Social- og Sundhedsudvalget

15-09-2015

Medlemmer

Britt Jensen (A)
Lene Due (A)
Henrik Kalat Pedersen (O)
Claus Gisselmann Olsen (V)

Fraværende

Ahmed H. Dhaqane (A)

Sager 58 - 66

Fold alle ud

Meddelelser
Sag nr. 58

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Meddelelsespunktet:

  • Nyhedsliste for Social i perioden 17.07.2015 - 28.08.2015

Indstilling

Meddelelsespunktet forelægges til orientering.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Bilag 1: Nyhedsliste for Social i perioden 17.07.2015 – 28.08.2015

Klippekortsmodellen - ansøgning om udgiftsneutral tillægsbevilling
Sag nr. 59

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I forbindelse med aftale om Finanslov for 2015 er der afsat 75 mio. kr. i 2015 og 150 mio. kr. årligt fra 2016 og frem til at styrke livskvaliteten for de svageste hjemmehjælpsmodtagere gennem en klippekortsmodel.

Midlerne fordeles på baggrund af en objektiv fordelingsnøgle for udgiftsbehovet på ældreområdet. Rødovre Kommunes andel af midlerne er 558.000 kr. i 2015 og 1.115.000 kr. i 2016.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

  1. at der gives tillægsbevillinger på 558.000 kr. i 2015 og 1.115.000 kr. i 2016 til finansiering af "Klippekortet"
  2. at der gives en tillægsbevilling på -558.000 kr. i 2015 og -1.115.000 kr. i 2016 (indtægt) vedrørende tilskud fra staten

der gives tillægsbevillinger på 558.000 kr. i 2015 og 1.115.000 kr. i 2016 til finansiering af "Klippekortet"

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte på sit møde den 24. februar 2015 (sag nr. 33) forslag til udmøntning af puljemidlerne til øget livskvalitet til de svageste hjemmehjælpsmodtagere - "Klippekortmodellen". Udmøntningen er senere godkendt af Social- og Indenrigsministeriet.

Lov- og plangrundlag

Finanslovsaftalen for 2015

Økonomiske konsekvenser

Den godkendte anvendelse af puljemidlerne har ingen økonomiske konsekvenser for Rødovre Kommune.

Anvendelsen af det bevilgede tilskud bogføres særskilt af hensyn til regnskabsaflæggelse til ministeriet.

Tidsplan

Regnskabsårene 2015 og 2016

Indkøb af PDA’er til hjemmeplejen
Sag nr. 60

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger ansøgning om anlægsbevilling til brug for indkøb af PDA’ere (håndholdte tablets) til hjemmeplejen.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at der gives en anlægsbevilling til frigivelse af rådighedsbeløb på 2 mio. kr.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

På anlægsbudgettet (investeringsoversigten) i budget 2013 er der afsat et rådighedsbeløb på 2.000.000 kr., der i forbindelse med regnskab 2013 og 2014 er overført til budget 2015.

Rådighedsbeløbet skal bruges til indkøb af PDA’ere, der skal forbedre hjemmeplejens arbejdsgange og styrke kommunikationen, informationen og dokumentationen i hjemmeplejen ved at give umiddelbar adgang til kørelister, oplysninger om medicinbehov, borgernes visitationsbillede mv. Indkøbet omfatter:

  1. Anskaffelse af PDA’ere
  2. Arbejdspladslicenser
  3. Uddannelse af slutbrugere.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Der er afledte driftsudgifter på årligt 500.000 kr., som er afsat i budget 2015 og frem.

Tidsplan

Indkøbet er forsinket pga. forsinkelser hos IT-leverandøren i opsætningen af platformen for PDA’erne. Indkøbet forventes afsluttet i 2015.

Dorthe Mariehjemmet regnskab 2014
Sag nr. 61

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Bestyrelsen for det selvejende plejehjem Dorthe Mariehjemmet forelægger regnskab 2014.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

  1. at regnskabet tages til efterretning
  2. at prisaftalen ikke justeres

Beslutning

Punkt 1: Indstilles taget til efterretning.
Punkt 2: Anbefales.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen indgik den 22. december 2009 (sag nr. 237) en ny aftale med bestyrelsen for Dorthe Mariehjemmet med virkning fra regnskabsåret 2010. Aftalen indebærer, at Rødovre Kommune betaler en fast døgntakst for de visiterede beboere, og at såvel over- som underskud er Rødovre Kommune uvedkommende.

