Økonomiudvalget

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

Oversigt fremlægges til orientering

• Bygningsvedligeholdelse 2022, driftsregnskab.
• Notat om garantier for lån.

Indstilling

Meddelelsespunkterne forelægges til orientering.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Genoptagelse af sag nr. 86 fra Teknik- og Miljøudvalgs møde den 6. december 2022.

Med udgangspunkt i skitseprojektet, som blev fremlagt for Kommunalbestyrelsen den 25. februar 2020, er Aktivitetspladsen, som er placeret for enden af Islevbrovej, anlagt. Der aflægges derfor regnskab for projektet. Resultatet af projektet er en mindreudgift på 1.002.271,50 kr.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at regnskabet godkendes samt
2. at mindreudgiften på 1.002.271,50 kr. tilgår kassebeholdningen.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 14. marts 2023, pkt. 21:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Projektet er den sidste del af Islevbrovej, der indgår i ID-linjen. Pladsen blev anlagt i 2020 og slutter derved ombygningen af Islevbrovej fra Tårnvej til Slotsherrensvej, der nu fremstår som en helhed.

Pladsen er blevet anlagt som vist i skitseprojektet, der blev godkendt af Kommunalbestyrelsen 25. februar 2020.

Den røde løber er fortsat langs pladsens nordlige side, og den mørke klinkebelægning fastholdt på pladsen. Dele af den gamle beplantning er bevaret, og der er suppleret med nye træer i rækker, som det er sket langs Islevbrovej. Der er desuden plantet stauder og løgplanter. Langs en række af træerne er der opsat smedejernsgittere, oprindeligt fra SPF-grunden, i kombination med træerne. Der er desuden opsat Rødovrebænke, samt to granit skulpturer, som tidligere har stået på Islev Torv.

Kommunalbestyrelsen har samlet set bevilget 3.250.000 kr. til Aktivitetspladsen. Nedenfor er opstillet regnskab for anlægsprojektet med tidspunkter for givne bevillinger:

• Bevilling af den 5. november 2019: 2.950.000 kr.
• Bevilling af den 6. oktober 2020: 300.000 kr.
• Forbrug: 2.247.728,50 kr.
• Mindreudgift: 1.002.271,50 kr.

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v., bilag 1, pkt. 7.2.
Generelle retningslinjer, budgetpublikationen.

Økonomiske konsekvenser

Mindreudgiften for projektet på 1.002.271,50 kr. tilgår kassebeholdningen.

Tidsplan

Aktivitetspladsen er en del af et større anlægsprojekt ID linjen, som strækker sig fra Tårnvej i øst til den kommende letbanestation Rødovre Nord i vest. Der udestår en sidste etape, der omhandler strækningen fra Aktivitetspladsen langs Slotherrensvej til letbanestationen Rødovre Nord. Denne etape er en del af budget 2023, hvor der er afsat midler til projetering i 2024 og anlæg i 2025.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

De nuværende vilkår i den gældende "Vedtægter for Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning" er ikke længere fyldestgørende. Fjernvarmens brancheorganisation har udarbejdet nye leveringsbestemmelser for fjernvarme, som indarbejder nyeste lovgivning og kutyme i fjernvarmesektoren, idet praksis og resultater af forskellige afgørelser er indarbejdet i bestemmelserne.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at leveringsbestemmelser for fjernvarme godkendes samt
2. at Teknisk Forvaltning bemyndiges til at ajourføre Leveringsstemmelser for fjernvarme i henhold til fremtidig lovgivning og udføre redaktionelle ændringer.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 14. marts 2023, pkt. 22:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Fjernvarmesektoren er meget detailreguleret i specifik lovgivning og administrative afgørelse af myndighederne. Det er derfor nødvendigt tilstadighed at have tidssvarende bestemmelser, så både kunder og fjernvarmeselskab holder sig indenfor de lovlige rammer.

De vedlagte Leveringbestemmelser for fjernvarme erstatter de nuværende Vedtægter for Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning. Brancheforeningen for fjernvarme, Dansk Fjernvarmeforening, har udarbejdet en skabelon for Leveringsbestemmelser for fjernvarme.

Leveringsbestemmelser for fjernvarme er således udtryk for nyeste lovgivning og kutyme i fjernvarmesektoren, idet praksis og resultater af forskellige afgørelser er indarbejdet i bestemmelserne.

Bestemmelserne i de nuværende vedtægter, er så vidt muligt og i stort omfang indarbejdet i Leveringsbestemmelser for fjernvarme. Administrationen har benyttet lejligheden til at tilpasse, tydeliggøre og i mindre omfang også udvide Leveringsbestemmelser for fjernvarme ud fra erfaringer opnået i de seneste års udbygninger af fjernvarmenettet.

De største tilføjelser, ændringer og beskrivelser i forhold til den gældende vedtægt findes i:

• Afsnit 2.3. Tilføjelse af digital kommunikation med kunden, herunder beskrivelse af SMS-service som har været brugt i nogle år.
• Afsnit 2.5. Om kundens pligt til opdatering af Bygnings- og Boligregistret (BBR).
• Afsnit 3.5. Beskrivelse af at stikledningsbidraget kun dækker en stikledning og kun til nærmeste fyrrum. Beskrivelse af ansvar for belægninger m.m. ved etablering af stikledningen. Hovedhaner placeres nu som udgangspunkt i udvendigt stikindføringsskab.
• Afsnit 3.8. Beskrivelse af retablering og ansvar efter etablering af stikledning.
• Afsnit 8.6 Beskrivelse af brug af målerdata.

Forsyningstilsynet har endnu ikke afgivet bemærkninger til brancheforeningens skabelon, og der må derfor tages forbehold for evt. indsigelser fra Forsyningstilsynet. Administrationen vil administrativt indarbejde evt. ændringer pålagt af Forsyningstilsynet og fremtidig lovgivning.

Lovgivningen pålægger varslingsfrister for nuværende kunder ved væsentlige ændringer på mindst tre måneder.

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning (Varmeforsyningsloven). LBK nr. 2068 af 16. november 2021.

Bekendtgørelse om anmeldelse af tariffer, omkostningsfordelinger og andre betingelser for levering af fjernvarme samt varmeproduktionsomkostninger til brug for fastsættelse prisloft m.v. (Anmeldelsesbekendtgørelsen). BEK nr. 951 af 22. juni 2022.

Vedtægter for Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning, marts 2022. Godkendt af Rødovre Kommunalbestyrelse den 15. februar 2022, sag nr. 19.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Marts: Godkendelse af leveringsbestemmelser for fjernvarme, og anmeldelse til Forsyningstilsynet.
April: Leveringsbestemmelser for fjernvarme træder i kraft for nye kunder.
Juli: Leveringsbestemmelser for fjernvarme træder i kraft for eksisterende kunder.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Godkendelse af vilkår for abonnement på fjernvarmeunit, gældende for kundetype 1 (privatkunder) hos Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at vilkår for abonnement på fjernvarmeunit godkendes.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 14. marts 2023, pkt. 23:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Vedtagelsen af Strategi for udbygning af fjernvarmeforsyning i Rødovre Kommune, Kommunalbestyrelsens møde den 22. juni 2021, sag nr. 117, indeholdt i alt 4 forslag fra administrationen til at gøre den kollektive fjernvarmeforsyning i Rødovre mere attraktiv for nye kunder og dermed opnå en større tilslutning i udbygningsområderne. Tre forslag er taget i brug og indgår nu i den daglige drift. Det fjerde forslag om tilbud om abonnement på fjernvarmeunit er nu klar til, at blive tilbudt kunder i de kommende udbygningsområder og nye kunder i eksisterende forsyningsområder.

Muligheden for abonnement på fjernvarmeunit bliver som udgangspunkt ikke tilbudt eksisterende anlæg. Der er set fra administrationens side for store økonomiske og tekniske udfordringer forbundet med at overtage et allerede installeret anlæg. Nuværende kunder er velkomne til at få abonnement på fjernvarmeunit på samme vilkår som nye kunder, når deres eksisterende fjernvarmeunit skal udskiftes.

Vilkårene er langt hen ad vejen i tråd med øvrige fjernvarmeselskabers vilkår for abonnement på fjernvarmeunit. Der er dog enkelte væsentlige forskelle i beskrivelsen og vilkårerne.

Det er administrationens ønske at gøre ordningen så enkel og let forståelig som muligt, for både de kommende kunder som for Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning. Det vil forhåbentlig gøre ordningen til en succes med stordriftsfordele til følge.

Administrationen anbefaler, at abonnementet på fjernvarmeunit tilbydes som en komplet installation. Dvs. nuværende varmekilde fjernes og fjernvarmeunit installeres.

De fleste fjernvarmeselskaber sætter typisk begrænsninger på antal meter rørføring og antal 90-graders bøjninger, der er indeholdt i konverteringen i kundens fyrrum. Administrationen vurderer, at det kan give anledning til mange diskussioner med fjernvarmekunderne om placeringen af fjernvarmeunitten og den tilhørende rørføring, hvis der sættes begrænsninger med tilhørende ekstra betaling for yderligere meter rørføring og ekstra 90-graders bøjninger. Det er administrationens vurdering, at Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsynings omkostninger til administration, kontrol og udsendelse af særskilte regninger for disse ekstraydelser, overstiger den mulige ekstraudgift der pålægges fællesskabet ved ikke at have begrænsninger.

Abonnementet er uden udløbsdato. Det er ikke en afdragsordning, leasing eller leje med forkøbsret. Abonnementet løber indtil det opsiges. Ved opsigelse af abonnementet henter Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning den opsatte fjernvarmeunit. Det er herefter kundens egen opgave at opsatte en ny fjernvarmeunit eller installerer en ny varmekilde, f.eks. varmepumpe.

Taksten for abonnement justeres over tid, så ordningen er kostægte for abonnementsordningen som selvstændigt priselement.

Muligheden for abonnement på fjernvarmeunit skal påføres takstbladet for at være gældende for kunderne. Der fremlægges senere særskilt sag for Kommunalbestyrelsen for godkendelse af nyt takstblad for 2023.

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning (Varmeforsyningsloven). LBK nr. 2068 af 16. november 2021.

Bekendtgørelse om anmeldelse af tariffer, omkostningsfordelinger og andre betingelser for levering af fjernvarme samt varmeproduktionsomkostninger til brug for fastsættelse prisloft m.v. (Anmeldelsesbekendtgørelsen). BEK nr. 951 af 22. juni 2022.

Strategi for udbygning af fjernvarmeforsyning i Rødovre kommune. Vedtaget af Rødovre Kommunalbestyrelse den 22. juni 2021, sag nr. 117.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Omkostninger til abonnementsordningen afholdes af de tilknyttede varmekunder, så ordningen er kostægte og dermed økonomisk hviler-i-sig-selv.

Tidsplan

Marts: Vilkår for abonnement på fjernvarmeunit godkendes og anmeldes til Forsyningstilsynet.

2023: Vilkår for abonnement på fjernvarmeunit indarbejdes i de kommende udbud på fjernvarmeudbygninger. Det er administrationens forventning, at kunne tilbyde ordningen til kunder ved tilslutning senest i løbet af efteråret 2023.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Miljøkonsekvensrapport og udkast til VVM-tilladelse for projekter i Kagsmosen og Kagsåen har været i offentlig høring i 8 uger. Høringen foregik samtidig i Gladsaxe, Herlev, Københavns og Rødovre Kommuner. Der indkom 8 høringssvar, som forvaltningerne i de 4 kommuner har behandlet i en hvidbog (høringsnotat). Der skal tages stilling til godkendelse af hvidbogen samt endelig VVM-tilladelse til etablering og drift af projekterne i Kagsmosen og Kagsåen.

Sagen forelægges til orientering i Klima- og Naturudvalget.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at hvidbog og VVM-tilladelse for etablering og drift af projekter i Kagsmosen og Kagsåen godkendes.

Beslutning fra Klima- og Naturudvalget, 14. marts 2023, pkt. 11:

Orientering taget til efterretning.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 14. marts 2023, pkt. 24:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen besluttede på mødet den 27. september 2022 (sag nr. 61) at sende miljøkonsekvensrapport for projekter i Kagsmosen og Kagsåen (Bilag 4) med tilhørende udkast til VVM-tilladelse i offentlig høring. Miljøkonsekvensrapporten og VVM-tilladelsen var i offentlig høring i perioden fra den 10. oktober til den 5. december 2022 på Herlev, Gladsaxe, Københavns samt Rødovre Kommunes hjemmesider, idet projektet geografisk går på tværs af de fire kommunegrænser.

