Økonomiudvalget

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

Oversigt fremlægges til orientering:

• Status på Covid-19.
• Orientering om risikostyringsmidler i 2020 (se bilag 1).
• Orientering om forhåndsaftale mellem LC Lederforum og Rødovre Kommune (se bilag 2).
• Orientering om forhåndsaftale mellem Tandlægeforeningen samt Ansatte tandlægers organisation og Rødovre Kommune (se bilag 3).

Indstilling

Meddelelsespunkterne forelægges til orientering.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Lokalplan 153 Ungeboliger ved Rødovrehallen skal give mulighed for at opføre en ny boligbebyggelse bestående af to kuber/punkthuse med etageboliger og tilhørende udearealer.

I forlængelse af startredegørelse om etablering af ungeboliger er der udarbejdet forslag til lokalplan og kommuneplantillæg, som giver mulighed for at realisere projektet. Tillæg 7 til Kommuneplan 2018 muliggør, at der kan bygges boligbebyggelse i maks. 4 etager.

Sagen forelægges til orientering i Social- og Sundhedsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at Forslag til Tillæg 7 til Kommuneplan 2018 fremlægges i offentlig høring i fire uger,
2. at Forslag til Lokalplan 153 Ungeboliger ved Rødovrehallen fremlægges i offentlig høring i fire uger,
3. at Forslag til Tillæg 7 til Kommuneplan 2018 ikke miljøvurderes samt
4. at Forslag til Lokalplan 153 ikke miljøvurderes.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 16. marts 2021, pkt. 24:

Anbefales.

Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 16. marts 2021, pkt. 22:

Indstilles taget til efterretning.

Beslutning fra Kultur- og Fritidsudvalget, 16. marts 2021, pkt. 12:

Indstilles taget til efterretning.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Planernes baggrund
Udsatterådet har fremsat et forslag til Rødovre Kommune om at etablere almene boliger for unge i alderen 18-30 år, der af forskellige årsager står uden en bolig. Boligerne etableres i et nyt bofællesskab, der trækker inspiration fra Venligbolig Plus på Frederiksberg.

Formålet er at skabe boliger, der kan give de unge en tryg tilværelse og start på voksenlivet. Her er fællesskabet i boligerne centralt for at forebygge en potentiel udsat livssituation – helt i tråd med indsatsområdet i Rødovrestrategi 2020 om at styrke sociale fællesskaber med f.eks. boliger og boformer til socialt udsatte borgere. Forslaget knytter sig til Strategimål 3 i Udsattepolitikken, om at alle har en tryg base og bolig, samt temaerne i Rødovre Kommunes boligpolitik om boliger til alle.

Fælles for de unge beboere er, at de er enten i uddannelse eller er på vej i uddannelse eller beskæftigelse. Her vil en bolig og et forpligtende fællesskab give de unge mulighed for at få en stabil dagligdag, der gør dem selvstændige, sociale og selvforsørgende.

Rødovre Kommune vil tilknytte støttekontaktmedarbejdere til de unge, der har behov, ligesom kommunen vil stå for at visitere og matche de unge i deleboligerne.

Planernes formål
Formålet med lokalplan og kommuneplantillæg er at give mulighed for at opføre en ny ungeboligbebyggelse, som en kombination af bofællesskab og delte lejligheder. Dertil etableres fælles tagterrasser, et fælles torv samt fælleslokale, der skal understøtte fællesskabet og være anvendeligt til ophold og andre rekreative aktiviteter.

Derudover er lokalplanens formål, at fastsætte høje krav til arkitektonisk kvalitet, hvor den nye udvikling bl.a. skal forholde sig til den gennemskærende løbevold og de omkringliggende sportsfaciliteter samt til, i videst muligt omfang, at bevare det grønnes fortsatte dominans i området.

Lokalplanens indhold
Lokalplanen giver mulighed for at opføre en boligbebyggelse på maks. 1.300 m² bestående at to kuber/punkthuse i 3 og 4 etage.

Bebyggelsen kan indrettes til ca. 21 boliger á ca. 50 m². Ved realiseringen af planen vil bebyggelsen kunne tiltrække 35-50 beboere.

Kubernes opbygning og placering danner et mindre torv, hvor indgange og fællesfaciliteter placeres. Derudover har begge kuber en fælles tagterrasse og et indendørs fællesrum, der placeres i stueetagen og vender mod torvet.

De delte altaner for hver dobbeltbolig skaber alternativer til det mere offentlige og fælles opholdsareal på terræn. Alle beboerne vil derudover have adgang til de grønne rekreative arealer ved Espelunden og sportsfaciliteterne ved Rødovrehallen.

Kuberne og deres udendørs opholdsarealer er placeret under hensyn til, at græsbanen og den omkransende trærække skal bevares, men placeringen indebærer, at den asfaltbelagte løbebane langs ydersiden af trærækken bliver afbrudt i det sydvestlige hjørne. Lokalplanforslaget indeholder to alternativer med hensyn til placering af parkering, renovation og dertil knyttet vejadgang. Det ene alternativ er vejadgang vest om Rødovrehallen frem til parkering og renovation nord for bebyggelsen. Det andet alternativ er vejadgang øst om Rødovrehallen frem til parkering og renovation øst for bebyggelsen. Den endelige løsning fastlægges i samråd med øvrige brugere af området, og på grundlag heraf kan det endelig defineres, hvilket areal, der skal udstykkes og sælges til bebyggelsen.

I lokalplanen fastsættes opholdsarealprocenten til 40 og der stilles krav om, at opholdsarealerne skal indrettes med en grad af positiv overvågning, ved at der i arkitekturen indtænkes løsninger, som skaber tryghed omkring bygningen. En del af disse løsninger kan være strategisk placeret belysning, tilpasset beplantning, vinduesplaceringer og hensigtsmæssig indretning af ankomsten til kuberne. Også på de omkringliggende arealer og stier er der vigtige opmærksomhedspunkter, for at området bliver trygt at færdes og opholde sig i for de unge.

I Kommuneplan 2018 angives der følgende generelle parkeringsnorm, der er relevant for lokalplanområdet: Min. 1 p-plads og 2 cykelparkeringspladser per bolig.

I kommuneplanen er det desuden angivet, at krav til udlæg og anlæg af p-pladser vil blive skønnet i hvert enkelt tilfælde.

Der er foretaget en konkret vurdering af parkeringsbehovet inden for dette lokalplanområde. Det er vurderet, at bebyggelsens beliggenhed med god adgang til stinet og kollektiv trafik, samt boformen med små boliger til unge, er en boform, hvor bilejerskabet forventes at være meget lavt.

Der er derfor fastsat følgende parkeringsnorm inden for lokalplanområdet:

0,43 p-pladser per bolig (der giver i alt 9 p-pladser, med krav om anlæg af 3 p-pladser).

2½ cykelparkeringsplads per bolig (det giver i alt 53 cykelparkeringspladser, hvoraf 2 stk. skal være til ladcykel).

For besøgende til beboerne vil der i reglen være gode bil-parkeringsmuligheder på p-pladsen ved Rødovrehallen.

Kommuneplantillæggets indhold
Kommuneplantillægget omfatter Rammeområde 4G05 Rødovre Parkvej som er udlagt til rekreativt område.

I dag gælder følgende forhold, der ændres med tillægget:

Fremtidig anvendelse: Sportshaller, baner og anlæg til idrætsformål.
Maks. antal etager / bygningshøjde: Maks. 17 meter.
Maks. bebyggelsesprocent: 40.

Tillægget muliggør følgende:

Fremtidig anvendelse: Etageboliger.
Maks. antal etager: 4 / Maks. bygningshøjde: 14,5 meter.
Maks. bebyggelsesprocent: 60.

Forslag til Kommuneplantillæg 7 Rødovre Parkvej vest er vedlagt som Bilag 2.

Planerne skal ikke miljøvurderes
Der er gennemført en screening af planforslagenes indvirkning på miljøet i henhold til Lov om Miljøvurdering af planer og programmer. Rødovre Kommune har vurderet, at planforslagene ikke skal miljøvurderes.

Miljøscreeningen er vedlagt som Bilag 3.

Inddragelse af naboer og borgere
Teknisk Forvaltning har været i dialog med ledelsen på Skovmoseskolen og orienteret om lokalplanforslaget.

Det foreslås at afholde et digitalt borgermøde torsdg den 22. spril 2021, hvor lokalplanforslaget såvel som boligkonceptet kan præsenteres og debatteres.

Lov- og plangrundlag

Lov om Planlægning.
Lov om Miljøvurdering af planer og programmer.
Rammer om livet – Rødovre Kommunes arkitekturpolitik.
Kommuneplan 2018.
Rødovrestrategien.

Økonomiske konsekvenser

Ingen på nærværende stadie.

Tidsplan

Vedtagelse af forslag: marts 2021.
Offentlig høring i 4 uger: april - maj 2021.
Borgermøde: april 2021.
Endelig vedtagelse: juni 2021.
Offentliggørelse: juli 2021.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen har givet en anlægsbevilling på 3,9 mio. kr. til indretning af plads på Sandbækvej til mandskabsfaciliteter, skraldebiler og ladefaciliteter. Anlægsregnskab for bevillingen forelægges til godkendelse.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at anlægsregnskabet godkendes samt
2. at mindreudgiften på 8 kr. tilgår kassebeholdningen.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 16. marts 2021, pkt. 26:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen har den 24. september 2019 bevilliget 3,9 mio. kr. til indretning af plads på Sandbækvej til mandskabsfaciliteter, skraldebiler og ladefaciliteter.

Regnskabet for bevillingen er opstillet nedenfor:

• Bevilling til anlæg: 3.900.000 kr.
• Forbrug: 3.899.992 kr.
• Mindreforbrug: 8 kr.

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v., bilag 1, pkt. 7.2.
Generelle retningslinjer, budgetpublikationen.

Økonomiske konsekvenser

Mindreudgift på 8 kr. tilgår kassebeholdningen.

Tidsplan

Ingen.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Der er kommet en ny affaldsbekendtgørelse, der bestemmer, at der skal indsamles 10 affaldstyper hos private husstande, heraf pap og mad- og drikkevarekarton.

Indsamlingsordning for pap i beholder hos villaer og rækkehuse ændres derfor fra en ordning, hvor det er frivilligt at modtage en beholder til en obligatorisk særskilt indsamling af pap i beholder. Endvidere ændres indsamlingen således, at papbeholderen afhentes inde på standpladsen.

Fristen i affaldsbekendtgørelsen for implementering af indsamlingsordning til mad- og drikkevarekartoner er så kort, at kommunerne ikke kan nå at få indsamlingsmateriel eller biler klar, inden fristens udløb. Teknisk Forvaltning vil derfor søge om dispensation for indsamling af mad- og drikkevarekarton frem til den 31. december 2022.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at Forslag til Regulativ for husholdningsaffald sendes i fire ugers høring,
2. at Teknisk Forvaltning indkøber beholdere til pap til 1.200 husstande og udbringer dem i efteråret 2021. Udgiften på 0,5 mio. kr. søges holdt inden for eget budget,
3. at udgiften på netto 0 kr., svarende til en udgift på 0,7 mio. kr. og tilhørende indtægt på 0,7 mio. kr. som beskrevet i sagsfremstillingen, vil blive indarbejdet i budget 2022 og fremefter samt
4. at det tages til efterretning, at Teknisk Forvaltning har indsendt dispensationsansøgning om udsættelse af indsamlingsordning for mad- og drikkevarekarton.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 16. marts 2021, pkt. 27:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

En ny affaldsbekendtgørelse er trådt i kraft den 9. december 2020, hvori det er bestemt, at kommunerne skal indsamle 10 forskellige affaldstyper hos de private husstande. Det drejer sig om affaldstyperne: Madaffald, papir, plast, glas, metal, pap, tekstiler, farligt affald, mad- og drikkevarekarton samt restaffald. I Rødovre Kommune er vi heldigvis godt på vej, med ordninger for ni ud af de 10 affaldstyper.

Rødovre Kommune har allerede en ordning for indsamling af pap hos de private husstande, hvor det er frivilligt, om man vil modtage en beholder til pap. Denne ordning blev vedtaget af Teknik- og Miljøudvalget den 11. juni 2019 (sag nr. 50) og trådte i kraft den 30. august 2020.

Frivilligheden til at fravælge en beholder ændres nu til en obligatorisk beholder, hvor alle private husstande skal modtage en beholder. Det betyder, at de husstande som i første omgang takkede nej til en beholder til pap, nu skal modtage den. Indsamlingsordningen skal træde i kraft senest den 1. juli 2021.

Den obligatoriske ændring af pap-ordningen giver anledning til at imødekomme et ønske om at ændre den nuværende indsamlingsordning, hvor beholderen skal stilles frem til fortov (skelordning), til en ordning hvor beholderen hentes inde på grunden (standpladsordning).

En ny indsamlingsordning for mad- og drikkevarekarton kræver, at det undersøges nærmere hvordan den kan implementeres, når der ikke må køres flere beholdere ud til husstandene. Det giver anledning til at se på den samlede indsamling af husholdningsaffald og vurdere, om der skal ændres på sammensætningen i to-kammerbeholderne. Afsætningen af mad- og drikkevarekarton er en anden problematik, som også kræver en nærmere undersøgelse.

Denne problematik er gennemgående i alle interessentkommunerne under Vestforbrænding, og Vestforbrænding har derfor udarbejdet et paradigme til interessentkommunerne, som de kan tage udgangspunkt i, når de skal søge om dispensation for implementering af de ordninger de ikke allerede har. Fristen for implementering i affaldsbekendtgørelsen er så kort, at kommunerne ikke kan nå at få indsamlingsmateriel eller biler klar, inden fristens udløb.

Teknisk Forvaltning søger om dispensation for indsamling af mad- og drikkevarekarton frem til den 31. december 2022, som er bekendtgørelsens grænse for mulighed for dispensation til denne ordning.

Det giver mulighed for en grundigere undersøgelse af den bedste løsning med hensyntagen til både økonomi og miljø. Dispensationsansøgningen er vedlagt som bilag.

Indtil en indsamlingsordning for mad- og drikkekartonaffald er implementeret, vil det fra d. 1. juli 2021 være muligt for borgerne at aflevere mad- og drikkekartonaffald i en bringeordning på Rødovre Kommunes Genbrugsstation.

Affaldsregulativet skal udarbejdes på baggrund af et standardregulativ, som består af en obligatorisk del og en valgfri del. Standardregulativet er bestemt i affaldsaktørbekendtgørelsen, og det er ikke muligt for kommunen at ændre i bestemmelserne i den obligatoriske del.

Da der på baggrund af en ny affaldsaktørbekendtgørelse er sket store ændringer i opbygningen af standardregulativet, vil det nye regulativ for husholdningsaffald fremstå med mange ændringer. De fleste ændringer er dog kun af redaktionel karakter, og er for overskuelighedens skyld ikke vist i det vedlagte affaldsregulativ.

De indholdsmæssige ændringer til det nye regulativ er beskrevet nedenfor.

Papindsamling
§12.6 indeholder den mest markante ændring for papindsamlingen, da det er i denne paragraf, at der ikke længere er krav om at beholder stilles frem til skel.

Anmeldepligt for byggeaffald
I § 26.3 om beskrivelse af ordning for bygge- og anlægsaffald, er teksten ændret, så den stemmer overens med bestemmelserne for anmeldepligt i den nye affaldsbekendtgørelse. Her er kravet om anmeldelse af bygge- og anlægsarbejder, der vedrører et areal på mere end 10 m² fjernet.

Lov- og plangrundlag

Lov om miljøbeskyttelse (miljøbeskyttelsesloven).
Bekendtgørelse om affaldsregulativer, -gebyrer og -aktører m.v. (affaldsaktørbekendtgørelsen).
Bekendtgørelse om affald (affaldsbekendtgørelsen).
Bekendtgørelse om at bringe elektrisk og elektronisk udstyr i omsætning samt håndtering af affald af elektrisk og elektronisk udstyr (elektronikaffaldsbekendtgørelsen).
Bekendtgørelse om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer (batteribekendtgørelsen).
Bekendtgørelse om deponeringsanlæg (deponeringsbekendtgørelsen).
Miljøministeriets vejledning nr. 9926 af 14. december 2020 om indsamling af husholdningsaffald.

Økonomiske konsekvenser

Affaldsområdet er takstfinansieret og finansieres via affaldsgebyrerne. Området skal hvile-i-sig-selv, hvilket betyder, at et eventuelt overskud eller underskud skal indarbejdes i taksterne de efterfølgende år. Over- og underskud vil derfor ikke kunne overføres til det skattefinansierede område.

Ændringen af indsamlingen fra at være frivillig til at være obligatorisk, medfører at ca. 1.200 husstande skal have en affaldsbeholder til pap. Det drejer sig om de husstande, som i 2020 fravalgte, den på det tidspunkt, frivillige affaldsbeholder til pap ved skel. Teknisk Forvaltning indkøber beholdere til pap til 1200 husstande og udbringer dem i efteråret 2021. Udgiften på 0,5 mio. kr. søges holdt inden for eget budget.