Regnskab for 2014 viser et overskud på 680.812 kr.

Social- og Sundhedsforvaltningen har følgende kommentarer til regnskabet:

I ledelsesberetningen fremgår det,

at "i perioden 2010 og til 2014 er dagtaksten i gennemsnit steget med 1,51%, hvilket efter ledelsens opfattelse ikke dækker udviklingen i de faktiske omkostninger".

Forvaltningens kommentarer er, at ifølge aftalen fremskrives budgettet årligt med KL´s vægtede fremskrivningsprocent, og det er Dorthe Mariefonden, der oplyser taksten overfor Dorthe Mariehjemmet. Den takst, der er opkrævet i 2014, er i overensstemmelse med forvaltningens beregning.

I ledelsesberetningen fremgår det at ”Det hører med til beskrivelsen af årets resultat, at 490.300 kr. er indgået sent i regnskabsåret (november) og repræsenterer øremærkede midler til aktiviteter/genoptræning/demensindsats.”

Forvaltningens kommentarer er, at der i budget 2014 blev afsat 500.000 kr. til hvert af de fire plejehjem, der var øremærket til ansættelse af en medarbejder pr. plejehjem til at styrke mulighederne for aktiviteter og samvær med beboerne, som ikke indgik i den almindelige drift. 490.300 kr. blev afregnet med Dorthe Mariehjemmet pba. af en konkret opgørelse fra plejehjemmet.

I ledelsesberetningen fremgår det at "I

årets løb er antallet af raske smittebærere reduceret … til for nærværende kun at udgøre 1 beboer.” ... ”Denne betydende faktor har afstedkommet en bestyrelsesbeslutning om, at der er behov for en tilpasning af afregningsformen. Enhedstaksten er ikke længere dækkende i forhold til de væsentlige forskelle i beboer-profiler, som de seneste tre år udviser. Det er ledelsens udgangspunkt, at en mere realistisk afregningsform kan træde i kraft fra år 2016.”

Forvaltningens kommentarer er, at der er beboere med særlige plejebehov på alle plejehjem, i Rehabiliteringsafdelingen og i hjemmeplejen. Der er ikke ændret i betalingsformen eller givet yderligere bevilling til disse institutioner i budgetforslag 2016, hvilket er meddelt ledelsen på Dorthe Mariehjemmet.

I ledelsesberetningen fremgår det at ”Belægningsprocenten har i året udgjort 96,6%. Uagtet et udgangspunkt at bringe den op i forhold til tidligere er dette ikke sket. Årsagerne er, at 5 … beboere er afgået ved døden umiddelbart før eller efter deres indflytning, og at skærpede desinfektionskrav i visse tilfælde forlænger istandsættelses- perioden. Det første forhold afspejler en generel tendens: at beboere, som visiteres, er signifikant svagere på tidspunktet, de bevilges en plads. Restlevetiden er kortere …, plejebehovet større og plejeopgaven er mere kompleks.”

Forvaltningens kommentarer er, at belægningsprocenten i 2014 på 96,58% er på niveau med belægningsprocenten i 2013 på 96,56%.

Af revisionsprotokollatet af 24.03.15 fremgår det, at:

"En belægningsprocent på 96,58 ligger under, hvad der normalt er gældende for tilsvarende plejehjem". … ”Da Rødovre Kommune betaler døgntakst frem til en beboers lejemål er opsagt og tømt betales der i realiteten for alle 365 dage og på den baggrund afviger plejebetalingen ikke markant fra det offentlige.”

Forvaltningens kommentarer er, at omkostningerne pr. realiseret plejedag er faldet fra 1.575 kr. i 2013 til 1.569 kr. i 2014. Antal ansatte er steget fra 97,97 til 98,60.

Af revisionsprotokollatet fremgår det at "Lån Rødovre Kommune kr. 3.800.000. Beløbet relaterer sig til et likviditetslån etableret i 2009. Der foreligger ingen aftale om afvikling, og lånet er ikke forrentet.”