Der er i høringsperioden indkommet 8 høringssvar (bilag 5). Forvaltningerne fra de 4 kommuner har gennemgået og besvaret de indkomne høringssvar i en fælles hvidbog (bilag 2). Bygherre har i høringsperioden stået for et informationsmøde om projektet med gennemgang af miljøkonsekvensrapportens indhold.

Projekterne
Miljøvurderingen gælder 3 projekter om håndtering af vand i Kagsåen og Kagsmosen:

1. Kagsmosens Skybrudsprojekt.
2. Nedre Kagså, Vandløbsudvidelse.
3. Terræn- og vandløbsregulering af Kagsåen ved Kagsmosen (Hverdagsregnsprojekt).

Projekt 1 og 2 er en del af Kapacitetsplan 2018 for Harrestrup Å, som blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen på mødet 25. maj 2019 (sag nr. 78). Projekt 3 er et projekt, der kører udenfor kapacitetsplanens regi, da dets formål er at håndtere hverdagsregn med færre overløb til Kagsmosen. Teknik- og Miljøudvalget blev senest orienteret om status for projekterne på mødet 5. april 2022 (sag nr. 26). Projekt 1 og 3 foregår delvist i Rødovre Kommune, hvorimod projekt 2 alene foregår i Herlev og Gladsaxe kommuner.

Høringssvar og forvaltningernes besvarelse
De indkomne høringssvar kommer fra henholdsvis Brønshøj-Husum Lokaludvalg, Danmarks Naturfredningsforening (DN) Rødovre og København, Grundejerforeningen Islehøj, PAB Brunevang, HOFOR Vand samt to borgere bosat i Herlev. Høringssvarene kan læses i deres fulde længde i bilag 5.

Forvaltningernes besvarelse af høringssvarene fremgår af hvidbogen (bilag 2). Høringssvarene indeholder bemærkninger til følgende emner: Arealanvendelse, plan og alternativer, trafikale forhold, støj, lugt-, støv, lys og luftemissioner, rekreative interesser, overfladevand og vandkvalitet, grundvand og jordforurening, flora og fauna, natura 2000 samt andet.

Ændringer i VVM-tilladelsen:
Høringssvaret fra DN København inden for emnet flora og fauna, Natura 2000 giver anledning til en præcisering og justering af alle tre vilkår i VVM-tilladelsen. Præciseringen og justeringen kan ses som tilføjelser med rød skrift på side 22-23 i hvidbogen (bilag 2). Ændringerne handler om erstatningsvandhul til padder, paddehegn og erstatningshulheder i træer til flagermus.

Til vilkåret omkring opsætning af paddehegn tilføjes blandt andet følgende ”Paddehegnet skal holdes tæt og intakt under hele byggeperioden og påføres hegnet skader skal det udbedres med det samme. Der skal føres tilsyn med paddehegnets funktion i hele dens længde mindst en gang pr. 14 dag i paddernes aktive periode (marts – november)”.

Der redegøres i hvidbogen nærmere for, hvordan projektets afværgetiltag til flagermus med etablering af nye hulninger i eksisterende træer og opsætning af flagermuskasser er bedste praksis iht. Miljøministeriets forvaltningsplan for flagermus. De flagermusegnede træer, der fældes, står alle i Gladsaxe Kommune. De træer, der fældes i de andre kommuner, er ikke flagermusegnede, og derfor laves der ikke afværgetiltag her.

De øvrige høringssvar giver ikke anledning til ændringer i VVM-tilladelsen. Nedenfor er indholdet i høringssvarene sammenfattet.

Høringssvar til arealanvendelse og alternativer:
PAB Brunevang undrer sig over, at det er vurderet, at de undersøgte alternativer ikke er hensigtsmæssige, når hensyn til PAB Brunevangs mulighed for at anvende egne arealer tages i betragtning. Ifølge PAB Brunevang ses der ikke at være foretaget en afvejning mellem de to alternativer og hensynet til PAB Brunevang.

Forvaltningerne vurderer, at der i passende grad er undersøgt for projektets afledte miljøpåvirkninger og fravalgte alternativer. Det ene fravalgte alternativ indebærer en spunsløsning i Kagsmosen, som vil have store naturmæssige omkostninger, og som formentlig er uforenelig med fredningen af mosen. Løsningen medfører også et mindre skybrudsvolumen end det, der er forudsat i Kapacitetsplan 2018.

Det andet fravalgte alternativ indebærer en digeløsning under stien og langs Kagsåen. Denne løsning vil have store naturmæssige omkostninger på grund af udskiftning af op til 6 meter jord, og den vil ligeledes medføre et mindre skybrudsvolumen end det, der er forudsat i Kapacitetsplan 2018. Det primære problem med løsningen er de naturmæssige omkostninger.

Høringssvar til trafikale forhold:
Grundejerforeningen Islehøj mener, at Københavns Kommune bør indføre foranstaltninger, der kan begrænse vejsliddet fra lastbiler i anlægsfasen på den private fællesvej og bro, som grundejerforeningen har ansvar for at vedligeholde.

Forvaltningerne vurderer, at miljøkonsekvensrapporten har redegjort for, hvordan bygherre vil sikre trafikafviklingen af den tunge trafik i anlægsfasen.

Høringssvar til støj:
PAB Brunevang gør opmærksom på, at anlægsarbejderne vil foregå i Brunevangs nærmiljø og dermed tæt op ad beboernes private hjem. PAB Brunevang forventer derfor, at der vil blive draget omsorg for beboernes fortsatte almindelige færdsel i området, påvirkning af sædvanlig belysning i området, støjgener uden for sædvanlig arbejdstid og lignende gener.

Forvaltningerne vurderer, at miljøkonsekvensrapporten har undersøgt støjpåvirkninger fra de mest støjende anlægsaktiviteter i forhold til omkringliggende følsom arealanvendelse herunder boliger. Støj fra byggepladserne vil blive reguleret efter kommunernes forskrifter i lighed med andre byggearbejder.

Høringssvar til lugt-, støv, lys og luftemissioner:
PAB Brunevang bemærker, at det i miljøkonsekvensrapporten fremgår, at projektet ikke vil give anledning til lugtgener. PAB Brunevang finder ikke, at dette er tilstrækkelig dokumenteret.

Forvaltningerne vurderer, at miljøkonsekvensrapporten har redegjort for projektets påvirkning i forhold til lugtemissioner. Der vil primært blive tale om en forbedring af de eksisterende forhold som følge af færre overløb til Kagsmosen under hverdagsregn.

Høringssvar til rekreative interesser:
DN Rødovre bemærker, at det er vigtigt, at de foranstaltninger, der iværksættes i forhold til skybrudssikringen, også muliggør færdsel og benyttelse af naturområderne i tilfælde af mere dagligdags nedbør. Der bør derfor ifølge DN Rødovre ske en forhøjelse af alle de lavtliggende stier og passagers niveau i forhold til de nuværende niveauer.

PAB Brunevang bemærker, at den nordlige del af Brunevangs ejendom benyttes til blandt andet boldspil og rekreativt ophold for boligforeningens beboere. En indskrænkning af mulighederne herfor i anlægsfasen vil ifølge PAB Brunevang påvirke beboerne negativt.

Forvaltningerne vurderer, at miljøkonsekvensrapporten har redegjort for projektets påvirkning af de rekreative interesser. Der vil være tale om moderate påvirkninger i anlægsfasen, som varer op til 9 måneder, og ingen eller en positiv påvirkning i driftsfasen.

Høringssvar til overfladevand og vandkvalitet:
En borger i Herlev omtaler problemer med oversvømmelser i tunnelen under S-banen (i Herlev). Brønshøj-Husum Lokaludvalg er optaget af at få sikret de ferske vande mod forurening med kloakopblandet regnvand samt beskytte og udvikle vores grønne områder.

Forvaltningerne vurderer, at miljøkonsekvensrapporten har vist, at gennemførelse af projektet vil betyde, at vandkvaliteten i Kagsmosen bliver bedre.

Høringssvar til Grundvand og jordforurening:
HOFOR Vand har bemærkninger til, om projektet kan påvirke grundvandsressourcen og kildepladser. Desuden er HOFOR Vand bekymret for, at håndtering af skybrudsvand i projektet kan påvirke grundvandsressourcen. Endelig gør HOFOR Vand opmærksom på, at HOFORs driftspersonale under alle 9 måneders afspærring af Kilde XIII’s sydlige kildepladsareal i anlægsperioden kontinuert skal have adgang til HOFORs installationer i området.

Forvaltningerne vurderer, at Miljøkonsekvensrapporten redegør for, at de midlertidige grundvandssænkninger i forbindelse med anlægsarbejdet ikke vil påvirke indvindingsboringer i kalken, da der ikke forventes udført oppumpning fra kalkmagasinet. I forhold til projektets påvirkning af grundvand vurderer forvaltningerne, at en eventuel effekt på grundvandskvaliteten vil være positiv, da kvaliteten af overfladevandet forbedres. Bygherre vil under anlægsarbejdet sikre HOFORs adgang til Kilde XIII.

Høringssvar til flora og fauna, Natura 2000:
En borger i Herlev bemærker, at der i Kagsmosen vokser den meget sjældne snylteplante nælde-silke. Det vil ifølge borgeren være meget positivt, hvis denne sjældne vækst ikke forstyrres i naturområdet. En anden borger i Herlev bemærker, at der indenfor projektområdet er et ældre æbletræ placeret i Rødovre Kommunes del af Kagsmosen. Borgeren håber, at det er muligt at tilrettelægge anlægsarbejdet, så træet ikke beskadiges.

DN København har bemærkninger til afværgetiltag for bilag IV arter hhv. flagermus og padder. Det vil sige opsætning af paddehegn, etablering af hulninger i eksisterende træer og opsætning af flagermuskasser.

Derudover har DN København et ønske om overvågning af de berørte områder, så udviklingen i naturtilstanden generelt kan følges. DN København foreslår, at myndigheden sætter vilkår i VVM-tilladelsen om jævnlige tilsyn med paddehegnet og ønsker uddybning af, hvorfor de beskrevne afværgetiltag er tilstrækkelige til at afværge en væsentlig påvirkning af flagermus.

Forvaltningerne vurderer, at de begrundelser og løsningsforslag, bygherre anfører, er tilstrækkelige set i forhold til projektets grad af påvirkninger. Forvaltningerne vurderer ligeledes, at dokumentationen i forhold til flagermusafværge er tilstrækkelig til, at det ikke er nødvendigt med vilkår om overvågning i VVM-tilladelsen.

Det af en borger omtalte æbletræ ligger uden for anlægsområdet og bliver derfor ikke berørt. Under anlægsarbejdet vil der blive taget videst mulig hensyn til forekomsten af nælde-silke.

Høringssvar om andre emner:
Grundejerforeningen Islehøj henstiller til, at afklaring om deres bros fremtidige ejerforhold tages videre og behandles hos vejmyndigheden i København. PAB Brunevang ønsker, at der oprettes et passende dialogforum mellem repræsentanter for Brunevang, Københavns Kommune og Rødovre Kommune til drøftelse af løbende problemer i anlægsfasen. Det af PAB Brunevang ønskede dialogforum er allerede oprettet.

Forvaltningernes samlede vurdering
På baggrund af den gennemførte VVM-proces er det forvaltningernes vurdering, at der kan meddeles VVM-tilladelse til etablering og drift af projekter i Kagsmosen og nedre Kagså med de justeringer af vilkårene, som fremgår af hvidbogens side 22-23. Vilkårene og justeringer handler om padder og flagermus og hører dermed under emnet "flora og fauna, Natura 2000". Forvaltningernes forslag til endelig VVM-tilladelse er vedlagt som bilag 3.

Lov- og plangrundlag

Miljøvurderingsloven, LBK nr. 1976 af 27. oktober 2021.
Kapacitetsplan 2018 for Harrestrup Å.