Indsamlingen ved yderligere 1200 husstande samt ændringen fra, at pap hentes på fortovet til, at det hentes på standplads, forventes at medføre en samlet øget årlig driftsudgift på omkring 0,7 mio. kr., der dækkes af en tilsvarende indtægt fra affaldsgebyrerne på 0,7 mio. kr. der vil blive indarbejdet i budget 2022 og fremefter.

Den samlede ændring på 0,7 mio. kr. årligt indregnes i budget 2022 og frem på affaldsområdet.

Indtægter og udgifter vedrører hovedfunktion 01.38 Affaldshåndtering.

Tidsplan

Forslag til regulativ for husholdningsaffald sendes i fire ugers høring i 2021.

Forslag til regulativ for husholdningsaffald inkl. høringssvar sendes til godkendelse i Kommunalbestyrelsen i juni 2021.

I september vil der blive informeret om de nye regler samt specifik information til de husstande som får leveret en papbeholder.

Udbringning af papbeholdere forventes udført i efteråret 2021.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

ID-linjens strækning fra Rundkørslen til Aktivitetspladsen er anlagt og ibrugtaget. Anlægsregnskab for bevillingen på 5,3 mio. kr. til strækningen forelægges til godkendelse. Regnskabet viser en mindreudgift på 686.275 kr.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at regnskabet godkendes samt
2. at mindreudgiften på 686.275 kr. tilgår kassebeholdningen.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 16. marts 2021, pkt. 28:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Ombygning af Islevbrovej fra Rundkørslen til Aktivitetspladsen er en delstrækning af det større projekt omkring ID-linjen, der strækker sig fra Vestvolden til Ringvejen. ID-linjen har til formål at give identitet til området, skabe bedre sammenhæng og forskønnelse med begrønning på strækningen, samt øget trafiksikkerhed. På strækningen fra Rundkørslen til Aktivitetspladsen er der etableret en dobbeltrettet cykelsti, rækker af træer samt den genkendelige røde løber i klinker, som binder ID-linjen sammen.

Bevillingen på de 5.250.000 kr. blev givet af Kommunalbestyrelsen af to omgange. Projekteringsbevillingen på 500.000 kr. blev givet den 28. november 2017, sagnr. 80 og anlægsbevillingen på 4.750.000 kr. blev givet den 25. september 2018, sagnr. 143.

Nedenfor aflægges regnskab for den samlede bevilling.

• Bevilling: 5.250.000 kr.
• Udgift: 4.563.725 kr.
• Mindreudgift: 686.275 kr.

Mindreforbruget skyldes, at der ved indhentning af konkrete tilbud, fra flere forskellige entreprenører, blev afgivet lavere priser end forventet.

Lov- og plangrundlag

Cirkulære for Budget- og regnskabssystemet for kommuner, kapitel 7.2 om formkrav til årsregnskabet.

Økonomiske konsekvenser

Delprojektet for strækningen af ID-linjen fra rundkørslen til aktivitetspladsen viser en mindreudgift på 686.275 kr., som tilgår kassebeholdningen.

Tidsplan

Ingen.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Anlægsregnskab for bevillingen på 23,0 mio. kr., som vedrører støjreducerende belægning på kommunens gennemskærende veje, forelægges til godkendelse. Regnskabet viser en mindreudgift på 1.062.377 kr.

Vejprojektet er en del af de anlægsinvesteringer på samlet set 38,8 mio. kr., som blev besluttet fremrykket af Kommunalbestyrelsen den 28. april 2020 i sag nr. 92.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at regnskabet godkendes samt
2. at mindreudgiften på 1.062.377 kr. tilgår kassebeholdningen.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 16. marts 2021, pkt. 29:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

KL og Regeringen indgik i 2020 en aftale, som gav kommunerne mulighed for at fremrykke investeringer i byggeri og anlæg til 2020.

Aftalen havde til formål at understøtte danske virksomheder og arbejdspladser under COVID-19-pandemien. I Rødovre Kommune blev det besluttet at fremrykke investeringer for 38,8 mio. kr. oveni anlægsporteføljen for 2020. Bevillingen for de 38,8 mio. kr. og heraf de 23,0 mio. kr. til støjreducerende belægning på kommunens gennemskærende veje blev givet af Kommunalbestyrelsen den 28. april 2020.

Som følge af muligheden for fremrykning af anlægsprojekter, gav Regeringen mulighed for at lånefinansiere udgifterne til de fremrykkede anlægsprojekter. Rødovre Kommune har benyttet sig af den mulighed, herunder som finansiering af udgifterne til vejprojektet om støjreducerende belægning.

Med projektet er der udskiftet kantsten og udlagt støjreducerende belægning på strækningerne: Slotherrensvej og Tårnvej nord for Slotherrensvej. På Jyllingevej er der udskiftet kansten fra Rødovrevej til haveforeningerne vest for Tårnvej, så strækningen senere er klar til at få udlagt støjreducende asfalt. Den støjreducerende belægning nedbringer trafikstøjen på Slotherrensvej og Tårnvej. Desuden har projektet hævet vedligeholdelsesstandarden for de to trafikbelastede strækninger betydeligt.

Nedenfor opstilles regnskabet for projektet:

• Anlægsbevilling: 23.000.000 kr.
• Forbrug: 21.937.623 kr.
• Mindreforbrug: 1.062.377 kr.

Mindreforbruget skyldes dels meget kort tid til udbud og udførelse, dels et forsigtighedsprincip for ikke at få et merforbrug, så de sidste arbejder er først igangsat, da det var sikkert, at dette kunne holdes indenfor budgettet.

Lov- og plangrundlag

Cirkulære om kommunernes budget- og regnskabsvæsen mv. kapitel 7.2.

Økonomiske konsekvenser

Den 28. april 2020 bevilgede Kommunalbestyrelsen 23,0 mio. kr. til støjreducerende belægning på kommunens gennemskærende veje. Af bevillingen er der et mindreforbrug på 1.062.377 kr., som tilgår kassebeholdningen. Evt. overskydende lånoptag reguleres i senere lånesag, således at forbrug og lånoptag balancerer.

Tidsplan

Ingen.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I investeringsoversigten i budget 2021 er der afsat et rådighedsbeløb på 1,2 mio. kr. til kommunens gennemskærende veje, hvor det skal undersøges, hvordan kvaliteten af byrum kan højnes, ved at få belyst emner, som vejenes tilstand, trafiksikkerhed, fremkommelighed, tryghed, klimasikring, biodiversitet og arealanvendelsen generelt. Budgetresolutionen om mere biodiversitet langs kommunens veje, håndteres som delelement i analysearbejdet med de gennemskærende veje. Endelig danner undersøgelsen grundlag for prioritering af de afsatte anlægsmidler til støjreducerende slidlag på kommunens gennemskærende veje.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at der gives en anlægsbevilling på 1,2 mio. kr. til Teknik- og Miljøudvalget, som finansierers af det afsatte rådighedsbeløb på 1,2 mio. kr. i 2021 til udmøntning af arbejdet med de gennemskærende veje.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 16. marts 2021, pkt. 30:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

De gennemskærende veje binder byen sammen med de omkringliggende kommuner, de er overordnede trafikkorridorer, og de fungerer som interne fordelingsveje, men de udgør også en vigtig del af byens rum på lige fod med torve og pladser. For bilister, cyklister og andre trafikanter danner de rammen for mødet med byen. Vejene fungerer med andre ord som byens ansigt udadtil.

I dag fremtræder Rødovres gennemskærende veje mange steder som bagsider til byen. Jyllingevej, Slotsherrensvej, Roskildevej og Tårnvej er præget af støj og forurening, bilerne kører med relativt høj hastighed.

Derudover udgør indfaldsvejene fysiske og visuelle barrierer for bevægelse på tværs af byen. Det er flere steder svært at færdes på tværs af de store veje.

Visionen er, at vejenes barriereeffekt reduceres, og at vejrummene i stedet for kommer til at indgå i helhedsorienterede og bæredygtige byrumsløsninger, der binder byen sammen i stedet for at dele den op.

Grønnere veje - forvaltningen ønsker at undersøge, hvordan byrummene omkring vejene kan forbedres, så der kan skabes forbindelser på langs og på tværs af byen over de store gennemskærende veje. Samtidig skal undersøgelserne forbedre kendskabet til vejenes tilstand, og dermed optimere det faglige grundlag for prioriteringen af de kommende indsatser. I samme forbindelse skal emner som trafiksikkerhed, fremkommelighed, tryghed, klimasikring, biodiversitet og arealanvendelsen omkring vejene belyses nærmere.

Lov- og plangrundlag

Lov om offentlige vej mv. Lov nr. 1520 af 27. december 2014.
Budget 2021.
Rødovre Strategien 2020 - godkendt på Kommunalbestyrelsens møde den 24. november 2020.
Kommuneplan.

Økonomiske konsekvenser

I anlægsbudgettet (Investeringsoversigten) 2021 er der afsat et rådighedsbeløb på 1.200.000 kr. til kommunens gennemskærende veje.

Udgiften på 1.200.000 kr. vedrører hovedfunktion 2.28 Kommunale veje.

Tidsplan

Det forventes, at der kan foreligge en rapport med beskrivelse af mulighederne for de enkelte veje herunder med økonomisk overslag,, efter sommeren 2021.

Der arbejdes regionalt med en BRT-løsning fra Lyngby til Avedøre ad Tårnvej med mulighed for stationsnærhed og anlæggelse af stationsplads ved HL, Rødovre Nord, som begge er projekter, der skal koordineres med tidsplanen for projekter med de gennemskærende veje.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Anlægsregnskab for bevillingen på 5,0 mio. kr., som vedrører pulje til mindre vedligehold på kommunale institutioner forelægges til godkendelse.

Regnskabet viser et mindreforbrug på 7.179 kr.

Puljen til mindre vedligehold på kommunale institutioner er en del af de anlægsinvesteringer på samlet set 38,8 mio. kr., som blev besluttet fremrykket af Kommunalbestyrelsen den 28. april 2020 i sag nr. 92.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at anlægsregnskabet godkendes samt
2. at mindreforbruget på 7.179 kr. tilgår kassebeholdningen.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

KL og Regeringen indgik i 2020 en aftale, som gav kommunerne mulighed for at fremrykke investeringer i byggeri og anlæg til 2020.

Aftalen havde til formål at understøtte danske virksomheder og skabe lokale arbejdspladser under COVID-19-pandemien. I Rødovre Kommune blev det besluttet at fremrykke investeringer for 38.8 mio. kr. oveni anlægsporteføljen for 2020. Bevillingen for de 38,8 mio. kr. og heraf de 5,0 mio. kr. til mindre vedligehold på kommunale institutioner blev givet af Kommunalbestyrelsen den 28. april 2020.

Ved udmøntningen af 5,0 mio. puljen er 57 % af leverancerne udført af lokale firmaer, helt i tråd med det overordnede formål om at skabe lokale arbejdspladser under Covid-19 pandemien.

Af nedenstående figur fremgår fordelingen af leverandører på leverancerne.

Udvalgte opgaver har krævet "specialistviden", som ikke har været tilgængelig i Rødovre Kommune på udførelsestidspunktet og dækker over fagområder som: Tækkemand, Stenhugger, Brandsikring, CTS styring, Akustik.

Kategorien ”alternativ virksomhed” dækker over leverancer leveret af en ikke Rødovre baseret virksomhed, som er valgt af hensyn til at sikre opgaveudførelse, i det afgrænsede tidsrum der var fra den politiske beslutning, ultimo april 2020 til udgangen af året 2020.

”Øvrige” kategorien dækker over brugen af underentreprenør til en Rødovre baseret virksomhed samt tillægs leverance til en allerede igangsat opgave udført af en ikke Rødovre baseret virksomhed.

• Rødovrebaseret virksomhed: 35 (57%)
• Specialistviden: 16 (26%)
• Alternativ virksomhed: 7 (12%)
• Øvrige: 3 (5%)
• Sum: 61 (100%)

Som følge af muligheden for fremrykning af anlægsprojekter, gav Regeringen mulighed for at lånefinansiere udgifterne til de fremrykkede anlægsprojekter.

Rødovre Kommune har benyttet sig af den mulighed, herunder som finansiering af udgifterne til mindre vedligehold af kommunale institutioner.

Anlægsregnskabet omhandler pulje til mindre vedligehold på kommunale institutioner og aktiviteterne fremgår af bilag. Og forlægges til godkendelse.

Nedenfor opstilles regnskabet for projektet:

• Anlægsbevilling i alt: 5.000.000 kr.
• Forbrug i alt: 4.992.821 kr.
• Mindreforbrug: 7.179 kr.

Lov- og plangrundlag

Cirkulære om kommunernes budget- og regnskabsvæsen mv. kapitel 7.2.

Økonomiske konsekvenser

Den 28. april 2020 bevilgede Kommunalbestyrelsen 5,0 mio. kr. til mindre vedligehold på kommunale institutioner.
Af bevillingen er der et mindreforbrug på 7.179 kr., som tilgår kassebeholdningen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Den 1. september 2020 trådte den nye ferielov i kraft. Det betyder, at de feriepenge, der blev optjent fra 1. september 2019 til 31. august 2020, skal indbetales til Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler hos ATP. Hovedstadens Beredskabs bestyrelse besluttede på sit møde den 30. september 2020, at ejerkommunerne indbetaler feriemidlerne til Hovedstadens Beredskab, som straks herefter indbetaler dem til fonden.

Der søges hermed en tillægsbevilling på 684.185,11 kr. der dækker Rødovre Kommunes andel af feriemidlerne.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at der i 2021 gives en tillægsbevilling på 684.185,11 kr. til Økonomiudvalget. Bevillingen finansieres af kassebeholdningen.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Folketingets partier vedtog den 25. januar 2018 ny ferielov i Danmark. Loven indebærer, at der fra september 2020 indføres samtidighedsferie, hvor lønmodtagere optjener og afholder deres ferie over samme periode. Loven betyder, at nye medarbejdere på arbejdsmarkedet kan afholde betalt ferie allerede det første år af deres ansættelse – i modsætning til tidligere, hvor der kunne gå op til 16 måneder, fra den enkelte optjente sin ferie, til den kunne afholdes.

Den nye ferieordning med samtidighed trådte i kraft den 1. september 2020. Ferie, der er optjent i perioden fra den 1. september 2019 til den 31. august 2020 er indefrosset og kan som udgangspunkt ikke afholdes eller udbetales før, lønmodtageren forlader arbejdsmarkedet. Der er oprettet en særlig fond, "Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler", der har til opgave at forvalte og administrere de indefrosne feriemidler. Fonden vil ved overgangen til samtidighedsferie modtage arbejdsgivernes indberetninger af tilgodehavende feriemidler. Fonden vil udbetale tilgodehavende feriemidler reguleret med en årlig tilskrivning til den enkelte lønmodtager, når den pågældende når folkepensionsalderen eller forlader det danske arbejdsmarked. Som led i overgangsordningen skal lønmodtagernes indefrosne feriemidler sikres mod eksempelvis arbejdsgivers konkurs frem til udbetalingen, og i den mellemliggende periode skal der ske en forrentning af de hensatte midler.

Da Hovedstadens Beredskabs ejerkommuner ikke overførte feriesaldi ved selskabets dannelse, skal ejerkommunerne udbetale midler til Hovedstadens Beredskab, så midlerne kan blive overført til fonden. På bestyrelsesmødet den 26. juni 2019 tog bestyrelsen konsekvenserne af den nye ferielov til efterretning, herunder de 3 forskellige afregningsmetoder for indbetaling til fonden, og at feriepengeforpligtigelsen jf. åbningsbalancen stadig påhviler ejerkommunerne efter den nye ferielov.

Bestyrelsen besluttede på mødet den 30. september 2020, at midlerne indbetales til Fonden på en gang i 2021.

Lov- og plangrundlag

Lov nr. 60 af 30. januar 2018 om ferie, med senere ændringer.

Økonomiske konsekvenser

Bestyrelsens beslutning betyder, at ejerkommunerne skal indbetale feriemidler til Hovedstadens Beredskab, som straks herefter indbetaler dem til fonden.

Samlet skal Hovedstadens Beredskab indbetale 43.983.659,03 kr. til fonden. Rødovre Kommunes andel er på 2,2% hvilket udgør 684.185,11 kr., til hvilket der søges en tillægsbevilling.

Udgiften på 684.185,11 kr. vedrører hovedfunktion 00.58 Redningsberedskab.

