Social- og Sundhedsudvalget

15-05-2012

Medlemmer

Britt Jensen(A)
Svend Erik Pedersen(F)
Lene Due(A)
Henrik Kalat Pedersen(O)

Sager 37 - 45

Fold alle ud

Meddelelser
Sag nr. 37

Sagens kerne

Meddelelsespunkter:

  1. Nyhedsliste for Social i perioden 27.03 - 07.05.2012
  2. Budgetopfølgning 2011

Indstilling

Meddelelsespunkterne forelægges til orientering.

Beslutning

Taget til efterretning. 

Bilag

Bilag 1: Nyhedsliste for Social i perioden 27.03 - 07.05.2012
Bilag 2: Budgetopfølgning 2011 Social- og Sundhedsudvalget

Kvartalsvis fremlæggelse af oversigt over visitation til pladser på plejehjem
Sag nr. 38

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen fremlægger en gang i kvartalet oversigt over ansøgninger til kommunens plejehjem, visitationsudvalgets beslutninger og opgørelser over plejepladser, der er anvendt til rehabilitering, genoptræning og aflastning.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,


at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning. 

Sagsfremstilling

I perioden 21.01.2012 til 20.04.2012 har visitationsudvalget modtaget 44 ansøgninger om plejebolig. Fire borgere er efterfølgende afgået ved døden.

  • 12 ansøgninger er blevet behandlet på visitationsmødet den 25.01.2012

  • 22 ansøgninger er blevet behandlet på visitationsmødet den 29.02.2012

  • 10 ansøgninger er blevet behandlet på visitationsmødet den 28.03.2012

Fire af de behandlede ansøgninger er modtaget før perioden 21.01.2012 til 20.04.2012.
Ingen borgere har modtaget afslag på ansøgning om plejebolig.

I perioden 21.01.2012 til 20.04.2012 er 27 borgere flyttet permanent i plejebolig i Rødovre Kommune. Ingen af disse borgere er tilflyttet fra anden kommune. En rødovreborger er flyttet i plejebolig i anden kommune.

Af de borgere, der er visiteret til plejehjem i Rødovre Kommune i mere end to måneder, er tre borger omfattet af plejeboliggarantien på to måneder. Garantien omfatter de borgere, der skriver sig op til alle kommunens fire plejehjem. En af de tre borgere er fra anden kommune.

Vanskelighederne ved at opfylde plejeboliggarantien for de tre borgere skyldes fortsat, at et forholdsmæssigt højt antal borgere efter indlæggelse på hospital er blevet udskrevet direkte til plejehjem.

Se oversigterne over "Rødovreborgere visiteret til plejehjem april 2012" og "Forbrug af pladser og borgere visiteret til plejehjem april 2012" i bilaget til mødesagsfremstillingen.

Lov- og plangrundlag

Lov om almene boliger § 54a og Lov om social service § 192.

Økonomiske konsekvenser

Den nuværende ventelistesituation/belægning giver ikke budgetmæssige konsekvenser.

Tidsplan

Forelægges for Social- og Sundhedsudvalget kvartalsvis.

Bilag

Bilag 1: Oversigt over Rødovreborgere visiteret til plejehjem april 2012
Bilag 2: Oversigt over forbrug af pladser og borgere visiteret til plejehjem april 2012
Bilag 3: Oversigt over borgere visiteret til plejehjem for 2011 og 2012 ajourført april 2012

Evaluering af projekt
Sag nr. 39

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen orienterer om resultaterne af projekt "Specialteam i hjemmeplejen". Projektet er gennemført i perioden 1. januar 2010 til 31. december 2011 af Rødovre Kommunes hjemmepleje med midler fra Forebyggelsesfonden. Evalueringsrapporten er udarbejdet i marts 2012.

Indstilling

Sagen forelægges til orientering.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Social- og Sundhedsudvalget besluttede på sit møde den 16. august 2011 (sag nr. 63), at specialteamet skulle videreføres efter endt projektperiode. Projektet sluttede den 31. december 2011, og der er herefter gennemført en intern evaluering.