Økonomiske konsekvenser

De projekter, som er en del af Kapacitetsplan 2018 for Harrestrup Å, finansieres af forsyningsselskaberne efter den fordelingsnøgle, der er aftalt i samarbejdet. Fordelingsnøglen betyder, at vandforbrugerne i Rødovre betaler 19,1 % af udgifterne jævnfør sag nr. 141 på Kommunalbestyrelsens møde 25. september 2018. Hverdagsregnsprojektet finansieres af forsyningsselskaberne i Herlev og Gladsaxe, da det kun håndterer vand, der kommer fra de to kommuner.

Tidsplan

Når Hvidbogen og VVM-tilladelsen er godkendt i alle 4 kommuner, vil forvaltningerne meddele bygherre VVM-tilladelse til etablering og drift af Skybrudsprojekt for Kagsmosen og Kagsåen. VVM-tilladelsen offentliggøres samme dag på kommunernes hjemmesider med en klagefrist på fire uger.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Efter endt høringsperiode forelægger Børne- og Kulturforvaltningen det endelige forslag til en ny kultur- og fritidspolitik for Rødovre Kommune.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at forslag til Rødovre Kommunes kultur- og fritidspolitik godkendes.

Beslutning fra Kultur- og Fritidsudvalget, 14. marts 2023, pkt. 15:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Kultur- og Fritidsudvalget godkendte på møde den 17. januar 2023 at sende udkastet for Rødovre Kommunes nye kultur- og fritidspolitik i høring til Rødovres foreningsliv, aftenskoler, råd og organisationer m.fl. Høringen har fundet sted mellem den 18. januar – 6. februar 2023.

Høringssvar
Børne- og Kulturforvaltningen har modtaget høringssvar fra Folkeoplysningsudvalgets repræsentation af kulturelle foreninger, Rødovre Kulturråd, Lokalhistorisk Forening, aftenskolerne AOF, SUKA og Gigtskolen, Seniorrådet og Fællesrepræsentationen for Idrætsforeninger i Rødovre, Islev Kirke samt Handicaprådet. Alle aktørerne har udtrykt tilfredshed med udkastet til den nye kultur- og fritidspolitik.

Folkeoplysningsudvalgets (FOU) repræsentation af kulturelle foreninger har kvitteret for en rigtig fin kultur- og fritidspolitik, der bygger på kulturelle fællesskaber med inddragelse af borgerne. Det fremhæves bl.a., at det er godt at skabe muligheder for, at borgerne kan samles på tværs af interesser, alder, etnicitet m.m. Desuden peges der på, at det er godt at indtænke politikken i andre fremtidige politikker og udvekslingsprojekter. Til at styrke det borgerinddragende element foreslås det endvidere at øge repræsentationen af kulturelle foreninger i FOU (fra et til to medlemmer).

Rødovre Kulturråd fremhæver kulturinstitutionerne i Rødovre som garant for kvalitet og professionalisme, og peger på, at foreningslivet bl.a. kan bidrage med at skabe sammenhold og sammenhængskraft i byen. De kulturelle foreninger vil i den nærmeste fremtid sætte fokus på, hvordan de både sammen og hver for sig kan bidrage til at sætte politikken i spil i praksis med nye og eksisterende aktiviteter. Kulturrådet ønsker også, at de kulturelle foreninger får en mere fremtrædende rolle i Folkeoplysningsudvalget.

Rødovre Lokalhistoriske Forening (RLF) giver udtryk for, at kultur- og fritidspolitikken er dybdegående og har mange fine perspektiver både for borgerne, som hhv. brugere og udøvere, og for de mange foreninger og kulturinstitutioner. RLF glæder sig særligt over, at der i denne politik er sat fokus på historien som en del af et aktivt kulturliv, som bl.a. bidrager til at skabe stærke fællesskaber og til at styrke borgernes identitet som en del af Rødovre. Foreningen peger desuden på, at der også kan sættes fokus på de historiske områder og institutioner som en del af kulturen i byrummet, som det fx gøres ved Rødovredagen og Befæstningsdagen på Vestvolden. RLF glæder sig til stadig at være en aktiv del af Rødovre Kommunes kultur- og fritidspolitik og vil gerne bidrage til udmøntningen af kultur- og fritidspolitikken. Foreningen peger på, at bibliotekerne, rådhuset, Viften, Oplevelsescenter Vestvolden og Heerup Museum kan være konkrete samarbejdspartnere i forhold til både permanente og midlertidige løsninger.

Aftenskolen SUKA og Gigtskolen har meldt tilbage, at de ønsker en tydeliggørelse i politikken af, at borgere med handicap i højere grad prioriteres og inkluderes i kulturlivet. De foreslår, at formuleringen ”borgere med varig fysisk eller psykisk udviklingshæmning” tilføjes i politikkens vision.

AOF i Rødovre ser positivt på den nye kultur- og fritidspolitik og finder tematikkerne yderst relevante for Rødovres traditioner og særlige DNA. Herunder fremhæves indhold om faciliteter og lokaler, børn og unge, medbestemmelse og demokrati, sundhedsfremme samt digital formidling og administration. AOF er særligt optagede af udbygningen og udviklingen af Rødovres foreningsfaciliteter, og af hvor vigtigt det er for borgerne med gode udfoldelsesmuligheder og mødesteder. AOF ønsker, at læren om demokratiet gennem medbestemmelse og viden om omverdenen og eget liv som værdi skal afspejles tydeligere i politikken. AOF ønsker også, at politikken i højere grad end tidligere lægger op til, at foreninger, uorganiserede grupper og borgere går sammen om at skabe gode fælleskaber og det gode liv, og vil gerne inviteres tættere på forvaltningernes arbejde med at anvende kulturen som middel til sundhedsfremme.

Seniorrådet melder tilbage, at de med stor interesse har læst udkastet til den nye kultur - og fritidspolitik i Rødovre, og at de ingen umiddelbare kommentarer har til tiltagene.

Fællesrepræsentationen for Idrætsforeninger i Rødovre (FIR) udtrykker tilfredshed med kultur- og fritidspolitikken og fremhæver foreningslivet, som er udpeget til et af Rødovres kulturelle fyrtårne. Ifølge FIR er det frivillige foreningsarbejde dog under pres, fordi det bl.a. er svært at få de unge generationer til at bidrage, ligesom kravene fra det offentlige til dokumentation og mødevirksomhed er voksende. FIR efterlyser et fælles fokus på udvikling af bæredygtige frivilligmiljøer ved bl.a. at anspore de mennesker, der traditionelt fravælger foreningslivet, til at medvirke aktivt i det frivillige foreningsarbejde.

Islev Kirkes Menighedsråd (IKM) støtter op om forslaget til kultur- og fritidspolitikken, som ifølge IKM viser, at kommunen ønsker at inddrage og forny kultur- og fritidsområdet og dens tilbud. IKM vil gerne tage del i det kulturelle- og fritidsmæssige fællesskab og bidrage med kulturelle aktiviteter i og uden for Islev Kirke, fx koncerter, børne- og ungdomskor, herreklub for seniorer, litteraturlæsning, sommerhøjskole, samarbejde med skolerne, strikkeklub, kunstoplevelser m.v.

Handicaprådet har en række bemærkninger om især idræts- og foreningslivet og opfordrer desuden til, at der skal være et løbende fokus på at forbedre tilgængeligheden til idræts- og kulturinstitutionerne for mennesker med fysisk funktionsnedsættelse, bl.a. adgangsforhold for kørestolsbrugere, rollatorbrugere m.v. I Rødovre Kommunes Handicappolitik handler ét af strategimålene om tilgængelige omgivelser og teknologiske løsninger, og dette strategimål arbejder kommunen pt. på at realisere i tæt dialog med repræsentanter fra bl.a. Handicaprådet.

Tilretninger i politikken
De skriftlige høringssvar giver anledning til følgende rettelser i kultur- og fritidspolitikken:

Under visionen er ordet ”psykiske” tilføjet i sætningen om, at ingen ufrivilligt må stå uden for kultur- og fritidslivet, hvad enten det er af sociale, fysiske, psykiske, kulturelle eller økonomiske årsager.

Under afsnittet om kulturlivets værdier og arbejdsprincipper er det præciseret, at vi i Rødovre Kommune vægter medbestemmelse, demokrati og indflydelse højt, og vil inddrage borgere, foreninger, aftenskoler, institutioner, erhvervsliv og andre relevante aktører i udviklingen af byens kultur- og erhvervsliv.

I tema 3 er det tilføjet, at kultur i byrummet også kan være at sætte fokus på de historiske bygninger og områder. Ikke bare som invitation til at blive set og benyttet, men også som en del af den historie vi deler og gerne vil fastholde, formidle og udvikle.

I tema 6 tilføjes ordet "kirker" i sætningen: "Vi skaber kulturen sammen på tværs af kultur- og fritidsinstitutioner, erhvervsliv, foreningsliv, ildsjæle, kirker og øvrige institutioner".

Øvrige input fra høringssvarene vil tages med i det kommende arbejde med at sætte kultur- og fritidspolitikken i spil i form af konkrete tiltag i handleplaner. Efter endelig politisk behandling i marts 2023 vil relevante samarbejdsparter løbende blive involveret i udmøntningen af indsatser, og den første handleplan på kulturområdet forventes søsat i januar 2024 og følges op af en statusrapport i slutningen af året. Dette er planlagt af hensyn til idrætspolitikkens handleplaner, der udkommer midt på året.

Udkastet til kultur- og fritidspolitikken vil efter politisk godkendelse blive layoutet, trykt og lagt på Rødovre Kommunes hjemmeside.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Den 14. marts 2023: Forelæggelse af endeligt udkast til kultur- og fritidspolitikken hos Kultur- og Fritidsudvalget.

Den 22. marts 2023: Forelæggelse af endeligt udkast til kultur- og fritidspolitikken hos Økonomiudvalget.

Den 28. marts 2023: Forelæggelse af endeligt udkast til kultur- og fritidspolitikken hos Kommunalbestyrelsen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen har i 2019 og 2021 givet anlægsbevillinger på i alt 9.900.000 kr. til udbygning af Søtorp samt ny legeplads. Anlægsregnskabet for den samlede bevilling forelægges til godkendelse. Projektregnskabets resultat er et merforbrug på 73.929 kr.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at anlægsregnskabet godkendes samt
2. at merforbruget på 73.929 kr. finansieres af kassebeholdningen.

Beslutning fra Børne- og Skoleudvalget, 14. marts 2023, pkt. 22:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen har den 25. juni 2019 samt den 16. februar 2021 bevilget i alt 9,9 mio. kr. til udbygning samt ny legeplads til dagtilbuddet Søtorp.

Tilbygningen:
Bevillingen til tilbygningen blev givet på baggrund af et behov for udvidelse af den eksisterende pladskapacitet på Dagtilbudsområdet. For at overholde pladsgarantien for det stigende antal børn, er Søtorp blevet udvidet med en ny tilbygning mod syd.

Udvidelsen består af to grupperum med plads til ca. 40 enheder. Dertil er der opført tilhørende toiletter/puslerum, ny hovedindgang, fællesareal/garderobe, udetoilet og handicaptoilet. Endvidere er der opført en uopvarmet liggehal, som er placeret mod nord langs den eksisterende bygning.

Udearealer:
Bevillingen blev ligeledes givet til udearealerne, da de var nedslidte. Der var forholdsvis få legeredskaber og belægningerne var udtjente. Dertil var der i forbindelse med udbygningen af dagtilbuddet behov for en bedre disponering af legepladsen.

Forslaget til de nye udearealer i Søtorp er lavet med fokus på, at Søtorp har en naturprofil. Der er blevet fokuseret på, at legepladsen indrettes med elementer som sanselighed, bevægelse og samling i naturprægede omgivelser.

Der er lagt vægt på at skabe mange forskellige rum i forhold til både skala, funktion og form. Nogle rum er fleksible med flytbare plantekasser, andre er mere definerede af terræn og beplantninger.

Alle træer er blevet bevaret, så vidt det er muligt, og de eksisterende terrænbakker er blevet integreret i den nye legeplads. Meget af det eksisterende legeudstyr er genbrugt, blot på nye placeringer.

Der er indtænkt overdækkede opholdsarealer i hele planen. Der er lavet en ny indgangssti med legearealer med gynger, sandkasse og mudderkøkken.

Den eksisterende boldbane er blevet reduceret i størrelse og kantet af sveller, så der er et asfalteret område til boldspil og andre aktiviteter.

