Social- og Sundhedsudvalget

15-01-2013

Medlemmer

Britt Jensen(A)
Henrik Kalat Pedersen(O)
Lene Due(A)
Svend Erik Pedersen(F)
Ahmed H. Dhaqane(A)

Sager 1 - 6

Fold alle ud

Meddelelser
Sag nr. 1

Sagens kerne

Meddelelsespunkter:

  1. Nyhedsliste for Social i perioden 27.11.2012 - 07.01.2013
  2. Redegørelse for §18-støtte til frivilligt socialt arbejde i 2011

Indstilling

Meddelelsespunkterne forelægges til orientering

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Bilag 1: Nyhedsliste for SOC i perioden 27.11.2012 til 07.01.2013
Bilag 2: Redegørelse for § 18-støtte til frivilligt socialt arbejde i 2011

Analyse af behov for plejepladser til ældre
Sag nr. 2

Sagens kerne

I november måned 2011 blev der forelagt en oversigt over Social og Sundhedsforvaltningens initiativer i forlængelse af de analyser, der i løbet af året blev foretaget på Social- og Sundhedsforvaltningens område (SOSU sag nr. 94; ØU sag nr. 240, november 2011).

Ét af initiativerne omhandlede en analyse af Rødovre Kommunes kapacitet af plejepladser set i sammenhæng med forventningerne til den demografiske udvikling. Ønsket var at give et bidrag til at belyse det fremtidige ressourcebehov på ældreområdet og dermed medvirke til den overordnede økonomistyring på længere sigt. Kapacitetsanalysen er endvidere et element i beslutningsgrundlaget for ombygning af Plejehjemmet Ørbygård.

Der er nu foretaget en analyse af det fremtidige behov for plejepladser, der tager udgangspunkt i en fremskrivningsmodel udarbejdet af KL. Analysen er afrapporteret i vedlagte bilag.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at analyse af behov for plejepladser til ældre tages til efterretning.

Beslutning

Indstilles taget til efterretning.

Gruppe O fremførte, at sagsfremstillingen og afrapporteringen har så mange forbehold - og beregningsgrundlaget er behæftet med så stor usikkerhed, at materialet ikke er godt nok til at det med rimelighed kan bruges til at vurdere det fremtidige behov. Der må laves noget mere eksakt materiale.
(Til Økonomiudvalget).

Sagsfremstilling

KLs fremskrivningsmodel opererer med to scenarier for udviklingen i det fremtidige behov for plejepladser. Begge tager udgangspunkt i Danmarks Statistiks befolkningsprognose, der forudser en kraftig stigning i ældrebefolkningen i den kommende årrække. Eksempelvis forventer Danmarks Statistik en stigning fra 264 rødovreborgere over 90 år i 2011 til 557 i 2039, som er prognosens slut-år.

Scenarie et forudsætter, at samme andel af (ældre-)befolkningen vil have brug for plejeplads i fremtiden som i dag. Dette indebærer eksempelvis, at når 30% af de over 90-årige bor på en plejeplads i dag, så vil dette også gøre sig gældende i de kommende år, sådan at behovet for plejepladser stiger i samme takt som befolkningsudviklingen.

Scenarie to opererer med et fald i behovsgraden - altså den andel af befolkningen, der har brug for plejeplads. En sådan forudsætning er relevant, fordi forventningen om en stigende ældrepopulation i høj grad hænger sammen med en forventning om stigende middellevetid betinget af bedre folkesundsundhed - og dermed også flere gode leveår. Modellens andet scenarie baserer sig på det samme relative fald i behovsgraden, som skete i perioden 1999-2006 for hele landet.

Modellen giver to meget forskellige prognoser for det fremtidige behov - hvilket er illustreret i bilaget. Ved en uændret behovsprocent forventes behovet at stige med ca. fem pladser pr. år, mens et fald i behovsprocenten svarende til de historiske erfaringer vil nedsætte behovet med ca. to pladser årligt. Forskellen mellem de to prognoser er således stor: allerede i 2020 divergerer de med 50 pladser.