Tidsplan

De 684.185,11 kr. udbetales til Hovedstadens Beredskab umiddelbart efter godkendelse i Kommunalbestyrelsen.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Der ansøges om en anlægsbevilling på i alt 352.361 kr. til etablering af permanente udendørs vaskestationer med varmt vand på følgende børneinstitutioner:

• Rønneholm
• Mælkevejen
• Skanderup

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at der gives en anlægsbevilling på 352.361 kr. til Børne- og Skoleudvalget til opsætning af udendørs permanente vaskestationer med varmt vand på børneinstitutionerne Rønneholm, Mælkevejen og Skanderup, og afsættes rådighedsbeløb på 352.361 kr. i 2021, som finansieres af kassebeholdningen.

Beslutning fra Børne- og Skoleudvalget, 16. marts 2021, pkt. 20:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Børne- og Skoleudvalget har i november godkendt sagen om 'Etablering af udendørshaner med vamt vand i dagtilbuddene'. Af sagen fremgik det, at Børne- og Kulturforvaltningen på kommende møder ville fremlægge yderligere sager om etablering af vaskestationer med varmt vand i dagtilbud og skoler. På baggrund heraf har forvaltningen foretaget en prioritering blandt dagtilbud og skoler, som tager udgangspunkt i bl.a. deres nuværende adgangsmuligheder til varmt vand samt en vurdering af holdbarheden af de midlertidige installationer med koldt vand.

Nærværende sag udgør således forvaltningens bud på næste fase i etablering af permanente vaskestationer med varmt vand.

Børne- og Kulturforvaltningen anbefaler at etablere udendørs vaskestationer med varmt vand, da erfaringen med hyppigere håndvask i corona-perioden har vist, at den øgede håndhygiejne er med til at reducere sygefraværet, hvorfor det fremadrettet vil være vigtigt at have fokus på god håndhygiejne. For at sikre den gode håndhygiejne vil der fremover være behov for de udendørs permanente vaskestationer.

De permanente installationer vil være frostsikrede og etableres med materiale, der kan tåle udendørs opsætning samt med fast kloakinstallation.

På Rønneholm opsættes tre vaskestationer, da det er en stor institution. Pris: 154.914 kr. for tre styk.

På Skanderup opsættes i alt to vaskestationer. En vaskestation ved vuggestuen og en ved børnehaven. Pris: 106.532 kr. for to styk.

På Mælkevejen er det kun praktisk muligt at etablere én vaskestation pga. kloak- og afløbsforhold. Pris: 90.915 kr for et styk.

På Mælkevejen placeres vaskestationen således, at det er nødvendigt at føre rørene igennem den uopvarmede liggehal. Det betyder, at der er et langt stræk, som skal frostsikres.

Derudover tilsluttes afløbet til kloakken under træterrassen, hvorfor brædderne skal afmonteres og derefter reetableres.

Denne løsning bevirker, at prisen for en vaskestation i Mælkevejen bliver lidt dyrere end i de to øvrige institutioner.

Installationen bliver udført således, at håndvasken kan tilpasses, når træterrasserne bliver fjernet i 2022.

Generelt kan følgende forhold have betydning for prisforskellene:

Indvendigt:

• Føring af brugsvand frem til stedet, hvor installationen skal føres gennem væggen; dette vil på hver installation være forskelligt, nogle steder er vandet tæt på, andre længere væk.
• Afskærmning af brugsvandsinstallation; installationen skal mange steder afskærmes (hvis den ikke kan føres skjult), så børnene ikke kravler i dem eller sidder fast i dem. Ved skjult installation skal plader nedtages og opsættes igen.
• Evt. maling af afskærmning.
• Føring af strøm frem til stedet, hvor installationen skal føres gennem væggen.
• Etablering af magnetventil med ur, så uønsket vandforbrug undgås.

Udvendigt:

• Placering af vaskestation i forhold til kloak; dette vil på hver institution være forskelligt. Nogle steder er kloakken tæt på installationen, andre længere væk.
• Reetablering af arealet, hvor kloakken føres.

For så vidt angår den videre proces arbejder Teknisk Forvaltning og Børne- og Kulturforvaltningen fortsat på at udarbejde en analyse over behov og priser på installering af permanente vaskestationer i de resterende institutioner, som har fået etableret udendørs vaskestationer med koldt vand. Der vil fortløbende blive fremlagt sager til politisk behandling vedrørende etablering af permanente vaskestationer.

Lov- og plangrundlag

Rødovre Kommunes byggestyringsregler.

Økonomiske konsekvenser

Der ansøges om en anlægsbevilling og rådighedsbeløb på i alt 352.361 kr. til opsætning af udendørs permanente vaskestationer med varmt vand på børneinstitutionerne Rønneholm, Mælkevejen og Skanderup.

Der er i budget 2021 ikke afsat økonomi til projektet, da man på daværende tidspunkt ikke kendte til de udfordringer, som COVID-19 har medført. Det foreslås, at udgiften på 352.361 kr. finansieres af kassebeholdningen i 2021.

Ud over indeværende sag er der givet anlægsbevillinger for samlet set 1,2 mio. kr. bestående af en bevilling på 285.000 kr., 770.000 kr. og 150.000 kr. til etablering af permanente vaskestationer på daginstitutionerne Elvergården, Græshoppen, Skibet, Kæret, Træet og Bybjerget samt Islev, Nyager- og Rødovre Skole.

Udgiften vil blive håndteret som COVID-19 relateret.

Udgiften vedrører hovedfunktion 05.25 Dagtilbud til børn og unge.

Tidsplan

Etableringsfase: primo april til midten af maj 2021.
Forventes færdig etableret og klar til brug medio maj 2021.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Der er på investeringsoversigten i 2021 afsat 950.000 kr. til en mere jævn belægning samt bedre lysforhold på stien fra Skanderupvej til Valhøj Skole.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at forslag og tidsplan godkendes samt
2. at der gives en anlægsbevilling på 950.000 kr. til Børne- og Skoleudvalget, som finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på 950.000 kr. i 2021 til Valhøj Skole - sti, lys og belægning.

Beslutning fra Børne- og Skoleudvalget, 16. marts 2021, pkt. 21:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

På investeringsoversigten er der i budget 2021 afsat 950.000 kr. til etablering af ny belægning samt lys på eksisterende sti ved Valhøj Skole.

Stien løber fra Skanderupvej til Brandholms Allé, mellem skolens atletikbane og ejerforeningen Skanderuplund. Stien ligger delvist på Skanderuplunds areal, men en deklaration af den 25/9-1996, som er et tinglyst dokument i ejendommen, giver offentligheden adgang til stien, og Rødovre Kommune mulighed for at etablere belysning langs stien.

Stien er hyppigt brugt af børn som smutvej til og fra skole for at undgå de større veje. Den er meget mørk i vinterhalvåret og eksisterende grusbelægning er ujævn. Derfor er der behov for belysning og ny fast belægning for at skabe større tryghed og bedre fremkommelighed.

Der skal i forbindelse med planlægningen af arbejdet indledes dialog med Skanderuplund i forhold til at sikre, at det udføres i overensstemmelse med deres interesser. Projektet skal endvidere koordineres i forhold til øvrig planlægning i forbindelse med udvidelsen af Valhøj Skole, herunder udarbejdelsen af idéoplæg for udearealerne for at sikre sammenhæng i design og materialer med videre.

Stien ønskes etableret inden nybyggeri på skolen påbegyndes (forventeligt maj 2022), idet det er vigtigt at skabe trygge skoleveje i forbindelse med byggeriet samt fremadrettet.

Udover at stien understøtter en mere sikker cykelvej, er der endvidere med denne en forhåbning om, at flere børn vil cykle til skole både under byggeriet men også efterfølgende.

Lov- og plangrundlag

Rødovre Kommunes byggestyringsregler.
Lokalplan 151 og bygningsreglement BR18.

Økonomiske konsekvenser

Der er i budget 2021 afsat et rådighedsbeløb på 950.000 kr. til Valhøj sti, lys og belægning.

Budgettet indeholder udgifter til bl.a. rydningsarbejder, jordarbejder inkl. vand og drænforhold, udlægning af ny belægning, hegnsarbejder, el-arbejder samt uforudseelige udgifter og evt. rådgiverhonorar.

Afledt drift 25.000 kr. pr. år i Teknisk Forvaltning.

Udgiften vedrører hovedfunktionen 03.22 Folkeskoler.

Tidsplan

Planlægning, inddragelse af Skanderuplund, dialog om projekt og deres interesser: marts-maj 2021.
Projektering og udbud: juni-august 2021.
Udførsel: september-oktober 2021.
Ibrugtagning: november 2021.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Forvaltningen har afholdt licitation på udbygning af Børneinstitutionen Skibet. Det samlede licitationsresultat beløber sig til ca. 41,6 mio. kr., hvilket er en overskridelse på ca. 10,7 mio. kr. af anlægssagens samlede bevilling på 30,9 mio. kr.

Teknisk Forvaltning har fundet besparelser på ca. 2,3 mio. kr. og vurderer, at projektet kan gennemføres for 39,3 mio. kr.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at revideret skitse og tidsplan godkendes samt
2. at der gives en anlægsbevilling på 8,4 mio. kr. til Børne- og Skoleudvalget til udbygning af Børneinstitutionen Skibet, og afsættes rådighedsbeløb på 8,4 mio. kr. i 2021, som finansieres af kassebeholdningen. Den samlede bevilling til udbygning af Skibet udgør dermed 39,3 mio. kr.

Beslutning fra Børne- og Skoleudvalget, 16. marts 2021, pkt. 22:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

På kommunalbestyrelsesmøde den 26. maj 2020 blev frigivet en anlægsbevilling på i alt 30,9 mio. kr. til Udvidelse og ombygning af Børneinstitutionen Skibet. Der har nu været afholdt licitation af projektet, og priserne indhentet i fagentrepriser.

Udearealer har endnu ikke været udbudt, men økonomien forventes afholdt inden for rammen.

I forbindelse med sagens behandling på mødet i Kommunalbestyrelsen den 26. maj 2020, var der forudsat opførelse af en ny tilbygning på ca. 1.000 m2. I den afholdte licitation er der udbudt et byggeri på flere m2 end oprindelig forudsat. De ændrede forudsætninger i forbindelse med licitationen har ikke været forelagt politisk behandling. I kombination med et generelt højere prisniveau for nutidens byggeri, så betyder de flere m2 øgede byggeudgifter. Den samlede anlægssum efter licitationen beløber sig således til ca. 41,6 mio. kr., hvilket er en overskridelse af anlægsbevillingen på ca. 10,7 mio. kr.

De flere m2, som tages i anvendelse, indeholder bl.a. teknikrum i kælderen, som kræver flere m2 end først antaget. Derudover planlægges et stort fællesrum ved indgangspartiet, en indendørs liggehal samt et ekstra grupperum. Det er et stort ønske fra institutionen, at der er et stort fællesrum, som kan bruges til større samlinger for børn og voksne, samt bruges som læringsmiljø med plads til bevægelse og leg mv. Den indendørs liggehal er ligeledes et stort ønske, da det arbejdsgangs- og arbejdsmiljømæssigt er uhensigtsmæssigt at skulle gå ud af huset for at putte børn, holde øje med børn, samt dagligt flytte alt sengetøj frem og tilbage, da liggehallen udendørs ikke vil være isoleret. Det tager tid og kræver flere løft, da børnene ikke kan gå i tørvejr ud til liggehallen.

Forvaltningen har derudover foreslået et ekstra grupperum med henblik på at kunne håndtere det pasningsbehov, der kan komme på lang sigt i Nord baseret på, at der allerede nu ses et pladsunderskud i Nord. Samtidig vil et ekstra grupperum på sigt kunne bidrage til en udfasning af Bagbord, der er i dårlig stand.

Teknisk Forvaltning har i en årrække brugt en kvadratmeterpris på 26.000 kr. for institutionsbyggerier. Der er imidlertid sket en markant stigning i prisudviklingen per m2 de sidste år, hvilket er en udvikling, der ses i alle kommuner. Teknisk Forvaltning vurderer således, at m2 prisen i dag ligger på ca. 30.000 kr. ved institutionsbyggerier. COVID-19 har desuden medført yderligere prisstigninger, da der er blevet igangsat en del byggeri i hele landet, og der er stor efterspørgsel på håndværkere.

Nedslag i licitationsresultat: (se evt. bilag: bevillingsoplæg)

Prissætningsgrundlag:

• Projektering og tilsyn Bygning (ingeniør)
  Økonomisk overslag i 1.000 kr.: 3.000
  Økonomi efter licitation: 3.000
  Forslag til budget inkl. besparelser: 3.300
• Byggeudgifter, inkl. UF (håndværkerudgifter mv)
  Økonomisk overslag i 1.000 kr.: 18.587 og 1.800
  Økonomi efter licitation: 30.552
  Forslag til budget inkl. besparelser: 28.200
• Vinterforanstaltninger, genhusning og køkken
  Økonomisk overslag i 1.000 kr.: 500
  Økonomi efter licitation: 800
  Forslag til budget inkl. besparelser: 800
• Samlede udgifter i kr. ekskl. moms
  Økonomisk overslag i 1.000 kr.: 30.900
  Økonomi efter licitation: 41.652
  Forslag til budget inkl. besparelser: 39.300

Teknisk Forvaltning har sammen med SEL arkitekter gennemgået projektet og fundet en række besparelsesforslag.

Besparelsesforslaget indebærer nogle ændringer i materialevalg, der dog ikke medfører, at den udførelsesmæssige kvalitet forringes, men at selve oplevelsen af bygningen vil få en anden karakter.

Derudover indebærer besparelsesforslaget i forhold til skitse, som blev godkendt på kommunalbestyrelsesmødet i maj 2020, at kælderrummet reduceres med 98,5 m2, hvilket betyder, at alle rum i kælderen bliver komprimeret.

Hovedbygningens bruttoarealer er på i alt 1200,8 m2, og fordelt på følgende etager:

1. sal: 458 m2.
Stueetage: 458 m2.
Kælder: 284,8 m2 (kælder før: 383,3 m2, reducering: 98,5 m2).

Teknisk Forvaltning vurderer således, at udbygningen kan gennemføres inden for en budgetramme på 39,3 mio. kr. Det betyder en budgetoverskridelse på 8,4 mio. kr. i forhold til de 30,9 mio kr., der er afsat til projektet.

Lov- og plangrundlag

Rødovre Kommunes byggestyringsregler.

Økonomiske konsekvenser

Den samlede anlægssum efter licitationen beløber sig til ca. 41,6 mio. kr. Teknisk Forvaltning vurderer, at projektet med de beskrevne besparelser kan gennemføres for 39,3 mio. kr., hvilket betyder en overskridelse af anlægsbevillingen på 8,4 mio. kr.

Uforbrugte midler i 2021 vil blive søgt overført til 2022, idet det forventes, at projektet først afsluttes ultimo 2022.

Udgiften vedrører hovedfunktion 05.25 Dagtilbud til børn og unge.

Tidsplan

Byggeperiode: maj 2021 - ultimo 2022.
Ibrugtagning af institution: ultimo 2022.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Sagen indeholder forslag til en Rødovre-model for udmøntning af midler til minimumsnormeringer i Rødovre Kommune, samt omlægning af nuværende budgetmidler til sociale normeringer.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at der i budget 2021 gives en tillægsbevilling på netto 0 kr. til Børne- og Skoleudvalget svarende til en udgift og tilhørende indtægt på 6.476.000 kr. vedr. den statslige pulje,
2. at der i budget 2021 gives en tillægsbevilling på 1,9 mio. kr. til Børne- og Skoleudvalget til fremrykning af minimumsnormeringer, så Rødovre Kommune fortsat er et år foran de af Folketingets vedtagne planer for udmøntning af minimumsnormeringer. Bevillingen finansieres af kassebeholdningen,
3. at der i budget 2022 og overslagsåret 2023 (2023-2025) indarbejdes yderligere kommunale midler til minimumsnormeringer, samtidig med at de afsatte kommunale midler i 2024 fjernes, da staten finansierer minimumsnormeringer fra 2024 og frem,
4. at 85 % af midlerne fra minimumsnormeringer fordeles ligeligt mellem kommunens dagtilbud efter deres normerede antal børn. De resterende 15 % af midlerne fordeles mellem de dagtilbud, der har mere end 15 % af udsatte børn samt
5. at de nuværende budgetmidler til sociale normeringer på 0,6 mio. kr. fra 2022 afskaffes og medregnes i Dagtilbudsområdets tildelingsmodel.

Beslutning fra Børne- og Skoleudvalget, 16. marts 2021, pkt. 23:

Indstillingen anbefales, idet det tilføjes, at et dagtilbud dog max kan modtage 1/3 af midlerne til særligt udsatte dagtilbud (15 % puljen) svarende til max 5 % af de samlede midler til minimumsnormeringer. Eventuelle overskydende beløb vil blive fordelt forholdsmæssigt mellem alle dagtilbud.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

I 2020 fik Rødovre Kommune bevilliget 4,2 mio. kr. fra staten til indførelsen af minimumsnormeringer. Regeringen har i december 2020 indgået aftale om minimumsnormeringer for 2021 og frem. Den endelige behandling og godkendelse af aftalen forventes at komme på plads i foråret 2021. Aftalen indebærer bl.a., at de lovbundne minimumsnormeringer fremrykkes til 2024.

