Social- og Sundhedsudvalget

15-11-2016

Medlemmer

Henrik Kalat Pedersen(O)
Claus Gisselmann Olsen(V)
Lene Due(A)

Fraværende

Britt Jensen(A)
Ahmed H. Dhaqane(A)

Sager 58 - 69

Fold alle ud

Meddelelser
Sag nr. 58

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Meddelelsespunktet:

  1. Nyhedsliste for Social i perioden 27.09.2016 - 07.11.2016

Indstilling

Meddelelsespunktet forelægges til orientering.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Bilag 1: Nyhedsliste for Social i perioden 27.09.2016 - 07.11.2016

Forslag til anvendelsen af midler til en mere værdig ældrepleje i 2017
Sag nr. 59

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger forslag til anvendelse af midler til en mere værdig ældrepleje for 2017.

I forslaget lægger forvaltningen vægt på at videreføre initiativer, der understøtter indsatsen til de svageste ældre, og indsatser, der øger livskvaliteten, selvbestemmelsen og uafhængigheden.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at forslag til anvendelse af midler til en mere værdig ældrepleje for 2017 godkendes.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte på sit møde den 21. juni 2016 (sag nr. 108) forslag til anvendelse af midlerne til en mere værdig ældrepleje for 2016.

I 2016 var Rødovre Kommunes andel af midlerne 7.272.000 mio. kr., og i 2017 er andelen 7.224.00 kr.

Forvaltningen har udarbejdet følgende fem forslag:

Det særlige demenstilbud på plejehjemmet Engskrænten: 1.100.000 kr.

Der er i 2016 ansat ekstra personale for at tilgodese de 12 beboeres behov for en individuel tilrettelagt indsats og støtte, som giver beboerne mest mulig tryghed og selvstændighed.

Diætist i hjemmeplejen: 350.000 kr.

Der er i 2016 ansat en diætist i hjemmeplejen. Målet er at forebygge utilsigtet vægttab og iværksætte individuelle ernæringsindsatser. Indsatsen skal forebygge ernæringsrelaterede indlæggelser.

Ekstra personale i aftenvagten på alle fire plejehjem: 3.474.000 kr.

Der er i 2016 afsat midler til at ansætte ekstra personale i aftenvagten på alle fire plejehjem med det formål at forbedre kvaliteten af aftensmåltidet og tilgodese den enkelte beboers ønske til døgnrytme.

Livskvalitet og selvbestemmelse: 2.198.000 kr.

For at styrke den tværfaglige og sammenhængende rehabiliteringsindsats for hjemmeboende borgere etableres der en specialgruppe i hjemmeplejen. Gruppen skal i samarbejde med træningscenteret varetage hverdagsrehabiliteringen (den sammenhængende træningsindsats) og tilbud efter servicelovens §83a, hvor borgerne skal tilbydes en indsats, hvis der er et rehabiliteringspotentiale. Målgruppen for indsatsen er borgere, der søger om hjemmehjælp for første gang, og borgere med behov for yderligere hjælp.

Formålet er at fremme den enkelte borgeres mulighed for at klare sig selv, lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten ved at blive uafhængig af hjælp eller ved at reducere behovet for hjælp. Det er vigtigt, at borgeren medinddrages og er motiveret for indsatsen. I indsatsen indgår også en vurdering af, om hjælpemidler kan indgå som en del af løsningen. Indsatsen ydes i en tidsbegrænset periode på op til 12 uger.

For at sikre en faglig kvalificeret indsats ansættes der en fysioterapeut, en ergoterapeut og en sygeplejerske. I gruppen vil der blive tilknyttet et antal social- og sundhedsmedarbejdere, der finasieres over den afsatte ramme til hjemmehjælp.

For at sikre en hurtig visitation og iværksættelse af indsatsen samt andre understøttende initiativer tilføres afdelingen for visitation- og sundhedsfremme midler.

Indkøb af tre rickshaw cykler: 102.000 kr.

