Økonomiudvalget

09-02-2022

Medlemmer

Formand Britt Jensen (A)
Birgitte Glifberg (A)
Flemming Lunde Østergaard (A)
Peter Mikkelsen (Ø)
Kim Drejer Nielsen (C)

Sager 20 - 45

Fold alle ud

Meddelelser
Sag nr. 20

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

Oversigt fremlægges til orientering:

  • Orientering om tiltag der er bevilliget risikostyringsmidler til i 2021.
  • Orientering om forhåndsaftale for pædagoger mellem BUPL Storkøbenhavn og Rødovre Kommune.

Indstilling

Meddelelsespunkterne forelægges til orientering.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Bilag 1: Risikostyring afrapportering februar 2022
Bilag 2: Orientering om forhåndsaftale for pædagoger mellem BUPL Storkøbenhavn og Rødovre Kommune

Endelig vedtagelse af Lokalplan 150 Boliger på Tårnvej 97
Sag nr. 21

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Forslag til Lokalplan 150 og Tillæg 6 til Kommuneplan 2018 har været i offentlig høring i otte uger fra den 13. oktober 2021 til den 8. december 2021. I perioden er der kommet tre høringssvar.

Der er på denne baggrund foretaget ændringer i den endelige lokalplan og kommuneplantillæg i forhold til forslaget.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at Lokalplan 150 og Tillæg 6 til Kommuneplan 2018 vedtages med de ændringer, der fremgår af sagsfremstillingen.


Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 1. februar 2022, pkt. 9:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Lokalplan 150 har til formål at opføre ny boligbebyggelse bestående af rækkehuse og etageboliger med tilhørende udearealer. Sammen med lokalplanforslaget er der udarbejdet forslag til Tillæg 6 til Kommuneplan 2018, som giver mulighed for at der bygges i maks. 5 etager og tæt-lav boliger. Lokalplan 150 med de foreslåede ændringer ses i bilag 1. Kommuneplantilllæg 6 med de foreslåede ændringer ses i bilag 2.

Høringssvar
I høringsperioden er der indkommet tre høringssvar. Heraf et fra en borger og et fra arkitekten for projektet. Desuden har Miljøstyrelsen sendt en bemærkning. Høringssvarene fra borger og arkitekt omhandler bebyggelsens omfang og udseende, redaktionelle rettelser og tilpasninger. Bemærkningen fra Miljøstyrelsen drejer sig om beskyttede dyrearter (bilag-IV arter). Høringssvar ses i bilag 4. Høringsskema med Teknisk Forvaltnings bemærkninger ses i bilag 3.

På baggrund af den offentlige høring foreslår Teknisk Forvaltning, at lokalplanen vedtages med følgende ændringer:

På side 8 i redegørelsen er det tilføjet at: ”Depotrum kan også etableres i kælderrum.”

På side 11 i redegørelsen er teksten tilpasset kortbilaget, hvor cykelparkeringen er placeret inde i gårdrummet og ikke ud til Tårnvej. Følgende er slettet: ”og cykelparkering” samt; ”Haveanlægget er begunstiget ved at være friholdt for praktiske funktioner og kørende trafik, der er placeret på den anden side af etagehusene på Tårnvej”.

På side 12 i redegørelsen er ”private” slettet ved nyttehaver således at teksten nu lyder: ”Langs haveanlæggets nordvestlige kant kan der placeres - som en samlende omkransende linje - depotrum med tilhørende nyttehaver for etageboligerne. På den måde får alle beboere deres eget lille grønne areal inden for lokalplanområdet.”

På side 12 i redegørelsen er antallet af opholdslommer rettet fra to til ét, således at teksten nu lyder: ”Der stilles krav til, at der skal plantes et grønt bælte langs Tårnvej bestående af hækbeplantning og træer og med en opholdslomme orienteret mod Tårnvej.”

På side 12 i redegørelsen er antallet af bænke rettet i overensstemmelse med kortbilaget, således at teksten nu lyder: ”Ankomstområdet markeres af træer og en bænk, der danner et opholdsrum mod Tårnvej.”

På side 15 i redegørelsen er teksten tilpasset til kortbilagene, således at ”cykelparkering” ikke bliver nævnt. Teksten lyder nu: ”Herfra kan beboerne få adgang til haveanlægget gennem hovedindgangen mellem de to etagehuse eller til affaldsstationen via kantzonen langs bebyggelsen.”

På side 16 i redegørelsen er teksten tilpasset til kortbilagene, på samme baggrund som ovenstående og lyder nu: ”Storskrald, porcelæn, elektronik, batterier og farligt affald etableres som en afskærmning så haven ikke ses fra parkeringspladserne.”

§7.1 er rettet således at gennemsnitstørrelsen er blevet til et cirkatal og lyder nu: ”Rækkehusene skal have en min. størrelse på 90 m2, en maks. størrelse på 110 m2 og skal samlet have en gennemsnitsstørrelse på ca. 100 m2. Hertil medregnes ikke vindfang. Etageboligerne skal have en min. størrelse på 70 m2, en maks. størrelse på 80 m2 og skal samlet have en gennemsnitsstørrelse på ca. 75 m2”.

§7.3 er tilføjet, at depotrummene kan opføres i kælderen og lyder nu: ”Depotrummene skal etableres i haveanlægget, som vist på Kortbilag 3 eller i kælderrum.”

§8.1.1 giver nu mulighed for, at det anvendte metal også kan males og lyder nu: ”Mindre dele (f.eks. inddækninger, lysninger, områder ved hoveddøre mm.) kan udføres i ubehandlet eller malet metal.”

Herunder tilføjes til §8.1.1 at vinduer kan opføres med brystninger, således at den nu lyder: ”Vinduespartier skal udføres enten som franske døre eller som vinduer med brystninger. Franske døre skal være med åbne værn i galvaniseret stål med lodrette ballustre eller glas, evt. med trælamelbeklædning, som følger rytmen i facadebeklædningen.” samt en affødt rettelse, som giver en vis fleksibilitet i forhold til principtegningerne. Paragraffen lyder derefter: ”Alle facader udføres i princippet som angivet i skitser på Bilag 5-8.”

§8.2 Giver nu mulighed for stål også kan være malerbehandlet, således at teksten lyder: ”Altangangene skal udføres med åbne værn i form af trælameller eller galvaniseret eller maler-behandlet stål med lodrette ballustre, som, i det omfang det er muligt, følger rytmen i facadebeklædningen. For sikring af en ensartet løsning for hele bebyggelsen skal vinduesrammer, værn og inddækninger udføres i samme farver.”

Note til §8.2 er rettet for at sikre administrerbare bestemmelser, således at ”nødvendigt” er erstattet med ”hensigtsmæssigt”: ”Altangangene kan udføres med understøttende slanke søjler i stål, hvis det konstruktionsmæssigt er hensigtsmæssigt”

§9.3 er tilrettet således at nyttehaverne ikke er private i tråd med ændringen i redegørelsesdelen. Teksten lyder nu: ”Haveanlægget skal udføres efter principperne i Kortbilag 3 med legefaciliteter, opholdsområder, små private forhaver samt nyttehaver og evt. depotrum.”

§9.4 er rettet i tråd med den redaktionelle rettelse til redegørelsen, således at cykelparkeringen stemmer overens med kortbilagene. Teksten lyder nu: ”Der skal etableres en plads ved den sydlige indgang til haveanlægget med affaldshåndering. Storskraldsløsningen skal etableres i samme arkitektoniske udtryk som resten af bebyggelsen.”

§9.4.5 er rettet tilsvarende med rettelsen i redegørelsen, for at ændre antallet af opholdsrum fra to til et ud mod Tårnvej og lyder nu: ”Langs skel ud mod Tårnvej skal desuden plantes en bøgehæk, som adskiller fortov og lokalplanområde, og som skaber et opholdsrum ud til Tårnvej.”

§9.6 er tilføjet med en højere højde for hegnet rundt om storskraldsrummet og lyder: ”Højden på hegnet rundt om storskraldsrummet fastsættes til maks. 1,8 meter.”

§12.4 er der foretaget en redaktionel rettelse, således at teksten stemmer overens med kortbilagene og lyder nu: ”Der skal etableres en affaldsstation med tilhørende storskrald og haveaffald, som afskærmning mod haveanlægget.”

I redegørelsen til Tillæg 6 til Kommuneplan 2018 er det tilføjet at: ”Rødovre Kommune har i forbindelse med miljøscreeningen af planen vurderet, at de kommende ændringer ikke har indflydelse på yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter.”

Lov- og plangrundlag

Lov om planlægning (Planloven).
Lov om miljøvurdering af planer og programmer.
Landsplandirektivet for Hovedstadsområdets planlægning (Fingerplan 2017).
Kommuneplan 2018.

Økonomiske konsekvenser

Planen får ingen økonomisk konsekvenser.

Tidsplan

Lokalplanen har været i høring i otte uger – fra oktober - december 2021.
Endelig vedtagelse – Februar 2022.
Offentliggørelse – Marts 2022.

Bilag

Bilag 1: Endelig vedtagelse Lokalplan 150 Boliger på Tårnvej 97
Bilag 2: Tillæg 6 til Kommuneplan 2018
Bilag 3: Høringsskema med høringssvar-kommentarer-til Lokalplan 150
Bilag 4: Høringssvar til Lokalplan 150 og Kommuneplantilllæg 6

Forslag til Spildevandsplan 2022-2030
Sag nr. 22

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Forslag til Spildevandsplan 2022-2030 for Rødovre Kommune erstatter den gældende Spildevandsplan 2013-2020. Spildevandsplanen er en plan for bortledning, rensning og nedsivning af spildevand og regnvand i Rødovre Kommune. Før spildevandsplanen kan vedtages endeligt, skal den sendes i offentlig høring i mindst 8 uger. I henhold til miljøvurderingsloven er det vurderet, at Forslag til Spildevandsplan 2022-2030 skal miljøvurderes.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at Forslag til Spildevandsplan 2022-2030 med miljøvurdering vedtages og sendes i offentlig høring i 8 uger.


Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 1. februar 2022, pkt. 10:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Ifølge miljøbeskyttelseslovens § 32 skal Kommunalbestyrelsen udarbejde en spildevandsplan. Forslag til Spildevandsplan 2022-2030 for Rødovre Kommune erstatter den gældende Spildevandsplan 2013-2020 med tillæg 1-2. Spildevandsplanen er en plan for bortledning, rensning og nedsivning af spildevand og regnvand i Rødovre Kommune, og danner rammerne for udbygning af kloaksystemet. Rødovre Kommune er forpligtet til at virke for de ting, der står i spildevandsplanen, men planen har ingen direkte retsvirkninger over for borgere eller virksomheder. I forhold til Spildevandsplan 2013-2020 med tillæg 1-2 er de vigtigste ændringer følgende:

  • Der indføres en ny langsigtet målsætning (50-100 år) om fuldstændig separatkloakering af kommunen.
  • Fælles private spildevandsanlæg er optaget i spildevandsplanen i det omfang, Rødovre Kommune har kendskab til dem.
  • Ejendomme, der er udtrådt delvist af kloakforsyningen for så vidt angår regnvand, er optaget i spildevandsplanen.
  • Spildevandsplanens indhold og opbygning er tilpasset nye regler i miljøbeskyttelsesloven, som er en udmøntning af selskabsgørelse af de tidligere kommunale spildevandsselskaber.
  • Klimatilpasning indgår som et nyt tema i spildevandsplanen, fordi tiltagene i hovedsagen finansieres af kloakforsyningen.
  • Servicemålet for klimatilpasning modificeres som følge af nye lovkrav.

Langsigtet målsætning om fuldstændig separatkloakering
I den eksisterende spildevandsplan med tillæg er det beskrevet som Rødovre Kommunes målsætning, at der ved udbygning af kloaksystemet skal vælges mellem:

  • Løbende udbygning/opgradering af det eksisterende kloaksystem.
  • Gradvis separatkloakering i forbindelse med vejrenoveringer, byudvikling med videre.
  • Etablering af lokal afledning af regnvand (LAR-løsninger).

Som udmøntning af målsætningen er der rundt omkring i Rødovre etableret flere LAR-løsninger med nedsivning, og i Bykernen forberedes separatkloakering af de nye byudviklingsområder.

Denne målsætning fastholdes i Spildevandsplan 2022-2030, men suppleres med en ny målsætning om, at spildevandskloakken på langt sigt (50-100 år) kun skal håndtere husspildevand og andet vand, der kræver rensning på renseanlæg. Regnvand fra tage og andre befæstede arealer bør på sigt enten nedsives eller afledes via et separat system.

Det beskrives i planen, at det er Rødovre Kommunes vision, at separeringen skal ske gradvis ved, at der i en periode findes både en fælleskloak og en regnvandskloak i de områder, der skal separatkloakeres. Rødovre Kommune forudser ikke, at påbud om separatkloakering til eksisterende ejendomme kan komme på tale før efter 2030. Nye ejendomme kan derimod, navnlig i byudviklingsområder, blive stillet over for krav om at forberede for separatkloakering.

Fælles private spildevandsanlæg
Fælles private spildevandsanlæg er anlæg, der forsyner mere end en ejendom, men ikke tilhører HOFOR. De er som oftest opstået i forbindelse med udstykning af allerede tilsluttede grunde. Teknisk Forvaltning har kortlagt udbredelsen af fælles private spildevandsanlæg i Rødovre Kommune, og det beskrives i planen, at det er Rødovre Kommunes målsætning, at de i videst muligt omfang overtages af HOFOR, hvis der kan opnås enighed om dette mellem HOFOR og grundejerne.

