Økonomiudvalget

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

Der er ingen meddelelser.

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Anlægsregnskab for udlæg og refusion af anlægsmidler for signalprojekt på Tårnvej udført for Region Hovedstaden og Trafikstyrelsen. Regnskabet viser balance, da afholdte udgifter er dækket af statslige midler.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at regnskabet godkendes.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 17. maj 2022, pkt. 34:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Region Hovedstaden har tidligere modtaget tilskud fra Trafikstyrelsen til at foretage fremkommelighedstiltag på Tårnvej for buslinje 200S. Rødovre Kommune har som vejmyndighed stået for udførelsen af disse fremkommelighedstiltag, mod godtgørelse for afholdte udgifter på op til den samlede anlægsramme på 1,24 mio. kr.

I kommunens investeringsoversigt for budget 2020 er afsat et rådighedsbeløb på 1,24 mio. kr. i 2020 til fremkommelighedstiltag for 200S på Tårnvej. Midlerne blev frigivet på Kommunalbestyrelsens møde den 12. februar 2020, sagsnr. 28. Desuden er der afsat en indtægtsbevilling på tilsvarende 1,24 mio. kr. i 2021. Anlægsprojektet blev afsluttet i 2020, men regnskabet har afventet, at projekterne i de andre kommuner blev afsluttet, så der kunne afleveres et samlet regnskab og søges om udbetaling af tilskuddet fra Trafikstyrelsen.

Bruttoudgifterne til anlægsprojektet er mindre end den afsatte udgiftsbevilling, da det har det vist sig muligt at reducere i priserne med leverandøren ved indkøb af brugt signaludstyr til erstatning af kommunens gamle signaludstyr.

Nedenfor er regnskabet for anlægsprojektet opstillet i punktform.

• Anlægsbevilling, udgift 1.240.000 kr.
• Anlægsbevilling, indtægt 1.240.000 kr.
• Forbrug 1.135.269 kr.
• Refusion 1.135.269 kr.
• Difference, udgift 104.731 kr.
• Difference, indtægt 104.731 kr.

Projektets udgifter anses for at balancere med den samlede projektbevilling.

Lov- og plangrundlag

Cirkulære om budget- og regnskabssystem for kommuner, kapitel 7.2.

Økonomiske konsekvenser

Anlægsprojektet er afsluttet, og jf. ovenstående regnskab er der, netto balance, da de afholdte udgifter er blevet fuldt ud refunderet af Trafikstyrelsen.

Tidsplan

Ingen.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Teknik- og Miljøudvalget har drøftet hvordan indsamling af mad- og drikkevarekarton kan implementeres i affaldsindsamlingen. Der er enighed om at gå videre med en løsning, hvor serviceniveauet for borgerne fastholdes. Det kan ske ved at indkøbe en tokammer elkompromatorbil til tømning af affaldsbeholdere hos villaer og rækkehuse, og en kranbil til tømning af nedgravede affaldsbeholdere hos etageboliger. Den nye kranbil skal så vidt muligt være 100 % eldrevet.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at indsamlingen af mad- og drikkevarekarton som beskrevet i sagsfremstillingen starter i december 2022 samt
2. at udgiften på netto 0 kr. svarende til en udgift på 3,4 mio. kr. og en tilhørende indtægt på 3,4 mio. kr., som beskrevet i sagsfremstillingen vil blive indarbejdet i budget 2023 og frem.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 17. maj 2022, pkt. 38:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Indsamling af mad- og drikkevarekarton skal starte senest med udgangen af 2022, og indsamlingen af mad- og drikkevarekarton skal ske sammen med plastaffald. Det er et fælles valg for samtlige interessentkommuner under Vestforbrænding. Beholderen til plast er med den nuværende tømmefrekvens allerede fyldt op hos de fleste villaer og rækkehuse, og det ekstra affald i beholderrummet til plast medfører, at beholderne skal tømmes oftere.

Teknik- og Miljøudvalget har på deres møde den 15. marts 2022 (sag nr. 18) drøftet, hvordan indsamling af mad- og drikkevarekarton kan implementeres i affaldsindsamlingen, herunder hvilken betydning det vil få for borgerne. Teknik- og Miljøudvalget har valgt at gå videre med den løsning, hvor serviceniveauet fastholdes, og hvor tømmefrekvensen for beholderen til plast (med mad- og drikkevarekarton) og papir ændres fra hver tredie uge til hver anden uge.

Den øgede tømmefrekvens betyder ca. 1200 ekstra beholdertømninger pr. uge hos villaer og rækkehuse og ca. 400 ekstra beholdertømninger pr. uge hos etageboliger. På baggrund af drøftelserne i Teknik- og Miljøudvalget er der valgt en løsning, hvor udfordringerne ved de ekstra tømninger løses ved indkøb af en ekstra tokammer elkompromatorbil til tømning af affaldsbeholderne.

Indsamlingen af mad- og drikkevarekarton påvirker også etageboliger med nedgravede affaldsbeholdere. Her er rummet til plast allerede fyldt godt op, med den nuværende tømmefrekvens. Det kan kun afhjælpes ved at sætte tømmefrekvenserne op. Det samme gør sig gældende for beholderne til pap, som er på deres makskapacitet, fordi der kommer mere og mere papaffald i husholdningerne. Dette lægger et pres på kranbilernes tømmekapacitet, der allerede er presset, og presses yderligere, som konsekvens af udbygningen af Rødovre, da der udelukkende etableres nedgravede affaldsbeholdere til alle de nye etageboliger.

Det årlige antal tømninger af nedgravede affaldsbeholdere forventes at komme op på ca. 30.000 tømninger, og det kan kun løses ved indkøb af yderligere en kranbil. Indkøb af en ny kranbil var en del af drøftelserne på Teknik- og Miljøudvalgets møde, og et enigt udvalg valgte, at en ny kranbil så vidt muligt skal være 100 % eldrevet.

Teknisk Forvaltning bemyndiges til at igangsætte et EU-udbud og indgå kontrakt på indkøb af en tokammer elkomprimatorbil og en kranbil, fortrinsvis på el. Teknisk Forvaltning vil undersøge mulighederne og tidshorisonten for levering af en 100 % eldrevet kranbil. Hvis tidshorisonten vurderes at være for lang, eller de tekniske muligheder for begrænsede, vil Teknisk Forvaltning i stedet vælge at lave udbud på en kranbil på diesel. I så fald vil Teknisk Forvaltning orientere Teknik- og Miljøudvalget.

Indkøbskontoret vil indhente to tilbud på leasing af de indkøbte biler og bemyndiges til at indgå aftale med den leverandør, der giver det økonomisk mest fordelagtige tilbud.

Indtil de nye biler er leveret, vil Teknisk Forvaltning løse de ekstra tømninger ved at leje eller købe brugt ekstra materiel ind. Mandskab opnormeres med vikarer eller ved planlagt overarbejde.

Indsamlingsordningen for mad- og drikkevarekarton medfører, at §16 i regulativ for husholdningsaffald skal ændres. Processen for opdatering af regulativ startes op, og regulativet fremlægges til endelig godkendelse i december 2022, så indsamlingen kan starte senest med udgangen af december 2022.

Lov- og plangrundlag

BEK nr. 2512 af 10. december 2021 om affald.
VEJ nr. 9926 af 14. december 2020 om indsamling af husholdningsaffald.
Bekendtgørelse nr. 1580 af 17. december 2013: ”Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv.”.
Rødovre Kommunes indkøbspolitik fra maj 2017.

Økonomiske konsekvenser

Affaldsområdet er takstfinansieret og finansieres via affaldsgebyrerne. Området skal hvile-i-sig-selv, hvilket betyder, at et eventuelt overskud eller underskud skal indarbejdes i taksterne de efterfølgende år. Over- og underskud vil derfor ikke kunne overføres til det skattefinansierede område.

Indkøb, drift og bemanding af en elkomprimatorbil medfører en anslået udgift på 1,9 mio. kr. pr. år til bemanding, drift og leasing. Når den er fuldt indfaset medfører det en årlig gebyrstigning på omkring 95 kr. pr. hustand årligt.

En kranbil på diesel koster omkring 1,3 mio. kr. pr. år til bemanding, drift og leasing. Priserne på kranbiler på el kendes ikke, men det forventes at medføre en årlig udgift på yderligere 0,2 mio. kr. Når den er fuldt indfaset medfører det en årlig gebyrstigning på omkring 115 kr. pr. lejlighed årligt.

Udgifterne til bemanding, drift og leasing af biler til indsamling af mad- og drikkevarekarton forventes at udgøre samlet 3,4 mio. kr., der dækkes af en tilsvarende indtægt fra affaldsgebyrerne på 3,4 mio. kr. der vil blive indarbejdet i budget 2023 og fremefter.

Såfremt det viser sig, at det ikke er muligt at indkøbe en kranbil på el, vil budgettet blive nedjusteret med henholdsvis en indtægt og en udgift på 0,2 mio. kr.

Indtægter og udgifter vedrører hovedfunktion 01.38 Affaldshåndtering.

Tidsplan

December 2022: Sag om udbud på indkøb af tokammer elkomprimatorbil og kranbil.
December 2022: Nyt regulativ for husholdningsaffald til godkendelse.
December 2022: Indsamlingen af mad- og drikkevarekarton starter.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Børne- og Kulturforvaltningen foreslår at udvide åbningstiderne i Rødovrehallen, Rødovre Skøjtehal 2, Rødovre Tennishal, Rødovre Stadionhal og Islevbadet henover sommeren 2022.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at en udvidelse af åbningstiderne i Rødovrehallen, Rødovre Skøjtehal 2, Rødovre Tennishal, Rødovre Stadionhal og Islevbadet henover sommeren 2022 godkendes samt
2. at der i 2022 gives en tillægsbevilling på 440.370 kr. til Kultur- og Fritidsudvalget, som finansieres af kassebeholdningen.