Modellens udgangsår er 2011, og hvis man sammenligner den faktiske udvikling i behovet for pladser over to år fra primo 2011 til ultimo 2012, så følger den scenarie et med uændrede behovsprocenter. Det er dog næppe en tendens, som vil fortsætte på samme vis på længere sigt. Det ville nemlig indebære, at den gennemsnitlige opholdstid på plejeplads skulle forøges i samme takt som middellevetiden - at man så at sige tilbringer den forlængede levetid på en plejeplads. En analyse af de seneste fem års udskrivninger fra kommunens plejehjem viser en uændret opholdstid, hvilket er i tråd med ovennævnte forventning om, at forøget levetid hænger sammen med flere gode leveår.

Scenarie et må således siges at være urealistisk, idet der slet ikke korrigeres for den forbedrede sundhedstilstand i ældrebefolkningen. Om behovet omvendt vil falde, som scenarie to tilsiger, afhænger af, om udviklingen i fremtiden vil kunne sammelignes med den historiske udvikling fra 1999-2006.

Den anvendte befolkningsprognose i modellen er ikke den seneste, idet Danmarks Statistik har opdateret én gang siden. Hvis den nyeste prognose anvendes på modellen i stedet for, giver det en markant effekt på fremskrivningerne. Eksempelvis øges behovet for pladser med 12 i 2020 målt mod det "lave" forløb med en faldende behovsgrad.

Der er således stor usikkerhed om behovet for plejehjemspladser set selv over en relativ kort tidshorisont. Usikkerheden bliver ikke mindre af de andre faktorer, der ikke er inkluderet i modellen, som eksempelvis den igangværende forskning omkring ny medicin til forebyggelse af demens, indvandreres fremtidige brug af ældresektoren samt væksten i yngre målgruppers efterspørgsel efter plejepladser.

Til delvis imødegåelse af denne usikkerhed kan der i kommende moderniseringer og ombygninger indlægges en vis fleksibilitet, for eksempel ved etablering af særlige afdelinger. Her tænkes især på det stigende behov for pladser til yngre (50-60 årige) borgere med alkoholbetinget demens.

Derudover har Rødovre Kommune med det nye byggeri på Slotsherrens Vænge 6 allerede fået muligheder for fleksibilitet i dimensioneringen af plejepladser til ældre. Det er forventningen, at behovet for boliger til psykisk udviklingshæmmede vil være faldende i prognosens tidshorisont, hvorfor den nuværende anvendelse af boligerne på Slotsherrens Vænge 6 med tiden vil kunne ændres til fordel for flere ældreplejeboliger, hvis der viser sig behov for det.

I relation til ombygning af Ørbygård synes risikoen for at stå med et fremtidigt pladsoverskud på kort sigt at være begrænset, hvilket understreges af den aktuelle venteliste, samt af at Rødovre i øjeblikket køber netto 18 pladser på udenbys plejehjem. Det "nye" Ørbygård kan derfor med fordel dimensioneres med en lille stigning i forhold til det nuværende antal pladser.

Lov- og plangrundlag

Servicelovens §§ 192 (drift af plejehjem) og 192a (plejehjemsgaranti).

Økonomiske konsekvenser

Analysen peger ikke entydigt på et stigende eller faldende ressourcebehov til drift eller køb af plejepladser til ældre.

Tidsplan

Der foretages ikke yderligere analyser p.t., men følgende mødesager relateret til emnet forventes behandlet i 2013:

Februar:

  • Tilbagefald af Ørbygård Plejehjem (køb af bygningerne)
  • Tidsplan for ombygning og modernisering af Plejehjemmet Ørbygård
  • Ansøgning om anlægsbevilling til dækning af ombygningens udgifter frem til åbning af byggelån

Bilag

Bilag 1: Afrapportering, analyse af behov for plejepladser til ældre

Kommunal medfinansiering af Sundhedsområdet 2007-2011 - Benchmarking af kommunerne i Region Hovedstaden
Sag nr. 3

Sagens kerne

Rapport om benchmarking af kommunernes udgifter til medfinansiering af sundhedsudgifterne i Region Hovedstaden forelægges hermed Social- og Sundhedsudvalget.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at rapporten "Kommunal medfinansiering af sundhedsområdet 2007 - 2011" tages til efterretning

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Kommunerne har siden kommunalreformen i 2007 været medfinansierende af regionernes udgifter til sundhedsvæsenet. Kommunerne i Region Hovedstaden dannede i den forbindelse en ERFA-gruppe, der har til formål at udveksle erfaringer om den kommunale medfinansiering i regionen.