Regnskab for bevillingen er opstillet nedenfor:

Anlægsbevilling i alt: 9.900.000 kr.
Forbrug i alt: 9.973.929 kr.
Merforbrug: 73.929 kr.

Årsagen til merforbruget skyldes, at der har været ekstra udgifter til mindre tilpasninger på blandt andet overdækningerne omkring bygningen samt flere uforudsete udgifter end forventet.

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v., bilag 1, pkt. 7.2.
Generelle retningslinjer, budgetpublikationen.

Økonomiske konsekvenser

Merudgiften på 73.929 kr. finansieres af kassebeholdningen. Der henvises til mindreforbruget på årsregnskabet på 184.442 kr. vedr. sagen Børneinstitutionen Søtorp, udvidelse. Mindreforbruget fremgår af overførselssagen, som behandles på Kommunalbestyrelsens møde den 28. marts 2023.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Rødovre Kommune er i gang med at udarbejde en plan for Dagtilbudsområdet, som på sigt skal udmøntes i en langsigtet anlægsinvesteringsplan frem til 2034. Der er i forbindelse med budget 2023 afsat midler til forundersøgelser med henblik på etablering af et nyt dagtilbud i 2024 på Rødovrevej 367 og Horsevænget 9.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at der gives en anlægsbevilling på 3 mio. kr. til Børne- og Skoleudvalget, som finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på 3 mio. kr. i 2023 til forundersøgelse samt
2. at gennemførelsen varetages af Teknisk Forvaltning eventuelt med bistand fra eksterne rådgivere.

Beslutning fra Børne- og Skoleudvalget, 14. marts 2023, pkt. 23:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen besluttede på budgetseminaret i 2021, at der på anlægsområdet skal arbejdes med langsigtede investeringsplaner for skoler og dagtilbud. Der blev med budget 2022 derfor afsat 0,5 mio. kr. til en analyse af kapacitetsbehov og helhedsplan for Dagtilbudsområdet. På kommunalbestyrelsesmødet den 31. januar 2023 blev principperne for en dagtilbudsplan godkendt. Dagtilbudsplanen skal sikre tilstrækkelig kapacitet og tidssvarende pædagogiske rammer, under hensyntagen til kommunens samlede økonomi.  

Børne- og Kulturforvaltningen er i samarbejde med Teknisk Forvaltning ved at udarbejde en rækkefølgeplanlægning, der skal sikre, at der kan tilvejebringes den nødvendige kapacitet i takt med behovet.

Som en del af den langsigtede investeringsplan blev der med budget 2023 afsat 3 mio. kr. til en forundersøgelse med henblik på etablering af et nyt dagtilbud i 2024 på Rødovrevej 367 og Horsevænget 9, hvor det nu nedlagte Børnehuset Kompasset lå frem til 2021. I budget 2024 er der afsat 62,8 mio. kr. til selve etableringen af dagtilbuddet, der skal være med til at imødekomme behovet for dagtilbudspladser, som følge af den generelle befolkningstilvækst samt genhusningsbehov de kommende år.

Det vurderes på nuværende tidspunkt, at et dagtilbud på de nævnte adresser vil kunne rumme 8-12 børnegrupper alt efter de konkrete byggemuligheder. De skønnede udgifter til etablering af et dagtilbud vil justeres, når byggemulighederne er endeligt afklaret.

Matriklerne er ikke omfattet af en lokalplan eller byplanvedtægt, men etablering af et nyt dagtilbud vil muligvis være lokalplanpligtigt afhængigt af omfanget af nedrivning og nybyggeri.

Det nu nedlagte børnehus er en del af Horsevænget-bebyggelsen, som i kommuneplan 2022 er udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø. Kommuneplanens udpegning giver ikke direkte hjemmel til at håndhæve de anbefalinger, der fremgår af kulturmiljøbeskrivelserne. Anbefalingerne har status af vejledning, hvor der ved ændringer bør tages hensyn til kulturmiljøets bærende værdier, som der er redegjort for i kulturmiljøbeskrivelsen. Børne- og Kulturforvaltningen og Teknisk Forvaltning er derfor i tæt dialog om, hvordan et nyt dagtilbud kan etableres uden at ødelægge de bærende kvaliteter i kulturmiljøet.

Forundersøgelserne er endvidere planlagt til bl.a. at kunne omfatte: Mulighederne for genbrug af bygninger eller dele af bygninger, muligheder for bevarelse af eksisterende beplantning, mulig jordforurening, terræn og afvandingsmuligheder, eksisterende kloaknet, skelforhold, beregning af CO2-udledning ved forskellige byggemuligheder og byggematerialer, parkering, trafik og adgangsforhold samt tidsplan, udbudsform, miljø og den samlede økonomi for det samlede projekt.

Der vil udover de planlagte nye dagtilbud på hhv. Horsevænget/Rødovrevej og Gartnerbyen også på kort sigt være behov for en række midlertidige kapacitetsudvidelser i form af etablering af ekstra grupperum til ibrugtagning allerede i 2024. Børne- og Kulturforvaltningen og Teknisk Forvaltning arbejder lige nu på initiativer på den korte bane og fremlægger løsningsforslag til budgetforhandlingerne for 2024. I den forbindelse afklares det samtidig, om der er behov for anlægsbevillinger allerede i 2023, som tillæg til budget 2023.

Lov- og plangrundlag

Teknisk Forvaltning iværksætter de nødvendige forundersøgelser og eventuelle forslag til lokalplan og tillæg til kommuneplanen med henblik på, at der skabes tilstrækkelig byggemulighed. 

Økonomiske konsekvenser

Der er i Budget 2023 afsat midler til forundersøgelser og etablering af nyt dagtilbud på Kompassets grund med 3 mio. kr. i 2023 og 62,8 mio. kr. til etablering i 2024. Med forundersøgelsen vil beløbet til etableringen af selve institutionen og periodiseringen blive yderligere kvalificeret. En kvalificering af, hvornår etableringsudgifterne til institutionen vil falde, vil også indgå i processen for budget 2024.

Der ansøges om en anlægsbevilling på 3 mio. kr. til forundersøgelser mv.

Alle udgifter vedrører hovedfunktion 05.25 Dagtilbud til børn og unge.

Tidsplan

2023-2024: Forundersøgelser mv., herunder evt. forslag til lokalplan.
2024-2026: Opførelse af nyt dagtilbud.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

På baggrund af den stigende befolkningstilvækst i Rødovre Kommune blev det i 2019 besluttet at udvide og ombygge Valhøj Skole. I forbindelse med udvidelsen er der i alt afsat ca. 220 mio. kr. til projektet fordelt over en periode fra 2019-2026. Der ansøges med sagen om en anlægsbevilling på i alt 56,7 mio. kr.
Der gives i sagen endvidere en orientering om udbudsformen i projektet.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at der gives en anlægsbevilling på 56.700.000 kr. til Børne- og Skoleudvalget i 2023, som finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på 42,7 mio. kr. i 2022 og 14 mio. kr. i 2023 til Valhøj Skole, udbygning/udvidelse inkl. idrætshal samt
2. at orientering om udbudsform tages til efterretning.

Beslutning fra Børne- og Skoleudvalget, 14. marts 2023, pkt. 24:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Der søges om en anlægsbevilling til Valhøj Skole, da ombygningsdelen er opstartet i januar 2023 og pågår frem til sommeren 2023.

Bevillingen skal blandt andet bruges på følgende elementer i forbindelse med ombygningen:

Brandvej, parkering, byggeplads, facade, kreagang, kantine, centeret (stueplan mod syd).

Dertil skal den gamle Brandholmskole rives ned i perioden juli-september 2023.

Orientering om udbudsform og entreprise
På grund af projektets samlede omfang skal udførelsen jf. gældende lovgivning udbydes efter EU’s udbudsdirektiver.

Sagen udbydes i én samlet hovedentreprisekontrakt, da forvaltningen ønsker én samlet styring af projektet samt at reducere de risici, der er forbundet med styring af flere entrepriser.

Projektet udbydes i hovedentreprise efter proceduren begrænset udbud på grundlag af et gennemarbejdet projektforslag. Ved et begrænset udbud har udbyder mulighed for at opfordre et begrænset antal entreprenører til at byde på opgaven.

Processen for valg af entreprenører foregår i to etaper: en prækvalifikation og en egentlig tilbudsgivning. Når udbudsbekendtgørelsen bliver offentliggjort, annoncerer udbyder efter interesserede tilbudsgivere. Med baggrund i udvælgelseskriterierne, som eksempelvis erfaring med udførelse af nyt skolebyggeri, ombygning og renovering af skoler, opfordrer man/prækvalificerer man 5-6 entreprenørfirmaer til at byde på opgaven.

Efter udbud til de prækvalificerede entreprenører forudsættes entreprisen tildelt den bydende med laveste pris. De prækvalificerede er, som nævnt ovenfor, udvalgt på baggrund af deres erfaring med skolebyggerier, hvorfor tildelingskriteriet er den laveste pris/det økonomisk mest fordelagtige tilbud.

Den tilbudte økonomi for det samlede projekt skal være fordelt på nettohåndværkerudgifter, dækningsbidrag, styringsomkostninger og teknikerhonorarer.

Inden kontraktskrivning aftales det, hvordan opgaven konkret organiseres, ligesom der indhentes CV’er for nøglemedarbejdere. Der udarbejdes en procesbeskrivelse for opgavens gennemførelse, herunder beskrivelse af kvalitetssikring, sikkerhed mv. samt detailtidsplan.

Lov- og plangrundlag

Rødovre Kommunes byggestyringsregler.

Økonomiske konsekvenser

Der er i budget 2023 afsat et rådighedsbeløb på 14 mio. kr. til Valhøj Skole, udbygning/udvidelse inkl. idrætshal. I budget 2022 er afsat et rådighedsbeløb på 42,7 mio. kr. Rådighedsbeløbet indgår i sagen om overførsler på drift og anlæg fra 2022 til 2023, der behandles af Kommunalbestyrelsen den 28. marts 2023. Begge rådighedsbeløb søges frigivet, hvilket vil sige i alt 56,7 mio. kr.

De bevillinger, der er givet tidligere vedrørende Valhøj Skole, herunder renovering af Vestfacade (3 mio. kr. straksbevilliget i 2023) og Valhøj Skole, sti, lys og asfalt (der resterer 800.000 kr. af bevillingen i 2025), behandles fremover som en samlet sag under projektetnavnet Valhøj Skole, udbygning/udvidelse inkl. idrætshal.

Udgiften vedrører hovedfunktionen 03.22 Folkeskoler.

Tidsplan

Tidsplanen for udbudsperioden:
Prækvalifikationsperiode: 3. marts 2023 - 3. april 2023.
Vurdering og udvælgelse: 3. april 2023 - 21. april 2023.
Tilbudsperiode start: 24. april 2023.
Licitation: 1. juni 2023.
Vurdering og tildeling: 1. juni 2023 - 23. juni 2023.
Standstill periode start: 3. juli 2023.
Kontraktskrivning: 14. august 2023 - 25. august 2023.

Overordnet tidsplan for byggeri:
Ombygning: januar - juni 2023.
Nedrivning af bygninger: juli-september 2023.
Opstart af nybyggeri: januar 2024.
Forventet afslutning af byggeri samt udearealer: sommer 2026.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Børne- og Skoleudvalget fik i 2022 en anlægsbevilling på 3,2 mio. kr. til renovering af tre gårdhaver på Nyager Skole. Grundet fordyrelser i projektet indstilles det, at renoveringen indskrænkes til to gårdhaver.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at renoveringen af gårdhaver indskrænkes til to gårdhaver.

Beslutning fra Børne- og Skoleudvalget, 14. marts 2023, pkt. 25:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

På kommunalbestyrelsens møde den 21. juni 2022 blev der givet en anlægsbevilling på 3,2 mio. kr. i 2022 til renovering af tre gårdhaver på Nyager Skole, da gårdhaverne fremstår meget slidte.

På baggrund af brugerinddragelse er der i samarbejde med en rådgiver blevet udarbejdet et forslag til renovering, der efterfølgende blev sendt i udbud. For så vidt angår entreprenørliste, udbudsform mv. henvises til det lukkede dagsordenspunkt på kommunalbestyrelsens møde den 21. juni 2022.