Ejendomme der er udtrådt delvis af kloakforsyningen
Med Spildevandsplan 2013-2020 blev der indført mulighed for, at grundejere kan få tilladelse til at udtræde delvis af kloakforsyningen, hvis de håndterer deres regnvand selv. Grundejerne kan så efterfølgende søge HOFOR om at få tilbagebetalt en del af deres tilslutningsbidrag. Det er et lovkrav, at de udtrådte ejendomme skal fremgå af spildevandsplanen. De udtrådte ejendomme er derfor oplistet i spildevandsplanen.

Ny lovgivning om spildevandsplanens indhold
Som følge af ny lovgivning er en række emner udgået af spildevandsplanen eksempelvis investeringsplan for kloakforsyningen. Baggrunden er den selskabsgørelse, der skete af de tidligere kommunale kloakforsyninger med vandsektorloven i 2009. Som følge af denne selskabsgørelse skal spildevandsplanen have en mere overordnet karakter og ikke længere udgøre et detaljeret planlægningsværktøj for kloakforsyningen, når det drejer sig om ting som daglig drift og vedligehold.

Klimatilpasning som nyt tema i spildevandsplanen
Klimatilpasning har hidtil primært været beskrevet i Kommuneplanen, men er relevant at omtale i en spildevandsplan, fordi de fleste af tiltagene betales af kloakforsyningen. Spildevandsplan 2022-2030 beskriver både nogle af de projekter, der allerede er gennemført, og nogen af dem der forventes gennemført i de kommende år.

Modificeret servicemål for klimatilpasning
Rødovre Kommune vedtog et serviceniveau for klimatilpasning med Tillæg 1 til Spildevandsplan 2013-2020. Det vedtagne serviceniveau indebærer, at der efter gennemført klimatilpasning af et område højest må stå 10 cm vand ved sokkel af bygning og højest 20 cm vand på veje under en 100-års regn om 100 år.

Serviceniveauet videreføres med den ny spildevandsplan, men ny lovgivning kræver, at klimatilpasning højest må ske til det samfundsøkonomisk optimale niveau. Rødovre Kommune kan ifølge lovgivningen anmode HOFOR om at beregne det samfundsøkonomisk optimale niveau, og det fremgår af spildevandsplanen, at Rødovre Kommune har til hensigt at gøre dette.

Konsekvensen af den ny lovgivning er, at der fremover ikke vil være samme serviceniveau for klimatilpasning i hele Rødovre. Da beregningerne ikke er udført endnu, er det svært at sige, hvad dette præcis vil komme til at betyde. Men umiddelbart forventer Teknisk Forvaltning, at det i nogle områder kan betyde sikring til et lavere niveau end det, der blev vedtaget med Tillæg 1 til Spildevandsplan 2013-2020.

Miljøvurdering
Forslag til Spildevandsplan 2022-2030 for Rødovre Kommune er omfattet af kravet om miljøvurdering i miljøvurderingsloven. Miljøvurderingen er en vurdering af planens indvirkning på miljøet. I miljøvurderingen vurderes, hvordan de nye tiltag i spildevandsplanen kan medføre indvirkninger på miljøet i forhold til den gældende Spildevandsplan 2013-2020.

Det er vurderet, at den nye langsigtede målsætning om separatkloakering kan have en væsentlig positiv indvirkning på miljøet. Denne ændring indgår derfor i miljøvurderingen. En miljøvurdering følger kun planforslaget. Når Kommunalbestyrelsen skal vedtage den endelige spildevandsplan, vil miljøvurderingen blive afløst af en sammenfattende redegørelse. Her skal der redegøres for, hvordan der i den endelige spildevandsplan er taget hensyn til eventuelle bemærkninger, der er indkommet i den offentlige høring, og hvordan miljørapportens resultater er indarbejdet i planen.

Lov- og plangrundlag

Miljøbeskyttelsesloven, LBK nr. 1218 af 25. november 2019.
Spildevandsbekendtgørelsen, BEK nr. 1393 af 21. juni 2021.
Miljøvurderingsloven, LBK nr. 1976 af 27. oktober 2021.

Økonomiske konsekvenser

Spildevandsplanen indeholder ikke nye initiativer med betydning for vandprisen bortset fra den nye langsigtede målsætning om fuldstændig separatkloakering. Denne målsætning vil på sigt medføre en stigning i vandprisen, efterhånden som separatkloakeringen gennemføres, og desuden kan grundejere få udgifter til at anlægge nye stik.

I perioden frem til 2030 vil der efter al sandsynlighed blive tale om små udgifter, da de første områder, som udses til separatkloakering, er byudviklingsområderne i Bykernen. Det er tvivlsomt, om der frem til 2030 kan blive tale om andre større separeringsprojekter eller påbud om separering til eksisterende grundejere, og i så fald vil det kræve vedtagelse af tillæg til spildevandsplanen.

Tidsplan

Når spildevandsplanen har været i offentlig høring i 8 uger, skal den vedtages af Kommunalbestyrelsen. Der er ingen lovfæstet planperiode for spildevandsplaner, og planen gælder derfor, indtil der vedtages en ny. Ved at navngive planen Spildevandsplan 2022-2030 tilkendegiver Rødovre Kommune, at det er hensigten at gennemføre den næste større revision af spildevandplanen i 2030.

Bilag

Bilag 1: Miljøscreening af Forslag til Spildevandsplan 2022-2030
Bilag 2: Miljøvurdering af Forslag til Spildevandsplan 2022-2030
Bilag 3: Forslag til Spildevandsplan 2022

Justering af vedtægter som følge af konstitueringsaftalen.
Sag nr. 23

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Justering af vedtægter som følge af konstitueringsaftalen.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at administrationen bemyndiges til at udføre redaktionelle ændringer af vedtægterne for Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning som følge af konstitueringsaftalen.


Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 1. februar 2022, pkt. 13:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Af vedtægterne for Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning fremgår, at Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning ledes af en bestyrelse, nedsat af Rødovre Kommunalbestyrelse. Bestyrelsens medlemmer vælges af og blandt Kommunalbestyrelsens medlemmer og er identisk med Rødovre Kommunes Teknik- og Miljøudvalg.

Dette er baggrunden for, at der ved tidligere konstitueringer, herunder ved konstitueringen i 2017, er udpeget medlemmer til bestyrelsen for Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning.

Da medlemmer af bestyrelsen for Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning er identisk med Rødovre Kommunes Teknik- og Miljøudvalg, har forvaltningen vurderet at opgaven mere hensigtsmæssigt kan placeres direkte i Teknik- og Miljøudvalget.

Forvaltningen har derfor i den oversigt der er udsendt til gruppeformændene omkring udpegninger, anbefalet at opgaver relateret til bestyrelsen for Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning lægges direkte under Teknik- og Miljøudvalget.

Dette er også i overensstemmelse med styrelsesvedtægten for Rødovre Kommune, hvor det fremgår, at Teknik- og Miljøudvalget varetager drift og vedligeholdelse af fjernvarmeforsyningen.

Formel beslutning om nedlæggelse af bestyrelsen for Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning forudsætter en ændring af vedtægterne for Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning. Disse ændringer kan foretages som redaktionelle ændringer, hvorefter vedtægterne anmeldes til Forsyningstilsynet.

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning (Varmeforsyningsloven). LBK nr. 2068 af 16. november 2021.

Bekendtgørelse om anmeldelse af tariffer, omkostningsfordeling og andre betingelser for levering af fjernvarme, samt varmeproduktionsomkostninger til brug for fastsættelse af prisloft m.v. (Anmeldelsesbekendtgørelsen). BEK nr. 1412 af 3. december 2018.

Vedtægter for Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Marts: Nye vedtægter anmeldes til Forsyningstilsynet.

Ændring af takstblad 2022
Sag nr. 24

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Ændring af takstblad 2022 for Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning, så tilslutningsbidrag omfattes af 100 % rabat i nye udbygningsområder indtil opgravningen i vejen er ud for ejendommen. Herefter betales normalt tilslutningsbidrag.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

  1. at tilslutningsbidrag (stikledninger) omfattes af 100 % rabat i nye udbygningsområder indtil opgravningen i vejen er ud for ejendommen,
  2. at udgiften på 2.500.000 kr. for to allerede godkendte udbygningsområder bliver indarbejdet i budget 2023,
  3. at takstblad 2022 angiver samme 25.000 kr. ekskl. moms i tilslutningsbidrag for kundetype 1 og 2 og anmeldes til Forsyningstilsynet samt
  4. at tillæg ved stikledningslængder over 15 meter som konsekvens af indstillingspunkt 3 bortfalder.


Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 1. februar 2022, pkt. 14:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

I forbindelse med Rødovre Kommunalbestyrelses endelige godkendelse i december 2021 af projektforslag for konvertering af to områder beliggende syd for Rødovre Parkvej og øst for Tårnvej, blev forvaltningen anmodet om at forelægge en sag, hvor taksten justeres således, at tilslutningsrabatten også gælder stikledninger over 15 meter.

I projektforslaget er stikledningsbidraget (kundernes egenbetaling) for stikledninger over 15 meter, anslået til at udgøre 9.000.000 kr. ved 90 % tilslutning. Med forudsætningen om 25 % tilslutning i anlægsfasen, anslår administrationen, at tilslutningsrabatten vil fordyre anlægsfasen med ca. 2.500.000 kr., der foreslås indarbejdet i forbindelse med budgetprocessen for budget 2023. Tilslutningsrabatten gives indtil opgravningen i vejen er ud for ejendommen. Herefter betales normalt tilslutningsbidrag.

Forvaltningen foreslår derudover, at Kommunalbestyrelsens ønske om at tilslutningsrabatten også gælder stikledninger over 15 meter, udvides til også at gælde ved evt. fremtidige godkendte projektforslag for nye udbygningsområder, og samtidigt indarbejdes i gældende takster så tilslutningsbidrag for kundetype 1 og 2 gøres ens. Det betyder, at tilslutningsbidraget fremover er 25.000 kr. eksl. moms (31.250 kr. inkl. moms) for kundetype 1 og 2, uanset stikledningslængde. Kortest mulige føringsvej skal altid tilstræbes.

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning (Varmeforsyningsloven). LBK nr. 2068 af 16. november 2021

Bekendtgørelse om anmeldelse af tariffer, omkostningsfordelinger og andre betingelser for levering af fjernvarme, samt varmeproduktionsomkostninger til brug for fastsættelse af prisloft m.v. (Anmeldelsesbekendtgørelsen). BEK nr. 1412 af 3. december 2018

Endelig godkendelse af projektforslag for konvertering af to områder beliggende syd for Rødovre Parkvej og øst for Tårnvej. Godkendt på Kommunalbestyrelsens møde den 14. december 2021 (sag nr. 196).

Økonomiske konsekvenser

Beslutningen om rabat på stikledninger over 15 meter i anlægsfasen betyder en forøgelse af anlægssummen på 2.500.000 kr. der foreslås indarbejdet i budget 2023. Det vil i budgetprocessen blive vurderet, hvilket år udgiften skal indarbejdes i. 

Der er i budgettet for 2022-2025 afsat i alt 65.000.000 kr. til udbygning nord for Roskildevej og i alt 62.000.000 kr. til udbygning syd for Roskildevej, i alt 127.000.000 kr. fordelt på 10.000.000 kr. i 2022, 61.000.000 kr. i 2023 og 56.000.000 i 2024. Anlægssummen for de to områder vil ved beslutning af denne sag udgøre 129.500.000 kr.

Kommunens mellemværende med Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning udgjorde den 31. december 2020 53.215.355 kr. I budget 2022 er forventningen, at kommunens tilgodehavende hos Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning den 31. december 2022 vil udgøre ca. 72.042.000 kr.

Udgiften på 2.500.000 kr. vedrører hovedfunktion 1.22 Forsyningsvirksomheder.

Tidsplan

Marts: Takstblad 2022 anmeldes til Forsyningstilsynet.

Bilag

Bilag 1: Takster 2022 uden moms, marts 2022

Ansøgning om anlægsbevilling til udbud af de tekniske rådgiverydelser
Sag nr. 25

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Der er i investeringsoversigten for budget 2022 afsat rådighedsbeløb på 10.000.000 kr. til udbygning af fjernvarme i Rødovre Kommune. Teknisk Forvaltning indstiller, at der frigives rådighedsbeløb på foreløbig 2.000.000 kr. til brug for udbud af de tekniske rådgiverydelser og indledende projektering.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

  1. at der gives en anlægsbevilling på i alt 1.000.000 kr. til Teknik- og Miljøudvalget, som finansieres af det afsatte rådighedsbeløb i budget 2022 på 5.000.000 kr. til fjernvarmeudbygning nord for Roskildevej samt
  2. at der gives en anlægsbevilling på i alt 1.000.000 kr. til Teknik- og Miljøudvalget, som finansieres af det afsatte rådighedsbeløb i budget 2022 på 5.000.000 kr. til fjernvarmeudbygning syd for Roskildevej.


Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 1. februar 2022, pkt. 15:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Rødovre Kommunalbestyrelse har på sit møde den 14. december 2021 (sag nr. 196) endeligt godkendt et projektforslag for konvertering til fjernvarme af to områder beliggende syd for Rødovre Parkvej og øst for Tårnvej. Til brug for udbud af de tekniske rådgiverydelser og indledende projektering søges en anlægsbevilling på 2 x 1.000.000 kr.

Lov- og plangrundlag

Endelig godkendelse af projektforslag for fjernvarmekonvertering af to områder beliggende syd for Rødovre Parkvej og øst for Tårnvej. Godkendt på Kommunalbestyrelsens møde den 14. december 2021, (sag nr. 196).

Budget 2022.

Økonomiske konsekvenser

Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning er takstfinansieret og bevillingerne på i alt 2.000.000 kr. kan afskrives mellem 5 og 30 år i stil med øvrige anlægsinvesteringer i fjernvarme.

