Social- og Sundhedsudvalget

08-03-2016

Medlemmer

Britt Jensen(A)
Ahmed H. Dhaqane(A)
Henrik Kalat Pedersen(O)
Lene Due(A)
Claus Gisselmann Olsen(V)

Sager 13 - 20

Fold alle ud

Meddelelser
Sag nr. 13

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Meddelelsespunkterne:

  1. Nyhedsliste for Social i perioden 21.01.2016 - 29.02.2016
  2. Redegørelse for § 18-støtte til frivilligt socialt arbejde i 2014

Indstilling

Meddelelsespunkterne forelægges til orientering.

Bilag

Bilag 1: Nyhedsliste for Social i perioden 21.01.2016 - 29.02.2016
Bilag 2: Redegørelse for § 18-støtte til frivilligt socialt arbejde i 2014

Udarbejdelse af en værdighedspolitik
Sag nr. 14

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

I forbindelse med Finansloven 2016 blev der indgået aftale om, at kommunerne skal udarbejde en værdighedspolitik. Til at understøtte udbredelsen og implementeringen af værdighedspolitikken er der afsat en milliard kr. årligt fra 2016 og frem. Rødovre Kommunes andel af midlerne er 7.272.000 kr.

Social- og Sundhedsforvaltningen har udarbejdet en proces og tidsplan for udarbejdelse af værdighedspolitikken.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at forslag til proces og tidsplan for udarbejdelse af en værdighedspolitik godkendes.

Sagsfremstilling

Sundheds- og Ældreministeriet har fremsat lovforslag om udarbejdelse af en værdighedspolitik for ældreplejen. Lovforslaget forventes at træde i kraft den 1. marts 2016.

I følge lovforslaget forpligtes kommunerne til at træffe beslutning om, samt efterfølgende at offentliggøre, en værdighedspolitik for den kommunale ældrepleje.

I lovforslaget er det fastsat, at den nye politik som minimum skal beskrive, hvordan ældreplejen understøtter indsatsen hos borgeren i forhold til fem indsatsområder:

  • Livskvalitet
  • Selvbestemmelse
  • Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen
  • Mad og ernæring
  • En værdig død

Værdighedspolitikken og redegørelsen for de afsatte midler skal godkendes og offentliggøres af Kommunalbestyrelsen senest den 1. juli 2016.

Værdighedspolitikken og redegørelsen for de afsatte midler indsendes herefter til Sundheds- og Ældreministeriet til behandling, hvorefter midlerne udbetales til kommunen.

I forbindelse med udarbejdelsen af værdighedspolitikken foreslår Social- og Sundhedsforvaltningen, at der indkaldes til heldagsmøde med det samlede Seniorråd og brugerrepræsentanterne fra Handicaprådet. I forbindelse det anmeldte tilsyn på plejehjemmene, hvor bruger, pårørende og medarbejdere er til stede, vil værdighedspolitikken blive behandlet. Derudover vil der blive afholdt dialogmøde med medarbejdere i hjemmeplejen.

Rødovre Kommunes værdighedspolitik skal tage afsæt i ældrepolitikken, som i forvejen bygger på principper for et værdigt ældreliv. Værdighedspolitikken udstikker retningen for kommunens ældrepleje i resten af den nuværende kommunalbestyrelsesperiode. Social- og Sundhedsforvaltningen foreslår, at der inden for rammerne af de fem hovedområder udarbejdes en kort og præcis politik, som beskriver de overordnede værdier og prioriteringer for Rødovre Kommunes ældrepleje. Udarbejdelse af værdighedspolitikken vil i stor udstrækning være en redaktionel opgave og en konkretisering af initiativer.

Lov- og plangrundlag

Finansloven for 2016.
Lov om social service.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

1. marts - 15 april 1016: Dialogmøder med henblik på input til værdighedspolitikken

Maj 2016: Udkast til værdighedspolitik og redegørelse for de afsatte midler, forelægges til drøftelse i Social- og Sundhedsudvalget

Juni 2016: Godkendelse af værdighedspolitikken og redegørelse for de afsatte midler forelægges til godkendelse på den politiske møderække i juni måned.

Bilag

Bilag 1: Brev fra Sundheds- og Ældreminister Sophie Løhde om værdighedspolitikker for ældreplejen.
Bilag 2: Foreløbigt tilsagnsbrev Rødovre Kommune en værdig ældrepleje 2016.
Bilag 3: Bilag 1. Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2016.
Bilag 4: Bilag 1a. Elementer i en værdighedspolitik.
Bilag 5: Bilag 2. Grundlag for ydelse af tilskud til gennemførelsen af en mere værdig ældrepleje.