ERFA-gruppen udarbejder løbende analyser og sammenligninger baseret på data fra Sundhedsstyrelsen. I den forbindelse har gruppen udarbejdet en benchmarking af den kommunale (med)finansiering af sundhedsområdet, der dels indeholder en sammenligning af kommunernes aktiviteter i 2011, og dels viser udviklingen siden starten i 2007.

Formålet med benchmarkingen er at give et overblik over den kommunale (med)finansiering på sundhedsområdet i Region Hovedstaden, herunder en sammenligning af Region Hovedstaden med de øvrige regioner og en indbyrdes sammenligning af kommunerne i Region Hovedstaden. I fremstillingen vises forskellene både grafisk og i tabelform.

Helt overordnet viser rapporten, at udgiften pr. indbygger i Region Hovedstadden ligger over de øvrige regioner i 2011. Dette billede har i øvrigt været gældende i hele perioden 2007-2011. Inden for regionen ligger Rødovre kommune i 2011 ca. en procent over gennemsnittet i regionen. Set over perioden fra 2007 er der sket en relativ udgiftsstigning, idet udgiften pr. indbygger i Rødovre Kommune lå en procent under gennemsnittet i 2007.

Borgernes forbrug af sundhedsydelser er påvirket af mange faktorer, hvoraf alder er den mest betydende. Herudover er faktorer som befolkningens generelle sundhedstilstand, livsstil og socioøkonomiske forhold også betydende for forbruget af sundhedsydelser. I rapporten er foretaget en analyse, der sammenstiller kommunernes socioøkonomiske status med deres udgifter til (med)finansiering. Analysen viser en positiv sammenhæng.

Holdes Rødovre Kommunes alderskorrigerede udgifter til (med)finansiering op mod det socioøkonomiske indeks, viser analysen, at Rødovre Kommunes udgifter ligger ikke en men to procent over gennemsnittet i regionen. Det betyder, at det er faktorer ud over alder og socialgruppe, der skal forklare merforbruget af sundhedsudgifter.

Nogle af disse faktorer kan være af en art, der ikke kan måles direkte. Et eksempel er nærheden af de tre store hospitaler (Herlev, Glostrup og Hvidovre). Et andet eksempel er de praktiserende lægers henvisningskultur. Betydningen af disse faktorer underbygges af, at Rødovre Kommunes udgifter til medfinansiering af speciallægebehandlinger ligger en procent under gennemsnittet i regionen.

På de områder hvor kommunerne har overtaget det fulde finansieringsansvar, er der foretaget benchmarking på udgifterne til specialiseret ambulant genoptræning og til færdigbehandlede patienter.

Udgifterne til den specialiserede genoptræning ligger i 2011 fem procent under gennemsnittet i regionen. Der er ikke umiddelbart en forklaring på, hvorfor Rødovre Kommune ligger under gennemsnittet, men det har været gældende i hele perioden 2007-2011. Det fremgår tillige af rapporten, at der hvert år er sket et fald i udgifterne til den specialiserede genoptræning. Dette var også intentionerne i de sundhedsaftaler, kommunerne har indgået med regionen. Faldet i den specialiserede genoptræning er blevet til en stigning i den almene genoptræning efter sundhedsloven. Genoptræningen varetages af Rødovre Kommunes Træningscenter.

I perioden 2007-2011 har udgifterne til færdigbehandlede somatiske patienter varieret meget, men siden 2008 har Rødovre kommunes udgifter ligget væsentlig over gennemsnittet i regionen. Mange kommuner har siden opgaveovertagelsen etableret nye pladser til døgngenoptræning, aflastning og akutpladser for at imødegå de stigende udgifter til færdigbehandlede patienter. Rødovre Kommune tog i november 2011 de nye rehabilitering- og akut pladser på Slotsherrensvænge 6 i brug.