Der er i budgettet for 2022-2025 afsat i alt 65.000.000 kr. til udbygning nord for Roskildevej og i alt 62.000.000 kr. til udbygning syd for Roskildevej. I alt 127.000.000 kr. fordelt på 10.000.000 kr. i 2022, 61.000.000 kr. i 2023 og 56.000.000 kr. i 2024.

Kommunens mellenværende med Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning udgjorde den 31. december 2020 53.215.355 kr. I budget 2022 er forventningen, at kommunens tilgodehavende hos Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning den 31. december 2022 vil udgøre 79.042.000 kr. Såfremt der alene anvendes 2.000.000 kr. af det afsatte rådighedsbeløb, er forventningerne for nuværende, at tilgodehavendet den 31. december 2022 vil udgøre ca. 72.042.000 kr.

Udgiften på 2.000.000 kr. vedrører hovedfunktion 1.22 Forsyningsvirksomheder.

Tidsplan

Februar 2022: Ansøgning om rådighedsbeløb og godkendelse af anlægsbevilling til frigivelse af rådighedsbeløb på 2 x 1.000.000 kr.
Maj 2022 - 2023: Udbud af de tekniske rådgiverydelser og indledende projektering.
2023-2026: Anlægsperiode.

Erhvervspolitik 2022
Sag nr. 26

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Erhvervspolitikken er blevet til i tæt dialog med flere af kommunens virksomheder, som har bidraget undervejs i processen under interviews og workshops. Udkastet til politikken har desuden været forelagt Erhvervsrådet og bemærkninger herfra er indarbejdet. Resultatet er en politik, som virksomhederne derfor har stor andel i. Det endelige udkast er nu klar, og der skal tages beslutning om det kan godkendes.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at udkast til erhvervspolitik godkendes.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Både nye og etablerede virksomheder i Rødovre har fælles udfordringer: Øget digitalisering, krav om bæredygtighed og grøn omstilling, stigende behov for arbejdskraft lige fra ufaglært til højt specialiseret, ønske om attraktive miljøer for medarbejdere og samarbejde gennem partnerskaber. Dette bliver nogle af de vigtigste pejlemærker for den fremtidige udvikling.

Centralt i denne politik står dialog og samarbejde. Det er gennem dialogen mellem de forskellige aktører, at der kan skabes et rum for gensidig interesse, indbyrdes forståelse og videndeling, som kan åbne op for de gode løsninger.

Den nye erhvervspolitik er et produkt skabt i tæt dialog med virksomheder i Rødovre. Virksomhederne har engageret og konstruktivt fortalt om deres erfaringer som virksomhed samt deres behov og tanker for fremtiden. Deres mange interessante og forskellige input har været medvirkende til at identificere de temaer, som erhvervspolitikken er bygget på.

Det er vores håb, at vi med denne erhvervspolitik kan gøre samarbejdet mellem virksomheder og kommunen endnu bedre og tættere, så vi i fællesskab får skabt det bedst mulige grundlag for virksomhedernes drift og udvikling.

Processen med udviklingen af en ny erhvervspolitik er nu mundet ud i et endeligt udkast. Siden igangsætningen af projektet i november 2020 har arbejdet gennemlevet tre faser:

  • Fase 1 (december-februar), hvor vi har gennemført en række virksomhedsinterviews og indsamlet viden med henblik på at identificere problemstillinger og søge indsigter. 15 indledende temaer opstod.
  • Fase 2 (marts-juni), hvor de indledende tematikker er blevet drøftet og videreudviklet under workshop med Erhvervsrådet, Økonomiudvalget og Beskæftigelsesudvalget. I forbindelse hermed kunne tre hovedtemaer identificeres. Input fra workshoppen blev efterfølgende kvalificeret ved fem mindre ekspertworkshops med deltagelse fra virksomheder, uddannelsesinstitutioner og Erhvervshus Hovedstaden med fokus på anbefalinger og handlinger.
  • Fase 3 (august-december), hvor råmaterialet er blevet omdannet til ord og billeder i en gennemarbejdet opbygning og struktur. Udkast til erhvervspolitikken har været forelagt på møde i Erhvervsrådet 15. december 2021, og bemærkninger herfra er blevet indarbejdet i det endelige udkast.

Identitet og fællesskab udgør grundtemaet i erhvervspolitikken. Det sætter Rødovres erhvervsudvikling i et lokalt og globalt perspektiv og rammesætter politikkens overordnede ambition. Afsnittet danner samtidig en ramme for de tre fokusområder, 'vækst og udvikling', 'relation og netværk' og 'fysiske rammer':

  • 'Vækst og udvikling' handler om at sikre kvalificeret arbejdskraft, om at øge fokus på bæredygtighed og grøn omstilling som konkurrenceparameter, og om at udvikle potentialer for iværksætteri i kommunen.
  • 'Relation og netværk' handler om at fremme erhvervsudviklingen gennem en tættere og stærkere relation imellem virksomhederne og kommunen. Rødovre Kommune skal kende virksomhederne godt og omvendt.
  • 'Fysiske rammer' handler om at udvikle og synliggøre den identitet, som kendetegner erhvervskvartererne. Det skal bl.a. gøres gennem initiativer til udvikling af fælles faciliteter samt generel forskønnelse og forbedring af de tryghedsskabende rammer.

Hvert fokusområde indeholder et indledende afsnit og tre konkrete målsætninger, som hver især beskrives på én side med tilknyttede handlinger. Under hvert fokusområde er indsat forskellige temarelevante citater fra interviews med virksomheder samt ’vidste-du’ oplysninger.

Bagest er et opslag, ’Rødovre i tal’, der udgøres af et kort med informationer samt et overblik over nøgletal for data om virksomheder og iværksættere.

På det sidste opslag er en beskrivelse og en illustration af processens tre faser.

Alle fotos i erhvervspolitikken er fra virksomheder i Rødovre.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Erhvervspolitik RKEP22- Enkeltsidet-webtilgængelig

Anlægsbevilling - Islev Taekwondo Klub
Sag nr. 27

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Islev Taekwondo Klub har ansøgt om midler til anden fase vedrørende en tilbygning af fælles træningslokale og klubhus Ved Sportspladsen 14, så klubben får samlet alle deres aktiviteter på én adresse.

Sagen omhandler ansøgning om anlægsbevilling samt godkendelse af projektforslag og tidsplan.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

  1. at der gives en anlægsbevilling på 2,5 mio. kr. til Kultur- og Fritidsudvalget, som finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på 10 mio. kr. i 2022 til Helhedsplan idræt, renovering og udbygning,
  2. at der gives en anlægsbevilling på 5 mio. kr. til Kultur- og Fritidsudvalget, som finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på 10 mio. kr. i 2023 til Helhedsplan idræt, renovering og udbygning samt
  3. at projektforslag og tidsplan godkendes.


Beslutning fra Kultur- og Fritidsudvalget, 1. februar 2022, pkt. 9:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

I september 2020 godkendte Kommunalbestyrelsen skitseforslag til indretning af lokaler til Islev Taekwondo Klub i den nordlige del af ejendommen Ved Sportspladsen 14, da Islev Taekwondo er vokset ud af rammerne på kælderen i Islev Skole, hvor de p.t. har adresse. Da klubben de seneste år har oplevet en stigende medlemstilgang, har de et stort ønske om at samle alle deres aktiviteter på ét sted, så de ikke skal være på to adresser - henholdsvis Ved Sportspladsen 14 og kælderen i Islev Skole.

Klubben har derfor ansøgt om midler, via en pulje afsat i budget 2022 til anlægsinvesteringer på idrætsområdet, til at etablere ét samlet hus i to etager på adressen Ved Sportspladsen 14. Kommunalbestyrelsen godkendte på deres møde den 14. december 2021, at der bliver arbejdet videre med fase to i projektet.

De to bevillinger muliggør klubbens ønske om at samle aktiviteterne på én adresse. Ved at opføre en bygning i to etager i én byggeetape spares der byggeomkostninger, og grundarealet rundt om bygningen kan udnyttes til andet formål.

Projektet er planlagt til at omfatte delvis nedrivning af Ved Sportspladsen 14 samt opførelse af en ny tilbygning i to etager.

Projektforslaget indeholder en bygning i to etager, som rummer følgende:

  • entre med plads til sko, overtøj m.v.
  • vindfang ved indgangsdør
  • møderum med plads til max 10 personer
  • to store træningssale med venteareal (10x16 og 10x12 meter)
  • herre og dame omklædning med bad samt forrum til toiletterne
  • to toiletter hvoraf det ene er et handicaptoilet med bademulighed
  • køkken
  • trapperum
  • opholdsrum
  • styrketræningsrum
  • to rengøringsrum
  • et teknikrum

Dertil bliver der indtænkt cykelparkering, parkering samt udendørsområde med bord-/bænkesæt.

Projektet overholder bygningsreglementets krav (BR18) om tilgængelighed (adgangsforhold, indretning m.v.).

Projektforslaget udarbejdes i et tæt samarbejde med Islev Taekwondo Klub, Teknisk Forvaltning samt Børne- og Kulturforvaltningen. Skitseforslag er vedlagt som bilag.

Der henvises til sag på lukket dagsorden vedrørende økonomioversigt og godkendelse af entreprenørliste.

Lov- og plangrundlag

Rødovre Kommunes byggestyringsregler.

Økonomiske konsekvenser

Der er i investeringsoversigten i budget 2022 afsat i alt 100 mio. kr. til investeringer på idrætsområdet fordelt med 10 mio. kr. om året over de næste 10 år.

Den forventede udgift til fase to til Islev Taekwondo Klub anslås til ca. 7,5 mio. kr. og finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på 10 mio. kr. i 2022 og 2023.

På kommunalbestyrelsesmødet den 29. september 2020 blev der afsat 4.530.000 kr. til indretning af lokale til Islev Taekwondo samt 720.000 kr. til tilpasning af udearealer.

På kommunalbestyrelsesmødet den 31. august 2021 blev der givet en tillægsbevilling på 2.800.000 kr. til indretning af lokale til Islev Taekwondo.

Den samlede udgift til fase 1 og fase 2 anslås til ca. 15, 5 mio. kr.

Løst inventar er ikke indeholdt i økonomien.

De afledte driftsudgifter anslås til 400.000 kr. årligt eksklusiv rengøring, som klubben selv varetager.

De samlede omkostninger til de tre projekter under 10 mio. kr. puljen i 2022, som blev godkendt på Kommunalbestyrelsesmødet den 14. december 2021, er anslået til 14,5-15,5 mio. kr., hvor der tages 10 mio. kr. fra budgettet for 2022 og forventeligt 5 mio. kr. for budgettet for 2023. Det bemærkes, at der er en risiko for, at de konkrete omkostninger både kan stige eller falde, alt afhængig af udmøntningen af de konkrete projektforslag. Det bemærkes, at Kommunalbestyrelsen med budget 2022 vedtog en budgetresolution omkring risikovurdering af anlæg med henblik på fremadrettet at være mere på forkant med prissætninger af anlægsprojekter. Formålet med denne er bl.a. at identificere og minimere risici, så man så vidt muligt undgår fordyrelser af anlægsprojekter. Forvaltningerne er på den baggrund i gang med at udarbejde et forslag til en model for risikostyring af anlægsprojekter, der kan bidrage til, at kommunens overordnede anlægsøkonomi overholdes.

Alle tre anlægssager igangsættes i 2022 med en forventning om, at en række af anlægsudgifterne først vil falde i 2023, så en ramme på ca. 10 mio. kr. på anlægsrammen i 2022 kan holdes. De øvrige udgifter forventes at falde i 2023.

Hvis der mod forventning bliver forbrugt mere end 10 mio. kr. i 2022, vil dette blive fremlagt på en særskilt mødesag i Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Udgiften vedrører hovedfunktion 00.32 Fritidsfaciliteter.

Tidsplan

Forventet tidsplan:
Projektering og udbud: forår/sommer 2022.
Udførelse: efterår/vinter 2022/2023.
Ibrugtagning: forår 2023.

Der tages forbehold for ændringer i ovenstående tidsplan. Den endelige tidsplan vil foreligge, når der er indgået kontrakt med firmaet, som skal udføre opgaven.

Bilag

Bilag 1: Islev Taekwondo Klub. Bevillingsoplæg
Bilag 2: Plantegning Islev Taekwondo Klub

Bevilling til udarbejdelse af analyse af idræts- og bevægelsesfaciliteter i Rødovre Kommune
Sag nr. 28

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Sagen omhandler udmøntning af anlægsbevilling til en analyse på idrætsområdet, som led i idrætspuljen på 10 mio. kr., samt godkendelse af tidsplan og forslag til analysens indhold.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

  1. at der gives en anlægsbevilling på 0,5 mio. kr. til Kultur- og Fritidsudvalget, som finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på 10 mio. kr. i 2022 til Helhedsplan idræt, renovering og udbygning (herunder kapacitetsanalyse i 2022) samt
  2. at forslag til analyse og tidsplan godkendes.


Beslutning fra Kultur- og Fritidsudvalget, 1. februar 2022, pkt. 11:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

I budget 2022 er der afsat en pulje på 10 x 10 mio. kr. over en periode på 10 år til investeringer på idrætsområdet, herunder en kapacitetsanalyse i 2022. Kommunalbestyrelsen godkendte på mødet den 14. december 2021 i alt tre projekter til igangsættelse i 2022, herunder en analyse af mulighederne for etablering af idræts- og bevægelsesfaciliteter.

Børne- og Kulturforvaltningen skal derfor nu igangsætte arbejdet med analysen i samarbejde med Teknisk Forvaltning og en ekstern udbyder. Analysen forventes at være færdig ultimo oktober 2022, så den kan indgå i overvejelserne og vurderingerne af ansøgningerne til 10 mio. kr. puljen i 2024.

