Social- og Sundhedsudvalget

13-09-2016

Medlemmer

Britt Jensen(A)
Henrik Kalat Pedersen(O)
Claus Gisselmann Olsen(V)
Lene Due(A)
Ahmed H. Dhaqane(A)

Sager 48 - 54

Fold alle ud

Meddelelser
Sag nr. 48

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Meddelelsespunkterne:

  1. Nyhedsliste for Social i perioden 09.08.2016 - 05.09.2016
  2. Notat om beskrivelse af nye indsatser i Børnehuset
  3. Politisk mødeplan udleveres på mødet

Indstilling

Meddelelsespunkterne forelægges til orientering.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Bilag 1: Nyhedsliste for Social i perioden 09.08.2016 – 05.09.2016
Bilag 2: Notat om beskrivelse af nye indsatser i Børnehuset

Forslag til revideret værdighedspolitik
Sag nr. 49

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen har udarbejdet forslag til revideret værdighedspolitik, så politikken er i overensstemmelse med kravene i bekendtgørelsen om værdighedspolitikker for ældreplejen.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at forslag til revideret værdighedspolitik godkendes.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte på sit møde den 21. juni 2016 forslag til Rødovre Kommunes værdighedspolitik og anvendelse af ansøgte midler til en værdig ældrepleje(sag nr. 108). Den godkendte værdighedspolitik blev udarbejdet som en allonge til Rødovre Kommunes ældrepolitik, idet værdighedspolitikken er baseret på samme vision, værdier og indsatser som ældrepolitikken. Social- og Sundhedsforvaltningen indsendte efterfølgende redegørelsen for anvendelsen af midlerne og værdighedspolitikken til Sundheds- og Ældreministeriet.

Sundheds- og Ældreministeriet har efterfølgende godkendt redegørelsen for anvendelsen af afsatte 7,272 mio. kr., men påpeger at Rødovre Kommunes værdighedspolitik ikke fuldt ud lever op til de krav, der fremgår af bekendtgørelsen om værdighedspolitikker. Det er således efter ministeriets opfattelse ikke tilstrækkeligt blot at henvise til gældende ældrepolitik. Alle fem punkter i bekendtgørelsen skal beskrives i værdighedspolitikken.

Ministeriet påpeger, at livskvalitet og selvbestemmelse er beskrevet, men der er tre områder, der ikke er beskrevet. Det er et krav, at kommunalbestyrelsen som minimum beskriver, hvordan den kommunale ældrepleje kan understøtte følgende fem områder:

  1. Livskvalitet
  2. Selvbestemmelse
  3. Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen
  4. Mad og ernæring
  5. En værdig død

Social- og Sundhedsforvaltningen har på den baggrund redaktionelt tilpasset værdighedspolitikken, så den er i overensstemmelse med ministeriets ønske. I den reviderede værdighedspolitik er beskrivelsen af de faglige indsatsområder i stor udstrækning indhold fra ældrepolitikken.

Lov- og plangrundlag

Finansloven for 2016.
Lov om social service.
Bekendtgørelse nr. 173 om værdighedspolitikker for ældreplejen af 27. februar 2016.

Økonomiske konsekvenser

Værdighedspolitikkens aktiviteter finansieres af en indtægt fra Staten og er således udgiftsneutrale for Rødovre Kommune.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Forslag til revideret værdighedspolitik.

Sundhedskoordinationsgruppens opfølgning på arbejdet med Sundhedsaftalen i 2015
Sag nr. 50

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Sundhedskoordinationsudvalget i Region Hovedstaden har udarbejdet en opfølgning på arbejdet med sundhedsaftalen i 2015, som hermed forelægges til orientering. Samtidig redegøres for sundhedsaftalens forankring i Rødovre Kommune.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at
sundhedskoordinationsudvalgets opfølgning på arbejdet med Sundhedsaftalen i 2015 forelægges til orientering.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Sundhedsaftale 2015 til 2018 er indgået mellem Region Hovedstaden og kommunerne i regionen. Der er opsat fire visioner for sundhedsaftalen:

  • at borgerne oplever at være aktiv samarbejdspart i eget forløb og med medvirker i udviklingen af det sammenhængende sundhedsvæsen
  • at udvikle og udbrede nye samarbejdsformer
  • at sundhedsvæsenet bidrager til at skabe mere lighed i sundhed
  • at borgeren selv oplever høj kvalitet og sammenhæng i indsatsen.

Sundhedsaftalen har nu været gældende i godt et år, og i det følgende præsentereres det arbejde, der er foregået i forhold til organiseringen af rammerne og udmøntningen af de fire visioner for arbejdet med sundhedsaftalen.

