der er, eller evt. kan søges låneadgang, samt låneadgang til pensionisters indefrysning af ejendomsbeskatning,
  • der budgetteres med et selvbudgetteret udskrivningsgrundlag, dvs. på baggrund af kommunens egen vurdering af indtægterne. Hen over sommeren foretages en vurdering af statsgaranti og de nyeste prognoser,
  • grundskylden indefryses i 2018-2020 som del af aftalen om ændret boligbeskatning. Kommunerne kompenseres individuelt for indefrysningen, der for Rødovre Kommune udgør ca. 26 mio. i 2020.

4. Bevillingsregler
Bevillingsreglerne fremgår af de Generelle Bemærkninger i Budget 2019, og indarbejdes ligeledes i budgetforslag 2020 og i det vedtagne budget 2020.

Kommunalbestyrelsen giver ved budgetvedtagelsen hvert udvalg én eller flere nettobevillinger på driften. Det betyder, at bevillingsudgifter og -indtægter skal ses under ét. Der kan være områder, hvor det er hensigtsmæssigt at arbejde med bruttobevillinger, sådan at udgifter og indtægter på disse områder ses hver for sig. Det skal fremgå af bemærkningerne til bevillingsoversigten i budgettet, hvis bevillingen er afgivet som en bruttobevilling. I de seneste år har der ikke været afsat bruttobevillinger i budgettet.

Ved budgetvedtagelsen afsætter Kommunalbestyrelsen et nettorådighedsbeløb til de udvalg der har anlægsbevillinger. De anlægsudgifter/indtægter der fremgår af bevillingsoversigten i budgettet er altså rådighedsbeløb, som skal frigives ved særskilte anlægsbevillinger i årets løb. Anvendelse af bevilgede anlægsudgifter skal overholde de forudsætninger, som fremgår af specifikationen til bevillingsoversigten, samt evt. særlige betingelser fastsat ved meddelelse af anlægsbevillingen. Hvis et rådighedsbeløb ønskes bevilget allerede ved budgetvedtagelsen skal det fremgå tydeligt af bemærkningerne til bevillingsoversigten.

Lov- og plangrundlag

Lovgrundlaget for kommunernes budgetlægning findes i Lov om kommunernes styrelse (Bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 1031 af 06/07/2018 ) og i Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision mv. (BEK nr. 1007 af 27/06/2018). En mere detaljeret beskrivelse af budgetlægningen i Rødovre Kommune findes i de bevillingsregler, der fremgår af budgetpublikationens Generelle Bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Forberedelse af budgetoplæg
Økonomiudvalget fastsætter generelle retningslinjer og tidsplan for Budget 2020: 22. januar 2019.
Budgetseminar for Kommunalbestyrelsen: 12. - 13. april 2019.
Økonomiudvalget forelægges budgetoplæg 2020: 19. juni 2019.
Budgetorientering for Hovedudvalg og i Viften for medarbejderrepræsentanter og ledere: 24. juni 2019.
Budgetforslaget lægges på nettet til Kommunalbestyrelsen m.fl.: 1. august 2019.

Politisk 1. behandling
Økonomiudvalget 1. behandler budgetforslaget: 21. august 2019.
Skema til Politiske ændringsforslag udsendes til gruppeformændene: 21. august 2019.
Kommunalbestyrelsen 1. behandler budgetforslaget: 3. september 2019.
De Tekniske ændringsforslag lægges på nettet til Kommunalbestyrelsen: 4. september 2019.
Frist for gruppeformænd til at aflevere Politiske ændringsforslag kl. 12.00: 16. september 2019.

Politisk 2. behandling
Økonomiudvalget 2. behandler budgetforslaget: 25. september 2019.
Kommunalbestyrelsen 2. behandler budgetforslaget: 1. oktober 2019.
Budgettet lægges på nettet til Kommunalbestyrelsen m.fl.: 15. november 2019.

Bilag

Bilag 1: Forudsætninger for budgetlægningen 2020

Huslejenævnet, indstilling af formand og suppleant
Sag nr. 17

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen skal til direktøren for Statsforvaltningen indstille en ny formand og en ny suppleant til formanden for huslejenævnet for resten af Kommunalbestyrelsens valgperiode.