Beslutning fra Kultur- og Fritidsudvalget, 17. maj 2022, pkt. 25:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

I forbindelse med udviklingen af Rødovre Kommunes idrætspolitik, herunder den kommende handleplan for idrætspolitikken, har der været en omfattende dialogrunde med foreningerne, hvor foreningerne har udtrykt ønske om via udvidede åbningstider at få mulighed for at bruge kommunens idrætsfaciliteter henover sommeren 2022.

Ønsket om udvidede åbningstider af kommunens idrætsfaciliteter skal ses i lyset af COVID-19 og de dertilhørende restriktioner, som har haft store konsekvenser for foreningslivet, hvor de siden marts 2020 har været lukket helt eller delvist ned. Nedlukningen har påvirket aktivitetsniveauet i foreningerne, det sociale samvær samt rekrutteringen af frivillige, hvorfor foreningerne stadig arbejder for at komme tilbage til niveauet før COVID-19.

Ønsket om udvidede åbningstider skal ligeledes ses i lyset af, at foreningerne oplever manglende haltider i løbet af sæsonen. Mulighed for træning henover sommeren kan være med til at lette presset på haltider, hvilket kan øge aktivitetsniveauet og være med til at fastholde medlemmerne i foreningerne.

For at imødekomme foreningernes ønske om at forlænge sæsonen foreslår Børne- og Kulturforvaltningen derfor at udvide åbningstiderne i Rødovrehallen, Rødovre Skøjtehal 2, Rødovre Tennishal, Rødovre Stadionhal og Islevbadet henover sommeren 2022.

For Rødovrehallen, Rødovre Stadionhal og Islevbadet vil de udvidede åbningstider gælde fra mandag den 27. juni til fredag den 5. august 2022. Hallerne vil i denne periode have åbent efter foreningernes behov.

Rødovre Tennishal har normalt lukket fra den 1. maj til den 1. oktober. Tennishallen vil være officielt åben fra onsdag den 1. juni til søndag den 26. juni og igen fra mandag den 8. august til fredag den 30. september. Hallen vil være åben i hverdagene fra kl. 15.00 - 21.00, mens den i weekenden vil have åbent fra kl. 9.00 - 15.00. Hallen vil ikke være åben i skolesommerferien efter ønske fra tennisklubben.

For Rødovre Skøjtehal 2 vil de udvidede åbningstider officielt gælde fra onsdag den 1. juni til og med den 29. juli. Rødovre Skøjtehal 2 er normalt lukket i denne periode, men med en udvidelse af åbningstiderne vil skøjtehallen have åbent fra mandag til fredag fra kl. 15.00 til 21.00. Samtidig vil der allerede inden den 1. juni arbejdes på en ”tidlig opstart” i tennishallen samt skøjtehal 2 i løbet af maj.

Der er en generel interesse fra foreningslivet for at bruge kommunens idrætsfaciliteter henover sommeren:

• ROG, Orient, Rødovre Floorball Club, Rødovre Volley, Bordtennisklubben B77, Vægtløftningsklubben ARES, Rødovre Billard Klub, Billardklubben Damhus, Tarzan samt Yawara Jiu Jitsu ønsker at bruge Rødovrehallen.
• Rødovre Badminton Club, Rødovre Håndbold samt Rødovre Floorball Club ønsker at benytte Rødovre Stadionhal.
• Orient og Islev Triathlon Klub ønsker at benytte Islevbadet.
• Rødovre Skøjte- og Ishockey Klub og Rødovre Mighty Bulls ønsker at benytte Rødovre Skøjtehal 2.
• Rødovre Tennisklub ønsker at benytte Rødovre Tennishal.

På baggrund af dialog med skøjte- og ishockeyklubberne sikres det, at alle hold vil blive tilgodeset i forhold til den udvidede åbningstid i skøjtetræningshallen. I forlængelse af ovenstående skal det nævnes, at det ikke er muligt at holde Rødovre Skøjte Arena åben, da der skal skiftes reklamer i sommerperioden.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Udgifterne til Rødovrehallen, Rødovre Stadionhal og Islevbadet kan holdes inden for det normale budget. Udgifterne til Rødovre Tennishal bliver 90.720 kr., som går til el, varme, rengøring og personale. Udgifterne til Rødovre Skøjtehal 2 bliver 349.650 kr. og fordeler sig på el, vand, varme, iskørsel, rengøring og personale.

Den samlede udgift for udvidelse af åbningstiderne henover sommeren bliver 440.370 kr. og finansieres af kassebeholdningen. Tillægsbevillingen på 440.370 kr. vedrører hovedfunktion 0032 fritidsfaciliteter.

Sidste år blev de forlængede åbningstider finansieret ved hjælp af et mindreforbrug på den samlede ramme for Folkeoplysningsudvalget, hvilket skyldes den massive nedlukning for foreningslivet i slutningen af 2020 og første del af 2021. Midlerne for i år er disponeret som et normalt budgetår, og i år forventes det således umiddelbart ikke, at der er et mindreforbrug på den samlede ramme for Folkeoplysningsudvalget, bl.a. fordi der er afsat midler til foreningskoordinator på Folkeoplysningsudvalgets ramme for 2022. Derfor foreslås midlerne til sommeråbent i udgangspunktet finansieret af kassebeholdningen, men såfremt der er overskydende midler på Folkeoplysningsudvalgets ramme ultimo 2022, vil midler til at dække sommeråbent tilgå kassebeholdningen til at finansiere den foreslåede tillægsbevilling.

Tidsplan

For Rødovrehallen, Rødovre Stadionhal og Islevbadet vil de udvidede åbningstider gælde fra mandag den 27. juni til fredag den 5. august 2022. Hallerne vil i denne periode have åbent efter foreningernes behov.

Rødovre Tennishal har normalt lukket fra den 1. maj til den 1. oktober. Tennishallen vil være officielt åben fra onsdag den 1. juni til søndag den 26. juni og igen fra mandag den 8. august til fredag den 30. september. Hallen vil være åben i hverdagene fra kl. 15.00 til kl. 21.00, mens den i weekenden vil have åbent fra kl. 9.00 til kl. 15.00. Hallen vil ikke være åben i skolesommerferien efter ønske fra tennisklubben.

For Rødovre Skøjtehal 2 vil de udvidede åbningstider officielt gælde fra onsdag den 1. juni til og med den 29. juli. Rødovre Skøjtehal 2 er normalt lukket i denne periode, men med en udvidelse af åbningstiderne vil skøjtehallen have åbent fra mandag til fredag fra kl. 15.00 til 21.00.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

De Grønne Pigespejdere Rødovre er ophørt som forening pr. 1. januar 2022. I forbindelse med foreningens ophør ønsker De Grønne Pigespejdere at overdrage deres spejderhytte til Rødovre Kommune.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at nedrivning af De Grønne Pigespejderes spejderhytte på Ved Voldgraven 59C godkendes.

Beslutning fra Kultur- og Fritidsudvalget, 17. maj 2022, pkt. 26:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

De Grønne Pigespejdere Rødovre er ophørt som forening pr. 1. januar 2022. I forbindelse med foreningens ophør ønsker De Grønne Pigespejdere at overdrage deres spejderhytte til Rødovre Kommune. Spejderhytten Ved Voldgraven 59C ligger på en grund, der er ejet af Rødovre Kommune, mens selve hytten er ejet af De Grønne Pigespejdere Rødovre.

Spejderhytten ligger i Islev i det lille trekantsområde mellem Motorring 3, Slotsherrensvej og Vestvolden tæt ved Islev Kirke. Hytten består af en entre, gang, køkken, et stort toilet, en stor stue samt to mindre stuer og et depotrum. Bygningen er af ældre dato. Udendørsområdet består af et større græsareal, bålplads samt en lille sø, og ligger i gåafstand til naturområdet Vestvolden.

Rødovre Kommune har to muligheder vedrørende spejderhytten. Rødovre Kommune kan enten overtage spejderhytten og istandsætte den, så den kan benyttes af andre brugere, eller rive spejderhytten ned.

Ved overtagelse af spejderhytten har Teknisk Forvaltning udarbejdet en tilstandsvurdering og vurderer, at det vil koste omkring 800.000 kr. at istandsætte hytten, hvilket indebærer renovering af gulv, vinduer og døre. Ifølge Teknisk Forvaltning kan udskiftning af vinduer og døre udskydes med op til 5 år, hvormed renoveringsomkostningerne kan reduceres til ca. 600.000 kr.

Teknisk Forvaltning vurderer samtidig, at det vil koste omkring 250.000 kr. at rive spejderhytten ned. Såfremt spejderhytten rives ned, kan der ikke bygges en ny hytte på området, da grunden er omfattet af Vestvoldens fredningsrestriktioner. Se bilag for en udspecificering af tilstandsvurderingen.

En forudsætning, for at Rødovre Kommune ønsker at overtage hytten, er, at der er foreninger eller andre brugere, der kan få gavn af de nye lokaler. I den forbindelse har forvaltningen undersøgt, hvilke foreninger og brugere der ønsker at gøre brug af spejderhyttens lokaler.

Der er tre spejderforeninger, som i større eller mindre grad har ytret ønske om at bruge spejderhytten.

Rødovrespejderne DDS har 129 medlemmer og ønsker at bruge udendørsarealerne ved hytten.

DUI Leg og Virke har 55 medlemmer og ønsker at gøre brug af spejderhyttens lokaler 1-2 gange om ugen. Såfremt de får mulighed for at bruge spejderhytten, har foreningen planer om at udvide aftenaktiviteterne til 3-4 gange om ugen.

FRI – Fælles Rødovre Islev har 31 medlemmer og ønsker ligeledes at gøre brug af spejderhytten 1-2 dage om ugen.