Social- og Sundhedsforvaltningen foretaget en undersøgelse og vurdering af behovet for indkøb af yderligere cykler.

For at kunne tilbyde flere ældre borgere og beboere på plejehjemmene en cykeltur indkøbes der yderligere tre rickshaw cykler. Der er i dag fem cykler på de fire plejehjem og to i Kærene, hvor frivillige fra Kærene tilbyder cykelture til de ældre borgere. Forvaltningen og Rødovre Frivilligcenter drøfter udlån af plejehjemmenes cykler, så flere borgere kan få mulighed for at komme på cykeltur. Ved at styrke samarbejdet med de frivillige og Kærene forventer forvaltningen en bedre udnyttelse af cyklerne. Social- og Sundhedsforvaltningen vil i 2017 følge op på brugen af cyklerne og vurdere, om der er behov for at købe flere cykler.

Lov- og plangrundlag

Finansloven for 2016.

Økonomiske konsekvenser

Rødovre Kommune tilføres 7.224 mio. kr., der fordeles, når bevillingen fra Sundheds- og Ældreministeriet foreligger.

Tidsplan

Redegørelsen for anvendelsen af midlerne for 2017 indsendes til Sundheds- og Ældreministeriet den 15. november 2016 med forbehold for Kommunalbestyrelsens godkendelse.

Bilag

Bilag 1: Forslag til anvendelsen af midler til en mere værdig ældrepleje i 2017.

Dorthe Mariehjemmmet regnskab 2015
Sag nr. 60

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger regnskab 2015 for det selvejende plejehjem, Dorthe Mariehjemmet, med forvaltningens kommentarer.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

  1. at regnskabet tages til efterretning samt
  2. at prisaftalen ikke justeres.

Beslutning

  1. Indstilles taget til efterretning.
  2. Anbefales.

Sagsfremstilling

Aftalen med bestyrelsen for Dorthe Mariehjemmet indebærer, at Rødovre Kommune betaler en fast døgntakst for de visiterede beboere, og at såvel over- som underskud er Rødovre Kommune uvedkommende. Regnskab for 2015 viser et underskud på 600.016 kr. mod et overskud i 2014 på 680.812 kr.

Social- og Sundhedsforvaltningen har følgende kommentarer til regnskabet:

I ledelsesberetningen fremgår det, at "Der sker i disse år en markant ændring mod beboere med væsentligt større og mere komplekst plejebehov. Hertil kan tilføjes, at perioden, i hvilken beboere har adresse på Dorthe Mariehjemmet er væsentlig kortere. Dødsratio er over tre år steget fra 34 pct. til 51 pct. i dette regnskabsår. Dette forhold influerer på såvel prisen som de mere komplekse plejer, som på belægningsprocenten (jo flere ud-/indflytninger, desto lavere belægningsprocent).”

Forvaltningens kommentarer er, at der er beboere med særlige plejebehov på alle plejehjem, i rehabiliteringsafdelingen og i hjemmeplejen. Der er ikke ændret i betalingsformen eller givet yderligere bevilling til disse institutioner i budget 2015 og 2016. Ifølge aftalen med plejehjemmet fremskrives budgettet årligt med KL´s vægtede fremskrivningsprocent, og det er Dorthe Mariefonden, der oplyser taksten overfor Dorthe Mariehjemmet. Den takst, der er opkrævet i 2015, er i overensstemmelse med forvaltningens beregning.

I ledelsesberetningen fremgår det, at ”I lighed med foregående år er kr. 500.000 indgået på indtægtssiden sent i året og repræsenterer virksomhedens andel af den såkaldte Ældremilliard. Denne er i lighed med forrige år afsat og anvendt særligt til aktiviteter.”

