Social- og Sundhedsudvalget

06-03-2018

Medlemmer

Ahmed H. Dhaqane (A)
Brian Møller (A)
Claus Gisselmann Olsen (V)
Marianne Christensen (Ø)
Formand Britt Jensen (A)

Fraværende

Brian Møller (A), sag 14-18

Sager 14 - 18

Fold alle ud

Meddelelser
Sag nr. 14

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Oversigten fremlægges til orientering

  1. Nyhedslisten for Social i perioden 25.01.2018 - 19.02.2018.
  2. Livssituationer og introduktion til:
  • Social- og Psykiatriområdet

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at meddelelsespunkterne forelægges til orientering

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Bilag 1: Nyhedsliste for perioden 25.01.2018 - 19.02.2018

Procesforslag til udvikling af et folkekøkken i Rødovre
Sag nr. 15

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger procesforslag til udvikling af et folkekøkken i Rødovre. Processen bygger på en bred inddragelse af frivillige. Der er ligeledes opstillet en række pejlemærker for udviklingen af folkekøkkenet.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at procesforslag til udvikling af et folkekøkken i Rødovre godkendes.

Beslutning

Godkendt med 3 stemmer for (A og Ø) og 1 imod (V).

Sagsfremstilling

I budgettet for 2018 er der afsat 700.000 kroner til udvikling af en folkekøkkenmodel og relevante folkekøkkenaktiviteter.

Ambitionen med at etablere et folkekøkken er at skabe et socialt samlingssted, der kan danne rammen om fællesskaber og være med til at fremme aktiv deltagelse i lokalsamfundet. Folkekøkkenet kan være en base for nye former for åbne og inkluderende fællesskaber og nye måder at samarbejde på tværs af kommunale forvaltninger, erhvervsliv og civilsamfund i Rødovre.

Dette mål er i tråd med ambitionen i ”Sammen om Rødovre” om at styrke fællesskaberne ved, at borgerne i endnu højere grad mødes på tværs af forskelligheder. Ligesom det hænger tæt sammen med mål i handleplaner på udsatteområdet og det frivillige sociale område, som begge har fokus på at skabe grobund for nye fællesskaber og inkludere mennesker med sociale udfordringer.

Et folkekøkken kan tænkes på mange måder. Social- og Sundhedsforvaltningen foreslår, at der lægges vægt på følgende pejlemærker i udviklingsprocessen:

  • at etablere og drive et folkekøkken, som bygger på et stærkt frivilligt engagement. Ambitionen er, at det er borgerne i Rødovre, og ikke Rødovre Kommune, der er med til at skabe folkekøkkenet samt på sigt drive og videreudvikle det.
  • at etablere et folkekøkken, som har en tilgang til at inkludere socialt udsatte ved at udvikle lokale fællesskaber, der er åbne for alle. Erfaringer på området viser, at den bedste vej til inklusion af udsatte grupper er gennem åbne mødesteder, hvor mange forskellige mennesker kommer, og hvor der dermed er mulighed for at danne relationer og netværk på tværs.
  • at etablere en organisatorisk og økonomisk levedygtig folkekøkkenmodel for eksempel en socialøkonomisk virksomhed.

Procesforslaget lægger op til, at der gennemføres et testforløb i to faser (jf. bilag).

I fase 1 er der fokus på udvikling og test af koncept med pop-up køkkener, mobilisering af interesse og etablering af første gruppe frivillige. Der skal laves en konceptbeskrivelse, indledes dialog med lokale aktører, afholdes workshops, laves presse og kommunikation samt afvikles tre pop-up folkekøkkener.

I fase 2 arbejdes der på udvikling af frivilliggruppen, justering af konceptet, afholdelse af et ugentligt folkekøkken, afklaring af model for videreførsel samt evaluering. I denne fase er der fokus på at afholde folkekøkken en gang om ugen, ligesom der indledes en dialog med forskellige aktører med det formål at afklare videreførelse af folkekøkkenet som en socialøkonomisk virksomhed eller andet.