Udgifterne til færdigbehandlede psykiatriske patienter har svinget meget, men ligger gennemgående under gennemsnittet for regionen.

I følgende tabel opsummeres udviklingen for de områder, der indgår i benchmarkingen

Tabel 1. Udviklingen i Rødovre Kommunes sundhedsudgifter i forhold til gennemsnittet i Region Hovedstaden (aldersstandardiseret index).

  

Region Hovedstaden=100

2007 

2008 

2009 

2010 

2011 

Stationær somatik

99

97

100

99

101

Ambulant somatik

102

107

106

106

101

Genoptræning under indlæggelse

81

80

86

86

77

Stationær psykiatri

130

106

104

101

105

Ambulant psykiatri

73

76

86

84

88

Sygesikringsudgifter

96

99

100

100

101

Specialiseret genoptræning

98

91

93

87

95

Færdigbehandlede somatiske patienter

91

123

147

187

147

Færdigbehandlede psykiatriske patienter

32

20

69

40

84

 

Lov- og plangrundlag

Ingen

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Tidsplan

Ingen

Bilag

Bilag 1: Kommunal medfinansiering af Sundhedsområdet 2007-2011 - Benchmarking af kommunerne i Region Hovedstaden

Kvalitetsstandarder på det specialiserede voksenområde - høringssvar
Sag nr. 4

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger høringssvar vedrørende kvalitetsstandarder for det specialiserede voksenområde.

Sagen behandles samtidig i Beskæftigelsesudvalget.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at kvalitetsstandarderne for det specialiserede voksenområde godkendes.

Beslutning

Anbefales.
(Til Økonomiudvalget).

Sagsfremstilling

Kvalitetsstandarderne på det specialiserede voksenområde har været i høring hos Handicaprådet, Seniorrådet, Det Lokale Beskæftigelsesråd og Integrationsrådet. Der er indkommet høringssvar fra alle råd. Kvalitetsstandarderne beskriver den nuværende praksis og serviceniveauet på området.

I sit høringsvar skriver Handicaprådet indledningsvis, at kvalitetsstandarderne er letlæselige, og de finder det også positivt, at lovgrundlag og sagsbehandlingsfrister er blevet mere synlige for borgerne. Herefter bemærker rådet, at sagsbehandlingstiderne er for lange, men de har samtidig forståelse for, at de akutte sager har fortrinsret. Rådet anerkender også, at tunge sager som boligændringer kan tage lang tid.

I forhold til kvalitetsstandarden for tekniske genbrugshjælpemidler, forbrugsgoder og boligændringer (SEL §112, §113 og §116) er det Handicaprådets holdning, at borgerens livskvalitet bør vægtes højt i funktionsevnevurderingen. Derudover finder rådet, at en sagsbehandlingstid på op til fire måneder for en cykel (tre-, og firehjulet) er urimelig, idet de ikke mener, at disse typer cykler bør betragtes som forbrugsgoder.

Rådet kommenterer også på indhentelsen af dokumentation i sagsbehandlingen generelt. De mener, at en erklæring fra sidst sete fagperson burde være tilstrækkelig dokumentation.

I relation til kvalitetsstandarden for transport (SEL §117) mener Handicaprådet, at der bør gives mulighed for tilkøb af ekstra ture. De efterlyser desuden klage- og ankemulighed. Dernæst bemærker rådet om kvalitetsstandarden for henholdsvis midlertidig og længerevarende botilbud (SEL §§ 107 og 108), at grundlaget for tilbuddet må være borgerens behov.

Afslutningsvis foreslår Handicaprådet, at der i kvalitetsstandarden for specialundervisning for voksne i målgruppeafsnittet præcist angives, hvem der sagsbehandler de områder, der ikke varetages af Sundhedsfremme og Visitation. Det drejer sig om målgrupperne: Voksne med bevægelsesvanskeligheder, voksne med personlighedsmæssige, psykiatriske og sociale vanskeligheder samt voksne med psykisk udviklingshæmning/generelle indlæringsvanskeligheder.