Organisering

Det første halve år i 2015 har været præget af organiseringen af rammerne for arbejdet. Der er blevet udarbejdet en implementeringsplan med beskrivelse af 30 indsatser. Indsatserne er delt ud i seks permanente og tre tidsafgrænsede arbejdsgrupper. Alle arbejdsgrupper har repræsentanter fra kommuner, region og almen praksis. Derudover er der arbejdet med at styrke sammenhængen mellem sundhedsaftalen og praksisplan for almen praksis, og sundhedsaftalen har fået egen hjemmeside.

Der etableret et Patientinddragelsesudvalg, der skal bidrage til at styrke borgerperspektivet i Sundhedskoordinationsudvalget og Praksisplanudvalget. Udvalgene har evalueret samarbejdet, og der viser sig at være stor tilfredshed med samarbejdet og opbakning til det videre samarbejde. Alle arbejdsgrupper har generelt fokus på, hvordan borgernes perspektiv kan komme mere i spil på deres respektive områder.

Der er i 2015 opstillet 11 indikatorer for at følge udviklingen på området. Indikatorerne fremgår af notatet "Opfølgning på arbejdet med sundhedsaftalen i 2015", bilag 1. Notatet ligger som bilag til denne mødesag. Indikatorerne skal betragtes som "base-line" for udviklingen af områderne. Først når indsatserne er implementeret, kan det forventes, at de vil kunne påvirke indikatorerne.

Visionen om borgeren som aktiv samarbejdspart

Arbejdsgruppen skal se på metoder til, hvordan samarbejdet med borgeren kan styrkes. De foreløbige anbefalinger er, at der arbejdes videre med allerede kendte og anerkendte metoder som recovery, fælles beslutningstagen og den personcentrede medicin. Arbejdsgruppen vil komme med forslag til, hvordan kulturen kan påvirkes i forhold til at styrke forudsætningerne for et bedre samarbejde med borgeren. Derudover vil der blive afprøvet et pilotprojekt med bruger/pårørende repræsentanter i samordningsudvalgene.

Visionen om nye samarbejdsformer

Arbejdsgruppen har udarbejdet forslag til principper for integrerede organisatoriske modeller for fælles drift, mål og samfinansiering, som er blevet drøftet i sundhedskoordinationsudvalget. Der skal i 2016 udvælges og igangsættes to til tre større modelprojekter ud fra disse principper.

Visionen om lighed i sundhed

Der er i sundhedsaftalen særligt fokus på borgere med både misbrug og psykisk sygdom, og der er igangsat tre udviklingsprojekter:

  • Udarbejdelse af model for implementering af koordinerede indsatsplaner, som er et værktøj til at flere sårbare mennesker med dobbeltdiagnoser får relevant og integreret behandling af både psykiatrisk lidelse og misbrug.
  • Afprøvning af et fælles tværsektorielt team, som skal integrere indsatsen på tværs af behandlingspsykiatri, misbrugsbehandling og socialpsykiatri.
  • Der blev KKR-regi afholdt en konference om borgere med dobbeltdiagnoser i marts 2016. På baggrund af denne vil der blive udarbejdet et inspirationskatalog med forslag til indsatser for målgruppen.

Visionen om kvalitet og sammenhæng

Sundhedsaftalen indeholder en række indsatser, som skal understøtte kommunikationen og koordination af borgernes forløb. Et eksempel på dette er hospitalernes målsætning om at fremsende epikriser ved udskrivning fra hospital til egen lægen inden for en dag. Hospitalerne har arbejdet intensivt med dette, og der er sket en udvikling fra 64 % til 75 % i andelen af epikriser, der fremsendes inden for en dag.

De seks hospitaler og 29 kommuner i regionen har siden 2012 haft en kommunikationsaftale, som er et værktøj, der skal sikre, at de rette oplysninger flyder mellem hospital og kommuner. I sundhedsaftalen er det aftalt at revidere denne, og det forventes at implementere en revideret udgave af kommunikationsaftalen i efteråret 2016 med følgende fokus:

  • at hospitalet får relevant, præcis og rettidig information ved indlæggelsen
  • at kommunen får de nødvendige informationer til den rette tid i forbindelse med indlæggelsesforløbet og udskrivelsen
  • at udskrivningsrapporten gennemgås med borgeren i forbindelse med udskrivelsen
  • at der ved implementeringen skal være fokus på ledelsesforankring

Regionen og kommunerne har siden 2007 haft samarbejdsaftaler om henvisning, udredning, behandling og rehabilitering af voksne og børn og unge med psykisk sygdom. Samarbejdsaftalerne er i 2015 blevet revideret, og primo 2016 blev to udkast klar til henholdvis voksen- og børneområdet. De to aftaleudkast er bygget op om de samme bærende værdier som kommunikationsaftalen på det somatiske område nævnt oven for, og det er i aftalerne formuleret målsætninger om:

  • at borgeren oplever en sammenhængende og koordineret indsats på tværs af kommune, Region Hovedstadens psykiatri og de praktiserende læger,
  • at borgere med psykisk sygdom inddrages aktivt i deres eget forløb,
  • at indsatsen er recovery-orienteret, baseret på netværksinddragelse og rehabilitering.