Fælles for DUI Leg og Virke og Fælles Rødovre Islev er, at de på nuværende tidspunkt er matrikelløse, men bruger lokaler på Rødovregaard, i Foreningshuset og i Frivilligcentret samt på damhusengen om sommeren. Begge foreninger har dog begrænset mulighed for at betale husleje, da deres kontingentindtægter er lave. Samtidig ønsker foreningerne ikke at deles om lokalerne grundet tidligere uenigheder blandt foreningerne.

Ud over spejderforeningernes brug af hytten, kan hytten anvendes som udflugtsmål for skoler og børnehaver i dagstimerne, ligesom den kan bruges som midlertidig nødpasning, når nogle af kommunens institutioner skal istandsættes eller renoveres. Behovet for dette er dog uklart på nuværende tidspunkt.

Det skal nævnes, at der er en række idrætsforeninger, som har ytret ønske om at få sit eget eller et fælles klubhus. Det gælder blandt andet Gå-Lunt-Løb Rødovre, Sammenslutningen af Rulleskøjteklubber i Rødovre, Rødovre Floorball Club, ROG samt RS Volley. Flere af disse foreninger har ansøgt om midler fra idrætspuljen, hvor der er afsat 10x10 mio. kr. De nævnte foreninger har dog alle udtrykt ønske om ikke at gøre brug af spejderhyttens lokaler, da hytten ligger for langt væk fra deres foreningsaktiviteter, hvorfor lokalerne ikke vil blive brugt i tilstrækkelig grad eller efter hensigten.

På baggrund af ovenstående behovsafklaring vurderer Børne- og Kulturforvaltningen, at der på nuværende tidspunkt ikke er tilstrækkeligt behov for brugen af spejderhytten, hvorfor forvaltningen foreslår at rive hytten ned.

Det skal nævnes, at der er mulighed for at overtage spejderhytten og udskyde beslutningen om at rive hytten ned til et senere tidspunkt, således at der er mulighed for at lave en yderligere behovsafklaring af brugen af spejderhytten. Teknisk Forvaltning vurderer, at en udskydelse af vedligeholdelsen af spejderhytten til efteråret 2022 kan koste omkring 50.000 - 150.000 kr. ekstra i vedligeholdelsesomkostninger alt afhængig af skader på tag og indtrængning af vand i huset.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Teknisk Forvaltning har vurderet, at udgifterne til nedrivning af spejderhytten beløber sig til 250.000 kr. Med beslutningen afholder Teknisk Forvaltning udgifterne via forventede uforbrugte midler i 2022 til fx nedrivning/renovering mv. Såfremt der ikke ultimo 2022 er uforbrugte midler hertil, vender forvaltningen tilbage med anvisning af alternativ finansiering.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Der er på investeringsoversigten i budget 2022 afsat 1,45 mio. kr. til arbejder på dagtilbuddet Træet, da dagtilbuddet er blevet sammenlagt (tidligere Æblehaven og Regnbuen). Sagen vedrører forslag til arbejder indendørs og udendørs samt ansøgning om anlægsbevilling på 1,45 mio. kr. i 2022.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at der gives en anlægsbevilling på 1.450.000 kr. til Børne- og Skoleudvalget, som finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på 1.450.000 kr. i 2022 til Træet - arbejder ved sammenlægning samt
2. at forslag samt tidsplan godkendes.

Beslutning fra Børne- og Skoleudvalget, 17. maj 2022, pkt. 32:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Sagen om sammenlægningen af Regnbuen og Æblehaven blev behandlet på Kommunalbestyrelsesmødet den 23. juni 2020. Dagtilbuddene blev sammenlagt ledelsesmæssigt, administrativt og økonomisk med virke fra den 1. juli 2020. Det blev besluttet at den fysiske sammenlægning senest skulle træde i kraft den 1. januar 2021.

Det fremgik desuden af sagen, at behovet for ændringen af de fysiske rammer i forbindelsen med sammenlægningen skulle afdækkes i samarbejde med ledelsen og forvaltningen.

Der har været afholdt en række møder med repræsentanter fra Træet, Børne- og Kulturforvaltningen samt Teknisk Forvaltning.

Følgende forslag er blevet drøftet og foreslås udført:

Indendørsarealer

• Tårnet i det store fællesrum i vuggestuen rives ned, da det fylder meget og ikke bliver brugt. Gulvet reetableres efterføgende.
• Væg ved personalerum i vuggestuen flyttes således, at personalet ikke skal gå igennem børnenes stue for at komme ud/ind af rummet, da det er forstyrrende for børnene.
• Der etableres et ekstra toilet i børnehaven.

Udearealer
Legepladserne ved vuggestuedelen og børnehavedelen bliver opdateret med nye legeredskaber. Begge steder bliver der tænkt på, at legeredskaberne bliver fleksible, så nogle af redskaberne ved vuggestuedelen også kan bruges af børnehavebørn og omvendt. Dog vil legeredskaberne i henholdsvis vuggestue og børnehave primært tilgodese den aldersgruppe som opholder sig mest i området.

Desuden arbejdes der på udendørs overdækning (koordineres i forbindelse med facadeprojekt som bygningsafdelingen er tovholder på).

Entreprenører
Indendørs arbejder:
Da det drejer sig om mindre entrepriser under 300.000 kr. indhenter Bygningsafdelingen tilbud fra lokale håndværkere som bygningsafdelingen har god erfaring med.

Udendørs arbejder (legeplads):
Til udearealerne (legeplads) indhentes der tilbud fra firmaer, som Park og Natur ved har god erfaring med indretning af legepladser.

Projektet udføres i tæt dialog og samarbejde med institutionen.

Lov- og plangrundlag

Rødovre Kommunes byggestyringsregler.

Økonomiske konsekvenser

Der er i investeringsoversigten i budget 2022 afsat i alt 1,45 mio. kr. til projektet. Cirka 950.000 kr. til de indendørsarealer og ca. 500.000 kr. til udearealerne.

Udgiften vedrører hovedfunktion 05.25 Dagtilbud til børn og unge.

Tidsplan

Projektering: juni – juli 2022.
Udførelse: august – november 2022.
Ibrugtagning: primo november 2022.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Rødovre Kommune er i 2022 blevet tildelt flere midler fra staten til minimumsnormeringer grundet kommunens andel af børn i udsatte positioner. Sagen indeholder et forslag til, hvordan disse ekstra midler kan fordeles.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at Kommunalbestyrelsen godkender princip til fordelingen af ekstra statslige midler til børn i udsatte positioner samt
2. at der i budget 2022 gives en tillægsbevilling på netto 0 kr. til Børne- og Skoleudvalget svarende til en udgift og tilhørende indtægt på 1.651.000 kr. vedr. den statslige pulje.

Beslutning fra Børne- og Skoleudvalget, 17. maj 2022, pkt. 34:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Rødovre Kommune er blevet orienteret om, at kommunen i 2022 modtager 1.651.000 kr. ekstra fra staten til minimumsnormeringer grundet andelen af udsatte børn i kommunen fra en særlig pulje. Den særlige pulje, kaldet tilpasningspulje til minimumsnormeringer, er på 45,7 mio. kr. til fordeling mellem de omfattede kommuner. Denne pulje tildeles til den tredjedel af kommunerne (dvs. 33 kommuner), der er svagest stillet socioøkonomisk, jf. Indenrigs- og Boligministeriets socioøkonomiske indeks, offentliggjort i 2021, og som i 2018 ikke havde normeringer på kommuneniveau, som levede op til minimumsnormeringerne.

De ekstra puljemidler vil variere fra år til år, da det er afhængigt af graden af børn i udsatte positioner. Der skal derfor tages stilling til et generelt princip for anvendelsen af de varierende puljemidler fra år til år.

Princip til fordeling af ekstra statslige midler til børn i udsatte positioner
Behovet for indsatser til børn i udsatte positioner er stigende i disse år, og Rødovre Kommunes dagtilbud efterspørger flere indsatser og konkret støtte i form af særligt kvalificerede medarbejdere, end det er muligt at tilbyde i dag.

Forvaltningen foreslår derfor, at de ekstra statslige midlerne placeres på budgettet til PRT - det pædagogiske ressourceteam (tidligere støttekorps). Det fungerer i dag således, at ressourcepædagogerne i PRT deltager i understøttende indsatser i de enkelte dagtilbud, når der er børnegrupper eller enkelte børn, der kræver en særlig indsats. Ved at ansætte flere ressourcepædagoger, der både kan opkvalificere medarbejderne i de enkelte dagtilbud, samt kan understøtte den enkelte børnegruppe eller barn, ruster vi i højere grad dagtilbuddene til at løfte opgaven omkring børn i udsatte positioner.

Hvis de statslige puljemidler der varierer fra år til år i stedet udlægges til de enkelte dagtilbud, vil det være vanskeligt at rekruttere og fastholde uddannet personale med den nødvendige specialviden, når det kun er for et år adgangen.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Det pædagogisk ressource team tildeles 1.651.000 kr. i 2022.
Bevillingen vedrører hovedfunktion 05.25 Dagtilbud til børn og unge.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Sagen om sammenlægningen af Bybjergets vuggestue og Bybjergets børnehave pr. 1. juni 2022 genoptages efter høring.

Indstilling

 Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at Bybjergets Børnehave og Bybjergets Vuggestue sammenlægges ledelsesmæssigt, administrativt og økonomiske fra d. 1. juni 2022,
2. at sammenlægningsprocessen fortsættes i et samarbejde med et nyt fælles MED-udvalg, ny fælles forældrebestyrelse, dagtilbuddets ledelse og forvaltningen,
3. at arbejdet om en fysisk sammenlægning af legepladserne fortsættes i dialog med DAB samt
4. at det samlede dagtilbud får navnet Børnehuset Bybjerget fra d. 1 juni 2022.