Forvaltningens kommentarer:
Forvaltningen har forståelse for, at sagsbehandlingstiderne for hjælpemidler opleves som lange. Der sker løbende en prioritering af sagerne, og i denne prioritering vægtes borgerens mobilitet og sikkerhed højst.

Det er forvaltningens vurdering, at borgerens livskvalitet allerede indgår som et centralt parameter i funktionsevnevurderingen i henhold til § 112, § 113 og § 116, idet der i vurderingen inddrages oplysninger om borgerens helbredsmæssige-, sociale-, boligmæssige- og erhvervsmæssige forhold samt deres daglige liv. Disse oplysninger er med til at belyse borgerens livskvalitet.

I forhold til rådets kommentar om, at tre- og firehjulede cykler ikke bør betegnes som forbrugsgoder, kan forvaltningen oplyse , at der sker en individuel vurdering i hver sag af, om hjælpemidlet er et forbrugsgode eller ej. Det afhænger blandt andet af, hvorvidt der er tale om en specialtilpasset cykel eller ej.

Som svar på rådets generelle kommentar om indhentelse af dokumentation i sagsbehandlingen, skal forvaltningen bemærke , at det i tillæg til erklæringer og øvrige oplysninger er nødvendigt at lave en funktionsvurdering i borgerens daglige omgivelser for at få et retvisende billede af borgerens funktionsniveau. Hvad angår rådets kommentar til kvalitetsstandarden for transport (§117) og antal af afgange, tilkøb af ekstra ture og klagemulighed, skal forvaltningen henvise til Movia.

Forvaltningen mener, at det fremgår tydeligt af kvalitetsstandarderne for midlertidig og længerevarende botilbud (SEL §§ 107 og 108), at det er borgerens behov, der afgør hvilket tilbud, der gives. Der står op til flere steder i standarderne, at ydelserne tilrettelægges på baggrund af borgerens konkrete, individuelle behov.

Forvaltningen imødekommer rådets forslag om at angive, hvem der i sager om specialundervisning for voksne sagsbehandler de målgrupper, der ligger uden for Visitation og Sundhedsfremmes bevillingskompetence. Det vil blive tilføjet i standarden.

Seniorrådet stiller sig i sit høringssvar undrende over for, at der i kvalitetsstandardernes visitationsprincipper er angivet, at der som udgangspunkt ikke visiteres førstegangsydelser til borgere over 65 år, med mindre der er tale om ganske særlige omstændigheder. Dernæst kommenterer rådet på enkelte sagsbehandlingsfrister, som de mener er upræcist angivet.

I forhold til kvalitetsstandarden for diabeteshjælpemidler (SEL §112) er det Seniorrådets holdning, at tilskuddet bør være ens for alle borgere med diagnosticeret diabetes, både type 1 og 2. Herefter bemærker rådet om kvalitetsstadarden for transport (SEL § 117), at der mangler en beskrivelse af handicapkørsel via Movia.

Afsluttende kommenterer Seniorrådet formuleringen om egenbetaling i kvalitetsstandarden for kontaktperson til døvblinde (SEL § 98). De finder det forvirrende, at der både står ingen egenbetaling og, at borgeren betaler for udgifter til kontaktpersonen.

Forvaltningens kommentarer:
Aldersgrænsen på de 65 år er ïkke defineret af Rødovre Kommune. Det fremgår af lovgivningen hvilke målgrupper, der kan få hvilke ydelser.

Med hensyn til sagsbehandlingstider er de varierende afhængigt af sagens kompleksitet.

Det er lovgivningen, der afgør tilskud til diabeteshjælpemidler (SEL §112). Det er ikke et spørgsmål om kommunalt serviceniveau.

Forvaltningen vil sørge for, at der bliver udarbejdet en kvalitetsstandard for handicapkørsel, som rådet efterlyser, og med hensyn til standarden for kontaktperson til døvblinde er det angivet, at det er gratis at få en kontaktperson, men at borgeren selv skal afholde udgifter til for eksempel aktiviteter. Dette er ikke en del af ordningen.