I den politiske aftale for budget 2021 besluttede Kommunalbestyrelsen i Rødovre at fremrykke implementeringen af minimumsnormeringerne til 2024 et år tidligere end de lovbundne minimumsnormeringer. Med denne sag fastholdes fremrykningen, så minimumsnormeringer i Rødovres daginstitutioner fortsat udrulles et år tidligere i Rødovre end forudsat på landsplan, samt en tidligere udrulning i de enkelte år 2022 og 2023.

Rødovre Kommune vil i 2021 modtage 6.476.000 kr. fra puljen stigende til forventet 12,2 mio. kr. i 2024.

Samtidig med udmeldingen af ovenstående bevillinger til institutionerne (6,5 mio.kr. og 1,9 mio.kr.) fordeles puljen på 1,7 mio. kr., som blev indarbejdet i budget 2021 til minimumsnormering som følge af den politiske aftale. Af den samlede sum afsættes 140.000 kr. til forhøjelse af tilskuddet til private institutioner.

De lovbundne minimumsnormeringer skal sikre, at der er én voksen per tre børn i vuggestuerne og én voksen per seks børn i børnehaverne.

Rødovremodellen:

I december 2020 havde Børne- og Skoleudvalget en temadrøftelse om, hvad høj pædagogisk kvalitet er, og hvordan minimumsnormeringer kan bidrage til at skabe bedre pædagogisk kvalitet for alle børn i i Rødovre Kommunes dagtilbud. På mødet blev det særligt drøftet, hvordan der kan sikres større chancelighed for alle børn, og hvordan børnesammensætningen ser ud i de forskellige dagtilbud i Rødovre. Udmøntningen af minimumsnormeringer er endvidere blevet drøftet i Dagtilbuds-MED og i ledergruppen.

På baggrund af disse drøftelser foreslår Børne- og Kulturforvaltningen, at midlerne til minimumsnormeringer fremadrettet fordeles efter en Rødovre-model, der indebærer, at 85 % af midlerne fordeles ligeligt mellem alle kommunens dagtilbud efter deres normerede antal børn, mens de resterende 15 % af midlerne fordeles mellem de dagtilbud, der har mere end 15 % af udsatte børn.

Definitionen af udsatte børn uddybes i nedenstående afsnit.

Ved at fordele 85 % ligeligt til alle dagtilbud sikres det, at alle dagtilbud får flere pædagogiske medarbejdere, så det bliver muligt at arbejde med pædagogiske aktiviteter hele dagen i mindre grupper. Forskningen viser, at når der investeres i børns deltagelsesmuligheder i fællesskaberne igennem blandt andet mindre grupper, opnås der større chancelighed og livsduelighed.

Ved at fordele de sidste 15 % af midlerne til de dagtilbud med flest udsatte børn vil det give dagtilbuddene mulighed for at iværksætte særlige indsatser, som fx mindre grupper i løbet af dagen, uden at ressourcerne fratages de øvrige børn med henblik på en større grad af chancelighed for alle børnene. Det vil derudover give dagtilbuddene bedre mulighed for tværgående samarbejde med PPR, Børne- og Familieafdelingen og forældrene.

Midlerne til minimumsnormeringer kan endvidere bidrage til at indfri kommunens ambition om at have ansat 70 % pædagoger i kommunens dagtilbud. Pædagogandelen var i 2020 på 60 % inkl. ledere. Der er store udfordringer med at rekruttere pædagoger både i Rødovre men også generelt på landsplan.

Data om børnesammensætningen i Rødovre:

Børnesammensætningen i Rødovre Kommunes dagtilbud er meget varierende. At være et 'udsat barn' kan skyldes mange ting, men samlet set har disse børn ikke de samme vilkår og chancer for at udvikle sig og trives som mange andre børn.

Danmarks Statistik har opgjort, hvor mange 'udsatte børn' der er i kommunens dagtilbud. Definitionen baserer sig på Danmarks Statistiks seks socioøkonomiske kriterier, og for at være et 'udsat barn' skal man opfylde mindst tre af disse kriterier.

Kriterierne er følgende:

1. Barn af enlige
2. Herkomst
3. Uddannelsesniveau for familien
4. Arbejdsmarkedstilknytning for familien
5. Indkomstniveau for familien
6. Andel af indkomsterstattende ydelser for familien (overførselsindkomster)

Data fra Danmarks Statistik viser, at der i Rødovres dagtilbud i gennemsnittet er 9 % af de indskrevne børn, som opfylder mindst tre af de socioøkonomiske kriterier. Dagtilbuddene fordeler sig således:

• I fire dagtilbud har mere end 15 % af børnene mindst tre af de socioøkonomiske kriterier.
• I otte dagtilbud har 10-15 % af børnene mindst tre af de socioøkonomiske kriterier.
• I 13 dagtilbud har under 10 % af børnene mindst tre af de socioøkonomiske kriterier.

Fremadrettet udmøntning af midler til minimumsnormeringer:

Dagtilbuddene har behov for stabilitet og forudsigelighed i budgetterne for at ansætte pædagogisk personale. Derfor anbefaler forvaltningen, at fordelingen af de 15 % af midler til dagtilbud med flest udsatte børn genberegnes hver tredje år. Dog med undtagelse af nystartede dagtilbud, der ikke har haft mulighed for at have fuldt børnetal i det første år. I sådanne tilfælde skal det/de specifikke dagtilbud genberegnes et år efter opstart.

Det betyder, at pengene omfordeles hvert tredje år alt efter fordelingen af udsatte børn.

I Dagtilbudsområdets nuværende tildelingsmodel fordeles der ca. 0,6 mio. kr. til sociale normeringer. Pengene er udlagt til de dagtilbud, der har haft størst andel af børn med økonomisk friplads.
Forvaltningen anbefaler, at budgettet fremadrettet indgår i den almindelige tildeling til dagtilbud, så der ikke gives sociale normeringer efter to forskellige modeller.

Dagtilbud, der i dag modtager statslige puljemidler til udsatte børn, som eksempelvis Solsikken (frem til 2022) og Bybjergets vuggestue (frem til 2022), tildeles ikke ekstra midler til minimumsnormeringer (15 % andelen) i de år puljemidlerne modtages.

Økonomiske konsekvenser

Den godkendte anvendelse af de statslige puljemidler har ingen økonomiske konsekvenser for Rødovre Kommune. Rødovre Kommune har modtaget brev fra Børne- og Undervisningsministeriet om, at kommunen i 2021 vil modtage 6.476.000 kr. fra puljen. Hvis nogle kommuner fravælger at modtage puljemidlerne, vil beløbet kunne blive højere, men det forventes ikke at være tilfældet.

Forældrebetalingen i Rødovre hæves ikke som følge af denne sag.

I budget 2022 (2023-2025) indarbejdes yderligere kommunale midler til minimumsnormering i budget 2022 og overslagsåret 2023, samtidig med at de afsatte kommunale midler i 2024 fjernes, da staten finansierer minimumsnormeringer fra 2024 og frem.

Bevillingen vedrører hovedfunktion 05.25 Dagtilbud til børn og unge.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Med Finansloven i 2020 blev der afsat 275 mio. kr. stigende til 807 mio. kr. i 2023 til løft af folkeskolen ved ansættelse af flere lærere.

Med finansloven 2021 er der udmøntet 399,6 mio. kr. til fordeling mellem kommunerne. Rødovre har i år modtaget 3,1 mio. kr., som med denne sag fordeles til Rødovre Kommunes skoler.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at der i 2021 gives en udgiftsneutral tillægsbevilling til Børne- og Kulturforvaltningen på 0 kr. svarende til en udgift og en tilsvarende indtægt på 3,1 mio. kr. til skoleområdet,
2. at midlerne fordeles til skolerne med et grundbeløb på 100.000 kr. pr. skole og den øvrige pulje fordeles efter elevtal samt
3. at midlerne anvendes til ansættelse af flere lærere med henblik på flere to-lærer-timer til yderligere understøttelse af 'Læringsfællesskaber for alle' og mentorordning.

Beslutning fra Børne- og Skoleudvalget, 16. marts 2021, pkt. 26:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Midlerne er i lighed med puljen fra 2020 afsat til generelt løft af folkeskolen. Der er således ikke tale om midler afsat til opfyldelse af et bestemt serviceniveau. Udgangspunktet er, at midlerne skal anvendes til fastansættelse af flere lærere med henblik på at hæve kvaliteten i undervisningen, eksempelvis via øget brug af to-lærerordninger til at styrke de inkluderende læringsmiljøer.

Til forskel fra 2020 er der i 2021 ikke krav om, at midlerne skal anvendes ud over det allerede vedtagne budget. Formålet med puljen er at fastansætte flere lærere, og det vil derfor af hensyn til muligheden for langsigtet planlægning være fordelagtigt at få indarbejdet puljen i budget 2022 og fremefter. Der foreligger ikke en endelig udmøntning af puljerne for overslagsårene. Hvis puljen i 2022 og frem fordeles ligesom i 2020 og 2021, så fordeles midlerne ud fra Rødovre Kommunes andel af landets samlede elevtal, så vil Rødovre kommune få tildelt ca. 4,2 mio. kr. i 2022 og 6,1 mio. kr. i 2023.

For 2021 foreslås det i lighed med 2020, at midlerne tildeles til flere lærere og børnehaveklasseledere på skolerne for at give alle Rødovre Kommunes børn de bedste muligheder for læring, udvikling og trivsel. Midlerne foreslås fordelt med et grundbeløb på 100.000 kr. pr. skole og den øvrige pulje fordeles efter elevtal. Begrundelsen for at give et grundbeløb er, at en ren tildeling på baggrund af elevtal vil give for små beløb til henholdsvis Skovmoseskolen, Ungecenter2610 og de interne specialklasser til i praksis at gøre en forskel.

Med tildelingen af de ekstra midler kan der skabes endnu bedre rammer for læring og undervisning på alle Rødovres skoler. Midlerne kan anvendes til at udfolde og videreudvikle 'Læringsfællesskaber for alle' gennem etablering af flere to-lærer-timer og holddannelser samt videreudvikling af den fleksible mentorordning, der blev startet op i slutningen af 2020.

Lov- og plangrundlag

Finanslov 2021.

Økonomiske konsekvenser

Rødovre Kommune modtager 3.116.000 kr. til dækning af udgifterne ved den foreslåede aktivitetsudvidelse. Midlerne skal anvendes på skoleområdet, og eventuelt ubrugte midler skal tilbagebetales til staten.

Den godkendte anvendelse af midlerne har ingen økonomiske konsekvenser for Rødovre Kommune.

Beløb vedrørende 2022 og fremefter håndteres i forbindelse med budgetprocessen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Børne- og Kulturforvaltningen og Social- og Sundhedsforvaltningen fremlægger forslag til 'En ung strategi - Sammen med unge' for Rødovre Kommune, som er udviklet med afsæt i projektet 'Sammen med unge'. 'En ung strategi - Sammen med unge' sætter fokus på en sammenhængende indsats for alle unge i Rødovre og afspejler kommunens vision 'Sammen om Rødovre' om løbende at udvikle politik og velfærd sammen med borgerne.

Sagen behandles samtidig i Børne- og Skoleudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Beskæftigelsesudvalget og Social- og Sundhedsudvalget.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen og Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

1. at Rødovre Kommunes nye ungestrategi 'En ung strategi - Sammen med unge' godkendes samt
2. at udgiften på 1,425 mio. kr. indarbejdes i skoleområdets budget for 2022 og fremefter.

Beslutning fra Børne- og Skoleudvalget, 16. marts 2021, pkt. 27:

Anbefales.

Beslutning fra Kultur- og Fritidsudvalget, 16. marts 2021, pkt. 11:

Anbefales.

Beslutning fra Beskæftigelsesudvalget, 16. marts 2021, pkt. 11:

Anbefales.

Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 16. marts 2021, pkt. 21:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte i oktober 2019 igangsættelsen af projektet 'Sammen med unge' og gav i den forbindelse unge i Rødovre Kommune et løfte om at medvirke til at skabe den mest livssprudlende generation af unge i Rødovre Kommunes historie. Med afsæt i løftet er der i perioden november 2019 - november 2020 gennemført en stor kvalitativ analyse og proces med inddragelse af flere end 250 unge, 50 medarbejdere og ledere, lokale erhvervsledere, foreningslivet og frivillige fra Rødovre. I processen er der indsamlet et stort datamateriale, som viser, hvad unge i Rødovre i 2020 er optaget af, hvad de bøvler med, og hvad de drømmer om. De mange input, der er indsamlet undervejs, udgør et omfattende kvalitativt datamateriale, som har bibragt ny viden og mange relevante indsigter. Rødovre Kommunes ungestrategi 'En ung strategi - Sammen med unge' står således på et solidt datagrundlag.

En ung version af Rødovre
Ungestrategien er: En involverende og kreativ tilgang til, sammen med de unge, løbende at udvikle den mest livssprudlende generation i et ungt Rødovre.

'En ung strategi - Sammen med unge' skal virkeliggøres gennem en sammenhængende ungestrategi, hvor kommune og unge borgere sammen vil styrke fællesskab, medansvar og engagement i lokalsamfundet.

I tråd med den politiske vision om velfærdsfornyelse, 'Sammen om Rødovre', er målet med 'En ung strategi – Sammen med unge' at gøre de unge livsduelige og –glade, give dem de bedste forudsætninger for uddannelse og sikre lige deltagelsesmuligheder.

De ønskede effekter er koncentreret om:

• at skabe fællesskaber, der giver mening for alle,
• at flere unge oplever, at de bliver hørt og lader sig engagere,
• at flere unge træffer det rette uddannelsesvalg samt
• at trivslen blandt unge stiger.

Det er en ung strategi, da den både omhandler kommunens mange unge borgere, ligesom at strategien skal signalere, at der ikke tidligere er blevet arbejdet tværgående strategisk med de unge på den måde.

En sammenhængende indsats for unge, som skaber unge-engagement og inddrager de unges perspektiver og fællesskaber, kræver, at de unge spørges.

Pejlemærker
Ungestrategiens bærende elementer består af tre pejlemærker, som sætter retningen for Rødovre Kommunes unge strategi.

1. Nysgerrig først

Unges stemmer skal i spil, og de skal opleve nysgerrige voksne, der lytter. De unge skal opleve, at de kan gøre en forskel for dem selv og for fællesskabet. Selvom vi voksne tror, at vi ved, hvad de unge har behov for, så skal vi i langt højere grad tage afsæt i det, de unge er optagede af, drømmer om og bøvler med. Nysgerrig først understøtter de indsatser, der også er relevante i fremtiden. I 2020 er især mobile, fleksible og individualiserede tilbud i høj kurs hos de unge, men om fem år ser billedet formodentlig anderledes ud.

2. Ingen rammer der strammer

Unge skal have mulighed for at udvikle sig i rammer, der giver plads til at fejle og til at tage styring selv. Unge og voksne har i fællesskab fokus på, om der er rammer, der strammer. De fysiske rammer, samarbejdspartnere og organiseringsformer skal nytænkes.

3. Relationer før regler

For unge betyder relationer mere end regler. Unge vil mødes i øjenhøjde og venner er altafgørende. Derfor er det essentielt, hvem der er med på 'holdet' – både unge og voksne. Holdet sættes ud fra de unges verden – ikke systemets.

En ny tilgang
Brugeroplevelsen sættes i centrum ved at have de unge borgere og deres verden som omdrejningspunkt for, hvordan kommunen samarbejder med og agerer over for de unge. Der vil være fokus på indgange - både de fysiske og digitale - samt sammenhænge på tværs af sektorer, forvaltninger og fagområder.

De tre vigtigste elementer for at opnå dette er de tre M’er:

• Metoden
  Strategien indebærer en tydelig metodisk tilgang kaldet designtænkning. Metoden handler i sin essens om at lytte, observere og forstå, før de voksne kommer med løsninger og svar, samt om at udvikle løsninger sammen med de mennesker, som det hele handler om.
• Mindsettet
  Strategien tager afsæt i, at det tager tid at flytte det fælles fokus fra 'vi ved allerede, hvad borgerne har brug for' til 'vi er systematisk nysgerrige og inddragende'. Det kræver fokus, ledelse og tålmodighed at skifte mindset.
• Menneskene
  Strategien medfører, at en gruppe medarbejdere på tværs af organisationen trænes i metoden og strategiens pejlemærker. De bliver ambassadører for den unge strategi og hjælper ledere og medarbejdere med at anvende metoden i hverdagen.

Organiseringen
'En ung strategi – Sammen med unge' er en ambitiøs strategi, der underbygger og realiserer ambitionerne i 'Sammen om Rødovre' ved at skabe dialog og fælles forståelse med de unge som en forudsætning for at udvikle et ungt Rødovre sammen. Involvering, engagement og omstilling af vante praksisser kræver tid, ressourcer og et tværfagligt fællesskab.