Projektet handlede om at afprøve nye metoder, organiseringsformer og tværfaglige samarbejdskonstellationer med det formål at øge medarbejdernes trivsel, forebygge fysisk og psykisk nedslidning samt at reducere stressrelateret sygefravær. Derudover havde projektet til formål at kvalitetsudvikle plejen samt skabe bedre sammenhæng og kontinuitet i indsatsen på tværs af afdelinger.

Baggrunden for projektet var kort fortalt, at medarbejderne i hjemmeplejen i stigende grad gav udtryk for, at der var borgere i en kompleks sygdomsmæssig og social situation, de havde svært ved at give den nødvendige hjælp.

Med midler fra Forebyggelsesfonden ansatte hjemmeplejen to projektmedarbejdere, en ergoterapeut og en socialpædagog, og i den toårige projektperiode fik specialteamet undervisning i eksempelvis psykiske sygdomme, adfærdsforstyrrelser, relationsarbejde, kommunikation, konfliktløsning, magtanvendelse, socialpsykiatri samt stof- og alkoholmisbrug. Derudover modtog medarbejderne supervision to timer om måneden gennem hele projektperioden.

Evalueringen bestod af trivselsundersøgelser, måling af sygefraværet og fokusgruppeinterviews. Trivselsundersøgelserne er gennemført som elektroniske ArbejdsPladsVurderinger (APV) ved projektets start og igen ved afslutningen. Der er lavet fokusgruppeinterviews ved projektstart (base line), midtvejs og ved afslutningen. I fokusgruppeinterviewene deltog en repræsentant fra hver lokalgruppe og fire repræsentanter fra gruppelederne. Der er ligeledes gennemført fokusgruppeinterviews med alle specialteamets medarbejdere midtvejs og afslutningsvist.

Evalueringen viser, at projektet i vid udstrækning har opfyldt sine mål. Der er etableret et specialteam, udviklet konkrete metoder som eksempelvis handleplaner for borgerne og et koncept for afholdelse af borgerkonferencer. Ligesom projektet har skabt et bedre samarbejde på tværs af afdelinger og dermed bedre sammenhæng i indsatsen.

Det er dog vanskeligt på baggrund af de kvantitative målemetoder (APV og sygefraværsstatistikken) at isolere projektets effekt og entydigt påvise, at projektet har øget trivslen, forebygget fysisk og psykisk nedslidning og stresrelateret sygefravær. Sygefraværsstatistikken viser, at fraværet er reduceret i projektperioden, men det kan også skyldes andre tiltag og omstændigheder.

Men de kvalitative interviews vidner imidlertid om, at projektet har haft stor betydning for trivslen i hele hjemmeplejen. Medarbejderne udtaler, at de ikke længere har kolleger, der er utrygge ved at komme hos nogle af borgerne.

Projektets positive bieffekter er også interessante. For eksempel er det koncept for afholdelse af borgerkonferencer, der er udarbejdet af projektmedarbejderne, ved at blive indført på det øvrige ældreområde. Derudover har specialteamets tætte samarbejde med sagsbehandlerne i de andre afdelinger haft en positiv afsmitning på resten af hjemmeplejen. De andre lokalgrupper oplever, at samarbejdet er blevet meget mere smidigt - ikke mindst til stor gavn for borgerne. Grundet specialteamets indsats og det styrkede samarbejde har kommunen i op til 10 tilfælde undgået, at borgere er blevet sat på gaden.

Som nogle af de vigtigste erfaringer fra projektet kan nævnes frivillighed i ansættelse og den socialpædagogiske tilgang. Frivilligheden handler om, at medarbejderne selv har valgt at søge ansættelse i specialteamet, fordi de har lyst til at arbejde med den type borgere. Den socialpædagogiske tilgang og relationsarbejde anvendt som metode på et område domineret af sundhedsfagligt personale med en sundhedsfaglig tilgang har været både en øjenåbner og en døråbner i projektet. Det er helt centralt at skabe en relation til borgeren, fordi tilliden gør det muligt for medarbejderen at give den visiterede ydelse og skabe ro omkring borgeren.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Bilag 1: slutevaluering

Opfølgning på brugen af Døgninstitutionen Rødovre Ungdomspension
Sag nr. 40

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger en opfølgning på brugen af Døgninstitutionen Rødovre Ungdomspension (RUP).