Ansøgning om udgiftneutral tillægsbevilling - pulje til demensboliger
Sag nr. 15

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I satspuljeaftalen for 2015 er der afsat 18 mill. kr. til indretning af demensboliger, som tager højde for dementes særlige behov og dermed bidrager til at skabe øget tryghed og livskvalitet for demente beboere.

Social- og Sundhedsforvaltningen har til indretning af skærmet enhed på plejehjemmet Engskrænten fået tilsagn om støtte med 117.352 kr. og ansøger om en udgiftneutral tillægsbevilling.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at der gives en tillægsbevilling på 117.352 kr. i 2016 til Social- og Sundhedsudvalget til indretning af skærmet demensenhed på plejehjemmet Engskrænten, samt en tilsvarende indtægtsbevilling vedrørende indtægten fra staten.

Sagsfremstilling

I forbindelse med ombygningen af plejehjemmet Ørbygård, og nedgangen i antal af beboere, er der behov for etablering af en skærmet enhed til de borgere, der er hårdest ramt af deres demenssygdom. Ved etablering af de midlertidige døgnpladser på plejehjemmet Engskrænten er det naturligt at sikre et sammenhængende tilbud til borgere med særlige problemer som følge af deres demenssygdom.

I ansøgningen er der lagt vægt på, at indretningen baserer sig på evidensbaseret viden om indretning af demensafdelinger, såsom farvevalg, belysning og møblering. Derudover er der lagt vægt på at sikre, at beboerne kan færdes i trygge rammer i afdelingen og den tilstødende gårdhave.

Lov- og plangrundlag

Satspuljeaftalen for 2015.

Økonomiske konsekvenser

Den godkendte anvendelse af puljemidlerne har ingen økonomiske konsekvenser for Rødovre Kommune. Anvendelse af det bevilgede tilskud bogføres særskilt af hensyn til regnskabsaflæggelsen til ministeriet.

Tidsplan

Regnskabsåret 2016.

Bilag

Bilag 1: Ansøgningsskema-demensboliger dec. 2015.

Dispensation for reglerne om mindste varighed af undervisningen på udviklingscenter Skiftesporet
Sag nr. 16

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Undervisningen på Udviklingscenteret Skiftesporet er tæt koblet med en behandlingsmæssig indsats. En optimal sammenhængende indsats stiller store krav til daglig koordinering af indsatsen for det enkelte barn. For fortsat at sikre den fornødne tid til denne koordinering, ansøges der i lighed med de sidste to år, om dispensation for reglerne om mindste varighed af undervisningstiden.

Sagen behandles samtidig i Børne- og Skoleudvalget.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at der gives dispensation til at fravige mindste varighedsregler for den samlede undervisningstid på Udviklingscenter Skiftesporet i skoleåret 2016/17.

Sagsfremstilling

Den nye folkeskolereform, som trådte i kraft den 1. august 2014, fastlægger minimums timetal for børnenes årlige samlede skoletid. For Udviklingscenter Skiftesporets vedkommende vil den fulde implementering af den øgede åbningstid for eleverne få alvorlige konsekvenser for muligheden for at fastholde den behandlingsorienterede tilgang til arbejdet med eleverne og deres familier.

Arbejdet i Udviklingscenter Skiftesporet indeholder foruden undervisning:

  • individuelle samtaler med børn, unge og deres familier,
  • undervisning og supervision af personalet samt
  • eksterne møder med samarbejdspartnere som PPR, folkeskoler, fritidsinstitutioner og Børne- og Familieafdelingen.
Det behandlings- og netværksbaserede arbejde er krumtappen i Udviklingscenteret Skiftesporets arbejde for at få skabt basis for at sluse eleverne tilbage i et ordinært undervisningsmiljø. Dette tværfaglige arbejde vil der ikke være tilstrækkelig tid til, og formålet med den kombinerede undervisning og behandling af børn og deres familier vil ikke kunne nås, hvis eleverne på klassetrin 4. til 9. klasse fortsat skal være på skolen helt frem til kl. 15.00.

"Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love" (L51 vedtaget den 20. december 2013) indeholder mulighed for at ansøge Kommunalbestyrelsen om et reduceret timetal inden for den understøttende undervisning, hvis der ydes yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering ved hjælp af ekstrapersonale i klassen.