Derfor foreslår Børne- og Kulturforvaltningen og Social- og Sundhedsforvaltningen, at der etableres et tværgående designteam drevet af en projektleder, som løbende og dedikeret arbejder med at realisere 'En ung strategi – Sammen med unge'. Designteamet er en gruppe af medarbejdere med forskellige fagligheder, som arbejder med afsæt i designtænkning og fungerer som ambassadører for denne tilgang til udvikling sammen med unge.

Projekt 'Sammen med unge' har vist, at den tværgående indsats kan løfte mere og giver mening for de unge i deres livssituation. De er optaget af 'cool voksne', der taler sammen og kan gøre en forskel for dem, og som oprigtigt lytter og agerer i forhold til dem.

Prøvehandlinger
Datamaterialet fra projekt 'Sammen med unge' (se bilag 1) viser, at unge i Rødovre er forskellige og har individuelle behov og ønsker, der afhænger af deres personlighed, baggrund og af, hvor de er i deres liv. En række tematikker går igen blandt de unge og danner grundlag for de prøvehandlinger, som allerede er afprøvet med afsæt i pejlemærkerne og de tre M'er:

- Hvor kan jeg hænge ud, når jeg er 18 år?
Contain – et ungestyret sted for unge over 18 år, hvor 'relationer kommer før regler', hvor kendskab og kommunikation var ungestyret gennem unges SoMe platforme. Stedet tog udgangspunkt i de unges fællesskaber og interesser, og var mobilt.

Næste skridt er en afdækning af, hvordan et ungestyret sted skal se ud, og hvad det skal understøtte, herunder om det skal være et fysisk sted eller mere mobilt. Designteam og projektleder afvikler i samarbejde med unge over 18 yderligere prøvehandlinger.

På den lange bane er det målet, at der etableres et ungestyret sted for de 18+ unge. Indholdet skal drøftes politisk og besluttes politisk.

- Hvordan bliver klubberne relevante for mig?
Pop-up event i klubregi - en øvebane for klubberne med udgangspunkt i unges interessefællesskaber. Eventet byggede på en fleksibel og mobil tilgang, som var ungestyret ud fra interesse og kommunikation via de unges SoMe platforme.

Næste skridt er, at projektleder og designteam faciliterer initiativer i samspil med medarbejdere fra klubberne og andre samarbejdspartnere for at afklare de unges interessefelt og undersøge om tilbuddene fortsat skal finde sted i de eksisterende klubber, eller om tilbuddene i klubberne skal se anderledes ud.

På den lange bane er det målet, at klubstrukturen afspejler de unges ønsker og behov, og en eventuel omlægning af klubstrukturen skal drøftes og besluttes politisk.

- Hvordan kan jeg få hjælp til at finde vej i uddannelsesjunglen?
Kaf’olancen – en ny måde at lave uddannelsesvejledning på med ung til ung dialog. Vejledningen havde fokus på de unges interesser og en fleksibel og mobil tilgang til at mødes med de unge, der hvor de er – både mentalt og fysisk.

Næste skridt er, at Kaf’olancen og ideerne bagved videreudvikles i samarbejde mellem projektleder, designteam og uddannelsesvejledningen i Rødovre, Ungecenter2610. Målet er at skabe et koncept for en ny, åben og fleksibel vejledning.

På den lange bane er det målet, at alle unge skal føle sig set og hørt i en mere åben og fleksibel vejledningsstruktur, ligesom de unge støttes frem mod det rette uddannelsesvalg. Vejledning skal være tilgængelig for en større gruppe unge. Formen skal findes i samarbejde med de unge og den nuværende uddannelsesvejledning, ligesom andre samarbejdspartnere med perspektiv og erfaring med vejledning af unge, skal inddrages.

Udover ovenstående prøvehandlinger er der udviklet en række andre prøvehandlinger udpeget af de unge, der også skal afprøves og videreudvikles (beskrevet i bilag 1).  

En ung strategi
I Rødovre Kommune skal unge borgere opleve, at de har en stemme, og at deres stemme gør en forskel. Rødovre er et fællesskab, og ungdommen er og skal være en naturlig del af det.

Mål og effekt knytter sig til strategien, herunder pejlemærkerne og de tre M’er, og kan derfor løbende blive foldet yderligere ud i takt med, at de unge involveres og prøvehandlinger udvikles. Ved at etablere et designteam, der fortsat har størstedelen af deres arbejdstid i de respektive forvaltninger, er hensigten, at der både udvikles på mål og ambitioner for indhold og metoder for 'En ung strategi – Sammen med unge', samtidig med at tilgange og perspektiver udvikler de enkelte forvaltningers evne til at arbejde med inddragelse af borgeren og udvikling af velfærden.

Der opstilles konkrete mål for og ønskede effekter af indsatsen 'En ung strategi – Sammen med unge', således at progressionen i indsatsen følges tæt. Mål og effekter vil tage udgangspunkt i de unges trivsel, uddannelsesvalg og oplevelse af involvering og fællesskab, bl.a. i regi af eksisterende målinger på skoleområdet og anden data fra de forskellige enheder på tværs af forvaltningerne.

'En ung strategi – Sammen med unge' vil blive foldet yderligere ud som tema på budgetseminar for Kommunalbestyrelsen i maj.

Lov- og plangrundlag

Lov om Folkeskolen og Serviceloven.

Økonomiske konsekvenser

Økonomisk holdes aktiviteten i 2021 inden for rammerne af det nuværende budget.  

Det foreslås, at der fra 2022 afsættes et årligt budget på samlet 1,425 mio. kr. Heraf skal afsættes 0,6 mio. kr. til en projektleder af 'En ung strategi - Sammen med unge’ samt 0,825 mio. kr. til et designteam bestående af seks medarbejdere på tværs af hele kommunen med en ansættelsesgrad på 25 %.

Tidsplan

'En ung strategi - Sammen med unge' skydes i gang i indeværende år, hvor de indledende strategiske skridt på vejen tages. Arbejdet skaleres løbende med henblik på at realisere en sammenhængende indsats for unge fra 2022 og fremadrettet. Kommunalbestyrelsen orienteres årligt om indsatsens fremdrift.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen har givet en anlægsbevilling på 1.500.000 kr. til renovering af køkkenerne på plejehjemmene. Anlægsregnskab for bevillingen forelægges til godkendelse.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at anlægsregnskabet godkendes.

Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 16. marts 2021, pkt. 13:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen har givet en anlægsbevilling på 1.500.000 kr. til renovering af køkkener på plejehjemmene. Forbrug i alt er 1.500.000 kr.

Anlægsbevillingen er en del af investeringerne i 2020, som Kommunalbestyrelsen godkendte på mødet d. 28. april 2020 (sag nr. 92) i forbindelse med KL og regeringens aftale, der gav kommunerne mulighed for at fremrykke investeringer i byggeri og anlæg til 2020.

Midlerne til køkkenerne på plejehjemmene i 2020 på 1.500.000 kr. er afsat til renovering og udskiftning af køkkenernes inventar og redskaber med henblik på at forbedre køkkenpersonalets arbejdsbetingelser og forbedre madlavningen, som vil have indflydelse på brugernes oplevelse af køkkenerne og den serverede mad.

Midlerne er anvendt til anskaffelser på kommunens tre egne plejehjem og har omfattet indkøb af nye ovne, opvaskemaskiner, røremaskiner, kipsteger og kipgryder, pålægsmaskiner, arbejdsborde og reparation af fryserum.

Lov- og plangrundlag

Lov om kommunernes styrelse (Bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 47 af 15. januar 2019), kap. 4, Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. (BEK nr. 128 af 1. februar 2019), kap. 4, Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelse af garantier mv. (BEK nr. 1580 af 17/12/2013), kap. 2 og 3, aftale mellem regeringen og KL om "Tiltag vedr. kommunernes økonomi i lyset af COVID19" af 26. marts 2020 og kommunens Principper for Økonomistyring (Kasse- og regnskabsregulativ).

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen har givet en anlægsbevilling på 3.900.000 kr. til inventar til det nye plejehjem Ørbygård.

Anlægsregnskab for bevillingen forelægges til godkendelse.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

1. at anlægsregnskabet godkendes samt
2. at merudgiften på 58 kr. dækkes af kassebeholdningen.

Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 16. marts 2021, pkt. 14:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen har givet en anlægsbevilling på 3.900.000 kr. til inventar på det nye plejehjem Ørbygård. Forbruget udgør i alt 3.900.058 kr. Der er således en merudgift på 58 kr.

Plejehjemmet Ørbygård er ombygget i perioden juni 2016 - 1. februar 2020. Første byggeafsnit med 34 nye boliger blev færdiggjort maj 2018 og andet afsnit med yderligere 48 boliger var klar til indflytning 1. februar 2020.

Plejehjemmet har i en vis udstrækning gjort brug af inventar fra det tidligere plejehjem ved indflytningen i afsnit 1, men udvidelsen af plejehjemmet har betydet, at der blev brug for nyt inventar til boligerne og fællesrummene, som ikke er indeholdt i byggesagen om ombygningen af plejehjemmet.

Det nye inventar til plejehjemmet på 3.900.058 kr. i 2020 omfatter nye senge og lifte i boligerne, møbler til tre fællesrum og terrasser for beboerne, møbler til kontorer og personalerum, "ikke nagelfast" arbejdsbelysning og lamper til spise-og mødeborde, samt gardiner etc.

Lov- og plangrundlag

Budget 2020.

Økonomiske konsekvenser

Merudgiften på 58 kr. finansieres af kassebeholdningen.

Tidsplan

Ingen.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I budget 2021 er der afsat 2,52 mio. kr. til at understøtte minimumsnormeringer på plejehjemmene. Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger forslag om fordeling af de ekstra midler på de enkelte plejehjem til godkendelse.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at forslag om fordelingen af de 2,52 mio. kr. afsat til at udvikle minimumsnormeringer til plejehjemmene godkendes.

Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 16. marts 2021, pkt. 15:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Formålet med de ekstra afsatte midler i budget 2021 er at starte på udviklingen af minimumsnormeringer på plejehjemmene. Der er en stærk ambition i Rødovre Kommune om at have en ældrepleje i top. Den politiske ambition om at udvikle minimumsnormeringer på plejehjemmene bygger derfor på, at der skal være tilstrækkelige ressourcer til at sikre en god pleje af høj kvalitet på plejehjemmene i Rødovre Kommune, hvor den enkelte kan have et trygt og værdigt ældreliv.

Det betyder, at:

• Der skal være tid til nærvær med den enkelte og dennes pårørende.
• Der skal være mulighed for aktiviteter og oplevelser både inde og ude.
• Kvalitet og faglighed i plejen, hvor borgerne hjælpes respektfuldt, og når de ønsker det.
• Medarbejderne er veluddannede, og så vidt muligt fuldtidsansat, således at der er færrest mulige skift.

De fire ovenstående temaer vil indgå i arbejdet med udvikling af minimumsnormering og deres betydning på plejehjemmene. Der er ikke officielle minimumsnormeringstal for plejehjem i kommunerne. De forsøg på undersøgelser, der er foretaget, rummer en hel del usikkerhed afhængig af kommunernes organisering og indretning. Forvaltningen vil derfor i løbet af 2021 afsøge mulighederne for yderligere sammenligninger med andre kommuner for derigennem at give et kvalificeret sammenligningsgrundlag.

Der er de seneste år prioriteret at tilføre ressourcer til bl.a. ekstra aftenvagt. Det er derfor forvaltningens vurdering, at midlerne bør prioriteres til dagvagten og vil betyde en opnormering med seks medarbejdere, som vil give mulighed for at tilføre ca. en medarbejder pr. 50 borgere i dagvagt. Den samlede prioritering af midler til ældreområdet fremgår af sag 78/2020 fra Social- og Sundhedsudvalget.

Social- og Sundhedsforvaltningen søger løbende tilskud fra statslige puljemidler. I 2021 er der afsat 421 mio. kr. til puljen for ”flere hænder og højere faglighed i ældreplejen”. Social- og Sundhedsforvaltningen vil søge om tilskud, når ansøgningspuljen offentliggøres, idet det er forventningen, at Rødovres andel udgør ca. tre mio. kr. svarende til syv til otte medarbejdere mere. Det vil give yderligere mulighed for at styrke normeringen.

Lov- og plangrundlag

Budgetaftalen for 2021.

Økonomiske konsekvenser

Med sagen udmøntes budget på funktion 5.30 Tilbud til ældre på 2,52 mio. kr. til løft af plejehjemmene:

• Engskrænten (51 pladser), 426.977 kr., hvilket svarer til 1 medarbejder.
• Broparken (78 pladser), 653.023 kr., hvilket svarer til 1,6 medarbejder.
• Ørbygård (82 pladser), 686.512 kr., hvilket svarer til 1,6 medarbejder.
• Dorthe Mariehjemmet (90 pladser), 753.488 kr., hvilket svarer til 1,8 medarbejder.

Tidsplan

Ansøgningen til puljemidlerne til flere hænder og højere faglighed forelægges til godkendelse, når den offentliggøres.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen har udarbejdet status på udbud af personlig og praktisk hjælp og udbud af tøjvask i hjemmeplejen, som forelægges til godkendelse.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at status på udbud af personlig og praktisk hjælp og udbud af tøjvask i hjemmeplejen godkendes.

Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 16. marts 2021, pkt. 16:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Udbud af personlig og praktisk hjælp i hjemmeplejen
Rødovre Kommune har i samarbejde med Glostrup Kommune udarbejdet udbudsmateriale og gennemført udbud i forhold til privat leverandør af personlig og praktisk hjælp i januar 2021. Ved udbuddets afslutning var der ikke indkommet tilbud fra private leverandører.

Der har efterfølgende været en dialog med potentielle leverandører, hvor det er blevet klart, at ønsket om to private leverandører ikke er attraktivt for en privat leverandør, da grundlaget for at kunne få en rimelig andel af borgerne vil være for usikker til at kunne opnå en tilfredsstillende drift.

Social- og Sundhedsforvaltningen har derfor i samarbejde med Glostrup Kommune tilpasset udbudsmaterialet, så der nu søges indgået kontrakt med én privat leverandør. Udbudsmaterialet udsendes i uge 7 med opstart 1. maj 2021.

Den nuværende leverandør, Altiden, har ikke ønsket at byde ind på opgaven, da de har valgt at stoppe deres aktivitet på hjemmehjælpsområdet. Kontrakten med Altiden udløber 30. april 2021. Ældre- og Handicapafdelingen er i gang med at planlægge en eventuel overtagelse af opgaverne hos de borgere, der i dag modtager hjælpen fra Altiden, hvis det skulle vise sig, at der i en overgangsfase bliver behov for det.

Udbud af tøjvask til hjemmeboende borgere
I budgetaftalen for 2020 var der indarbejdet en besparelse på 600.000 kr. ved at udbyde tøjvask til to private leverandører med en egenbetaling fra borgerne på 155 kr. om måneden. Det har vist sig, at forudsætningerne for denne besparelse har ændret sig.

Efter åbningen af 48 nye plejeboliger på Ørbygård i februar 2020, er der i 2020 sket et markant fald i de visiterede timer i hjemmeplejen, specielt i forhold til hjælpen til personlig pleje. Social- og Sundhedsforvaltningen har, på baggrund af faldet i de visiterede timer, genvurderet den indarbejdede besparelse i sammenhæng med den øvrige drift af hjemmeplejen.

Faldet i den personlige pleje har stor betydning for den daglige opgaveplanlægning i hjemmeplejen. Såfremt der ikke er praktisk hjælp, som rengøring og tøjvask, vil det gøre, at medarbejderens dagsplan ikke vil kunne dækkes af arbejdsopgaver, og at hjemmeplejen derfor vil få svært ved at overholde timepriserne på grund af manglende opgaver. Det vil medføre en mindre effektiv hjemmepleje med stigende udgifter.

Derudover er der en opmærksomhed omkring, at såfremt udbud af tøjvask gennemføres, vil det også betyde, at den private leverandør, der skal løse opgaven om personlig og praktisk bistand, vil få færre opgaver og derfor mindre mulighed for en effektiv opgaveløsning. Det er derfor også forvaltningens vurdering, at fastholdelse af tøjvask vil bidrage til en bedre driftsmæssig situation for den private leverandør og dermed også muligheden for fremadrettet at få private leverandører.

Social- og Sundhedsforvaltningen anbefaler, at udbuddet af tøjvask til hjemmeboende ikke gennemføres, idet det ikke vil give den besparelse, der er indarbejdet i budgettet, på baggrund af de ændrede forudsætninger. Den indarbejdede besparelse i budget 2021 ff. vil kunne imødekommes inden for budgettet.