Forvaltningens kommentarer er, at vi i tilknytning til regnskab 2013 har fået oplyst, at der i budget 2014 er indregnet en påbegyndelse af afvikling af lånemellemværendet med kr. 200.000. Vi vil tage kontakt til Dorthe Mariehjemmet for en aftale om dette.

Lov- og plangrundlag

Aftale med bestyrelsen for Dorthe Mariehjemmet.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Årsregnskab 2014 for Dorthe Mariehjemmet

Udkast til den sammenhængende børnepolitik for børn med særlige behov
Sag nr. 62

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen vedtog i december 2014 Børne- og Ungepolitikken for Rødovre Kommune. Den er gældende for alle børn og unge og er udarbejdet i et samarbejde mellem forvaltningerne. Den sammenhængende børnepolitik for børn med særlige behov er udarbejdet efterfølgende og skal ses som et tillæg til Børne- og Ungepolitikken.

Udkast til Den Sammenhængende Børnepolitik for børn med særlige behov i Rødovre Kommune forelægges til godkendelse.

Sagen forelægges samtidig i Børne-og Skoleudvalget.

Indstilling

Social-og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at udkast til Den Sammenhængende Børnepolitik for børn med særlige behov godkendes.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

I forbindelse med Kommunalbestyrelsens godkendelse af Børne-og Ungepolitikken på møde den 16. december 2014 (sag nr. 247), har Social-og Sundhedsudvalget ønsket fremlæggelse af et udkast til en opdateret Sammenhængende Børnepolitik for børn med særlige behov.

I henhold til servicelovens § 19 stk. 2 skal Kommunalbestyrelsen udarbejde en sammenhængende børnepolitik. Formålet med politikken er at sikre sammenhæng mellem det generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte.

Politikken indeholder de overordnede målsætninger for indsatsen, beskrivelse af de værdier, der ligger til grund for arbejdet samt beskrivelse af de konkrete indsatser på området.

Lov- og plangrundlag

Serviceloven § 19 stk.2.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Udkast til Den Sammenhængende Børnepolitik i Rødovre Kommune 2015-2019

Særlige indsatsområder på det frivillige sociale område 2016
Sag nr. 63

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger forslag til særlige indsatsområder på det frivillige sociale område 2016.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at forslag til særlige indsatsområder på det frivillige sociale område 2016 godkendes.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen skal i følge servicelovens § 18 samarbejde med frivillige sociale foreninger og blandt andet årligt afsætte et beløb til støtte af frivilligt socialt arbejde. Det er op til en lokal politisk afgørelse at prioritere, hvilke frivillige sociale aktiviteter der skal tildeles støtte.

I henhold til Rødovre Kommunes politik på det frivillige sociale område skal Social- og Sundhedsudvalget hvert år udpege særlige målgrupper eller indsatsområder, hvor en frivillig, social indsats ønskes iværksat.

Formålet er at fremme det frivillige sociale arbejde på udvalgte områder og dermed målrette den økonomiske støtte til Rødovre Kommunes overordnede strategier og indsatsområder. Det betyder ikke, at foreninger kun kan søge støtte til de politisk prioriterede områder; der kan også søges til andre projekter og aktiviteter.

Derudover tjener de politisk prioriterede indsatsområder som inspiration til de årlige arrangementer for medlemmerne af de frivillige sociale foreninger (årets ildsjæl, forårskonference og netværksaften samt det nystartede dialogmøde).

Der reserveres et mindre beløb til støtte af nye initiativer, der opstår uden for ansøgningsfristerne i maj og november. Det understreges, at der kan bevilges midler uden for fristerne hvis der er tale om nyskabende aktiviteter og projekter.

Social- og Sundhedsudvalget godkendte på sit møde den 5. marts 2013 (sag nr. 20) følgende indsatsområder og målgrupper:

  • Psykisk sårbare
  • Forebyggelse
  • Etablering af frivillige netværk på sundhedsområdet.

Udvalget besluttede på sit møde den 11. marts (sag nr. 21) at videreføre indsatsområderne i 2014, da der på daværende tidspunkt var mange nye initiativer i gang på området som eksempelvis revidering af frivillighedspolitikken og "Sammen om Rødovre" projekterne.