Ved udgangen af 2011 var belægningsprocenten på godt 89, men pr. 31. marts 2012 var den faldet til 78, og pt. ser det ud til, at der pr. 1. maj 2012 vil være max 11 indskrevne unge på de ialt 14 pladser, hvilket svarer til en belægningsprocent på 78.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,


  1. at Social- og Sundhedsforvaltningen bemyndiges til at indlede forhandlinger med Bestyrelsen for Døgninstitutionen RUP om opsigelse af driftsaftalen
  2. at såfremt punkt 2 tiltrædes, forelægger Social- og Sundhedsforvaltningen efterfølgende en sag for udvalget om afviklingen af Døgninstitutionen RUP samt eventuel fremtidig anvendelse af institutionens lokaler på Elektravej.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Social- og Sundhedsudvalget behandlede på sit møde den 13. september 2011 (sag nr. 80) seneste opfølgning på brugen af RUP. Døgninstitutionen Rødovre Ungdomspension er en selvejende institution med egen bestyrelse og driftsaftale med Rødovre Kommune siden kommunalreformen trådte i kraft pr. 1. januar 2007.

Af denne sag fremgår det, at der er iværksat forskellige tiltag med henblik på at opnå en højere og mere stabil belægningsprocent ved at tilbyde flere variende anbringelsesformer: Tilbud til unge med behov for anbringelse udenfor hjemmet, særligt tilbud til unge med behov for psykiatrisk behandling, opholdssted for voksne over 18 år, der ikke tidligere har været anbragt i døgnregi, og senest udslusningstilbud for 18 til 25-årige med et mindre støttebehov.

Målet med disse forskellige tilbud var at opnå en belægningsprocent på minimum 90 procent og sikre fremtidig drift. Af septembersagen fremgår det endvidere, at hvis dette mål ikke er opfyldt pr. 31. marts 2012, vil Børne- og Familieafdelingen se sig nødsaget til at forelægge en sag for Social- og Sundhedsudvalget om opsigelse af samarbejdet, som det er aftalt i driftsaftalen med RUP.

Forvaltningen har fulgt udviklingen nøje. Resultatet for 2011 sluttede på godt 89 procent, og den gode udvikling fortsatte i januar 2012. Siden er der sket en række udskrivninger, uden tilsvarende indskrivninger. Belægningen for februar og marts 2012 var således på henholdvis 73 og 78 procent. Der er pr. 24. april 2012 nyindskrevet i alt 7 unge i 2012, heraf er de to udskrevet igen. Der er således pt. udsigt til i alt 11 unge anbragt pr. 1. maj 2012 på de 14 pladser, der er til rådighed.

Der er ikke efterspørgsel på de særlige nye tilbud, der er blevet iværksat, udover tilbuddet til unge med behov for psykiatrisk behandling. Disse 4-5 pladser har gennemgående været brugt, men også her er der nu et fald i efterspørgslen.

For tiden har Børne- og Familieafdelingen selv seks unge anbragt på institutionen, heraf en over 18 år, der er anbragt af anden kommune, som betaler refusion for udgiften, samt en ung, der flytter ud pr. 30. april 2012. Ved en gennemgang af afdelingens øvrige anbragte unge, der kunne være i målgruppen, er der alene tale om unge, der enten har været anbragt i adskillige år på nuværende anbringelsessted, hvor det ikke giver faglig eller økonomisk mening at overflytte til RUP, eller der er tale om unge, hvor det er en del af anbringelsens formål, at den skal foregå langt fra Rødovre - dette gør sig for eksempel gældende for et par unge, der som følge af en ungdomssanktionsdom har haft behov for at komme væk fra Rødovre.

Det er således behæftet med stor usikkerhed, om det forventede mål for 2012 med en belægning omkring 90 procent vil kunne opnås. Der er tale om meget store udsving og stor usikkerhed om behovet for institutionspladser til unge, også på landsplan, men samlet set er der ikke tvivl om, at der sker en prioritering af indsatser i forhold til de ældste unge, som i højere grad omfatter ad hoc støtte, og at indsatsen også for ungdomsgruppen er flyttet til individuelle placeringer såsom egen bolig med støtte, familienetværksplaceringer, plejefamilier og herunder kommunale plejefamilier, eller helt særlige, individuelt tilrettede tilbud på opholdssteder.