Teknisk Forvaltning har nu modtaget tilbud på renoveringen. Det billigste entreprenørtilbud er ca. 1,5 mio. kr. over budgettet. Fordyrelserne i projektet skyldes dels højere priser og dels strammere krav til tilgængelighed og dermed afledte uforudsete udgifter til hævning af terræn. Desuden var man i forbindelse med anlægsbevillingen ikke opmærksom på, at kloakken burde renoveres og opdateres i forbindelse med gravearbejdet i gårdene, i stedet for at kloakken potentielt inden for en årrække skal graves op og renoveres, hvilket dermed vil ødelægge det anlæg, der laves i 2023. Der mangler derfor 1,5 mio. kr., hvis alle tre gårdhaver skal renoveres.

Det foreslås, at renoveringen alene omfatter to af tre gårdhaver inden for den allerede bevilgede anlægsramme på 3,2 mio. kr.

På grund af befolkningstilvæksten vil der være en stor stigning i antallet af elever på Nyager Skole de kommende år, og udearealerne vil spille en stadig større rolle for børnenes muligheder for leg, læring og ophold. Børne- og Kulturforvaltningen anbefaler derfor, at renoveringen af den tredje gårdhave indtænkes, når kapaciteten på Nyager Skole skal udvides.

Som en del af gårdrenoveringen udvides portåbningerne ind til gårdene. Af arkitektoniske hensyn vil portåbningen ind til alle fire gårdhaver udvides.

Lov- og plangrundlag

Rødovre Kommunes byggestyringsregler.

Økonomiske konsekvenser

Børne- og Skoleudvalget fik i 2022 en anlægsbevilling på 3,2 mio. kr., finansieret af det afsatte rådighedsbeløb på 3,2 mio. kr. i 2022, til renovering af tre gårdhaver på Nyager Skole.

Der er forbrugt ca. 0,3 mio. kr. af anlægsbevillingen på 3,2 mio. kr. i 2022. De resterende ca. 2,9 mio. kr. søges overført til budget 2023 i forbindelse med overførselssagen, som også behandles i martsmøderækken.

Alle udgifter vedrører hovedfunktion 03.22 Folkeskoler.

Tidsplan

I den oprindelige tidsplan skulle der være ibrugtagning i april/maj 2023. Projektet er bl.a. på grund af de økonomiske forhold blevet forsinket. Tidsplanen er nu følgende:

Udførelse: Marts-august 2023.
Ibrugtagning: August 2023.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Rødovre Kommune er i gang med at udarbejde en skoleplan, som på sigt skal udmøntes i en langsigtet anlægsinvesteringsplan frem til 2034. Børne- og Kulturforvaltningen fremlægger med denne indstilling forslag til pejlemærker for den kommende Skoleplan.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at pejlemærkerne for Skoleplanen godkendes.

Beslutning fra Børne- og Skoleudvalget, 14. marts 2023, pkt. 27:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen besluttede på budgetseminaret i 2021, at der på anlægsområdet skal arbejdes med langsigtede investeringsplaner for skoler og dagtilbud. Der blev derfor med budget 2022 afsat 2,2 mio. kr. til en lokaleanalyse på Skoleområdet.

Børne- og Kulturforvaltningen igangsatte på den baggrund i januar 2022 en række analyser på Skoleområdet. De aktuelle prognoser, konkrete kapacitetsudfordringer samt forslag til pejlemærker
for arbejdet blev endvidere drøftet på Kommunalbestyrelsens budgetseminar i juni 2022 samt på en temadag for Kommunalbestyrelsen den 28. januar 2023.

Baggrunden for udbygningsplanen på Skoleområdet er en markant befolkningstilvækst i Rødovre Kommune over de kommende år, og Skoleområdet skal således kunne rumme op mod 1000 børn over de næste 10 år. Rødovre Kommune er samtidig en stærk og ambitiøs velfærdskommune med høje ambitioner på børnenes og de unges vegne. Udgangspunktet for ud- og ombygningen på Skoleområdet er således fagligt, socialt og økonomisk bæredygtige skoler og fritidsfaciliteter med tidssvarende lærings-, undervisnings- og legemiljøer til gavn for kommunens børn og unge under hensyntagen til den kommunale økonomi og kommunens øvrige ambitiøse mål på klimaområdet og idrætsområdet.

Som en del af det indledende arbejde har Børne- og Kulturforvaltningen fået NERD Architects, som er specialiseret i uddannelsesarkitektur og læringsmiljøer, til at gennemføre en lokaleanalyse af de fem almene skoler: Nyager Skole, Rødovre Skole, Hendriksholm Skole, Tinderhøj Skole og Islev Skole samt af Ungecenter2610. Valhøj Skole er allerede i gang med en ud- og ombygning fra tre til fire spor. Derudover pågår der en lokaleanalyse af Skovmoseskolen.

Lokaleanalysen er gennemført med henblik på, at der kan gives konkrete illustrative eksempler på, hvordan kapaciteten kan udbygges, indretningen forbedres, og læringsmiljøerne moderniseres. Ledelserne på skolerne blev inddraget i arbejdet med lokaleanalysen. Analysen viser, at skolerne kan udbygges fra tre til fire spor, hvor læringsmiljøerne samtidig moderniseres, så kapaciteten kan tilpasses prognoserne. Børne- og Kulturforvaltningen vurderer, at disse eksempler og anbefalinger fremover kan fungere som afsæt for forvaltningens om- og udbygninger. Børne- og Kulturforvaltningen er på baggrund af disse lokaleanalyser i samarbejde med Teknisk Forvaltning i gang med at udarbejde en rækkefølgeplanlægning, der skal sikre, at der kan tilvejebringes den nødvendige kapacitet i takt med behovet.

For at sikre den bedste anvendelse af kommunens midler og de faglige mål på Skoleområdet anbefaler Børne- og Kulturforvaltningen, at der vedtages en række pejlemærker for, hvordan kapacitet og kvalitet sikres i takt med udviklingen i behovet, herunder udformningen af en rækkefølgeplanlægning og en langsigtet investeringsplan. Pejlemærkerne tager udgangspunkt i Ejendomsstrategien fra 2016, en ambition om at styrke de faglige miljøer i udskolingen fra bl.a. 2012, samt de politisk vedtagne indsatsområder Læringsfællesskaber for alle, Teknologi og Innovation samt Sundhed og Trivsel.

På ovenstående baggrund foreslår Børne- og Kulturforvaltningen, at der arbejdes videre med Skoleplanen ud fra følgende pejlemærker:

1. Vi planlægger ud fra en fleksibel strategi med en udbygning, der matcher behovsprognosen og så folkeskolerne som udgangspunkt kan udvides fra tre til fire spor. Skoleplanen forholder sig dermed løbende til ændringer i børnetallet, således at kommunen ikke bygger til mere end kapacitetsbehovet tilsiger. Eksempelvis peger prognoserne på nuværende tidspunkt på, at væksten falder fra 2031, hvilket udbygningsplanen årligt skal forholde sig til.
2. Alle folkeskoler skal være socialt, organisatorisk og økonomisk bæredygtige.
3. Vi udbygger bæredygtigt og renoverer fremfor at bygge nyt og i tråd med øvrige kommunale strategiske indsatsområder.
4. Der indtænkes lokaler med flere funktionaliteter, og hvor der er bedre mulighed for, at SFO og skole kan deles om udvalgte lokaler i større omfang end i dag.
5. Udskolingen styrkes med stærke fagmiljøer i tråd med de gældende politiske mål om stærke udskolingsmiljøer. Organisering og indretning af skoledagen i udskolingen skal understøtte den faglige kvalitet, og fx give eleverne mulighed for at bevæge sig mellem forskellige lokaler i løbet af dagen og med mulighed for nytænkning af linjer.
6. Der etableres moderne indendørs og udendørs læringsmiljøer, og der skabes læringsmiljøer for alle med fokus på bevægelse og leg både i skoletid og i fritidsliv samt et godt indeklima.
7. Om- og tilbygningerne ses som anledning til at udvikle idrætsfaciliteterne i kommunen, så folkeskolerne fortsat kan spille en aktiv rolle i lokalområdet og for kultur- og idrætslivet generelt.
8. Trafiksikkerheden øges på skolevejene.

Det foreslås, at pejlemærkerne omfatter alle skoler, men at forandringerne i den pædagogiske praksis og arbejdsgange indføres i takt med, at de fysiske rammer muliggør det. Der gennemføres en bred medinddragelse af medarbejdere og ledere på alle skoler forud for ud- og ombygningerne, ligesom at børn og forældre inddrages i forandringsprocesserne. Pejlemærkerne skal således kunne rumme og tilpasses den enkelte skoles værdier og pædagogiske tilgang.

Foruden de langsigtede ud- og ombygninger på skolerne vil der også være behov for midlertidig kapacitetsforøgelse på kort sigt, da befolkningsprognoserne peger på en stor tilvækst særligt på Nyager Skole allerede i skoleåret 2024/2025. Børne- og Kulturforvaltningen og Teknisk Forvaltning arbejder på initiativer på den korte bane og fremlægger løsningsforslag til budgetforhandlingerne for 2024 samt formentlig forslag om midler til forundersøgelser mv. for Nyager Skole i løbet af foråret 2023.

Sideløbende med anlægsprojekterne er der behov for at drøfte, hvordan skoledistrikterne fremover skal se ud. Der henvises til en særskilt sag herom på april-mødet.

Skoleplanen skal derudover ses i sammenhæng med det visionsoplæg for idræt i Rødovre Kommune, der blev drøftet i Kultur- og Fritidsudvalget den 7. februar 2023 samt helhedsplanen for Dagtilbudsområdet, hvor Børne- og Skoleudvalget den 17. januar 2023 godkendte principper for det videre arbejde.

Lov- og plangrundlag

Teknisk Forvaltning iværksætter de nødvendige forundersøgelser og forslag til lokalplaner og tillæg til kommuneplanen med henblik på, at der skabes tilstrækkelig kapacitet.

Økonomiske konsekvenser

Skoleplanen realiseres i takt med udviklingen i befolkningsprognosen samt i takt med, at Rødovre Kommunes økonomi muliggør de konkrete ud- og ombygninger. Børne- og Kulturforvaltningen vil løbende sørge for, at nye initiativer kan indgå i den årlige budgetproces i takt med det kapacitetsbehov, som prognoserne tilsiger, samt at eksisterende budgetposter i budgetprocessen revurderes og tilpasses den nyeste viden om byggeudgifter.

Tidsplan

Marts 2023: Pejlemærker for Skoleplanen forelægges Børne- og Skoleudvalget og Kommunalbestyrelsen til godkendelse.

April 2023: Drøftelse af og forslag til høring af en fremtidig model for skoledistrikter i Rødovre Kommune.

27. april 2023: Budgetseminar: Status for arbejdet og drøftelse af forandringsprocessen på Skoleområdet.

Medio 2023: Endelig godkendelse af en fremtidig model for skoledistrikter i Rødovre Kommune.

Medio 2023: Børne- og Kulturforvaltningen udarbejder i samarbejde med Teknisk Forvaltning en rækkefølgeplanlægning.

August 2023: Budgetforhandlinger: Aktuelle anlægsbehov forelægges til forhandling i budgettet.

August 2023: Den færdige skoleplan 2024-2034 inklusiv en langsigtet anlægsinvesteringsplan forelægges Børne- og Skoleudvalget og Kommunalbestyrelsen til godkendelse i sammenhæng med budgetforhandlingerne 2024.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger kvalitetsstandarder på ældre- og handicapområdet 2023 til godkendelse.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

1. at høringssvarene tages til efterretning samt
2. at kvalitetsstandarderne på ældre- og handicapområdet 2023 godkendes.

Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 14. marts 2023, pkt. 12:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Kvalitetsstandarderne blev drøftet på møde i Social- og Sundhedsudvalget den 17. januar 2023 (sag nr. 2). Udvalget besluttede, at kvalitetsstandarderne skulle sendes i høring hos Seniorrådet, Handicaprådet, Integrationsrådet og Udsatterådet. Sagen fremlægges med henblik på godkendelse af kvalitetsstandarderne på ældre- og handicapområdet 2023.