Det Lokale Beskæftigelsesråd svarer, at forslaget i sin helhed fremstår gennemarbejdet i forhold til både ydelser og visitationsprincipper, men bemærker, at det kunne være hensigtsmæssigt, at der også blev anført specifikke minimumsfrister for ydelser på det psykiatriske område.

Forvaltningens kommentar:
Det er ikke muligt at angive mere specifikke frister, da behovet er varierende, og at der reelt er ventetid, men der tages individuelle hensyn og prioriteres i forhold til, hvor behovet er størst.

Integrationsrådet betegner i sit høringssvar kvalitetsstandarderne som et godt værktøj, der sikrer, at bevillingskompetencen er synlig. Rådet hæfter sig desuden ved, at de kan bruges som grundlag for dialogbaseret samtale mellem borger og sagsbehandler. Integrationsrådet anbefaler afslutningsvis, at standarderne løbende evalueres for at sikre kvaliteten.

Lov- og plangrundlag

Lov om social service, lov om specialundervisning for voksne, lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, lov om aktiv beskæftigelsesindsats, lov om kompensation til handicappede i erhverv og sundhedsloven.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Januar 2013: Behandling af kvalitetsstandarder og høringssvar.
Efteråret 2012: Indkøb og implementering af model til behovsvurdering.
September 2013: Opfølgning på kvalitetsstandarderne.

Bilag

Bilag 1: Kvalitetsstandarder, indledning
Bilag 2: Kvalitetsstandarder på det specialiserede voksenområde
Bilag 3: Høringssvar fra Integrationsrådet
Bilag 4: Høringssvar fra Det Lokale Beskæftigelsesråd
Bilag 5: Høringssvar fra Handicaprådet
Bilag 6: Høringssvar fra Seniorrådet

Kommuneplan 2014 - program og tidsplan
Sag nr. 5

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen vedtog på deres møde den 28.08.2012 Kommuneplanstrategi 2012 - Fremtidens forstad - vækst gennem bæredygtig byudvikling (sag nr. 227).

I Kommuneplanstrategi 2012 beskrives hvilke temaer Rødovre Kommune ønsker, at arbejde med i den kommende kommuneplanproces. Denne gang gennem en temarevision af Kommuneplan 2010-2022.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

  1. at program og tidsplan for Kommuneplan 2014 vedtages, samt
  2. at alle fagudvalg tager stilling til, om der er udarbejdet politikker for deres fagområder, der kan have relevans for revisionen af kommuneplanen.

Beslutning

Anbefales.
(Til Økonomiudvalget). 

Sagsfremstilling

Kommuneplan 2014 kommer til at bestå af indholdet fra Kommuneplan 2010-2022, og en revision af temaet bæredygtig byudvikling. Derudover vil Kommuneplan 2014 også forholde sig til planlægningen siden sidst, herunder bl.a. de nye vandplaner.

Kommuneplanrevisionen omhandler fem udviklingsområder med fokus på det enkelte områdes muligheder og potentialer for, at bidrage til det rige hverdagsliv, kommunens fortsatte vækst og en samlet bæredygtig byudvikling i Rødovre.

I det efterfølgende vil det blive beskrevet, hvilke forslag til emner som Kommuneplan 2014 vil indeholde, samt et udkast til en tidsplan. Man kan betragte Kommuneplan 2014 som et tillæg til Kommuneplan 2010-2022, der påfører ændringer til de afsnit der omhandler byudvikling, samt vandplanens område.

Det er intentionen, at retningslinjer for byudvikling skal revideres, ligesom der skal tages stilling til rækkefølgeplanen for byudviklingsområderne. Herudover forventes det, at udviklingen i flere af byudviklingsområderne vil være nået så langt, at der kan indarbejdes nye detaljerede rammer for lokalplanlægningen for byudviklingsområderne.