Analysen skal overordnet give et bud på hvilke anlægsinitiativer, der vil kunne styrke idrætten bedst muligt. Analysen skal bestå af to dele:
1) Et overblik over eksisterende faciliteter og muligheder samt
2) En visionsdel med udgangspunkt i den nye idrætspolitik for Rødovre Kommune.

Begge dele skal derfor tage hensyn til bredde- såvel som eliteidræt, organiserede og selvorganiserede aktiviteter, unge og ældre samt borgere med særlige behov.

Den overordnede vision med analysen er at få inputs til, hvad der skal til for at skabe gode fysiske rammer for idrætten i Rødovre, hvorfor analysen vil berøre følgende emner:

1) Overblik over eksisterende faciliteter og muligheder:

  • overblik over eksisterende idrætsfaciliteter i kommunen.
  • udviklingsscenarier for eksisterende idrætsfaciliteter i kommunen med særligt fokus på Rødovrehallen, Espelunden og Rødovre Stadionhal.

Der vil i forbindelse med undersøgelsen af udviklingsmulighederne blive indhentet referencesager fra andre kommuner, hvor prisoverslag på scenarier/cases gennemgås og vedlægges som bilag til analysen. Der vil så vidt muligt gives to eksempler fra hver ende af prisspekteret på lignende anlæg.

2) Overblik over udviklingsområder:

  • udpege mulige temaer og retninger for eventuelle nye helhedsplaner for de områder, der i dag allerede er udlagt til rekreative formål.
  • afsøge nye (mulige) områder, der kan udlægges til rekreative formål.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Der er i investeringsoversigten i budget 2022 afsat i alt 100 mio. kr. til investeringer på idrætsområdet fordelt med 10 mio. kr. om året over de næste 10 år.

Der forventes udgifter til analysen på op til 0,5 mio. kr. der finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på 10 mio. kr. i 2022.

De samlede omkostninger til de tre projekter under 10 mio. kr. puljen i 2022, som blev godkendt på Kommunalbestyrelsesmødet den 14. december 2021, er anslået til 14,5-15,5 mio. kr., hvor der tages 10 mio. kr. fra budgettet for 2022 og forventeligt 5 mio. kr. for budgettet for 2023.

Alle tre anlægssager igangsættes i 2022 med en forventning om, at en række af anlægsudgifterne først vil falde i 2023, så en ramme på ca. 10 mio. kr. på anlægsrammen i 2022 kan holdes. De øvrige udgifter forventes at falde i 2023.

Hvis der mod forventning bliver forbrugt mere end 10 mio. kr. i 2022, vil dette blive fremlagt på en særskilt mødesag i Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Udgiften vedrører hovedfunktion 00.32 Fritidsfaciliteter.

Tidsplan

  • Ultimo februar 2022: Analysearbejdet starter.
  • Primo juni 2022: Referencegruppen mødes, og udbyderen præsenterer de foreløbige fund / giver status. Kultur- og Fritidsudvalget forelægges et statusnotat, der også drøftes med FIR.
  • Efterår / oktober 2022: Vision, analyse og anbefalinger forelægges referencegruppe og drøftes med Kultur- og Fritidsudvalget samt øvrige relevante interessenter.
  • Analysen indgår herefter i arbejdet med processen for anlægsinvesteringer på idrætsområdet 2024.

Folkeoplysningsudvalget for perioden 1. januar 2022 til 31. december 2025
Sag nr. 29

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Børne- og Kulturforvaltningen har den 19. januar 2022 afviklet valgmøde med henblik på udpegning af 10 foreningsrepræsentanter til Folkeoplysningsudvalget for perioden 1. januar 2022 til 31. december 2025.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

  1. at valg af medlemmer og stedfortrædere fra valggruppe A, C, D og E tages til efterretning,
  2. at Kommunalbestyrelsen følger indstillingen fra Fællesrepræsentationen af Idrætsforeninger i Rødovre vedrørende valg af ordinære medlemmer i valggruppe B (idrætsforeninger) samt
  3. at der blandt de resterende fem kandidater fra valggruppe B (idrætsforeninger) vælges fem stedfortrædere i prioriteret rækkefølge, som beskrevet.


Beslutning fra Kultur- og Fritidsudvalget, 1. februar 2022, pkt. 12:

Indstilles taget til efterretning.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Børne- og Kulturforvaltningen har den 19. januar 2022 afviklet valgmøde med henblik på udpegning af 10 foreningsrepræsentanter til Folkeoplysningsudvalget for perioden 1. januar 2022 til 31. december 2025.

Valget har fundet sted i henhold til vedtægten for Folkeoplysningsudvalget og § 35 i Lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitet (folkeoplysningsloven).

Valget blev bekendtgjort ved brev af 2. december 2021 til de folkeoplysende foreninger samt annonce i Rødovre Lokal Nyt i uge 1 og 2 i 2022.

Forudsætningen for deltagelse i valgmødet var, at den folkeoplysende forening skal have modtaget tilskud og/eller fået anvist offentlige lokaler i det seneste år op til valget.

I henhold til § 15 i "Vedtægten for Folkeoplysningsudvalget" er reglerne for valghandlingen følgende:

  • Opnås der på mødet enighed om valg af medlemmer og stedfortrædere til Folkeoplysningsudvalget, anses de pågældende for valgt.
  • Opnås der ikke på mødet enighed om valg af medlemmer og stedfortrædere til Folkeoplysningsudvalget på grundlag af de på mødet, eller senest 7 dage efter dette, fremkomne indstillinger fra de i § 14, stk. 1 nævnte foreninger.

Folkeoplysningsudvalget består af 13 medlemmer:

  • 3 medlemmer vælges af Kommunalbestyrelsen blandt dens medlemmer.
  • 3 medlemmer udpeges af Kommunalbestyrelsen efter indstilling fra aftenskolerne.
  • 4 medlemmer udpeges af Kommunalbestyrelsen efter indstilling fra idrætsforeningerne.
  • 1 medlem udpeges af Kommunalbestyrelsen efter indstilling fra de kulturelle foreninger.
  • 1 medlem udpeges af Kommunalbestyrelsen efter indstilling fra Børne- og Ungdomsorganisationer.
  • 1 medlem udpeges af Kommunalbestyrelsen efter indstilling fra de lokale handicapforeninger.

For hvert medlem udpeges en eller i prioriteret rækkefølge flere stedfortrædere.

På Kommunalbestyrelsens konstituerende møde den 1. december 2021 blev følgende kommunalbestyrelsesmedlemmer valgt til Folkeoplysningsudvalget:

  • Medlem Lene Due (A)
    • Stedfortræder: Birgitte Glifberg (A)
  • Medlem Pia Hess Larsen (A)
    • Stedfortræder: Annette Rachlitz (A)
  • Medlem Martin Rosenkrantz (F)
    • Stedfortræder: Kenneth Rasmussen (F)

På valgmødet den 19. januar 2022 blev fire ud af fem valggrupper enige om, hvem der er valgt inden for de respektive valggrupper:

  • Valggruppe A (Oplysningsforbund/aftenskoler): Enighed
  • Valggruppe B (Idrætsforeninger): Ikke enighed
  • Valggruppe C (Kulturelle foreninger): Enighed
  • Valggruppe D (Børne- og Ungdomsorganisationer): Enighed
  • Valggruppe E (Lokale handicapforeninger): Enighed

Valggruppe A (Oplysningsforbund/aftenskoler)
Der blev på mødet opnået enighed, og nedenstående kandidater er som følge heraf valgt til Folkeoplysningsudvalget:

  • Medlem John Kalo, Gigtskolen
    • Stedfortræder Henrik Bo Hansen, Invalides Oplysnings Forbund
  • Medlem Ole Gjøl, Arbejdernes Oplysnings Forbund
    • Stedfortræder Søren Skov Petersen, Arbejdernes Oplysnings Forbund
  • Medlem Henning Elmelund, Arbejdernes Oplysnings Forbund
    • Stedfortræder Peter Folmer Posgaard, Arbejdernes Oplysnings Forbund

Valggruppe B (idrætsforeninger)
Der blev på mødet ikke opnået enighed, og Kommunalbestyrelsen skal således udvælge fire medlemmer og fem stedfortrædere ud af nedenstående ni kandidater, skrevet i vilkårlig rækkefølge:

  • Preben Riel, B77 Bordtennis
  • Poul Lundberg Andreasen, Rødovre Tennisklub
  • Gurpaul Singh Rehal, Rødovre International Street Klub
  • Johnnie Gregersen, Rødovre Skøjte- og Ishockey Klub
  • Søren Nygaard, Rødovre Badminton Club
  • Ivan Holm, Boldklubben Avarta
  • Karin Finner Madsen, Rødovre Statsskoles Volleyballklub
  • Daniel Hammer, B77 fodbold
  • Rasmus Mellerup, Rødovre- og Omegns Gymnastikforening

Fællesrepræsentationen af Idrætsforeninger i Rødovre (FIR) har indstillet, at de peger på, at følgende kandidater vælges til Folkeoplysningsudvalget:

  • Preben Riel, B77 Bordtennis
  • Poul Lundberg Andreasen, Rødovre Tennisklub
  • Karin Finner Madsen, Rødovre Statsskoles Volleyballklub
  • Rasmus Mellerup, Rødovre- og Omegns Gymnastikforening

Alle ovenstående kandidater sidder i bestyrelsen i Fællesrepræsentationen af Idrætsforeninger i Rødovre (FIR).

De kandidater, der ikke bliver valgt som ordinære medlemmer, ønsker at blive valgt som stedfortrædere.

Børne- og Kulturforvaltningen anbefaler, at der ikke vælges personlige stedfortrædere, men at stedfortræderne vælges i prioriteret rækkefølge, nr. 1 - 5.

Børne-og Kulturforvaltningen anbefaler, at de fem resterende kandidater vælges i følgende, prioriterede rækkefølge på baggrund af et hensyn om at have både store og små foreninger repræsenteret:

  • Daniel Hammer, B77 fodbold
  • Gurpaul Singh Rehal, Rødovre International Street Klub
  • Johnnie Gregersen, Rødovre Skøjte- og Ishockey Klub
  • Søren Nygaard, Rødovre Badminton Club
  • Ivan Holm, Boldklubben Avarta

Valggruppe C (Kulturelle foreninger)
Der blev på mødet opnået enighed, og nedenstående kandidat er som følge heraf valgt til Folkeoplysningsudvalget:

  • Medlem Thomas Lilliebjerg, Rødovre Lokalhistoriske Forening
    • Stedfortræder Ole Mathiasen, Rødovre Kulturråd

Valggruppe D (Børne-og Ungdomsorganisationer)
Der blev på mødet opnået enighed, og nedenstående kandidat er som følge heraf valgt til Folkeoplysningsudvalget:

  • Medlem Lisbeth Nielsen, FDF Rødovre
    • Stedfortræder Gunver Sommer, Rødovrespejderne DDS

Valggruppe E (Lokale handicapforeninger)
Der blev på mødet opnået enighed, og nedenstående kandidat er som følge heraf valgt til Folkeoplysningsudvalget:

  • Medlem Trine Ravn, Rødovre DH
    • Stedfortræder Jytte Mikkelsen, Rødovre DH

Lov- og plangrundlag

Lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitetet (§ 35), samt vedtægter for Folkeoplysningsudvalget.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Vedtægter for Folkeoplysningsudvalget af 24.04.18

Anlægsbevilling Islemark Produktionskøkken
Sag nr. 30

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Der søges om en anlægsbevilling på 3,9 mio. kr. til etablering af produktionskøkken i Børnehuset Islemark.  

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

  1. at projektforslag og tidsplan godkendes samt
  2. at der gives en anlægsbevilling på 3,9 mio. kr. til Børne- og Skoleudvalget, som finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på 3,9 mio. kr. i 2022, til frokostordning i daginstitutioner - produktionskøkken i Børnehuset Islemark.


Beslutning fra Børne- og Skoleudvalget, 1. februar 2022, pkt. 8:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Af dagtilbudsloven fremgår det, at frokostordning i dagtilbud er obligatorisk, men at forældre minimum hvert andet år skal have mulighed for at fravælge frokostordningen, hvis ordningen er forældrefinansieret. I Rødovre Kommune er børnehavebørnenes frokost 100% forældrefinansieret, mens vuggestuebørnenes frokost indgår som en del af pasningstilbuddet.

Ved forældreafstemningen for perioden 2021-2022 har forældrebestyrelsen i Børnehuset Islemark ønsket frokostordning for børnehavebørnene. Frokostproduktionen skal øges væsentligt, da dagtilbuddets nuværende køkken i dag kun har kapacitet til at producere til vuggestuebørnene.

I sag nr. 98 på kommunalbestyrelsesmødet den 25. maj 2021 blev principperne for produktion af frokost til børnehavebørn i Rødovre Kommune godkendt. Principperne skal sikre den bedste anvendelse af kommunens midler og at det ikke sker på bekostning af plads til børnene.

I sag nr. 99 på kommunalbestyrelsesmødet den 25. maj 2021 blev det godkendt, at der i 2022 blev afsat et anlægsbudget på 3,9 mio. kr. til et produktionskøkken i Børnehuset Islemark. Anlægsbevillingerne til produktionskøkkener i dagtibuddene Broparken og Slottet blev frigivet i samme sag.

Børnehuset Islemark har i dag 36 vuggestuebørn og 80 børnehavebørn. Dagtilbuddet er placeret i flere bygninger, og har børn på 1. sal i den ene bygning. Indretningen af Islemark er fleksibel, så fordelingen mellem vuggestuebørn og børnehavebørn kan tilpasses efterspørgslen.