Forvaltningens kommentarer er, at der i budget 2015 blev afsat 500.000 kr. til hvert af de fire plejehjem. Pengene var øremærket ansættelse af en medarbejder pr. plejehjem til at styrke mulighederne for aktiviteter og samvær med beboerne, som ikke indgik i den almindelige drift. 500.000 kr. blev afregnet med Dorthe Mariehjemmet på baggrund af en konkret opgørelse fra plejehjemmet. Midlerne er anvendt til det formål der er vedtaget af Kommunalbestyrelsen, og forvaltningen vil sikre at midlerne fortsat anvendes til det vedtagne formål.

I plejehjemmets budget 2015 har der ifølge ledelsesberetningen været afsat midler til afdrag på gæld til Rødovre Kommune, men pga. årets negative resultat har det ikke været muligt at præstere dette afdrag. I revisionsprotokollatet er omtalt "Lån Rødovre Kommune kr. 3.800.000. Beløbet relaterer sig til et likviditetslån etableret i 2009. Der foreligger ingen aftale om afvikling, og lånet er ikke forrentet."

Forvaltningens kommentarer er, at vi i tilknytning til regnskab 2013 har fået oplyst, at der fra budget 2014 er indregnet en påbegyndelse af afvikling af lånemellemværendet med 200.000 kr. Afviklingen af lånet er drøftet med Dorthe Mariehjemmet i 2016 i forbindelse med regnskab 2015. Det er aftalt med Dorthe Mariehjemmet, at lånet afvikles over ti år med virkning fra 2016 med et årligt afdrag på 380.000 kr.

Lov- og plangrundlag

Aftale med bestyrelsen for Dorthe Mariehjemmet indgået af Kommunalbestyrelsen den 22. december 2009 (sag nr. 237).

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Dorthe Mariehjemmet - Årsregnskab 2015
Bilag 2: Dorthe Mariehjemmet Revisionsprotokollat årsregnskab for 2015

Lokalsamfundsprojekt - Sund Hverdag
Sag nr. 61

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen fremlægger forslag om, at Rødovre Kommune giver tilsagn om at indgå som modelkommune i lokalsamfundsprojekt "Sund Hverdag". Tilsagnet er under forudsætning af opnåelse af ekstern finansiering.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at tilsagn om indgåelse som modelkommune i lokalsamfundsprojekt "Sund Hverdag" godkendes.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen blev i 2015 kontaktet af Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed om deltagelse i lokalsamfundsprojekt "Sund Hverdag". Der blev efterfølgende afholdt et møde, hvor forvaltningen sammen med Høje-Taastrup Kommune gav foreløbigt tilsagn om, at stå som medansøger på en ansøgning til Trygfonden. Ansøgningen blev imidlertid ikke imødekommet, og Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed har siden arbejdet på at søge midler til projektet.

Lokalsamfundsprojekt "Sund Hverdag" er et partnerskab mellem Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Aalborg Universitet, Steno Center for Sundhedsfremmeforskning, Region Hovedstaden, Region Nordjylland, og de fire kommuner Høje-Taastrup, Frederikshavn, Hjørring og Rødovre.

Formålet med projektet er at udvikle, afprøve og implementere en kommunal model til arbejdet med sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse med fokus på at mindske den sociale ulighed i sundhed. Modellen skal med en bred, fokuseret og koordineret indsats skabe mest mulig sundhed for de ressourcer, der investeres i området. Den overordnede strategi for indsatserne er at sikre, at alle borgere i kommunen har lige mulighed for at leve et godt, sundt og langt liv, og at det sunde valg bliver det nemmeste valg. Intentionen er at udvikle en model som kan bredes ud til andre kommuner.

Intentionerne i projektet falder fint i tråd med Sundhedspolitikkens vision: "Sundhed og Livskvalitet - lige muligheder for alle i Rødovre", strategimålet om sunde, trygge og sikre rammer, der hvor borgerne færdes og intentionen om, at sundhed skabes på tværs af forvaltningsområder. Projektet tager udgangspunkt i en lokalsamfundsanalyse og en gennemgang af kommunens politikker og indsatser. Baseret på denne analyse og politikker gives bedre mulighed for den politiske prioritering på området.

Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed har nu rettet henvendelse igen og tilbudt Rødovre Kommune en plads i projektet. Projektet er ikke finansieret endnu, men der er en positiv dialog i gang med forskellige fonde, hvilket gør, at forskningsenheden vurderer, at der er gode muligheder for at opnå finansiering af projektet.

Samtidig har de set en mulighed for at skabe et forbedret datagrundlag for projektet ved at koble sig på dataindsamlingen til sundhedsprofil 2017, da Sundhedsprofil 2017 data vil være oplagte at inddrage i de indledende kommune-analyser, der er planlagt i lokalsamfundsprojektet. De har derfor anmodet om, at Rødovre Kommune Sundhedsprofil stikprøve, der udgør 2500 personer, bliver udvidet til at omfatte 5000 personer. Datagrundlaget for at kunne sige noget om Rødovreborgernes sundhed bliver derved væsentlig forbedret. Udgifterne til dette afholdes af lokalsamfundsprojektet "Sund Hverdag".

Social- og Sundhedsforvaltningen har svaret forskningscenteret, at kommunen tilslutter sig udvidelsen af stikprøve fra 2500 til 5000 personer, under den forudsætning at forskningscenteret afholder udgiften til dette.

Projektet er organisatorisk forankret ved Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed og tilknyttes en gruppe af internationale topforskere, der vil fungere som konsulenter og rådgivere i projektperioden. Projektet evalueres i et kontrolleret design med to interventionskommuner og to kontrolkommuner, og modellen implementeres efterfølgende i de to kontrolkommuner og optimeres og justeres.

Social- og Sundhedsforvaltningen vil løbende orientere om projektets fremdrift.

Lov- og plangrundlag

Sundhedsloven paragraf 119.

Økonomiske konsekvenser

Projektet finansieres af eksterne fondsmidler. Projektet forudsætter, at kommunen medfinansierer gennem omfordeling af eksisterende ressourcer (eksempelvis forebyggelsespuljen) og afsættelse af personaleressourcer.

Tidsplan

Projektets igangsættelse afhænger af, om der opnås bindende tilsagn om fondsfinansiering. Men det er planlagt til at forløbe over en periode på fire år med start primo 2017.

Etablering af udsatteråd i Rødovre Kommune
Sag nr. 62

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen fremlægger forslag om etablering af udsatteråd i Rødovre Kommune.

Sagen behandles samtidig i Beskæftigelsesudvalget.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

  1. at forslag om etablering af Udsatterådet i Rødovre Kommune godkendes,
  2. at forslag til vedtægter for Udsatterådet i Rødovre Kommune godkendes, samt
  3. at Social- og Sundhedsforvaltningen fremlægger forslag i december til medlemssammensætning af det første udsatteråd, herunder udpegning af formand

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte på mødet den 26. april 2016 (sag nr. 79) Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere "Vi finder løsninger sammen". Det er nævnt i politikken, at der i 2016 skal etableres et udsatteråd i Rødovre. Det er frivilligt for kommunerne at oprette et udsatteråd, og på nuværende tidspunkt har 32 kommuner et lokalt udsatteråd. Udsatterådet vil være centralt i arbejdet med at planlægge og gennemføre indsatser på området. Det er vigtigt, at alle indsatser gennemføres i respekt for og i tæt samarbejde med de berørte parter.

Formålet med Udsatterådet er:

  • At give socialt udsatte borgere et talerør og mulighed for at komme med deres perspektiv på den sociale indsats i kommunen, samt gå i dialog med borgere og politikere.
  • At skabe indsatser der giver værdi for socialt udsatte borgere i Rødovre.
  • At fungere som rådgivende organ for Kommunalbestyrelsen i politiske spørgsmål om udsatteområdet.
  • At være høringspart og blive inddraget i relevante sager.