Politikken på det frivillige sociale område indeholder et strategimål om, at Rødovre Kommune vil understøtte et samarbejde med socialøkonomiske virksomheder. Social- og Sundhedsforvaltningen vil derfor undersøge muligheden for på sigt at drive folkekøkkenet som en socialøkonomisk virksomhed. Det skal blandt andet undersøges, om der kan laves en levedygtig forretningsmodel, og om der findes en samarbejdspart eller en gruppe af borgere, der ønsker at drive socialøkonomisk virksomhed. En socialøkonomisk virksomhed er en virksomhed, der tjener penge på almindelige markedsvilkår, men bruger overskuddet til at skabe arbejdspladser for udsatte eller finde svar på udfordringer som miljø og sundhed. Den adskiller sig fra for eksempel frivilligt arbejde ved at sælge produkter og serviceydelser til det offentlige, andre virksomheder eller private forbrugere.  

Udviklingsprocessen inviterer til en høj grad af frivillig involvering, og både de etablerede foreninger og nye frivillige skal inddrages. Det indebærer, at de frivillige skal være med til nærmere at definere, hvordan folkekøkkenet skal se ud og hvilke aktiviteter, der eventuelt skal knyttes til folkekøkkenet. Dette er i tråd med "Sammen om Rødovre" princippet om at fremme engagement og frivillighed, så endnu flere tager medansvar for lokalsamfundet og for fællesskabet. Der skal laves en presseindsats for at gøre opmærksom på initiativet og få interesserede borgere og frivillige foreninger på banen.

Rødovre Udsatteråd vil være en vigtig aktør i udviklingen af et folkekøkken. I udsattepolitikkens handleplan er det beskrevet, at Social- og Sundhedsforvaltningen sammen med Udsatterådet skal undersøge muligheden for at oprette et folkekøkken, der kan skabe grobund for nye relationer og fællesskaber på tværs af samfundslag, generationer og kulturer over et fælles måltid. Procesforslaget er derfor drøftet med Udsatterådets formand, der giver udtryk for, at de ser frem til at deltage i udviklingen af folkekøkkenet og give input, der kan være med til at sikre, at de socialt udsattes behov og synspunkter medtænkes.

Godkendes procesforslaget, vil Social- og Sundhedsforvaltningen gennemføre processen med en samarbejdspartner, som har erfaring med udvikling af folkekøkken og frivillighed.

Når vi har været igennem udviklingsprocessen med folkekøkkenet, vil Social- og Sundhedsforvaltningen sidst på året forelægge en evaluering for Kommunalbestyrelsen med forslag til eventuel fortsat drift, herunder placeringen af folkekøkkenet. Evalueringen vil følge op på pejlemærkerne, herunder om vi er lykkedes med at inddrage frivillige og socialt udsatte i udviklingsprocessen.

Lov- og plangrundlag

Budget 2018.

Økonomiske konsekvenser

De foreslåede aktiviteter i procesforslaget afholdes inden for de 700.000 kroner, der er afsat i budget 2018.

Tidsplan

Såfremt procesforslaget godkendes, påbegyndes udviklingen af folkekøkkenet til april. Evaluering af processen behandles politisk sidst på året.

Bilag

Bilag 1: Proces- og tidsplan
Bilag 2: Notat om pejlemærker for processen og erfaringer fra andre folkekøkkener

Oversigt over førtidspensionsafgørelser 2017
Sag nr. 16

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger redegørelse for behandling af førtidspensionsafgørelser i 2017

Indstilling

Social og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at redegørelse for behandling af førtidspensionsafgørelser i 2017 tages til efterretning. 

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Social- og Sundhedsudvalget har besluttet, at der gives en årlig orientering om afgørelser om førtidspension.

Der blev i 2017 truffet afgørelse i 69 sager. Der er tilkendt førtidspension i 60 sager og givet ni afslag. I 2017 er der behandlet seks flere sager og tilkendt otte flere førtidspensioner end i 2016.

De forholdsvis få tilkendelser af førtidspension efter 2013 skyldes lovændringerne, der trådte i kraft 1. januar 2013, som stærkt begrænser retten til tilkendelse af førtidspension for personer under 40 år, og i øvrigt som hovedregel gælder for alle uden forudgående gennemførelse af et ressourceforløb.

Der er anket i fire sager, hvor den ene er blevet positivt stadfæstet, og hvor de tre endnu ikke er modtaget retur. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid har i 2017 været på seks uger, som er nogenlunde det samme niveau som i 2016.

De primære begrundelser for tilkendelse af førtidspension i 2017 har været diverse fysiske/psykiske/sociale lidelser, psykiske lidelser som angst depression m.v. og uhelbredelig cancer. Der er lidt flere, der har fået tilkendt førtidspension på grund af skizofreni og lidelser i bevægeapparatet i 2017 end i 2016.