Produktionskøkkenet i Islemark kan etableres i eksisterende lokaler uden inddragelse af børneareal. Det er ikke muligt at etablere et samproduktionskøkken. Uanset om Islemark selv producerer frokosten eller modtager den fra et andet køkken, så vil der skulle etableres en madelevator mellem stue og 1. sal i den ene bygning.

Projektet omhandler udvidelse af det eksisterende køkken, ændring af indvendige adgangsforhold til udeområder og arbejder på udeområderne.

Forslaget specificeres med brugerne på brugermøde og udføres med mindst mulig gene for personale og børn.

Opgaven konkurrenceudsættes med henblik på at få det økonomisk mest fordelagtige tilbud, og det tilstræbes at anvende lokale entreprenører, dog med delleverancer fra SKI-aftaler.

Lov- og plangrundlag

Rødovre Kommunes byggestyringsregler.

Økonomiske konsekvenser

De samlede udgifter til gennemførelse af forslaget om et produktionskøkken i Børnehuset Islemark er anslået til 3,9 mio. kr. Der er på investeringsoversigten i budget 2022 afsat et rådighedsbeløb på 3,9 mio. kr. til etablering af et produktionskøkken i Børnehuset Islemark.

Der søges om en anlægsbevilling på 3,9 mio. kr. til etablering af et produktionskøkken, som finansieres af det afsatte rådighedsbeløb i 2022.

I sag nr. 99 på kommunalbestyrelsesmødet den 25. maj 2021 blev det godkendt, at der blev afsat et samlet driftsbudget til afledte driftsudgifter på 290.000 kr. i 2022 og 365.000 kr. fra 2023 og frem, til el, vand, varme og vedligehold i produktionskøkkenerne i dagtilbuddene Islemark, Broparken og Slottet. De øgede driftsudgifter i Børnehuset Islemark skønnes at udgøre 80.000 kr. pr. år., som indregnes i budgettet for 2023.

Alle udgifter vedrører hovedfunktion 05.25 Dagtilbud til børn og unge.

Udgifter til mad og eventuelt ekstra personale finansieres af forældrebetalingen.

Tidsplan

Projektering og udbud: februar – juli 2022.
Udførelse: August – november 2022.

Bilag

Bilag 1: Bevillingsoplæg Islemark - Produktionskøkken.docx

Anlægsbevilling - ankomstområdet Skovmoseskolen
Sag nr. 31

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Der søges om en anlægsbevilling på 800.000 kr. til sikring af ankomstområdet på Helhedstilbuddet Skovmoseskolen.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

  1. at projektforslag og tidsplan godkendes samt
  2. at der gives en anlægsbevilling på 800.000 kr. til Børne- og Skoleudvalget, som finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på 800.000 kr. i 2022 til sikring af ankomstområdet på Helhedstilbuddet Skovmoseskolen.


Beslutning fra Børne- og Skoleudvalget, 1. februar 2022, pkt. 9:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

På grund af de trafikale forhold ved ankomstområdet på Skovmoseskolen ønskes en ekstra facade/dør af sikkerhedsmæssige årsager. Det ekstra vindfang giver eleverne mulighed for at stoppe op af flere omgange. Herudover giver det personalet bedre forudsætning for at gribe ind, inden eleverne bevæger sig ud på de omkringliggende arealer herunder parkeringspladsen ud til Rødovre Hallen. Forslaget omfatter etablering af ekstra dør for adgangsstyring i forhold til brugere, samt arbejder for bedre adgang ved hovedindgangen.

Forslaget specificeres med brugerne på brugermøde og udføres med mindst mulig gene for personale og elever.

Sikring af ankomstområdet vil i praksis være opdelt i flere mindre entrepriser. Kommunens byggestyringsregler giver mulighed for, at Teknisk Forvaltning ved mindre entrepriser på under 300.000 kr. kan løse opgaven som underhåndsbud, hvor man ikke er lovgivningsmæssigt forpligtet til at lave et offentlig udbud. Ved underhåndsbud kan man indhente tilbud fra 1-2 entreprenører og igangsætte arbejdet, hvis tilbuddet er tilfredsstillende. Indhentes mere end ét tilbud, skal der altid indhentes et tilbud fra lokale håndværkere/entreprenører, hvis der findes kvalificerede lokale tilbudsgivere.

Projektet har været drøftet med Handicaprådet.

Lov- og plangrundlag

Rødovre Kommunes byggestyringsregler.

Økonomiske konsekvenser

De samlede udgifter til gennemførelse af forslaget om sikring af ankomstområdet på Skovmoseskolen er anslået til 800.000 kr. Der er på investeringsoversigten i budget 2022 afsat et rådighedsbeløb på 800.000 kr. til etablering af sikring af ankomstområdet på Skovmoseskolen.

Der søges om en anlægsbevilling på 800.000 kr. til sikring af ankomstområdet, som finansieres af det afsatte rådighedsbeløb i 2022.

Der regnes ikke med øgede driftsudgifter i forbindelse med forslaget.

Udgiften på 800.000 kr. vedrører hovedfunktion 03.22 Folkeskoler.

Tidsplan

Projektering og udbud: februar – juni 2022.
Udførelse: August – oktober 2022.

Bilag

Bilag 1: Bevillingsoplæg Skovmoseskolen - Sikring af indgangsparti

Fremrykning af anlægsbevilling som følge af påbud
Sag nr. 32

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Rødovre Kommune har modtaget to påbud på henholdsvis Rødovre Skole samt Islev Skole. Der blev i budget 2022 i overslagsåret 2023 afsat et rådighedsbeløb på 925.000 kr. til renovering af Islev skolegård samt et rådighedsbeløb på 550.000 kr. til et nyt loft i idrætssalen på Rødovre Skole. Sagen vedrører som følge af de to påbud forslag om at fremrykke midlerne til de to projekter til 2022.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

  1. at der gives en anlægsbevilling på 925.000 kr. til Børne- og Skoleudvalget til Islev Skole: Renovering af skolegård og afsættes rådighedsbeløb på 925.000 kr. i 2022, som finansieres af kasse beholdningen samt
  2. at der gives en anlægsbevilling på 550.000 kr. til Rødovre Skole: Nyt loft i idrætssal og afsættes et rådighedsbeløb på 550.000 kr. i 2022, som finansieres af kassebeholdningen.


Beslutning fra Børne- og Skoleudvalget, 1. februar 2022, pkt. 10:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Arbejdstilsynet har været på tilsynsbesøg på Islev Skole primo januar 2022. Tilsynsbesøget har medført et påbud omhandlende, at alle færdselsområderne på Islev Skoles SFO's legepladser skal være sikkerhedsmæssigt forsvarlige at færdes på. Belægningen fremstår flere steder med kanter og højdeforskelle samt løse fliser. Arbejdstilsynet lægger særlig vægt på, at der er risiko for fald og snublen som i yderste konsekvens kan føre til knoglebrud.

Påbuddet medfører, at belægningen skal udskiftes flere steder end den oprindelige planlagte renovering af belægningen i det aflange gårdrum mellem skolen og SFO'en. Der vil derfor blive udført lokale omlægninger af belægningen, hvor påbuddet kræver det.

I sommeren 2021 fik Rødovre Skole et påbud fra Arbejdstilsynet vedrørende nedstyrtede loftsplader i idrætssalen. Bygningsafdelingen har efterfølgende udbedret skaden på baggrund af påbuddet.

Lov- og plangrundlag

Rødovre Kommunes byggestyringsregler.

Økonomiske konsekvenser

Der er i budget 2022 i overslagsåret 2023 afsat 925.000 kr. til renovering af Islev Skolegård og 550.000 kr. til renovering af loftet i idrætssalen på Rødovre Skole. I alt 1.475.000 kr.

Det foreslås, at de to anlægsbevillinger til renovering af loftet i idrætssalen på Rødovre Skole samt renoveringen af Islev Skolegård rykkes til 2022 i stedet for 2023 som følge af de to påbud og finansieres af kassebeholdningen.

Det forventes, at den samlede anlægssum under Børne- og Skoleudvalget i 2022 balancerer som følge af, at det vedtagne projekt omkring renovering af Vestfacaden ved Valhøj Skole på 3 mio. kr. først gennemføres i 2023 på grund af en ændring i byggeetaperne. Renovering af facaden udføres derfor ikke i 2022 som først antaget.

Tidsplan

Projektet på Islev Skole, skolegården forventes at tage ca. 5 måneder med opstart i marts 2022 og ibrugtagning i august 2022.

Børne- og Skoleudvalget vil få en status på projektet, herunder økonomi og tidsplan på udvalgsmødet i maj 2022.

Genhusning af Børnehuset Solen
Sag nr. 33

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Sagen omhandler ansøgning om anlægsbevilling og afsættelse af rådighedsbeløb i 2022 til genhusning af Børnehuset Solen.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at der gives en anlægsbevilling på 3 mio. kr. til Børne- og Skoleudvalget til genhusning af Børnehuset Solen i Sundhedscenterets lokaler og afsættes rådighedsbeløb på 3 mio. kr. i 2022, som finansieres af kassebeholdningen.


Beslutning fra Børne- og Skoleudvalget, 1. februar 2022, pkt. 11:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Børne- og Kulturforvaltningen har i samarbejde med Teknisk Forvaltning vurderet, at det er nødvendigt at genhuse dagtilbuddet Solen, da dagtilbuddet er placeret midt i en byudviklingszone, hvor naboejendomme omkring bygningen nedrives, og der i stedet opføres nye boliger helt op til dagtilbuddets matrikel. Eksempelvis giver det store rystelser, når der spunses (store jernplader som skal ned i jorden), arbejdet med store maskiner der støjer og skaber støv, samt den meget store transportaktivitet fra lastbiler på alle sider af Solen. Der er således ikke mulighed for at skabe afstand til byggeområderne, hvilket giver så store gener, at forvaltningen i det konkrete tilfælde anbefaler en genhusning af personale og børn.

Dagtilbuddet Solen har to vuggestuer med 24 børn og to børnehavestuer med i gennemsnit 40 børn.

Følgende arbejder forventes udført fra 1. marts til 31 december 2022:

  • 1.3.22 til 21.3.22: Spunsning.
  • 22.3.22 – 2.5.22: Fjernelse af jord.
  • 2.5.22 – 31.12.22: Opstilling af beton elementer, støbning samt færdiggørelse af råhuset.

Fra primo marts 2022 og frem til ca. medio 2023 anbefaler forvaltningen, at Rødovre Kommune genhuser personale og børn, da der er ekstra meget støv, støj og vibrationer i denne periode, hvilket generer børn og medarbejdere i betragteligt omfang.

Forvaltningen foreslår, at Solen bliver genhuset i det nuværende Sundhedscenter, Egegårdsvej 77, da medarbejderne fraflytter lokalerne i februar måned.

Sundhedscenteret er i fin stand, og inden børn og personale flytter ind, vil det blive klargjort, så det lever op til de gængse krav til et dagtilbud.

Der bliver således etableret legeplads, installeret børnetoiletter, puslerum samt stuer til børnehavegrupperne. Der er desuden et køkken til rådighed samt et stort personalerum.

Så snart sagen er offentliggjort, vil forvaltningen orientere personale, bestyrelse, forældre, faglige organisationer og informere om det videre forløb. Parterne vil blive inddraget i processen med genhusning.

Den videre proces:
Børne- og Kulturforvaltningen og Teknisk Forvaltning er i gang med en analyse af behovet for pladser og langsigtede investeringer på dagtilbudsområdet de kommende år. I analysen indgår også de allerede planlagte renoveringer og det deraf følgende behov for genhusninger over de kommende år. I den forbindelse vil der ligeledes blive kigget på placeringen af dagtilbuddet Solen på længere sigt.

Lov- og plangrundlag

Rødovre Kommunes byggestyringsregler.

Økonomiske konsekvenser

Der ansøges om en anlægsbevilling på i alt 3 mio. kr. i 2022.

Der prioriteres ca. 1,5 mio. kr. til udearealer og ca. 1,5 mio. kr. til indendørs ombygninger.

Prisen indeholder etablering af legeplads (bl.a. flytning af legeredskaber, opsætning af hegn, belægning, m.m.).

Derudover skal der etableres udgange til legepladsen.

Indvendigt skal der foretages mindre ombygninger i form af bl.a. nedrivning af vægge, etablering af puslerum samt opsætning af børnetoiletter og garderober.

Den samlede anlægsramme forventes ikke anvendt fuldt ud, hvorfor forbruget til genhusning af Solen forventes modsvaret af et samlet mindreforbrug på anlægsrammen.

Udgiften på 3 mio. kr. vedrører Børne- og Skoleudvalget, hovedfunktion 05.25.

Tidsplan

Der forventes genhusning i perioden primo marts 2022 til medio 2023.

Børnehuset Carlsro - flytning af budget
Sag nr. 34

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen godkendte d. 28. september 2021, at Børnehuset Carlsro overgik fra selvejende til kommunal drift. Beslutningen betyder, at der skal flyttes bevillinger mellem udvalg, hvorfor denne bevillingssag nu forelægges. Sagen er udelukkende en konsekvens af den organisatoriske ændring.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

  1. at Børnehuset Carlsros huslejebudget på 642.000 kr. flyttes fra BSU til ØU i 2022 og fremefter,
  2. at Børnehuset Carlsros budget til vedligeholdelse på 97.000 kr. flyttes fra BSU til ØU i 2022 og fremefter samt
  3. at der i 2022 flyttes 60.000 kr. fra BSU til ØU til husleje for Børnehuset Carlsro samt 73.000 kr. fra BSU til ØU til dækning af resterende udgifter til vedligehold af udearealer for Børnehuset Carlsro.