Social- og Sundhedsforvaltningen har indhentet erfaringer og været i dialog med andre kommunale udsatteråd og Rådet for Socialt Udsatte for at få et solidt vidensgrundlag for etablering af Udsatterådet i Rødovre. Der er udarbejdet forslag til vedtægter for Udsatterådet i samarbejde med konsulentvirksomheden Huset Zornig.

Udsatterådets opgaver vil være at komme med input til handleplan for udsatteområdet, som er en udmøntning af strategimålene i udsattepolitikken. Rådet skal være mere end et traditionelt høringsråd: Det skal sætte fokus på udsatte borgeres vilkår gennem dialogmøder ude blandt borgerne for eksempel på væresteder og ved aktivt at iværksætte indsatser til gavn for socialt udsatte borgere. Udsatterådet skal ikke behandle enkeltsager eller klagesager. Rådet holder mindst fire møder årligt og kan holde møder efter behov.

Social- og Sundhedsforvaltningen foreslår, at Udsatterådet består af maks. 10 medlemmer og fem suppleanter. Udsatterådets medlemmer skal sammensættes, så de dækker områderne: Misbrugsbehandling, forebyggelse og sundhedsfremme, social- og psykiatriområdet, det boligsociale arbejde, samt beskæftigelsesområdet. Udsatterådets medlemmer kan også være enkeltpersoner og repræsentanter fra organisationer, der kan bidrage til udsattepolitikkens udmøntning. Der kan maks. være tre repræsentanter fra Rødovre Kommune ud af rådets 10 medlemmer, men ikke politisk repræsentation. Udsatterådet vil have en formand, næstformand og få sekretariatsbistand fra Social- og Sundhedsforvaltningen.

På baggrund af erfaringer og viden fra andre kommunale udsatteråd foreslås det, at Udsatterådets medlemmer skal kunne bidrage med viden og engagement i socialt udsatte borgere. Derfor foreslås det, at Udsatterådet ikke sammensættes ved udpegning af repræsentanter fra foreninger, da det ikke skal være afgørende, om borgeren er organiseret gennem en forening for at være en del af Udsatterådet. Socialt udsatte borgere lever meget forskellige liv med forskellige udfordringer, som ikke nødvendigvis indebærer deltagelse i foreningslivet. Derfor vil medlemmernes engagement og erfaring være det afgørende, da de skal samarbejde om konkrete initiativer for socialt udsatte borgere i Rødovre.

Social- og Sundhedsforvaltningen forslår, at Social- og Sundhedsudvalget godkender sammensætning af medlemmer til Udsatterådet første gang, herunder udpegning af formand, efter indstilling fra Social- og Sundhedsforvaltningen. Forvaltningen udarbejder et forslag til medlemmer på baggrund af interviews med nøglepersoner inden for udsatteområdet, herunder borgere og fagpersoner, der har bidraget med input til udsattepolitikken. Da målgruppen kan være sårbar, er det vigtigt og nødvendigt med dialog i forhold til at forventningsafstemme roller og opgaver i Udsatterådet.

Fremadrettet vil sammensætningen af Udsatterådet foregå ved afholdelse af en temadag for alle interesserede borgere om rådets arbejde, hvor interesserede kan tilmelde sig en bruttoliste til at blive medlem af Udsatterådet. Ud fra en gennemgang af bruttolisten med henblik på at sikre repræsentativitet på de forskellige udsatteområder, definereret i vedtægterne, forelægger Social- og Sundhedsforvaltningen forslag til sammensætning af Udsatterådet for Social- og Sundhedsudvalget.

Udsatterådet konstituerer sig selv hvert andet år. Efter Udsatterådets første valgperiode vil Social- og Sundhedsforvaltningen evaluere, hvordan rådets sammensætning har fungereret, om valgperioden fortsat skal være toårig, samt hvordan rådets opgaver har været med til at forbedre udsatte borgeres vilkår.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Da der ikke er afsat budget til Udsatterådet i budget 2017, vil udgifter til rådet i 2017 skulle afholdes inden for Social- og Sundhedsforvaltningens egne rammer.