Sundhedsaftalens forankring i Rødovre Kommune

Rødovre Kommune tager del i implementeringen af sundhedsaftalen gennem deltagelse i klyngesamarbejdet omkring Herlev og Gentofte Hospital. Der er repræsentanter fra klyngen i alle arbejdsgrupper, og alle arbejdsgrupper kan trække på ressourcepersoner i kommunerne. Klyngekommunerne mødes hver anden måned for at koordinere samarbejdet.

Rødovre har eksempelvis, i forbindelse med kommunikationsaftalen, sammen med Herlev og Gentofte Hospital udført evalueringer af konkrete borgersager. Det har givet input til forbedring af videregivelse af oplysninger om patienten ved ind- og udskrivning. Et andet eksempel på samarbejde i klyngen er det tværkommunale samarbejde på kræftområdet.

Klyngesamarbejdet er meget engageret og aktivt og vil indgå i arbejdet med implementering af de mange indsatsområder og projekter, der er under planlægning.

Bilag

Bilag 1: Sundhedskoordinationsudvalgets opfølgning på arbejdet med Sundhedsaftalen i 2015.

Godkendelse af rammeaftale 2017 for det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet
Sag nr. 51

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger Rammeaftale 2017 for det specialiserede socialområde og specialundervisning samt Hovedstadsregionens afrapportering på Socialstyrelsens udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser til godkendelse.

Sagen forelægges samtidig for Børne- og Skoleudvalget.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Rammeaftale 2017 for det specialiserede socialområde og specialundervisning samt Hovedstadsregionens afrapportering på Socialstyrelsens centrale udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser godkendes.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Kommunerne har ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde og specialundervisning herunder udarbejdelse af en årlig rammeaftale, der består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale.

KKR Hovedstaden har på møde den 22. juni 2016 anbefalet, at kommunerne og Region Hovedstaden godkender rammeaftalen for 2017 samt Hovedstadsregionens afrapportering på Socialstyrelsens udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser.

I Rammeaftale 2017 arbejdes der med flerårige perspektiver i de udviklingsprojekter, fokusområder – og fremadrettet fælles målsætninger – der besluttes for området.

Rammeaftalen fokuserer på de konkrete aftaler, der er indgået for 2017 om styring og udvikling af det tværgående specialiserede social- og undervisningsområde. I bilagene til Rammeaftalen findes uddybende beskrivelser af bevægelser, kapacitet, belægning, principper m.v. Bilagene kan ses på den fælleskommunale hjemmeside: rammeaftale-h.dk.

Udviklingsstrategien

Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2017 omfatter aftaler for, hvordan udviklingen af det specialiserede social- og undervisningsområde kan understøttes fagligt og kapacitetsmæssigt. Generelt oplever kommunerne, at der er sammenhæng mellem kommunernes behov og de højt specialiserede tilbuds udbud af pladser og ydelser inden for alle målgrupper. Der vurderes derfor ikke på nuværende tidspunkt at være behov for at indgå tværkommunale aftaler og/eller aftaler mellem kommunerne og Region Hovedstaden om konkrete reguleringer af tilbud eller pladser.

Udviklingsstrategien omfatter desuden aftaler om behandling af særlige temaer og fokusområder på tværs af kommunerne og regionen. Som særligt tema i 2017 er valgt: "Implementering af fælles målsætninger for det tværgående specialiserede socialområde".Temaet ligger i forlængelse af det særlige tema for 2016: Udarbejdelse af fælles målsætninger for det tværgående specialiserede socialområde i hovedstadsregionen.

Arbejdet med at formulere fælles målsætninger pågår i 2016 og har til formål at understøtte det tværgående samarbejde omkring det specialiserede socialområde. Der er særligt fokus på målgrupper med svære og komplekse vanskeligheder, som kræver et tværgående samarbejde mellem kommunerne og regionen for at sikre bæredygtige tilbud.