Beslutning fra Børne- og Skoleudvalget, 17. maj 2022, pkt. 35:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Børne- og Skoleudvalget besluttede i august 2003, at konkrete sager om sammenlægning af geografisk tæt placerede dagtilbud skulle forelægges udvalget i takt med, at mulighederne opstår. Lederen af Bybjergets Vuggestue fratræder sin stilling med udgangen af april 2022 i forbindelse med pension. I den forbindelse er der i gangsat en proces, der skal undersøge, hvordan Bybjergets Vuggestue og Bybjergets Børnehave kan sammenlægges. I den mellemliggende periode er lederen af Bybjergets Børnehave konstitueret leder for Bybjergets vuggestue.

Dagtilbuddene er naboer. Vuggestuen er normeret til 32 0-2 årige, mens børnehaven er normeret til i gennemsnit 64 3-5 årige. Processen involverer personalet og forældrebestyrelserne i begge dagtilbud samt forvaltningen.

Børne- og Kulturforvaltningen anbefaler en sammenlægning af vuggestuen og børnehaven for at skabe et større, mere robust og integreret dagtilbud. Det giver erfaringsmæssigt en god grobund for udviklingen af den pædagogiske praksis.

Børne- og Kulturforvaltningen anbefaler desuden en sammenlægning, da det kan sikre større kontinuitet i barnets dagtilbudsliv. Det skyldes, at børnene i et integreret dagtilbud ikke skal skifte dagtilbud, når de går fra vuggestue til børnehave. I et integreret dagtilbud kan der etableres et længerevarende forældresamarbejde, og det pædagogiske personale kan sikre de bedste sammenhænge for barnet. Det betyder, at vigtig viden ikke risikerer at gå tabt i skiftet mellem to dagtilbud, og at barnets potentialer løbende understøttes. Dette er ikke mindst til gavn for børn i udsatte positioner, hvor personale og ledelse bedre kan følge barnet og dets familie i de cirka 5 år, som barnet har sin gang i dagtilbuddet.

Begge dagtilbud lever i dag op til kriterierne for ekstra minimumsnormeringer, jf. Rødovre modellen for udmøntning af minimumsnormeringer, som blev vedtaget i marts 2021. Det betyder, at mere end 15 % af børnene i dagtilbuddene indgår i Danmarks Statistiks kriterier for børn, der lever i udsatte familier. Rødovre har derfor besluttet, at disse dagtilbud får en lidt højere andel af midlerne til minimumsnormeringer. Børn fra udsatte familier har stor gavn af sammenhængende indsatser, hvor færre fagpersoner skal understøtte barnet og dets familie, hvilket bedre kan sikres ved at sammenlægge de to dagtilbud.

Sagen om sammenlægning, behandlet på Børne- og Skoleudvalget den 1. februar 2022, har nu været i høring hos forældrebestyrelserne og personalegrupperne i de to dagtilbud samt hos de faglige organisationer fra BUPL og FOA. Der er indkommet høringssvar fra alle interessenter. På baggrund af høringssvarene har forvaltningen foreslået enkelte justeringer i forhold til den oprindelige sag. Høringssvarene er vedlagt i bilag 1.

Lokalisering
Personalegrupperne giver udtryk for, at de gerne vil beholde begge dagtilbuds afsatte tid til lokalisering. Lokalisering er betegnelsen for det tværfaglige samarbejde, hvor børns trivsel og udvikling drøftes, hvis der er grund til bekymring. Normalt har et dagtilbud én tid til lokalisering, og ved ensammenlægning ville den ene tid normalt bortfalde. I denne sammenlægning vil tiden til begge lokaliseringer blive opretholdt forsøgsvist på grund af antallet af udsatte børn. Dog med det forbehold, at der ikke er reserveret særlig tid til vuggestue- eller børnehavebørnene, men at lokaliseringerne har fokus på de børn, der har behov i det samlede dagtilbud.

Fysisk sammenlægning
Personalegrupperne og de faglige organisationer lægger stor vægt på en reel fysisk sammenlægning. Det ville kræve, at der inddrages et stykke sti, der ejes af DAB. Forvaltningen er i dialog med DAB om en løsning. Indtil der er en endelig afklaring, vil der blive sat en låge i hegnet fra børnehavens legeplads ved indgangen til vuggestuen. Personalegrupperne vil gerne have, at legepladserne indrettes til begge aldersgrupper, og der tages stilling til om nogle legeredskaber skal tilpasses. Forældrebestyrelsen ønsker desuden at blive inddraget i en eventuel ny indretning af en samlet legeplads. Når der foreligger en afklaring med DAB, vil der blive taget stilling til om tilpasningen af legepladsen kan afholdes inden for de afsatte midler til legepladsrenoveringer fra 2023-2025, eller om det er nødvendigt at fremlægge et særskilt budgetønske.

Renovering
Personalegrupperne, forældrebestyrelsen og BUPL har flere ønsker til renovering af de nuværende bygninger og udearealer. I forbindelse med udarbejdelse af helhedsplan for Dagtilbudsområdet vil der blive fremlagt en plan for renovering af de fysiske rammer og indvendige læringsmiljøer. Dog skal der gøres opmærksom på, at Rødovre Kommune lejer bygningerne af DAB, hvorfor større ombygninger skal overvejes nærmere. Forvaltningen anbefaler, at minimum et enkelt af børnehavebygningens toiletter renoveres, så der kan etableres puslefaciliteter. På denne måde kan vuggestuebørn, der besøger børnehaven, blive hjulpet. Det vil ligeledes give mulighed for en fleksibel indskrivning, således at børnesammensætning kan ændres, hvis der er behov for dette. Teknisk Forvaltning vurderer, at det koster 100.000 kr. at etablere puslefaciliteter i børnehaveafdelingen.

Personale og pædagogisk fællesskab
Det foreslås, at der efter sammenlægningen etableres et nyt fælles MED-system, og at der foretages nyvalg til TR og AMR funktionerne. Dette imødekommes automatisk i forbindelse med sammenlægningen.

Forvaltningen er i samarbejde med ledelsen ved at tilrettelægge en plan for, hvordan der udarbejdes et fælles pædagogisk grundlag for det samlede dagtilbud. Det skal resultere i en fælles læreplan, så alle medarbejdere arbejder ud fra samme forståelse og tilgang. Der vil derfor være pædagogiske temaer på de fremtidige personalemøder og personalelørdage. Der er et ønske fra personalets side om relevante temaoplæg. Forældrebestyrelsen har et ønske om fælles oplæg for forældre og personale så der kommer et fælles forståelse af den pædagogisk praksis på tværs af vuggestuen og børnehaven. Dette vil ledelsen medtage i den fremtidige planlægning. Det er forvaltningens anbefaling, at dagtilbuddet søger Dagtilbudsområdet Efteruddannelsesudvalg om midler til dette. Derudover anbefales det at fastholde fuldt ledelsesbudget frem til og med 2024, hvorfor der også kan prioriteres midler til temaoplæg herfra.

Forældrebestyrelsen forslår, at der tilbydes efteruddannelse til personalet, og at der afsættes tid til at udbrede de nye kompetencer til hele personalegruppen. Forvaltningen anbefaler, at dagtilbuddet kan søge midler via den kommunale kompetencefond til relevant efteruddannelse.

Kommunikation
Forældrebestyrelserne ønsker, at der er arbejdes på at få et fælles kommunikationsform på tværs af vuggestuen og børnehaven. Forældrebestyrelserne ser det som vigtigt, at der er en tydelig og hyppig kommunikation om større forandringer, men også de daglige aktiviteter. Dette fremhæves af forældrene for at kunne understøtte deres børn på f.eks. personaleforandringer og ændrede rutiner i et nyt sammenlagt dagtilbud. Dagtilbudsledelsen vil inddrage forældrebestyrelsen i principper for kommunikation i det nye sammenlagte dagtilbud.

Lov- og plangrundlag

Dagtilbudsloven samt Børne- og Skoleudvalgets principbeslutning fra august 2003 om sammenlægning af geografisk tæt placerede institutioner.

Økonomiske konsekvenser

Sammenlægningen af vuggestuen og børnehaven vil betyde en samlet nettobesparelse på 300.000 kr. Denne besparelse vil blive indarbejdet i dagtilbuddets budget 2025 og frem.
Ikke anvendte lønmidler til ledelse benyttes til sammenlægningsprocessen og mindre bygningsmæssige ændringer.
Udgiften til at etablere nye og bedre puslefaciliteter afholdes indenfor Dagtilbudsområdets økonomiske ramme.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

På baggrund af budgetresolutionen om ”Økologisk, sundt, lokalt og klimavenligt mad i dagtilbud” har forvaltningen undersøgt det nuværende billede af fødevareindkøb og arbejdet med madmod i kommunens dagtilbud. Budgetresolutionen indeholdt et ønske om, at dagtilbuddene ”så vidt muligt køber økologisk mad allerede nu og arbejder med at gøre børnene madmodige.” Administrationen skulle derudover ”undersøge mulighederne og omkostningerne ved at tilbyde så vidt muligt økologisk, sundt, lokalt og klimavenligt mad i kommunens dagtilbud. Herunder evt. konsekvenser for fx de forældrebetalte frokostordninger.”

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at Kommunalbestyrelsen tager redegørelsen til efterretning.

Beslutning fra Børne- og Skoleudvalget, 17. maj 2022, pkt. 36:

Indstilles taget til efterretning.

Beslutning

Indstilles taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Forvaltningen har undersøgt den nuværende situation i kommunens dagtilbud på baggrund af budgetresolutionen: ”Vi ønsker, at vores dagtilbud så vidt muligt køber økologisk mad allerede nu og arbejder med at gøre børnene madmodige. Administrationen skal undersøge mulighederne og omkostningerne ved at tilbyde så vidt muligt økologisk, sundt, lokalt og klimavenligt mad i kommunens dagtilbud. Herunder evt. konsekvenser for fx de forældrebetalte madordninger.”