Tidsplan

November: Forslag om etablering af udsatteråd i Rødovre Kommune forelægges Kommunalbestyrelsen.
December: Social- og Sundhedsforvaltningen fremlægger forslag til medlemssammensætning af det første udsatteråd, herunder udpegning af formand.
Januar: Første rådsmøde og workshop for rådet med henblik på input til handleplan.

Bilag

Bilag 1: Vedtægter Udsatteråd

Orientering om kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen
Sag nr. 63

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Folketinget vedtog den 22. marts 2016 lovændringer med det formål, at den enkelte ledige kontanthjælps-, integrationsydelses- eller uddannelseshjælpsmodtager får en større økonomisk gevinst ved at tage et arbejde. Den 1. oktober 2016 blev indført et kontanthjælpsloft og en 225-timersregel. Der gives i sagen en orientering om omfanget af kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen, samt hvad Rødovre Kommune gør for at vejlede de borgere, der er påvirket af lovændringen.

Sagen behandles samtidig i Beskæftigelsesudvalget.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Indstilles taget til efterretning.

Sagsfremstilling

I forlængelse af aftale om jobreform har Folketinget vedtaget lovændringer af Lov om aktiv socialpolitik, der skal sikre, at kontanthjælpsmodtagere, integrationsydelsesmodtagere og uddannelseshjælpsmodtagere får en økonomisk gevinst ved at tage et arbejde. Lovændringer om kontanthjælpsloftet trådte i kraft den 1. april 2016 med virkning fra den 1. oktober 2016. Kontanthjælpsloftet betyder, at der indføres en grænse for, hvor meget borgeren samlet set kan få i særlig støtte, boligstøtte og kontanthjælp (herunder også integrationsydelse og uddannelseshjælp). Hvis den samlede hjælp for de tre ydelser tilsammen er højere end det kontanthjælpsloft, der er gældende for den enkelte målgruppe, vil særlig støtte og/eller boligstøtten blive nedsat.

225-timersreglen blev indført den 1. april 2016, og reglen trådte i kraft den 1. oktober 2016 sammen med kontanthjælpsloftet. Reglen betyder, at borgere på kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse skal opfylde et arbejdskrav på 225 timers ordinært og ustøttet arbejde. Hjælpen bliver nedsat, hvis borgeren har modtaget hjælp i sammenlagt mindst et år inden for tre år, og borgeren ikke har haft mindst 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder. Hvis borgeren ikke opfylder arbejdskravet, bliver hjælpen nedsat med 500 kr. eller 1.000 kr. pr. måned, alt efter hvor stor hjælpen er. Der gælder en overgangsordning i perioden fra den 1. oktober 2016 til og med den 31. marts 2017, hvor arbejdskravet er 113 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste seks kalendermåneder.

Udbetaling Danmark har sendt breve til borgere i hele landet vedrørende afgørelsen på deres kontanthjælp. I bilag 1 'Faktaark om kontanthjælpsloftet' fremgår kontanthjælpsloftets konsekvenser for forskellige målgrupper.

Omfang i Rødovre

I Rødovre Kommune har kontanthjælpsloftet betydning for 401 borgere. Det er typisk ægtepar med børn og enlige forsørgere, der bliver påvirket af kontanthjælpsloftet. Afhængig af den enkeltes boligudgift kan nedsættelsen variere fra 100 kr. og op i mod 4.000 kr. De fleste borgere kan typisk miste mellem 1.000 og 2.000 kr. på grund af kontanthjælpsloftet.

I Rødovre Kommune er 1118 borgere er omfattet af 225-timersreglen, hvoraf 573 borgere er undtaget fra reglen. Hovedparten er aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Undtagelsen skyldes, at borgerne for eksempel er i ressourceforløb eller er syge. Andelen af undtagede fra 225-timersreglen i Rødovre ligger på et gennemsnitligt niveau for kommunerne.