Beslutning fra Børne- og Skoleudvalget, 1. februar 2022, pkt. 12:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Børnehuset Carlsro får i 2022 budget på lige fod med de øvrige kommunale dagtilbud. Som selvejende institution har Børnehuset Carlsro haft et huslejebudget og et budget til vedligeholdelse. Teknisk Forvaltning overtager nu administrationen af lejemålet i lighed med andre kommunale lejemål, ligesom vedligeholdelsesbudgettet også flyttes. Det betyder, at der skal flyttes bevillinger fra Børne- og Skoleudvalget til Økonomiudvalget for husleje og vedligeholdelse af udearealer.

Der er efter kommunaliseringen af Børnehuset Carlsro konstateret et efterslæb på vedligeholdelse af dagtilbuddets legeplads. Legepladsen har således behov for et større løft for at kunne leve op til Rødovre Kommunes standard for legepladser i dagtilbud. Midler til opgradering af legepladsen vil blive prioriteret fra det afsatte anlægsbudget til etablering og vedligeholdelse af legepladser på Dagtilbudsområdet fra 2023.

Lov- og plangrundlag

Dagtilbudsloven.

Økonomiske konsekvenser

Der flyttes i 2022 og fremefter 642.000 kr. i huslejebudget fra BSU funktion 05.25 Dagtilbud til børn og unge til ØU funktion 05.25 Dagtilbud til børn og unge.

Der flyttes i 2022 og fremefter 97.000 kr. i budget til vedligeholdelse fra BSU funktion 05.25 Dagtilbud til børn og unge til ØU funktion 05.25 Dagtilbud til børn og unge.

Der er i 2022 et yderligere behov for 133.000 kr. til husleje og vedligehold for Børnehuset Carlsro. Disse midler findes inden for Dagtilbudsområdets ramme. Der flyttes derfor i 2022 133.000 kr. fra BSU funktion 05.25 Dagtilbud til børn og unge til ØU funktion 05.25 Dagtilbud til børn og unge.

Det ekstra budgetbehov i 2023 og frem indarbejdes i budgetprocessen for 2023.

Tidsplan

Ingen.

Udpegning af medlemmer til Handicaprådet
Sag nr. 35

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I henhold til vedtægterne for Handicaprådet i Rødovre Kommune udpeger Kommunalbestyrelsen medlemmerne til Handicaprådet.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

  1. at repræsentanter indstillet af Danske Handicaporganisationer - lokalafdeling Rødovre udpeges samt
  2. at medarbejderrepræsentanter indstillet af Direktionen udpeges.


Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 1. februar 2022, pkt. 12:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

I henhold til vedtægterne for Handicaprådet i Rødovre Kommune, godkendt af Kommunalbestyrelsen
den 25. april 2016, sammensættes Handicaprådet af seks medlemmer fra Danske Handicaporganisationer - lokalafdeling Rødovre, fem medarbejdere fra Rødovre Kommunes forvaltninger og et medlem af Kommunalbestyrelsen.

Kommunalbestyrelsen har på det konstituerende møde den 1. december 2021 udpeget Annie Arnoldsen Petersen.

Danske Handicaporganisationer - lokalafdeling Rødovre indstiller følgende repræsentanter til Handicaprådet:
Jytte Mikkelsen, LEV
Trine Ravn, Astma- og allergiforbundet
Jytte Andresen, ulykke-patientforeningen
Eva Graversen, Dansk blindesamfund
Lene Hyldested, ulykke-patientforeningen
Anne Leth Jørnø, Landsforeningen autisme

Suppleanter:
Esther Nejsgaard, Gigtforeningen
Villy Kofod, Diabetesforeningen
Tom Olsen, LEV

Direktionen indstiller følgende fagchefer til Handicaprådet:
Dagtilbudschef, Karen Haudrum Larsen
Kulturchef, Mark Pelle Noppen
Vej- og parkchef, Anders Møller
Jobcenterchef, Jakob Duvå
Ældre-og handicapchef, Allan Pedersen

Forvaltningerne vil sikre suppleantdækning ved fravær.

Lov- og plangrundlag

Lov om retsikkerhed og administration på det sociale område.
Vedtægter for Handicaprådet i Rødovre Kommune, godkendt af Kommunalbestyrelsen 25. april 2016.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Funktionsperioden følger Kommunalbestyrelsens valgperiode, 2022 - 2025

Bilag

Bilag 1: Vedtægter for Handicaprådet

Ansøgning om tillægsbevilling til forbedring af hjemmeplejens lokaler
Sag nr. 36

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I budget 2022 er der afsat 200.000 kr. til forbedring af hjemmeplejens lokaler på Egegårdsvej 16. Ved gennemgang af hjemmeplejens lokaler på øvrige adresser er der konstateret yderligere behov for forbedringer på i alt fem adresser. Det samlede beløb for forbedringerne er estimeret til 1,27 mio. kr. Der ansøges derfor om en tillægsbevilling på 1,07 mio. kr.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at der i 2022 gives en tillægsbevilling til Social- og Sundhedsudvalget på 1,07 mio. kr. Bevillingen finansieres af kassebeholdningen.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

I budgetaftalen 2022 er der afsat 200.000 kr. til istandsættelse og opdatering af inventar i hjemmeplejens lokale på Egegårdsvej 16 i samarbejde med medarbejderne. Der er efterfølgende konstateret tilsvarende behov for istandsættelse på flere af hjemmeplejens øvrige adresser:

  • Kirkesvinget 5
  • Else Sørensens vej 31-33
  • Else Sørensens vej 20 (stuen)
  • Valhøj Allé 141

Teknisk Forvaltning og Social- og Sundhedsforvaltningen har udarbejdet et samlet overblik over behovet på de enkelte adresser. Teknisk Forvaltning har estimeret det samlede beløb for istandsættelserne til i alt 1,27 mio. kr. Såfremt de ansøgte midler bevilges, er det forventningen, at løftet af hjemmeplejens lokaler vil sikre, at lokalerne lever op til et fornuftigt niveau i forhold til hjemmeplejens opgaveløsning. Fremadrettet vil løbende behov for forbedringer indgå som en del af det afsatte budget til vedligehold.

Udover de fem lokaler, som istandsættes, er to af hjemmeplejens lokaler midlertidige placeringer, hvor der er i gang med at blive fundet nye lokaler.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Udgiften vedrører hovedfunktion 5.30 Tilbud til ældre. Med en tillægsbevilling på 1,07 mio. kr. afsættes i alt 1,27 mio. kr. til istandsættelse af hjemmeplejens lokaler. Fremadrettet indgår vedligehold af lokalerne som en del af det afsatte budget.

Tidsplan

Opstart ultimo februar 2022.

Bilag

Bilag 1: Plan for istandsættelse af hjemmeplejens lokaler

Optagelse af lån
Sag nr. 37

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Optagelse af 3 lån på tilsammen 27,9 mio. kr. vedrørende Regnskab 2021.

Indstilling

Ressource- og Serviceforvaltningen indstiller,

  1. at der optages et 30-årigt fastforrentet annuitetslån vedrørende varmeforsyning på 2.400.000,- kr.,
  2. at der optages et 25-årigt fastforrentet annuitetslån vedrørende energibesparende foranstaltninger på 10.475.000,- kr. samt
  3. at der optages et 25-årigt fastforrentet annuitetslån vedrørende det skattefinansierede område på 15.000.000,- kr., jf. budgetaftalen.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Det fremgår af budget 2021, at der skal optages lån på ovennævnte områder på tilsammen 32 mio. kr. fordelt på forsyningsområdet og energibesparende områder på tilsammen 17. mio. kr., og på det skattefinansierede område på 15 mio. kr.

For Regnskab 2021 viser opgørelserne:

Vedrørende forsyningsområdet er der mulighed for automatisk låneadgang. I det vedtagne budget er det forudsat et lån på 1 mio. kr. Regnskabsopgørelserne viser, at det er på varmeforsyningen, hvor der er mulighed for at optage et lån på 2,4 mio. kr.

Vedrørende energibesparende foranstaltninger er der mulighed for automatisk låneadgang. I det vedtagne budget er det forudsat et lån på 16 mio. kr. Regnskabsopgørelserne viser, at det er muligt at optage et lån på 10,5 mio. kr.

Vedrørende det skattefinansierede område iøvrigt er der i det vedtagne budget aftalt, at der skal optages et lån på max. 15. mio. kr. Kommunen har fået tilsagn om lånedispensation på 26 mio. kr. for 2021 fra puljen målrettet kommuner med behov for større strukturelle investeringer på de borgernære områder. Herudover har kommunen fået tilsagn om lånedispensation for 2021 på 20 mio. kr. fra lånepuljen på det ordinære anlægsområde.

Ressource- og Serviceforvaltningen anbefaler, at der optages ét 30-årigt fastforrentet annuitetslån vedrørende varmeforsyning på 2,4 mio. kr., ét 25-årigt fastforrentet annuitets lån vedrørende energibesparende foranstaltninger på 10,5 mio. kr. samt ét 25-årigt fastforrentet lån på 15 mio. kr. på det skattefinansierede område.

I overensstemmelse med kommunens finansielle strategi er der indhentet tilbud fra 2 pengeinstitutter hvor det ene skal være KommuneKredit. Efter at have sammenholdt finansieringsinstitutternes svar anbefaler Ressource- og Serviceforvaltningen, at lånene optages i KommuneKredit. Finansieringsinstitutternes svar kan ses på KB-nettet.

Lov- og plangrundlag

Lånene optages jf. den kommunale styrelseslov § 41 (LBK nr. 47 af 15 januar 2019) og bekendtgørelse om kommunernes låntagning mm. (BEK nr. 1580 af 17. december 2013).

Økonomiske konsekvenser

Kommunens langfristede gæld forøges med sammenlagt 27,9 mio. kr. med afvikling over lånenes løbetid på henholdsvis 25 år med en fast rente på 0,78 % p.a. og 30 år med en fast rente på 0,92 p.a. Renten er på tidspunktet for lånetilbuddet (vejledende beregning). Renten fastsættes endeligt efter at KommuneKredit modtager referatet fra KB-mødet hvoraf det fremgår, at det er besluttet at optage lånene.

Den finansielle strategi foreskriver, at mindst 30 % af kommunens låneportefølje skal være fastforrentet. Kommunens fordeling er 78 % fastforrentede og 22 % variable lån. Kommunen efterlever således den finansielle strategi.

Tidsplan

Lånene optages umiddelbart efter vedtagelsen i kommunalbestyrelsen.

RAB, afd. Carlsro, helhedsplan, skema A
Sag nr. 38

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Rødovre Almennyttige Boligselskab v/DAB har fremsendt revidereret skema A-ansøgning vedrørende helhedsplanen for Carlsro til Kommunalbestyrelsens godkendelse af projekt, økonomi, belåning, huslejestigning mv.

Indstilling

Ressource- og Serviceforvaltningen indstiller,

  1. at den ustøttede del af helhedsplanen for RAB, afd. Carlsro godkendes,
  2. at afstemningsresultatet for så vidt angår den støttede del af helhedsplanen tages til efterretning, og at betingelsen for Kommunalbestyrelsens godkendelse af den støttede del af helhedsplanen dermed er opfyldt,
  3. at de anførte projektændringer og byggeudgifterne vedr. de støttede arbejder tages til efterretning,
  4. at finansiering med realkreditlån på i alt 811.820.644 kr. samt lånoptagelsen i forbindelse hermed godkendes,
  5. at kommunen yder garanti for realkreditbelåningen svarende til 100% for det støttede lån på 292.871.103 kr. og 13,32% for det ustøttede lån på 518.949.541 kr.,
  6. at den beregnede gennemsnitlige huslejestigning på 23,1% godkendes,
  7. at udlejningsaftalen med boligorganisationen om anvisning af hver 3. ledige bolig suspenderes indtil renoveringen er afsluttet samt
  8. at de ansøgte afvigelser fra AB 18 godkendes.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen behandlede på sit møde den 16. december 2020 skema A-ansøgning fra DAB om godkendelse af helhedsplanen vedr. RAB, afdeling Carlsro. Kommunalbestyrelsen godkendte på mødet den støttede del af helhedsplanen på betingelse af, at afdelingsmødet efterfølgende godkendte projektet og dets økonomiske konsekvenser, herunder huslejeniveauet.

Med hensyn til den ustøttede del af helhedsplanen kunne kommunalbestyrelsen på det grundlag, der forelå i forbindelse med behandling af sagen, ikke vurdere, om de skitserede arbejder var nødvendige og tilstrækkelig til at løse de udfordringer, afdelingen står overfor. Kommunalbestyrelsens stillingtagen til den ustøttede del af projektet blev derfor udskudt med henblik på, at boligorganisationen skulle bearbejde projektet og forelægge det til beboernes godkendelse. Den reviderede og beboergodkendte helhedsplan skulle herefter fremsendes til Kommunalbestyrelsens godkendelse.

Helhedsplanen blev forelagt beboerne på et orienteringsmøde og efterfølgende
på et ekstraordinært afdelingsmøde den 5. september 2021. Helhedsplanen blev godkendt af beboerne med stemmerne 439 for og 351 imod og ved den efterfølgende urafstemning medstemmerne 785 for og 418 imod (stemmeprocent 67,7). Med afdelingsmødets godkendelse er Kommunalbestyrelsens betingelse for godkendelse af den støttede del af helhedsplanen dermed opfyldt.

Helhedsplanen, projektet
I forhold til det projekt, herunder sammenlægninger og etablering af tilgængelighedsboliger, som Kommunalbestyrelsen godkendte i december 2020, og som er godkendt af afdelingsmødet i september 2021, er der sket nogle projekttilpasninger af de støttede arbejder.