Klare fælles målsætninger skal bidrage til at skabe en ramme for det tværgående samarbejde, hvor det fælles fokus er at sikre en fortsat høj kvalitet til samme penge, faglig udvikling samt virksomme metoder og effekt i tilbuddene. I 2017 vil der være fokus på at få implementeret de fælles målsætninger i de 29 kommuner og Region Hovedstaden, herunder initiativer der er relevante at igangsætte på baggrund af de fælles målsætninger.

I Udviklingsstrategien er desuden valgt følgende fokusområde: "Specialiseret socialpædagogisk støtte og bistand samt kommunernes erfaringer med at omsætte Voksenudredningsmetoden til praksis". Fokusområdet udspringer af de bevægelser, der har præget området de seneste år, og understøtter kommunernes arbejde med at tilbyde indsatser for borgerne i eget hjem, hvor der opleves større effekt af indsatserne. Fokusområdet vil være genstand for vidensdelingsaktiviteter i 2017.

Styringsaftalen

Styringsaftalen i Rammeaftale 2017 er et redskab til at understøtte det kommunale samarbejde i hovedstadsregionen og samarbejdet mellem kommunerne og regionen. Styringsaftalen 2017 omfatter:

  • Aftale om udviklingen i udgifter per dag i de takstbelagte tilbud for perioden 2014-2018, som blev indgået på møde i KKR Hovedstaden den 20. april 2016.
  • Aftaler, takstmodel og procedurer, som skal understøtte samarbejde og dialog mellem brugerkommuner og driftsherrer om de konkrete forløb ved køb og salg af pladser

Styringsaftalens forudsætter, at kommuner, der driver tilbud under styringsaftalen, sikrer et fald i taksten pr. dag på to procent i faste priser fra 2014-18. Dette er en opfølgning på de aftaler om takstreduktion, der er indgået i tidligere års styringsaftaler, og lægger derfor ikke op til yderligere reduktioner frem mod 2018.

Central Udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser

Som led i den Nationale Koordinationsstruktur udsendte Socialstyrelsen i november 2015 en central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser. Afrapporteringen på den centrale udmelding sker samlet for kommunerne i hver region i forbindelse med fastsættelsen af Rammeaftale 2017.

Hovedstadsregionens afrapportering konkluderer, at kommunerne og Region Hovedstaden gennemgående oplever overensstemmelse mellem udbuddet af højt specialiserede indsatser/tilbud til målgruppen og kommunernes behov herfor. Der er således ikke behov for tiltag for at sikre højt specialiserede pladser eller tilbud til målgruppen.

Afrapporteringen peger dog på udfordringer i forhold til at sikre gode overgange og sammenhængende forløb mellem den regionale psykiatri og de kommunale rehabiliterende indsatser på det sociale område. KKR Hovedstadens Embedsmandsudvalg for Socialområdet og Specialundervisning har derfor igangsat etableringen af et tværregionalt netværk, der skal bidrage til at skabe bedre sammenhæng mellem de regionale og kommunale indsatser og dermed mere effektive forløb.

Udkast til Rammeaftale 2017 for KKR Hovedstaden samt afrapporteringen på Socialstyrelsens centrale udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser er vedlagt som bilag.

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde (BEK 1156, 29/10/2014).

Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på specialundervisningsområdet (760 af 24/06/2014).

Økonomiske konsekvenser

Forvaltningen har undersøgt, hvorvidt Rødovre Kommune lever op til Styringsaftalens forudsætning om fald i taksterne på to procent i faste priser fra 2014-18.

Vurderingen er, at taksten på Skovmoseskolen skal sænkes med ca. 14.000 kr. pr. elev fra 2017 til 2018, for at vi samlet set overholder Styringsaftalen. Baggrunden er, at Skovmoseskolen har oplevet et fald i elevtallet, der overstiger de budgetreduktioner, der er foretaget. Forventningen er, at elevtallet vil stige frem mod 2018, hvorfor der som udgangspunkt ikke er behov for yderligere reduktioner for at overholde aftalen.

Tidsplan

Kommunernes frist for behandling af Rammeaftale 2017 samt afrapporteringen på den centrale udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser er den 1. oktober 2016.

Rammeaftale 2017 og afrapporteringen på den centrale udmelding om borgere med svære spiseforstyrrelser skal være fastsat senest den 15. oktober 2016.

Bilag

Bilag 1: Hovedstadsregionens Rammeaftale 2017.
Bilag 2: Hovedstadsregionens afrapportering for borgere med svære spiseforstyrrelser.

Diverse
Sag nr. 52

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Ansøgning om økonomisk værgemål
Sag nr. 53

Beslutningskompetence: SOSU

Beslutning

Taget til efterretning.

Diverse
Sag nr. 54

Beslutningskompetence: SOSU

Beslutning

Taget til efterretning.