Forvaltningen har undersøgt det nuværende niveau af økologiske og lokale fødevarer i kommunens dagtilbud med udgangspunkt i data fra Hørkram Foodservice A/S, hvor dagtilbuddene samlet set indkøber flest fødevarer. Derudover har forvaltningen gennem spørgsmål til og interviews med dagtilbuddene fået indblik i arbejdet med madmod og brugen af sunde og klimavenlige fødevarer. En mere omfattende beskrivelse af datagrundlaget findes i bilag 1.

Forvaltningen har undersøgt budgetresolutionen på baggrund af følgende forståelser:

• Økologi skal udgøre minimum 60 – 90 % svarende til et sølvmærke i økologi.
• Lokalt forstås som dansk.
• Sundt og klimavenligt oversættes til Fødevarestyrelsens kostråd.
• Madmod er undersøgt eksplorativt med udgangspunkt i dagtilbuddenes egen forståelse.

Forvaltningens undersøgelse tegner et billede af, at Dagtilbudsområdet i overvejende grad allerede kan leve op til de politiske ønsker i budgetresolutionen inden for den nuværende ramme, men at der kan være brug for en analyse og revision af den eksisterende tildelingsmodel for frokostordningen. Budgetresolutionens forespørgsel indeholder dog det paradoks, at økologisk, lokalt, sundt og klimavenligt kombineret med at arbejde med madmod ikke altid kan forenes i én råvare. For at sikre de bedst mulige løsninger, er der derfor et stort behov for at iværksætte et arbejde med løbende videndeling af ”best practice”- eksempler og opkvalificering af køkkenansvarlige og andre relevante medarbejdere. Dagtilbuddene har som oftest højst en eller to køkkenfaglige medarbejdere ansat. Dagtilbudslederen er leder for disse medarbejdere uden at have den faglige viden til at kunne sikre den løbende faglige sparring. Derfor må køkkenansvarlige på nuværende tidspunkt primært søge sparring og opkvalificering på eget initiativ og uden for arbejdspladsen.

Økologisk og lokal mad
Som svar på om dagtilbuddene ”så vidt muligt” køber økologi, kan forvaltningen konkludere, at:

1. 10 dagtilbud har en økologiprocent på mellem 60 % og 100 %, svarende til sølv- eller guldmærke.
2. Tre dagtilbud har en økologiprocent på under 60 %.

Der har ikke været tilstrækkelig data til rådighed om de resterende dagtilbuds indkøb.

Udover økologiske råvarer var der i budgetresolutionen også ønske om så vidt muligt lokale råvarer. Forvaltningen har oversat ”lokal” mad til ”dansk” mad i sin undersøgelse. Oplysninger fra Hørkram viser, at:

1. Syv dagtilbud har en andel på mellem 25 - 49 % indkøbte danske råvarer.
2. Seks dagtilbud har en andel på mellem 50 - 79 % indkøbte danske råvarer.

Kun ét af kommunens dagtilbud indkøber danske råvarer, hvor mere end 60 % af råvarerne samtidig er økologiske (svarende til sølvmærket i økologi).

Forvaltningens analyse viser til gengæld, at ni ud af 13 undersøgte dagtilbud har indkøbt 90 – 100 % råvarer, som er enten økologiske eller danske.

Forvaltningen vil på baggrund af budgetresolutionen opfordre alle dagtilbud til at efterstræbe så vidt muligt økologiske og danske råvarer i deres madproduktion og til at ansøge om økologimærket.

Sund og klimavenlig mad
I forhold til undersøgelsen af sund og klimavenlig mad har forvaltningen taget udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens syv kostråd, der præsenteres netop som ”godt for sundhed og klima”. Forvaltningen har interviewet to dagtilbud med henholdsvis en stor og en mindre madproduktion for at undersøge, om det er muligt at leve op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger inden for de nuværende frokostbudgetter. Konklusionen blev, at det er muligt at leve op til anbefalingerne inden for den nuværende budgetramme. Forvaltningen kunne desuden udlede af interviewsne, at dagtilbuddene arbejder med forskellige former for bekæmpelse af madspild, hvilket er klimavenlige initiativer, der også med fordel kan videndeles på tværs af dagtilbuddene. I bilag 1 beskrives eksempler på arbejdet med madspild.

Madmod
På Dagtilbudsområdet arbejder man indirekte med madmod som en del af læreplanstemaet ”Krop, sanser og bevægelse”. Når man inddrager dette læreplanstema vil man i mange dagtilbud naturligt også inddrage børns oplevelser med mad, da barnet gennem måltidet erfarer verden gennem sin krop og sine sanser.

Forvaltningen har gennem interviews med dagtilbud erfaret, at madmod blandt andet kan handle om at understøtte børnenes madmod gennem faste rutiner og konkrete initiativer (se bilag 1 for eksempler). Dog er der stor variation i, hvordan der arbejdes med madmod, og det kunne derfor være et relevant emne at tage op som en videndelingsaktivitet på tværs af dagtilbuddene. Her kunne det være relevant at inddrage teamet under kommunens vægtenhed som netop har faglig indsigt i arbejdet med børns madvaner og -mod. Dagtilbudsområdet har derfor allerede indledt en dialog med teamet. Forvaltningen vil i første omgang identificere relevant materiale og videreformidle dette til dagtilbuddene.

Opkvalificering og videndeling
Dagtilbudsledere har ikke kostfaglig baggrund og kan dermed have svært ved at drive udvikling og kvalitet i dagtilbuddenes køkkener. Dermed står mange køkkenansvarlige med et stort eneansvar uden sparring fra en kostfaglig leder. Hvis alle dagtilbud skal omstille yderligere til endnu mere økologisk, lokal og klimavenlig kost, er det derfor nødvendigt at understøtte arbejdet med mulighed for mere videndeling, faglig sparring og opkvalificering.

For at sikre bedre muligheder for videndeling og opkvalificering blandt køkkenansvarlige vil forvaltningen afdække muligheden for løbende videndeling 1-2 gange årligt.. Forvaltningen vil afholde udgifterne hertil inden for rammen.

Anbefalinger
Forvaltningen har følgende anbefalinger til arbejdet med madmod samt økologisk, sund, lokal og klimavenlig mad:

1. At der foretages en analyse af den eksisterende økonomiske tildelingsmodel for at sikre, at små dagtilbud også har økonomisk råderum til at have fokus på økologiske og lokale råvarer.
2. At dagtilbuddene har fokus på at indkøbe så vidt muligt økologiske og danske råvarer, herunder at dagtilbuddene ansøger om Det Økologiske Spisemærke fra Fødevarestyrelsen.
3. At Dagtilbudsområdet sikrer, at de køkkenansvarlige i dagtilbuddene får mulighed for videndeling og opkvalificering på tværs af dagtilbuddene.
4. At dagtilbuddene får tilsendt relevant materiale om Fødevarestyrelsens kostråd og inspirationsmateriale vedr. mad og måltider fra fx Danmarks Evalueringsinstitut.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Udgifter til den skitserede indsats vedrørende løbende videndeling og opkvalificering af køkkenansvarlige i dagtilbuddene afholdes inden for rammen.

I forhold til dagtilbuddenes mulighed for at indkøbe så vidt muligt økologisk råvarer inden for den nuværende økonomiske ramme, vil der være behov for en analyse af den eksisterende økonomiske tildelingsmodel, da det er forvaltningens erfaring, at de større dagtilbud generelt har lettere ved at få økonomien til at række i forhold til økologisk bespisning end de mindre dagtilbud.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Børne- og Kulturforvaltningen fremlægger forslag om Fremtidens TekX til efterretning.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at forslaget om fremtidens TekX tages til efterretning.

Beslutning fra Børne- og Skoleudvalget, 17. maj 2022, pkt. 37:

Indstilles taget til efterretning.

Beslutning

Indstilles taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Baggrund
Som en del af den politiske beslutning om Teknologi og Innovation og etableringen af TekX i 2017 indgik, at TekX som teknologieksperimentarium på sigt skulle tænkes bredere og dække hele børne- og ungeområdet samt være til gavn for flest mulige borgere. På den baggrund har forvaltningen undersøgt udviklingsmulighederne for fremtidens TekX.

I dag fungerer TekX som et sted, hvor samspillet mellem teknologi, pædagogik, didaktik, materialer og indretning indbyder til kreativitet, virkelyst, innovation og skabertrang. Og i løbet af de første knap fire år af TekX’s levetid har omkring 12.000 børn og unge fra Rødovres skoler arbejdet med innovative læringsforløb i samspillet mellem TekX, skolerne og eksterne samarbejdspartnere. Senest er der sat fokus på, at SFO’erne også benytter TekX til kreative trivsels- og læringsforløb, ligesom TekX danner rammen for aktiviteter for Ungecenter2610’s unge om eftermiddagen og om aftenen.  

Både på tværs af forvaltningerne og internt i Børne- og Kulturforvaltningen er der stor efterspørgsel på de innovative rammer, hvor TekX bl.a. har understøttet biblioteket med optagelser af podcast og bogklub, understøttet jobcentrets ungestrategi med aktivitetspladser til unge samt en række workshops, lærings- og vidensdelingsmøder og kompetenceforløb.  

Vision for Fremtidens TekX – Sammen skaber vi Rødovre
Visionen for fremtidens TekX er, at TekX bliver et sted, hvor borgere mødes på tværs af generationer, og hvor der i mødet borgerne imellem gives mulighed for samskabelse på tværs og udvikling af nye kreative ideer.  

Visionen kan opnås ved, at TekX i fremtiden udvides til at åbne op for dagtilbud, klubber, frivillige samt fritidsaktiviteter for børnefamilier og pensionister, og dermed kan fungerer som en rød tråd gennem livet fra dagtilbud, skole, ungdoms- og familieliv til pensionisttilværelse og fritidsliv. Herunder vil det være relevant at involvere forskellige bidragsydere for at skabe flere partnerskaber og samarbejdsflader med det lokale erhvervsliv og iværksættere samt det frivillige foreningsliv, for herigennem skabe et ’Sammen om Rødovre’-hus, der konkret udmønter og samler visionerne i ‘Sammen om Rødovre’ (Visionen for fremtidens TekX er beskrevet yderligere i bilaget). 