Det drejer som om nedregulering af antallet af boliger, der nedlægges, med én bolig til 68, samt justeringer af projektet så flere eksisterende boligskel kan fastholdes. Port gennem Langhuset udgår, og i stedet istandsættes eksisterende gennemgange. Ventilationsanlæg i ABC rækkehuse udgår. Reduktion i indvendige arbejder i ABC rækkehuse medfører, at der i disse boliger ikke er behov for genhusning.

Ovennævnte ændringer har reduceret byggeudgifterne med 113 mio. kr., i forhold til det beløb på 406 mio. kr., som Kommunalbestyrelsen godkende i december 2020. De støttede arbejder udgør herefter 293 mio. kr., heraf vedrører 151 mio. kr. Langhuset og 142 mio. kr. rækkehusene D og E. Rækkehusene A, B og C udgår af den støttede del af helhedsplanen.

Ud over de allerede godkendte, støttede arbejder omfatter helhedsplanen følgende ustøttede arbejder:

I alle rækkehusene gennemføres renovering af facader, gavle, og tage, inkl. efterisolering og nye ovenlysvinduer, opgradering af varmeanlægget med central styring samt nye kloakker. I rækkehusene D og E udføres endvidere renovering af installationer, vinduer og etablering af ventilationsanlæg.

I Langhuset etableres nyt køkken og nyt bad samt nye stigstrenge for vand, og afløb/faldstammer, renovering af kloakker, nyt varmeanlæg inkl. renovering af varmecentral, delvis inddækning af svale- og søjlegang, forbedring af lydforhold i lette lejlighedsskel samt opgradering af elinstallationer i fællesområder. Der etableres seniorbofællesskab i den nordligste del af Langhuset, i stuen og på 1. sal, hvor de eksisterende 12 stk. type H- og I-boliger ombygges til et nyt seniorboligfællesskab med tilgængelige boliger. På 1. sal i den sydligste del af Langhuset ombygges de nuværende ungdomsboliger, beboerhotelværelser og den nuværende ”klinikgang” til to nye ungdomsboligfællesskaber med i alt 23 stk. etværelseslejligheder med eget bad og trinettekøkken med tilhørende fællesareal. Alle ungdomsboliger udføres som tilgængelige boliger.

For en nærmere beskrivelse af detaljer i projektet og gennemførelsen af helhedsplanen henvises til temaavisen fra august 2021, der er vedlagt som bilag til sagen.

Genhusning
I forbindelse med gennemførelsen af helhedsplanen i Carlsro, er der behov for genhusning af beboerne. I rækkehusene D og E samt Langhuset genhuses beboerne i 6-9 måneder i renoveringsperioden. Det er et ønske, at beboerne forsøges genhuset i Rødovre Kommune. Det vurderes, at A, B og C rækkehusenes beboere ikke har behov for genhusning, da det primært er udvendige arbejder, der udføres for denne type boliger.

Gennemførelsen af helhedsplanen medfører nedlæggelse af i alt 68 boliger. Ud over genhusning af beboerne i de nedlagte boliger, skal ca. halvdelen af beboerne i afdelingen genhuses i forbindelse med renoveringen.

For at minimere afdelingens udgifter til lejetab ønsker DAB, at ledige boliger i Carlsro i den kommende tid lejes ud på tidsbegrænsede kontrakter, indtil boligerne skal rømmes i forbindelse med renoveringsarbejderne. For at undgå tilgang af nye lejere ønsker DAB endvidere at suspendere udlejningsaftalen med kommunen om fremsendelse af hver 3. ledige bolig, indtil renoveringsprojektet er afsluttet.

Byggeudgift og finansiering
Den samlede byggeudgift for helhedsplanen udgør 885.350.644 kr.

Heraf udgør de støttede arbejder 292.871.103 kr., som finansieres med 30-årigt kontantlån.

De ustøttede arbejder udgør 592.479.541 kr., som finansieres ved kapitaltilførsel 1.500.000 kr., fællespuljetilskud 18.020.000 kr., selskabets dispositionsfond 6.010.000 kr., henlæggelser 48.000.000 kr. og 30-årigt kontantlån på kr. 518.949.541 kr.

Huslejen
Huslejen forventes at stige med gennemsnitligt 23,1% fra gennemsnitligt 990 kr./m²/år (2021-niveau) til gennemsnitligt 1.218 kr./m²/år.

I Langhuset er den gennemsnitlige huslejestigning 26% med et huslejeniveau på 1.111-1260 kr./m²/år. I Rækkehusene A, B og C, hvor renoveringsomfanget er mindst, er den gennemsnitlige huslejestigning 20% med et huslejeniveau på 1.175-1.254 kr./m²/år. I Rækkehusene D og E er der tale om nye boligtyper, hvor huslejeniveauet ligger på 1.350-1.400 kr./m²/år.

Fravigelse af AB 18 (Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed)

Kommunen skal stille som betingelse, at tilsagnsmodtageren i sine aftaler om teknisk rådgivning og i sine entrepriseaftaler lægger AB 18 til grund uden fravigelser. Kommunalbestyrelsen kan efter modtaget begrundelse i særlige tilfælde godkende fravigelser.

DAB har fremsendt selskabets bemærkninger og fravigelser til AB 18, som er en konsekvens af, at der er tale om alment boligbyggeri med den dertil hørende finansiering, krav om kvalitetssikring m.v. Fravigelserne forrykker ikke ansvarsforholdet mellem bygherre og entreprenøren, og kan derfor anbefales godkendt.

Lov- og plangrundlag

Lov om almene boliger § 10 (lejeforhøjelse) § 29 (lånoptagelse) §§ 91,92 og 95 m.fl. (støtte fra Landsbyggefonden).
Landsbyggefondens regulativ om støtte fra Landsbyggefonden, af marts 2015.

Økonomiske konsekvenser

Kommunen skal garantere for den del af lånene, der overstiger 60 % af ejendomsværdien. For de støttede lån yder Landsbyggefonden 50 % regaranti. Det vil sige, at Landsbyggefonden skal refundere kommunen halvdelen af det tab, kommunen måtte lide, hvis garantien gøres effektiv over for kommunen. Den kommunale andel af kapitaltilførsel på 300.000 kr. ydes i form af et lån.

Tidsplan

Renoveringen forventes påbegyndt ultimo 2023 og forventes afsluttet ultimo 2026. Byggetiden forventes således at være ca. 36 måneder.

Bilag

Bilag 1: Indstillingsskrivelse med bilag fra RAB v/DAB om revideret skema A vedr. helhedsplanen for Carlsro
Bilag 2: Urafstemning-2021-resultat

Anmodning om fritagelse for dækningsafgift
Sag nr. 39

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

På vegne af ejer Dades Erhverv ApS anmoder Advokatpartnerselskabet Kirk Larsen & Ascanius om fritagelse for betaling af dækningsafgifsafgift med tilbagevirkende kraft fra 01.01.2019 for ejendom beliggende Rødovrevej 395.

Der er tale om en udlejningsejendom som udlejes til Den socialpædagogiske Dagbehandlingsinstitution Sputnik.

Indstilling

Ressource- og Serviceforvaltningen indstiller,

at Ejendommen Rødovrevej 395, som anvendes til undervisningsbrug, fritages for dækningsafgift 100 % med virkning fra 01.01.2019 og fremadrettet.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Advokatpartnerselskabet Kirk Larsen & Ascanius, som repræsenterer ejer af ejendommen Rødovrevej 395, har anmodet Rødovre Kommune om at fritage ejendommen for betaling af dækningsafgift fremadrettet samt tilbagebetale dækningsafgiften med tilbagevirkende kraft fra 01.01.2019. Ejendommen udlejes til Den Social-pædagogiske Dagbehandlingsinstitution Sputnik, som anvender ejendommen til undervisningsformål. Det er lejerens anvendelse af lokalerne, der er afgørende for om der skal betales dækningsafgift.

Kommunalbestyrelsen har besluttet at pålægge ejendomme som anvendes til kontor, forretning, fabrik og lignende øjemed en dækningsafgift på 10 promille af forskelsværdien (ejendomsværdien minus grundværdien), som ejendomsskatteloven giver mulighed for.

I mange år har praksis i kommunerne været, at ejendomme, som anvendes til undervisningsbrug, ikke er dækningsafgiftspligtige. Ifølge Indenrigsministeriets brev af 30. maj 1985 til en kommune, meddeler ministeriet, at lokaler som fortrinsvis anvendes til undervisningsbrug, ikke anses for omfattet af dækningsafgiftspligten, heller ikke selv om ejendommen var opført som forretningsejendom. Lokalerne på Rødovrevej 395 er indrettet til undervisning. Der betales fortsat grundskyld.

Der kan henvises til Frederiksberg Privatskole, der blev etableret i en tidligere forretningsejendom. Anvendelsen af ejendommen blev ændret, og med virkning fra 2003 var ejendommen ikke dækningsafgiftpligtig mere.

Der er anmodet om tilbagebetaling bagudrettet fra 01.01.2019. Ansøgningen er modtaget i 2021 og anmodningen ligger derfor indenfor de gældende forældelsesregler på 3 år, og tilbagebetaling skal ske fra 01.01.2019.

Lov- og plangrundlag

Ejendomsskatteloven § 23 A.

Økonomiske konsekvenser

Bevilling af fritagelse vil betyde et årligt indtægtstab for kommunen på ca. 43.125 kr.
Der skal tilbagebetales ca. 140.765 kr. inklusiv renter for årene 2019-2021, som finansieres indenfor budgettet.

Tidsplan

Ingen.

Forberedelse af budget 2023 - Råd til fremtidens velfærd
Sag nr. 40

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

I forlængelse af sagen om Forberedelse af de generelle retningslinjer og budgetseminar, jf. ØU i januar-møderækken 2022, fremlægges med denne sag en konkret plan for arbejdet med budgetresolutionen om Råd til fremtidens velfærd. Arbejdet leder frem mod Kommunalbestyrelsens budgetseminar den 10.-11. juni 2022 og den politiske proces for Budget 2023 (2024-2026). Økonomiudvalget orienteres om processen undervejs.

Indstilling

Ressource- og Serviceforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget godkender planen for administrationens arbejde med budgetresolutionen.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Budgetaftalen 2022 (2023-2025) indeholder en budgetresolution om Råd til fremtidens velfærd. Nedenfor beskrives administrationens forslag til det arbejde, der skal foretages i forhold til de sociale områder i løbet af budgetprocessen 2023.

De specialiserede socialområder varetages i Rødovre Kommune af såvel Børne- og Kulturforvaltningen som Social- og Sundhedsforvaltningen. I denne sammenhæng er udgangspunktet de specialiserede socialområder som varetages af Social- og Sundhedsforvaltningen. Samarbejdet med Børne- og Kulturforvaltningen vil også indgå i arbejdet. Specialområderne har derudover nær sammenhæng med øvrige velfærdsområder, og forslag på øvrige områder kan også indgå i arbejdet.

Arbejdet foreslås centreret om disse indfaldsvinkler, som uddybes nedenfor:

  • Udgangspunkt i eksisterende politikker og øvrige styringsdokumenter - serviceniveau.
  • Den økonomiske udvikling på området, herunder områdets udgiftsdrivere, dvs. hvilke forhold der navnlig har betydning for udgiftsudviklingen.
  • Muligheder for omlægning og udvikling af lokale tilbud.
  • Muligheder for at arbejde med styrkede forebyggende indsatser, eksempelvis i forhold til skolevægring samt de fremskudte socialrådgivere på skolerne.
  • Øvrige muligheder for at udvikle området med henblik på at skabe råderum.

På baggrund af arbejdet ventes fremlagt beskrivelse af muligheder, herunder forslag til justeringer i serviceniveau og økonomi.

Udgangspunkt i eksisterende politikker og øvrige styringsdokumenter - serviceniveau
Arbejdet vil tage udgangspunkt i de styringsdokumenter, der findes i Rødovre Kommune på området, i form af politikker, handleplaner og vedtagne serviceniveauer. Det vil blive undersøgt i hvilket omfang, disse planer og standarder er styrende for udgiftsudviklingen og de daglige disponeringer, og hvordan de påvirker mulighederne for at styre serviceniveauet og økonomien.

Den økonomiske udvikling på området, herunder områdets udgiftsdrivere
Det vil indgå i arbejdet at undersøge, hvad der driver den økonomiske udvikling på området, herunder i forhold til de forskellige ydelsestyper og målgrupper. I sammenhæng hermed vil det fx blive undersøgt, hvilke politiske beslutninger der er truffet på området om fx særlige indsatser og effektiviseringer, og hvordan disse beslutninger er realiseret.

Arbejdet vil derudover indeholde overvejelser om den fremadrettede budgetlægning på området, herunder de principper og redskaber, som danner baggrund for det administrative budgetoplæg.

Muligheder for omlægning og udvikling af lokale tilbud
Social- og Sundhedsforvaltningen har i de sidste par år arbejdet med at omlægge de kommunale tilbud på det specialiserede område. Blandt andet får ældre borgere i botilbud, som primært har somatiske plejebehov, løbende tilbudt plads i plejebolig. I budget 2022 er der endvidere indarbejdet et forslag om at sammenlægge og udvide døgntilbud på psykiatriområdet med etablering i 2023. På børneområdet er der eksempelvis løbende sket justeringer i tilbud og målgrupper på Udviklingscenter Skiftesporet.

Administrationen vil gennemgå den interne tilbudsvifte i Rødovre Kommune med henblik på at undersøge, om den aktuelle kapacitet og profil er hensigtsmæssig i forhold til det fremtidige behov på området, herunder om der er yderligere gevinster at hente ved at udvikle tilbuddene i eget regi.