Udkast til overordnet indholdsfortegnelse for revision af temaet bæredygtig byudvikling

Indledning:

  • Forord/indledning – velkommen
  • Fremtidens forstad – Kommuneplan 2014
  • Planlægning siden sidst
  • De nye vandplaner

Hovedstruktur og retningslinjer, Bysamfundet:

  • Byudvikling i Rødovre
  • Retningslinjer for byudvikling i Rødovre
  • En samlet byudvikling
  • De 5 byudviklingsområder

Hovedstruktur og retningslinjer, Trafik, miljø og forsyning:

  • Vand
  • Retningslinjer for vand

Rammer for lokalplanlægningen:

  • Detaljerede rammer i byudviklingsområder

En samlet byudvikling i Rødovre

Som det er beskrevet i Kommuneplanstrategi 2012 er det vigtigt, at sikre en bæredygtig sammenhængende byudvikling.
De fem udviklingsområder er placeret i forskellige dele af kommunen, og det er vigtigt at sikre, at der skabes en sammenhæng i udviklingen, så der sikres et bredt udbud af nye boliger, erhverv og andre byfunktioner, der kan være med til at tiltrække en lang række nye borgere og arbejdspladser til Rødovre, samtidig med at der sikres bedre forhold for dem der allerede bor og arbejder i kommunen.

De store trafikårer både forbinder og opdeler byen og byudviklingsområderne, ligesom den kollektive trafik, herunder en kommende letbane og en eventuel metro, forbinder områderne. Andre elementer som grønne strøg er også med til at skabe en sammenhæng. Derudover er det vigtigt, at skabe en relation mellem det nye og det der har været, for at sikre en autencitet i byudviklingen. Der skal ikke bare planlægges for en bæredygtig sammenhængende byudvikling generelt, men derimod skal byudviklingen være forankret i det lokale miljø i Rødovre. Derfor skal Rødovres arkitektoniske og kulturhistoriske kvaliteter være grundlaget for en ny udvikling.

Kommuneplan 2014 vil indeholde et forslag til hvilke elementer det er vigtigt at planlægge for, når sammenhængskraften i bybilledet i årene fremover skal styrkes.

Disse forslag vil hænge tæt sammen med Rødovre Kommunens visioner for byudviklingen, både med hensyn til den ønskede boligudvikling, den ønskede erhvervsudvikling og den ønskede arkitektoniske udvikling. Derfor vil kommuneplanen naturligt følge op på og udarbejdes i tæt relation til kommunens allerede vedtagne politikker på området, og dem der skulle komme i planprocessen. Herunder kan blandt andet nævnes Erhvervspolitik og en kommende Arkitekturpolitik.

De 5 udviklingsområder

Der udpeges fem udviklingsområder i Kommuneplanstrategi 2012, hvoraf de 4 også er udpeget i Kommuneplan 2010-2022, side 98.

  1. Området ved Islev Torv (Rødovre Nord)
  2. Området omkring bymidten (Bykernen)
  3. Korsdalskvarteret
  4. Rødovre Syd
  5. Islevdal Erhvervskvarter

De fem udviklingsområder er på nuværende tidspunkt nået til forskellige stadier i planprocessen, og indholdet i den kommende kommuneplan vil afspejle dette. Områderne Rødovre Nord og Rødovre Syd er de områder, der på nuværende tidspunkt er nået længst i planprocessen.

Her gives en kort status for de fem områder – en oversigt over udviklingen siden vedtagelsen af Kommuneplanstrategi 2012.

1 Rødovre Nord – Der er afsat ressourcer til igangsætning af lokalplanarbejdet efter der blev fundet en vinder af EUROPAN11. Det undersøges hvorvidt Rødovre Kommune i samarbejde med Freja (Statens ejendomsselskab) kan igangsætte en lokalplanproces med konkurrencevinderen, tegnestuen SLETH, hvor konkurrenceprojektets visioner omformes til en lokalplan, der derudover også tager den kommende letbane i Ring 3, og et ønske om en tunnel under M3, med som vigtige parametre i den nye plan.

2 Bykernen – Der er ikke siden offentliggørelsen af Kommuneplanstrategi 2012 i oktober, sket yderligere i udviklingen af Bykernen.

3 Korsdalskvarteret – Der er ikke siden offentliggørelsen af Kommuneplanstrategi 2012 i oktober, sket yderligere i udviklingen af Korsdalskvarteret.