Udover efterspørgslen internt i kommunens om det særlige rum for kreativitet og innovation, som TekX skaber, har flere foreninger og borgergrupper vist interesse for og rettet konkrete henvendelser om muligheden for anvendelse af TekX’s fysiske rammer, personaleressourcer og kompetencer. Børne- og Kulturforvaltningen har derfor på baggrund af den oprindelige aftaletekst om TekX, og den beskrevne efterspørgsel, gennemført udviklingsprojektet ‘TekX 2.0 - Sammen skaber vi Rødovre’ med inddragelse af borgere i alle aldre og medarbejdere på tværs af alle forvaltninger, som en del af det tværgående kompetenceudviklingsforløb "Sammen om Rødovre".  

Udviklingsprojekt: dataindsamling, borgerinddragelse og prøvehandlinger
Projektet er løbet har fra januar 2022 til april 2022, og har bestået af et aktionslærings- og kompetenceudviklingsforløb med formål om at inddrage borgernes perspektiver, ønsker og behov for de fremtidige rammer for TekX. Derudover var formålet at uddanne ledere og medarbejdere fra forskellige forvaltninger i at involvere borgere, eksterne interessenter og bidragsydere i udviklingen og kvalificeringen af fremtidens TekX. Igennem projektet har der således været sammensat et udviklingsteam af medarbejdere på tværs af alle forvaltninger, som har fået værktøjer og kompetencer til at kunne involvere borgere, eksterne interessenter og bidragsydere, og samlet set har projektet involveret 200 mennesker.

Borgernes behov og ønsker til Fremtidens TekX: fem mulighedsrum
På baggrund af udviklingsprojektet har Børne- og Kulturforvaltningen identificeret fem mulighedsrum, der samler de gennemgående mønstre i borgernes ønsker til Fremtidens TekX. De fem nedenstående mulighedsrum kan spledes bidrage til planlægningen af de fremtidige rammer for TekX (se uddybning af mulighedsrummene på side 5 i bilaget):  

• Tilgængelighed: TekX skal være fysisk, mentalt og digitalt tilgængeligt. 
• Mærkbart kendskab: TekX skal være for alle borgere og formidles tydeligt i et tilgængeligt sprog og på relevante platforme. 
• Målrettede og åbne fællesskaber: Borgerne ønsker, at TekX bliver et møderum for kreative fællesskaber på tværs af alle generationer.  
• Kreative produktioner: Borgerne ønsker at producere ting, de kan tage med hjem fra fritidsaktiviteter, workshops, temadage, konkurrencer og åbne værksteder.  
• TekX’erne: “TekX’erne” (personalet) skal være imødekommende og hjælpsomme. Der ønskes fagpersoner, som man kan spørge om hjælp til at bruge husets faciliteter, og som kan lære fra sig. Ønsket er læring med afsæt i fritidsinteresser. 

De fysiske rammer
TekX er etableret i lejede lokaler i en tidsbegrænset periode, der minimum løber frem til april 2023. Lejemålet 'forlænges automatisk', og kan herefter opsiges med seks måneders varsel. Bygningen, som huser TekX, er imidlertid en del af den fremtidige byudvikling, hvorfor bygningen forventes nedrevet. Det bliver derfor på et tidspunkt nødvendigt at tage stilling til TekX’s fremtidige placering, hvor man bør indtænke om faciliteterne på sigt giver mulighed for at understøtte en større målgruppe af borgere. Børne- og Kulturforvaltningen og Teknisk Forvaltning vender tilbage og fremlægger en eventuel økonomi senere i en særskilt sag, når mulighederne er afdækket.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger regnskab for 2021 og status for økonomien på det selvejende plejehjem Dorthe Mariehjemmet til orientering.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at orientering om Dorthe Mariehjemmets regnskab for 2021 og status for økonomien tages til efterretning. 

Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 17. maj 2022, pkt. 33:

Indstilles taget til efterretning.

Beslutning

Indstilles taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen har modtaget Dorthe Mariehjemmets årsrapport og revisionsprotokollat 2021 (Bilag 1 og 2). Regnskabet for 2021 viser et overskud på 2,3 mio. kr., hvilket svarer til det forventede i perioderegnskabet for 3. kvartal, som Kommunalbestyrelsen behandlede på sit møde den 14. december 2021 (sag nr. 205). Overskuddet er en forbedring af resultatet med 3,7 mio. kr. i forhold til regnskab 2020, der viste et underskud på 1,5 mio. kr. Forbedringen skyldes en øget bruttofortjeneste på 1,3 mio. kr. (omsætning fratrukket vareforbrug, ejendomsudgifter og andre eksterne omkostninger) samt en reduktion af personaleomkostningerne med 2,4 mio. kr.

Rødovre Kommune har ved siden af de ordinære betalinger til døgnophold i 2021 givet et tilskud på 3,2 mio. kroner til aktiviteter, ekstra aftenvagt og løft af dagvagt, samt "sommerpakke" (del af regeringens coronapakker) på lige fod med kommunens tre egne plejehjem.

Plejehjemmet har som aftalt afdraget 1,5 mio. kr. i 2021 på likviditetstilskuddet fra kommunen i 2018. I 2022 forventes et afdrag på 1 mio. kr., som det sidste afdrag i henhold til aftalen. Ligeledes er der sket et afdrag på det gamle lån på 380.000 kr.

I ledelsesberetningen fremgår det, at det er ledelsens klare opfattelse, at plejehjemmet har økonomi til at fortsætte driften. Ledelsen har de seneste år arbejdet med løsningsmuligheder for at afhjælpe tidligere års negative resultater og den negative egenkapital. Arbejdet er endnu ikke afsluttet, men resultatet viser, at institutionen er på rette vej. Budgettet for det kommende år viser et forventet positivt resultat. Revisor har ikke fundet væsentlig fejlinformation i ledelsesberetningen.

Til regnskab 2021 er der ikke nævnt usikkerhed om institutionens evne til at fortsætte sin drift, hvilket ellers i forbindelse med regnskab 2020 førte til en aftale om revisionspåtegnede kvartalsopfølgninger til kommunen i 2021.

Økonomi i 2022
På baggrund af den forbedrede økonomi er det forvaltningens vurdering, at der ikke er brug for en ny aftale om revisionspåtegnede budgetopfølgninger i 2022. Forvaltningen vil fortsat følge løbende op henover året.

Plejehjemmet har 90 boliger. På indtægtssiden budgetterer plejehjemmet i 2022 - i lighed med 2021 – dog med en belægning på 85 pladser, idet de ser sig udfordret af, at indtægterne fra kommunens opholdsbetalinger er faldet som følge af en stigning i antallet af tomme plejeboliger efter udvidelsen af plejehjemmet Ørbygård. Betalingerne for belægningen i 2021 har dog udgjort knap 87 pladser, og i årets første fem måneder i 2022 er belægningen øget.

For at give plejehjemmet større sikkerhed omkring indtægtsgrundlaget, og dermed det økonomiske grundlag, er det forvaltningens udgangspunkt, at plejehjemmet i lighed med 2021 kan forvente en belægning fra kommunen i 2022 på 95 procent.

Lov- og plangrundlag

Aftale med bestyrelsen for Dorthe Mariehjemmet indgået af Kommunalbestyrelsen den 22. december 2009 (sag nr. 237).

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I forbindelse med budgetforhandlingerne 2022 blev aftaleparterne enige om, at Social- og Sundhedsforvaltningen i samarbejde med Udsatterådet skal analysere, hvordan arbejdet med at forebygge selvmord foregår i dag, og hvilke muligheder der kan være i forhold til at styrke indsatsen i forhold til de opgaver, kommunen varetager. Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger opfølgning på budgetresolutionen til orientering.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 17. maj 2022, pkt. 36:

Indstilles taget til efterretning.

Beslutning

Indstilles taget til efterretning.

Sagsfremstilling

I forbindelse med budgetforhandlingerne 2022 blev aftaleparterne enige om, at forvaltningen i samarbejde med Udsatterådet skal analysere, 1) hvordan arbejdet med at forebygge selvmord foregår i dag og 2) hvilke muligheder der kan være i forhold til at styrke indsatsen i forhold til de opgaver, som kommunen varetager. Eventuelle initiativer skal tænkes sammen med Helhedsplanen for Psykisk Sårbare, der løber i perioden 2020-2024.

Både Udsatterådet og forvaltningen er opmærksomme på forholdet mellem, hvad der er kommunale opgaver og ansvarsområder, og hvad der er regionale. Forvaltningen er her særlig opmærksom på ikke at påtage sig regionale behandlingsopgaver, men at understøtte den fælles opgave i samarbejdet med at forebygge selvmordsforsøg og selvmord.

Forvaltningen og Udsatterådet har et ønske om at blive klogere på problematikken i Rødovre Kommune og på baggrund af den viden kunne igangsætte forebyggende tiltag. Forvaltningen har derfor i samarbejde med Udsatterådet indhentet data fra Center for Selvmordsforskning på Syddansk Universitet omhandlende både selvmord og selvmordsforsøg i Rødovre Kommune (se bilag). Der registreres
4-5 selvmord årligt i Rødovre Kommune. Ikke desto mindre har kommunen over en 10-årig periode kendskab til i alt tre-fire af disse selvmord.

Med henblik på at få kvalificeret de indkomne data yderligere (i forhold til f.eks. tidspunkt på dagen for selvmord/selvmordsforsøg, indlæggelse på og udskrivelse fra psykiatrisk eller somatisk afdeling) har forvaltningen og Udsatterådet været i dialog med Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse.