Der er samlet set i 2014 og første halvår 2015 modtaget følgende antal ansøgninger inden for de politisk prioriterede områder:

  • Psykisk sårbare: 23
  • Forebyggelse: 28
  • Etablering af frivillige netværk på sundhedsområdet: 8.

Forslag til indsatsområder 2016

  • Etablering af frivillige netværk på sundhedsområdet (videreførelse)
  • Grobund for netværk og samarbejde på tværsEtablering af frivillige netværk på sundhedsområdet (videreførelse) Etablering af frivillige netværk på sundhedsområdet.

 

Rødovre Sundhedscenter tilbyder flere forskellige borgerrettede aktiviteter, kurser og forløb med et sundhedsfremmende indhold. Efter endt forløb i Sundhedscentret kan netværket med fordel drives videre i frivilligt regi, så deltagerne - hvis de ønsker det - kan fortsætte med at mødes og bakke hinanden op i at fastholde livsstilændringen.

Det har været et indsatsområde siden 2012, men vi ønsker at videreføre det, da det fortsat er et centralt indsatsområde både i sundhedspolitikken og i politikken på det frivillige sociale område, hvor der er fokus på øget samarbejde mellem det offentlige og civilsamfundet. I efteråret 2015 inviterer Social- og Sundhedsudvalget og Rødovre Frivilligcenter patientforeningerne i Rødovre til et dialogmøde for blandt andet at drøfte, hvordan vi kan samarbejde endnu tættere. Dette møde kan medvirke til at puste ny energi i indsatsområdet.

Det er ikke kun patientforeninger, der kan søge inden for dette indsatsområde. Alle frivillige sociale foreninger, der ønsker at sætte fokus på emner som eksempelvis kost og motion, kroniske sygdomme m.m., kan søge.

Grobund for netværk og samarbejde på tværs.
Strategimål 2 i politikken på det frivillige sociale område handler om, at Rødovre Kommune vil bidrage til at skabe synlighed og netværk på frivillighedsområdet samt skabe grobund for netværk på tværs af de frivillige sociale foreninger. Det gør vi blandt andet ved at afholde tre årlige arrangementer, hvor deltagerne mødes på tværs af foreninger.

For at styrke netværksdannelse og tværgående samarbejde yderligere udpeges det til et særligt indsatsområde i 2016. Samarbejde er naturligvis ikke noget mål i sig selv. Formålet med samarbejdet er at gøre endnu mere for de mennesker eller den sag, som de hver især har fokus på. Der er meget at vinde ved at arbejde sammen på tværs; det giver mulighed for erfaringsudveksling og vidensdeling, og det kan være med til at udvikle nye aktiviteter, tilbud og løsninger. Foreningerne opfordres derfor til at tænke i samarbejde og fælles aktiviteter.

Lov- og plangrundlag

Serviceloven § 18.
Rødovre Kommunes politik på det frivillige sociale område.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

September: Social- og Sundhedsudvalget beslutter politisk prioriterede indsatsområder for 2016.
Oktober: Indsatsområderne udmeldes på Rødovre Kommunes hjemmeside og pr. brev til de frivillige sociale foreninger.
November: Frist for ansøgninger til § 18-puljen.

Godkendelse af rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og specialundervisning
Sag nr. 64

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommunerne har ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde og specialundervisning. Det omfatter ansvaret for udarbejdelse af en årlig rammeaftale, der består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning.

Rammeaftalen er udarbejdet på baggrund af kommunernes indberetning til KKR Hovedstaden, og KKR Hovedstaden har på møde den 26. juni 2015 indstillet, at kommunerne og Region Hovedstaden godkender udviklingsstrategien og styringsaftalen i rammeaftale 2016. Rammeaftalen forelægges hermed til godkendelse.
Sagen forelægges samtidig for Børne- og Skoleudvalget.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at rammeaftale 2016 med udviklingsstrategi og styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning godkendes

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Rammeaftalen for det specialiserede socialområde og specialundervisning består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale.

Udviklingsstrategien består af en analysedel, der beskriver de tværkommunale udviklingsprojekter i 2016 og af en del, der beskriver øvrig tværkommunal koordination. Analysedelen er udarbejdet på baggrund af indberetninger fra kommunerne og afdækker i hvilket omfang, der opleves sammenhæng mellem kommunernes behov for de højt specialiserede tilbud og tilbuddenes udbud af pladser. Derudover kortlægger analysedelen udviklingen i kapacitet og belægning i de højt specialiserede tilbud.