Det akutte botilbud Akutten er beliggende i døgninstitutionens lokaler, men som en helt seperat økonomisk enhed. Det er af væsentlig betydning for de samlede tilbud, som Børne- og Familieafdelingen råder over, at Akutten søges bevaret og eventuelt på sigt udbygget. Den fremtidige anvendelse skal drøftes endeligt med bestyrelsen, idet der eksisterer en fundats om, at stedet skal bruges til gavn for udsatte børn og unge. Flere opgaver kan tænkes placeret på stedet afhængig af, om det skal fortsætte som et rent kommunalt tilbud eller et takstfinansieret tilbud. Der kan for eksempel blive tale om såvel dag- som døgnophold med forskellige støttemuligheder tilknyttet, botilbud til forskellige grupper af unge, eventuelt i forbindelse med oprettelse af egne STU tilbud i Rødovre (Særlig tilrettelagt uddannelse for unge). Afhængig af fremtidige opgaver på stedet vil det nuværende pædagogiske personale blive tænkt ind i en fortsat ansættelse i forhold til eventuelle nye opgaver.

Lov- og plangrundlag

Anbringelser på døgninstitutionen sker med henvisning til lov om social service § 52. For voksne over 18 år § 107.

Økonomiske konsekvenser

Såfremt der fortsat er en faldende belægning, vil dette påvirke institutionens økonomi i form af faldende takstindtægter. Da der er tale om en døgninstitution, skal der være personale til rådighed i døgndrift, uanset om der bor fem eller 14 unge. Der vil således alene være en besparelse på de brugerrelaterede konti, såsom mad, tøj og lommepenge. Taksterne kan i de kommende år reguleres i forhold til underskud, men dette er ikke uproblematisk, da der er hård konkurrence på dette område. I taksterne er indregnet et overhead til administration, leveret af Rødore Kommune til institutionen. Fald i salg af pladser vil derfor betyde en mindreindtægt for Rødovre Kommune.

Tidsplan

Såfremt det besluttes at indlede forhandinger med bestyrelsen på RUP om afvikling og opsigelse af driftsaftalen, vil der først skulle ske en juridisk afklaring af ejerforholdene og eventuelt krav til fortsat virke i lokalerne på Elektravej. Det var en fond, Flerfædrefonden, der var juridisk ejer, men fonden eksisterer ikke længere. Det er således RUP qua bestyrelsen, der administerer den værdi, som bygningen og grunden repræsenterer. Der har været et historisk krav om, at bygningen skulle benyttes til gavn og gode for unge, og det har således tidligere haft funktion som lærlingehjem, inden det overgik til virke som døgninstitution for unge. Det forventes, at en sådan undersøgelse kan være tilendebragt inden sommerferien. De indledende drøftelser med bestyrelsen kan finde sted med kort varsel.

Besluttes fuldstændigt ophør af driften er der tale om en længere afviklingsperiode, både i forhold til de anbragte unge, der skal findes gode alternative placeringsmuligheder til, og i forhold til en del af personalet, der grundet langvarig ansættelse har et tilvarende langt opsigelsesvarsel.

Orientering om den sociale boliganvisning for 2011
Sag nr. 41

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen orienterer om den sociale boliganvisning for 2011.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,


at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning. 

Sagsfremstilling

Socialudvalget besluttede i 2002 at nedsætte et socialt boliganvisningsudvalg og samtidig overdrage kompetencen til anvisning af de boligsociale lejligheder til dette udvalg, som består af Børne- og Familiechefen og Social- og Psykiatrichefen.

Det vurderes, at anvisningen fortsat fungerer godt, dels fordi der er etableret et godt samarbejde med boligkontoret, dels fordi det giver mulighed for en hurtig faglig og økonomisk prioritering af anvisningen af de ledige boliger.

Den boligsociale venteliste var pr. 31.12.2011 på 146 godkendte ansøgere, en stigning på 25 i forhold til i 2010. Der er i 2011 godkendt 143 personer til bolig og givet afslag til 53.