På baggrund af ovenstående vil forvaltningen og Udsatterådet arbejde videre med følgende:

• Afholde opfølgningsmøde med Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse i juni måned med henblik på at drøfte kvalificeringen af datamaterialet. På mødet vil det også blive drøftet, hvilke tilbud Rødovre Kommune har i dag, som hjælper med at forebygge selvmord.
• Undersøge et ønske fra Udsatterådet om mulighederne for, at kommunen kan modtage en advisering, når en borger fra Rødovre Kommune, der har forsøgt selvmord, udskrives fra regionen. Det vil kunne styrke kommunens mere proaktive forebyggelsesindsats, men forudsætter et samtykke fra borgeren.
• Se på udviklingen af kommunens kommende midlertidige overnatningspladser i et samarbejde med regionen med henblik på at forebygge indlæggelser i psykiatrien. De midlertidige overnatningspladser er et initiativ i Helhedsplanen for Psykisk Sårbare 2020-2024.
• Se på muligheden for at inkludere frivillige med egne erfaringer, som led i indsatsen, hvilket knytter sig op på Handleplan for Udsattepolitikken 2020-2022 – Hjælp til selvhjælp.
• Være opmærksom på problematikken og mulige initiativer i forbindelse med etableringen af de nye sundshedsklynger.
• Være opmærksom på problematikken, når der skal udarbejdes ny politik og efterfølgende handleplan for udsatteområdet i 2023.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Der er afsat 100.000 kr. til opgaven.

Tidsplan

Forventes afsluttet ultimo 2022.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Rødovre Kommune har fået tilsagn fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) om tilskud fra Beskæftigelsesministeriets pulje til projektet "Fokus på Jobformidling" på i alt kr. 560.502. Social- og Sundhedsforvaltningen fremlægger en kort beskrivelse af kerneelementerne i projektet samt fordelingen af de bevilgede tilskud.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

1. at projektet og de bevilgede tilskud fra puljen godkendes,
2. at der i 2022 gives en tillægsbevilling på netto 0 kr., svarende til en udgift på i alt kr. 270.383 og en tilhørende indtægt på i alt kr. 270.383 samt
3. at der i 2023 gives en tillægsbevilling på netto 0 kr., svarende til en udgift på i alt kr. 290.119 og en tilhørende indtægt på i alt kr. 290.119.

Beslutning fra Beskæftigelsesudvalget, 17. maj 2022, pkt. 18:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Rødovre Kommune har ansøgt om midler fra Beskæftigelsesministeriets pulje til styrket fokus på jobformidling, der er blevet imødekommet. Der er således bevilget i alt kr. 560.502, som fordeler sig med hhv. kr. 270.383 i finansåret 2022 og 290.119 i finansåret 2023.

Projekt Fokus på Jobformidling
Formålet med projektet er at styrke indsatsen, så virksomhederne får den arbejdskraft, de har behov for – herunder at bringe konkrete jobordrer hurtigere og mere målrettet til formidling frem i alle jobcentrets jobsamtaler og workshopforløb for ledige. Dette skal ske gennem en mere struktureret og effektiv organisering i et tværfagligt samarbejde. Tilgangen af jobordrer og formidlede jobs til relevante kandidater vil derved øges, så flere stillinger kan besættes af ledige fra Rødovre – alternativt fra nabokommunerne.

Projektets målgruppe
Projektet omfatter primært forsikrede ledige og de arbejdsmarkedsparate ledige på kontanthjælp, der medio februar 2022 omfatter ca.:

• 700 forsikrede ledige.
• 200 jobparate på kontanthjælp.

Succeskriterier
Projektet anses for at være en succes, når:

• der er implementeret systematisk metodik og nye arbejdsgange, med anvendelse af nye IT-redskaber i det tværfaglige samarbejde
• virksomhedskampagnen er gennemført i tre perioder
• jobfacilitatorfunktionen er udviklet og implementeret.

Det medfører helt konkret, at:

• der oprettes min. 400 jobordrer i perioden april til december 2022
• der oprettes yderligere min. 500 jobordrer i 2023
• der formidles min. 1.000 kandidater i perioden april til december 2022 og yderligere min. 1.200 i 2023
• besættelsesgraden øges fra de nuværende 22,7 pct. til 25 pct. i 2022 og 35 pct. i 2023.

Projektets kerneelementer
Projektet omfatter følgende fire kerneelementer:

• Ekstraordinær opsøgende og offensiv virksomhedskampagne samt øget samarbejde med virksomhederne om rekruttering og substitutionsjob - i særdelehed på paradoks- og mangelområder. Der udarbejdes således en kontaktstrategi til virksomhederne, der blandt andet indbefatter løbende vejledning og samarbejde om rekrutteringsmuligheder og udfordringer på arbejdsmarkedet. Der forventes 243 virksomhedsbesøg i opstartsfasen april til oktober 2022.

• Ansættelse og udvikling af en jobfacilitatorfunktion, der i et tæt samarbejde er bindeled mellem Virksomhedsservice og Jobteam 1, som omfatter indsatsen for jobparate borgere. Jobfacilitatoren udsøger og screener de lediges kvalifikationer og kompetencer, og matcher relevante kandidater med aktuelle jobordrer. De konkrete jobs præsenteres for de ledige direkte eller ved alle jobsamtaler.

• Håndholdt indsats for borgere med udfordringer i forhold til umiddelbar indtræden på arbejdsmarkedet. Virksomhedskonsulerne vil blandt andet deltage i konkrete jobsamtaler på virksomhederne ved behov, mens de enkelte jobordrer løbende videreformidles af jobcentrets jobformidlere samt i de interne workshopforløb.

• Der tilrettelægges samtidig en stram organisering og nye arbejdsgange i et IT- systemopkvalificerende forløb. Dette i samarbejde med IT-udbyder af jobcentrets fagsystem KMD.

Lov- og plangrundlag

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB).

Økonomiske konsekvenser

Udgiften og indtægten på i alt 560.502 vedrører funktion 5.90. Der oprettes særskilt PSP-element for projektet.

Tidsplan

Projektet løber i perioden 1. april 2022 til 31. december 2023.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for Rødovre Kommunes håndtering af informationssikkerhed. Informationssikkerhed er sikring af de data og informationer kommunen behandler, hvilket dækker over de data, som Rødovre Kommune håndterer og overlader til leverandører at håndtere.

Den overordnede politik for informationssikkerhed fastsætter regler og betingelser for de delegationer, der sker fra Kommunalbestyrelsen til forvaltningen.

Den eksisterende politik fra 2018 skal revideres af den nye kommunalbestyrelse, og fremsendes hermed til godkendelse.

Indstilling

Ressource- og Serviceforvaltningen indstiller,

at den overordnede politik for informationssikkerhed i Rødovre Kommune godkendes.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

I den overordnede informationssikkerhedspolitik fastlægges rammerne for arbejdet med sikring af it og data. Informationssikkerhed er et bredt begreb, der dækker over at have kontrol over alle typer af data og information, som fx kontraktmæssige forhold, personhenførbare oplysninger, økonomiske oplysninger, men også mange andre typer af data. At have kontrol over og sikre sine data handler både om at sikre fortrolige informationer ikke kommer i uvedkomnes hænder, at de oplysninger vi bruger er rigtige (pålidelige) og endelig at oplysningerne er tilgængelige, når de skal anvendes.

Det overordnede ansvar for informationssikkerheden er placeret hos Kommunalbestyrelsen. I denne overordnede politik om informationssikkerhed beskrives de rammer, der arbejdes efter på området, og der fastlægges en organisering for varetagelse af informationsikkerhedsområdet, fra det overordnede niveau i Kommunalbestyrelsen til den administrative ledelse og den enkelte ansatte.

Den kommunale forvaltning bliver i takt med det øvrige samfund i stadig stigende grad digitaliseret, og har store mængder af data, herunder mange følsomme personoplysninger, mange fortrolige oplysninger og vigtige økonomiske oplysninger på både borgere og virksomheder. Samtidig er der i dag et øget trusselsbilledet for sikkerheden af disse digitaliserede informationer, og det er styringen af risici på baggrund af disse trusseler denne politik uddelgerer retning og ansvar for.

Lov- og plangrundlag

De af KL anbefalede tekniske minimumskrav og anbefalede standarder ISO 27001 og ISO 27002 anvendes som reference og grundlag for sikkerhedsindsatsen.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personers data i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger.

Persondataloven, lov nr. 502 af 23/05/2018 om supplerende bestemmelser til ovennævnte forordning.

Økonomiske konsekvenser

Udgifter til databeskyttelsesrådgiver, GDPR konsulenter, informationssikkerhedskoordinator og arbejdet med it-sikkerhed er allerede inkludret i budgettet. Gennerelle sikkerhedstiltag og specifikke projektnære sikkerhedstiltag vil løbende blive efterspurgt i forbindelse med konkrete projekter, hvor der skal indregnes økonomi til sikkerhed.

Tidsplan

Den overordnede politik for informationssikkerhed er gældende fra den besluttes og fire år frem. En opdatering kan finde sted før, hvis væsentlige ændringer i lovgivning, trusselsbilledet eller andet gør det nødvendigt at opdatere politikken.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Personalebarometeret udgives hvert år og indeholder centrale emner inden for det personalepolitiske område. Indholdet er primært en beskrivelse af de indsatser, der har været fokus på i 2021, men består ligeledes af statistisk materiale.

Indstilling

Ressource- og Serviceforvaltningen indstiller,

at Personalebarometer 2021 tages til efterretning.

Beslutning

Indstilles taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Personalebarometeret er bygget op omkring HR-strategiens tre fokusområder.

De tre fokusområder er: Attraktive og sunde arbejdspladser, Rekruttering og Strategisk kompetenceudvikling. Igennem disse tre fokusområder gives der et indblik i, hvilke tiltag der i 2021 er blevet iværksat eller fortsat arbejdes på, med det formål at være en arbejdsplads med et stærkt fællesskab og en høj social kapital for at kunne servicere kommunens borgerne og brugere bedst muligt.

Året 2021 har igen været præget af hele covid-19 situationen, hvilket også har påvirket de forskellige tiltag og aktiviteter, som normalt foregår på HR-området.