Social- og Sundhedsforvaltningen har holdt et høringsmøde med rådene den 2. februar 2023. Formålet med mødet var at høre rådenes kommentarer til den nye model for opsætningen af kvalitetsstandarderne. På mødet deltog to repræsentanter fra Udsatterådet, to fra Integrationsrådet og en fra Seniorrådet. Handicaprådet var ikke repræsenteret.

Rådene har endvidere haft mulighed for at fremsende skriftlige høringssvar. Der er modtaget høringssvar fra Udsatterådet og Integrationsrådet, som er vedlagt som bilag 1 og 2.

På høringsmødet udtrykte rådene generelt tilfredshed med den nye model for formidlingen af kvalitetsstandarderne. Formen, med en informationspjece med generel tekst og kvalitetsstandarder for de enkelte områder ´Praktisk hjælp´, ´Personlig pleje´, ´Rehabilitering´, og ´Træning´ i selvstændige dokumenter, fungerer godt og skaber overskuelighed. Rådene kommenterede, at sproget generelt var læsevenligt, og med en tilpas detaljeringsgrad. Rådene havde nogle konkrete ønsker til præciseringer i forhold til at sikre den rette forståelse. Disse præciseringer er efterfølgende blevet indarbejdet i kvalitetsstandarderne.

Forvaltningen vil i forbindelse med udarbejdelse af kvalitetsstandarderne for 2024 have fortsat fokus på at gøre kvalitetsstandarderne endnu mere læsevenlige, og samtidig vil der også i de kommende måneder være en særlig opmærksomhed på, om kvalitetsstandarderne i tilstrækkelig grad tilgodeser borgere med særlige behov, eksempelvis i forbindelse med ”frit valg”-muligheden.

Udsatterådet er i deres høringssvar kommet med disse forslag:

Sagsbehandlingsfrister. At sagsbehandlingsfrister skal fremgå, så borgeren ved, hvornår man kan forvente svar på en ansøgning.

Øvrige tilbud. At øvrige tilbud om mulighed for hjælp fremgår. Det kunne ske ved at indsætte links til tilbud i civilsamfundet, så som Ældresagen, Vandværket med flere.

Hjælp til det digitale. At der tilbydes hjælp til at håndtere betaling via elektroniske betalingsservices med mere for den gruppe af borgere, som ikke selv evner det på grund af manglende kompetencer eller handicap. Rådet ønsker mulighed for henvisning til en personlig kontakt, som kan hjælpe med digitale udfordringer for borgere, som har behov for det.

Social- og Sundhedsforvaltningen har følgende kommentarer til forslagene:

Sagsbehandlingsfrister
I forhold til sagsbehandlingen af § 83 om personlig pleje, praktisk hjælp og madservice samt § 83a om rehabiliteringsforløb er den administrative praksis, at Visitationen bestræber sig på at behandle alle sager hurtigst muligt ud fra en individuel konkret vurdering. Dette er præciseret i kvalitetsstandarderne.

Ved akut behov behandles sagen med det samme, og hjælpen sættes i gang samme dag. I nogle tilfælde kan sagsbehandlingen være op til 3 uger.

Sagsbehandlingstiden til § 86, stk. 1 om genoptræning er op til 6 uger. Sagsbehandlingstiden til § 86, stk. 2 om vedligeholdende træning er 2 uger, hvis tilbuddet gives på Dagcentret og op til 6 uger, hvis tilbuddet gives via Genoptræning og Rehabilitering.

Sagsbehandlingstiderne for genoptræning og vedligeholdende træning er tilføjet i kvalitetsstandarderne.

Øvrige tilbud
Med hensyn til at tilføje henvisninger til hjælp fra eksempelvis Ældresagen og Vandværket med flere, vurderer Social-og Sundhedsforvaltningen, at det vil være et omfattende vedligeholdelsesarbejde, idet tilbuddene ændrer sig løbende. Det vil ikke være foreneligt med, at kvalitetsstandarderne kun revideres en gang årligt. Kvalitetsstandarderne skal først og fremmest indeholde information om kommunens serviceniveau til borgerne. Social- og Sundhedsforvaltningen er opmærksom på mulighederne for at bygge bro mellem borgere og cilvilsamfundets tilbud.

Hjælp til det digitale
Borgere som ikke har mulighed for at få digital hjælp af pårørende eller øvrige personer i deres netværk, kan henvende sig til ”Mød mig”, som er Rødovre Kommunes tilbud til psykisk sårbare borgere, hvor man kan få hjælp til blandt andet økonomi, E-boks og andre udfordringer, man står alene med i hverdagen. Endvidere er der en datastue på Vandværket, som gerne yder hjælp. Hos Rødovre Frivilligcenter er der mulighed for deltage i kurser, temaaftner mm. Der kommer løbende nye tilbud på Frivilligcentrets hjemmeside.

Integrationsrådet er i deres høringssvar kommet med følgende ønske:
”Vi kunne dog ønske os flere små billeder, der erstatter nogle ord, samt nogle eksempler på, hvordan teksten skal forstås. Det vil øge muligheden for, at borgere med evt. sprogvanskeligheder kan forstå materialet”.

I 2023-revisionsprocessen for kvalitetsstandarderne er der inddraget viden og erfaringer fra brevprojektet "Mød mig på skrift", som har til formål at sikre, at forvaltningens skriftlige kommunikation med borgerne har klare budskaber. Der er blandt andet arbejdet med et nyt layout, brug af billeder, som kan supplere teksten samt generelt at gøre teksten letforståelig uden brug af fagudtryk og med et tydeligt fokus på, at borgerne er den primære modtagergruppe.

Social- og Sundhedsforvaltningen tager Integrationsrådets ønske med i 2024-revisionsprocessen af kvalitetsstandarderne, hvor der fortsat vil være fokus på at styrke den sproglige formidling til borgerne, og herunder undersøge om metoder fra ”Sammen med borgeren” kan være med til at styrke borgerperspektivet i formidlingen af kvalitetsstandarderne.

Kvalitetsstandarderne for ældre- og handicapområdet 2023 er vedlagt som bilag 3 – 7.

Lov- og plangrundlag

Lov om social service § 83, 83a og 86, stk. 1 og 2.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

De politisk godkendte kvalitetsstandarder på ældre- og handicapområdet 2023 bliver lagt på kommunens hjemmeside snarest muligt.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger forslag til udmøntning af forebyggelsepsuljen på sundhedsområdet 2023 til godkendelse.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at forslag til udmøntning af forebyggelsespuljen på sundhedsområdet 2023 godkendes.

Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 14. marts 2023, pkt. 15:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

På budget 2023 er der i lighed med foregående år afsat en pulje til forebyggelsesindsatser på sundhedsområdet.

Puljen i 2023 udgør kr. 571.492.

Udmøntningen af forebyggelselsespuljen i 2023 består af en række forebyggende og sundhedsfremmende indsatser, der er i overenstemmelse med den Sundhedspolitik, der blev godkendt af Kommunalbestyrelsen i 2021 (sag nr. 176):

• Unges mentale og fysiske sundhed - Vestegnsindsatsen "Klar Livet".
• Vægtenheden for børn og unge med overvægt med finansiering af medarbejderressourcer fra Sundhedsplejen.
• Tobaksforebyggelse herunder rygestoprådgivning for voksne, unge og sårbare grupper samt røg- og nikotinfrie idrætsanlæg og tværkommunale samarbejder.
• Handleplan for bevægelse - tilskud til diverse aktiviteter.
• Kurser i mental balance for borgere med højt stressniveau.

Se bilag for nærmere beskrivelse af indsatserne og budget.

Lov- og plangrundlag

Sundhedsloven.

Økonomiske konsekvenser

I budgettet er der afsat 571.492 kr. i forebyggelsespuljen 2023. Fordeling af midlerne på konkrete indsatser fremgår af budget for udmøntning af forebyggelsespuljen 2023.

Tidsplan

Januar-december 2023.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social og Sundhedsforvaltningen fremlægger resultatrevision for beskæftigelsesindsatsen i Rødovre Kommune for 2022. Redegørelsen opgør graden af målopfyldelse for de mål, som Kommunalbestyrelsen har fastlagt og siden justeret i august 2022 som følge af ændrede forudsætninger på arbejdsmarkedet. Ligeledes opgøres og kommenteres udviklingen blandt offentligt forsørgede samlet, såvel som inden for de enkelte ydelser.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at resultatrevision for beskæftigelsesindsatsen 2022 tages til efterretning.

Beslutning fra Beskæftigelsesudvalget, 14. marts 2023, pkt. 5:

Indstilles taget til efterretning.

Beslutning

Indstilles taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Med historisk høj beskæftigelse og et løbende fald i ledigheden er antallet af offentligt forsørgede i Rødovre ved udgangen af 2022 på det laveste niveau siden finanskrisen. Manglen på arbejdskraft i en række brancher har givet plads på arbejdsmarkedet til en stor del af de ledige, der traditionelt kan have udfordringer, herunder ufaglærte, seniorer og borgere med forskellige begrænsninger i arbejdsevnen.

Målopfyldelse 2022
Jobcentret har nået Kommunalbestyrelsens samlede mål for beskæftigelsesindsatsen i 2022. I Rødovre er andelen af befolkningen på offentlig forsørgelse således 8,5 procent i 2022. 0,3 procentpoint under Kommunalbestyrelsen mål på maksimalt 8,8 procent. Andelen er faldet 1,2 procentpoint siden 2021, hvilket svarer til omkring 300 fuldtidspersoner.

Det samlede resultat dækker målopfyldelse på alle ydelser, bortset fra andelen af borgere på uddannelseshjælp, hvor Rødovre ligger 0,1 procentpoint over målsætningen for 2022, der med den seneste udvikling har vist sig at være for ambitiøs.

Ses på samtlige ydelser, inklusiv borgere i fleksjob og på førtidspension, er andelen af borgere på offentlig forsørgelse i Rødovre faldet fra 16,0 procent til 15,4 procent – altså et fald på 0,6 procentpoint. Det svarer til et fald på 150 fuldtidspersoner, idet der er sket stigninger i antal borgere på både fleksjob, førtidspension og seniorpension. En række borgere er i øvrigt overgået til tidlig pension og efterløn. Det er særligt blandt de forsikrede ledige samt på kontanthjælpsområdet, at udviklingen har været gunstig, men også andelen af borgere i ressourceforløb er faldet mere end målsætningen.

Andelen af borgere som modtager sygedagpenge er tilbage på niveauet før pandemien. Andelen af borgere der er i jobafklaringsforløb er dog bekymrende høj. Det er vurderingen, at det generelt stigende antal borgere med stress, angst og depression er forstærket under pandemien. Hvilket har haft betydning for den stigende andel af borgere i jobafklaringsforløb.

Resultatrevisionen redegør i hovedtræk for de strategier og aktiviteter, der er gennemført som følge af de mål og indsatsområder, der er udmeldt af Beskæftigelsesministeriet og Kommunalbestyrelsen for indsatsen i 2022.

Lov- og plangrundlag

Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Folketinget har udmøntet anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen. Social- og Sundhedsforvaltningen orienterer om indhold og implementering samt forelægger de økonomiske konsekvenser til godkendelse.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

1. at orienteringen, om indhold og implementering af 2. Delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen, godkendes,
2. at der i 2023 gives en tillægsbevilling på netto -1,9 mio. kr., svarende til en udgift på 0,2 mio. kr. til Økonomiudvalget og en tillægsbevilling på -2,1 mio. kr. til Beskæftigelsesudvalget. Beløbet tilgår kassebeholdningen i 2023 samt
3. at mindreudgiften, som aktuelt opgøres til netto -4,2 mio. kr., vil blive indarbejdet varigt i budget 2024 og fremefter.

Beslutning fra Beskæftigelsesudvalget, 14. marts 2023, pkt. 7:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Regeringen indgik i 2021 en delaftale om, at beskæftigelsesindsatsen skal nytænkes, så jobcentrene bruger ressourcerne der, hvor de har størst effekt og kommer flest ledige til gavn. Delaftalen er et led i aftalen om ret til tidlig pension fra oktober 2020 og skal tilvejebringe finansieringen af ret til tidlig pension. Aftalen medfører samtidigt væsentlige ændringer i beskæftigelsesindsatsen.