4 Rødovre Syd – Der er afsat ressourcer til, at igangsætte en proces, der skal sikre realisering af konkurrenceprojektets og Rødovre Kommunes visioner for området. Der fokuseres på to delforløb i den kommende periode. Et forløb omkring udviklingen omkring Rødovre Station og Agerkær, og et forløb hvor Rødovre Kommune i samarbejde med boligselskaberne i området, igangsætter en proces der skal munde ud i en lokalplan, hvorefter boligbebyggelsen kan omdannes i forlængelse af konkurrenceprojektet.

5 Islevdal Erhvervskvarter – Rødovre Kommune er i gang med en undersøgelse af erhvervsklimaet i kommunen. Dette skal sammen med Erhvervspolitikken danne grundlag for en udvikling af erhvervsområdet, der i højere grad tilpasser sig den aktuelle situation og muliggør flere typer af erhverv, herunder service- og administrationserhverv, som i en længere periode har været efterspurgt.

Planlægning siden sidst

Det forventes, at Staten udsender et forslag til Fingerplan 2012 primo 2013. En revision af Fingerplanen vil give nye og ændrede muligheder for planlægningen i Rødovre Kommune. Det forventes, at Fingerplanen vil indeholde regler for stationsnærhed og udvikling langs letbanen.
Der vil ligeledes løbende blive indarbejdet statslige krav og muligheder for planlægningen.

Derudover vil Rødovre Kommunes egen planlægning siden sidst blive indarbejdet i det omfang, det er omfattet af revisionsområdet Byudvikling, f.eks. lokalplaner, politikker mv.

Indarbejdelse af vandplanerne

Siden Kommuneplan 2010-2022 blev vedtaget har Staten udsendt vandplanerne. Som varslet både i Kommuneplan 2010-2022 og Kommuneplanstrategi 2012 skal vandplanen indarbejdes i Kommuneplan 2014.

Udkast til tidsplan

Vi forventer, at Forslag til Kommuneplan 2014 kan vedtages af den siddende Kommunalbestyrelse i slutningen af 2013. Herefter sendes planforslaget i høring.
I høringsperioden foreslås det, at der ligesom med Forslag til Kommuneplanstrategi 2012 inviteres til en cafedebat eller lignende, hvor alle interesserede borgere, politikkere og erhvervsdrivende m.fl. kan deltage. Der vil derudover blive overvejet andre måder, at inddrage borgerne i planlægningen, såsom traditionel oplysning på offentlige steder med plakater og lignende, samt muligheder for at komme med kommentarer på hjemmesiden, på postkort eller lignende.

Vi forventer, at den endelige Kommuneplan 2014 vil kunne vedtages af den nye Kommunalbestyrelse medio 2014.

Der er afsat to møder med direktionen et i marts 2013 og et i marts 2014.

Der er afsat tid til møder med forvaltningerne i april 2013. Her vil der være mulighed for at drøfte fagforvaltningernes relevante politikker mv. Derudover kan der indkaldes til møder med relevante faggrupper, når der opstår et behov.

Temamøde for Kommunalbestyrelsen

Vi foreslår, at der afholdes et temamøde for Kommunalbestyrelsen i juni 2013, hvor der vil være mulighed for Kommunalbestyrelsen til blandt andet, at drøfte planlægningen i udviklingsområderne.

Lov- og plangrundlag

Planloven.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Forslag til tidsplan vedlagt som bilag.

Bilag

Bilag 1: Udkast til tidsplan for Kommuneplan 2014 af 08.01.2013

Diverse
Sag nr. 6

Sagens kerne

Beslutning

13. august 2013: Møde med Seniorråd og Handicapråd
5. marts 2013: Møde med Seniorråd
5. november 2013: Møde med Seniorråd 

 


Protokollen oplæst. Mødet afsluttet kl.: 17:45

_______________
Britt Jensen 
_______________
Ahmed H. Dhaqane 
   
_______________
Lene Due 
_______________
Svend Erik Pedersen 
   
_______________
Henrik Kalat Pedersen 
 
  _______________
/Ole Pass