Emnerne i årets Personalebarometer er blandt andet Overordnet ramme for hjemmearbejde, den årlige arbejdsmiljødrøftelse i Hovedudvalget, kompetenceudviklingsforløbet ”Sammen om Rødovre – Sammen skaber vi velfærd”, den nye bygning til rådhusfunktioner samt den nye interne whistleblowerordning.

Afslutningsvis er afsnittet i Personale i tal, et statistisk materiale, som bl.a. giver nogle faktuelle oplysninger om antal medarbejdere fordelt på alder og køn, fuldtids- og deltidsansættelser, lønudvikling, personaleomsætning og arbejdsulykker.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

I forlængelse af sagen om økonomiske rammevilkår i Økonomiudvalget i april-møderækken skal Ressource- og Serviceforvaltningen med denne sag pege på en række mulige veje til overvejelser om prioritering af udgifter i Rødovre Kommunes budgetlægning af budget 2023 (2024-2026).

Indstilling

Ressource- og Serviceforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget tager sagen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget fik i april-møderækken fremlagt en sag om at de økonomiske rammevilkår for budgetprocessen 2023 forventes forværret siden vedtagelsen af Budget 2022 (2023-2025). Der kan derfor fx blive mindre råd til igangsatte og planlagte aktiviteter, og behov for at genoverveje omfang og hastighed af ønskede investeringer i budgetproces 2023.

Nedenfor peges på en række veje til prioriteringsmuligheder. Det er under alle omstændigheder Kommunalbestyrelsens politiske stillingtagen der skal resultere i den samlede økonomiske prioritering i budgetprocessen 2023.

Udgifter og indtægter
Helt generelt kan forventningerne til den mere stramme økonomiske situation imødegås ved følgende indfaldsvinkler:

1. Reduktion af driftsudgifter. Driftsudgifterne er hovedsageligt varige udgifter, hvorfor en reduktion ofte giver en varig forbedring af økonomien.
2. Reduktion af anlægsudgifter. Anlægsudgifterne er kendetegnet ved at være et- eller fler-årige, men sjældent varige. Derfor kan reduktion af anlægsudgifterne medvirke til en forbedring af økonomien på kort sigt. Anlægsudgifter kan også udskydes, hvorved økonomien også bedres på kort sigt.
3. Kommunen kan øge sine indtægter. Det kan ske ved øget brugerbetaling, hvor dette er muligt, og ved forøgelse af skatter. Det skal bemærkes, at der gælder forskellige regler som kan begrænse mulighederne for at øge indtægterne. Eksempelvis var der i 2022 en samlet ramme til skatteforhøjelser på 50 mio. kr. på landsplan. Hvis kommunernes skatteforhøjelser overskrider den afsatte ramme, medfører det en individuel og kollektiv sanktion, der samlet modsvarer overskridelsen. En skatteforhøjelse med 0,1 procent vil give kommunen en merindtægt på 8,0 mio. kr. (uden korrektion for eventuel sanktion).

Fokus på nødvendig kapacitet
En mulig vej til prioritering er at lade Rødovre Kommunes befolkningsvækst være styrende for prioriteringen. Det kan være hensigtsmæssigt at prioritere nødvendig kapacitet øverst, fordi befolkningsvæksten kræver fokus på at sikre tilstrækkeligt med pladser i de borgernære servicetilbud. Det gælder navnlig kapaciteten i dagtilbud, skoler og på ældreområdet.

Det skal understreges, at der findes flere måder at sikre kapaciteten på, og at de kan have meget forskelligt omkostningsniveau. En mulig vej er derfor at efterspørge flere alternative løsningsmodeller der kan sikre kapaciteten. I den sammenhæng er det også en mulighed at overveje om det endelige valg af løsning skal afvente mere viden og bedre beslutningsgrundlag, som fx de igangsatte lokale-analyser på henholdsvis dagtilbuds- og skoleområdet.

Bygning af nye institutioner til dagtilbud, skoler og ældre, er blandt nogle af de største enkeltstående udgifter i en kommunal økonomi (Rødovre Kommunens seneste daginstitution Børnehuset Espelunden kostede 44 mio. kr.). Derfor bør det nøje prioriteres og overvejes, inden sådanne anlæg igangsættes, fordi det vil tage økonomi fra andre muligheder, som så ikke kan gennemføres.

En mulig vej kan være at efterspørge om behovet for bygningerne/kapaciteten også er der på lidt længere sigt. Der kan være god økonomi i at tilvejebringe mere kortsigtede løsninger, eller at bygge fleksible løsninger, som kan omstilles til anden brug, når det nuværende behov ikke længere er aktuelt. Det kan også være i form af dobbeltudnyttelse, eller "kloge kvadratmeter", som kan udnytte skjulte ressourcer i den bygningskapacitet, der allerede er tilstede.

Der kan i nogle tilfælde være en sammenhæng mellem anlægsinvesteringer og driftsudgifter, sådan at en anlægsinvestering bør kunne føre til besparelser på driftsudgifterne, eller omvendt at forøgede driftsudgifter kan betyde at en investering kan udskydes eller helt undgås.

Fokus på uomgængelighed
Ud over fokus på nødvendig kapacitet kan der være andre forhold, der gør en udgift meget væsentlig at fastholde. Nogle anlægsinvesteringer er fler-årige, og igangsatte anlæg kan det være hensigtsmæssigt at gennemføre, også af hensyn til indgåede kontrakter. Energikrisen og Finansministeriets udspil ”Danmark kan mere II” sætter fx fokus på investeringer i fjernvarmen. Driftsudgifter til fx forsørgelse er langt hen ad vejen lovbundne, og vanskelige at styre på kort sigt.

Til gengæld er en lang række af kommunens anlæg og servicetilbud mulige at træffe nye beslutninger om.

Fokus på fornyelse af servicetilbud ved omprioritering
Borgernes vurdering af hvad der er god service ændres i takt med udviklingen, og det kalder på løbende fornyelse af kommunens servicetilbud. En vej at gå er derfor at underkaste eksisterende tilbud et eftersyn, og at udfase eller ændre tilbud der blev igangsat for år tilbage.

Det er en økonomisk meget effektiv og farbar vej at gå, at omlægge tilbud inden for de eksisterende budgetter, som alternativ til løbende at forøge driftsbudgettet ved igangsætning af nye ønskede servicemuligheder. Der kan i længden blive tale om meget betydelige beløb der er lagt ”ovenpå”.

En mulig vej er konkret at efterspørge muligheder for ændringer inden for de eksisterende rammer. Hvis der er ønsker om igangsætning af et nyt tilbud, kan det fx efterspørges hvilke tilbud der aktuelt er rettet mod samme målgruppe. Endvidere om der er nogle af disse tilbud, som kan fjernes, hvis et nyt tilbud igangsættes, eller om er der mulighed for at dreje et eksisterende tilbud i en ny retning.

Det er også en vej at efterspørge om der er muligheder for nye samarbejdsformer på tværs af organisationen, eller muligheder for at overveje hjemtagning eller outsourcing osv.

Fokus på størrelsesforhold i økonomien
En yderligere vej kan være overvejelser om de indbyrdes størrelsesforhold i økonomien. I bilag 1 er vist Rødovre Kommunes driftsudgifter fordelt efter budgetområder. De samlede budgetlagte driftsudgifter udgør i 2022 en sum på 3,1 mia. kr.

Det fremgår fx af bilag 1, at de tre største områder (ældre, arbejdsmarked og skoleområdet) udgør næsten halvdelen af kommunens driftsudgifter (tilsammen 48,2 pct.). Omvendt er det mindste budgetområde – Kultur og Fritid - kun ca. 2,7 pct. af driftsudgifterne, men udgør alligevel 82,9 mio. kr.

Størrelsesforholdene indikerer at der er muligheder for at se på de eksisterende budgetter med nye øjne, hvis der er ønske om at genoverveje de nuværende servicetilbud.

Det fremgår også af bilag 1, at anlægsudgifterne i det vedtagne budget 2022 udgør 178,7 mio. kr. Her udgør vedtagne anlæg på skoler og dagtilbud over halvdelen af de afsatte anlægsudgifter.

4 principper til at få øje på råderum
Administrativt arbejdes efter 4 principper, der skal hjælpe med at få øje på overskud i økonomien. Principperne handler om:

1. Nye muligheder for god service til borgerne – det vil fx sige: effektivisere hvor det er muligt, udvikle måden at gøre tingene på, tænke nyt, inddrage borgerne i vurdering af hvilke aktiviteter der er mest relevante, udnytte teknologi.
2. Beslutning på baggrund af tal og fakta – det vil fx sige: et godt beslutningsgrundlag baserer sig på viden, tydelighed om effekten at den aktivitet man vil sætte i gang eller ændre på, åbenhed om eventuelle usikkerheder.
3. Fra akut til løbende vedligehold – det vil fx sige: der er god økonomi i at vurdere hvilke projekter det bedst kan betale sig at gøre først, set under ét for hele kommunen. Der arbejdes efter en langsigtet investeringsplan, og der er sat penge af til vedligeholdelse i en pulje på driften.
4. Vi skal løbende blive klogere – det vil fx sige: vi skal tillade os løbende at blive klogere og kritisk revurdere hvad der bruges penge på, så vi får øje på om pengene fremadrettet kan bruges bedre andre steder.

Lov- og plangrundlag

Lovgrundlaget for kommunernes budgetlægning findes i Lov om kommunernes styrelse (Bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 47 af 15/01/2019) og i Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision mv. (BEK nr. 2305 af 28/12/2020). En mere detaljeret beskrivelse af budgetlægningen i Rødovre Kommune findes i de bevillingsregler, der fremgår af budgetpublikationens Generelle Bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence: ØU

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence: ØU

Beslutning

Taget til efterretning.

Protokollen oplæst. Mødet afsluttet kl. 9.40.