Indstilling

Borgmesteren indstiller,

  1. at den nuværende suppleant for formanden, Bjarne Nigaard indstilles som formand for resten af Kommunalbestyrelsens valgperiode samt
  2. at Michael Gaedt Paulsen indstilles som suppleant for formanden for resten af Kommunalbestyrelsens valgperiode.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Formanden for huslejenævnet beskikkes af direktøren for Statsforvaltningen efter indstilling fra Kommunalbestyrelsen. Formanden/suppleanten skal have bestået juridisk embedseksamen og må ikke have særlig tilknytning til grundejer- eller lejerorganisationer eller være erhvervsmæssigt interesseret i ejendomshandler. Beskikkelsen gælder for Kommunalbestyrelsens valgperiode.

Efter Kommunalbestyrelsens indstilling til direktøren for Statsforvaltningen, blev Trine Agner Nielsen beskikket som formand for huslejenævnet og Bjarne Nigaard som suppleant for formanden i indeværende valgperiode.

På baggrund af Trine Agner Nielsens ansøgning om fritagelse fra hvervet, har direktøren fra Statsforvaltningen afbeskikket hende som formand med virkning fra den 9. januar 2019.

Under forudsætning af Kommunalbestyrelsens godkendelse, indtræder den nuværende suppleant for huslejenævnet, Bjarne Nigaard, som formand for resten af Kommunalbestyrelsens valgperiode.

Der skal således indstilles en ny suppleant for formanden til direktøren for Statsforvaltningen for resten af Kommunalbestyrelsens valgepriode.

Lov- og plangrundlag

Boligreguleringslovens § 36, stk. 2.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Når Direktøren har godkendt Kommunalbestyrelsens indstilling, træder beskikkelsen i kraft. Indtil da fungerer den nuværende suppleant (og kommende formand) som formand.

Bilag

Bilag 1: Statsforvaltningens meddelelse om afbeskikkelse af formand

Beboerklagenævnet, indstilling af 1 suppleant for formanden
Sag nr. 18

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen skal til direktøren for Statsforvaltningen indstille en ny suppleant for formanden for beboerklagenævnet for resten af Kommunalbestyrelsens valgperiode.

Indstilling

Borgmesteren indstiller,

at Michael Gaedt Paulsen indstilles som suppleant for formanden for beboerklagenævnet for resten af Kommunalbestyrelsens valgperiode.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Formanden og suppleanten for formanden beskikkes af direktøren for Statsforvaltningen efter indstilling fra Kommunalbestyrelsen. Formanden/suppleanten skal have bestået juridisk embedseksamen og må ikke have særlig tilknytning til grundejer-, bolig- og lejeroganisationer eller være erhvervsmæssigt interesseret i ejendomshandler. Beskikkelsen gælder for Kommunalbestyrelsens valgperiode.

Efter Kommunalbestyrelsens indstilling til direktøren for Statsforvaltningen blev Trine Agner Nielsen beskikket som suppleant for beboerklagenævnet i indeværende valgperiode.

På baggrund af Trine Agner Nielsens ansøgning om fritagelse fra hvervet, har direktøren for Statsforvaltnignen afbeskikket hende som suppleant med virkning fra den 9. januar 2019.

Kommunalbestyrelsen skal derfor indstille en ny suppleant for formanden for beboerklagenævnet for resten af valgperioden.

Lov- og plangrundlag

Lov om leje af almene boliger § 97.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Når direktøren for Statsforvaltningen har godkendt Kommunalbestyrelsens indstilling, træder beskikkelsen i kraft.

Bilag

Bilag 1: Statsforvaltningens meddelelse om afbeskikkelse af suppleant

Diverse
Sag nr. 19

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Lukket punkt: Økonomisk Oversigt - januar 2019
Sag nr. 20

Beslutningskompetence: ØU

Beslutning

Taget til efterretning.

Lukket punkt: Diverse
Sag nr. 21

Beslutningskompetence: ØU

Beslutning

Taget til efterretning.

Protokollen oplæst. Mødet afsluttet kl. 8.55.