Muligheder for at arbejde med styrkede forebyggende indsatser
Social- og Sundhedsforvaltningen og Børne- og Kulturforvaltningen arbejder løbende på at sikre gode fælles løsninger, aktuelt fx i forbindelse med det igangsatte udviklingsprojekt Sammen skaber vi ny velfærd.

I arbejdet med styrkede forebyggende indsatser, eksempelvis i forhold til skolevægring samt de fremskudte socialrådgivere på skolerne, er det aktuelt forventningen at arbejdet blandt andet vil handle om et øget fokus på at indkredse og afklare kendetegn ved de situationer, hvor det er til fordel for børnene og familierne at aktivere et endnu større samarbejde om indsatsen end hidtil.

Øvrige muligheder for at skabe råderum
Ud over de ovennævnte undersøgelser kan der vise sig andre vinkler på skabelse af råderum undervejs i arbejdet og i administrationens øvrige arbejde med at forberede budgettet. Det gælder for såvel de specialiserede sociale områder, men det kan også være muligheder for at skabe råderum på øvrige velfærdsområder mv.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Budget 2023 (2024-2026) - Generelle retningslinjer og tidsplan
Sag nr. 41

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

Med denne sag fastlægger Økonomiudvalget de generelle retningslinjer og tidsplanen for budgetlægningsprocessen for budget 2023 (2024-2026), herunder retningslinjerne for hvordan administrationen forbereder budgetforslaget. Økonomiudvalget forelægges status på budgetproces 2023 i juni-møderækken.

Indstilling

Ressource- og Serviceforvaltningen indstiller,

at de generelle retningslinjer og tidsplan for udarbejdelsen af budget 2023 og budgetoverslagsår 2024-2026 godkendes.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

1. Driftssiden af budgetlægningen
Budgetlægningen af driftsudgifter og -indtægter tager udgangspunkt i det politisk vedtagne budget 2022 (2023-2025), som Kommunalbestyrelsen godkendte i oktober måned. Hertil kommer pris- og lønfremskrivning, ændringer som følge af ændrede befolkningsforudsætninger (demografi), ændringer i forhold til budget 2022 som skyldes ny lovgivning eller regler og eventuelle konsekvenser af beslutninger truffet af Kommunalbestyrelsen efter vedtagelsen af budget 2022.

Driftssiden udarbejdes efter budgetrammeprincipper. Principperne er nærmere uddybet i Bilag 1, og svarer til principperne i de foregående års budgetarbejde. Et hovedprincip i beregningen er en inddeling af kommunens økonomi i såkaldte "styringsområder", som går på tværs af udvalg og forvaltninger. Inddelingen skal sikre, at områder der ud fra en styringsmæssig vinkel ligner hinanden, får beregnet budgettet på samme måde. Herudover er sigtet at budgetrammerne skal give mulighed for at vise hvad der - alt andet lige - vil være råd til. Der vil fortsat være behov for en konkret vurdering og politisk stillingtagen til den overordnede prioritering. Budgetrammetankegangen indebærer, at budgetforslaget udarbejdes efter nedenstående principper:

Pris- og lønfremskrivning
Som udgangspunkt fremskrives budgettet med KLs seneste skøn for pris- og lønudviklingen.

Demografiregulering
Budgettet korrigeres for den forventede udvikling i befolkningen, på de serviceområder, hvor det er relevant, dvs. på de demografistyrede serviceområder. Der anvendes Rødovre Kommunes egen befolkningsprognose i fremskrivningen.

Demografireguleringen fremlægges for Økonomiudvalget som en del af budgetmaterialet i budgetprocessen.

Overførsler
Budgettet på området for personlige overførselsindkomster korrigeres med skøn for udviklingen i konjunkturerne på landsplan. Grundlaget er tal for det forventede antal personer på de forskellige overførselsydelser i Finansministeriets seneste Økonomiske Redegørelse, tilpasset Rødovre-forhold. Overførselsområdet revurderes løbende i budgetprocessen.

Lov-og regelbundne ændringer
Budgettet korrigeres for kendte ændringer som følge af ny lovgivning mv., som ikke allerede er indarbejdet i budgettet.

Konsekvenser af beslutninger truffet af Kommunalbestyrelsen efter vedtagelsen af budget 2022
Budgettet korrigeres for Kommunalbestyrelsens beslutninger, som har konsekvens for kommende budgetår, og som træffes i Kommunalbestyrelsen efter vedtagelsen af budget 2022 (dvs. tillægsbevillinger til budget 2022, der har varig effekt).

Økonomiske rammer for de kommende år
Der har tidligere været flere forhold, som kunne forbedre det økonomiske billede i løbet af budgetprocessen, men dette er ikke i samme grad tilfældet længere: Efter justeringen af tilskuds- og udligningssystemet med Økonomiaftalen for 2021, er det tidligere årlige likviditetstilskud, som kommunerne har fået som ét-årigt tilskud siden 2013, gjort varigt. Dermed er tilskuddet allerede indregnet i kommunens indtægter. Puljen til særligt vanskeligt stillede kommuner i hovedstadsområdet, som Rødovre Kommune tidligere har fået tilskud fra, bortfaldt i forbindelse med justeringen af tilskuds- og udligningssystemet, og Rødovre Kommune kan ikke forvente lignende tilskud fra andre tilskudspuljer, sådan som reglerne og puljerne ser ud aktuelt.

Kommunalbestyrelsen har i årene 2017-2019 valgt selvbudgettering af indkomstskatten, fordi befolkningsvæksten alt andet lige har gjort det økonomisk fordelagtigt at vælge selvbudgettering fremfor statsgaranti for indtægterne. I 2020-2022 er valgt statsgaranti. Det hænger ikke alene sammen med usikkerhed som følge af Covid-19, men skyldes også, at Rødovre Kommunes befolkningsvækst forventes at være lavere end i de foregående år. Dermed bliver selvbudgettering, alt andet lige, mindre fordelagtigt, fordi de generelle fremskrivninger fra staten på sigt ”indhenter” væksten i Rødovre Kommune.

Rødovre Kommunes økonomiske situation er aktuelt god, og den gennemsnitlige likviditet over de sidste 365 dage har udviklet sig gunstigt igennem hele 2021, jf. også de løbende underretninger i Økonomisk Oversigt.

En usikkerhed i budgetlægningen er de økonomiske konsekvenser af udbygningsplanerne for Rødovre Kommune, dels på indtægtssiden, og dels behovet for investeringer mv. på udgiftssiden.

KL forsøgte med økonomiaftalen for 2022 at opnå ekstra 5 mia. kr. til kommunernes udgifter på de specialiserede sociale områder, men kom ikke igennem med dette ønske. Det økonomiske pres som også Rødovre Kommune har konstateret, skal derfor dækkes indenfor kommunens egen økonomi.

Økonomisk råderum
Muligheden for fortsat at sikre borgerne god og høj service baserer sig på en god og stabil økonomi. Det er en integreret del af budgetprocessen at administrationen arbejder med muligheder for effektiviseringer i organisationen. Der arbejdes med 4 principper, som skal medvirke til at få øje på økonomisk råderum:

  1. Nye muligheder for god service til borgerne.
  2. Beslutning på baggrund af tal og fakta.
  3. Fra akut til løbende vedligehold.
  4. Vi skal løbende blive klogere.

Administrationen vil fremlægge forslag til væsentlige effektiviseringer samt til omlægning eller reduktion af service, som en del af materialet i budgetprocessen. I forlængelse af budgetresolutionen om Råd til fremtidens velfærd fra budgetaftalen 2022, vil der blive sat et særligt fokus på de specialiserede sociale områder, men øvrige områder vil også blive undersøgt. For arbejdet med de specialiserede sociale områder henvises til sag om Forberedelse af budget 2023 - Råd til fremtidens velfærd (også på februar-møderækken).

2. Anlægssiden af budgetarbejdet
Investeringsoversigten udarbejdes på grundlag af investeringsoversigten i Budget 2022 (2023-2025). Administrationen indarbejder forslag som følge af politisk vedtagne planer og andre politiske beslutninger, samt ny viden, der har afledte virkninger på investeringsaktiviteterne. Beløb og indhold for samtlige projekter vurderes.

Der sættes i budgetprocessen for 2023 fokus på risikovurderinger i forbindelse med anlægsprojekter, jf. Kommunalbestyrelsens budgetresolution om Risikovurdering af anlægsudgifter. Derudover ventes fremlagt analyse af lokaleanvendelse på skoleområdet, en analyse på dagtilbudsområdet, og kapacitetsanalyse på idrætsområdet.

3. Finansieringsforudsætninger
Budgetlægningen for 2023 (2024-2026) baseres på følgende forudsætninger om finansieringen:

  • Udskrivningsprocenten for personskat fastholdes uændret på 25,7 pct. (svarende til udskrivningsprocenten i Budget 2022).
  • Udskrivningspromillen for ejendomsskat (grundskyldspromillen) fastholdes uændret på 30,8 promille.
  • Dækningsafgifter fastholdes uændrede: 15 promille for offentlige ejendommes grundværdi, 8,75 promille for offentlige ejendommes forskelsbeløb, 10 promille for forretningsejendommes forskelsbeløb.
  • Udskrivningsprocenten for kirkeskat fastsættes, så kirkens mellemværende med kommunen løbende udlignes. Kirkeskatteprocenten er forudsat uændret på 0,72 pct.
  • Der budgetteres med låneoptagelse til alle låneberettigede udgifter. Det vil sige den del af anlægsudgifterne hvortil der er, eller evt. kan søges låneadgang, samt låneadgang til pensionisters indefrysning af ejendomsbeskatning.
  • Frem til hen over sommeren arbejdes der på indtægtssiden ud fra et selvbudgetteret udskrivningsgrundlag, dvs. på baggrund af kommunens egen vurdering af indtægterne. Det skyldes, at kommunerne først hen over sommeren får tal for statsgarantien fra staten, og derfor først på det tidspunkt kan foretage en vurdering af statsgaranti og de nyeste prognoser for selvbudgettering.

4. Bevillingsregler
Bevillingsreglerne fremgår af de Generelle Bemærkninger i Budget 2022, og indarbejdes ligeledes i Budgetforslag 2023 og i det vedtagne Budget 2023.

Kommunalbestyrelsen giver ved budgetvedtagelsen hvert udvalg én eller flere nettobevillinger på driften. Det betyder, at bevillingsudgifter og -indtægter skal ses under ét. Der kan være områder, hvor det er hensigtsmæssigt at arbejde med bruttobevillinger, sådan at udgifter og indtægter på disse områder ses hver for sig. Det skal fremgå af bemærkningerne til bevillingsoversigten i budgettet, hvis bevillingen er afgivet som en bruttobevilling. I de seneste år har der ikke været afsat bruttobevillinger i budgettet.

Ved budgetvedtagelsen afsætter Kommunalbestyrelsen et nettorådighedsbeløb til de udvalg der har anlægsbevillinger. De anlægsudgifter/indtægter der fremgår af bevillingsoversigten i budgettet er altså rådighedsbeløb, som skal frigives ved særskilte anlægsbevillinger i årets løb. Anvendelse af bevilgede anlægsudgifter skal overholde de forudsætninger, som fremgår af specifikationen til bevillingsoversigten, samt evt. særlige betingelser fastsat ved meddelelse af anlægsbevillingen. Hvis et rådighedsbeløb ønskes bevilget allerede ved budgetvedtagelsen skal det fremgå tydeligt af bemærkningerne til bevillingsoversigten (i praksis ved stjernemarkering ***).

Lov- og plangrundlag

Lovgrundlaget for kommunernes budgetlægning findes i Lov om kommunernes styrelse (Bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 47 af 15/01/2019) og i Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision mv. (BEK nr. 2305 af 28/12/2020). En mere detaljeret beskrivelse af budgetlægningen i Rødovre Kommune findes i de bevillingsregler, der fremgår af budgetpublikationens Generelle Bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Forberedelse af budgettet
Økonomiudvalget fastsætter generelle retningslinjer og tidsplan for Budget 2023: 9. februar 2022.
Budgetseminar for Kommunalbestyrelsen: 10.-11. juni 2022.
Økonomiudvalget forelægges status om budgetproces 2023: 15. juni 2022.
Budgetforslaget lægges på nettet til Kommunalbestyrelsen m.fl.: 8. august 2022.

Hovedudvalget orienteres løbende om status på budgetprocessen.

Politisk 1. behandling
Økonomiudvalget 1. behandler budgetforslaget: 24. august 2022.
Skema til Politiske ændringsforslag udsendes til gruppeformændene: 24. august 2022.
Tekniske ændringsforslag lægges på nettet til Kommunalbestyrelsen: 5. september 2022.
Kommunalbestyrelsen 1. behandler budgetforslaget: 6. september 2022.
Frist for gruppeformænd til at aflevere Politiske ændringsforslag kl. 12.00: 19. september 2022.

Politisk 2. behandling
Økonomiudvalget 2. behandler budgetforslaget: 28. september 2022.
Kommunalbestyrelsen 2. behandler budgetforslaget: 4. oktober 2022.
Budgettet lægges på nettet til Kommunalbestyrelsen m.fl.: 4. november 2022.

Bilag

Bilag 1: Forudsætninger for budgetlægningen 2023

Diverse
Sag nr. 42

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Lukket punkt: Økonomisk Oversigt - februar 2022
Sag nr. 43

Beslutningskompetence: ØU

Beslutning

Taget til efterretning.

Lukket punkt: Entreprenørliste Islev Taekwondo Klub
Sag nr. 44

Beslutningskompetence: KB

Beslutning

Indstilles godkendt.

Lukket punkt: Diverse
Sag nr. 45

Beslutningskompetence: ØU

Beslutning

Taget til efterretning.

Protokollen oplæst. Mødet afsluttet kl. 9.50.