Begrundelserne for afslagene har i 30 sager været, at man er flyttet ind hos familie eller i fremlejet bolig, i 13 sager nabochikane, i fem sager indeklimaproblemer og i fem sager, hvor der blev søgt om større bolig.

Der er i 2011 anvist følgende boliger:

  • 1 værelses: 22
  • 2 værelses: 20
  • 3 værelses: 26
  • 4 værelses: 3.
Udvalget har i alt anvist 71 boliger, hvilket er en stigning i antallet af anviste boliger på 10.

Der er pr. 1.1.2012 opskrevet 38 ansøgere til 1-værelses lejlighed, deres betalingsevne angives til at være maksimum 2.000 kr. for tre ansøgere, maksimum 3.000 kr. for 21 ansøgere og maksimum 4.000 kr. for 11 ansøgere.

Generelt er det fortsat et problem i forhold til boliganvisningen, at ansøgernes betalingsevne ikke modsvarer de faktiske boligudgifter. Dette betyder, at ansøgerne får længere ophold i uforholdsmæssigt dyre tilbud. Rødovre Kommune har efter forhandlinger med boligselskaberne fået adgang til at anvise flere 1-værelses lejligheder, men det løser ikke problemet alene, idet disse boliger kan koste mere end 3000 kroner i månedlig husleje.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Forankring af det psykiatriske tilbud på Islevgaard
Sag nr. 42

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger et forslag til forankring af det psykiatriske tilbud på Islevgaard.

Socialstyrelsen og Niras konsulenterne har i foråret 2012 evalueret projektet og på den baggrund udarbejdet notater om resultater og forankringsmuligheder. Disse er vedlagt som bilag sammen med de deltagende kommuners tillægsnotat om lokale erfaringer og perspektiver.

Notaterne forelægges samtidig til politisk behandling i Herlev og Glostrup Kommuner med indstilling om at videreføre tilbuddet efter endt projektperiode.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,


  1. at oplæg til forankring af Islevgaard godkendes som grundlag for videre drøftelse
  2. at midler til fortsat drift af Islevgaard indgår i arbejdet med de samlede prioriteringer i budget 2013 ff.

Beslutning

Anbefales.

(Til Økonomiudvalget).

 Sagsfremstilling

Rødovre Kommune har sammen med Herlev Kommune fået midler af Socialministeriet til at drive et akuttilbud til psykisk syge i en 3-årig periode. Tilbuddet indeholder personlig rådgivning, telefonisk rådgivning, mulighed for hjemmebesøg hos borgeren og mulighed for overnatning på stedet. Det adskiller sig fra Rødovre Kommunes øvrige tilbud ved at være et anonymt, ikke-visiteret tilbud med gode muligheder for at yde hurtig og dermed forebyggende hjælp og støtte.

Projektet udløber 31. december 2012, og der skal derfor tages stilling til om, og i givet fald i hvilken form, Islevgaard skal forankres i et fortsat samarbejde. Glostrup Kommune har også vist interesse for tilbuddet og ønsker at indgå i samarbejdet om at viderføre Islevgaard. Det er aftalt, at Herlev Kommune varetager administrationen af tilbuddet, mens Rødovre og Glostrup Kommuner deltager i en styregruppe. Der er planer om opfølgning/evaluering efter tilbuddet har været i drift et år.

Overordnet konkluderer evalueringen, at akuttilbud har et stort potentiale på grund af udviklingen i socialpsykiatrien, der bevæger sig i retning af et øget behov for fleksible og mindre indgribende tilbud. Evalueringen viser også, at der efter en lang indkøringsperiode er en stor stigning i antallet af henvendelser og overnatninger på Islevgaard, og peger på, at tilbuddet:

  • fungerer som et godt supplement til de øvrige socialpsykiatriske tilbud
  • udgør et forebyggende og mindre indgribende tilbud
  • reducerer antallet af indlæggelser og ambulante skadestuebesøg.