Aftalen udmøntes i to lovforslag. Det ene lovforslag indeholder blandt andet forslag om mere målrettede tilbud, udvidet mulighed for samtaler digitalt eller telefonisk samt forenklinger af administrative krav. Lovforslaget forventes at træde i kraft den 22. marts 2023. Det andet lovforslag forventes at indeholde forenkling af kontaktforløbet, mere ansvar til a-kasserne samt lempelse af uddannelsespålægget. Lovforslaget træder i kraft 1. januar 2024 og forventes at blive fremsat i foråret 2023.

Som led i aftalen skal tilvejebringes en besparelse på 300 mio. kr. i 2022 (Første delaftale), 750 mio. kr. i 2023 samt en årlig besparelse på ca. 1,1 mia. kr. fra 2024 og frem, inden for jobcentrenes samlede indsatsområde. Lovforslaget skulle have realiseret 344 mio. kr. i 2023, men på grund af folketingsvalget, og den senere ikrafttrædelse, vil besparelsen i 2023 være på 269 mio. kr., det vil sige 75 mio. kr. mindre end forventet. De præcise forventede økonomiske konsekvenser vil fremgå af KL’s budgetvejledning.

På baggrund af de to lovforslag implementerer Jobcentret følgende i 2023:

Mere målrettede tilbud
Indsatser, der i dag gives som øvrig vejledning og opkvalificering, gælder fremover ikke som rettidigt og nulstillende tilbud. For forsikrede ledige, kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere gælder alene ordinære løntimer, ordinær uddannelse og virksomhedsrettede tilbud, som nulstillende tilbud.

Det betyder konkret, at kurser i udarbejdelse af CV, jobsøgningsstrategi, afklaringsforløb og forskellige former for mestringsforløb for ledige med helbredsmæssige udfordringer ikke er nulstillende og nedlægges som rettidigt aktiveringstilbud. Disse tilbud kan dog fortsat gives til ledige som sideløbende tilbud.

Jobcentret benytter lejligheden til at omlægge visse dele af strategien og indsatsen for jobparate ledige, som i forvejen har været under forberedelse, blandt andet som følge af projektet om styrket ordinær jobformidling, der er støttet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR).

For jobparate ledige intensiveres tidlig indsats med en udvidet første samtale efter senest fire uger. Formålet er dels at vejlede om indholdet i det nye kontaktforløb, dels at aftale jobsøgningsstrategi og afklare eventuelle særlige personlige hensyn tidligere. Ligesom det er formålet at fremrykke og intensivere ordinær jobformidling eller iværksætte tilbud om ordinær uddannelse. Det er målet, at færrest muligt skal i virksomhedspraktik, alene på grund af aktiveringskravet, men samtidig også for at forberede ledige på selv at opsøge relevant praktik rettidigt.

Jobcentret organiserer kontaktforløbet i fire særskilte enheder for forsikrede, ufaglærte ledige, faglærte og ledige med mellemlang uddannelse, ledige med lang videregående uddannelse og for jobparate kontanthjælpsmodtagere. Enhederne har jobkonsulenter med myndighedsansvar og tilknyttede virksomhedskonsulenter, som således fokuserer på mere afgrænsede målgrupper/brancher i samarbejde med de tilhørende relevante a-kasser. Nye ledige får tildelt fast personlig virksomhedskonsulent fra kontaktforløbets begyndelse.

Der etableres løbende samarbejde med virksomheder, der kan modtage ledige i job med løntilskud eller i praktik. Det har det største fokus, at praktik etableres i virksomheder, der er relevant for den ledige, og som efterfølgende har reelle muligheder for en ordinær ansættelse.

For ledige, der er langt fra arbejdsmarkedet, er der brug for mere håndholdte praktikforløb. Disse etableres overvejende i Rødovre Kommune i Teknisk Forvaltning, Vej og Park og i Kommunale Ejendomme, hvor antallet af ansatte kan rumme disse inden for rimelighedskravet om merbeskæftigelse. Det medfører, at Projekt Huset og Projekt Vestvolden sammenlægges organisatorisk i en enhed under Teknisk Forvaltning. Dog med samme opgaveområder og ansvar fortsat finansieret af Jobcentret. Lignende aftaler om virksomhedspraktikpladser kan blive aktuelt i øvrige afdelinger i kommunen.

Der er mulighed for at fritage ledige, hvis det vurderes, at helbredet forværres ved aktivering. Det må påregnes, at flere ledige med alvorlige helbredsmæssige eller sociale vanskeligheder må fritages fremover, hvis deltagelse i ordinær uddannelse eller virksomhedsrettede forløb ikke er realistisk.

Udvidet mulighed for digitale samtaler
Muligheden for digitale samtaler udvides til også at gælde de første seks måneder af kontaktforløbet. Det betyder, at ledige fremover kan vælge, hvorvidt samtaler med jobcenter og a-kasse skal afholdes ved personligt fremmøde, ved personligt digitalt fremmøde (video) eller telefonisk. Jobcentret og a-kassen kan dog ud fra en konkret vurdering beslutte, at samtalen skal holdes ved personligt fremmøde, såfremt Jobcentret eller a-kassen vurderer, at der er behov for det. Forslaget gælder alle målgrupper. Den første samtale skal dog fortsat afholdes fysisk. Jobcentret implementerer muligheden for, at ledige selv vælger samtaleformen i selvbook-systemet.

Administrative forenklinger

• Forenklinger af opfølgningen i skærpet tilsyn. Tidspunkt for ikrafttrædelse er under afklaring.
• Afskaffelse af krav om beskæftigelsesplan og resultatrevision. Tidspunkt for ikrafttrædelse er under afklaring.
• Forenkling af krav til registrering. Analyse igangsættes i efteråret 2023.
• Afskaffelse af registreringskrav i Min Plan om status på indsatser. Tidspunkt for ikrafttrædelse er under afklaring.

På baggrund af de to lovforslag implementerer Jobcentret følgende i 2024:

Mere ansvar til A-kasserne
A-kasserne overtager kontaktforløbet de første tre måneder. Det er ikke endnu fastlagt, om det omhandler alle ledige med ny ledighedsperiode eller alene ledige, der ikke har opbrugt tre måneders dagpengeperiode. Der er endnu ikke fastlagt retningslinjer for overgangen mellem a-kasse og Jobcentret.

Jobcentret implementerer samarbejdet med a-kasserne, herunder overgange, når retningslinjerne er endeligt fastlagt.

Lempelse af uddannelsespålægget
Som led i et forsøg i perioden 1. april 2022 til 31. december 2023 er uddannelsespålægget lempet, så uddannelseshjælpsmodtagere, der ikke er åbenlyst uddannelsesparate, ikke behøver at få et uddannelsespålæg. Uddannelse er fortsat udgangspunktet. Unge kan dog efter en konkret vurdering, hvis den unge er indforstået med dette, undtages fra uddannelsespålægget og få en jobrettet indsats i stedet. Formålet er at få flere unge i job og begrænse frafald fra uddannelse, hvor den unge ikke er motiveret for uddannelse. Da lempelsen pågår som forsøg, er dette allerede implementeret i Jobcentret.

Administrative forenklinger

• Forenkling af krav til vejledning. Analyse igangsættes i efteråret 2023.
• Afskaffelse af vejledningskrav om seks ugers jobrettet uddannelse. Tidspunkt for ikrafttrædelse er under afklaring.

Lov- og plangrundlag

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB).
Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen.
Lov om sygedagpenge.

Økonomiske konsekvenser

De økonomiske konsekvenser, som de aktuelt opgøres i ”Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen”, fordelt på udvalg i 2023 og budget 2024 ff:

• I 2023 indarbejdes netto -1,9 mio. kr. fordelt på en tillægsbevilling på 0,2 mio. kr. til Økonomiudvalget vedrørende funktion 6.45: ”Administrativ organisation” og en tillægsbevilling på -2,1 mio. kr. til Beskæftigelsesudvalget vedrørende funktion 5.68: ”Arbejdsmarkedsforanstaltninger”.
• I budget 2024 og fremefter indarbejdes varigt -4,2 mio. kr. fordelt på -1,5 mio. under Økonomiudvalget vedrørende funktion 6.45: ”Administrativ organisation” og -2,7 mio. kr. under Beskæftigelsesudvalget vedrørende funktion 5.68: ”Arbejdsmarkedsforanstaltninger”.

Tidsplan

Lovene træder i kraft henholdsvis den 22. marts 2023 og den 1. januar 2024.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Med vedtagelsen af budget 2023 besluttede Kommunalbestyrelsen at nedsætte et § 17 stk. 4 udvalg, der skal bidrage med anbefalinger til, hvordan Rødovre Kommune kan realisere Digitaliseringsstrategi 2023-2026. Opgaveudvalget er et rådgivende forum for samskabelse mellem borgere, virksomheder og Rødovre Kommune, hvis opgave er at tilføre et borger- og virksomhedsperspektiv til arbejdet med at realisere digitaliseringsstrategien.

Med denne sag fremlægges forslag til udvalgets organisering, arbejdsform og opgave med et forslag til kommissorium til godkendelse.

Indstilling

Forvaltningen indstiller,

1. at kommissoriet for opgaveudvalget godkendes,
2. at der på baggrund af partiernes indmeldinger til borgmesteren peges på kommunalbestyrelsesmedlemmerne Jette Louise Larsen (C), Mikkel Molin (V), Martin Rosenkrantz (F) og Peter Mikkelsen (Ø) som medlemmer af udvalget – og på Annie Arnoldsen Petersen (A) som formand samt
3. at mandatet til at udpege de 6-9 øvrige medlemmer til udvalget delegeres fra Kommunalbestyrelsen til formanden.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Baggrund og formål
Vi oplever i disse år et stigende pres på velfærd og økonomi. Borgerne efterspørger individualiserede og fleksible løsninger. Udgiftspresset vokser på de store velfærdsområder – særligt på sundhedsområdet og det specialiserede socialområde, hvor evnen til at skabe effekt og service med traditionelle metoder ikke kan følge med efterspørgslen. Parallelt hermed accelererer den teknologiske udvikling, hvilket giver nye muligheder for at skabe moderne digitale serviceløsninger, der matcher borgernes stigende forventninger til en effektiv og fleksibel kommunal service.

Rødovre Kommune har arbejdet med at udvikle digitale løsninger, som er tilpasset borgere og virksomheders behov. Der er dog stadig et stort og uudnyttet potentiale for at skabe et lettere og mere fleksibelt digitalt møde mellem borgerne og kommunen – og samtidig håndtere det stigende pres på velfærd og økonomi. Med opgaveudvalget for digitalisering ønsker Rødovre Kommune at diskutere det digitale potentiale sammen med borgere og virksomheder.

Opgave og bidrag
Udvalgets opgave er rådgivende i forhold til kommunalbestyrelsens behandling af de handleplaner, der skal bidrage til realisering af digitaliseringsstrategien. Konkret kan udvalget på dets møder både bidrage med overordnede betragtninger og konkrete forslag til tiltag, der kan indgå i arbejdet med digitaliseringshandleplanerne.

Udvalgets sammensætning
Det foreslås, at udvalget skal bestå af 11 til 14 medlemmer. På baggrund af partiernes indmeldinger til borgmesteren foreslås det, at kommunalbestyrelsesmedlemmerne Jette Louise Larsen (C), Mikkel Molin (V), Martin Rosenkrantz (F) og Peter Mikkelsen (Ø) udpeges som medlemmer af udvalget – og at Annie Arnoldsen Petersen (A) udpeges som formand for udvalget. Udvalget består derudover af 6-9 borgere og lokale virksomhedsrepræsentanter med en bred vifte af erfaringer og kompetencer inden for digitalisering. Udvalget kan herudover invitere yderligere deltagere og målgrupper til at deltage i de enkelte møder for at supplerere med relevant forhåndsviden og konkrete erfaringer.

Lov- og plangrundlag

Lov om kommunernes styrelse.

Økonomiske konsekvenser

Udvalgets anbefalinger kan udmønte sig i konkrete projekter og de af projekterne, der kræver finansiering, vil skulle indgå i kommunens budgetproces.