Da tæt faglig støtte og undervisningsdifferentiering allerede i dag indgår som en integreret del af dagligdagen på Udviklingscenter Skiftesporet, hvor alle undervisningslektioner typisk er bemandet med to medarbejdere, ansøges om reduktion af det samlede årlige timetal for eleverne på 4. til 6. klassetrin på 120 lektioner, og for 7. til 9. klassetrin på 200 timer, så alle elever fortsat har en samlet skoledag fra kl. 8.00 til kl. 14.00 (30 timer om ugen).

Dette vil opfylde kravet for elever på 0. til 3. klassetrin, der er på 28 undervisningstimer, og tilbud om to timers lektiecafe. For 4. til 6. klassetrin er kravet 30 timers ugentlig undervisning, og tilbud om tre timers lektiecafe. For de ældste elever er kravet 33 timers undervisning og tilbud om to timers lektiecafe.

Der er plads til 40 elever på Udviklingscenter Skiftesporet, og de fordeler sig pt. med 16 elever på 0. til 3. klassetrin, 17 elever på 4. til 6. klassetrin og 7 elever på 7. til 9. klassetrin. Det har vist sig, i de halvandet år, der nu er gået siden implementeringen af den nye folkeskolereform, at den ikke har haft nogen konsekvenser for elevernes efterfølgende skolefritidstilbud. Elever i SFO 1 (for 0. til 3. klasse) møder ind til den nye åbningstid kl. 14.00, og elever i SFO 2 (4 til 6. klasse) bliver sendt af sted fra Udviklingscenter Skiftesporet, så de ankommer til SFO 2 kl. 14.30.

Hermed undgås, at der skal tilbydes ekstra åbningstid til eleverne (jf. bilag med bemærkningerne i L52, §16B stk.2). Ønske om ændring i mindste varighed af undervisningstiden kan ifølge loven bevilges i op til et år.

Lov- og plangrundlag

L51: "Forslag til Lov om ændring af lov om Folkeskolen og forskellige andre love" §14b og 16b, som blev vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 20 december 2013.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ændring af mindste varighed af undervisningstiden for børn på 4. til 9. klassetrin på Udviklingscenter Skiftesporet sker fra 1. august 2016 og frem til 31. juli 2017.

Bilag

Bilag 1: Lov 51 "Forslag til lov om ændring af lov om Folkeskolen og forskellige andre love" § 14b og § 16b.

Oversigt over førtidspensionsafgørelser
Sag nr. 17

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Redegørelse for behandling af førtidspensionsansøgninger i 2015.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at redegørelsen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Da beslutningskompetencen om tilkendelse af førtidspension efter lov om social pension blev udlagt til kommunerne, blev det besluttet, at afgørelserne på området skulle fremlægges til orientering i Social- og Sundhedsudvalget én gang årligt.

Der har i 2015 været afholdt 13 møder i pensionsnævnet, hvor der er truffet afgørelse i 52 sager. Der er tilkendt førtidspension i 43 sager og meddelt ni afslag.

I 2015 er der behandlet fem flere sager og tilkendt 11 flere førtidspensioner end i 2014.

De forholdsvis få tilkendelser er en konsekvens af lovændringerne, der trådte i kraft 1. januar 2013, som stærkt begrænser retten til tilkendelse af førtidspension for personer under 40 år, og i øvrigt som hovedregel gælder for alle uden forudgående gennemførelse af et ressourceforløb.

Ni personer har ønsket deres sag behandlet på det foreliggende grundlag i henhold til lovens § 17. Alle ni har fået afslag, dels begrundet i fortsatte behandlingsmuligheder for deres helbredsmæssige problemer, dels begrundet i iværksættelse af ressourceforløb og endeligt begrundet i, at de er vurderet til at kunne klare beskæftigelse i et vist begrænset omfang.

Der er i 2015 modtaget tre ankesager, heraf er en positivt stadfæstet, de øvrige to er endnu ikke afgjort.

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid har i 2015 været på 1,73 måneder.

Begrundelserne for ansøgning om pension har i ni sager været psykiske lidelser, i 14 sager uhelbredelig cancer og i 10 sager fysiske lidelser.

Fordelt på alder er der tilkendt tre pensioner til personer under 30 år, primært svært handicappede overgået fra Børne- og Familieafdelingen, otte pensioner til personer i aldersgruppen 31-50 år og 32 pensioner til personer over 51 år.