Herudover har stedet haft succes med at fastholde særligt de borgere, der ikke tidligere har søgt hjælp, i job eller uddannelse blandt andet grundet et tæt samarbejde med sygedagpengeteamet i Rødovre Jobcenter. Der er derfor planer om at styrke og udvide dette samarbejde (se bilagene for nærmere beskrivelse af resultater og potentialer).

Islevgaard fungerer desuden som nødberedskab/akutvagt for Rødovre Kommunes egne tilbud, der ikke er døgndækket.

Kommunernes Landsforening (KL) vurderer, at akuttilbuddene har haft betydelig succes med at forebygge omsorgsindlæggelser og tilbagefald efter endt indlæggelse samt bidraget til at sikre sammenhæng i indsatsen for sindslidende med akutte problemer. KL udpeger i udspillet "Den nære psykiatri - en styrket kommunal indsats" (november 2011) otte indsatsområder, hvor akuttilbud er et af dem. De foreslår regeringen, at der afsættes midler til at etablere kommunale eller tværkommunale akuttilbud, idet de kan reducere det voksende pres på socialpsykiatrien.

Lov- og plangrundlag

Lov om social service.

Økonomiske konsekvenser

Driftudgiften til Islevgaard i 2013 vil samlet være ca. 5.300.000 kr. (2013 prisniveau). Rødovre Kommunes andel af udgiften vil andrage ca. 2.100.000 kr., hvilket svarer til kommunens forholdsmæssige andel beregnet efter indbyggertal.

Rødovre Kommune kan, som det fremgår af tillægsnotatet (bilag 1) ved en estimeret belægning på 50 procent forvente en besparelse på anbringelser på minimum 600.000 kr. årligt. Der til kommer en estimeret besparelse på afværgede indlæggelser og ambulante besøg på ca. 620.000 kr., heraf er de ca. 460.000 kr. allerede indarbejdet i budget 2012.

Tilbuddet kan også have en positiv effekt på udgifterne til sygedagpenge, kontanthjælp og førtidspension, om end denne effekt er meget vanskelig at måle.

Samlet vil der i givet fald skulle indarbejdes 1.500.000 kr. i budgettet.

Tidsplan

Projektet afsluttes ved udgangen af 2012 og overgår herefter til drift, såfremt de tre deltagende kommuner beslutter dette.

Bilag

Bilag 1: Tillægsnotat om lokale erfaringer og perspektiver på forsøget med akuttilbud i Rødovre og Herlev kommune.
Bilag 2: Forsøg med akuttilbud for personer med sindslidelser - tværgående notat
Bilag 3: Akuttilbud i Rødovre og Herlev kommune - forankringsnotat

Godkendelse af udviklingsstrategi til den sociale rammeaftale 2013
Sag nr. 43

Sagens kerne

Kommunerne fik i marts 2011 ansvaret for at koordinere det specialiserede socialområde og udarbejde en årlig rammeaftale bestående af en udviklingsstrategi og en styringsaftale. Den overordnede indsats koordineres i Kommunekontaktrådet (KKR) Hovedstaden.

Kommunekontaktrådet (KKR) Hovedstaden har godkendt udviklingsstrategien til den sociale rammeaftale for 2013 og anbefalet denne til godkendelse i kommunerne.

Udviklingsstrategi til den sociale rammeaftale samt tilhørende bilag forelægges hermed til politisk godkendelse.

Styringsaftalen til den sociale rammeaftale 2013 vil blive behandlet i KKR Hovedstaden den 15. juni 2012 og vil efterfølgende blive sendt til godkendelse i kommunerne.

Sagen behandles samtidigt i Børne- og Skoleudvalget og Social- og Sundhedsudvalget.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at
udviklingsstrategi til den sociale rammeaftale 2013 godkendes.

Beslutning

Anbefales.

(Til Økonomiudvalget). 

Sagsfremstilling

Formålet med udviklingsstrategien er at sikre og styre den faglige udvikling af tilbuddene på tværs af kommunerne, så alle kommuner til stadighed er i stand til at tilbyde de rigtige tilbud af høj kvalitet også til små målgrupper og målgrupper med komplicerede problemstillinger. Derudover skal udviklingsstrategien skabe synlighed og gennemskuelighed om kapacitet, behov for pladser samt takst- og udgiftsudvikling. Udviklingsstrategien skal også sikre koordination og udvikling af nye tilbud til små målgrupper og målgrupper med komplicerede problemer, så ekspertise og ressourcer anvendes hensigtsmæssigt.