Generelt oplever kommunerne ikke akutte problemstillinger i forhold til sammenhæng mellem efterspørgslen efter og udbud af pladser. Der vurderes derfor ikke aktuelt at være behov for i 2016 at indgå tværkommunale aftaler og/eller aftaler mellem kommuner og regionen om reguleringer af tilbud eller pladser i 2016.

Der kan dog ses nogle tendenser, der vanskeliggør kommuneres muligheder for at give det mest hensigtsmæssige tilbud til borgerne. Det har givet anledning til at sætte fokus på fire fokusområdet for den tværkommunale koordination:

  1. Når borgere med svære og komplekse handicap bliver ældre
  2. Øget diagnosticering af børn og unge med autisme, autismespektrum forstyrrelser og ADHD
  3. Behov for en omstillingsparat tilbudsvifte med stor fleksibilitet i tilbuddene
  4. Målrettede tilbud til voksne med hjerneskade skal fortsat sikres

Derudover vil der i udviklingsaftalen 2016 være fokus på at udarbejde en strategi for det tværgående specialiserede socialområde i hovedstadsregionen, herunder fastsættelse af målsætninger for området. Formålet med strategien er at udvikle en fælles ramme, der kan understøtte den tværgående koordination, samarbejdet og ejerskabet på området.

Styringsaftale 2016 består af en aftale om takstudvikling, en takstmodel for beregning af takster for tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning, principper for samarbejde om tilbuddene og procedurer for de mest specialiserede tilbud.

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreområde og Bekendtgørelse om rammeaftaler mv. på specialundervisningsområdet

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Tidsplan

Udviklingsstrategi og styringsaftale til den sociale rammeaftale 2016 skal godkendes i kommunerne inden den 01.10.2015.

Bilag

Bilag 1: Opsummering af konklusioner og fokusområder Udviklingsstrategi 2016
Bilag 2: Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2016
Bilag 3: Bilag 1 Oversigt over tilbud beliggende i hovedstadsregionen
Bilag 4: Bilag 2 Oversigt over tilbud omfattet af udviklingsstrategi 2016
Bilag 5: Bilag 3 Oversigt over belægning og kapacitet på tilbudstyper fordelt efter målgrupper
Bilag 6: Bilag 4 De mest specialiserede tilbud i udviklingsstrategi 2016
Bilag 7: Bilag 5 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger
Bilag 8: Bilag 6 Det mellemkommunale samarbejde på specialundervisningsområdet i hovedstadsområdet
Bilag 9: Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2016
Bilag 10: Bilag 1 Styringsaftale 2016
Bilag 11: Bilag 2 Styringsaftale 2016
Bilag 12: Bilag 3 Styringsaftale 2016
Bilag 13: Bilag 4 Styringsaftale 2016

Godkendelse af høringssvar til udkast til Praksisplan for Almen Praksis i Region Hovedstaden 2015-2018
Sag nr. 65

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Praksisplansudvalget i Region Hovedstaden har udarbejdet Praksisplan for almen praksis 2015–2018. Praksisplanen er sendt i høring, og Rødovre Kommune har samarbejdet med de andre kommuner i planområde Midt (Egedal, Furesø, Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe, Ballerup, Rudersdal, Gentofte og Rødovre) om et fælles høringssvar.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at kommuneklynge Midt´s høringssvar godkendes som Rødovre Kommunes høringssvar vedr. praksisplan for almen praksis 2015–2018.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Folketinget vedtog d. 27. juni 2013 ændringer til Sundhedsloven, som justerer planlægningsbestemmelserne for almen praksis. Ændringerne betyder bl.a., at der er nedsat et Praksisplanudvalg mellem region, kommuner og almen praksis med ansvar for at udarbejde en praksisplan for almen praksis’ opgavevaretagelse i regionen.

Praksisplanen for almen praksis udgør en del af regionens sundhedsaftale, og relevante opgaver fra sundhedsaftalen er beskrevet i praksisplanen med fokus på almen praksis’ rolle i opgaveløsningen. Praksisplanen er således et centralt samarbejds- og planlægningsværktøj mellem region, kommuner og praktiserende læger.