Tidsplan

Opgaveudvalgets arbejde påbegyndes 2. kvartal 2023 og afsluttes 2. kvartal 2024.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Den igangværende helhedsplan for Domea Rødovre, tidligere Lejerbo, Rødovre, afd Tjørneparken er blevet dyrere end forudset ved skema B. Af hensyn til finansiering af overskridelsen anmodes om Kommunalbestyrelsens forhåndsgodkendelse af udvidelse af rammen for de støttede arbejder, udvidelse af den heraf følgende kommunale garanti samt øget anvendelse af reguleringskontoen. Der tages endeligt stilling til finaniseringen i forbindelse med Kommunalbestyrelsens godkendelse af skema C for helhedsplanen

Indstilling

Forvaltningen indstiller,

1. at anmodningen om udvidelse af rammen for de støttede arbejder med 60 mio kr. godkendes på det foreliggende grundlag,
2. at det godkendes, at kommunens garantistillelse for de støttede lån øges tilsvarende,
3. at rammen for anvendelsen af reguleringskontoen til 40 mio kr. godkendes samt
4. at Kommunalbestyrelsens endelige stillingtagen til projektet, anskaffelsessummen og finansieringen sker i forbindelse med behandlingen af skema C.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte på sit møde den 25. februar 2020 skema B for helhedsplanen for Lejerbo Rødovre, afd. Tjørneparken. Boligorganisationen benævnes nu, Domea Rødovre.

I den forbindelse godkendte Kommunalbestyrelsen en samlet anskaffelsessum på 434.633.181 kr., hvoraf de støttede arbejder udgjorde 210.991.335 kr., de ustøttede arbejder udgjorde 119.680.420 kr. og de ekstraordinære vedligeholdelsesarbejder 15.000.000 kr.

Kommunalbestyrelsen godkendte endvidere finansieringen af de støttede renoveringsarbejder med realkreditlån på 217.755.226 kr. Landsbyggefonden betaler ydelsesstøtte og kommunen garanterer for den del af lånet, der skal have pant ud over 60% af ejendommens værdi. Landsbyggefonden garanterer for halvdelen af kommunens garantiforpligtelse, som forventes at udgøre 100%.

Helhedsplanen for Domea Rødovre, tidligere Lejerbo Rødovre, afd. Tjørneparken, er stødt på væsentlige udfordringer siden godkendelse af skema B. Der er blandt andet konstateret skimmelsvamp på 1. salene i de røde blokke og asbestforurening i jorden omkring de gule blokke ved Motorring 3. Derudover er projektets økonomi ramt af stigende priser og renteudviklingen generelt.

Ovennævnte forhold medfører, at de støttede arbejder forventes forøget med 60 mio. kr. hvilket Landsbyggefonden har godkendt. Da de støttede arbejder finansieres med realkreditlån medfører udvidelsen af rammen, at den kommunale garanti for lånene skal forhøjes tilsvarende.

Da det er en forudsætning for byggekreditten, at banken har sikkerhed for den endelige lånefinansiering, og eftersom der er sket væsentlige ændringer i forhold til projektets økonomi, anmoder boligorganisationen om kommunens tilsagn om udvidelse af garantien på nuværende tidspunkt. Omhandlede sag er derfor at betragte som et forhåndstilsagn og den endelige godkendelse af projektet, anskaffelsessummen, lånoptagelsen og finansieringen sker ved godkendelse af skema C.

Finansiering af projektet tilvejebringes blandt ved anvendelse af midler fra reguleringskontoen. Kommunalbestyrelsen godkendte ved skema B en ramme på 30 mio kr. Denne ramme ønskes forhøjet til 40 mio. kr. til dækning af ustøttede arbejder og renovering af afdelingens varmecentral.

Lov- og plangrundlag

Ifølge lov om almene boliger kapitel 7. Driftsstøtte, kan Landsbyggefonden yde tilskud efter bestemmelserne i § 90 mfl. og kommunen kan yde garanti for lån efter § 98.

Økonomiske konsekvenser

Kommunal garantiforpligtelse for de støttede realkreditlån er på 100%.

Tidsplan

Skema C forelægges, når byggesagen er endeligt afsluttet, hvilket forventes ultimo 2023.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Med afslutning af regnskabet for 2022 har Økonomi & Analyse opgjort institutioner og afdelingers over/underskud for 2022, samt indhentet forvaltningernes ønsker til overførsler af driftsmidler på områder uden overførselsadgang. Økonomi & Analyse har ligeledes opgjort de uforbrugte anlægsmidler samt indhentet forvaltningernes ønsker til overførsler af anlægsmidler.

Indstilling

Forvaltningen indstiller,

1. at der gives en tillægsbevilling i 2023 i form af overførsel af overskud til Teknik- og Miljøudvalget på 0,7 mio. kr., overførsel af overskud til Klima- og Naturudvalget på 0,03 mio. kr., overførsel af underskud til Børne- og Skoleudvalget på 3,9 mio. kr., overførsel af overskud til Kultur- og Fritidsudvalget på 0,6 mio. kr., overførsel af underskud til Social- og Sundhedsudvalget på 8,5 mio. kr. og overførsel af overskud til Økonomiudvalget på 1,6 mio. kr. Den samlede driftsbevilling er dermed en overførsel af underskud i 2023 på 9,5 mio. kr.,
2. at der til finansiering af anlægsoverførslerne gives en tillægsbevilling i 2023 i form af en overførsel af overskud til Teknik- og Miljøudvalget på 56,1 mio. kr., til Klima- og Naturudvalget på 0,4 mio. kr., til Børne- og Skoleudvalget på 71,4 mio. kr., til Kultur- og Fritidsudvalget på 4,1 mio. kr., til Social- og Sundhedsudvalget på 21,0 mio. kr. og til Økonomiudvalget på 12,6 mio. kr. Den samlede tillægsbevilling på anlæg er dermed en overførsel af overskud på 165,7 mio. kr. til 2023, som finansieres af kassebeholdningen,
3. at den forventede andel til energiforbedringer i puljen til bygningsvedligeholdelse på 8 mio. kr. i 2023, flyttes fra drift til anlæg, da det er en forudsætning for at opnå lånefinansiering af energiforbedringerne. Puljen er på 36,2 mio. kr. i 2023, idet den er reduceret med 5 mio. kr. til imødegåelse af merforbrug på energi,
4. at Vestbads budget i 2023 reguleres med en mindreindtægt på 130 t.kr. Baggrunden herfor er at indtægten er mindre end budgetlagt i 2023, på grund af forskydninger i befolkningstallet Brøndby og Rødovre Kommuner imellem. Mindreindtægten er indarbejdet som regulering i tallene i Bilag 1,
5. at overførslen af overskud på 706 t.kr. på puljen vedr. broer og tunneller overføres fra anlæg til drift i 2023. Puljen ligger normalt placeret på anlæg, og overskuddet i 2022 ligger derfor også på anlæg, men puljen er i 2023 undtagelsesvist lagt på driften, af hensyn til anlægsrammen,
6. at den afsatte energipulje i Budget 2023 på 11,5 mio. kr., som er afsat samlet under Ressource- og Serviceforvaltningen, foreløbigt bliver liggende og ikke udmøntes i forbindelse med overførselssagen samt
7. at den afsatte sanktionspulje i Budget 2023 på i alt 5 mio. kr., foreløbigt bliver liggende og ikke udmøntes i forbindelse med overførselssagen (puljen er reduceret fra 10 til 5 mio. kr. i forbindelse med afsættelse af energipuljen).

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Én gang årligt fremlægges denne sag, der søger om tilladelse til at overføre uforbrugte budgetmidler fra det foregående år til indeværende år. Det gælder både budgetbevillinger på driften og på anlæg. Muligheden for tilladelse til overførsel af overskud eller underskud på driften, skal ført og fremmest sikre en hensigtsmæssig økonomisk adfærd i slutningen af året. På anlægssiden handler det om at kunne færdiggøre anlægsprojekter, som ikke er afsluttet indenfor budgetåret. Overførsel sker via tillægsbevillinger, fordi det er den formelle måde, Kommunalbestyrelsen kan give tilladelse til at budgettet overføres fra ét år til det næste.

Reglerne for hvad der kan forventes overført bliver hvert år vedtaget af Kommunalbestyrelsen ved budgetlægningen, og fremgår af de Generelle Bemærkninger i budgetforslagspublikationen og budgetpublikationen. Der er mulighed for at søge om overførsel på områder, der ikke er omfattet af overførselsreglerne.

Overførsel af uforbrugte driftsmidler og budgetneutrale flytninger
Udgangspunktet er, at der må overføres et samlet overskud på højst 3 pct. af en afdelings/institutions budget til det efterfølgende regnskabsår. Der kan dog overføres op til 100.000 kr., selv om overskuddet er større end 3 pct. Der skal udarbejdes en administrativ genopretningsplan, hvis en afdeling/institution låner over 3 pct. af næste års budget til dækning af underskud.

På grund af statens sanktioner af kommunernes budgetoverskridelser på serviceudgifterne, kan positive tillægsbevillinger med overførsel af overskud generelt medføre et lavere bloktilskud fra staten. Dette års overførselssag indebærer på driftssiden overførsel af et underskud på 9,5 mio. kr. i alt, på grund af merforbrug på driften i regnskab 2022. Hertil kommer budgetneutrale flytninger af budget fra drift til anlæg på i alt netto 7,3 mio. kr., jf. indstillingspunkterne om puljerne til hhv. bygningsvedligeholdelse og broer og tunneller. Totalt set indebærer det negative tillægsbevillinger på driften på i alt 16,8 mio. kr. Det efterlader derfor ikke et behov for finansiering og stillingtagen til belastningen af serviceudgifterne.

Uforbrugte driftsmidler (mio. kr.)
Overførsel i 2023 i henhold til overførselsreglerne: 36,9 mio. kr. i underskud. Hertil kommer dog med modsat virkende effekt:

Regulering for merudgifter til energi og Ukraine på områder med overførselsadgang og underskud: 7,2 mio. kr.

Regulering for øvrige ønsker på områder med overførselsadgang: 18,5 mio. kr.

Ønsker om overførsel af budget uden overførselsadgang: 1,7 mio. kr.

I alt ønsker om overførsel i 2023: Underskud på 9,5 mio. kr.

Overblik over over-/underskud samt reguleringer og ønsker til reguleringer på driften fremgår af Bilag 1.

Overførsel af uforbrugte anlægsmidler
Rådighedsbeløb til anlægsprojekter, der ikke er afsluttede ved årets udgang, kan søges overført til næste år. Ved udgangen af 2022 er der en række anlægsprojekter, der ikke er afsluttede. Derfor søges om overførsel af i alt 165,7 mio. kr. Overførslerne på anlægssiden foreslås finansieret af kassebeholdningen. På anlægssiden er ikke fastsat statslige sanktioner ved merforbrug, selvom der fastlægges et niveau for samlede anlægsudgifter i kommunerne i de årlige økonomiaftaler.

Et overblik over overførsler på anlægsprojekter fremgår af Bilag 2. Desuden viser Bilag 3 en samlet oversigt over samtlige aktive anlægsprojekter i 2023-2034 inkl. de søgte overførsler til 2023.

Lov- og plangrundlag

Lov om kommunernes styrelse (Bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 47 af 15. januar 2019), Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.m. (BEK nr. 1051 af 15. oktober 2019) og kommunens Principper for Økonomistyring (Kasse- og regnskabsregulativ).

Økonomiske konsekvenser

På driftssiden er den økonomiske konsekvens en budgetreduktion i 2023 på 9,5 mio. kr.
På anlægssiden er den økonomiske konsekvens en budgetforøgelse i 2023 på 165,7 mio. kr.
Derudover er der med sagen budgetneutrale flytninger fra drift til anlæg på netto 7,3 mio. kr.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

I Økonomisk Oversigt præsenteres Økonomiudvalget for hvordan det går med økonomien i Rødovre Kommune. Den giver et overblik over forventede mer- og mindreudgifter i forhold til de penge der er afsat til de enkelte udvalg. Desuden indgår der en opfølgning på likviditeten pr. ultimo februar 2023.

Indstilling

Forvaltningen indstiller,

at Økonomisk Oversigt tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Der henvises til Økonomisk Oversigt - status pr. ultimo februar 2023.

Notat om opfølgning på drift og anlæg i Økonomisk Oversigt er vedlagt sagen.

Lov- og plangrundlag

Principper for Økonomistyring.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence: KB

Beslutning

Indstilles godkendt.

Beslutningskompetence: KB

Beslutning

Indstilles taget til efterretning.

Beslutningskompetence: ØU

Beslutning

Taget til efterretning.

Protokollen oplæst. Mødet afsluttet kl. 10.17