Udviklingsstrategien omfatter således ikke alle tilbud på det specialiserede socialområde, men fokuserer på tilbud til borgere med de mest komplekse og specielle behov.

Udviklingsstrategien for 2013 er udarbejdet med afsæt i indberetninger fra kommunerne om behov og udviklingstendenser inden for både målgrupper og tilbudstyper - samt indberetninger fra kommunerne og Region Hovedstaden om belægning og kapacitet.

Der er udpeget følgende særlige fokuspunkter, som bør indgå i det mellemkommunale samarbejde og i den enkelte kommunes indsats:

  • Udvikling af bestillerområdet i retning af, at myndighedssiden kommer til at fylde mere end hidtil.
  • Den rette indsats til rette pris til den rette borger. Det inbefatter fortsat fokus på kvalitet, effekt og pris.
  • Effekt - herunder udvikling og dokumentation.
  • Koordination i forhold til vedligeholdelse og tilvejebringelse af tilbud til små målgrupper og fastholdelse af specialiseret viden.
  • De store og voksende målgrupper som eksempelvis ADHD og autisme.
  • Organisering og faglighed på området sideløbende med fortsat økonomisk styring.
  • Kommunernes tilrettelæggelse af ældresektoren, da flere målgrupper bliver ældre og har et massivt plejebehov
  • Tyngden og kompleksiten af sagerne blandt en række målgrupper bliver større. Eksempler er børn og unge med psykosociale problemer, med misbrug og med øvrige svære sociale problemstillinger. For disse målgrupper skal der tænkes i forebyggelse og tidlig indsats.
  • Videreudvikling og styrkelse af rehabiliterings- og inklusionsperspektivet.
  • Stærkere koordinering og sammenhæng mellem de forskellige områder i den kommunale forvaltning.
  • Bedre kommunikation, sammenhæng og helhed mellem regionale og kommunale indsatser. Eksempelvis på hjerneskade og psykiatriområderne.

Ovennævnte fokuspunkter vil indgå i udviklingen af området fremover.

Bilag

Bilag 1: Rammeaftale 2013 - udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning
Bilag 2: Udviklingsstrategi til Rammeaftale 2013 bilag 2
Bilag 3: Udviklingsstrategi til Rammeaftale 2013 bilag 3
Bilag 4: Udviklingsstrategi til Rammeaftale 2013 bilag 4
Bilag 5: Udviklingsstrategi til Rammeaftale 2013 bilag 5
Bilag 6: Udviklingsstrategi til Rammeaftale 2013 bilag 6

Kvalitetskontrakten - Social- og Sundhedsudvalget
Sag nr. 44

Sagens kerne

Opfølgning på kvalitetskontrakten som Kommunalbestyrelsen godkendte i september 2010.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,


at
opfølgning på kvalitetskontrakten indenfor udvalgets fagområde anbefales.

Beslutning

Anbefales.

(Til Økonomiudvalget).

Sagsfremstilling

Kvalitetskontrakten er et dynamisk dokument, som løbende skal ajourføres med Kommunalbestyrelsens mål for udviklingen af kvaliteten i den kommunale opgavevaretagelse. Kvalitetskontrakten skal indeholde mål for hvert serviceområde i kommunen samt en beskrivelse af, hvordan kommunalbestyrelsen påtænker at opfylde de opstillede mål for hvert serviceområde.

I sagen er bilagt en opfølgning på kvalitetskontrakten, som indeholder en status på målopfyldelse, samt eventuelt nye tiltag for at nå de opstillede mål.

Lov- og plangrundlag

Lov nr. 136 af 24. februar 2009 om ændring af lov om kommunernes styrelse, samt BEK nr. 1309 af 15. december 2009 om kommunal kvalitetskontrakt samt opfølgningsredegørelse indeholder bestemmelser med hensyn til kvalitetskontrakten.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Opfølgning på kvalitetskontrakten

Diverse
Sag nr. 45

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.