Lov- og plangrundlag

Lov om Social Service.
Budgetaftale 2021.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen fremlægger økonomimodel til udvikling af tilbudsviften på det specialiserede socialområde. Økonomimodellen er godkendt af KKR Hovedstaden og skal bidrage konstruktivt til den aktuelle nationale bevågenhed på handicapområdet og borgernes retssikkerhed.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at økonomimodellen til udvikling af tilbudsviften på det specialiserede socialområde godkendes.

Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 16. marts 2021, pkt. 19:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Baggrund
KKR Hovedstaden har gennem flere år arbejdet med udvikling af tilbudsviften på det specialiserede socialområde, fordi der mangler incitament til at etablere nye tilbud. I den tidligere Rammeaftale 2019-2020 indgik fokus på udvikling af tilbudsviften og et fælleskommunalt samarbejdsspor om de målgrupper på det specialiserede socialområde, som kommunerne har svært ved at finde pladser til.

Der foreligger nu en økonomimodel, som KKR Hovedstaden har efterspurgt den 7. februar 2020, og som de 29 kommunalbestyrelser i Hovedstadsregionen og Region Hovedstaden har besluttet med Rammeaftale 2021-2022. Med modellen gives underskudsgaranti på de pladser, som kommuner eller region opretter for fællesskabet. Modellen bidrager konstruktivt til den aktuelle nationale bevågenhed på handicapområdet og borgernes retssikkerhed. Kommunerne har forsyningsforpligtelsen på det specialiserede socialområde, og kommunerne skal finde relevante tilbud til borgerne. Et nøgleelement i modellen er en såkaldt underskudsgaranti.

KKR Hovedstaden har godkendt økonomimodellen, og at modellen sendes til godkendelse i de 29 kommuner i Hovedstadsregionen og Region Hovedstaden. I arbejdet med økonomimodellen er involveret KL, Social- og Indenrigsministeriet, Socialtilsynet, samt bruger- og handicaporganisationer gennem Regionalt Dialogforum.

Økonomimodel med underskudsgaranti
Underskudsgarantien kan gives til driftsherrer, som i forvejen har erfaring med målgruppen, og som udvider med nye pladser til målgruppen. Garantien træder kun i kraft, hvis der bliver ledige pladser på de nye pladser. I så fald garanterer de 29 kommuner dækning af faste omkostninger i tre år. Faste omkostninger fastlægges til 50 pct. af taksten for det enkelte tilbud.

Underskudsgarantien bygger på øvrige gældende regler og aftaler for området. Økonomimodellen bygger desuden på bekendtgørelsens mulighed for, at kommunerne kan indgå forpligtende købsaftale med driftsherrer om køb af et antal pladser i en periode, hvis pladserne ikke efterspørges af andre.

Økonomimodellen skal i første omgang bruges til at oprette nye pladser til den målgruppe, hvor behovet er størst: ”Voksne med autismespektrumforstyrrelser kombineret med selvskadende adfærd, afvigende seksuel adfærd, udadreagerende adfærd el.lign.”. Størstedelen af kommunerne i Region Hovedstaden mangler pladser til denne målgruppe. De nye pladser skal oprettes på eksisterende driftssikre tilbud i Hovedstadsregionen, og borgernes muligheder for frit at vælge tilbud styrkes ved mindre udvidelser i hele geografien.

KKR Hovedstaden anbefaler, at der til en start etableres 16-20 pladser løbende henover en passende periode. Den løbende udvidelse med pladser skal sikre, at kommunerne kan få borgerne klar til de nye pladser, og at driftsherrer kan nå at etablere pladserne, herunder ansætte yderligere personale mv. Det er vurderingen, at der er en meget høj efterspørgsel efter disse pladser, og at det derfor ikke er sandsynligt, eller kun i meget begrænset omfang sandsynligt, at økonomimodellen kommer i anvendelse.

Den videre proces
I det videre arbejde tager kommunerne og Region Hovedstaden i fællesskab ansvar for udviklingen af det specialiserede socialområde. Derfor indgår en række værdier i det videre samarbejde, såsom at tage ansvar, at udvise respekt for tilbuds evne til at sikre økonomisk rentabelt og fælles interesse i kvalitet over for borgerne mv.

KKR Hovedstaden vil på sit møde den 19. april 2021 blive forelagt status for de 29 kommuners politiske behandling af økonomimodellen. På mødet bliver KKR Hovedstaden orienteret og tager stilling til forslag om konkret brug af modellen, herunder en nærmere afsøgning af, hvordan en konkret efterspørgsel kan blive dækket af mulige driftsherrer. Dette med henblik på, at de forpligtende købsaftaler for nye pladser kan behandles på møde i KKR Hovedstaden den 15. oktober 2021. Herefter starter etablering og løbende ibrugtagning af de nye pladser. Der planlægges en evaluering i efteråret 2022. Det er hensigten, at man i regi af rammeaftalen fremadrettet skal kunne udpege nye målgrupper, som der kan laves nye tilbud til med brug af økonomimodellen.

I regi af KKR Hovedstadens embedsmandsudvalg for det specialiserede socialområde og specialundervisning udarbejdes tekniske vejledninger, som er nødvendige for at kunne indgå forpligtende købsaftaler, herunder hjælp til beregning af takster mv. Der afholdes et informationsmøde for fagdirektører og -chefer for at sikre god involvering af samtlige kommuner og Region Hovedstaden. Herudover inviteres til en workshop i maj, som skal kvalificere dialogen mellem kommuner og driftsherrer om kvaliteten af de nye pladser. Helt konkret er det målet med workshoppen at afdække den aktuelle efterspørgsel og muligheder for at etablere nye pladser, så de bliver benyttet.

Lov- og plangrundlag

Lov om social service.

Økonomiske konsekvenser

Kommunerne giver i fællesskab en underskudsgaranti til botilbud, som udvider med nye pladser til den aftalte målgruppe. Det er vurderingen, at der er stor efterspørgsel efter pladser. Det er derfor meget lidt sandsynligt, at underskudsgarantien aktiveres.

Tidsplan

KKR Hovedstaden vil på sit møde den 19. april 2021 blive forelagt status for de 29 kommuners politiske behandling af økonomimodellen. Fristen for de 29 kommuners behandling sættes derfor til den 15. april 2021.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I forbindelse med Kommunalbestyrelsens vedtagelse af budget 2021, den 6. oktober 2020 (sag nr. 192), blev det besluttet at afsætte 2,5 mio. kr. til en styrket rengørings- og hygiejneindsats i kommunen. Teknisk Forvaltning (Rødovre Kommunale Rengøring) og Social- og Sundhedsforvaltningen har udarbejdet notat med forslag om udmøntningen af midlerne, som hermed forelægges til godkendelse.

Sagen behandles samtidig i Børne- og Skoleudvalget og Social- og Sundhedsudvalget.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

1. at forslag til udmøntningen af 2,5 mio. kr. til en styrket rengøringsindsats og hygiejneindsats på alle kommunens enheder godkendes samt
2. at der i 2021 gives en tillægsbevilling på 0,5 mio. kr. til Social- og Sundhedsudvalget og en tilsvarende negativ tillægsbevilling til Økonomiudvalget på -0,5 mio. kr. og at dette endvidere indarbejdes i budgettet for 2022ff.

Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 16. marts 2021, pkt. 20:

Anbefales.

Beslutning fra Børne- og Skoleudvalget, 16. marts 2021, pkt. 28:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Rødovre Kommune har altid haft fokus på at sikre en høj standard for rengøring og hygiejne i kommunens enheder. Covid-19 har tydeliggjort vigtigheden af dette, hvor der både i den aktuelle situation og fremadrettet vil være behov for fokus på rengøring og hygiejne for at undgå nye udbrud og spredning af smitsomme sygdomme.

Derfor bliver der arbejdet på flere fronter for at styrke indsatsen. Hovedudvalget besluttede i september 2020 at arbejde med at fastholde og styrke medarbejdernes gode egenindsats og adfærd opstået under Covid-19. Ligesom der i forbindelse med budgetforhandlingerne blev udarbejdet en budgetresolution med et ønske om at undersøge, hvordan investering i opgraderet rengøring og professionalisering af hygiejnestandarder kan føre til nedbringelse af sygefravær, som kan skabe råderum og fornyet kvalitet. Arbejdet med begge disse to initiativer er i gang.

Derudover er det i budget 2021 afsat 2,5 mio. kr. til den styrkede rengøringsindsats og til en styrkelse af hygiejneindsatsen generelt i alle kommunens enheder. I notat vedlagt mødesagen foreslås det, at midlerne udmøntes ved 2 mio. kr. til den styrkede rengøringsindsats og 0,5 mio. kr. til ansættelse af en hygiejnekoordinator i kommunen.

En styrket rengøringsindsats
Rødovre Kommunale Rengøring (RKR) har som følge af Covid-19 opjusteret det aftalte rengøringsniveau med hyppig og grundig rengøring af fælles kontaktpunkter minimum én gang dagligt på alle kommunens institutioner.

Derudover udføres der weekendrengøring på samtlige af kommunens plejehjem, hjemmeplejegrupper, fritidsbrugere på skoler og idrætsfaciliteter samt daglig ekstrarengøring af toiletter på skoler, daginstitutioner, idrætsfaciliteter og på bibliotekerne.

Det anbefales, at Rødovre Kommune fastholder det nuværende niveau, og at 2 mio. kr. af de afsatte 2,5 mio. kr. afsættes til at dække en del af omkostningerne til de Covid-19 rettede aktiviteterer i RKR. Når de aktiviteter ophører, anbefales det at implementere følgende aktiviteter:

• Én ekstra daglig rengøring af toiletter på skoler, som er i tilknytning til undervisningslokaler.
• Gulvvask i vuggestuer (stuer) øges fra tre til fem gange ugentligt.
• Etablering af weekendrengøring som omfatter publikumsområder samt fællesarealer på plejehjemmene Ørbygård og Engskrænten.

Hygiejnekoordinator
Hygiejne er en del af kerneopgaven på alle områder i kommunen. Vurderingen er, at der både i den konkrete situation og fremover er behov for en styrket hygiejneorganisation i kommunen. Social- og Sundhedsforvaltningen anbefaler derfor på baggrund af ovenstående samt anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen og KL, at der ansættes en hygiejnekoordinator i kommunen. Det foreslås, at hygiejnekoordinatoren bliver organisatorisk forankret i Ældre- og Handicapafdelingen med alle kommunale enheder som sit arbejdsfelt.

Hygiejneorganiseringen vil i normal drift bestå af hygiejnekoordinatoren og hygiejnegruppen. I beredskabssituationer vil sundhedsberedskabsgruppen blive nedsat og den overordnede håndtering af hygiejneforanstaltninger vil blive varetaget i et tæt samarbejde mellem hygiejnekoordinatoren, risikomanager i Ældre- og Handicapafdelingen (som sidder i sundhedsberedskabsgruppen), repræsentanter for hygiejnegruppen og værnemiddeldepotet.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Der er afsat 2,5 mio. kr. til den øgede hygiejneindsats i budgettet for 2021 og følgende år under Økonomiudvalget på funktion 00.55. Som konsekvens af den konkrete udmøntning, flyttes 0,5 mio. kr. af bevillingen til Social- og Sundhedsudvalget, funktion 05.30.

Tidsplan

Hygiejnekoordinatoren ansættes i foråret 2021.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Som følge af COVID-19 og den deraf markante stigning i ledigheden implementeres nu en helt ekstraordinær indsats for at bringe de ledige tættere på eller tilbage til arbejdsmarkedet. Social- og Sundhedsforvaltningen orienterer om den styrkede indsats.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning fra Beskæftigelsesudvalget, 16. marts 2021, pkt. 9:

Indstilles taget til efterretning.

Beslutning

Indstilles taget til efterretning.

Sagsfremstilling

I forlængelse af coronapandemien og nedlukningen af store dele af samfundet, er der sket en markant stigning af borgere omfattet af Jobcentrets indsats – i særdeleshed på a-dagpengeområdet. Rødovre Kommune har, som den øvrige del af Hovedstadsområdet, været særligt hårdt ramt.

De nye ledige ses især indenfor 3F, HK og Kristelig A-kasse. Det skyldes blandt andet, at flere medlemmer af disse A-kasser er ansat i de udsatte servicefag, der har været særligt påvirket af nedlukningen. Udviklingen med en stigende ledighed ses dog inden for alle a-kasser. Der forventes desuden en øget dimittendledighed i den kommende periode.

Ekstraordinær indsats
Der igangsættes en række ekstraordinære tiltag og indsatser i Rødovre Kommunes beskæftigelsesindsats med det formål, at flest mulige forsikrede ledige bringes tilbage på arbejdsmarkedet på både kort og længere sigt. Der er et særskilt fokus på de borgere, der er blevet ledige som en direkte konsekvens af coronakrisen. De nye tiltag løber i første omgang til ultimo 2021.

Den ekstraordinære indsats bygger på den nuværende lovpligtige indsats og de tiltag, der allerede er iværksat, men omfatter også iværksættelse af en række helt ekstraordinære tilbud og indsatser. De nye initiativer henvender sig både til virksomheder og borgere og søger at inddrage A-kasser, dels i en mere tværgående indsats over for forskellige brancher og dels i indsatsen sammen med den enkelte ledige. Ligeledes søges inspiration fra og samarbejde med øvrige jobcentre eventuelt i en fælles indsats.

Strategien og den konkrete indsats beror dels på den nuværende situation på arbejdsmarkedet, hvor både store dele af samfundet er nedlukket og aktive redskaber i beskæftigelsesindsatsen er suspenderet, og dels på et arbejdsmarked i gradvist eller fuld genåbning med intakte redskaber i beskæftigelsesindsatsen.

En del ledige forventes at vende tilbage til hidtidige jobs i takt med, at samfundet genåbner. Flere ledige må dog forventes at have vanskeligheder ved at genindtræde på arbejdsmarkedet. Dels fordi arbejdsmarkedet har ændret sig, eller fordi deres tilknytning i forvejen har været skrøbelig. En voksende andel af de ledige er nyuddannede og dimittender inden for alle områder. Blandt disse en del ledige, der er uddannede i brancher eller med specialer, hvor de er efterspurgte, og som må forventes at gå i arbejde uden større indsats. Ligeledes ses en del ledige, der får brug for supplerende strategier og indsatser.

Det første fokus lægges dels på formidling af ordinært arbejde i de brancher, der fortsat har relativt gode beskæftigelsesmuligheder, og på kortvarig arbejdsmarkedsrettet opkvalificering til disse brancher. Det omhandler pt. håndværk og service i byggebranchen, nethandel og understøttende virksomhed såsom lager og transport, visse typer fremstillingsvirksomhed og social- og sundhedsområdet. Det første fokus lægges desuden på uddannelsesløft fra ufaglært til faglært og på omskoling af ledige fra brancher, der forventes at have manglende efterspørgsel også på længere sigt.

Når samfundet genåbner, og redskaber i beskæftigelsesindsatsen er intakte, suppleres indsatsen med anvendelse af de virksomhedsrettede redskaber i form af løntilskudsjob og virksomhedspraktik. Dette er særligt målrettet borgere med umiddelbar vanskelighed med at komme i job og borgere, der er langtidsledige.

Følgende aktiviteter intensiveres yderligere eller supplerer nuværende:

Samarbejde med virksomhederne

• Yderligere og generel virksomhedskontakt til de virksomheder, der har gode beskæftigelsesmuligheder, med henblik på aftaler om rekruttering blandt ledige i Rødovre til ordinære stillinger – både nu og i fremtiden.

• Særskilt og håndholdt virksomhedskontakt med henblik på ordinær ansættelse af specifikke ledige i Rødovre. Eventuelt med aftale om uddannelse/opkvalificering i forbindelse med ansættelse.

• Yderligere håndholdt indsats til ledige, der har erfaring eller uddannelse inden for brancher med gode beskæftigelsesmuligheder, men som har udfordringer med at blive ansat.

• Særlig appel til virksomheder i Rødovre om opmærksomhed på lokale ledige ved behov for arbejdskraft, gennem virksomhedsbesøg, elektronisk nyhedsbrev, eventuelt annoncer og gennem eksempelvis Erhvervsrådet og Erhvervsforeningen.

• I takt med genåbning og ophævelse af suspendering af dele af beskæftigelsesindsatsen iværksættes særlig indsats for ansættelse med løntilskud og eventuelt virksomhedspraktik som supplement til øvrig indsats.

Samarbejde med borgerne

• Hyppigere samtaler og mere håndholdt virksomhedskontakt gennem personlig jobformidler med ledige, der har størst behov for enten ændret/målrettet jobsøgning eller opkvalificering og uddannelser.

• Fortsættelse af systematisk screening af ledige, som kommer fra jobs eller brancher med gode beskæftigelsesmuligheder med henblik på konkret jobformidling. Herunder et særskilt fokus på dimittender.

• Fortsættelse af særlig indsats for ledige/familier med akutte forsørgelsesudfordringer, som har uspecificerede jobønsker.