Vejledning til borgere

Rødovre Kommunes medarbejdere gør alt, hvad de kan for at vejlede borgere, der er berørt af de nye regler inden for de udstukne rammer. Borgerne bliver vejledt om muligheden for at få et arbejde, for eksempel et småjob på fem til ti timer om ugen, der kan føre til en bedre økonomisk situation. De typiske småjobs er inden for rengøring, telesalg og avisudbringning. Jobcentret støtter alle ledige, der ønsker et job, også på relativt få timer, i jobsøgning og virksomhedskontakt. Der er fremover særligt fokus på at finde jobs på nedsat tid. Desuden planlægger Jobcentret en kampagne i Rødovres virksomheder, der skal øge antallet af småjobs med en arbejdstid på fem til ti timer om ugen.

Udover informationspjecer og informationsfilm om kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen vejleder medarbejderne om, hvordan borgerne kan spare på forskellige udgifter, som kan være en afgørende forskel for den enkelte borgers økonomi. Herudover vejledes om mulighederne for økonomisk støtte i forhold til enkeltydelser, fx tandbehandling, da borgerne nu har et lavere rådighedsbeløb.

Medarbejderne rådgiver borgere om muligheden for en billigere bolig. I Rødovre Kommune er det fortsat en stor udfordring at imødekomme behovet for specielt små billige boliger. En to-værelsesbolig til under 4.000 kr. eksisterer stort set ikke. Medarbejderne vejleder borgerne om muligheden for at leje et værelse ud, muligheden for at kontakte deres boligselskab for at høre om bytte af bolig eller endelig muligheden for at finde en billigere bolig uden for Rødovre. Kommunen kan hjælpe med udgifter til en flytning. Social- og Sundhedsforvaltningen har endnu ikke kendskab til borgere, der som konsekvens af kontanthjælpsloftet er blevet nødsaget til at flytte fra deres bolig.

Social- og Sundhedsforvaltningen følger udviklingen og vil give en ny status på omfanget og konsekvenserne af kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen om seks måneder.

Lov- og plangrundlag

Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik.
Lov om individuel boligstøtte.
Integrationsloven.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Faktaark om kontanthjælpsloftet
Bilag 2: Faktaark om 225-timersreglen
Bilag 3: Informationsfilm om kontanthjælpsloftet

Forventet regnskab pr. ultimo september 2016 - Social- og Sundhedsudvalget
Sag nr. 64

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Forventet regnskab pr. ultimo september 2016 omfatter en opfølgning på forbruget af nettodrifts- og anlægsmidler i 2016 for Social- og Sundhedsudvalgets rammer med udgangspunkt i status ultimo september 2016.

Endvidere er der vedlagt en vurdering af den økonomiske udfordring i 2017 på hjemmehjælpsområdet med baggrund i merforbruget i 2016.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at
forventet regnskab pr. ultimo september 2016 tages til efterretning

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Der henvises til bilaget "Forventet regnskab pr. ultimo september 2016 – Social- og Sundhedsudvalget".

Endvidere vedlægges bilaget "Forventning til økonomien på hjemmehjælpsområdet 2017".

Lov- og plangrundlag

Principper for Økonomistyring i Rødovre Kommune.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Forventet regnskab pr. ultimo september 2016 - Social- og Sundhedsudvalget
Bilag 2: Forventning til økonomien på hjemmehjælpsområdet i 2017

Diverse
Sag nr. 65

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Ansøgning om personligt værgemål
Sag nr. 66

Beslutningskompetence: SOSU

Beslutning

Godkendt.

Optagelse i særligt botilbud uden samtykke
Sag nr. 67

Beslutningskompetence: SOSU

Beslutning

Godkendt.

Ansøgning om personligt og økonomisk værgemål
Sag nr. 68

Beslutningskompetence: SOSU

Beslutning

Godkendt.

Diverse
Sag nr. 69

Beslutningskompetence: SOSU

Beslutning

Taget til efterretning.