Praksisplan for almen praksis 2015–2018 er sendt i høring i juni 2015. Kommunerne i planområde Midt har valgt at udarbejde et fælles høringssvar, som behandles politisk i alle kommunerne. Høringsfristen er 18. oktober 2015, hvorefter planudkastet tilrettes af Praksisplansudvalget på baggrund af de indkomne høringssvar. Praksisplanen forventes herefter godkendt, så praksisplanen kan træde i kraft ved årsskiftet.

Praksisplanen for almen praksis 2015–2018 består af tre hovedafsnit:

1. Kapacitet og tilgængelighed

Dette afsnit indeholder bl.a. anbefalinger vedrørende:

  • Lægedækning og praksisstruktur
  • Rekruttering og fastholdelse
  • Betjening af akuttilbud og sygebesøg
  • Tilgængelighed

2. Udvikling af et sammenhængende sundhedsvæsen

Dette afsnit indeholder anbefalinger vedrørende:

  • Samarbejde om bestemte målgrupper
  • Samarbejde om medicin
  • Digital kommunikation
  • Samarbejde mellem almen praksis og det øvrige sundhedsvæsen.

3. Kvalitet

Dette afsnit indeholder anbefalinger vedrørende:

  • Rammer for kvalitetsudvikling og faglig udvikling i almen praksis
  • Implementering af Den Danske Kvalitetsmodel i almen praksis
  • Den organisatoriske kvalitet
  • Den sundhedsfaglige kvalitet
  • Den patientoplevede kvalitet
  • Datadrevet kvalitetsudvikling

Kommuneklynge Midt finder, at praksisplanen overordnet set er en velskrevet plan. Praksisplanen dækker til dels de problemstillinger, kommunerne står overfor i samarbejdet med almen praksis og sætter således en god ramme for det videre samarbejde mellem kommune og almen praksis.

Praksisplanen indeholder mange gode hensigtserklæringer, visioner og anbefalinger, og planen ser ud til at styrke de praktiserende lægers rolle som medansvarlig for borgernes sundhed og forebyggelse af sygdom. Alligevel er planen fra et kommunalt perspektiv ikke så konkret som ønsket, og den er heller ikke særlig forpligtende overfor parterne.

Kommuneklynge Midt påpeger i høringssvaret, at det er vigtigt, at der i regi af sundhedsaftalerne sker drøftelser om, hvad læge- og sundhedshuse skal indeholde, og at dette indhold defineres med inddragelse af repræsentanter fra kommunerne. Kommuneklynge Midt mener, at et øget antal kompagniskabspraksis er en naturlig og hensigtsmæssig udvikling af det nære sundhedsvæsen.

Kommuneklynge Midt anbefaler, at modeller for den lægefaglige betjening af de kommunale tilbud drøftes og konkretiseres yderligere.

Kommuneklynge Midt opfordrer til, at der stilles krav om, at tilgængeligheden for bevægelseshæmmede i almen praksis forbedres. Kommunerne bifalder, at oplysningerne om handicapvenligheden i de enkelte praksis forbedres på

www.sundhed.dk, så borgerne kan søge på læger ud fra kriterier om handicapvenlighed.

Kommuneklynge Midt påpeger i høringssvaret, at ansvaret for den borgerrettede forebyggelse er kommunens, og at et tæt samarbejde med almen praksis er afgørende for, hvor mange borgere kommunen kan nå med sine indsatser. Kommuneklynge Midt opfordrer til, at de praktiserende læger i endnu højere grad indgår i et systematisk samarbejde med kommunen om at opspore borgere og henvise dem til de kommunale sundhedstilbud.

Endelig gør kommuneklynge Midt opmærksom på, at det er vigtigt at kommunerne involveres i implementeringen af praksisplanen.

Lov- og plangrundlag

Ingen

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Tidsplan

Ingen

Bilag

Bilag 1: Høringsudkast praksisplan for almen praksis 2015-18
Bilag 2: Grundbeskrivelse incl retttelsesblade - Høringsversion
Bilag 3: Høringssvar vedr praksisplan for almen praksis 2015-2018_kommuneklynge Midt_FÆRDIG

Diverse
Sag nr. 66

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Protokollen oplæst. Mødet afsluttet kl.: 18:45.