• Yderligere kapacitet til individuel uddannelsesvejledning. Intensiv opfordring til ufaglærte om brug af ledighedsperiode til opkvalificering og uddannelse.

• Fortsættelse af tildeling af personlig jobformidler til ledige, som er truet af langtidsledighed og udløb af dagpengeperiode.

• Tilbud til alle ledige om deltagelse i webinar om lediges mange uddannelsesmuligheder. Tilbud om webinar til alle ledige om, hvilke brancher, der har gode beskæftigelsesmuligheder. Tilbuddet annonceres gennem e-boks målrettet ledige med vurderet behov.

• Særlig screening af dimittender med henblik på jobformidling til ledige inden for brancher med gode beskæftigelsesmuligheder. Det omhandler dimittender inden for alle uddannelser. Screening af ledige med uddannelser inden for brancher med ringe beskæftigelsesmuligheder med henblik på hyppigere samtaler om jobsøgningsstrategi. Akademikerledigheden imødegås i øvrigt med jobkonsulenter, der har kompetencer i karriererådgivning.

• Øget anvendelse af Rødovre Kommune som virksomhed til praktik og løntilskudsjob med henblik på ansættelse eller arbejdserfaring inden for specifikke brancheområder.

Øvrige tiltag

• Yderligere kategorisering/screening af ledige indenfor og på tværs af A-kasser. Dette med henblik på behov for afdækning af ændret jobsøgningsstrategi målrettet brancher med gode beskæftigelsesmuligheder, samt opkvalificering i form af kortere arbejdsmarkedskurser og/eller reelt uddannelsesløft fra ufaglært til faglært. Screeningen anvendes desuden til prioritering og kvalificering inden for særlige indsatsmålgrupper - herunder for eksempel unge ledige med sprogvanskeligheder og til pejling af retning i virksomhedskontakt mv.

• Afdækning af øvrige jobcentres indsats med henblik på implementering af gode erfaringer og eventuelt etablering af yderligere tværkommunalt samarbejde.

• Afdækning af A-kassers erfaringer om jobformidling inden for specifikke brancher til implementering og yderligere samarbejde.

• Invitation/opfordring til de A-kasser, der har et betydeligt antal ledige, om særligt samarbejde i indsatsen og om den enkelte ledige. Det omhandler f.eks. 3F, HK, Kristelig A-kasse, FOA m.fl.

• Inddragelse af øvrige samarbejdsparter, f.eks. powerjobsøgerne, som er et frivilligt netværk, der understøtter den enkelte i jobsøgning, og som har lokaler i Rødovre Centrum eller Senior +, som er et frivilligt netværk for jobsøgende seniorer m.fl.

De ekstraordinære indsatser kan medføre udgifter, udover den afsatte beløbsramme, på op til 2 mio. kr. i 2021, som anvendes til koordinering, screening/kategorisering af ledige med henblik på mere målrettet virksomhedskontakt, opfordring til uddannelse/opkvalificering og brancherettet jobsøgning, øget samtalefrekvens med borgere i de enkelte kategorier samt til øget håndholdt virksomhedskontakt med henblik på aftaler om jobplacering og uddannelsesaftaler mellem borger og virksomhed.

Lov- og plangrundlag

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB).

Økonomiske konsekvenser

Det er usikkert, hvornår den delvise nedlukning af beskæftigelsesindsatsen ophører. Den ekstraordinære indsats der igangsættes, kan medføre ekstra udgifter, udover det afsatte budget, på op til 2 mio. kr.

Tidsplan

Den ekstraordinære indsats løber fra april 2021 til udgangen af december 2021.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Rødovre Jobcenter har ansøgt om midler fra den regionale uddannelsespulje og har fået bevilget kr. 1.961.000 fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR).

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

1. at modtagelse af puljemidlerne godkendes samt
2. at der i 2021 gives en udgiftsneutral tillægsbevilling, svarende til en udgift på 1.961.000 kr. og en tilhørende indtægt på 1.961.000 kr. til Beskæftigelsesudvalget.

Beslutning fra Beskæftigelsesudvalget, 16. marts 2021, pkt. 10:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

På Finansloven for 2021 er der afsat en bevilling på i alt 236,0 mio. kr. til den regionale uddannelsespulje. Formålet med puljen er at give flere ledige mulighed for at få korte, erhvervsrettede kurser inden for områder, hvor der forventes jobåbninger i de næste seks måneder, eller hvor der er en konkret jobåbning hos en arbejdsgiver.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har fordelt midlerne i 2021 ud fra kommunernes andel af dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere, ledighedsydelsesmodtagere og overgangsydelsesmodtagere.

Den Regionale Uddannelsespulje vedrører nu alle målgrupper med undtagelse af borgere i fleksjob. Tilskuddet til Rødovre Jobcenter udgør i alt kr. 1.961.000.

Jobcentret kan med midlerne fra den regionale uddannelsespulje få dækket 80 procent af sine udgifter til køb af korte, erhvervsrettede kurser. Forløbene skal fremgå af den regionale positivliste for Region Hovedstaden, eller af positivlisten i de tilstødende områder inden for Det Regionale Arbejdsmarkedsråd. Styrelsen stiller krav om kommunal medfinansiering på de resterende 20 procent.

Endvidere kan Jobcentret, inden for den regionale uddannelsespulje, bevilge tilbud om korte, erhvervsrettede kurser, hvis der kan fremvises en arbejdsgivererklæring om efterfølgende ansættelse uden løntilskud. Ligeledes give tilskud til arbejdsgiveres udgifter til korte, erhvervsrettede kurser i forbindelse med ansættelse af ledige, som inden ansættelsen har været ledige i mindst 6 måneder, hvis der foreligger en arbejdsgivererklæring om ansættelse uden løntilskud.

Tilskuddet fra den regionale uddannelsespulje skal anvendes til forløb, der opfylder betingelserne i bekendtgørelsen og påbegyndes i perioden 1. januar 2021 - 31. december 2021.

Senest den 1. april 2022 skal Jobcentret indsende et påtegnet regnskab via styrelsens tilskudsportal.

Lov- og plangrundlag

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB).

Økonomiske konsekvenser

Udgiften og indtægten på i alt kr. 1.961.000 kr. vedrører funktion 5.68.98, beskæftigelsesordninger.

Tidsplan

Tilskuddet skal anvendes i perioden frem til 31. december 2021.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Med afslutning af regnskabet for 2020 har Økonomi & Analyse opgjort institutioner og afdelingers over/underskud for 2020, samt indhentet forvaltningernes ønsker til overførsler af driftsmidler på områder uden overførselsadgang. Økonomi & Analyse har ligeledes opgjort de uforbrugte anlægsmidler samt indhentet forvaltningernes ønsker til overførsler af anlægsmidler.

Indstilling

Ressource- og Serviceforvaltningen indstiller,

1. at der gives en nettodriftsbevilling til Teknik- og Miljøudvalget på 0,8 mio. kr., Børne- og Skoleudvalget på 11,0 mio. kr., Kultur- og Fritidsudvalget på 2,5 mio. kr., Social- og Sundhedsudvalget på 1,1 mio. kr. og Økonomiudvalget på -16,2 mio. kr.,
2. at der til finansiering af anlægsoverførslerne gives en tillægsbevilling til Teknik- og Miljøudvalget på 19,1 mio. kr., Børne- og Skoleudvalget på 30,2 mio. kr., Kultur- og Fritidsudvalget på 9,1 mio. kr., Social og Sundhedsudvalget på 14,6 mio. kr., og Økonomiudvalget på 4,4 mio. kr. Tillægsbevillingen finansieres af kassebeholdningen samt
3. at der gives en anlægsbevilling på 5,3 mio. kr. til Kultur- og Fritidsudvalget og at der afsættes et rådighedsbeløb til Kultur- og Fritidsudvalget på 5,3 mio. kr. til projektet "Taekwondoklubben - indretning af lokaler". Heraf finansieres 4,5 mio. kr. af kassebeholdningen.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Rødovre Kommune er kommet ud af 2020 med et relativt stort mindreforbrug på institutionerne - på trods af corona. Det betyder, at der søges om overførelser af relativt store mindreudgifter på driften fra 2020 til 2021 og der er behov for at finansiere driftsoverførslerne af det afsatte sanktionsværn i 2021.

Bevillingsreglerne vedtages årligt af Kommunalbestyrelsen ved budgetlægningen. Én gang årligt fremlægges en overførselssag vedr. drift og anlæg for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

På en række områder er der en tilkendegivelse af, at der kan forventes tilladelse til overførsel i henhold til de fastsatte overførselsregler, jf. nedenfor. Muligheden for tilladelse til overførsel skal først og fremmest sikre en hensigtsmæssig økonomisk adfærd, og det er derfor vigtigt, at der er tillid til at overførselsreglerne bliver fulgt. Der kan i forbindelse med fremlæggelse af overførselssagerne søges om overførsler på områder, hvor der ikke er tilkendegivet forventning om tilladelse til overførsel.

Overførsel af overskud mellem årene sker ved, at der gives en tillægsbevilling. På grund af statens sanktioner af kommunernes budgetoverskridelser, kan tillægsbevillinger medføre et lavere bloktilskud fra staten. Derfor finansieres de ansøgte overførsler på driften via de generelle reserver, hvor der er afsat 21 mio. kr. til sanktionsværn med henblik på at sikre overførsel mellem årene, givet de sanktioner, der er knyttet til kommunernes budgetter og regnskaber i 2021.

Overførsel af uforbrugte driftsmidler
Udgangspunktet er, at der må overføres et samlet overskud på højst 3 pct. af budgetrammen til det efterfølgende regnskabsår. Der kan dog overføres op til 100.000 kr., selv om overskuddet er større end 3 pct. Der skal udarbejdes en genopretningsplan, hvis en enhed låner over 3 pct. af næste års budget til dækning af underskud.

Kulturinstitutionerne har et relativt stort indtægtstab som følge af nedlukning under covid-19, dette indtægtstab er der reguleret for i overførslen.

Et enkelt projekt har anlægslignende karakter og foreslås derfor overført til anlægsbevilling.

Oversigt over uforbrugte driftsmidler i 2020 og finansiering af overførslerne til 2021

Uforbrugte driftsmidler (mio.kr.)
Overførsel i henhold til overførselsreglerne 6,4.
Ansøgte reguleringer 10,6.
Ansøgte reguleringer uden overførselsadgang 7,8.
Finansieres af Brøndby Kommune vedr. Vestbad -0,3.
Finansieres af Sanktionsværn -20,0.

Finansieres af kassebeholdningen 4,5
Finansieringen via kassebeholdningen omhandler projektet "Taekwondoklubben - indretning af lokaler", der søges overført til anlæg.

Særskilte forklaringer på reguleringer fremgår af bilag 1

Flytning fra drift til anlæg i budget 2021
I forbindelse med at projektet "Taekwondoklubben - indretning af lokaler" søges overført til anlæg, søges der samtidig om, at de midler der er budgetlagt til projektet i 2021 bliver flyttet fra drift til anlæg. Det drejer sig om 0,7 mio. kr. Dermed søges der om en samlet anlægsbevilling på 5,3 mio. kr., hvoraf 4,5 mio. kr. finansieres af kassebeholdningen og 0,7 mio. kr. finansieres af driftsbudgettet til projektet i 2021 (afvigelse fra sum skyldes afrundinger).

Overførsel af Uforbrugte anlægsmidler
Rådighedsbeløb til anlægsprojekter, der ikke er afsluttede ved årets udgang, kan søges overført til næste år.

Ved udgangen af 2020 er der en række anlægsprojekter, der ikke er afsluttede. Af de uafsluttede anlægsprojekter søges der om overførsel af uforbrugte anlægsmidler fra 2020 til 2021 på i alt netto 77,5 mio. kr. Overførslerne fremgår af bilag 2, hvor de enkelte anlægsprojekters rådighedsbeløb er anført og med en bemærkning om baggrund for overførslen. Overførsel mellem årene sker ved, at der gives en tillægsbevilling til de respektive udvalg.

De største overførsler over 5 mio.kr. udgøres af følgende projekter:

• Skibet - udvidelse/tilbygning
• Søtorp - varig
• Espelunden, hockeybanen
• Musikskole og Café ved Viften
• Udskiftning af vandinstallationer på Broparken

Ovenstående projekter udgør 40,7 mio. kr. af de i alt 77,5 mio. kr., der søges overført.

Særskilte forklaringer på overførslerne fremgår af bilag 2.

Lov- og plangrundlag

Lov om kommunernes styrelse (Bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 47 af 15. januar 2019), Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. (BEK nr. 1051 af 15. oktober 2019) og kommunens Principper for Økonomistyring (Kasse- og regnskabsregulativ).

Økonomiske konsekvenser

En nettotillægsbevilling på 82,0 mio. kr. til budget 2021. Tillægsbevillingen finansieres af kassebeholdningen.

Overførslen af uforbrugte driftsmidler medfører et brutto finansieringsbehov på 24,8 mio. kr. Heraf finansieres 0,3 mio. kr. af Brøndby Kommunes dækning af Vestbadets mindreindtægter, 20 mio. kr. finansieres af sanktionsværn og det resterende finansieringsbehov på 4,5 mio. kr. overføres som en anlægsbevilling. Se tabellen herunder.

• Mindreforbrug på områder med overførselsadgang: 21,3 mio. kr.
• Overføres ikke som følge af 3 pct. grænsen i overførselsreglerne: -14,9 mio. kr.
• Reguleringer: +10,6 mio. kr.
• Overførsel på områder uden overførselsadgang: +7,8 mio. kr.
• Samlet finansieringsbehov: =24,8 mio. kr.
• Brøndby Kommunes dækning af Vestbadets mindreindtægter: -0,3 mio. kr.
• Finansieres via sanktionsværn: -20,0 mio. kr.
• Overføres som anlægsbevilling: -4,5 mio. kr.

Overførslen af AULA Brugerportalsinitiativet fordeles med 0,4 mio. kr. på hovedfunktion 05.25 - Dagtilbud og 1,3 mio. kr. på hovedfunktion 03.22 - Folkeskoler. Der flyttes 0,7 mio. kr. fra drift til anlæg i budget 2021 under Kultur- og Fritidsudvalget.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Rødovre Kommunes Databeskyttelsesrådgiver har udarbejdet sin årsrapport for 2020, der her fremsendes til Kommunalbestyrelsen. Årsrapporten er Databeskyttelsesrådgiverens årlige rapportering af status på persondatasikkerheden i Rødovre Kommune og Databeskyttelsesrådgiverens overordnede anbefalinger til, hvorledes Rødovre Kommune kan arbejde videre med at højne persondatasikkerheden.

Helt overordnet konkluderer rapporten, at det sidste års indsatser har båret frugt, og at kommunen har flyttet sig positivt i rigtig retning siden sidste år. Samtidig er der også anbefalinger til områder, der skal arbejdes mere med. Anbefalingerne flugter fint med de initiativer, der allerede er sat i gang, og det er derfor en klar forventning at niveauet øges yderligere i 2021.

Indstilling

Ressource- og Serviceforvaltningen indstiller,

at Databeskyttelsesrådgiverens årsrapport for 2020 tages til efterretning.

Beslutning

Indstilles taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Siden Persondataforordningens ikrafttrædelse den 25. maj 2018 har det været et krav, at offentlige myndigheder skulle have en databeskyttelsesrådgiver ansat. Rødovre Kommune har gennem sammenslutningen Den Storkøbenhavnske Digitaliseringsforening en databeskyttelsesrådgiver tilknyttet. Databeskyttelsesrådgiveren er delt med Solrød, Ishøj, Glostrup og Herlev Kommuner, og rådgiverens rolle er at underrette, informere og rådgive kommunerne om regler og retningslinjer for at kunne overholde krav til persondatabeskyttelse samt at overvåge overholdelsen af disse krav. Databeskyttelsesrådgiveren er endvidere tilgængelig for alle ansatte og alle borgere registeret i Rødovre Kommune.

Databeskyttelsesrådgiveren refererer årligt til Kommunalbestyrelsen med denne årsrapport, der bygger på følgende tre grundsten:

1. En måling af kommunens modenhed i relation til persondatabeskyttelse.
2. Nøgletal for persondataspørgsmål til kommunen.
3. Statistik for Databeskyttelsesrådgiverens arbejde.

Rødovre Kommunes modenhed i relation til persondatabeskyttelse er steget siden sidste års måling. Modenheden måles på en skala fra 1 til 5 og den gennemsnitlige score er gået fra 2,7 i 2019 til 3,1 i 2020, hvilket i følge Databeskyttelsesrådgiveren afspejler kommunens målrettede arbejde med anbefalingerne fra sidste årsrapport. Gennemsnittet dækker dog både over svagheder og styrker, hvor kommunen anbefales at arbejde mere systematisk med årshjul og risikovurderinger, mens den generelle organisering og politikker for persondatabeskyttelse ligger på et højt niveau. Et arbejde med tilpassede årshjul til fagområderne, der skal følge op på anbefalinger, er allerede sat i gang. Kommunen har derfor en forventning om, at modenhedsniveauet øges ydereligere i løbet af indeværende år.