Fordelt på alder er der tilkendt 19 pensioner til personer under 30 år, 15 pensioner til personer i aldersgruppen 31-50 år og 25 pensioner til personer over 51 år. Tilkendelse af førtidspension til personer under 30 år er steget med 13 personer i 2017 i forhold til 2016. Den større tilkendelse til unge med psykiske lidelser (primært autismespektrum forstyrrelse kombineret med mental retardering) skyldes til dels, at en del har gennemført ressourceforløb og botræning, uden at det har påvist beskæftigelsespotentiale.

Lov- og plangrundlag

Lov om social pension §§ 16, 17, 18 og 20.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Oversigt over ftp afgørelser 2017

Orientering om den boligsociale anvisning
Sag nr. 17

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen orienterer om den boligsociale anvisning 2017.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at orienteringen om den boligsociale anvisning tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Rødovre Kommune har en aftale med fællesrepræsentationen af almene boligorganisationer i Rødovre om, at kommunen har anvisningsret til at fordele hver anden ledige bolig til borgere med særlige behov. Såfremt en bolig på grund af lejens størrelse ikke kan udlejes til boligsocial anvisning, vil anvisning ske til borgere på den behovsbestemte liste. Aftalen blev indgået med virkning fra den 1. januar 2016 og gælder fire år frem.

Det er det boligsociale udvalg, der anviser de boligsociale lejligheder. Udvalget består af børne- og familiechefen og social- og psykiatrichefen. Anvisningen af de boligsociale lejligheder vurderes fortsat at fungere godt.

Den boligsociale liste var pr. 31. december 2017 på 269 godkendte ansøgere. Det er en stigning på 42 ansøgere i forhold til 2016. Der har de seneste år været en stigende efterspørgsel efter billige lejeboliger. Det er vanskeligt at påvise årsagen til denne stigning, men det kan skyldes, at der er blevet opskrevet flere flygtninge på den boligsociale liste, og at nogle borgere på de sociale ydelser har fået en lavere indkomst og derfor ikke har råd til at blive i deres bolig.  

I 2017 har det boligsociale udvalg godkendt 172 ansøgere til bolig. I samme periode fik 79 ansøgere afslag med følgende begrundelser:

  • Flyttet i fremlejet bolig(24)
  • Flyttet ind hos familie/venner(29)
  • Indeklimaproblemer(1)
  • Søger større bolig/søger om større boligi et andet boligområde(16)
  • Ej længere samliv i Rødovre(4)
  • Ingen adresse i Rødovre. Ingen tilknytning til Rødovre (5)

Af de 79 afslag er der 9 ansøgere, der enten skriftligt eller mundtligt har klaget over afslaget. Der er ikke givet medhold i nogen af klagerne.

Der er i 2017 anvist 81 boliger (fire færre end i 2016) fordelt som følger:

  • Et-væresesbolig(10)
  • To-værelsesbolig(35)
  • Tre-værelsesbolig(33)
  • Fire-værelsesbolig(3)

 Der er pr. 1. januar 2018 opskrevet:

  • 55 ansøgere til et-værelsesbolig. Heraf kan 27 ansøgere max. betale 3.000 kr. i månedlig husleje.
  • 119 ansøgere til to-værelsesbolig. Heraf kan 78 ansøgere max. betale 5.000 kr. i månedlig husleje.
  • 66 ansøgere til tre-værelsesbolig. Heraf kan 25 ansøgere max. betale 6.000 kr. i månedlig husleje.
  • 29 ansøgere til fire-værelsesbolig. Heraf kan 13 ansøgere max.betale 7.000 kr. i månedlig husleje.

Ansøgernes lave betalingsevne gør, at den del af de borgere, der opskrives og godkendes på den boligsociale liste reelt aldrig vil modtage et boligtilbud. For eksempel er betalingsevnen for ansøgere til to-værelsesboliger for syv ansøgere 2.500-3000 kr., 31 ansøgere 3.100-4000 kr. og 42 ansøgere 4.100-5000 kr. Dette er en udfordring, da en to-værelsesbolig til under 4000 kr. stort set ikke eksisterer i Rødovre.

Tallene er udtryk for, at det fortsat er en stor udfordring at imødekomme behovet for små billige boliger i Rødovre.

Lov- og plangrundlag

Almenboligloven paragraf 59.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Boligsocial statistik for 2017

Diverse
Sag nr. 18

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Protokollen oplæst. Mødet afsluttet kl.: 20.50