Ca. 18 procent af pensionerne er tilkendt til personer med anden etnisk baggrund end dansk, hvilket er lavere end procenten for 2014.

Lov- og plangrundlag

Lov om social pension §§ 16, 17, 18 og 20.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Årsstatistik for førtidspensionsansøgninger 2015.

Orientering om den sociale boliganvisning 2015
Sag nr. 18

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Orientering om den sociale boliganvisning for 2015.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at orienteringen om den sociale boliganvisning tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Rødovre Kommune har indgået aftale med de almene boligselskaber om, at kommunen har anvisningsret til 33 % af de ledigblevne boliger. Denne aftale er nu ændret, så det stadig er 33 % af de ledigblevne lejligheder, kommunen har anvisningsret til, men at fordelingen af henvisning af boliger til sociale formål er ændret fra 33 % af de ledigblevne boliger til 50 %. De resterende 50 % går til den boligpolitiske anvisning af boliger. Aftalen er til for at sikre boliger til borgere med særlige behov og at styrke en hensigtsmæssig beboersammensætning.

Socialudvalget besluttede i 2002 at nedsætte et socialt boliganvisningsudvalg og samtidig overdrage kompetencen til anvisning af de boligsociale lejligheder til dette udvalg, som består af børne- og familiechefen og social- og psykiatrichefen.

Anvisningen af de boligsociale lejligheder vurderes fortsat at fungere godt. Der er etableret et godt og smidigt samarbejde med boligkontoret, og der er mulighed for hurtig faglig og økonomisk vurdering i forhold til tildelingen af ledige boliger.

Den boligsociale venteliste var pr. 31. december 2015 på 209 godkendte ansøgere. Det er et fald på 26 ansøgere i forhold til 2014. En del af faldet skyldes et ønske fra ansøgerne om en billigere husleje, idet de har vanskeligt ved at betale husleje, der hvor de bor, på grund af eksempelvis nedgang i indkomst og stigning i boligudgiften på grund af renovering.

I 2015 blev der på visitationsudvalgsmøderne givet godkendelser til 109 borgere, heraf fik 63 borgere afslag på deres ansøgning om bolig. Begrundelserne for afslag har været følgende:

  • flyttet ind i fremlejet bolig (23)
  • flyttet ind hos familie/bekendte (29)
  • indeklimaproblemer (4)
  • søger større bolig eller anden bolig i Rødovre (7)

Af de 63 afslag er der 13 borgere, der enten skriftligt eller mundtligt har klaget over afslaget. 11 ansøgere har fået fastholdt tidligere meddelt afslag, og to ansøgere er blevet godkendt til opskrivning efter revurdering.

Der er i 2015 anvist følgende boliger:

  • et-værelsesbolig (8)
  • to-værelsesbolig (13)
  • tre-værelsesbolig (25)
  • fire-værelsesbolig (11)
I alt er der anvist 57 boliger, hvilket er en stigning på tre boliger i forhold til 2014.

Det er fortsat en stor udfordring at imødekomme behovet for specielt små billige boliger, hvilket betyder, at nogle borgere må blive på deres anbringelsessted længere end socialfagligt nødvendigt. Problematikken vil blive yderligere forstærket af behovet for boliger til flygtninge.

  • Der er pr. 1. januar 2016 opskrevet:
  • 39 ansøgere til et-værelsesbolig. Af disse har 26 ansøgere en betalingsevne på under 3.000 kr. i mdl. husleje.
  • 90 ansøgere til to-værelsesbolig. Af disse har 66 ansøgere en betalingsevne på under 5.000 kr. i mdl. husleje.
  • 54 ansøgere til tre-værelsesbolig. Af disse har 36 ansøgere en betalingsevne på under 6.000 kr. i mdl. husleje.
  • 26 ansøgere til fire-værelsesbolig. Af disse har 18 ansøgere en betalingsevne på under 7.000 kr. i mdl. husleje.
Ansøgernes lave betalingsevne gør, at en del der opskrives og godkendes, reelt aldrig vil kunne modtage et boligtilbud. For eksempel er betalingsevnen for ansøgere til toværelseslejligheder for 6 ansøgere 2.500-3.000 kr., 25 ansøgere 3.100-4.000 kr., 35 ansøgere 4.100-5.000 kr. Dette er en udfordring, da en to-værelsesbolig til under 4.000 kr. stort set ikke eksisterer.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Godkendelse af handleplan for sundhedsindsatsen 2016
Sag nr. 19

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger handleplan for sundhedsindsatsen 2016 til godkendelse.