Kommunens nøgletal består bl.a. af antal henvendelser fra borgere, antal sikkerhedsbrud og inddragelse af Databeskyttelsesrådgiveren i forbindelse med indkøb af nye systemer. Her er antal indsigtsanmodninger faldet til kun 6 indsigtsanmodninger i år 2020, og sikkerhedsbrud faldet til 12 anmeldte sikkerhedsbrud til Datatilsynet. De oftes forkomne sikkerhedsbrud er fortsat, at et brev sendes til en forkert modtager. Inddragelsen af Databeskyttelsesrådgiveren i forbindelse med indkøb af nye systemer er faldet, hvilket ikke er hensigtsmæssigt. Kommunen vil stramme op på en procedure for inddragelse af Databeskyttelsesrådgiveren i forbindelse med køb af it-systemer. Endelig nævnes det, at ressourcer tildelt arbejdet med persondatabeskyttelse anses for tilstrækkeligt. I juni og august 2020 er der tilført to dedikerede årsværk, og samtidig oprettet et team til at arbejde med persondatabeskyttelse. Effekten af disse ansættelser mærkes allerede i kommunen, f.eks. arbejdes der allerede med de fleste af Databeskyttelsesrådgiverens anbefalinger.

Statistikken for Databeskyttelsesrådgiverens arbejde viser, at Rødovre Kommune gør brug af Databeskyttelsesrådgiveren både gennem sparringsmøder og ved løbende spørgsmål om primært behandlingssikkerhed og hjemmel til behandling af personoplysninger. Borgernes brug af Databeskyttelsesrådgiveren er til gengæld på et lavt niveau og udgør kun to henvendelser i 2020.

Samlet peger Databeskyttelsesrådgiverens årsrapport på, at Rødovre Kommune har opnået målbare resultater i relation til beskyttelse af personoplysninger, og at kommunen tager store skridt i den rigtige retning. Databeskyttelsesrådgiveren kommer med flere anbefalinger til forbedringer, hvor niveauet for 2020 ikke er tilstrækkeligt. Hvor der ikke allerede er sat initiativer i gang, vil kommunen sætte yderligere initiativer i gang for at imødekomme anbefalingerne. Initiativer er kort beskrevet i bilag 2 om anbefalinger og tiltag.

Lov- og plangrundlag

Databeskyttelsesforordningen 2016/679.
Persondataloven 2018/502.

Økonomiske konsekvenser

Økonomi og personaleressourcer til håndhævelse af Persondataforordningen og til opfølgning på Databeskyttelsesrådgiverens anbefalinger er indeholdt i eksisterende budget.

Tidsplan

Årsrapporter fra Databeskyttelsesrådgiveren vil årligt blive forelagt Kommunalbestyrelsen. Årsrapporten for 2021 forventes således forelagt for Kommunalbestyrelsen i marts eller april 2022.

Handleplaner udformet som årshjul med løbende opfølgninger på baggrund af Databeskyttelsesrådgiveren anbefalinger i årsrapport er under udarbejdelse, og vil blive sat i gang fra 2. kvartal 2021.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Ved godkendelse af skema A for helhedsplanen vedr. AKB Rødovre, afd. Ved Milestedet, fastsatte Kommunalbestyrelsen en frist til den 1. april 2021 for afdelingsmødets godkendelse af helhedsplanen. Da afdelingsmøder ikke kan afholdes på grund af covid-19 restriktioner, ønskes fristen forlænget.

Indstilling

Ressource- og Serviceforvaltningen indstiller,

at fristen for afdelingsmødets godkendelse af helhedsplanen og dets økonomiske konsekvenser herunder huslejeniveauet forlænges til 1. oktober 2021.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte på sit møde den 15. december 2020 skema A vedr. helhedsplanen for AKB Rødovre, afd. Ved Milestedet.

Ved Milestedet er et af de renoveringsprojekter på Landsbyggefondens venteliste, der blev fremrykket som følge af boligaftalen 2020 mellem Regeringen og partier i Folketinget. Det betød, at skema A for helhedsplanen skulle være godkendt af kommunen og Landsbyggefonden inden udgangen af 2020.

Den korte tidsfrist og covid-19 restriktioner gjorde det generelt meget vanskeligt for boligorganisationerne at afholde afdelingsmøder og opnå beboernes tilslutning til projektet inden behandlingen af skema A. Kommunalbestyrelsen godkendte derfor skema A vedr. helhedsplanen for Ved Milestedet på betingelse af, at afdelingsmødet godkender projektet og dets økonomiske konsekvenser herunder huslejeniveauet inden den 1. april 2021. 

Boligorganisationen finder, at beboernes vurdering af og stillingtagen til helhedsplanen kun kan gennemføres ved fysiske afdelingsmøder. Da det ikke er muligt at gennemføre beboermøder under de gældende Covid-19 restriktioner, og da det er meget tvivlsomt, om det bliver muligt inden udløbet af den fastsatte frist til den 1. april 2021, anmoder boligorganisationen om fristforlængelse til gennemførelse af den beboerdemokratiske proces.  

Under hensyntagen til den usikkerhed, der hersker omkring de nuværende restriktioners varighed, og hvornår det vil være muligt at afholde større møder, foreslås det, at fristen for afdelingsmødets godkendelse udsættes til 1. oktober 2021. Landsbyggefonden har ingen indvendinger mod tidsfristforlængelsen.

Lov- og plangrundlag

Lov om almene boliger §§ 91,92 og 95 m.fl. (støtte fra Landsbyggefonden).
Landsbyggefondens regulativ om støtte fra Landsbyggefonden, af marts 2015.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Forventet byggeperiode 2023-2025.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Ved godkendelse af skema A for helhedsplanen vedr. VIBO, afd. 109, Kleintoften/Smedetoften, fastsatte Kommunalbestyrelsen en frist til den 1. april 2021 for afdelingsmødets godkendelse af helhedsplanen. Da afdelingsmøder ikke kan afholdes på grund af covid-19 restriktioner, ønskes fristen forlænget.

Indstilling

Ressource- og Serviceforvaltningen indstiller,

at fristen for afdelingsmødets godkendelse af helhedsplanen og dets økonomiske konsekvenser herunder huslejeniveauet forlænges til 1. oktober 2021.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte på sit møde den 15. december 2020 skema A vedr. helhedsplanen for VIBO, afd. 109.

VIBO, afd. 109 er et af de renoveringsprojekter på Landsbyggefondens venteliste, der blev fremrykket som følge af boligaftalen 2020 mellem Regeringen og partier i folketinget. Det betød, at skema A for helhedsplanen skulle være godkendt af kommunen og Landsbyggefonden inden udgangen af 2020.

Den korte tidsfrist og covid-19 restriktioner gjorde det generelt meget vanskeligt for boligorganisationerne at afholde afdelingsmøder og opnå beboernes tilslutning til projektet inden behandlingen af skema A. Kommunalbestyrelsen godkendte derfor skema A vedr. helhedsplanen for afd. 109 på betingelse af, at afdelingsmødet godkender projektet og dets økonomiske konsekvenser herunder huslejeniveauet inden den 1. april 2021. 

Boligorganisationen finder, at beboernes vurdering af og stillingtagen til helhedsplanen kun kan gennemføres ved fysiske afdelingsmøder. Da det ikke er muligt at gennemføre beboermøder under de gældende Covid-19 restriktioner, og da det er meget tvivlsomt, om det bliver muligt inden udløbet af den fastsatte frist til den 1. april 2021, anmoder boligorganisationen om fristforlængelse til gennemførelse af den beboerdemokratiske proces.  

Under hensyntagen til den usikkerhed, der hersker omkring de nuværende restriktioners varighed, og hvornår det vil være muligt at afholde større møder, foreslås det, at fristen for afdelingsmødets godkendelse udsættes til 1. oktober 2021. Landsbyggefonden har ingen indvendinger mod tidsfristforlængelsen.

Lov- og plangrundlag

Lov om almene boliger §§ 91,92 og 95 m.fl. (støtte fra Landsbyggefonden).
Landsbyggefondens regulativ om støtte fra Landsbyggefonden, af marts 2015.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Byggeperiode 2022-2023.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Ved godkendelse af skema A for helhedsplanen vedr. RAB, afd. Carlsro, fastsatte Kommunalbestyrelsen en frist til den 1. april 2021 for afdelingsmødets godkendelse af helhedsplanen. Da afdelingsmøder ikke kan afholdes på grund af covid-19 restriktioner, ønskes fristen forlænget.

Indstilling

Ressource- og Serviceforvaltningen indstiller,

at fristen for afdelingsmødets godkendelse af helhedsplanen og dets økonomiske konsekvenser herunder huslejeniveauet forlænges til 1. oktober 2021.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte på sit møde den 15. december 2020 skema A vedr. helhedsplanen for RAB, afd. Carlsro.

RAB, afd. Carlsro er et af de renoveringsprojekter på Landsbyggefondens venteliste, der blev fremrykket som følge af boligaftalen 2020 mellem Regeringen og partier i folketinget. Det betød, at skema A for helhedsplanen skulle være godkendt af kommunen og Landsbyggefonden inden udgangen af 2020.

Den korte tidsfrist og covid-19 restriktioner gjorde det generelt meget vanskeligt for boligorganisationerne at afholde afdelingsmøder og opnå beboernes tilslutning til projektet inden behandlingen af skema A. Kommunalbestyrelsen godkendte derfor skema A vedr. helhedsplanen for afd. Carlsro på betingelse af, at afdelingsmødet godkender projektet og dets økonomiske konsekvenser herunder huslejeniveauet inden den 1. april 2021. 

Boligorganisationen finder, at beboernes vurdering af og stillingtagen til helhedsplanen kun kan gennemføres ved fysiske afdelingsmøder. Da det ikke er muligt at gennemføre beboermøder under de gældende Covid-19 restriktioner, og da det er meget tvivlsomt, om det bliver muligt inden udløbet af den fastsatte frist til den 1. april 2021, anmoder boligorganisationen om fristforlængelse til gennemførelse af den beboerdemokratiske proces.  

Under hensyntagen til den usikkerhed, der hersker omkring nuværende restriktioners varighed, og hvornår det vil være muligt at afholde større møder, foreslås det, at fristen for afdelingsmødets godkendelse udsættes til 1. oktober 2021. Landsbyggefonden har ingen indvendinger mod tidsfristforlængelsen.

Lov- og plangrundlag

Lov om almene boliger §§ 91,92 og 95 m.fl. (støtte fra Landsbyggefonden).
Landsbyggefondens regulativ om støtte fra Landsbyggefonden, af marts 2015.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Byggeperiode 2023-2026.

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

Beboerne i en række af Rødovre Boligselskabs afdelinger har besluttet, at det skal være muligt at modernisere eget badeværelse eller køkken og i en enkelt afdeling udestuer via reglerne om kollektiv råderet i lov om almene boliger § 37b. Moderniseringsarbejdet betales af beboeren selv gennem individuel huslejestigning. Kommunen skal godkende huslejestigninger over 5%, og forvaltningen har bemyndigelse til at godkende huslejestigninger op til 15%. Da udførelsen af moderniseringsarbejderne i flere afdelinger medfører en huslejestigning på mere end 15%, skal Økonomiudvalget godkende huslejestigningen i 6 af de i alt 16 ansøgte afdelinger.

Indstilling

Ressource- og Serviceforvaltningen indstiller,

at huslejestigningerne i afdeling 2, 5, 7, 9, 12, og 14, som ligger over 15% af den gældende gennemsnitlige husleje, godkendes som ansøgt af Rødovre Boligselskab.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Rødovre Boligselskab har fremsendt ansøgning om godkendelse af huslejestigning i 16 af boligselskabets afdelinger efter, at det på afdelingsmøder er besluttet, at det skal være muligt for beboerne at foretage individuelle moderniseringsarbejder i deres bolig efter reglerne om kollektiv råderet.

Kollektiv råderet går ud på, at den enkelte beboer kan vælge at gennemføre moderniseringsarbejder i sin bolig på baggrund af et råderetskatalog, som er godkendt på et afdelingsmøde og af organisationsbestyrelsen. Finansieringen af moderniseringsarbejderne sker enten ved optagelse af realkreditlån eller ved lån af organisationens egne midler og afdrages af de beboere, der vælger at gennemføre moderniseringen mod betaling af højere husleje i en årrække. Andre beboere berøres ikke af lånoptagelsen. Afdragsperioden fastsættes i forhold til pågældende moderniseringsarbejdes forventede levetid, hvor et køkken typisk vurderes at have en kortere nedskrivningsperiode end et badeværelse.

I forbindelse med beslutninger om kollektiv råderet skal kommunen godkende huslejestigninger over 5% samt finansieringen, hvis der optages lån med pant i boligorganisationens ejendom. Derudover føres et sædvanligt tilsyn med boligorganisationens overholdelse af gældende regler for afdelingernes drift, beboerdemokrati og økonomisk forvaltning. Med hensyn til huslejestigninger påses om lejeniveauet i de moderniserede boliger vil kunne medføre risiko for udlejningsvanskeligheder.

Rødovre Boligselskab har fremsendt en samlet ansøgning omfattende 16 afdelinger. Det fremgår af ansøgningen, at råderetskataloget, finansieringen og huslejestigningen er vedtaget på de respektive afdelingsmøder og efterfølgende er godkendt af organisationsbestyrelsen.

Der er tale om puljeordninger, hvor der er afsat midler til et nærmere angivet antal moderniseringsarbejder. Puljen finansieres ved træk på boligorganisationens egne midler eller dispositionsfondsmidler. Når puljen er brugt op, vil det ikke være muligt for flere beboere at modernisere deres bolig efter reglerne om kollektiv råderet uden kommunens fornyede godkendelse.

Boligorganisationen har fastsat løbetiden for beboernes afdrag via huslejestigningen på 10 år for et køkken og 20 år for et badeværelse. Nedskrivningsperioden er fastsat efter moderniseringsarbejdets forventede levetid, ud fra en vurdering af arbejdernes karakter og materialer samt erfaringstal fra branchen.

Huslejestigningen i procent ligger mellem 6-20 % af den gældende leje, hvor den største stigning sker i de afdelinger, hvor huslejen som udgangspunkt er lavest. Boligorganisationen har oplyst, at huslejestigningerne ikke vurdereres at medføre udlejningsvanskeligheder i nogen af afdelingerne.

Da 10 af de ansøgte afdelinger ligger under grænsen for, hvornår sagen skal forelægges Økonomiudvalget, fremlægges alene ansøgning vedrørende de 6 afdelinger, hvor huslejestigningen ligger over 15%.

Det drejer sig om følgende afdelinger:

• Afdeling 2 - Huslejestigning i % slutleje kr./m2/år.
  Moderniseringsarbejde, køkken: 20% - 816 kr./m2/år.
  Moderniseringsarbejde, bad: 17% - 793 kr./m2/år.
• Afdeling 5 - Huslejestigning i % slutleje kr./m2/år.
  Moderniseringsarbejde, køkken: 17% - 888 kr./m2/år.
• Afdeling 7 - Huslejestigning i % slutleje kr./m2/år.
  Moderniseringsarbejde, køkken: 19% - 671 kr./m2/år.
• Afdeling 9 - Huslejestigning i % slutleje kr./m2/år.
  Moderniseringsarbejde, køkken: 18% - 789 kr./m2/år.
• Afdeling 12 - Huslejestigning i % slutleje kr./m2/år.
  Moderniseringsarbejde, køkken: 18% - 724 kr./m2/år.
  Moderniseringsarbejde, bad: 16% - 712 kr./m2/år.
• Afdeling 14 - Huslejestigning i % slutleje kr./m2/år.
  Moderniseringsarbejde, udestuer: 16% - 844 kr./m2/år.

For så vidt angår de afdelinger, der kan godkendes af forvaltningen, bemærkes, at huslejestigningerne ligger mellem 6-14% svarende til ca. 70-100 kr. pr. måned med en slutleje på mellem ca. 800 kr./m²/år og 1.041 kr./m²/år.

Lov- og plangrundlag

Lov om almene boliger § 37 b, hvorefter afdelingsmødet kan træffe beslutning om gennemførelse af bestemte forbedringer (kollektiv råderet).

Driftsbekendtgørelsen § 79, stk. 4, hvoraf det fremgår, at lejeforhøjelser som følge af rimelige moderniseringsarbejder, mv. over 5% skal godkendes af kommunen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Beboerne kan påbegynde moderniseringsarbejderne når kommunens godkendelse foreligger.

Bilag

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence: ØU

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence: ØU

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence: ØU

Beslutning

Taget til efterretning.

Protokollen oplæst. Mødet afsluttet kl. 9.20