Sagen behandles samtidig i alle udvalg.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at handleplan for sundhedsindsatsen 2016 godkendes.

Sagsfremstilling

Hvert år udarbejdes en handleplan for sundhedsindsatsen. Handleplanen er en udmøntning af sundhedspolitikken. Grundlaget for sundhedspolitikken og handleplanen er sundhedslovens §119 stk. 1 og 2. Hvori der står:

at Kommunalbestyrelsen har ansvaret for - ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne - at skabe rammer for sund levevis, og at Kommunalbestyrelsen skal etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne.

I budgettet er der afsat 505.233 kr i forebyggelsespuljen. Disse midler er fordelt ud på indsatsområderne i handleplanen for sundhedsindsatsen (se bilag 3). En del af indsatserne er finansieret inden for rammerne af Rødovre Sundhedscenter eller Social- og Sundhedsforvaltningen i øvrigt.

I handleplan for sundhedsindsatsen 2016 arbejdes der videre med fokus på den sociale ulighed i sundhed, da visionen i sundhedspolitikken er at skabe lige muligheder for borgerne i forhold til sundhed og livskvalitet. Handleplanens afsnit er præget af sundhedspolitikkens fire strategimål:

  • Vi har sunde, trygge og sikre rammer, der hvor borgerne færdes
  • Vi har gode og relevante sundhedstilbud til borgerne
  • Kommunens tilbud er lettilgængelige og synlige for borgerne
  • Der er sammenhæng og helhed i indsatsen

Handleplanen omhandler derudover også emnerne fra Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker med anbefalinger til indsatser, samt Region Hovedstadens forløbsprogrammer for rehabiliteringsindsatsen for borgere med kronisk sygdom.

Handleplan for sundhedsindsatsen i 2016 vil som udgangspunkt være en fortsættelse af de indsatser, som allerede er i gang, men vil samtidig prioritere en særlig indsats i forhold til tobaksforebyggelse, overvægt, seksuel sundhed og stoffer.

På alle fire risikofaktorer er der en social ulighed. Derfor vil en styrket indsats kræve nye metoder i forhold til både systematisk tilgang, formidling, synlighed og tilgængelighed til tilbud, samt helhed og sammenhæng i indsatserne.

Både overvægt og tobaksrygning er risikofaktorer for udvikling af flere kroniske sygdomme og er vigtige fokusområder i behandlingen af komplikationer til kroniske sygdomme. Forebyggelse af udvikling af seksuelle sygdomme og misbrug af stoffer kan have afgørende betydning for de unges fremtidsmuligheder.

I 2016 indføres en struktureret indsats for overvægtige børn, så alle overvægtige børn, gennem sundhedsplejerskernes skoleundersøgelser, får tilbud om et forløb med samtaler for hele familien hos sundhedsplejersken eller en idræts- og sundhedsvejleder fra sundhedscenteret. Samtidig vil der være en indsats for at få børnene engageret i en idrætsforening i kommunen. I forhold til tobaksrygning vil der i 2016 være en målrettet indsats for at få flere rygere motiveret til at starte på et rygestopforløb. I forhold til seksuel sundhed og stoffer vil der være fokus på at komme i dialog med de unge og styrke samarbejdet på tværs for at sikre en helhedsorienteret og forebyggende indsats for de unge

Ud fra erfaringerne med at arbejde med mål, succeskriterier, dokumentation og evaluering i 2015, arbejdes der i 2016 videre med at opkvalificere indsatsen for at måle effekten af indsatsen.

Der bliver udarbejdet indsatsbeskrivelser for mange af indsatserne, hvor blandt andet formål, mål, succeskriterier og evalueringsmetode beskrives. Denne beskrivelse bruges i den faglige udvikling af indsatserne. I handleplanen er indsatserne beskrevet kort på baggrund af indsatsbeskrivelserne. Derudover er der udarbejdet en oversigt over mål for indsatsområderne i 2016 (se bilag 1).

Lov- og plangrundlag

Sundhedsloven § 119.

Økonomiske konsekvenser

Aktiviteterne finansieres af forebyggelsespuljen (se bilag 3), samt afsatte driftsmidler på de øvrige områder.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Oversigt over indsatser og mål for sundhedsindsatsen 2016.
Bilag 2: Handleplan for sundhedsindsatsen 2016.
Bilag 3: Økonomioversigt handleplan 2016.

Diverse
Sag nr. 20

Beslutningskompetence: SOSU